N OT AT Beregning af tilskud til borgerstyret perso n- lig assistance (BPA) Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Målgruppe... 3 1.3 KL s anbefalinger vedr. brug af notatet... 3 2. Generelle forudsætninger... 4 2.1 Målgrupper for BPA... 4 2.2 Udgangspunkt for udmålingen... 5 2.3 Gamle og nye krav til borgeren... 5 2.4 Arbejdsleder og arbejdsgiver... 6 3. De økonomiske forudsætninger... 7 3.1 Som hovedregel ikke-faglært personale... 7 3.2 Kommunen er ikke forpligtet af private overenskomster... 8 3.3 Udmåling af tilskud til løn, tillæg og pension til hjælperne... 8 3.4 Tilskud til arbejdsgiveropgaven... 10 3.5 Udgifter til lønadministration... 12 3.6 Udgifter, som skal dækkes efter regning... 12 3.7 Udmåling af tilskud til andre udgifter... 14 4. Supplerende information... 14 4.1 Kontaktinformation... 15 Den 26.oktober 2010 Jnr 09.00.20 F02 Sagsid 000208698 Ref RIL ril@kl.dk Dir 3370 3238 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 Fax 3370 3371 www.kl.dk 1/21
4.2 Relevante links... 15 Bilag 1: Juridiske relationer i forbindelse med bevilling af borgerstyret personlig assistance... 16 Bilag 2: Sagsgange ved visitation til borgerstyret personlig assistance... 17 Bilag 3: Forudsætninger vedr. overdragelse af arbejdsgiveransvar til forening eller virksomhed for BPA efter henholdsvis 95 og 96... 18 2
1. Indledning Kommunen skal tilbyde Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter Lov om social service (serviceloven) 95 og 96. Når kommunen beslutter at tilbyde BPA til en borger, skal kommunen yde hjælp i form af et kontant tilskud til borgeren. Tilskuddet anvendes til at ansætte de hjælpere, som borgeren har brug for. Borgeren kan vælge selv at være arbejdsleder og arbejdsgiver for hjælperne, eller at overføre tilskuddet til en nærtstående, forening eller privat virksomhed, som herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Kommunen skal beregne tilskuddet ud fra de krav, der fremgår af bekendtgørelse om udmåling af tilskud til BPA. Udmålingen skal bl.a. dække udgifter til hjælpernes løn, evt. tillæg, pension og andre afledte omkostninger. I de tilfælde, hvor borgeren ønsker at overføre tilskuddet til en forening eller en virksomhed, skal kommunen desuden udmåle et tilskud til at dække de særlige opgaver, som er forbundet med at være arbejdsgiver. 1.1 Formål Dette notat har til formål at belyse en række forhold, som det er vigtigt, at kommunen har fokus på, når kommunen skal udmåle tilskud til BPA. Notatet beskriver såvel generelle forudsætninger for udmåling af tilskud til BPA, som økonomiske gennemsnitsforudsætninger, som ligger til grund for udmålingen til løn, tillæg, pension, løn under sygdom, forsikringer, kurser, udgifter til arbejdsmiljø, samt udgifter til at dække arbejdsgiveromkostningerne. Det skal bemærkes, at notatet ikke er udtømmende i forhold til, hvilke overvejelser der skal indgå i udmålingen. 1.2 Målgruppe Den primære målgruppe for notatet er sagsbehandlere, rådgivere, visitatorer og andre medarbejdere og ledere, som arbejder med den konkrete udmåling af hjælp og timer til den enkelte borger. Den overordnede økonomiske ramme for BPA og for budgetlægning i kommunerne er nøjere beskrevet i KL s budgetvejledning 2010 i supplementsskrivelse 5-9 fra juni 2009. Kommunens rådgivnings- og vejledningsforpligtelse overfor borgerne, samt de forskellige forhold, som kommunen bør være opmærksomme på ved visitation til BPA beskrives dels i ministeriets vejledning om BPA (vejledning nr. 94 af 10. november 2009), dels i KL s vejledning om BPA. 1.3 KL s anbefalinger vedr. brug af notatet Notatets økonomiske del beskriver de forudsætninger, der ligger til grund for beregningen af kompensationen til kommunerne (DUT), som KL og Indenrigs- og Socialministeriet er blevet enige om ved indførelsen af BPA og den ny bekendtgørelse. 3
