Alkaline mineralforekomster i syd og syd-vest Gronland

Alkaline mineralforekomster i syd og syd-vest Gronland Ole v Petersen I det sydlige GHmland overlejres et overvejende granitisk grundtjeld at mere end 3000 meter kontinentale sandsten, som indeholder lag at basaltisk lava Samtidig med lavalagene dannedes et st13rre antal gange og en omtattende serie at alkaline komplekser Perioden, hvor sandsten, lava, gange og alkaline komplekser dannedes, kaldes Gardar, efter navnet pa det gamle nordiske bispescbde, der IA hvor nutidens Igaliko (Igaliku) ligger I alt dannedes omkring 10 intrusive komplekser med aldre tra 1,32 til 1,12 milliarder Ar; KOngnat, Ivigtut, Gmnnedal-Ika, Nunarssuit, Puklen, Central Tugtut6q, DymCBs-Narssaq, IIfmaussaq, Igaliko og Klokken Disse tindes aile inden tor et omrme ca 200 km (0-V) x 70 km (N-S) og udg13r tilsammen en at de mest bemcbrkelsesvcbrdige alkaline magmatiske provinser i verden De er at meget varieret swrrelse, tra sma - et par hundrede meter i diameter - som Ivigtut, til store - dcbkkende et omrme pa mere end 1000 km2 - som Nunarssuit Komplekserne bestar overvejende at alkaline til peralkaline bjergarter og talder ito kategorier, en, som overvejende bestar at overmcbttede og en, som overvejende bestar at undermcbttede bjergarter; kun eet kompleks, IIfmaussaq, indeholder bjergarter at begge typer Komplekserne har stejltstaende indre og ydre grcbnser, der skcbrer tidligere strukturer, de er ofte sammensat at tlere tra hinanden adskilte intrusioner; magmatisk lagdeling er disse kompleksers tcblles varemcbrke De eksotiske bjergarter, med deres overvcbldende rigdom af sjaaldne og smukke mineraler, har tiltrukket sig geologers og mineralogers opmcbrksomhed siden begyndelse at det 19 Arhundrede I det efterf13lgende skal vi se lidt ncbrmere pa!p af disse komplekser, IIfmaussaq og Igaliko-Narssarssuk IIimaussaq, tordi det uden sammenligning er det mest mineralrige omrme i hele Gr13nland, Narssarssuk fordi det, sin Iidenhed til trods, er typelokalitet tor ikke mindre end 16 mineraler IIimaussaq Geografl og geologl IIimaussaq komplekset m~ler ca 17 x 8 km og dcbkker saledes et omrme p~ omkring 100 km 2 Dets centrum ligger ca 11 km 13st tor byen Narssaq (Narsaq), komplekset gennernskcbres at Tunugd Iiarfik (Tunulliarfik) fjorden De kraftigt torvitrende og dermed vegetationsfrie syenitter, med deres mde og gra tarver, star i tydelige kontrast til den intense dybbl~ tarve p~ tjorden og dennes talrige hvide isbjerge, og IIimaussaq danner dermed et i13jnefaldende scbrkende i landskabet Lamgere mod syd 13St t13 jer den tantastiske magmatiske lagdeling i den nedre del at komplekset, som grcbnser til den meget smukke fjord Kangerdluarssuk (Kangerluarsuk), en dramatisk effekt til sceneriet Relieffet er moderat og hcbver sig tra syd13st til nordvest, hvor det h13jeste punkt er det 1390 m h13je IIImaussaq (llimmaasaq) bjerg som har givet navn til komplekset Den sydlige del at komplekset intruderer JulianeMb Granitten, den nordlige del tillige den suprakrustale serie af kontinentale sandsten og basaltiske lavaer, som overlejrer granitten IIimaussaq komplekset best~r af 3 enheder, der reprcbsenterer tre intrusive hcbndelser, adskilt i tid Det t13rst intruderende magma dannede en skal af augitsyenit langs siderne og undertaget af komplekset, det ncbste dannede en tynd lagdelt serie, der bla omtatter en alkali-granit og en alkali-syenit i den 13verste del at intrusionen, det tredie intruderende magma, det st13rste og vigtigste, st13rknede som en lagdelt t13lge at StCBrkt undermcbttede syenitter i midten at komplekset Den vigtigste bjergartstype i denne lagf13lge er en soda Iit-nephelin-syenit kaldet naujait, en arfvedsonitl aegirin-t13rende nephelin-syenit kaldet lujavrit og en eudialyt-f13rende nephelin-syenit kaldet kakortokit Den i13jnetaldende lagt13lge blev dannet ved krystallisation og differentiation i eet magmakammer Bjergarterne dannet under taget er de tidligste agpaitiske bjergarter og krystalliserede oppefra og nedad Lagf13lgen best~r at pulaskit, toyait, sodalit toyait og naujait Naujaitten anses tor at VCBre at tlotations akkurnulat, i hvilket krystaller af sodalit blev poikilitisk indesluttet i store teldspat-, eudialyt- og arfvedsonit-krystaller Kakortokitten er yngre end naujaitten og dannet som et akkumulat p~ bunden af magmakammeret Kakortokitten er i13jnefaldende lagdelt i 29 enheder, hver best~ende af et nedre sort lag rigt pa arfvedsonit, et rodt lag rigt p~ eudialyt og et 13vre hvidt lag, rigt pa teldspat og nep,helin Mens lagdelingen, sort - md - hvid, i de enkelte enheder kan torklares tiltredsstillende som et resultat at gravitativ separation, s~ er der endnu ikke tundet en 100 % tilfredsstillende ~rsag til den regelmcbssige repetition at disse enheder Lujavritten, kontinuert overlejrende toppen af kakortokitten, men 7

