Ribe Omfartsvej VVM-redegørelse Arealanalyse Rapport 536-2015
Ribe Omfartsvej VVM-redegørelse Arealanalyse Rapport 536 Dato: September 2015 Oplag: 250 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-59-6 ISBN: 978-87-93184-64-0 Grundkort: Copyright Geodatastyrelsen Copyright: Vejdirektoratet, 2015 Gengivelse af denne rapport, er helt eller delvist, tilladt med kildeangivelse
Indhold 1 INDLEDNING 5 2 FORSLAG 6 2.1 Tværprofil forslag A 6 2.2 Tværprofil forslag B1 og B2 6 2.3 Tværprofil forslag C 6 3 AREALANALYSE 8 3.1 Formål og indhold 8 3.2 Arealbehov og berørte ejendomme 9 3.3 Forslag A 9 3.4 Forslag B 9 3.5 Forslag C 10 3.6 Samlet opgørelse af arealbehov 10 3.7 Særlige arealerhvervelser 10 3.8 Adgangsveje 10 3.9 Erstatningsbiotoper og faunapassager 11 3.10 Ledningsanlæg 11 3.11 Byggelinjer 11 4 AREALERHVERVELSE TIL VEJANLÆG 12 4.1 De forskellige faser ved planlægning og bygning af en vej 13 5 BAGGRUNDSMATERIALE 14 5.1 Matrikel- og noteringsforhold for ejendomme 14 5.2 Arealanvendelse med grundlag i Ejendomsstamregistret ESR 14 6 KORTBILAG 16
Kapitel Indledning overskrift her Overskrift her niveau 1, fylder 2 spalter 4
Indledning 1 Indledning Der er i 2011 og 2012 gennemført en forundersøgelse af strækningen Esbjerg - Tønder, hvor det blev klart, at vejstrækningen omkring Ribe er blandt de mest trafikalt belastede lokaliteter. På den baggrund har Folketinget besluttet, at Vejdirektoratet skal gennemføre en VVM-undersøgelse, der skal belyse mulighederne for at anlægge en omfartsvej ved Ribe. VVM-undersøgelsen omfatter tre forskellige forslag, og denne rapport har til formål at beskrive konsekvenserne for de ejendomme, der forventes berørt af et eller flere af de tre forslag. Denne rapport nr. 536, 2015 er en del af VVM-redegørelsen, der også omfatter følgende rapporter: Sammenfattende rapport, Rapport 533, 2015 Miljøvurdering, Rapport 534, 2015 Landskabsanalyse, Rapport 535, 2015 5
Bjerrumvej Varde Hovedvej 2 Forslag Jernved Jernvedlund Darumvej Varde Hovedvej Kongeåvej De forslag, der er undersøgt i denne rapport, er følgende: 11 24 Vilslevvej Jedsted Gredstedbro Hjortlundvej Forslag A: En ca. 8,4 km lang omfartsvej vest om Ribe anlagt som motortrafikvej med 2+1 spor. Forslag B1: En ca. 9,2 km lang omfartsvej vest om Ribe anlagt som motortrafikvej med 2+1 spor nord for Ribe Plantage kombineret med udbygning af Ringvejen til 4 spor mellem Ribe Plantage og rundkørslen ved Haderslevvej. lerup Kirkeby Hillerupvej Hillerup Markvej Jedstedvej Hedegårdsvej 11 24 Forslag B2: En ca. 9,2 km lang omfartsvej vest om Ribe anlagt som motortrafikvej med 2+1 spor nord for Kærbølvej og landevej med 2+1 spor mellem Kærbølvej og Ribe Plantage kombineret med udbygning af Ringvejen til 4 spor mellem Ribe Plantage og rundkørslen ved Haderslevvej. I modsætning til forslag A og B1, hvor Kærbølvej forlægges og føres over omfartsvejen og jernbanen, vil der i forslag B2 være et signalreguleret kryds ved Kærbølvej og den eksisterende jernbaneoverskæring bevares. Nørre Farup Kærbølvej Kærbøl Koldingvej Forslag C (0+ alternativet): Udbygning af eksisterende rute 11 gennem Ribe til 4 spor på strækningen fra nord for Industrivej til og med rundkørslen ved Plantagevej ( Føtex-rundkørslen ) inklusiv ombygning af jernbaneoverskæringen og kryds på strækningen. Farupvej Ribe Å RIBE Ringvejen Obbekjærvej Tværprofilerne for de enkelte forslag har betydning for arealbehovet. Tværprofilerne beskrives i det følgende oversigtligt. Tved Tangevej Ribe Å Øster Vedsted Haderslevvej Øster Vedsted Vej Tøndervej Roagervej Lustrup 24 11 Forslag til udbygning af rute 11 ved Ribe. 6