Socialministeriet har i skrivelsen 9080 af 2. marts 2010 gjort opmærksom på følgende: Efter de gældende retningslinjer, udtrykker DUT-resultatet alene merudgifterne ved indførelse af nye regler på området som et gennemsnit for kommunerne samlet set. I den forbindelse skal Socialministeriet slå fast, at kommunerne også før lovændringen har haft udgifter til administration af ordningen, og disse udgifter skal kommunerne også være opmærksom på, når man vurderer de samlede omkostninger ved BPA. KL foreslår, at kommunen fastlægger et serviceniveau vedr. BPA på baggrund af DUT-resultatet og kommunens hidtidige udgifter til hjælperordninger. KL foreslår, at notatet anvendes som inspirationskilde til beregning af tilskud til BPA. 2. Generelle forudsætninger Borgerstyret personlig assistance er et socialt tilbud, som er reguleret i servicelovens 95, 96, 96a, 96b og 96c. Endvidere er udmålingen til BPA reguleret i bekendtgørelse om udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance. 2.1 Målgrupper for BPA Ifølge serviceloven er målgrupperne for BPA følgende: Tabel 1: Målgrupper for 95, stk. 2 og 3 samt 96 Målgrupper 95, Personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til stk.2. løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt. 95, stk.3. Personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, og hvor kommunalbestyrelsen har besluttet, at hjælpen skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en nærtstående person, som helt eller delvis passer den pågældende. 96 Personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte, herunder bl.a. til pleje, overvågning og/eller ledsagelse. Der vil i en række tilfælde være overlap mellem målgrupperne, særligt i tilfælde, hvor borgeren ikke har et stort behov for ledsagelse eller ikke har behov for en særlig støtte, fx på grund af behov for overvågning eller lign. Det vil altid bero på en konkret individuel vurdering af borgerens behov for hjælp, om borgeren skal have støtte efter 95 eller 96. 4
2.2 Udgangspunkt for udmålingen For udmåling af hjælp til 95 og 96 gælder følgende: Tabel 2: Udgangspunkt for udmålingen til BPA Udgangspunkt for udmåling 95 Udgangspunktet for udmålingen er servicelovens 83 om personlig og praktisk hjælp i hjemmet samt 84 om afløsning og aflastning. Det vil sige, at der kan tages udgangspunkt i de kommunale kvalitetsstandarder for praktisk og personlig hjælp og pleje. 96 Udgangspunktet for udmålingen af hjælp er en samlet individuel vurdering af borgerens behov for hjælp. Denne tager udgangspunkt i, hvad den enkelte borger selv kan klare med henblik på at kunne leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede, både i og uden for hjemmet. Når kommunen skal vurdere, om borgeren har behov for hjælp efter 95 eller 96, skal der i alle sager foretages en grundig og individuel udredning af borgerens behov. Udmålingen af BPA skal ske på baggrund af en nøje individuel og helhedsorienteret vurdering af, hvad den enkelte selv kan klare, hvilke funktioner hjælperne skal dække, samt i hvor mange timer og på hvilke tidspunkter hjælpen skal ydes. 2.3 Gamle og nye krav til borgeren Det er KL s vurdering, at der ikke er sket en markant ændring i målgruppen samlet for 95 og 96 for borgerstyret personlig assistance, sammenlignet med målgrupperne for de tidligere hjælperordninger efter 95 og 96, som var gældende før 1. januar 2009. Når det vurderes, at målgruppen for BPA stort set ikke er ændret med de nye regler, bygger det på, hvilke krav der i lovteksten stilles til borgere, som ønsker en BPA. Kravene i henhold til de tidligere og de nye 95 og 96 er følgende: Tabel 3: Krav til borgere og tilskudsmodtagere før og efter 1. januar 2009 Før 1. januar 2009 Efter 1. januar 2009 95 Borgeren eller tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som både arbejdsleder og arbejdsgiver for hjælperne Borgeren eller tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at borgeren eller tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller 5