intruderende den sidst dannede naujait, krystalliserede fra restmagmaet mellem de to andre bjergartstyper Historle Den f0rste, der systematisk samlede mineraler i IIImaussaq, var den tyske skuespiller og teatertekstforfatter, senere professor i Dublin, KL Giesecke, der bes0gte omrmet to gange, i 1806 og 1809, pa sin mineralogiske ekspedition til Gmnland i Arene 1806-1813 De af hans samlinger, som blev sendt hjem efter de f0rste Ar, blev opbragt af britiske krigsskibe og solgt pa auktion i Leith, Skotland, hvor st0rsteparten blev k0bt af R Allan To nye mineraler, sodalit og arfvedsonit, blev beskrevet pa dette materiale, af henholdsvis T Thomsen i 1812 og HS Brooke i 1823 Swrsteparten af Gieseckes meget omfattende samlinger fra hans sidste 5 Ar pa Gr0nland donerede han til diverse mineralsamlinger i K0benhavn og andre europceiske byer Her blev de i de f01gende Ar studeret af en lang rcekke fremtrcbdende mineraloger; eudialyt blev saledes beskrevet af F Stromeyer i 1819 pa materiale indsamlet af Giesecke Efter Gieseckes sidste bes0g skete der meget lidt i IIImaussaq indtil KJV Steenstrups ekspeditioneri Arene 1874, 18760g18n Store dele af det af Steenstrup indsamlede materiale gik imidlertid tabt ved Christiansborg Slots brand i 1884, og for at erstatte det mistede materiale, bes0gte Steenstrup igen IHmaussaq i 1888 og 1899 De af Steenstrup hjembragte stykker blev bla unders0gt af J Lorenzen, som beskrev de nye mineraler steenstrupin, polylithionit og rinkit i henholdsvis 1881 og 1893 G Flink, som bes0gte Narssarssuk i 1897, foretog ogsa omfattende indsamlinger i IIImaussaq Hans materiaie blev unders0gt af OB B0ggild og C Winter, som beskrev de nye mineraler britholit, epistolit, naujakasit og schizolit pa basis af dette materiale NV Ussing, ledsaget af B0ggild, kortlagde bme IIImaussaq og Igaliko komplekserne i Ar 1900, Ussing bes0gte IIfmaussaq igen i 1908 B0ggild beskrev i henholdsvis 1904 og 1913 de nye mineraler erikit (senere vist at vcere en blanding af monazit og et ukendt mineral) og ussingit pa stykker indsamlet pa Ussings ekspeditioner Det petrografiske og petrologiske arbejde, som Ussing udf0rte, gjorde et sa stort indtryk pa danske videnskabsmcend, at derskulle ga mere end et ham Arhundrede, inden den geologiske og mineralogiske efterforskning i IHmaussaq blev genoptaget De omfattende aktiviteter i IHmaussaq igennem de sidste fire Artier blev oprindeligt udl0st af en dansk regeringsbeslutning i 1955 om at vurdere de mulige uran-ressourcer i Gmnland Detaljeret felt- og laboratoriearbejde, boreprogrammer i bla 1958, 1962, 1969 og 1977 og indvindingen af ca 5000 tons mulig maim i 1979-1980 til et pilot anlceg, fra en ca 1 km lang tunnel, har f0rt til en klar forstaelse af omfanget af uranforekomsten under Kvanefjeld i den allernordvestligste del af komplekset Hele IIfmaussaq komplekset blev kortlagt pany af J Ferguson, som publicerede et geologisk kort i 1964, det nyeste kort, der desvcerre kun omfatter den sydlige del af komplekset, blev publiceret i 1988 Siden begyndelsen af 1960'erne er studiet af komplekset blevet ledet af H S0rensen, Petrologisk Afdelin, Geologisk Institut ved K0benhavns Universitet IIImaussaqs bjergarter og mineraler ligner i meget h0j grad dem fra Khibiny og Lovozero komplekserne pa Kola-halv0en, Rusland, og lige siden starten af den indtil videre sidste fase i de videnskabelige unders0gelser af komplekset har der vceret en teet kontakt og et omfattende samarbejde med russiske videnskabsfolk SAledes fikdet mineralogiske unders0gelsesprogram uvurderlig inspiration fra E! Semenov fra IMGRE i Moskva, som bes0gte intrusionen 1 maned i 1964 Siden begyndelsen af 1960-erne er der publiceret teet ved 100 artikler «Contributions to the mineralogy of lllmaussaq, der beskcbftiger sig med dette fascinerende kompleks petrologi og mineralogi Nye mineraler fra denne periode omfatter: igdloit (= lueshit) beskrevet af S0rensen og M Dan0 i 1959, tugtupit beskrevet af S0rensen i (1960), 1963, sorensenit, chalcothallit og ilimaussit beskrevet af Semenov et al i henholdsvis 1965, 1967 og 1968, cuprostibit beskrevet af S0rensen et al i 1969, tetragonal natrolit (= tetranatrolit) beskrevet af EK Andersen et al i 1969, semenovit beskrevet af OV Petersen og JG R0nsbo i 1972, skinnerit beskrevet af S Karup M011er og E Makovicky i 1974, rohait beskrevet af Karup-M0l1er i 1978, vitusit beskrevet af R0nsbo et al i 1979 og kvanefjeldit og tuperssuatsiait af henholdsvis Petersen et al og Karup-M0l1er og Petersen, begge 1984 og, som det hidtil sidste i denne lange rcekke, nacareniobsit-(ce) af Petersen et al i 1989 Som det vii fremga af denne kortfattede historiske gennemgang, er IIfmaussaq typelokalitet for et betragtelig del af de i alt ca 60 mineraler, for hvilke Gmnland er typelokalitet