Plan-, Miljø- og Klimaudvalget Beslutningsprotokol 23-03-2015 12:30 Mødelokale C127A Afbud fra: Casper Mouritsen Teresa Jørgensen Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg Tif.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk
Indholdsfortegnelse 1 (Offentlig) Godkendelse af dagsorden...3 2 (Offentlig) Igangsætning af lokalplan 36-009 og kommuneplantillæg 32 for Rytterholt og Holten ved Borre Sø, Svejbæk...4 3 (Offentlig) Orientering om affaldsplan....7 4 (Offentlig) Retningsliner for bådebroer i Silkeborg Kommune...8 5 (Offentlig) Retningslinjer for andre fartøjer...10 6 (Offentlig) Ansøgning om tilladelse til andet (selvbygget) fartøj i Sejs...12 7 (Offentlig) Igangsætning af lokalplan 33-003 for et blandet boligområde ved Skellerupvej og Møllegårdsvej i Resenbro...14 8 (Offentlig) Orientering om ændring af planloven vedr. lavenergibebyggelse...18 9 (Offentlig) Orientering om klagesager...20 10 (Offentlig) Til orientering...22 Side 2
1 (Offentlig) Godkendelse af dagsorden Sagsbehandler: Dr0709 SagsID: EMN-2015-00500 Beslutning Erling Prang deltog i mødet i stedet for Casper Mouritsen. Ej til stede Casper Mouritsen, Teresa Jørgensen og Anders Kaysen. Sagen Side 3
2 (Offentlig) Igangsætning af lokalplan 36-009 og kommuneplantillæg 32 for Rytterholt og Holten ved Borre Sø, Svejbæk Sagsbehandler: DR20218 SagsID: EMN-2014-05648 Resume Silkeborg Kommune har udsendt et debatoplæg angående den fremtidige planlægning af Rytterholt og Holten fra 14. januar 2015 16. februar 2015, og der var været afholdt et debatmøde 3. februar 2015. Silkeborg Kommune har modtaget en række anbefaleringer til den kommende planlægning. Der skal på baggrund af anbefalingerne tages stilling til den videre planlægning af Holten og Rytterholt. Indstilling Teknik- og Miljøchefen indstiller, at der udarbejdes en samlet lokalplan for Rytterholt og Holten, at lokalplanen giver mulighed for mindre helårsbeboelser ved Rytterholt (område I) og mindre sommerhuse ved Holten (område II), at der udarbejdes et kommuneplantillæg, der ændrer anvendelsen ved Holten fra helårsboliger til sommerhuse, at lokalplanen ikke giver mulighed for udstykning ved Rytterholt (område I) og Holten (område II). Beslutning Plan- Miljø- og Klimaudvalget 9. marts 2015: Udsat. Ej til stede:. Beslutning Indstilling tiltrådt, idet der ønskes en løsning for vendeplads ved Rytterholt. Ej til stede Side 4
Casper Mouritsen, Teresa Jørgensen og Anders Kaysen. Sagen Beskrivelse af sagen Silkeborg Kommune har modtaget en ansøgning om at lokalplanlægning for et kommende boligområde ønskes igangsat. På baggrund af ansøgningen har der vist sig en række udfordringer i forhold til det ansøgte pga. vejforhold, natur og landskab. Dette har blandt andet været baggrunden for, at Silkeborg Kommune har udsendt et debatoplæg og afholdt et debatmøde. Det fremgår af Notat om Budskaber til den kommende planlægning Holten og Rytterholt ved borgermøde i Sejs Multihus 3. februar 2015 og Notat om Ideer til den kommende planlægning Holten og Rytterholt i høringsperioden 14. januar 2015 16. februar 2015 Link: se lokalplansite under kommentarer (bemærk, at der ikke er arbejdet under de øvrige faner det er standart tekst!). Ønskerne kan grupperes i 3 interesser: Plateau Sejs Ingen forandringer DN Silkeborg Ingen forandringer + bevarende lokalplan Sejs-Svejbæk Lokalråd Ingen forandringer Beboer i området Eksisterende karakter er værdifuld Ejere sommerhuse Rytterholt Lokalplan for et boligområde Ejere sommerhuse Holten Ingen forandringer undtaget ansøger (+ 