96 Borgeren har et højt aktivitetsniveau og er i stand til at fungere som både arbejdsleder og arbejdsgiver for hjælperne den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne i ansættelsesretlig forstand. Borgeren har et behov, der gør det nødvendigt at yde den særlige støtte der er forbundet med 96. Borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne i ansættelsesretlig forstand. 2.4 Arbejdsleder og arbejdsgiver Som det fremgår af ovenstående, er det et krav i dag, at borgeren som tilskudsmodtager (eller tilskudsmodtageren for en 95, stk. 3-ordning) kan fungere som arbejdsleder for hjælperne, der ansættes i en BPA-ordning. Det er desuden en betingelse, at borgeren/tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. I bemærkningerne til lovforslaget om BPA står bl.a. følgende: Ved at give borgerne valgfrihed omkring placeringen af arbejdsgiveransvaret sikres, at hjælperordningen i højere grad kan indrettes i forhold til den enkelte borgers ønsker og behov. Herved fastholdes intentionerne i den eksisterende hjælperordning om at sikre borgerens selvbestemmelse samtidig med, at den enkelte borger kan aflastes ved at overdrage arbejdsgiveransvaret og administrationen af hjælperordningen til andre. I bemærkningerne til loven står også følgende: Borgerstyret personlig assistance fastholder dermed den enkelte borgers indflydelse på valg af hjælp e- re, tilrettelæggelsen og udførelsen af hjælpen. På baggrund af ovenstående er det KL s vurdering, at borgeren fortsat skal løfte en stor opgave som arbejdsleder for sine hjælpere, fordi borgeren fortsat skal sikres selvbestemmelse og maksimal indflydelse på tilrettelæggelsen af hjælpen. Arbejdsleder- og arbejdsgiveropgaverne i en BPA-ordning omfatter bl.a. følgende: 6
Tabel 4: Arbejdsleder- og arbejdsgiveropgaver Arbejdslederopgaver Arbejdsgiveropgaver Udarbejde jobbeskrivelse og Formelle krav vedr. ansættelse jobopslag/annonce (evt. i samarbejde med arbejdsgiver). Undtagelsesvis deltagelse i an- og afskedigelse af hjælpere Rekruttere og udvælge hjælpere, sættelsessamtaler. herunder vikarer Udarbejdelse af ansættelsesbeviser til hjælperne Varetage ansættelsessamtaler Varetage oplæring og daglig instruktion af hjælperne. Udbetaling af løn Oprettelse af personalesager. Varetage arbejdsplanlægning Indberetning af skat, tegning af sammen med og for hjælperne. lovpligtige forsikringer, indbetaling til ferie og barselsfond og Afholde medarbejderudviklingssamtaler (MUS) og personalemøder. Gennemførelse af nødvendige ATP mv. arbejdsmiljøforanstaltninger. Støtte op omkring nye og usikre borgere med en BPA-ordning. Generel rådgivning og vejledning. 3. De økonomiske forudsætninger Kommunerne er blevet økonomisk kompenseret (DUT) for indførelsen af reglerne om BPA. I beregningen af denne kompensation er der fastlagt en række forudsætninger omkring kommunernes gennemsnitlige merudgifter til en BPA-ordning. I de følgende afsnit gennemgås de forskellige elementer i en BPA-ordning, og hvordan kommunen kan beregne tilskuddet til BPA. Nedenstående kan ikke læses som en facitliste til, hvordan der skal udmåles i den enkelte sag, men en beskrivelse af de gennemsnitlige forudsætninger bag kommunernes DUT-kompensation til BPA. Som tidligere beskrevet beror udmålingen af det kontante tilskud på en konkret og individuel vurdering i den enkelte borgers sag. 3.1 Som hovedregel ikke-faglært personale Som hovedregel er hjælpere ansat i BPA ikke-faglært personale. Kommunerne har inden indførelsen af BPA som hovedregel taget udgangspunkt i timelønnen for kommunalt ansat uuddannet social- og sundhedspersonale (løntrin 11). Det er således alene, når kommunen vurderer, at borgeren har behov for uddannede hjælpere, at der skal tages højde herfor i udmålingen af tilskud til dækning af løn. Det er en forudsætning i den økonomiske kompensation, at indførelsen af 7
BPA ikke ændrer på det tidligere forhold mellem antallet af uuddannede hjælpere, uuddannede kvalificerede hjælpere, og uddannede hjælpere i hjælperordningerne. Omkostninger til lokalløn, frit-valgselementer, beklædningsgodtgørelse, forhøjelse af særlig feriegodtgørelse ud over 1 pct. og 6. ferieuge (feriefridage) indgår ikke i den økonomiske kompensation (DUT). Kommunen er derfor ikke forpligtet til at udmåle tilskud til disse omkostninger. Dette fremgår af Socialministeriets vejledning om BPA, punkt 76. 