Palliative tilbud til personer med ALS



Relaterede dokumenter
Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Tidlig Indsats på Tværs

ALS Teamseminar ALS på tværs - projektet

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Praktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH)

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

Lidt statistik: 14 forløb på 6 år Gennemsnitlig indlæggelsestid 18 dage (fra 4 dage til 31 dage) Nogen indlæggelser har været midlertidige

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken

SPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET. for Polio- og Ulykkespatienter. Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Samordnet Pleje og Omsorg

Geriatrisk Team. Et Tværsektorielt, Tværfagligt og Tværkommunalt partnerskabsprojekt mellem Holbæk Sygehus, Odsherred-, Kalundborg- og Holbæk Kommune

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

DET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM.

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade

HVIDBOG OM UDFORDRINGERNE FOR RESPIRATIONSPATIENTER I DANMARK

Få mere livskvalitet med palliation

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Udkast til samarbejdsaftale om. udskrivningsforløb mellem Region. Midtjylland og Region Nordjylland

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Generel forløbsbeskrivelse

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Årsrapport Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

KLINISKE RETNINGSLINIER I

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Amyotrofisk latereal sklerose. Palliation i terminalforløbet til ALS-patienten. Ole Gredal, Ovl., dr.med. olgr@rcfm.dk

Generelle oplysninger

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Rehabiliteringstilbud til personer med Parkinsons sygdom i fase 4, dvs. personer som er i den palliative fase, men stadig bor i eget hjem.

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Basal palliation på et stort hospital

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

7. Sygeplejerske Sygeplejerskens arbejdsområder

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til forsikringsselskaber

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning

Mennesker Først - forløb om brugerinddragelse og tværfagligt samarbejde på bacheloruddannelsen i medicin

Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

Hjerneskadekoordinationen. vi hjælper dig videre efter en hjerneskade

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng. ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade

Samarbejdet om den ældre medicinske patient

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

Kommunernes Sundhedsfaglige opgaver. Ældrechef Svendborg Kommune Kirsten Vie Madsen

Sygeplejen i fremtiden?

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

Transkript:

Palliative tilbud til personer med ALS Susanne Jakobsen Sygeplejerske i Øst Danmark

ALS og palliation Baggrund for temadagen: 2011 og 2012 ekstra fokus på den palliative del af ALS-arbejdet i Interview undersøgelse af nære pårørende, til personer med ALS der døde i 2011

ALS og palliation Overordnet handlede spørgsmålene om: Hvordan den sidste tid var Hvilken hjælp og støtte de fik og om den virkede Om de døde der hvor de ønskede at afslutte deres liv

ALS og palliation Hvilke palliative tilbud er der til ALS-gruppen?

Spørgsmål?

Etableret på initiativ af Muskelsvindfonden i 1976 og er i dag et selvejende, offentligt finansieret Rehabiliterings- og Udviklingscenter. Siden 2011 har Centret haft specialfunktion inden for neurorehabilitering af patienter med neuromuskulære sygdomme.

Tilbyder rådgivning, oplysning og undervisning til personer med muskelsvind, deres pårørende og fagpersoner. Det er Rehabiliteringscentret opgave at supplere det offentlige social- og sundhedsvæsen i rehabiliteringsindsatsen.

Specialviden om ALS Tværfaglige ALS-team på flere neurologiske afdelinger 3 landsdækkende respirationscentre

ALS - team Undersøger, diagnosticerer og følger personer med ALS og deres sygdomsudvikling med ambulant kontrol ca. hver 3. måned. De fleste personer med ALS tilbydes åben indlæggelse på den neurologiske afdeling.

ALS - team Teamet holder møde ca. 1 gang om måneden, hvor patienter gennemgås og nye tiltag aftales. deltager i disse møder.

Respirationscentre Personer med ALS kan henvises til Respirationscentrene og blive fulgt ambulant, for at få råd, vejledning og tilbud om respiratorisk behandling i takt med sygdommens udvikling.

Da personer med ALS erfaringsmæssigt kun er indlagt på hospital i korte perioder i sygdomsforløbet, er der også i hjemmet et stort behov for hjælp. Det er derfor vigtigt, at kommunale behandlere, hjemmeplejen, egen læge mv. er velinformerede om sygdommen og behandlingsmuligheder.

Konsulentordningen i tilbyder at rådgive og vejlede personer med ALS, deres pårørende og professionelle behandlere i kommunen og på hospitalet.

Vi lægger i vores rådgivning vægt på at arbejde på tværs af faggrænser og sektorer, at koordinere indsatsen og give en helhedsvurdering af situationen.

Personer med ALS bliver som regel henvist til Rehabiliteringscentret fra ALS-teamet på hospitalet, kort tid efter de har fået stillet diagnosen. Rehabiliteringscenter for muskelsvind har således kontakt til de fleste personer med ALS i Danmark

Hvordan arbejder vi? Arrangerer hjemmebesøg og tværfaglige møder med personen med ALS, de pårørende og lokale behandlere. Efter det første møde i hjemmet laves en Rehabiliteringsplan Forbereder og orienterer hjemkommunen om patientens behov for hjælp og støtte (i samarbejde med hospitalsafdelingen).

Hvordan arbejder vi? Er sparringspartner til hospitalernes ALS-team. Arrangerer temadage og kurser for personer med ALS, pårørende og behandlere.

Hvordan arbejder vi? Vejleder i konkrete problemstillinger, f.eks. om hjælp, boligindretning, valg af hjælpemidler eller hjælp til at bearbejde de kriser, der kan opstå som følge af sygdommen. Underviser og superviserer hjemmeplejen og hjælperordninger

Organisering af hjælpen Den hjælp der iværksættes, er svær at få til at fungere i hele forløbet, fordi sygdommen udvikler sig og behovet for hjælp ændrer sig og på et tidspunkt går over i meget svære og tunge plejeopgaver.

ALS-patientens plejebehov ændres Sygdommens sværhedsgrad (Motorisk og kognitivt) Svær Let Ufaglærte hjælpere Sundhedsfagligt uddannet personale - plejehjem - hospice

Spørgsmål?