Forslag 2.1 Tværprofil for A Forslag A er en motortrafikvejen med 2+1 spor og en kronebredde på 16,0 m fordelt på 2 kørespor à 3,75 m, 1 overhalingsspor à 3,50 m, 1 midterrabat på 1 m og 2 kantbaner à 0,5 m samt 2 yderrabatter à 1,5 m. Overhalingssporet vil skiftevis være i nordgående og sydgående retning. Som udgangspunkt etableres der ikke kantopsamling ved forslag B, da vejen ligger uden for området med særlige drikkevandsinteresser. På strækninger hvor der stilles særlige krav f.eks. beskyttelse af grundvandet og natur, etableres der normalt kantopsamling i vejens lave side. Kantopsamlingen etableres ved at udvide kantbanens asfaltareal med 0,5 5 3,75 3,5 1,0 3,5 3,75 0,5 Kørespor ej 90 km/h Kørespor C L Spærreflade 16,5 Belagt areal 19,5 Kronebredde C L Figur 2.2 Tværprofil for Ringvejen med 2+2 spor og 80 km/t. Kørespor Kørespor Kantbane 1,5 Yderrabat Figur 2.1 Tværprofil for motortrafikvej med 2+1 spor og 90 km/t 2.2 Tværprofil for forslag B I forslag B anlægges omfartsvejen nord for Ribe Plantage som motortrafikvej /landevej med 2+1 spor og en krone-bredde på 16,0 m fordelt på 2 kørespor à 3,75 m, 1 overha-lingsspor à 3,50 m, 1 midterrabat på 1 m og 2 kantbaner à 0,5 m samt 2 yderrabatter à 1,5 m. Overhalingssporet vil skiftevis være i nordgående og sydgående retning. Se figur 2.1. I forslag B udvides Ringvejen til 2+2 spor og en kronebredde på 19,5 m fordelt på 2 kørespor à 3,75 m, 2 kørespor à 3,50 m, 1 midterrabat på 1 m og 2 kantbaner à 0,5 m samt 2 yderrabatter à 1,5 m. 2.3 Tværprofil for forslag C Den eksisterende rute 11 gennem Ribe udvides til 2+2 spor med en kronebredde på 21,1 m fordelt på 4 kørespor à 3,5 m, 1 midterrabat à 1 m og 2 kantbaner à 0,3 m, 2 cykel-/ gangstier à 2,0 m samt 2 yderrabatter à henholdsvis 0,5 og 1,0 m. I den videre projektering vil det blive undersøgt, om det er muligt lokalt at anvende et lidt smallere profil, med henblik på at begrænse de arealmæssige konsekvenser for ejendommene langs udbygningsstrækningen. Figur 2.3 Tværprofil for vej med 2+2 spor og 50 km/t 7
3 Formål og indhold Formålet med arealanalysen er at undersøge og belyse konsekvenserne for ejendomme, der berøres af de forskellige vejforslag. Arealanalysens resultater indgår i den samlede vurdering af forslagene. Analysen omhandler både forslag A, B og C. Forslag B er udarbejdet i to varianter, hvor Kærbølvej i den ene variant krydser omfartsvejen i niveau. I de tilfælde, hvor der er forskel på varianternes areal- og ejendomsmæssige konsekvenser, vil dette fremgå af teksten. Arealanalysen behandler følgende emner: Vurdering af det omtrentlige behov for arealer, der permanent skal eksproprieres til vejanlægget. Vurdering af antallet af ejendomme, der forventes totaleksproprieret. Vurdering af omfanget af midlertidige arbejdsarealer i anlægsperioden. Vurdering af ulemper fra vejanlægget, bl.a. nærhedsgener. Vurdering af ændringer i vejadgange for ejendomme. Analysen af de nævnte emner støtter sig til de ejendomskort, der er gengivet sidst i denne rapport. Ejendomskortene viser de forskellige forslags forventede indgreb på de enkelte ejendomme. Arealerhvervelserne til anlæg af en ny vejforbindelse ved Ribe vil berøre en række beboelses- og landbrugsejendomme, og derved medføre indgreb i ejendomsforholdene. Vejdirektoratet vil forsøge at begrænse indgrebene på naboejendommene mest muligt. 