Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler Årsrapport 2007/08 Dækkende perioden 1. april 2007 til 31. august 2008 September 2008 1
Indholdsfortegnelse Censorformandskabet...3 Censorformandskabets sammensætning...3 Censorformandskabets arbejde...3 Samarbejdet med øvrige censorkorps...3 Videreudvikling af eksportingeniøruddannelsen ved IHK...4 Kontakten mellem censorformandskabet og Undervisningsministeriet...4 Censorkorpset...4 Censorkorpsets størrelse...4 Censorkorpsets arbejde...4 Årsberetning...4 Grundlaget for eksamen...5 Eksamensforløb...5 Konklusion...6 Tema og tendenser...6 Tema...6 Tendenser...7 Nye tiltag...7 2
Censorformandskabet Censorformandskabets sammensætning I forbindelse med beskikkelsesperioden 2006-10 blev der afholdt valg til censorformandskabet. Vitus Bering så sig ikke i stand til at stille med en kandidat, hvorefter valget resulterede i følgende sammensætning af formandskabet: Formand: Claës Hagström, Jutland Press A/S, Københavns-redaktionen, Frederiksberg Alle 59, 1820 Frederiksberg C, hagstrom@post3.tele.dk Næstformand ved Vitus Bering, Syddansk Universitet, Sønderborg og Aalborg Universitet, Ulrik Fønss, Ingeniørhøjskolen i København, Lautrupvang 15, 2750 Ballerup, ulf@ihk.dk Næstformand ved IHK, Claës Hagström, hagstrom@post3.tele.dk Formandskabets sammensætning er uændret i forhold til forrige beretningsperiode, men der er taget initiativ til en udvidelse, således at formandskabet fremover skulle bestå af én formand og 2 næstformænd, én for hver af de største uddannelsesinstitutioner. Censorformandskabets arbejde Censorformandskabet har det seneste år deltaget i samarbejdet med de øvrige ingeniørcensorkorps, dels medvirket i videreudvikling af uddannelsen på IHK som det fremgår af det følgende. Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelserne har i beretningsperioden løst opgaver vedrørende: Den nye karakterskala Udpegning af ankenævn Fordeling af censuropgaver Indstilling af nye censorer til beskikkelse Kontakt til øvrige censorkorps Eventuel fusionering med maskincensorkorpset Udvikling af Eksportingeniøruddannelsen Udarbejdelse af årsberetningen Samarbejdet med øvrige censorkorps Censorformandskabet arbejder tæt sammen med formandskaberne for de øvrige ingeniøruddannelser under ledelse af Michael Vaag, der koordinerer møderne og varetager kommunikationen med ministeriet. Der har i beretningsperioden været afholdt fællesmøder 22. maj og 12. november 2007 samt 6. maj 2008, hvor følgende emner blev diskuteret: Beskikkelser til censorkorpsene og kriterier herfor, censorinstitutionens fremtidige rolle, anvendelse af fortrolighedsaftaler (Non Disclosure Agreement) i forbindelse med eksamensprojekter, ny karakterskala og censordatabasen. Endvidere er drøftet et samlet svar på høringsudkastet til VTU-eksamensbekendtgørelse, ligesom der udenom de fælles formandsmøder har været separate møder mellem censorformandskabet og 3
Michael Vaag om eventuel overføring af Eksportingeniør-censorkorpset til Maksiningeniørernes censorkorps. Baggrunden for disse møder var eksportkorpsets beskedne størrelse, dels manglende sekretariatsmæssig bistand til formandskabet. Sonderingerne er mundet ud i, at begge censorkorps bevares som hidtil, idet den sekretariatsmæssige bistand er væsentligt forbedret. Videreudvikling af eksportingeniøruddannelsen ved IHK Censorformandskabet har i beretningsåret arbejdet videre på de initiativer, der blev taget i 2006 om at justere og forbedre eksportingeniøruddannelsen dels gennem etablering af et planlagt videncenter, dels gennem overvejelser om etablering af en grendannelse af uddannelsen. Overvejelserne herom er endnu ikke afsluttet. Kontakten mellem censorformandskabet og Undervisningsministeriet Formandskabet var ikke i stand til at deltage i ministeriets møde i november 2007, men har modtaget en række mails fra ministeriet om løbende sager. Samarbejdet kan herfra kun betragtes som tilfredsstillende. Censorkorpset Censorkorpsets størrelse Censorkorpset er i overensstemmelse med