1 bemærker, at helårsbeboelse giver flere salgsmuligheder) Det er gennemgående for alle, at der skal rettes stor opmærksomhed mod infrastruktur, natur og vand. Udvalget skal i forbindelse med igangsætning tage stilling til følgende: A: Rytterholt (område I): - A.1 Kommuneplanramme 36-B-12 Rytterholt fastholdes, således at der udarbejdes en lokalplan for et boligområde. - A.2 Der udarbejdes et kommuneplantillæg og en lokalplan for et sommerhusområde. - A.3 Kommuneplanrammen aflyses ved næste kommuneplanrevision. - A.4 Der kan ikke ske udstykning i området. B: Holten (område II): - B.1 Kommuneplanramme 36-B-10 Holten fastholdes, således at der udarbejdes en lokalplan for et boligområde - B.2 Der udarbejdes et kommuneplantillæg for et sommerhusområde - B.3 Kommuneplanrammen aflyses ved næste kommuneplanrevision - B.4 Der kan ikke ske udstykning i området Side 5
Teknik- og Miljøafdelingen vurderer, at etablering af et boligområde ved Rytterholt vil give en begrænset påvirkning af området, idet området kun omfatter 3 eksisterende sommerhuse og en større bolig. Det er vigtigt, at der arbejdes med meget regulerende bestemmelser, således at bebyggelsen ikke placeres nærmere Borre Sø, og således at der forsat er tale om små fritliggende helårsboliger. Teknik- og Miljøafdelingen vurderer, at etablering af et boligområde ved Holten vil påvirke og forandre området væsentligt, idet området tæller samlet 10 sommerhuse. Det vil særligt være en udfordring i forhold til natur, vej og landskab. Dette begrundes med, at den eksisterende sommerhusbebyggelse d.d. generelt er maksimum 100 m2, og kun få sommerhuse har udhus/garage. Der er lys og luft og god kontakt til Borre Sø. Det anbefales, at der udarbejdes en bevarende lokalplan, der skal sikre den karakter og værdi, der findes dd., hvilket afstedkommer, at der skal laves et kommuneplantillæg. Borgerinddragelse Der har været udsendt et debatoplæg, der har været i offentlig høring fra 14. januar 2015 16. februar 2015, og der var været afholdt et debatmøde 3. februar 2015. Bemærkningerne og budskaberne fra den offentlige debat har givet en god fornemmelse af, hvilke interesser, der er i området, og hvilke udfordringer, der er for det fremadrettede arbejde. Materiale vi har modtaget i den offentlige debat kan ses på lokalplan site under kommentarer HER (bemærk, at der ikke er arbejdet under de øvrige faner det er standard tekst!). Side 6
3 (Offentlig) Orientering om affaldsplan. Sagsbehandler: Dr17966 SagsID: EMN-2013-51285 Resume På mødet gives en status for arbejdet med Silkeborg Kommunes kommende affaldsplan. Centrale problemstillinger drøftes. Indstilling Teknik- og Miljøchefen indstiller, at udvalget drøfter sagen. Beslutning Drøftet. Ej til stede Casper Mouritsen, Teresa Jørgensen. Sagen Beskrivelse af sagen Udkast til affaldsplan forventes behandlet på et Plan-, Miljø- og Klimaudvalgsmøde senere i foråret 2015 og efterfølgende af Økonomi- og Erhvervsudvalget samt byrådet. Planen sendes derefter i offentlig høring i 8 uger. På mødet vil den digitale affaldsplan blive gennemgået. Centrale problemstillinger, målsætninger og handlinger drøftes med henblik på indarbejdelse i den videres proces. Side 7