3.2 Arealbehov og berørte ejendomme Arealerhvervelser til statsveje gennemføres som ekspropriationer efter statsekspropriationsprocesloven på baggrund af en anlægslov. Ekspropriationerne gennemføres af en uvildig ekspropriationskommission, der træffer beslutning om projektets præcise afgrænsning og fastsætter erstatningen for arealafståelse og ulemper mv. I kapitel 4 Arealerhvervelse til vejanlæg er der en kort beskrivelse af de forskellige indgreb, som typisk kan være en del af en ekspropriation. De vurderinger af arealbehov, ekspropriationsomfang og antal eksproprierede ejendomme, som er foretaget i VVM-undersøgelsen, er omtrentlige, idet vurderingerne er foretaget på baggrund af skitseprojekter for de undersøgte forslag. Der vil derfor kunne ske ændringer af udformning og linjeføring i forbindelse med den efterfølgende detailprojektering, ligesom Ekspropriationskommissionen vil kunne ændre ekspropriationsomfanget i forhold til Vejdirektoratets projektforslag. Arealafståelserne til vejanlægget omfatter areal til selve vejen, tilslutningsanlæg, regnvandsbassiner og ændringer af lokalveje. Det forventes, at der generelt eksproprieres et arbejdsareal midlertidigt fra ejendomme på hver side af vejen i en bredde af op til 10 m på landstrækninger og i mindre varierende bredder på bymæssige strækninger. Udover det generelle arbejdsareal er der behov for supplerende arealer til broarbejdspladser, anstillepladser mv. og evt. til omlægninger af større ledningsanlæg. De permanente og midlertidige arealafståelser for de tre forslag er vist på ejendomskortene bagest i rapporten. Adskillige ejendomme får ændret deres vejadgang som følge af, at det kommende vejanlæg afbryder eksisterende veje og indkørsler. Ændringerne af adgangsforholdene bliver fastlagt gennem en senere detailprojektering og i dialog med berørte grundejere. Ekspropriationskommissionen træffer ved en ekspropriationsforretning på stedet endelig bestemmelse om vejadgangen efter høring af lodsejeren. Foruden ændringer af adgang til offentlig vej vil der også være et betydende antal ejendomme, som vil blive påvirket af, at flere kommuneveje afbrydes ved krydsningen af omfartsvejen. Dette kan medføre at kørevejen forlænges til eksempelvis arbejde, skole, Ribe by eller afskårne marker. I tabel 3.1 angives det skønnede arealbehov for hvert af de undersøgte forslag. Opgørelsen er opdelt på permanent og midlertidig arealerhvervelse, antallet af berørte ejendomme samt antallet af ejendomme, der skønnes totaleksproprieret. Arealindgrebenes karakter og påvirkning af de enkelte ejendomme hænger nøje sammen med den endelige udformning af vejprojektet. I forbindelse med de videre projekteringsfaser vil der stadig kunne ske justeringer af linjeføringen for de forskellige forslag, og sådanne 8
Formål og indhold I arealbehovet indgår et større natura 2000-areal samt en råstof-sø, der i dag er registreret som 3-areal. Der forventes totaleksproprieret 5-10 ejendomme på strækningen. I ekspropriationerne forventes der både at være tale om kolonihave, enfamiliehus, hobbylandbrug, fuldtidslandbrug og kombineret bolig/erhverv. Det forventes, at der skal afstås et areal på 72-77 ha. til vejanlægget i forslag A. Derudover forventes det, at der skal bruges 30 til 35 ha. til arbejdsarealer. I kapitel 4 er der kort redegjort for erhvervelse af midlertidige arbejdsarealer. justeringer kan ændre konsekvenserne for ejendommene. Det er således ikke muligt med sikkerhed at beskrive, hvilke arealer og arealstørrelser, der skal afstås til vejanlægget, og hvilke hele ejendomme, der skal totaleksproprieres. Specielt i boligområder vil selv mindre justeringer i projektets endelige udformning kunne medføre betydelige ændringer i konsekvenserne for naboejendommene. Antallet af totalekspropriationer, berørte ejendomme og arealstørrelser er derfor angivet i intervaller. Det er Ekspropriationskommissionen, der træffer den endelige afgørelse om ekspropriationernes omfang. 