Mlneralogl IHmaussaq er uden sammenligning det mest mineralrige omrme i hele Gmnland, teet ved 200 mineraler er blevet identificeret i dette kompleks Mere end halvdelen af disse er silikater, der er ca 6 grundstoffer, 26 sulfider, 4 sulfater, 11 karbonater, 10 arsenider og antimonider, 2 halider, 24 oxider og 6 fosfater IIimaussaqs mineraler, opdelt kemisk, viser en procentuel fordeling, som adskiller sig veesentligt fra fordelingen i mineralverdenen som helhed Den mest bemcerkelsesveerdige forskel er den langt swrre, mere end dobbeltsa store, procentdel af silikater i IIimaussaq IIfmaussaqs mineraler er karakteriseret af det store antal species med Si Al, Na, Ca-sjceldne jordarter, li-nbog Be, af mineraler rige pa flygtige bestanddele, H 2 0, F og CI, en overtlod at natrium- snarere end kalium-mineraler, 8

liimmaasaq ' 61 " ~ ~ ~ ~ ~ I/::::J c::=j E3 I 0 2 4 km Fig 1 Geologisk kort over IIfmaussaq komplekset, baseret p~ J Fergusons kort fra 1964 og korrigeret og opdateret afet team fra Petrologisk Afdeling, Geologisk Institut ved Kabenhavns Universitet og deres lave Si-indhold - de bjergartsdannende mineraler omtatter alkalifeldspat, nephelin, sodalit, artvedsonit, aegirin og eudialyt En betydelig del at de 200 mineraler er sjcbldne, dvs kun kendt tra ta andre lokaliteter, omkring en halv snes kendes kun 1ra IIfmaussaq Ske nt nogle at de bjergartsdannende mineraler tra Ilfmaussaq er bade sjebldne og smukke, torekommer starstedelen at de virkelig interessante mineraler i de utallige pegmatitter og hydrotermale gange og Arer SAdanne kan tindes overalt i intrusionen, men er iscbr mangfoldige i to omrader Mod Syd0st er navnet Kangerdluarssuk (Kangerluarsuk) kendt at mineralsamlere over hele verden og har VCBret det i mange generationer, mod nordvest er navnene Kvanetjeld ogtaseq skraningen lige sa kendte, men har ikke VCBret det helt sa ICBnge Samtlige mineraler tundet i IIfmaussaq indtil dd er angivet i tabel1 Dette er ikke stedet tor en detaljeret beskrivelse at samtlige mere end 200 mineraler, der hidtil er identiticeret i IIimaussaq, selv en beskrivelse at et sk0nsomt udvalg ville tylde mere end godt er, lad 9

Fig 2 Tugtupit danner komplekse tvillinger A) viser en idealiseret gennemvoksningstrilling med tvillingeplanerne (101) og (011), en tvillingedannelse, der eralmindelig for tetragonale, pseudokubiske mineraler B) viser en uscsdvanlig tvillingooannelse, en pseudotrigonal kontakttrilling moo sammen-voksnings- og tvillingeplanerne (101) og (Off) Den fgrste type kendes kun fra tyndslib, den anden kun som fritvoksende tvillingekrystaller mig derfor n0jes med at beskrive eet mineral, det der mere end noget andet er knyttet til IHmaussaq Na 4 AIBeSI 4 0'2C1 Dette mineral blev fundet for f0rste gang i 1957 af S0rensen, i klipperne nan kysten ved Tugtup agtak6rfia itunugdliarfik (Tunulliarfik) fjorden og blev omtalt f0rste gang af S0rensen i 1960 under navnet Beryllium sodalite» Samtidig med preesentationen af dette mineral fra IHmaussaq fremkom Semenov ogav Bykova moo en beskrivelse at ettilsyneladende identisk mineral fra Lovozero komplekset Kola halv0en, Rusland de kaldte deres mineral beryllosodalite» I 1963 var S0rensen kommet til den konklusion, at dervartale om et nyt mineral species og foreslog navnet tggt!mit afledt at navnet pa typelokaliteten, bade mineral og navn blev aner1<endt at IMA's Commission on New Minerals and Minerai Names samme Ar Siden da er mineralet fundet adskillige steder spredt ud over hele liimaussaq komplekset altid i hydrotermale Arer og altid associeret med bla albit, analcim, aegirin, neptunit og pyrochlor Tugtupiten danner op til adskillige centimeter store krystalline aggregater, veludviklede krystaller er meget sjeeldne og kendes kun fra fa stykker De farvel0se eller svagt rosa krystaller bliver aidrig mere end nogle fa millimeter store og vokser altid pa veeggene i mindre hulrum i massiv tugtupit Tugtupit krystalliserer tetragonalt, rumgruppe I; a =8637, c = 8870 for r0d tugtupit fra Kvanefjeld Ikke overraskende danner tugtupit pseudokubiske gennemvoksningstvillinger, mere overraskende er det, at det ogsa danner pseudotrigonale kontakttvillinger, jvf figur 2 Optisk er det transparent, farvel- 0St, optisk positiv enakset eller toakset med en aksevinkel helt op til 10 Kemisk set er tugtupit neert beslcegtet mad sodalit og kan opfattes som en sodalit hvor AlAI er substitueret med AIBe Tugtupiten fra typelokaliteten blev beskrevet som hvid, men det var velkendt, at, og neevnt, at farven skiftede tillysemd, nar mineralet blev udsat for 501 Iys I 1962 blev der fundet Iysemd tugtupit i Kangerdluarsuk (Kanger1uarsuk), men det varfundet af dybrnd tugtupit pa Kvanefjeld i 1965, der gjorde dette mineral til Gm nlands smykkesten par excellence Forekomsten pa Kvanetjeld er ikke seerlig stor, tugtupiten