censorbekendtgørelsen beskikket for perioden 1. april 2006 31. marts 2010. Korpset talte ved beretningsperiodens slutning 101 censorer. Af disse var 47 indstillet af IHK, 41 af Vitus Bering, 12 af Aalborg Universitet og 1 af Syddansk Universitet. Der er i beretningsperioden ønsket beskikket 6 nye censorer. Af det samlede censorkorps kommer 28,7 procent fra akademiske uddannelsesinstitutioner. Andelen af aftagercensorer udgør således 71,3 procent. Det skal desuden bemærkes, at dette censorkorps, som det eneste af ingeniørcensorkorpsene, ikke er berettiget til at udøve censur på uddannelsesinstitutioner under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Censorkorpsets arbejde Korpsets arbejde har i dette såvel som i tidligere beretningsperioder bestået i medvirken ved afholdelse af eksaminer, hvorfra censorerne indberetter jf. den følgende årsberetning. Årsberetning Denne beretningsperiode er den anden, hvori censorkorpset udelukkende har kunnet indsende beretninger digitalt, via CensorNet. Beretningsperioden er denne gang forlænget fra april måned til og med august, så fremtidige beretninger kan følge undervisningsåret. Korpsets censorer har for vintereksamen 2007/8 og sommereksamen 2008 indberettet om deltagelse i 76 eksaminationer mod 83 året før. Antallet af eksaminationer, hvorfra der er indberettet, er således drastisk reduceret. I perioden 2006/07 udgjorde antallet af indberetninger 83 og i de to foregående perioder 200, henholdsvis 214. 4
I de 76 tilfælde er der kommentarer til de 8. Andelen af indberetninger med kommentarer udgør denne gang følgelig 10,5 pct. mod 9,6 pct. henholdsvis 9,5 pct. i de 2 foregående perioder. Stigningen i andelen af eksaminationer, hvorfra der er kommentarer, ses ikke at være udtryk for nogen reel ændring, men må tilskrives det reducerede antal eksaminer, hvori censorer har medvirket. To af kommentarerne er positive bemærkninger til rammerne for eksaminationen eller velvalgte og vel serverede projekter. De resterende 6 fortjener nærmere overvejelser, hvortil henvises nedenfor. Grundlaget for eksamen Af tilbagemeldingerne fremgår, at samtlige eksaminer er gennemført i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som fremgår af bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse nr. 356 af 19. maj 2005 og det i dennes 25, stk.1, litra 1 anførte. Eksamensforløb Af tilbagemeldingerne fremgår tillige, at prøverne er gennemført i overensstemmelse med gældende regler, således som det er anført i bekendtgørelse nr. 356 af 19. maj 2005, 25, stk.1, litra 2. Ligeledes oplyser censorerne i deres tilbagemeldinger, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne for karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen. Der henvises her til bekendtgørelse nr. 356 af 19. maj 2005, 25, stk.1, litra 3. Dog anfører 2 censor om afgangsprojekter på IHK, at der er problemer med gruppeeksamen: 1. Den nye eksamensform, hvor et gruppeprojekt vurderes ved individuel eksamination af den enkelte studerende er absolut ikke optimal. Det giver en begrænset mulighed for diskussion og gennemgang af projektet og heraf en noget snæver vurdering af den enkelte studerende. 2. Det er ikke hensigtsmæssigt, at der ikke gives separat karakter for de projektopgaver der er en del af vurderingen. De studerende vil gerne have tilbagemeldinger på deres projekt. Det er der dels ikke sat tid af til, idet tidsforbruget i forvejen medfører en reel langt lavere timebetaling end aftalt og dels vil de studerende naturligt nok i forbindelse med en sådan tilbagemelding om "godt" og "skidt" i rapporten forsøge at afveje dette. Gives der ikke samtidigt en separat rapportkarakter vil der - med garanti - opstå undren over hos den enkelte, hvordan den samlede karakter kan være blevet det den er, "når der nu blev givet så mange rosende ord til rapporten" - eller det omvendte. I lyset af, at formændene for de samlede censorkorps er i færd med at kulegrave konsekvenserne af de nye regler for gruppeeksamen, vil ovenstående ikke blive kommenteret i denne omgang, men vil afvente udfaldet af den samlede undersøgelse. Fra en eksamination i SP X3 på Vitus Bering Denmark anfører en censor, at: 3. Rapportskrivningen var ikke tilfredsstillende. De studerende er åbenbart ikke bekendt med / har ikke viden om hvordan en teknisk rapport skal udformes. Alt beskrives med ord, 5
i stedet for at bruge skitser og tegninger. De ved ikke hvad en rapport skal indeholde og hvordan den skal skrives.. Det har ikke været muligt for censorformandskabet at få oplyst, om kommentaren er møntet på samtlige eksaminander eller kun en eller et par enkelte. Det skal hertil, at der også i den forrige beretningsperiode blev ytret en tilsvarende kritik. Eksaminandernes faglige niveau, målt over en fordeling af karakterer eller sammenlignet med andre uddannelsers eksaminander indgår ikke i årsberetningen, da censorerne ikke indberetter herom. Spørgsmålet om karakterniveau har imidlertid været omtalt i tidligere årsberetninger, idet der har været behov for at henlede uddannelsesinstitutionerne om, at noget kunne være galt. Det synes ikke at være tilfældet i denne beretningsperiode, da kun 3 censorer har bemærkninger om, at en enkelt studerendes niveau i forbindelse med gruppeprojekter var for dårligt. I øvrigt kan antallet af klage- og ankesager tages som et barometer for eksaminandernes vurdering. For denne periode har der på IHK/ILU været 1 ankesag, som i øvrigt blev afvist. Fra Vitus Bering Denmark og de øvrige institutioner foreligger der ikke eksamensklager vedr. eksportingeniøruddannelsen. Censorerne har i øvrigt ikke påpeget mangler eller elementer, der bør ændres i forbindelse med eksamensforløbet. Konklusion Alt i alt er det censorformandskabets opfattelse, at institutionerne generelt lever op til de krav og standarder med hensyn til uddannelsen og eksamensforløbet, som fremgår af bekendtgørelserne m.v. samt hvad alle interessenter med rimelighed kan forvente med hensyn til rammer og vilkår for eksaminernes afvikling. Censorformandskabet har i øvrigt ingen yderligere forslag til forbedringer af uddannelsesforholdene eller eksamensforløbene. Tema og tendenser Tema Til det af Undervisningsministeriet denne gang udstukne fokustema, den nye karakterskala, kan der for eksportingeniøruddannelsens vedkommende oplyses som følger: Censorformandskabet har noteret sig at der fra censorerne ikke har været kommentarer til brugen af den ny karakterskala, der i hovedsagen første gang er anvendt ved vintereksamen december 2007/januar 2008. Trods intensiv orientering til censorerne om den nye skala og dens rette brug formoder censorkorpset, at mediernes oversættelse fra gammel til ny skala har resulteret i en livlig oversættelsesvirksomhed hos censorerne. I det lys har indførelsen af den ny skala således været uproblematisk. Imidlertid har censorformandskabet foretaget en analyse af karakterfordelingen gennem en flerårig periode, baseret på 25.000 karaktergivninger. Analysen viser, at karakteren 2 bør svare til et lille 6
6-tal efter 13-skalaen, når ministeriets forventninger til karakterfordelingen over længere sigt, lægges til grund. Censorformandskabet ser derfor med bekymring på udsigten til en løbende forringelse af eksamenskravene. Tendenser Censorformandskabet har noteret, at antallet af eksaminer, hvortil anvendes censorer, gennem de senere år er reduceret og nu nærmer sig et niveau på 30 procent af det samlede antal eksaminer indenfor uddannelsen. Det er ikke censorformandskabets vurdering, at denne reduktion har kompromitteret fair og retfærdig eksamination, men formandskabet vil løbende forsøge at holde sig underrettet herom. Nye tiltag Censorformandskabet er løbende involveret i overvejelser og undersøgelser af mulige forbedringer af uddannelsen, i denne beretningsperiode hovedsagelig med vægt på tiltag til yderligere internationalisering og specialisering. Arbejdet hermed pågår fortsat. Censorformandskabet vil tillige øge sit fokus på den løbende orientering af censorkorpset. På formandskabets vegne Claës Hagström 7