3.3 Forslag A Forslaget forløber i landzone vest for Ribe. Derfor har motortrafikvejen de største konsekvenser for en række landbrugsejendomme, der skal afstå arealer til vejanlæg og regnvandsbassiner. Derudover vil afbrydelsen af kommunevejene Jernkærvej og Farupvej få stor indvirkning på hvem der kan drive de landbrugsarealer, der kommer til at ligge øst for den nye omfartsvej. Der vil desuden mellem vejforslag og jernbane ske en afskæring af forholdsvis store landbrugsarealer. For at mindske generne for de berørte landbrugsejendomme, vil det blive undersøgt, om det er muligt at foretage en jordfordeling. Kan en jordfordeling gennemføres, vil den komme til at indgå som et led i ekspropriationerne. Det forventes dog ikke, at en jordfordeling kan løse alle gener i forbindelse med gennemskæring og adgang til arealer øst for omfartsvejen. 3.4 Forslag B Forslaget forløber ligeledes vest for Ribe, men tættere på byen end forslag A. Størstedelen af strækningen er beliggende i landzone og berører arealer, der dyrkes landbrugsmæssigt. Vejprojektet får konsekvenser for en række landbrugsejendomme, der skal afstå landbrugsarealer til vejanlægget. Ligesom i forslag A vil der være fuldtidslandbrug, som skal totaleksproprieres. Forslag B er dog mindre indgribende med hensyn til gennemskæring og afbrydelse af eksisterende adgange til landbrugsarealer. Forslag B inddrager et bynært fredskovsareal på knap 3 ha ved Galgebakken og en del af en 3-eng ved Ribe Å. Forslag B inddrager desuden et natura 2000-areal langs med den eksisterende omfartsvej. Det forventes nødvendigt ved forslag B1 at totalekspropriere 5 10 ejendomme på strækningen. Ved forslag B2 forventes der at være lidt færre totalekspropriationer. Ekspropriationerne forventes at omfatte enfamiliehuse, landbrugsejendomme og kombineret bolig/erhverv. Det forventes, at der skal afstås et areal på 75-80 ha. til vejanlægget i forslag B1 og et areal på 45 50 ha. i forslag B2. For begge forslag forventes der at skulle bruges ca. 25 ha til arbejdsareal i anlægsperioden. Grunden til at forslag B2 har et mindre arealforbrug skyldes, at krydsningen ved Kærbølvej sker i niveau, samt at der ikke kræves ny vejadgang via Degnevej til Kammerslusen. 9
Formål og indhold 3.5 Forslag C Forslaget er en udvidelse af den eksisterende ringvej på strækningen fra Industrivej og ned til rundkørslen ved Plantagevej. Udvidelsen fra Industrivej til Farupvej skal alene ske i den vestlige side af vejen, og projektet vil derfor på den nordligste strækning kræve inddragelse af arealer fra de erhvervsejendomme, som ligger ud til omfartsvejen. Dette medfører, at nogle af bygningerne på de nævnte erhvervsejendomme vil komme til at ligge forholdsvis tæt på vejskellet. Umiddelbart forventes det ikke, at der skal totaleksproprieres nogen ejendomme ved gennemførelse af forslag C. Dog er der på en erhvervsejendom en enkelt bygning, som formentlig ikke vil kunne bevares. På strækningen mellem Industrivej og jernbanen er det påtænkt, at der skal opsættes en støjskærm på den østlige side af vejen. Støjskærmen forventes opsat tæt på vejskellet og der kan derfor ske en mindre arealafståelse fra de berørte ejendomme. Derudover kan støjskærmen medføre skyggegener for ejendommene på strækningen. Derudover vil der på hver enkelt af ejendommen skulle tinglyses en servitut, der sikrer vejmyndigheden adgang til bagsiden af støjskærmen i forbindelse med reparation og vedligehold. Forslag C inddrager en lille del af fredskoven ved Galgebakken og et mindre natura 2000-areal på strækningen mellem Farupvej og Ribe Å. (Se tabel 3.2) 3.6 Samlet opgørelse af arealbehov m.m. for de forskellige forslag 3.7 Særlige arealerhvervelser For alle tre forslag