forekommer i op til adskillige centimeter store partier i et seet hydrotermale Arer op til Y2 meter brede Disse Arer, der skcerer augit syenitten, bestar hovedsagelig af albit og analcim, de er ottest zonare med tugtupiten koncentreret i den centrale del Cabochoner af denne dybmde tugtupit blev preesenteret som en ny smykkesten af Kgl Hofjuveler A Dragsted pa den 11th International Gemmological Conference i Barcelona, allerede samme Ar som forekomsten blev fundet Langt st0rsteparten af denne r0de tugtupit er slebet til cabochoner og indfattet i s01v, materiale egnet til facetslibning er uhyre sjeeldent og der er kun slebet nogle fa mellem 05 og 20 ct sten Tugtupit fluorescerer kraftigt i bme lang- og kortb01get UV-Iys Ud over fra IHmaussaq kendes tugtupit kun, som allerede ncevnt, fra Lovozero, Kola halv0en, Rusland og fra Mont Saint-Hilaire, Quebec, Canada, hvor det blev fundet for ganske Ar siden 10

Igdlutalik (liiutalik) er en Iille frugtbar 0 med millioner af bidende fluer, lige uden for liimaussaq komplekset, hvor Narssaqs (Narsaqs) indbyggere plejer at plukke blabcbr Her fandt BJG Upton i 1974 en trachyt gang, ikke mere end ca 20 meter bred og kun blotlagt over en stlcbkning pa ca 50 meter, med en enkel, men interessant mineralogi Gangen bestar af en finkomet blanding af albit og aegirin, med indeholder derudover et vcbld af op til 1 cm store prismatiske krystaller af narsarsukit og op til 2 mm store krystaller af emeleusit Emeleusitten (Na,li 2 Fe+Si 1P30) forekommer som okkerfarvede eller Iyserode aggregater af sub- til euhedrale krystaller, som euhedrale enkeltkrystaller og som pseudohexagonale gennemvoksningstrillinger; dette kemisk set relatm simple mineral er aldrig fundet andre steder une en me lier se- :art lalit :lm 'en Ii et e Igaliko-Narssarssuk Geografl og geologl Igaliko komplekset dcbkker et omrme pa omkring 450 kjn2 mellemtunugdliarfik (Tunulliarfik) og Igaliko (Igaliku) Fjordene i vest og indlandsisen i ost Kontrasten mellem det relativt frugtbare lavland mellem de to fjorde og det barske, vegetationsfrie hojland med det 1752 meter hoje Igdlerfigssalik (liierfissalik) mod nordost erslaende Den landskabelige skl3nhed af dette omrme er velkendt og vcbrdsat af de relatm mange turister, der hvert Ar besoger del I omradet finder man tillige en rigdom af mindesmcbrker fra vikingetiden, lige fra Erik den Rodes gard, Brathalid ved Qagssiarssuk (Qassiarsuk) til domkirken i Igaliko (Igaliku) ar 3' - er!y al e ii 5- n j- r Igaliko komplekset omfatter fire storre og flere mindre intrusiv-centre De enkelte intrusioner, inden for hvert af centrene, har buede, stejltstaende ydre grcbnser, der skcbrer tidligere strukturer diskordant Magmatisk lagdeling er udbredt i aile intrusionerne Syenitternes mineralogi er enkel, perthitisk alkalifeldspat og alkali pyroxener er de dominerende mineraler, ledsaget af flere at fo Igende, fayalitisk olivin, alkali amphibol, biotit, analcim, natrolit og apatit Igaliko kornpleksets syenitter er aile nephelin-bcbrende undtagen, hvor de lokalt er kontamineret ved assimilation af de omgivende bjergarter; saledes som det er tilfcbldet pa Narssarssuk, hvor assimilation af betydelige mcbngder sandsten er den primaue Arsag til rigdommen pa kvarts Historle For Iidt mere end 100 Ar siden fik Flink, en at svensk mineralogis markante skikkelser, lejlighed til at undersl3ge en storre samling gronlandske mineraler Disse var indsamlet af eskimoer og blev at danske embedsmcbnd solgt - anonyrnt - pa auktion i Sverige Da Flink i 1893 publicerede sin forste beskrivelse af denne samling mineraler, som bla indeholdt neptunit og epididymit, begge nye species!, catapleiit, aegirin, artvedsonit, kvarts, orthoklas, plagioklas, glimmer, epidot, eudialyt, calcit, fluorit og graphit, vidste han ikke hvorfra i Gronland disse stykker stammede PA grundlag af tiistedevcbrelsen at bla eudialyt, artved80nit og aegirin sluttede Flink, at stykkerne matte stamme fra pegmatitter i omradet ornkring enten Kangerdluarssuk (Kangerluarsuk) eller Tunugdliarfik (Tunulliarfik) i det ret velkendte IIimaussaq kompleks; til trods tor, at hulrum som de foreliggende ikke var kendt fra disse omrmer Dansk mineralogis to kendteste skikkelser Ussing og Steenstrup, begge kendere af Gronlands mineraler, rejste, straks etter, at Flink havde publiceret sine resultater, berettiget tvivl om hans konklusion vedrorende disse mineralers oprindelse De mente, at mineralerne stammede tra en Iokalitet cenarsasik ncbr Igaliko» 80m Steenstrup havde besl3gt ganske kort i 1888 Det er derfor umiddelbart let forstaeligt, at Flink var stcerkt interesseret i at finde og besoge den lokalitet, hvorfra denne interessante mineralparagenese stammede; allerede Aret etter Flinks egen publikation, beskrev G lindstrom endnu et nyt species, elpidit, fra denne samling