3.2 Kommunen er ikke forpligtet af private overenskomster Borgerens hjælpere er ikke kommunalt ansatte medarbejdere og er derfor heller ikke omfattet af KL s overenskomster på det kommunale område. Det er alene kommunalbestyrelsens opgave som myndighed at udmåle tilskud til ansættelse af hjælpere med udgangspunkt i sammenlignelige faggrupper. Serviceloven eller udmålingsbekendtgørelsen indebærer ikke en regulering af ansættelsesforholdene for hjælperne. Løn- og ansættelsesforholdene for hjælperne er et spørgsmål mellem arbejdsgiver og hjælpere. Kommunalb e- styrelsen er dermed i udmålingen af tilskud ikke forpligtet til at tage højde for borger/tilskudsmodtagers konkrete private aftaler eller særlige overenskomstmæssige forhold, som ligger ud over rammerne af udmålingsbekendtgørelsen. Såfremt kommunalbestyrelsen vælger at følge en sådan aftale eller overen s- komst, som de ikke er part i og ikke er forpligtet af, kan det medføre udgifter ud over de nedenfor beskrevne rammer for kommunernes kompensation for BPA. Dette forhold anbefales kommunerne at være særligt opmærksomme på i de situationer, hvor borgeren beholder arbejdsgiveransvaret, men vælger at lade kommunen varetage lønadministrationen. Kommunens løn- og personalekontor kan ikke anvende den kommunale overenskomst for social- og sundhedspersonale, men må anvende den individuelle ansættelsesaftale, som borgeren har indgået med sine hjælpere, som administrationsgrundlag. Der resterer herefter en særskilt opgave med at påse, at det af kommunen som myndighed udmålte tilskud ikke overskrides. 3.3 Udmåling af tilskud til løn, tillæg og pension til hjælperne Når lønnen til hjælperne skal beregnes, skal kommunen som minimum tage udgangspunkt i grundlønnen for sammenlignelige faggrupper, jf. bekendtgørelsen om udmåling, 5. Praksis i langt de fleste kommuner har hidtil været, 8
at der tages udgangspunkt i timelønnen for kommunalt ansat uuddannet social- og sundhedspersonale (løntrin 11). Jf. udmålingsbekendtgørelsen, 5, stk. 2 skal kommunen desuden sikre, at der ved beregningen af tilskuddet sikres den nødvendige rummelighed i udmålingen og herunder tages højde for tidsbestemte tillæg, stedbestemte tillæg, funktions- og kvalifikationstillæg m.v., arbejdsmarkedspension og anciennitetstillæg. Jf. udmålingsbekendtgørelsens 5, skal kommunen endvidere anvende samme udgangspunkt ved beregning af alle øvrige løndele (diverse tillæg og pension), svarende til de vilkår, der gælder for den sammenlignelige faggruppe, hvis grundløn kommunen har taget udgangspunkt i. Hvis kommunen fx har valgt at tage udgangspunkt i grundlønnen for kommunalt ansat uuddannet social- og sundhedspersonale (løntrin 11), skal tillæg, arbejdsmarkedspension og anciennitetstillæg beregnes ud fra de vilkår, der gælder for kommunalt ansat uuddannet social- og sundhedspersonale på løntrin 11. De forskellige løndele, som kommunen skal udmåle tilskud til fremgår af nedenstående tabel: Tabel 5: Udmåling af løn til borgerstyret personlig assistance Hvor mange timers Dette afhænger af kommunens vurdering af den hjælp skal der udmåles enkelte borgers behov for hjælp. til? Hvor mange hjælpere skal der udmåles til? Hvordan fordeler timerne sig på ugens dage og de forskellige tidspunkter på døgnet? Hvilke løntrin skal der udmåles til? Hvordan beregnes tilskud til stedbestemte tillæg, funktions- og kvalifikationstillæg m.v. og anciennitetstillæg? Borgeren vælger selv, hvor mange hjælpere vedkommende ønsker at ansætte. Borgeren skal dog som minimum ansætte tilstrækkeligt mange hjælpere til at kunne overholde arbejdsmiljølovens og arbejdstidsdirektivets regler om hjælpernes arbejdsvilkår og maksimal arbejdstid. Fordelingen af timer i døgnet og om ugen afhænger af den enkelte borgers hjælpebehov og kommunens udmåling af timer. Der skal udmåles til sammenlignelige faggrupper. Det kan fx være løntrin 11. Det er forudsat, at beregningen af tilskud til disse elementer foretages ved at lægge 3,5 pct. til det valgte grundlønniveau, fx løntrin 11. 9