gælder det, at nogle af de arealer, som skal anvendes til vejareal, i dag er beskyttet på forskelligvis. Det drejer sig i dette projekt om: Natura 2000-arealer (EU naturbeskyttelse) 3-registrerede naturtyper (Naturbeskyttelsesloven) Arealer med fredskovspligt (Skovloven) I tabel 3.2 er det vist i hvilket omfang, at beskyttede arealer vil blive overført til vejens areal ved gennemførelse af de forskellige forslag. I oversigten vil de arealer, der både er natura 2000-arealer og 3-arealer, indgå to gange. I rapport 534 Miljøvurdering er der en nærmere beskrivelse af de forskellige vejforslags indvirkning på naturen og miljøet samt hvilke afværgeforanstaltninger, som vil være relevante. 3.8 Adgangsveje Der etableres nye adgangsveje til de ejendomme, der får afbrudt deres nuværende adgang som følge af vejanlægget. Den nærmere placering og udformning af de nye adgangsveje fastlægges i detailprojekteringen og i dialog med de berørte grundejere. Ekspropriationskommissionen træffer endelig beslutning om vejadgangene. Hvilke lokale veje, som afbrydes, er vist på ejendomskortene bagest i rapporten. Arealbehov Forslag A Forslag B1 Forslag B2 ForslagC Permanent arealbehov til vejanlægget (ha) 72-77 75-80 45-50 2-6 Midlertidige arbejdsarealer til anlægsarbejder (ha) 30-35 25-30 20-25 2-4 Antal ejendomme, der berøres af arealerhvervelse 70-75 70 75 50 55 25-30 Antal ejendomme, der forventes totaleksproprieret 5-10 5-10 5-10 < 2 Tabel 3.1 Arealmæssige konsekvenser af de undersøgte forslag. Forslag A Forslag B1 Forslag B2 Forslag C Fredskov (ha) 0 2,8 2,8 0,7 3 Eng (ha) 0,1 0,6 0,6 0 3 Sø (ha) 2,5 2,5 2,5 0 Natura 2000 arealer (ha) 20,5 14,1 8,5 1,4 Tabel 3.2 Beskyttede arealer for hvert af de undersøgte forslag. 10
Formål og indhold 3.9 Erstatningsbiotoper og faunapassager Der er i undersøgelserne af forslagene foretaget en vurdering af behovet for faunapassager og andre foranstaltninger til afhjælpning af vejens barrierevirkning for dyr. Der er ikke på strækningen planlagt større faunapassager til rådyr eller kronvildt. På ejendomskortene er angivet de steder, hvor der forudsættes anlagt nye mellemstore faunapassager. På de ejendomme, der berøres af faunapassager, kan det være relevant at tinglyse en servitut, der sikrer at faunapassagens funktion ikke svækkes. I forbindelse med en myndighedsgodkendelse af vejprojektet kan det forventes, at der som vilkår stilles krav om etablering af erstatningsnatur som kompensation for nogle af de påvirkninger, som vejprojektet kan forventes at påføre dyre- og plantelivet. Forslag A gennemskærer et Natura 2000-område, og det må derfor forventes, at såfremt der kan opnås en miljøgodkendelse, vil der blive stillet væsentlige krav vedrørende erstatningsnatur og afværgeforanstaltninger til sikring af den nuværende natur- og miljøstilstand. Den planlagte udvidelse af omfartsvejen i forslag B vil også i et vist omfang inddrage Natura 2000-arealer, men vil ikke på samme måde som forslag A gennemskære området. Det forventes derfor også her, at der vil blive stillet krav om erstatningsarealer til sikring af natur og miljøtilstanden, men det forventes at kravene vil være lempeligere end ved forslag A. Erstatningsnatur etableres ofte på private ejendomme. Konsekvenserne for ejendomme med sådanne arealer og den beskyttelse, der skal ske af arealerne, vil blive behandlet ved arealerhvervelserne og tages op i dialog med de berørte lodsejere. 