Lejligheden kom i 1897 da (,Commissionen for Ledelsen af geologiske og geogratiske UnderSl3gelser i Gronland" engagerede Flink til at ccforetage mineralogiske undersokninger i visse delar at SydGronland", herunder at finde ccfyndorten for den (,Lytzenska samlingen»»; et navn som Flink hcbttede pa den samling, han oprindelig undersl3gte, etter at han erfarede, at den formentlig kunne fores tilbage til kolonibestyrer Lytzen i JulianehAb Flinks beretning om, hvordan han fandt Narssarssuk er sa fascinerende og giver et sa levende billede af, hvordan datidens mineralogiske pionerer arbejdede pa Gronland, at den tortjener at blive gengivet - lettere forkortet ceden 2 juni atgick jag med Kryolit-Mine og Handelsselskabets Angfartyg Fox II fran Kopenhamn, och etter en synnerligen gynnsam resa befann sig skeppet redan den 15 utanforarsuk-fjord Men sasom vanligt vid denna Arstid lag ett tatt band af storis langs landet och hindrade direkt insegling den 17 pa ettermiddagen lade Fox" till vid Ivigtut redan den 21 antrada farden soder ut i en mindre slup, som ingenior Edwards stiiltts till mit forfogande sarnt med en besattning fran uteliggarstallet Arsuk Etter tre dagars rodd ankommo vi till Kagsimiut, dar ny bat och besattning masta anskaffes, I vanlig umiak for jag nu under tva kortare dagsresor till Julianehaab, dit jag alltsa Vid min ankomst till anlanda den 25 juni Julianehaab erfor jag nu ocksa, att befolkningen i Igaliko, emellanat bringer mineraliertill kolonien, och att den gjort sa, afven da Lytzen var kolonibestyrer Jag beslot darfor att nu torst begifva mig till Igaliko 11

och dar anstalla etterforskningar etter ifr~gavarande forekomst Sedan jag blitvit forsedd med proviant ~t gronlandarne for en m~nad och utrustningen i ofrigt var fardig, styrde vi p~ morgonen den 26 juni in i den 8 mill~nga Igaliko-Fjorden redan vis 5-tiden voro vi framme vid Igaliko Har uppsattes t~uten i omedelbar narhet af den egendomliga ruin, som vam ansedd s~som Erik ROdes boning, Brattahlid Fra en CBldre Igaliko indbygger erfarede Flink, at mineraler som dem han S0gte, store aegirinkrystaller, fandtes i retningen af Igdlerfigssalik (liierfissalik) fjeldel GnmlCBnderen tilbed at fare Flink til stedet og allerede om morgenen den 27 juni begav Flink, hans styrmand og den ncavnte gmnlcbnder Job sig afsted Etter et par times vandring, inklusive en ca 300 meter opstigning befandt Flink og han ledsagere sig p~ plateauet mellem Tunugdliarfik (Tunulliarfik) og Igaliko (Igaliku) fjordene af Flink betegnet som Narsarsuk Kaka I starten af turen hen over plateauet vandrede de tre mamd i granit, men ifalge Flink CBndredes dette ret hurtigt (Snart kommo vi dock in p~ syenitens omrme Gruset, hvaraf ytan Mr betackes, ar att borja med tamligen jamnkornigt, utan inblandningar af n~gra storre mineralindivider, antydande s~ledes, att syeniten, som afgitvit denna fervittringsprodukt, icke innemllit n~gra pegmatitpartier Men efter hand borjar ett och annat fragment af en sterre amfiboleller faltspatindivid att visa sig De blifva alit talrikare, och dartill komma stora aegirinbrottstycken, kvartskristaller osv Pletsligt befinna vi oss p~ ett omrme, dar det bokstaflligen vimlar utaf lost liggande mineralier af alia slag En stor del af dessa kringspridda mineralskatter aro svart medfarna genom atmosferens I~ngvariga ~terverkan; andra daremot aro s~ friska och glansande, som om de ogonblicket forut framtagits ur en (ckristallkammare De aegirinkristaller, elpiditter, epididymeter osv, hvilka jag Mr vid de forsta stegen observerade, voro absolut identiska med dem, jag funnit och beskritvit i den cclytzenska samlingen» Det kunna nu mer icke rma tvitvel darom, att jag utan minsta hufvudbry kommit raka vagen till den ryktbara, men hittills okanda neptunitforekomsten Og Flink slutter sin beretning med ordene, ccdenna hogst markliga mineralforekomst ar till sitt omfang ganska ringa Man kan kringg~ hela omradet pa ca 20 minuter OCh dock torde fa om ens nagon mineralfyndorten kunna uppvisa sa manga interessanta ting som dem, hvilka har ligga utbredda pa ytan, att icke tala om de skatter, scm maste finnas pa djupet» Flink samiede et meget stort materiale, det meste at dette betinder sig i dag, dels i Naturhistoriska Riksmuseet i Stockholm dels i Geologisk Museum i Kabenhavn I de umiddelbart deretter fa Igende Ar sam- 12 lede og indsendte granlamdere et stort, interessant og vcbrdifuldt materiale Et stort og broget udvalg af mineraloger har besagt denne enestaende forekomst gennem Arene, blma SG Gordon, hans indsamlinger fra talrige sume og mindre udgravede huller, der tydelig prcager omrmet, befinder sig i dag i Academy of Natural Sciences in Philadelphia Selv bes0gte jeg Narssarssuk for fa rste gang i 1963, som gran student, i 1968, 1969 og 1970 tilbragte jeg alt i alt ca 4 maneder pa