4 (Offentlig) Retningsliner for bådebroer i Silkeborg Kommune Sagsbehandler: DR19454 SagsID: EMN-2014-02394 Resume Plan- Miljø og Klimaudvalget besluttede 28. oktober 2014 at sende udkast til retningslinjer for bådebroer i 8 ugers høring. Høringen er fuldført og relevante forslag indarbejdet i retningslinjerne. Indstilling Teknik- og Miljøchefen indstiller, at retningslinjerne for bådebroer vedtages Beslutning Indstilling tiltrådt. Ej til stede Casper Mouritsen, Teresa Jørgensen. Sagen Beskrivelse af sagen Retningslinjerne skal indeholder 13 specifikke punkter, som tilstræber, at borgere med have ned til sejlbar å eller sø som udgangspunkt sikres mulighed at etablere bådebro, at broanlæg ikke får en negativ påvirkning af beskyttet natur og arter, at broanlæg ikke generer naboer og sejlende. Uanset retningslinjerne, skal der altid fortages en konkret vurdering ud fra lokaliteten. Er der tale om en lokalitet, som ikke har særlig naturmæssigt indhold, og hvor naboer har lignende anlæg, kan der gives lov til mere end ved andre og mere uforstyrrede omgivelser. Modsat bør der gives lov til mindre eller intet, hvis lokaliteten er et særligt følsomt sted, hvor broanlægget kan påvirke naturen negativt. Nedenstående er indarbejdet i retningerne som følge af høringen: Side 8
Retningslinjer 6 omhandler nu også fortøjringsbøjer I retningslinje 6 er det præciseret, at ukomplicerede sager f.eks. er tilfælde, hvor pæle placeres i forbindelse med broen inden for broens længde. Det er nu anført, at ansøgninger der vedrører anlæg i tilknytning til fredskovspligtige arealer, skal sendes til behandling hos Naturstyrelsen, Søhøjlandet Retningslinje 13 er ændret, så det nu fremgår, at også broanlæg hos udlejningsvirksomheder vurderes lempeligere. Borgerinddragelse Udkast til retningslinjerne har været offentliggjort på Silkeborg kommunes hjemmeside, fremsendt pr. mail til alle relevante interessenter, drøftet på møde i Det Grønne Råd, annonceret i Ekstraposten og annonceret til på Facebook (42 likes, men ingen bemærkninger). Der er modtaget ganske få høringssvar, se bilag 2. De relevante høringssvar er indarbejdet i retningslinjerne i bilag 1 Bilag Bilag 1. Retningslinjer for bådebroer Bilag 2. Oversigt over høringssvar Side 9
5 (Offentlig) Retningslinjer for andre fartøjer Sagsbehandler: Dr19454 SagsID: EMN-2015-00374 Resume Teknik- og Miljøafdelingen har, efter anmodning fra Plan- Miljø- og Klimaudvalget 12. januar 2015, udarbejdet retningslinjer til behandling af ansøgninger om tilladelser til andre fartøjer Indstilling Teknik- og Miljøchefen indstiller, at udkast til retningslinjer drøftes. Beslutning Retningslinier godkendt, idet det tilføjes, at såfremt der i forvejen forefindes bådebro vil godkendelse afhænge af en helhedsvurdering. Ej til stede Casper Mouritsen, Teresa Jørgensen. Sagen Beskrivelse af sagen Silkeborg Kommune har mulighed for at give tilladelse til fartøjer, som ikke kan betragtes som almindelig fartøjer, jf. Sejladsbekendtgørelsen for Gudenåen. Andre fartøjer er hovedsagelig selvbyggede fartøjer. Bestemmelsen i sejladsbekendtgørelsen om andre fartøjer er upræcis, og Gudenåkomiteens sekretariat har blandt andet derfor anmodet Naturstyrelsen om at revidere bekendtgørelsen. Revision af bekendtgørelsen kan betyde, at vedtagne retningsliner skal tilpasses efterfølgende. Det skal desuden bemærkes, at den tværkommunale teknikergruppe for sejlads på Gudenåen sandsynligvis vil udarbejde fælles retningslinjer for andre fartøjer. Disse vil i så fald også skulle vedtages i Silkeborg Kommune og vil evt. kunne erstatte egne retningslinjer. Andre fartøjstyper er drøftet på møde i Plan- Miljø og Klimaudvalget 12. januar 2015, og udkast til retningslinjer er udarbejdet på baggrund af disse drøftelser. Retningslinjerne lægger op til, at der kan meddeles tilladelse til andre fartøjer i Himmelbjergsøerne, når fartøjet overholder en række vilkår (se bilag 1). Hvis fartøjet er sammenligneligt med en bådebro, skal ansøgningen behandles efter retningsliner for bådebroer. Side 10