3.10 Ledningsanlæg Eksisterende ledningsanlæg, der krydser eller ligger inden for vejanlægget, omlægges i nødvendigt omfang. Det afklares i forbindelse med detailprojekteringen nærmere, hvordan ledninger skal omlægges. Både forslag A og B krydser eksisterende drikkevand, spildevand og elledninger. Ledningsomlægningerne forventes dog at være relativt få, og de forventes ikke at give anledning til større problemstillinger. Forslag C indeholder en udvidelse af den eksisterende omfartsvej på en strækning, hvor der ofte ligger flere ledninger i vejarealet. Sådanne ledninger, ligger som udgangspunkt efter gæsteprincippet. I hvor stort omfang en vejudvidelse nødvendiggør en flytning af disse ledninger i vejarealet, vil som tidligere nævnt først blive afklaret ved en senere detailprojektering. 3.11 Byggelinjer Nye vejstrækninger vil blive pålagt vejbyggelinjer til sikring af vejens udvidelsesmuligheder og varetagelse af færdslens tarv. Fastlæggelse af nye eller ændrede byggelinjer sker i forbindelse med projekteringen af vejanlægget og bliver pålagt de berørte ejendomme i forbindelse med ekspropriationerne. Byggelinjer fastlægges normalt i forhold til vejens midte og pålægges på begge sider af vejen, så den indbyrdes afstand højest er 100 m. 11
4 Arealerhvervelse til vejanlæg Dette kapitel beskriver kort de forskellige indgreb, man som lodsejer kan forvente, hvis man skal afstå en større eller mindre del af sin ejendom til det planlagte vejanlæg. Enhver afståelse af enten jord, eller hele ejendomme, til vejprojektet sker ved ekspropriation, og ekspropriationen gennemføres af en uafhængig kommission, som er nedsat til lejligheden. Typisk kan der være tale om følgende typer af afståelse i forbindelse med en ekspropriation: Totalekspropriation I dette tilfælde er indgrebet på ejendommen så væsentligt, at hele ejendommen afstås til vejprojektet. Det er Ekspropriationskommissionen, som vurderer om en ejendom er så hårdt ramt, at den skal totaleksproprieres. I vurderingen lægger kommissionen typisk vægt på følgende forhold: Afstand mellem beboelse og vejanlægget. Hvor stor en del af ejendommen, som skal afstås. Støjpåvirkning ved beboelsen. Vejanlæggets gennemskæring af ejendommens arealer. Hvor dominerende vejanlægget er i forhold til ejendommen. Ændrede adgangsforhold. Delekspropriation I dette tilfælde afstår man et areal til vejprojektet og beholder restejendommen. Midlertidig arealafståelse I dette tilfælde afstår man år et areal, som Vejdirektoratet, mod erstatning, råder over, mens man bygger vejen. Når byggeriet er overstået, får man råderetten over arealet tilbage. Typisk vil der være tale om en periode på ca. 2 år. 12
Kapitel overskrift her Arealerhvervelse til vejanlæg Pålæg af servitutter I forbindelse med vejprojektet kan man som nabo til den kommende vej blive pålagt forskellige servitutter. Det kan eksempelvis være byggelinjer, sikring af færdsel til regnvandsbassiner eller sikring af ledelinjer ved faunapassager. Pålæg af byggelinjer Vejprojektet vil blive pålagt vejbyggelinjer til sikring af vejens udvidelsesmuligheder og varetagelse af færdslens tarv. Jordfordeling Det afgøres i hvert enkelt vejprojekt, om det er hensigtsmæssigt, at gennemføre en jordfordeling. Deltagelse i jordfordelingen er frivillig og indgår, for de deltagende ejendomme, som en del af ekspropriationsforløbet. Fremrykket ekspropriation Hvis man ejer en ejendom, som ikke kan afhændes på normale vilkår, fordi den er påvirket af et af VVM-undersøgelsens vejforslag, er der i særlige tilfælde mulighed for, at den kan erhverves af Vejdirektoratet inden de almindelige ekspropriationer finder sted. For at man som ejer kan komme i betragtning til en sådan overtagelse, skal man selv henvende sig til Vejdirektoratet og følgende forhold som minimum være tilstede: Ejendommen skal være usælgelig. Ejendommen skal være berørt af særligt indgribende projekteringsaktivitet. Der