forekomsten I det dengang indsamlede materiale identiticeredes senere de to sjcbldne mineraler barylit og nordstrandit, ikke tidligere fundet pa Gmnland Mit hidtil sidste besag pa stedet fandt sted i 1988, da jeg ledede en international ekspedition med deltagere fra Canada og Australien HovedformAlet var at studere hulrummenes fordeling og opbygning, at samle materiale til moderne mineralogiske undersagelser, ikke mindst af de mineraler, for hvilke Narssarssuk er typelokalitet og i samarbejde med de canadiske kolleger at foretage en sammenligning mellem mineraliseringerne pa Narssarssuk og i Mont SaintHilaire, Quebec Arbejdet pagar stadig, et af de allersidste fund i det dengang indsamlede materiale er 0,1 mm sma veludviklede krystaller af det sjcbldne mineral nenadkevichit I det samme materiale identiticerede vi i avrigt pa et tidligt tidspunkt, vel nok verdens swrste stykke af det sjcbldne mineralleitit, opkaldt etter Leit den Lykkelige, san af Erik den Rade, der naede til Granland for farste gang i 982 Mlneralogl Mineralerne forekommer i et stort antal pegmatitiske hulrum mere eller mindre sphcbriske i form; de er ottest irregulcbre, men danner ikke linser eller egentlige Arer eller gange Swrrelsen af hulrummene varierer fra fa centimeter til mere end en meter Kalifeldspat udfylder sammen med aegirin starsteparten af hulrummene Feldspatten, der altid danner den ydre skal af hulrummene, forekommer ottest som irregulcbre sub- til euhedrale, individuelle krystaller, meget otte epitaktisk overvokset med yderst veludviklede euhedrale, farvelase og transparente albit-krystaller Aegirin er det eneste mineral ud over feldspat, der altid forekommer i disse hulrum, farste-generationen af aegirin danner simple korte- eller langprismatiske krystaller, hvor kun fladerne i prismezonen er udviklet Disse farste-generations aegirinkrystaller vokser pa og/eller ind mellem feldspatkrystalleme Begge mineraler danner otte store krystaller Med meget fa undtagelser forekommer aile de avrige mineraler pa Narssarssuk som relativt veludviklede krystaller i mellemrummene mellem feldspat og aegirin krystalleme eller i de centrale dele at hulrummene Farste krystallisationsfase om- = :

~ ' - " ~>JOha"Da:2A f:<:'«:<: >':::':: l?assiarsuk ' ',- " ~ ~ " :::', : '' " : ' ',: :: : " ':' ' : " fz_ _ - 1 : " ~ :: ",: " ", " -:< >) :KLOKKEN KOMPLEKS ',", ',' "::::, 61 ' :- : Fig 3 Geologisk kort over Igaliko komplekset, baseret p~ Emeleus & Harris' kort fra 1 9 7 0 Narssflfssuk ligger i den vestlige gr;ense i omr~det mel/em Tunugdliarfik (Tunulliarfik) og Igaliko (Igaliku) Fjordene " l f:~ ~~ ~ : ::::,:---<::::::: :: ":'::::: ::::::-~ ------ -_-- (w ' o Nefelin syentt Augttsyentt Gabbro Lavaer } Sedimenter Dolemgang Forkastning Grundfjeld 10 Eriksfjord Formationen 20 km 13

tattede, ud over teldspat og aegirin, eudialyt, elpidit, astrophyllit, eudidymit, narsarsukit, catapleiit, neptunit, polylithionit og tluorit?, aile normale nephelin-syenit mineraler Denne torste krystallisationstase atsluttedes etter alt at domme med krystallisation at kvarts, deis mellem de allerede dannede mineraler, dels som temmelig store otte veludviklede krystaller i de centrale dele at mange at hulrummene Nye hydrothermale opll3sningertorarsagede heretter en delvis oplosning at de netop dannede krystaller, specielt at kvartsen De fleste krystaller er stcerkt cetsede tit i en sman grad, at sa godt som aile tormer er torsvundet; pa de noget mindre oploste krystaller ses tit cetsningstigurer Tilforsel at nye hydrothennale oplosninger, rige torst og tremmest pa CO, men ogsa pa OH- og fo, torte til tomyet krystallisation, torst og tremmest at calcitrhodochrosit En stor del at de virkelig sjceldne mineraler, bla (tluorit), synchysit, cordylit, ancylit, chalcolarnprit, endeiolit, apatit-(yttriumholdig), tetranatrolit-gonnardit og nordstrandit, blev dannet i denne krystallisationstase Delvis sarntidig med denne tase torarsagede andre hydrothermale oplosninger, der i sammenscetning lignede demtra den torste tase en genoplosning at dele at den netop dannede calcit-rhodochrosit, samtidig med at der pa ny dannedes aegirin, astrophyllit, epididymit og enkelte andre mineraler tra torste krystallisationstase En delvis omdannelse at calcitrhodochrosit til mangan- og jemoxide'r atsluttede mineraldannelsen pa Narssarssuk Undersogelseme i 1988 viste, at derpa Narssarssuk ogsa torekommer en helt anden torm tor pegmatitter Denne type tindes i torbindelse med kubikmeter store, helt eller delvis rekrystalliserede, indeslu1ninger at sandsten Pegmatitteme omslutter disse inklusioner, er grovkomede og mineralogisk enklere; ud over teldspat og aegirin indeholder de kun eudialyt og kvarts, det eneste mere sjceldne mineral i denne paragenese synes at vcere narsarsukit Alt i alt kendes der omkring 60 mineraler tra Narssarssuk, 12-13 at disse er sjceldne og kendes kun tra ta andre lokaliteter 60 mineraler er ikke noget imponerende antal selv nar man tager omrmets ringe storrelse i betragtning, det der gor Narssarssuk til noget enestaende er, at hele 16 at disse blev tundet her tor torste gang; med andre ord Narssarssuk er typelokalitet tor hele 16 mineral species Narssarssuks mineraler, opdelt kemisk, viser en procentuel tordeling, som adskiller sig vcesentligt tra tordelingen i mineralverdenen som helhed Den mest bemcerkelsesvcerdige torskel er den langt smite, mere end dobbelt sa store, procent- del at silikater og karbonater pa Narssarssuk Folgende grundstotter indgar i mineralerne fra Narssarssuk, AI, B, Ba, Be, C, Ca, F, Fe, K, Li Mg, Mn, Na Nb, 0, P, Pb, S, sjceldne jordarter (Ce, La, etc), Sn?, Ta, Ti, Y, Zn og Zr Mange af disse grundstoffer torekommer i flere mineraler andre kun ita Oxygen er naturligvis det mest udbredte, Si det ncestmest udbredte, etterfulgt at Na, Ca, Fe, AI og sjceldne jordarter, opgjort etter antallet at mineraler i hvilke disse grundstoffer torekommer, B Sn? og Ta er de sjceldneste Sarntlige mineraler tundet pa Narssarssuk indtil dd er angivet i tabel 2 Hvor det ikke var svcert at udvcelge eet mineral, der kunne reprcesentere IIimaussaqs mineraler, sa er det svcerere, nar det drejer sig om Narssarssuk Som typelokalitet tor 16 mineraler rna det ncesten nodvendigvis vcere et at disse, men selv med denne indskrcenkning er det svcert at vcelge hvilket Een Iille gruppe at disse, aile sjceldne jordarters karbonater - synchysit, cordylit og ancylit - har med rette tiltrukket sig specielt stor opmcerksomhed og at disse tre mest at aile, Synchyslt Synchysit krystalliserer orthorornbisk, men udprceget pseudotrigonalt, og da Flink oprindelig, og tlere etter ham, beskrev mineralet som trigonalt, er de trigonale betegnelser tor de krystallogratiske former bibeholdt i det etterfolgende Hvad Flink kaldte synchysit torekommer relativt hyppigt pa Narssarssuk, ottest i torm at en eller nogle ta millimeter store, langstrakte og tilspidsede krystaller, begrcenset at et eller to rhornboedre og basis De lidt smite krystaller har en meget uscedvanlig torm, tor oven og tor neden spidse, medens de i midten er opsvulmede og begrcenset at mindre spidse rhomboedre og sjceldnere ogsa et prisme, jvf tig 4 Det er karakteristisk at basis altid er plan og skinnende, de ovrige flader ottest ujcevne og stribede, pa midterpartieme at de storre krystaller er de ujcevne og matte Farven varierer en hel del, tra lysegra til brun med gullige nuancer, mindre orndannede krystaller er mdlig gule Synchysit torekommer ottest sammen med neptunit, epididymit aegirin og orthoklas, der aile er celdre end synchysiten og sammen med bla albit, elpidit, tluorit, cordylit og polylithionit, der aile er yngre end eller samtidige med synchysiten Op til 1953 beskcettige litteraturen om synchysit sig hovedsagelig med Iigheden mellem parisit og synchysit, og om synchysit overhovedet var et selvstcendigt mineral Forst G Nordenskiold og senere Flink, i hans torste athandling om mineraleme pa Narssarssuk kaldte mineralet tor parisit I Flinks anden beskrivelse at mineralet kom han til den konklusion, at der matte vcere tale om et nyt mineral, men det var forst, da der tremkom en ny beskrivelse at parisit tra typelokaliteten Muso i hvad der dengang hed Ny-Granada, at Flink vovede at deti- 14

Fig 4 En idealiseret krystals at «synchysit», med tormeme {0001}, {1120}, {2029}, {3032}, {0229} og {0334} nere synchysit som et selvstamdigt mineral; han atledte meget rammende dets navn at det grcbske ord for forveksling G og JDH Donnay's studier at «parisit» fra en lang rcbkke lokaliteter ink! Narssarssuk bidrog vcbsentligt til en afklaring og til en forstaelse af dette komplekse problem Deres omtattende unders"gelser fastslog eksistensen at ikke mindre end fire species, bastnasit, parisit, rontgenit og synchysit, aile sjcbldne jordarters - Ca - karbonater Krystaller bestaende af et enkelt af de fire mineraler er sjcbldne, langt de fleste er polykrystaller, syntaxiske sammenvoksninger af to mineraler De to mineraler eri kontakt langs irregulcbre f1ader elleroftere langs gentagne planer parallelt med {OOO 1}, ifb Ige Donnay og Donnay kan de ofte komplekse krystallers mortologi fot1<lares tilfredsstillende, hvis fladerne pa disse polykrystaller hentbres til deres respektive species Donnay og Donnay tandt aile mulige kombinationer, undtagen bastnasit - synchysit Kun fa at deres eksempler kan direkte hentbres til krystallerne tra Narssarssuk, men den pa tig 4 viste krystal er dog en at dem; it"lge Donnay og Donnay bestar midterpartiet at denne ejendommelige krystal at synchysit og spidserne at rontgenit - et nyt species, sam Donnayog Donnay detinerede ved samme lejlighed BBggild, OB, 