Hjemmesiden for bådregistrering (som Gudenåkomiteens sekretariat er ansvarlig for) forventes fornyet og forbedret i marts 2015. Teknik- og Miljøafdelingen vil i den forbindelse anmode sekretariatet om at forbedre information om, at der skal gives særlig tilladelse til selvbyggede fartøjer. Dette kan forhåbentlig mindske misforståelse omkring, at et gyldigt bådnummer er overensstemmende med et godkendt fartøj. Bilag Udkast til - Retningslinjer til ansøgning om tilladelse til andet fartøj Side 11
6 (Offentlig) Ansøgning om tilladelse til andet (selvbygget) fartøj i Sejs Sagsbehandler: DR19454 SagsID: EJD-2014-04064 Resume Teknik- og Miljøafdelingen har modtaget ansøgning om tilladelse til at sejle med et selvbygget fartøj, som ønskes fortøjret ved ansøgers matrikel ved Sejs Søvej 62, Silkeborg v. Borresø. Indstilling Teknik- og Miljøchefen indstiller, at sagen drøftes. Beslutning Plan- Miljø- og Klimaudvalget,12.01.2015 Udsat. Ej til stede:. Beslutning Ansøgning imødekommes ikke. Ej til stede Casper Mouritsen, Teresa Jørgensen. Sagen Beskrivelse af sagen Silkeborg Kommune har mulighed for at give tilladelse til fartøjer, som ikke kan betragtes som almindelig fartøjer, jf. sejladsbekendtgørelsen for Gudenåen. Andre fartøjstyper kan f.eks. være tømmerflåder, flydende terrasser, pontonbåde eller lignende. Silkeborg Kommune har ingen retningslinjer for behandlingen af ansøgninger om andet fartøj, men den tværkommunale Teknikergruppe for sejlads på Gudenåen arbejder på dette. Side 12
Teknik- og Miljøafdelingen giver årligt tilladelser til tidsbegrænset sejlads med f.eks. tømmerflåder, men der er ikke tidligere givet permanente tilladelser. Der er dog for nyligt givet afslag til 2 ansøgninger. Én hvor fartøjet var sammenligneligt med en bådebro, som ansøger tidligere havde fået afslag på fra Fredningsnævnet, og én hvor det ansøgte var et selvbygget erhvervsfartøj med kran, som ønskedes fortøjret ved beboelsesområde ved en meget smal grund. Nærværende ansøgning er til et selvbygget pontonfartøj, som er firkantet i udformning med kahyt (se billede i bilag 1). Fartøjet får fast liggeplads på ansøgers egen matrikel, som er ca. 10 meter bred. Naboerne er orienteret om ansøgningen, og ingen af naboerne vil acceptere fartøjet, som vil få fast liggeplads tæt på naboskel. Det skyldes blandt andet, at naboerne mener, at fartøjet vil forringe udsigten fra deres matrikler. Ved vurdering af ansøgningen, har Teknik- og Miljøafdelingen inddraget en række kriterier, herunder om fartøjet vil kunne anvendes som bådebro, og om fartøjet vil kunne give gener for naturen og andre brugere af søerne. Teknik- og Miljøafdelingen vurderer, at fartøjet er sammenligneligt med en bro eller en terrasse, og at det vil kunne give gener for naboer samt andre brugere af søerne. Bilag Bilag 1. Udkast til afslag til andet fartøj, Sejs Søvej 62 Bilag 2. Høringsvar fra nabo Sejs Søvej 64 Bilag 3. Høringssvar fra nabo Sejs Søvej 62 Bilag 4. Høringssvar fra ansøger Side 13
7 (Offentlig) Igangsætning af lokalplan 33-003 for et blandet boligområde ved Skellerupvej og Møllegårdsvej i Resenbro Sagsbehandler: DR24666 SagsID: EMN-2013-52333 Resume Behandling af ansøgning om igangsætning af lokalplan 33-003 for et område ved Skellerupvej og Møllegårdsvej i Resenbro til blandet boligformål. Indstilling Teknik- og Miljøchefen indstiller, at bebyggelsesplanen godkendes, som grundlag for igangsættelse af lokalplan 33-003 samt at udvalget godkender forvaltningens tilføjelser og drøfter de opstillede alternativer. Beslutning Indstilling tiltrådt. Der udlægges 15 meter dyrkningsfri bræmme mod skovbrynet/matrikelskellet mod nord. Muligheder for fællesarealer undersøges. Der ønskes fortov på Skellerupvej. Ej til stede Casper Mouritsen, Teresa Jørgensen og Anders Kaysen. Sagen Beskrivelse af sagen Laban Arkitekter har indsendt et projektforslag kaldet Nedenbakke til udbygning af åben-lav og tæt-lav boliger i Resenbro samt ansøgning om igangsættelse af en lokalplan for området på baggrund heraf. Eksisterende forhold Den foreslåede lokalplanafgrænsning omfatter matr.nr. 1af, 7a, 7p og 12k Skellerup By, Linå, der tilsammen dækker et areal på ca. 6,7 ha. Området afgrænses mod syd af Skellerupvej, mod vest Side 14
af Resenbro (boligområdet på Møllegårds Allé), mod nordvest af Møllegårdsvej og mod nord og øst af skov, 3 beskyttet overdrev og det åbne land. Den østlige tredjedel af matr.nr 7a henligger som skov og mose. Den resterende del af matriklen er bebygget med erhverv. Det eksisterende erhverv (produktion af trægulve) er sagt op og flytter fra grunden i 2015. Møllegårdsvej 52, matr. 1af, har tidligere huset et autoværksted. Bygningerne står nu tomme. Den eksisterende beboelsesejendom på Skellerupvej nr. 41 indgår ikke i omdannelsen, men medtages i lokalplanen da den allerede er rammelagt i kommuneplanen og danner sammen med den ønskede boligudbygning en ny afgrænsning af Resenbro. Arealet mod nordvest, matr.nr. 12k, henligger som åben mark. Arealet blev i 2009 udlagt til udyrket areal med 15. års genopdyrkningsret. Beplantningen i området er præget af den sandede jord og er karakteriseret ved nåletræer (gran, fyr og lærk) samt birketræer. Arealet, som er sammenfaldende med 33-B-19 (matr.nr. 1af, 12k samt den vestlige del af 7a), er omfattet af lokalplan nr. 181.02 er heri udlagt til erhvervsformål. Området er beliggende i byzone. Arealet, som er sammenfaldende med 33-R-05 (matr.nr. 7p samt den østlige del af matr.nr. 7a), er beliggende i landzone og skal forblive i landzone. Området ligger ca. 300 m. nordvest for Jyllandsringen. Beregninger og vurderinger foretaget af Grontmij i 2008 og Rambøll i 2010 viser, at motorsportsbanen overholder Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser i det nye lokalplanområde. Projektforslaget (Bilag 1) Projektet Nedenbakke består af hele lokalplanområder med undtagelse af den eksisterende ejendom, Skellerupvej 41, matr.nr. 7p Skellerup By, Linå. Projektet udlægger grunde til parcelhuse og storparceller til rækkehuse. Der ønskes en fleksibel plan, hvor to mindre delområder midt i området udlægges til enten åben-lav eller tæt-lav alt efter hvad der viser sig efterspørgsel på. Det betyder, at planen rummer fra 50 til 73 boliger, men det samlede antal af beboere vil formentlig ikke variere det store, da der som oftest bor flere pr. bolig i de åbne-lave områder end i de tæt-lave. Parcelhusgrundene vil ligge på ca. 800 m 2. Områdets sydøstlige areal udlægges til rekreativt grønt fællesareal. I det område, hvor der for nuværende ligger en industrihal (nedrives), skabes der mulighed for en skovlegeplads og lignende rekreative ophold. Bebyggelsen vejbetjenes fra Skellerupvej. En stamvej med forskudte stikveje sikrer en god og sikker afvikling af den interne trafik. Der etableres fortove og stisystemer igennem hele bebyggelsen. Beregninger viser, at trafikstøjen fra Møllegårdsvej overskrider Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Langs Møllegårdsvej placeres derfor en støjvold. Det foreslåede lokalplanområde er delvist spildevandskloakeret. Resten af området skal ligeledes spildevandskloakeres. Det betyder, at alt overfladevand skal håndteres inden for området, hvorfor det vil blive nødvendigt at etablere et eller flere områder til nedsivning. Når vand fra veje og parkeringsarealer håndteres lokalt ved nedsivning, anbefales det, at det passerer en rodzone. Det Side 15
kan gøres f.eks. gennem et bevokset græsareal eller et regnbed. Beplantning i området kan tænkes ind i regnvandshåndteringen. Silkeborg Varme A/S er i færd med at regne på et projekt for kold fjernvarme (varmepumper) i området. Hvis det ikke kan realiseres, skal der være individuel varmeforsyning i området. Miljøscreening (Bilag 3) Screeningen viser én væsentlig negativ påvirkning af miljøet, som udløser en miljøvurdering. Bebyggelsesplanen arbejder med 10 meters afstand til skovbrynet/matrikelskel mod nord. Forvaltningen påpeger gennem miljøscreeningen, at der er fundet udbredt forekomst af rødlistearten sommerfuglen okkergul pletvinge og dens larvestadie på arealet op mod skovbrynet. Rødlisten er en fortegnelse over truede dyrearter i Danmark. Rødlisten medfører imidlertid ikke lovbundne restriktioner, så beskyttelsen af rødlistearter er op til kommunen. For at mindske forringelsen af denne truede arts levevilkår og udbredelsesområde foreslår forvaltningen derfor at sikre en min. 20 meters bræmme som friholdes for bebyggelse. Bræmmen skal fremstå med den eksisterende vegetation. Bræmmen må gerne slås en til to gange om året og den skal minimum slås hvert tredje år. Forvaltningens vurdering er, at hvis der indarbejdes med 20 m bræmme, der friholdes for bebyggelse og anden dyrkning vil påvirkningen være mindre væsentlig og derfor ikke udløse en miljøvurdering. Screeningen skal inden byrådet kan beslutte, at der ikke skal laves miljøvurdering, sendes til høring ved berørte myndigheder. Bæredygtighedsværktøjet I forbindelse med dialogen med projektudvikler har bæredygtighedsværktøjet været anvendt. Projektudvikler har udfyldt skemaet (indgår i bilag 1). Forvaltningens vurdering er, at tiltagene generelt kan klassificeres som standard tiltag som er forventelige. Forvaltningens vurdering af projektet Lokalplanområdet er den sidste større boligudbygningsmulighed i Resenbro. Det er ønskeligt, at området bebygges relativ tæt, så arealforbruget optimeres. Alt efter hvordan det fleksible delområde udnyttes, vil bebyggelsen generere 7,5-11 boliger/ha, hvilket er acceptabelt. Ud over det eksisterende skov/moseområde sydøstligt i planen udlægges der ikke fællesarealer. Det lille skovområde består af tæt granskov og åben fyrreskov. Skoven er et skjulested for områdets fauna. Der ses bl.a. rådyr, hare, musvåge og egern i dette område og der ses flere dyreveksler ind og ud af det bevoksede område. Området bør friholdes for byggeri og forstyrrelser. Det er kun den vestlige del af dette område (der hvor en eksisterende hal nedrives) at der kan etableres egentlige pladser/lysninger til ophold. Forvaltningen ønsker en sikker stiadgang mellem lokalplanområdet og Resenbro skole m.m. via Skellerupvej. Da der ikke er fortov på Skellerupvej helt hen til vejtilslutningen for den nye bebyggelse, foreslår forvaltningen, at der etableres en stiforbindelse nord-syd langs lokalplanområdets vestlige afgrænsning, så man netop rammer der hvor fortovet er anlagt til. Det betyder at det grønne bælte inkl. stiudlæg på 5 meter skal sikres en bredde på minimum 15 meter. Projektet udlægger som vist i bilag 1 10 meter til beplantning. Alternativet er at developer etablerer fortov langs Skellerupvej frem til vejtilslutningen for Nedenbakke. Side 16
Af trafiksikkerhedsmæssige grunde skal der anlægges vendepladser for enden af blinde boligveje, så bakning med lastbiler på boligvejene begrænset så meget som muligt. Bebyggelse må ikke placeres nærmere end 5 meter mod veje og 2,5 meter mod stier og vendepladser. Lokalplanens formål Teknik- og miljøafdelingen anbefaler at lokalplanen får følgende formål: at der etableres et blandet boligområde, til både tæt-lav og åben-lav boligbebyggelse at der udlægges områder til fællesarealer med højt indhold af natur at bebyggelsen tilpasses områdets naturlige terræn at muliggøre at bebyggelsen får et varieret udseende Plan- Miljø- og Klimaudvalget skal tage stilling til følgende: Ønsker man at tilgodese rødliste-arten sommerfuglen okkergul pletvinge og udlægge 20 meter dyrkningsfri bræmme mod skovbrynet/matrikelskellet mod nord, eller ønsker man at fastholde en afstand på 10 meter som vist i projektet? Skal der udlægges flere fællesarealer? For at sikre tryg skolevej skal der etableres en sti langs den vestlige lokalplangrænse, der fanger det etablerede fortov på Skellerupvej. Alternativt skal developer etablere fortov langs Skellerupvej frem til vejtilslutningen for Nedenbakke. Har udvalget en holdning til hvilket alternativ, der vælges? Borgerinddragelse Forslag til lokalplan skal fremlægges i offentlig høring i 8 uger. Bilag Bilag 1. Projektmappe Nedenbakke Bilag 2. Forslag til lokalplangrænse 33-003, princip for delområder samt kommuneplanrammer Bilag 3. Screeningsskema til miljøvurdering Side 17
8 (Offentlig) Orientering om ændring af planloven vedr. lavenergibebyggelse Sagsbehandler: Dr10412 SagsID: EMN-2015-01253 Resume Orientering om ændring af planloven vedr. lavenergibebyggelse Indstilling Teknik- og Miljøchefen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Taget til efterretning. Ej til stede Casper Mouritsen, Teresa Jørgensen og Anders Kaysen. Sagen Beskrivelse af sagen Folketinget har 19. december 2014 vedtaget at ophæve planlovens 15, stk. 2 nr. 22 vedrørende lavenergibebyggelse. Loven er trådt i kraft 1. januar 2015. Lovændringen betyder, at det ikke længere er muligt at stille krav om lavenergibebyggelse i nye lokalplaner, med energistandarder, der ligger ud over bygningsreglementets almindelige krav. Den tidligere bestemmelse har sigtet på planer for arealer til ny bebyggelse, f.eks. landzonearealer på bar mark, som ikke i den kommunale varmeforsyningsplanlægning er forudsat forsynet fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Fremover vil den tekniske udformning af et byggeri være reguleret i byggeloven og bygningsreglementet. Ophævelse af planlovens bestemmelse kan derfor siges at være udtryk for en forenkling. Det vil være bygherres eget valg, om byggeriet skal opføres som lavenergibebyggelse og i hvilket omfang byggeriet skal forsynes med supplerende opvarmningsmulighed. Der vil dog ofte være et driftsøkonomisk incitament til at opføre ny bebyggelse som lavenergibebyggelse. I områder udlagt til kollektiv varme vil kommunen fortsat være forpligtet til at dispensere fra kravet om tilslutningspligt, hvis byggeriet opføres som lavenergibebyggelse. Side 18
Lovændringen gælder ikke for allerede vedtagne lokalplaner samt lokalplanforslag, som er eller har været i offentlig høring på tidspunktet for lovens ikrafttræden. Planlovens 21a vil samtidigt fortsat være gældende. Planlovens 21a definerer lavenergibebyggelse som bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelsen opfylder de energirammer for energiforbrug for lavenergibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet. Side 19
9 (Offentlig) Orientering om klagesager Sagsbehandler: Dr07096 SagsID: EMN-2014-00664 Resume Orientering om klagesager. Indstilling Teknik- og Miljøchefen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning Taget til efterretning. Ej til stede Casper Mouritsen, Teresa Jørgensen og Anders Kaysen. Sagen Beskrivelse af sagen Afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet: 30. januar 2015 har nævnet afvist at genoptage afgørelse af 16. december 2014, hvor nævnet ændrede Silkeborg Kommunes afgørelse af 3. februar 2014 om udskiftning af et sommerhus Lynggårdsvej 41, Svejbæk til et afslag. Det fremgår af afgørelsen, at nævnet ikke finder grundlag på at betvivle tidligere oplysninger om kommunens offentliggørelse af afgørelsen og klagefristen, ligesom nævnet ikke finder, at der er nye oplysninger, hvorfor de afviser at genbehandle sagen. 27. januar 2015 har nævnet stadfæstet Silkeborg Kommunes afslag af 30. juli 2014 til nedlæggelse af markvej ved ejendommen, Himmelbjergvej 3, Gl. Laven i henhold til naturbeskyttelseslovens 26a. Afslaget er begrundet med at kommunen efter besigtigelse og indkomne høringssvar har vurderet, at markvejen har en væsentlig rekreativ værdi for lokalbefolkningen og områdets turister. Ydermere har kommunen ikke fundet, at der er nogle tilfredsstillende alternative stiforløb i området. Side 20
Klagers begrundelse for at nedlægge markvejen var, at han ikke selv brugte den, at han ikke mente at den havde nogen rekreativ betydning, at han ikke mente der var nogen der brugte markvejen. Kommunen har vurderet, at de rekreative hensyn i denne sag skulle vægtes højere end ansøgers begrundelse for nedlæggelsen. Gennem sagsforløbet har klagers advokat i høj grad anfægtet Silkeborg Kommunes tolkning af adgangsreglerne. Side 21
10 (Offentlig) Til orientering Sagsbehandler: Dr07096 SagsID: EMN-2014-07490 Beslutning Taget til efterretning. Ej til stede Casper Mouritsen, Teresa Jørgensen og Anders Kaysen. Sagen Beskrivelse af sagen Orientering om diverse meddelelser til udvalget. Bindslevs Plads. Teknik- og Miljøafdelingen har udsendt et høringsbrev til naboer og interessenter omkring Bindslevs Plads fra 2.-16. marts 2015. Høringen omhandler ansøgning om dispensation fra lokalplan 10-001 for Bindslevs Plads til opførelse af en ny bygning til Campus Bindslevs Plads, som skal ligge i tilknytning til Silkeborg Bibliotek samt en tilhørende parkeringskælder. Høringsbrevet er vedhæftet som bilag til dagsordenen. Råstofredegørelse og debatoplæg. Region Midt har sendt en råstof-redegørelse og debatoplæg i høring. Høringsfristen er 10. april 2015, men efter aftale med Region Midt er høringssvaret forlænget for Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommunes høringssvar vil blive forelagt udvalget ved næste udvalgsmøde 13. april. I redegørelsen lægger Region Midt op til at Råstofplan 2012 skal revideres, så der skal laves en Råstofplan 2016, og der indkaldes derfor også idéer og forslag til næste plan. Med i høringen er også, til debat og kommentering, en indledende miljøvurdering af 23 nye eventuelle fremtidige råstofgraveområder. Debatoplæg, redegørelse og indledende miljøvurdering kan ses på www.raastofplan-midt.rm.dk. Brev fra Region Midt er vedlagt som bilag. Bilag Høringsbrev vedr. Bindslevs Plads Brev fra Region Midt. Side 22