Hvordan inkluderes tidsbestemte tillæg, herunder nattillæg? Hvordan og hvornår inkluderes pension? I hvilken grad kan der udmåles til rådighedstimer? Hvordan inkluderes udgifter til personalemøder, MUS m.v.? I det omfang der er behov for hjælp aften og nat, samt til lørdag og søndage/helligdage skal der udmåles tilskud til dækning af de tilsvarende tillæg til grundlønnen til de pågældende timer ud fra det valgte udgangspunkt. Det er forudsat, at der ved udmåling af udgifter til arbejdsmarkedspension tages udgangspunkt i en pensionsprocent på 12,6 pct. af grundlønnen. Når kommunen skal fastlægge, hvornår hjælperne har ret til arbejdsmarkedspension skal kommunen tage udgangspunkt i de vilkår, der gælder for de sammenlignelige faggrupper, der er taget udgangspunkt i ved beregningen af grundlønnen. Efter de nye regler kan der kun i helt særlige tilfælde udmåles tilskud til dækning af rådighedstimer til borgeren. Ved rådighedstimer forstås timer, hvor hjælperen er til stede, men hvor der kun helt undtagelsesvis udføres aktiviteter for borgeren, herunder i forbindelse med delt tjeneste eller ved et mere spredt hjælpebehov. Kommunen er forpligtet til at tage højde for timer til personalemøder, når borgeren har ansat mere end en hjælper, samt til medarbejderudviklingssamtaler m.v. Det er forudsat i kommunerne økonomiske kompensation, at der som minimum udmåles samlet 7,5 timer pr. hjælper årligt til dette, svarende til 1,5 timer pr. kvartal til personalemøder og 1,5 timer pr. år til MUS. 3.4 Tilskud til arbejdsgiveropgaven Borgere, der visiteres til en BPA-ordning, kan vælge at overføre tilskuddet til BPA til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed. Når borgeren overfører tilskuddet til en forening eller en privat virksomhed, skal der udmåles tilskud til, at foreningen eller virksomheden kan varetage arbejdsgiveropgaverne relateret til BPA en. Det skal understreges, at hvis tilskuddet overføres til en nærtstående, forudsættes denne ikke aflønnet for arbejdsgiveropgaven. 10
Tabel 6: Overførsel af tilskud til arbejdsgiveropgaven Hvem er omfattet? Modtagere af BPA, der overfører tilskuddet til BPA til en forening eller til en privat virksomhed. Hvor mange timer? I en række kommuner har praksis før 1. januar 2009 været, at kommunen i nogle tilfælde har hjulpet borgere med en hjælperordning med at varetage arbejdsgiveropgaverne. Tilsvarende har nogle kommuner honoreret private virksomheder for at hjælpe borgeren med at varetage arbejdsgiveropgaverne. Kommunens udgifter, der er medgået til denne hjælp til borgeren skal fremover indgå i beregningen af tilskuddet til arbejdsgiveropgaven hos en virksomhed eller forening. Arbejdsgiveropgaven indeholder en række forskellige elementer. Tabel 8 og 9 i bilag 3 beskriver for ordninger efter henholdsvis 95 og 96 forudsætningerne bag den økonomiske kompensation. Forudsætningerne er beskrevet for de enkelte opgaver ift., hvor stor en andel af BPA-ordningerne opgaven forudsættes at være relevant for, og hvad det forudsatte tidsforbrug er. Der er tale om gennemsnitsforudsætninger. Hvilken lønsats? Timer til lønadministration er ikke inkluderet i ovenstående, men er nærmere beskrevet i afsnit 3.5 nedenfor. Det er forudsat, at der i tilskudsberegningen regnes med et timeløn svarende til en løn, der udgøres af 50 pct. AC-løn (420,60 kr./timen) og 50 pct. HKløn (306,61 kr./timen), inkl. 20 pct. overhead. Overhead dækker almindeligt kontorhold m.v. De tidsmæssige forudsætningerne bag den økonomiske kompensation ved overførsel af tilskud til arbejdsgiveropgaven er som nævnt ovenfor nærmere beskrevet i bilag 3. Kommunen kan beregne tilskuddet til arbejdsgiveropgaverne på forskellige måder. To forskellige procedurer beskrives nedenfor. 11
Model 1: Timeprisberegning af tilskud til arbejdsgiveropgaven Kommunen kan beregne tilskuddet til arbejdsgiveropgaven ud fra de variable, som fremgår af bilag 3, og på baggrund af kommunens hidtidige udgifter til at støtte borgeren med at varetage arbejdsgiveropgaverne. Tilskuddet kan i givet fald beregnes som et fast kronebeløb pr. hjælpertime, som udbetales til arbejdsgiveren oveni den sum, der er afsat til løn, diverse tillæg, pension, lovpligtige bidrag mv. Model 2: Overheadberegning af tilskud til arbejdsgiveropgaven Kommunen kan beregne tilskuddet til arbejdsgiveropgaven som en fast overhead-procent af tilskuddet til BPA. Overheadprocenten kan fx fastlægges med udgangspunkt i den overheadprocent, som er normen for overhead til administration i den fælleskommunale og regionale rammeaftale. 3.5 Udgifter til lønadministration Kommunen skal, når borgeren eller en nærtstående er arbejdsgiver for hjælperne, tilbyde at varetage lønadministration, lønudbetaling m.v. efter servicelovens 95, stk. 5, og 96, stk. 4. Såfremt borgeren eller den nærtstående ikke ønsker at tage imod kommunens tilbud om lønadministration, skal kommunen dække nødvendige omkostninger ved lønadministrationen. Disse udgifter skal dækkes efter regning. Såfremt tilskud til arbejdsgiveropgaven overføres til en forening eller privat virksomhed, er det forudsat at der for BPA-ordninger efter 96 udmåles 1.643 kr. (2009-priser) årligt pr. hjælper til lønadministration. Dette kommer ud over udmåling til varetagelse af øvrige arbejdsgiveropgaver, jf. afsnit 3.4 ovenfor. 3.6 Udgifter, som skal dækkes efter regning Udmålingsbekendtgørelsen fastslår, at en række omkostninger relateret til BPA skal dækkes efter regning. Det drejer sig om følgende omkostninger: Løn under sygdom Barns 1. og 2. sygedag Nødvendige forsikringer Bidrag til barselsfond Nødvendige kurser for hjælperne Nødvendige omkostninger ved overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen Lønadministration såfremt borgeren ikke ønsker at benytte sig af kommunens tilbud om lønadministration 12
Forudsætningerne for beregning af tilskud til lønadministration er gennemgået i afsnit 3.5. ovenfor. I tabellen nedenfor gennemgås, hvordan kommunen kan beregne tilskud til de øvrige omkostninger, der skal dækkes efter regning. Tabel 7: Udgifter, som skal dækkes efter regning Løn under sygdom Kommunen skal dække omkostninger ved løn under sygdom for hjælpere som har haft mindst 8 ugers ansættelse som handicaphjælper og haft mindst 74 timers arbejde i denne periode, jf. udmålingsbekendtgørelsen, 5, stk.4. Barns 1. og 2. sygedag har ret til barns 1. og 2. sygedag skal kommunen Når kommunen skal fastlægge, hvornår hjælperne tage udgangspunkt i de vilkår, der gælder for de sammenlignelige faggrupper, der er taget udgangspunkt i ved beregningen af grundlønnen. Forsikringer KL anbefaler, at kommunen fastlægger et serviceniveau for nødvendige udgifter til forsikringer, fx med udgangspunkt i de forsikringer, som kommunen har dækket hidtil for borgere med en hjælperordning efter 95-96. Bidrag til barselsfond Kurser for hjælperne Kommunen skal dække omkostninger ved bidrag til ATP s barselsordning for det private arbejdsmarked, jf. lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked se www.barsel.dk. KL anbefaler, at kommunen fastlægger et serviceniveau for nødvendige udgifter til kurser for hjælperne. Serviceniveauet kan fx fastlægges med udgangspunkt i udgifter til de kurser, som kommunen udbyder til kommunalt ansat social- og sundhedspersonale. Arbejdsmiljø Kommunen kan tilbyde borgeren, at borgerens hjælpere kan deltage på kommunens egne kurser for kommunalt ansat social- og sundhedspersonale, fx kurser om forflytningsteknik. KL anbefaler, at kommunen fastlægger et serviceniveau for nødvendige udgifter relateret til at sikre arbejdsmiljøet for hjælperne. Serviceniveauet kan fx fastlægges med udgangspunkt i udgifter til at sikre arbejdsmiljøet for kommunalt ansat social- og 13
sundhedspersonale. I tilskuddet til omkostninger ved overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen skal indregnes arbejdsgiverens udgifter til gennemførelse af arbejdspladsvurdering (APV). I de tilfælde, hvor borgeren har valgt at overføre sit tilskud til BPA til en forening eller privat virksomhed, kan kommunen tilbyde borgeren og virksomheden/foreningen at lease kommunale arbejdsmiljørelaterede hjælpemidler. 3.7 Udmåling af tilskud til andre udgifter Jf. udmålingsbekendtgørelsen 10 skal kommunen udmåle tilskud til dækning af direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med at ansætte hjælpere til hjælp i og udenfor hjemmet. Det kan fx dreje sig om borgerens udgifter til porto og annoncering, ekstra forbrugsudgifter til vand, varme og el, andre mindre udgifter i husholdningen (fx sæbe, toiletpapir), handsker, masker og lignende til hjælperne. For modtagere af BPA jf. 96 kan det også dreje sig om udgifter til hjælpernes entrébilletter, betaling for overnatning ved ledsagelse til kurser mv. Hvis borgeren, som får BPA, er pensionist efter reglerne i Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v., skal kommunen foretage en konkret vurdering af, om borgerens omkostninger dækkes af et bistands- eller plejetillæg. Borgerens øvrige udgifter, som er en følge af den nedsatte funktionsevne og er relateret til borgeren selv skal fortsat som hidtil dækkes efter servicelovens 100. 4. Supplerende information Den relevante lovgivning for BPA er følgende: Lov nr. 549 af 17. juni 2008 ændringerne af 95 og 96 indførelsen af borgerstyret personlig assistance (BPA) Lov nr. 388 af 25. maj 2009 indførelse af nye paragraffer i serviceloven vedr. bemyndigelse til ministeren om fastlæggelse af regler for udmåling af tilskud Bekendtgørelse nr. 1180 af 14. oktober 2010 bekendtgørelse om udmåling af tilskud til BPA. 14
Vejledning om borgerstyret personlig assistance, nr. 94 af 10. november 2009. Skrivelse om implementering af reglerne om borgerstyret personlig assistance (BPA) efter servicelovens 95 og 96 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere, nr. 9080 af 2. marts 2010. 4.1 Kontaktinformation Yderligere spørgsmål kan rettes til: - Rigmor Lond (visitation til BPA), ril@kl.dk, tlf.: 33 70 32 38. - Christian Hejlesen (økonomi), caa@kl.dk, tlf. 33 70 34 01. 4.2 Relevante links Servicestyrelsens hjemmeside om BPA: http://www.servicestyrelsen.dk/handicap/bpa-borgerstyret-personligassistance Socialministeriet: http://www.sm.dk 15
Bilag 1: Juridiske relationer i forbindelse med bevilling af borgerstyret personlig assistance Figur 1: Illustration af juridiske relationer mellem kommune, borger og evt. anden arbejdsgiver i en BPA-ordning. Borgeren kan vælge selv at være både arbejdsgiver og arbejdsleder for hjælperne hvis kommunen har vurderet, at vedkommende er i stand til dette. Borgeren kan også vælge at indgå aftale med en pårørende, en forening eller en privat virksomhed om at overføre sit tilskud til BPA dertil. I begge tilfælde er det IKKE kommunen, der er arbejdsgiver for hjælperne og kommunen er IKKE bundet af individuelle aftaler eller overenskomster, som borgeren, eller anden arbejdsgiver har indgået. 16
Bilag 2: Sagsgange ved visitation til borgerstyret personlig assistance Figur 2: Sagsbehandling ved bevilling af borgerstyret personlig assistance gælder uanset, hvem der er arbejdsgiver Sagens åbning Borgeren henvender sig Kvitteringsbrev Oplysning af sagen Vurdering Udmåling Orientering af borgeren Evt. partshøring Afgørelse Skriftlig afgørelse Klagevejledning Opfølgning Tilsyn Evt. revurdering Figur 3: Arbejdsgang, når borger vælger at overdrage arbejdsgiveransvar til en privat virksomhed eller forening Kommunen udmåler tilskud til BPA og lægger budget Borger indgår aftale med privat virksomhed eller forening om at overføre tilskuddet hertil Kommunen udbetaler løn og arbejdsgiveromkostninger til privat virksomhed eller forening Privat virksomhed eller forening aflægger regnskab til kommunen 17
Bilag 3: Forudsætninger vedr. overdragelse af arbejdsgiveransvar til forening eller virksomhed for BPA efter henholdsvis 95 og 96 Tabel 8: Forudsætninger ved BPA-ordninger efter 95 Aktivitet Tidsestimat pr. år Andel af ordninger Jobannoncer og jobbeskrivelser Udvikling af nye jobbeskrivelser, opdatering af eksisterende jobannoncer mv. Ansættelse og udvælgelse Ansættelse og udvælgelse deltagelse i samtale Udfærdigelse af ansættelsesbeviser Indhentelse af oplysninger fra hjælperen Kortlægning af forhold for hjælpere mhp. Indplacering i overenskomst Gennemgang af eksisterende kontrakter for særlige behov Udfyldelse af ansættelsesbevis - standard + særlige tillæg. Indhentelse af underskrift fra hjælper. Oprettelse af personalesag Oprettelse af personalesag Afskedigelse Afslutning af personalesag (både opsigelser og afskedigelser) Juridisk vejledning og afskedigelsesbrev MUS og personalemøder Udarbejdelse og udvikling af MUS-materiale. Deltagelse i MUS-samtale. MUS-samtale. 1 time pr. ordning 100 pct. 45 min. pr. ansøger. 3 ansøgere pr. samtalerunde. To samtalerunder per år. 1,5 time pr. samtalerunde. To runder nye og usikre brugere, i alt 35 pct. af alle ordninger nye og usikre brugere, i alt 35 pct. af alle ordninger 10 min pr. ansættelse - mail, telefonopkald Alle nyansættelser 15 min. pr. hjælper Alle nyansættelser 15 min. pr. overdraget hjælper. 35 pct. overdrager det første år. Yderligere 15 pct. det andet år. Herefter 4 pct. med eksisterende kontrakter, der overdrager hvert år 20 min. pr. ansættelse. Alle nyansættelser 10 min. pr. ansættelse. Alle nyansættelser Lig tidligere kommunal varetagelse Lig tidligere kommunal varetagelse 2 t. pr. ordning pr. år 100 pct. 20 min. pr. ordning 100 pct. Deltagelse i MUS-samtale. 1 time pr. hjælper på det givne tidspunkt 35 pct. af ordningerne. De 5 pct. nye + de 30 pct. usikre 1,5 time. Samtaler på 1 dag. 35 pct. af ordningerne. De 5 pct. nye + de 30 pct. usikre 18
Opfølgning på MUS-samtaler, iværksættelse af aftaler. 30 min. 15 pct. vil afføde tiltag Deltagelse i personalemøder. 1 time årligt pr. ordning 100 pct. personalemøder. 1,5 time pr. ordning 100 pct. Opfølgning på personalemøder. 0,5 time pr. ordning 50 pct. af ordningerne Generel rådgivning og vejledning Indledende og løbende rådgivning af hjælpere (rettigheder og pligter). Løbende rådgivning af borgere (praktisk arbejdsmiljø, pligter og rettigheder) Indledende møde vedr. forventningsafstemning ift. Kontraktindgåelse. indledende møde vedr. forventningsafstemning ift. Kontraktindgåelse. Udfærdigelse og indgåelse af kontrakt med borgeren. Overholdelse af arbejdsmiljøregler Gennemgang af borgerens hjem. gennemgang af borgerens hjem. Adm. af hjælpernes ansættelsesforhold efter gældende arbejds- og personale ret. Overordnet tilsyn med arbejdsmiljø. tilsyn med arbejdsmiljø. 1 time pr. hjælper 100 pct. 1,5 time pr. borger 100 pct. 1 time pr. borger 35 pct. overdrager det første år. Yderligere 15 pct. det andet år. Herefter 5 pct. nye om året. 1,5 time pr. borger 35 pct. overdrager det første år. Yderligere 15 pct. det andet år. Herefter 5 pct. nye om året. 1 time pr. borger 35 pct. overdrager det første år. Yderligere 15 pct. det andet år. Herefter 5 pct. nye om året. Lig tidligere kommunal varetagelse Lig tidligere kommunal varetagelse Lig tidligere kommunal varetagelse 1 time pr. ordning 100 pct. 1½ time pr. tilsyn pr. ordning 100 pct. Udarbejdelse af APV. 3 timer pr. ordning 100 pct. APV. Revurdering af APV hvert 3. år. revurdering. 1 ½ time pr. APV pr. ordning 100 pct. 1 time. 30 pct. i år 2 og 40 pct. hvert år fremefter 40 pct. 1 ½ time 40 pct. 19
Tabel 9: Forudsætninger ved BPA-ordninger efter 96 Aktivitet Tidsestimat pr. år Andel af ordninger Jobannoncer og jobbeskrivelser Udvikling af nye jobbeskrivelser, opdatering af eksisterende jobannoncer mv. Ansættelse og udvælgelse Ansættelse og udvælgelse deltagelse i samtale Udfærdigelse af ansættelsesbeviser Indhentelse af oplysninger fra hjælperen Kortlægning af forhold for hjælpere mhp. Indplacering i overenskomst Gennemgang af eksisterende kontrakter for særlige behov Udfyldelse af ansættelsesbevis - standard + særlige tillæg. Indhentelse af underskrift fra hjælper. Oprettelse af personalesag Oprettelse af personalesag Afskedigelse Afslutning af personalesag (både opsigelser og afskedigelser) Juridisk vejledning og afskedigelsesbrev MUS og personalemøder Udarbejdelse og udvikling af MUS-materiale. Deltagelse i MUS-samtale. MUS-samtale. Opfølgning på MUS-samtaler, iværksættelse af aftaler. 2 timer pr. ordning 100 pct. 45 min. pr. ansøger. 3 ansøgere pr. samtalerunde. Tre samtalerunder per år. 1,5 time pr. samtalerunde. Tre runder nye og usikre brugere, i alt 35 pct. af alle ordninger nye og usikre brugere, i alt 35 pct. af alle ordninger 10 min. pr. ansættelse Alle nyansættelser 15 min. pr. hjælper Alle nyansættelser 15 min. pr. overdraget hjælper. 35 pct. overdrager det første år. Yderligere 15 pct. det andet år. Herefter 4 pct. med eksisterende kontrakter, der overdrager hvert år 20 min. pr. ansættelse. Alle nyansættelser 10 min. pr. ansættelse. Alle nyansættelser Lig tidligere kommunal varetagelse Lig tidligere kommunal varetagelse 4 t. pr. ordning pr. år 100 pct. 20 min. pr. ordning 100 pct. Deltagelse i MUS-samtale. 1 time pr. hjælper på det givne tidspunkt 35 pct. af ordningerne. De 5 pct. nye + de 30 pct. usikre 1,5 time. Samtaler over to dage. 35 pct. af ordningerne. De 5 pct. nye + de 30 pct. usikre 30 min. 15 pct. vil afføde tiltag. Deltagelse i personalemøder. 1 time årligt pr. ordning 100 pct. personalemøder. 1,5 time pr. ordning 100 pct. 20