1953: The mineralogy of Greenland Meddr Gr"nland, 149, 3, 442 pp Emeleus, CH and Harry, wt, 1970: The Igaliko nepheline syenite complex, General description Meddr Gr"nland, 186,3, 116 pp Escher, A and Watt, WS, (eds), 1976: Geology of Greenland Gmnlands Geologiske UndersBgelse, Copenhagen, Denmark, 603 pp Ferguson, J, 1964: Geology of the IIImaussaq alkaline intrusion, South Greenland Meddr Gmnland 172,4,82 pp Flink, G, 1898: Berattelse om en Mineralogisk Resa i Syd-Gr"nland sommaren 1897 Meddr Gr"nland 14, 221-262 Jensen, Aa and Petersen, OV, 1982: Tugtupite: a gemstone trom Greenland Gems and Gemology, XVIII, 90-94 Larsen, LM and S"rensen, H, 1987: The IIImaussaq intrusion - progressive crystallization and formation of layering in an agpaitic magma In: Fitton, JG and Upton, BGJ (eds), Alkaline Igneous Rocks Geological Society Special Publication No 30,473 488 Petersen, OV & Secher, K 1993: The minerals of Greenland Miner Rec 24, 2, 1-65 S"rensen, H 1967: On the history of exploration of the IIImaussaq alkaline intrusion, South Greenland Meddr Gmnland, 181,3,33 pp Upton, BGJ and Emeleus, CH, 1987: Mid Proterozoic alkaline magmatism in southern Greenland: the Gardar province In: Fitton, JG and Upton, BGJ (eds), Alkaline Igneous Rocks Geological Society Special Publication No 30, 449-471 Helt nyere undersbgelser, der kun lige er pabegyndt, bla at polerede tyndslib at nogle ta at Flinks maite krystaller, har vist, at torholdene nok er betydelig mere komplicerede Referencer NedenstAende litteratur1iste er ikke en reterenceliste i almindelig betydning, men alene en henvisning til nogle enkelte oversigtsvcbt1<er, hvortalrige yder1igere litteraturhenvisninger kan findes 15

Samtlige mineraler fundet i Dimaussaq Aegirin Aenigmatit Albit Allanit Aliargentum Analcim Antigorit Antimon Apatit Apophyllit Arfvedsonit Argentit Astrophyllit Augit Avicennit (?) Azurit (?) Barylit Bastniisit Bavenit Bertrandit Beryllit Beudantit Biotit Bly Bomit Breithauptit Britholit Brochantit Calcedon Calcit Cancrinit Catapleiit Cerussit Chabazit Chalcocit Chalcopynt Chalcostibit Chalcothallit Chkalovit Chlont Chrysocoll Connellil Cookeil Covellit Crocidolit (Riebeckit var Crocidolit) Cupnt Cuprostibit Dahllit (Carbonat-hydroxylapatit) Diaspor Digenit Diopsid var Ferrosalit Djerfisherit Djurleit (?) Dyscrasit Elpidil Ephesit Epididyrnit Epidot Epistolit Erikit t Eudialyt Eudidyrnit Evenkil (?) Famatinit Fayalit Ferrohononolit Fluont Galena 1 6 Gelbertrandit (?) t Genthelvit Gerasimovskit Gibbsit Gmelinit Goethit Granat Graphit Gudmundit Halloysit Hastingsit Hedenbergit Helvit Hemimorphit Herschelit Hiondahlit (Guarini!) Hisingerit Hydrocerussit Hydronephelin t llimaussit I1menit I1vait Joaquinit Kalifeldspat Katophorit Kobber Kvanefjeldit Kvarts Lepidolit (?) Leucophan Leucosphenit Limonit Linarit Lltharglt Uillingit Lomonosovit Lomonosovit ~ Lorenzenit Lovozenl Lueshit Magnetit Malachit (antimonholdig) Marcasit MicrokJin Molybdenit Monazit Montmonllonil Mosandrit Murrnanit Muscovit NatrononhokJas NatronrnicrokJin Na-Komarovil Nacareniobsit-(Ce) Nahcolit Narsarsukit Natrolit Naujakasit Nenadkevichit Nephelin Neptunit Nickelin Niobophyllit Nontronit Palygorskit Pearceit (?) Pectolit Plagioklas Plattnerit Polybasit Polylithionit Prehnit Pyrit Pyrochlor Pyrolusit Pyrophanit Pyrrhotit Rhabdophan Riebeckit Rinkit Rinkolit t Rohait Rosenbuschit Rutil Sauconit Schizolit (Peetolit manganholdig) Seinajokit Semenovit Senarmontit Sepiolit SeraIidit Siderit Skinnerit Skunerudit Sodalit Sorensenit Sphaerobertrandit t Sphalerit Stannit (?) Steenstrupin Stilbit Stillwellit Synchysit S~lv Tetrahedrit Tetranatrolit Thalcusit Therrnonatrit Thorianit Thorit Tin (?) Titanit Titanomagnetit Todorokit Troilit Trona Tugtupit Tundrit Tuperssuatsiait Uranothorit Ussingit Valentinit Vesuvianit Villiaurnit Vinogradovit Vitusit Vrbait (?) Vuonnernit Westerveldit Whewellit Willernit Zirkon? Idenlitetllokalitet usikker t Dubi0st species

Samtlige mineraler fundet pa Narssarssuk Aegirin Aenigmatit Albit Analcim Ancylit Apatit Apatit (yttriumholdig) Arfvedsonit Ashcroftin Astrophyllit Barkevikit (Ferrohornblende) Barylit Bastniisit t Biotit Calcit Catapleiit Catapleiit, a- (Gaidonnayit) Cerussit Chalcolamprit t Cordylit Crocidolit (Riebeckit var Crocidolit) Elpidit Endeiolit t Epididyrnit Epidot Eucolit t Eudialyt Eudidyrnit Fluorit Galena Goethit Gonnardit Graphit Hematit Hernimorphit I1menit Kvarts Leifit ~ Lepidocrokit Leucophanit Leucosphenit Lorenzenit Magnetit Microklin Microlit ~ Natronorthoklas (?) Narsarsukit Natrolit f Nenadkevichit Neptunit Nordstrandit Orthoklas (, Parisit Polylithionit Pyrochlor Pyrolusit Rhodochrosit Riebeckit Rontgenit Srnithsonit Sphalerit Spodiophyllit t Synchysit Taeniolit t Tetranatrolit Xenotim Zirkon? IdentitetlIokalitet usikker t Dubil'lst species 17