skal være nogle særlige forhold, som gør, at ejeren ikke kan afvente de ordinære ekspropriationer. Eksempelvis, sygdom, alder, skilsmisse, familieforøgelse m.m. Det skal konkret være vurderet, at projektet har en sådan fast karakter, at anmodninger om fremrykket ekspropriation kan realitetsbehandles. En anmodning om fremrykket ekspropriation skal sendes til Vejdirektoratet, der laver den konkrete sagsbehandling og på baggrund heraf sender en indstilling til ministeren. Ved en fremrykket ekspropriation fastsættes prisen for ejendommen af Ekspropriationskommissionen. 4.1 De forskellige faser ved planlægning og bygning af en vej. På Vejdirektoratets hjemmeside findes der en nærmere beskrivelse af de forskellige emner og faser, som knyttes til planlægningen og byggeriet af en ny statsvej. På hjemmesiden er der desuden forskellige pjecer og faktaark, som kan udskrives eller gemmes digitalt. Hjemmesiden har dette link: http://www.vejdirektoratet.dk/ da/viden_og_data/statens-veje/en-vej-bliver-til/ 13
5 Baggrundsmateriale Det anvendte baggrundsmateriale i arealanvendelsesanalysen er hentet fra offentlige registre. 5.1 Matrikel- og noteringsforhold for ejendomme Matrikelkort og tilhørende basisdata om ejendomme stammer fra Geodatastyrelsen. Matriklen består af matrikelregistret, matrikelkortet (og matrikelarkivet). I matrikelinformationerne indgår desuden tema om fredskov. Når der benyttes udtrykket en ejendom i denne rapport, forstås ét eller flere matrikelnumre, der ifølge matriklen er noteret sammen som en ejendom, enten som landbrugsejendom, skovejendom eller en samlet fast ejendom. Matrikelnummeret på ejendomskortene er den mindste enhed i ejendommen og betegnes ved et nummer og en bogstavbetegnelse (litra), samt navnet på ejerlavet i området, f.eks. matr.nr. 58a Jedsted By,Vilslev. Offentlige vejarealer er benævnt med et eller flere bogstaver, f.eks. c og ejerlavet. Matrikeloplysninger er fra marts 2014. Da der sker løbende ændringer af ejendomme i området på grund af udstykninger og sammenlægninger af ejendomme, kan de viste matrikulære forhold være ændret nogle steder efter udtrækstidspunktet. 5.2 Arealanvendelse med grundlag i Ejendomsstamregistret ESR Der er indhentet ejendomsoplysninger i Ejendomsstamregistret (det fælleskommunale Ejendomsstamregister - ESR), svarende til de matrikulære data om ejendomme fra matrikelregistret. ESR er et landsdækkende, offentligt register, der indeholder oplysninger om ejerforhold, ejendomsvurdering og en række andre basale oplysninger om ejendommen. ESR giver mulighed for at danne et overblik over hvilke typer ejendomme, der berøres af projektforslagene og opfylder dermed formålet med at opnå en passende kortlægning af ejendomme på undersøgelsesstrækningen. Kommunerne har dataansvaret for ESR og står for den daglige vedligeholdelse af registret. De matrikulære oplysninger opdateres i samarbejde med Geodatastyrelsen. ESR betragtes som et pålideligt grundlag, da det benyttes som administrativt grundlag af kommunerne ved den offentlige ejendomsvurdering og byggesagsbehandling. ESR indgår sammen med Bygnings- og Boligregistret BBR i den kommunale sagsbehandling for byggesager mv. ESR - ejendomsoplysninger er som matrikeloplysningerne indhentet i marts 2014. 14
Kapitel overskrift her 15
6 Kortbilag Oversigtskort Kort 001-002 Signaturforklaring Ejendomskort Forslag A Kort 100-113 Forslag B1 Kort 200-214 Forslag B2 Kort 300-311 Forslag C Kort 400-402 16
Vejdirektoratet har lokale kontorer i: Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København Find mere information på vejdirektoratet.dk Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk