Lykke
18 Indhold 03 Leder 04 Tillid og tro gør danskerne lykkelige 06 Lykke gennem livet 10 Latter er lig med lykke 14 Frivillig arbejde er lykken 16 Små genveje til lykke 18 Krisen har rykket på vores værdier omkring lykke 21 Netdating er genvejen til lykke Skribenter: Duygu Arikan, Henriette Hammershøj, Julie Møller, Kaja Ravn Cramer og Malene Østergaard Nielsen 10 2 21
Lykke er, når tv ets genkendelighed spejler sig i mit blik Danskerne er igen i år kåret til verdens lykkeligste folkefærd. Derfor handler Politikens særtillæg denne måned om lykke. Vi har spurgt danskerne, hvad der gør dem lykkelige og forhørt eksperterne om, hvorfor vi er så lykkelige, og hvordan vi kan blive endnu mere lykkelige. Jeg må indrømme, at lykken er en del mere, end når noget genkendeligt toner sig frem på min tv-skærm. Men netop i det øjeblik, det forekommer, sker der altså noget fantastisk afslappende og beroligende. Ikke alt er så alvorligt og vigtigt, som det fremstår i mit indre stressede hoved. Min yndlingsaktivitet på skærmen er Friends. Stækt efterfulgt af Sex And The City. Ja, døm du bare. Det er ikke de mest intellektuelle tv-serier, der findes, men netop derfor er de så befriende at se. Misforstå mig ej, jeg holder også af de mere kulturelt kapitalstærke tv-serier som Mad Men. Men hver sin tv-serie til hver sin sindsstemning. Friends og Sex And The City er efterhånden blevet en del af min vennekreds. De to papæsker står solidt plantet på min bogreol. Klar til at redde en dag med lavkonjunktur på humørkontoen. Hvis jeg har en dag, hvor ingen ting flasker sig, hiver jeg per refleks en humørboks ned fra reolen (læs: Friends eller Sex And The City). Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har været gennem de to serier. Hvad det siger om mit antal af nedtursdage, lader jeg hænge til evig undren. Dét der til gengæld er essentielt, er den følelse som kendingsmelodien, de små jokes og de personlige træk fra karaktererne frembringer hos mig. Hvis du ikke kan sætte dig ind i mit noget specielle forhold til Friends og Sex And The City som lykkespreder, kan du måske bedre forholde dig til et slow living tv-program som Bonderøven eller til noget helt tredje. Lykken findes alle steder og på vidt forskellige måder. Lone og Claus har fundet lykken på internettet, Sidsel bliver lykkelig af at hjælpe andre gennem sit arbejde som frivillig lektiehjælper, og Søren holder sin lykke vedlige gennem latter. God fornøjelse med læsningen af denne måneds særtillæg Lykke. Henriette Hammershøj 3
Tillid og tro gør danskerne lykkelige Tillid til manden på gaden og en tro på personlig frihed er blandt de vigtigste årsager til, at Danmark igen er kåret til verdens lykkeligste folkefærd Tekst Kaja Ravn Cramer Danskerne er verdens lykkeligste folk. Det konkluderer World Happiness Report. Vi er meget ærlige, og derfor stoler vi på hinanden. Desuden mener 94 procent af danskerne, at de selv kan lave ting om i deres liv. Denne tillid til andre og tro på personlig frihed gør os lykkelige. Sådan siger den 41-årige lykkeforsker Christian Bjørnskov. Danskerne er til gengæld ikke de mest udadvendte og følelsesladede mennesker, hvilket resulterer i at vores kortvarige, øjeblikkelige lykke ikke er overvældende. Danskerne lever et trygt liv Det er ikke tilfældigt, at danskerne har så stor en tillid til hinanden og så stærk en tro på sig selv. Danmark er et rigt, velfungerende og demokratisk land. Økonomi er ikke direkte lig med lykke, men hverdagen og livet glider mere let, når man har penge nok. Det er lettere at nå sine mål og derfor lettere at blive lykkelig. Vores velfærdssamfund giver os en økonomisk, sundheds- og uddannelsesmæssig sikkerhed. Vores restsystem sikrer os en fair behandling. Og sådan kunne man blive ved. Vi er trygge, og derfor er vores liv ikke præget af bekymringer. Vi kan gå frit på gaden, og vi kan sige, hvad vi mener uden at skulle kigge os over skulderen. Lykken er kærlighed og arbejde Ifølge Christian Bjørnskov er arbejdslivet og det sociale liv de områder, der har størst indflydelse på, hvorvidt vi er lykkelige eller ej. Det er ikke så meget det økonomiske aspekt i arbejdet, men mere det at have noget at stå op til. Samtidig findes de fleste sociale relationer, udover familien, på ens arbejdsplads. Mister man sit arbejde, mister man sine sociale relationer. Arbejdet betyder desuden mere for mænds velvære end for kvinders. Det sociale liv med venner og familie betyder lige meget for begge køn. Man bliver lykkelig af at finde en partner, man vil dele sit liv med. Man bliver dog ikke mere lykkelig af at få børn. Alle undersøgelser peger i retningen af, at hjemmeboende børn er en byrde for lykken, siger Christian Bjørnskov. Børn gør hverdagen mere problematisk. Når børn er små, skal alt passes ind efter dem, og når de er store nok til at være alene hjemme, er forældrene bekymrede over, hvad de kan finde på. Først når børnene flytter hjemmefra, flytter problemerne, og lykken breder sig igen. Dette stemmer godt overens med den såkaldte alders U-kurve. Christian Bjørnskov hævder, at de yngste og ældste i samfundet er mest lykkelige. Omkring 20-års alderen falder lykken langsomt. Midtvejskrisen indtræder omkring 40- års alderen, hvorefter lykken langsomt stiger igen. Navn: Christian Bjørnskov Alder: 41 år Uddannelse: Kandidat i økonomi på Aarhus Universitet og PhD i Økonomi på ASB Beskæftigelse: Lykkeforsker og forsker på Institut for Økonomi og Nationaløkonomi på Aarhus Universitet 4
Lykke avler lykke Det er World Happiness Report, udarbejdet af The Earth Institute på Columbia University, der kårer danskerne til at være det lykkeligste folkefærd. Grundlæggende opstiller rapporten fem eksterne faktorer og fem personlige faktorer, der påvirker i hvor høj grad, vi føler os lykkelige. De eksterne faktorer dækker over indkomst, arbejde, samfund, regering, værdier og religion. De personlige faktorer er mental- og fysisk helbred, familie, uddannelse, køn og alder. Faktorerne er opstillet i figuren herover. I figuren er to af pilene dobbeltrettede. Det skyldes, at de eksterne og personlige faktorer både påvirker og påvirkes af vores velvære. Når vi dyrker motion, bliver vi mere lykkelige. Jo lykkeligere vi er, jo mere motion får vi lyst til at dyrke. lykke meget bestemt af årstiderne. Om vinteren bliver vi deprimerede af mørket. Derudover brokker vi os, når det regner, når det er for varmt, og når vinden blæser. Vi er svære at gøre tilfredse her og nu. Netop fordi vi er så lykkelige, og har det så godt, falder vi også lettere over de små skønhedsfejl i hverdagen. Vi er lykkelige, men i går var elendig Lykke-rapporten bygger på undersøgelser foretaget fra 2005 til 2011. Over 1000 respondenter fra 15 år og opefter i over 150 lande har deltaget i undersøgelserne. Danmark er øverst placeret på listen, når det handler om den langvarige lykke. Der spørges altså til, hvor lykkelige folk generelt er i deres liv. I undersøgelsen ses der også på den kortvarige lykke. Folk er blevet spurgt, om de var lykkelige i går. Her ligger danskerne langt nede på listen omkring plads nummer 100. Christian Bjørnskov forklarer, at det ikke er så underligt, at vi danskere ser lidt grå ud i forhold til den kortvarige lykke. Vi er ikke de mest udadvendte mennesker, der viser vores følelser, siger han. Desuden er vores kortvarige 5
Lykke gennem livet Fire personer, som befinder sig i hver deres fase af livet, fortæller her, hvorfor de føler sig lykkelige Tekst og foto: Julie Møller og Kaja Ravn Cramer Navn: Uma Alder: 8 år Uddannelse: Går i 1. klasse Interesser: Bøger, veninder og svømning For mig er lykke, at man er glad. Jeg er glad, når jeg er sammen med mine venner. Jeg har ikke nogle søskende, så jeg kan rigtig godt lide at lege med mine venner i skolen. Der er en legepatrulje, hvor de større børn fra 7. klasse leger med os. Det er rigtig sjovt. Så spiller vi et spil, der hedder salatbold. Det er rart, at de større børn gider at lege med os. Jeg går også til svømning. Vi svømmer egentlig ikke så meget, men leger i vandet. Det er sjovt, og der er mange fra min klasse, der også går til det. 6
Navn: Mie Lotus Lykke Alder: 27 år Civilstatus: I et forhold, ingen børn Uddannelse: Bachelor i Æstetik og Kultur, supplering i Dramaturgi Beskæftigelse: Ansat i Børnekulissen ved Aarhus Kommune Interesser: Teater, litteratur, natur og dans Nogle gange er jeg lidt forvirret over, hvad lykke er. For mig er lykke mere end bare at være glad. Jeg bliver glad af god mad, godt vejr, venner og kærlighed. Lykke er dybere. Det gør mig lykkelig, at vide mig elsket. At vide at jeg betyder noget for nogle. Samtidig gør det mig lykkelig, at der er nogle, jeg holder af, og som er vigtige i mit liv. Kærlighed er noget af det, der gør mig mest lykkelig. Lykke er også noget med tilfredshed. Det gør mig tilfreds at være født i et land, der giver mig mulighed for at lave noget, jeg godt kan lide. Jo mere jeg rejser rundt i verden, jo mere kan jeg mærke, hvor glad jeg er for at bo i Danmark. Og så elsker jeg naturen. Det gør mig lykkelig at være ude i naturen. Dér føler jeg mig hjemme. 7
Navn: Søren Sørensen Alder: 59 år Civilstatus: I et forhold, ingen børn Beskæftigelse: Frivillig arbejdsløs. Har tidligere arbejdet i en bank, studeret Arkæologi og været sundhedshjælper Interesser: Cykling, fotografering og naturen Når jeg hører ordet lykke, kommer jeg til at tænke på tv-serien af samme navn på DR1. Jeg synes, at serien var skideskæg, men at sammenligne den med følelsen lykke ville være synd. Jeg er som person et ret roligt gemyt, så for mig er lykken at have balance i mit liv. Jeg hader overraskelser, som jeg lidt forbinder med problemer. Heldigvis er jeg god til at forudse problemer og dermed styre uden om dem. Dan Turéll har skrevet et digt, som er en hyldest til hverdagen. Det opsummerer ret godt det, jeg forbinder med at være lykkelig. Jeg holder af hverdagen og dens tryghed. Jeg kan også godt lide naturen med dens overraskelser. Du kan gå den samme tur i den samme skov dag efter dag, og så pludselig ser du en speciel fugl, som du ikke har set før. Så kan jeg godt opnå en følelse af lykke. 8
Navn: Gerda Sonne Justsen Alder: 87 år Civilstatus: Enke, to børn Beskæftigelse: Pensionist Interesser: Vandgymnastik, rejser, banko og familien Lykken er min familie. Jeg har en søn og en datter, fem børnebørn og otte oldebørn. De gør mig lykkelig. Og så er jeg lykkelig for at stå op om morgenen og ikke have brug for hjælp til at tage tøj på. Jeg er glad for at kunne klare mig selv. Jeg rejser stadigvæk meget, og det gør mig også glad og lykkelig. Jeg spiller banko, hvor jeg er sammen med mine venner. Det er dejligt. I det hele taget gør det mig glad at være sammen med min familie og mine venner. Jeg har oplevet meget og har stadigvæk mit gode helbred. Det er jeg både taknemmelig og lykkelig for. 9
Jeg forbinder det at grine med at have det godt Tekst og fotos: Duygu Arikan 10
Latter er lig med lykke Der er utallige grunde til, hvorfor vi bør grine mere i hverdagen. Ikke nok med at latteren fremmer lykkefølelsen og det gode humør, så bliver vi også sundere af det. Og latter er så populært, at det kan udvikle sig til en hobby. Det har Søren Jensen gjort 11
D er findes ingen mere simpel vej til lykke og sundhed end at grine. At være i selskab med grinende mennesker smitter, og resultatet bliver en gruppe af mennesker, som udstråler glæde og lykke. Det kan blandt andet opleves i de såkaldte latterklubber. Der er lavet undersøgelser, der viser latterens positive effekt på os. Immunforsvaret styrkes, vi bliver mindre stressede, og vi sover bedre. Det er blot få af de punkter, der fortæller, hvorfor vi bør grine mere, end vi allerede gør. Latterens effekt på kroppen Immunforsvaret styrkes gennem latteren, fordi den er med til at øge antallet af de hvide blodlegemer, der blandt andet bekæmper sygdomsbakterier. Dét at vi griner regelmæssigt, holder altså sygdommene væk. Latter fungerer også som en naturlig smertestiller, og det forøger mængden af endorfiner, som er med til at frembringe lykkefølelsen hos os. Forskere mener, at det er de mange udåndinger i træk under et grineflip, der medvirker til frigivelsen af endorfinerne. Latter har også en afspændende effekt på både krop og sind. Når vi griner, slapper vi af, og samtidig giver latteren os mere overskud i hverdagen. Det bedste middel mod stress er latter. Velværet øges også, da latter gør os mere positive over for omgivelserne. En dårlig dag kan nemt blive bedre efter en god omgang latter, og derudover holder du angst, depression og søvnløshed væk, hvis du sørger for, at latteren fylder en stor del i dit liv. Grin uden grund Forskning viser, at både smil og latter udløser endorfiner i hjernen, og det gør os gladere. Vi kan endda narre vores hjerner til at udløse disse hormoner 12 ved at grine kunstigt eller smile overfladisk, men det oprigtige smil og grin er det allerbedste. Man kan få meget ud af at grine uden grund, og det er især populært i latterklubber, hvor folk mødes for at dyrke latteren i fællesskab. Latterens begyndelse De mennesker, som enten ikke kan få nok af at grine eller gerne vil have latteren ind i hverdagen, har muligheden for at melde sig ind i en latterklub, hvor man griner uafbrudt i selskab med andre mennesker. Ideen til latterklubben stammer fra Indien. En indisk læge, der hedder Madan Kataria, startede den første latterklub i 1990 erne, fortæller Søren Jensen, der er formand for Aarhus latterklub. Madan Kataria var fascineret af tanken om, at folk kunne blive sundere og gladere ved blot at grine, og alle har mulighed for at være med. Søren Jensen blev fascineret af ideen helt tilfældigt under et kursusophold i Nordsjælland, hvor en af de andre kursister havde en latterklub. Det var dér, latteren ramte Søren Jensen. Da vi kom i gang med at grine, kunne vi simpelthen ikke stoppe igen, og for mit eget vedkommende var det første gang i årevis, hvor jeg havde fået et grineflip, siger han smilende. Han beskriver oplevelsen som utrolig dejlig, og efter den dag vidste han, at han ville starte en latterklub i Aarhus. Latter skaber det gode humør Velkommen til Aarhus Latterklub hvor man bliver i godt humør!. Det står som det allerførste på latterklubbens hjemmeside, og fortæller os altså, at det vigtigste for klubben er det gode humør. Søren Jensen understreger det
også selv: Jeg synes, at det er vigtigt at grine, fordi jeg bliver i meget bedre humør. Jeg har selv oplevet at blive sundere og gladere, og det er jo dejligt. Antallet af sygedage er faldet, og jeg er glad langt de fleste dage. Jeg forbinder det at grine med at have det godt, siger han med et usædvanligt stort smil. Søren Jensen er dog ikke helt tilfreds med folks lattervaner i dag: Vi sidder mutters alene foran en skærm det meste af vores tid i stedet for at være sammen med andre mennesker, som vi kan grine sammen med. Nu griner vi som julemanden: Ho, ho, ho Dét at man griner uden grund, var det, der gjorde, at ideen bredte sig fra Indien til hele verden. Det var en unik idé, som tiltalte folk. I en latterklub griner man på forskellige måder. Eksempelvis som julemanden eller som et lille barn, fortæller Søren Jensen mens han imiterer de to forskellige grin. Vi griner 117 forskellige slags grin, og gør det alle sammen samtidigt, tilføjer han. Reaktionen blandt de deltagende i latterklubben er blandet, men de fleste går derfra glade og i godt humør, som klubben også lover på deres hjemmeside. De første gange folk kommer i latterklubben, går man de efterfølgende dage og griner, fordi det har været så sjov en oplevelse. Det er en surrealistisk, vanvittig oplevelse, som man går og griner af, siger Søren Jensen med et højt grin, der har en smittende effekt. Det kan være en grænseoverskridende oplevelse for mange mennesker og især for dem, der har det psykisk svært. Det kræver nemlig et overskud, og det kan være grænseoverskridende for dem at være fjollet foran andre mennesker, siger han. Søren Jensens energiske og lykkefulde personlighed afspejles i hans konstante smil og hans gentagende høje latter. Han fortæller, som den afsluttende bemærkning, at man skal huske at gøre en masse ting, der bringer sjov og humor ind i hverdagen, og man skal gøre det sammen med mennesker, som man holder af. Det bedste er at grine sammen med mennesker, som man omgås i hverdagen. Dét synes jeg, er det allervigtigste, fastslår han. Formand for Aarhus Latterklub: Navn: Søren Kjær Jensen Alder: 56 år Beskæftigelse: Gymnasielærer Civilstatus: Gift og har fem børn Fakta om Aarhus Latterklub: - Klubben har fungeret siden december 1999 - Pris: 20 kr. pr. halvår - Det er muligt at leje en latterinstruktør til forskellige arrangementer - Målgruppe: ca. 16-60 år - Næste latterarrangement er d. 15. maj 2012 - Tid og sted: kl. 19 på 1. sal i Beboernes Hus i Sølystgade - Hjemmeside: www.aarhuslatterklub.dk 13
Portræt af en frivillig: Frivilligt arbejde er lykken En undersøgelse viser, at frivilligt arbejde hænger sammen med lykke. 20-årige Sidsel Marie Nygaard er et par torsdage om måneden frivillig lektiehjælper hos Red Barnet Ungdom, og hun elsker det Tekst Malene Østergaard Nielsen Foto Duygu Arikan En undersøgelse foretaget af den hollandske World Database of Happiness viser, at der er en stor sammenhæng mellem frivilligt arbejde og lykke både på samfundsniveau og individniveau. Siden starten af 2012 har Sidsel Marie Nygaard været frivillig lektiehjælper hos Red Barnet Ungdom. Her har hun været tilknyttet lektiecafeen i Bispehaven i det vestlige Aarhus, hvor der udelukkende kommer tosprogede børn. Et frirum i en travl hverdag Til daglig læser Sidsel Marie Nygaard Statskundskab på Aarhus Universitet. Med forelæsninger, læsegruppearbejde og lektier fra morgen til aften har hun nok at se til i hverdagen. Kun torsdag eftermiddag har hun lidt luft i kalenderen, og det er her, at hun placerer sine frivillige vagter. Det er virkelig et frirum at komme ud i lektiecafeen og bare koble af. Mine fag om torsdagen er ret tunge og indviklede. Så er det bare rart at komme herud, hvor der måske sidder en pige, og ikke kan finde ud af at lægge syv til tretten. Det er bare rart at kunne hjælpe hende med det, og samtidig kommer jeg selv lige ned på jorden igen, fortæller Sidsel, og forsætter: Jeg ser det ikke som et ekstra job på nogen måde. Jeg synes bare, det er hyggeligt, og så bliver jeg i godt humør af det. Frivilligt arbejde skaber lykke hos andre For Sidsel Marie Nygaard er det største element ved det frivillige arbejde dog at se, hvordan hendes arbejde hjælper og glæder andre. Det gælder om at føle sig tilstrækkelig. Hvis jeg eksempelvis har hjulpet en lille pige med at dividere uden hjælpemidler. Jamen altså det er jo sådan en lille sejr. Eller hvis der er en, der kommer og fortæller ugen efter, at hun fik 10 for den stil, jeg sad og hjalp hende med. Og jeg ved, at det var fordi hun fik et lille skub i den rigtige retning. Så bliver jeg glad, og så er det værd at være derude. Også fordi jeg ved, hvor lidt der egentlig skal til for at hjælpe dem. For Sidsel Marie Nygaard handler det ikke altid bare om at hjælpe med lektierne, men også at være børnenes motivator og give dem selvtillid. Lykken er frivilligt arbejde Om lykke fører til frivilligt arbejde, eller frivilligt arbejde fører til lykke, kan undersøgelsen ikke sige noget om, men sammenhængen er der dog. Sidsel Marie Nygaard nikker genkendende til denne sammenhæng. For mig er lykke personligt velvære. At jeg har det godt. Ikke nødvendigvis hver dag, men bare sådan generelt. At jeg er glad for det, jeg har i livet. Og netop at jeg er glad. Tit. Alle kan jo have dårlige dage, men lykke betyder vel, at man generelt set er glad og tilfreds med livet, fortæller Sidsel Marie Nygaard om sit syn på lykke og uddyber: Som frivillig skaber du jo både lykke for dig selv og for andre. Du hjælper andre igennem problemer i deres hverdag og giver dem livskvalitet. Samtidig kan du se, hvor lidt der egentlig skal til for at glæde andre. Og det kan man da ikke undgå selv at blive glad af. Der skal så lidt til Efter Sidsel Marie Nygaard startede som lektiehjælper, er også hendes veninde og bofælle hoppet med på vognen. Hun blev inspireret af det, Sidsel Marie Nygaard fortalte, når hun kom hjem, og fik selv lyst til at være med. Selvom Sidsel Marie Nygaard har travlt til hverdag, vil hun ikke undvære det frivillige arbejde. Det er nogle smaddersøde unger, og jeg kan godt lide at se, at jeg kan hjælpe dem. Jeg sidder her på universitetet og kæmper med at få lavet mine ting. Nogle gange ville jeg ønske, at der lige kom en lektiehjælper og reddede mig, griner Sidsel Marie Nygaard og afslutter: Ungerne er rigtig glade for den hjælp, vi giver, og man kan se de sætter pris på det. Derudover er det super hyggeligt. Der skal virkelig så lidt til. 14
Der skal så lidt til Frivillige i Danmark Ifølge undersøgelsen fra World Database og Happiness er danskerne sammen med hollænderne og svenskerne de europæere, der arbejder mest frivilligt. De nyeste tal om frivillige i Danmark viser: 1,9 millioner danskere svarende til 43 % af danskerne over 16 år udfører frivilligt arbejde (mod 35 % i 2004 og 25 % i 1999) Kultur og idræt tiltrækker flest frivillige, men det sociale område er godt med Lidt flere mænd (46 %) end kvinder (40%) deltager i frivilligt arbejde De 40-49 årige er den aldersgruppe, hvor flest udfører frivilligt arbejde (55%) De frivillige bruger typisk mellem 1-4 timer om ugen på frivilligt arbejde Frivillige bliver engageret af interesse for sagen og for fællesskabet Over halvdelen af de ikke-frivillige ville sandsynligvis engagere sig, hvis de blev spurgt Frivillig på mange måder Frivillig lektiehjælper er ikke den eneste måde at være frivillig på. Der findes et hav af muligheder: Besøgsven: Vær med til at bryde ensomheden for mennesker, der er alene. Bliv besøgsven og spred glæde hos et andet menneske. Vågetjenesten: Du kan give ro og tryghed til en ensom døende ved at lytte og være nærværende. Patientstøtte: Som erstatning for familien hos de patienter, der føler sig ensomme og utrygge på hospitalet. Mentor: Byd flygtninge og indvandrer velkommen i Danmark, og vis dem vej ind i det danske samfund. Bloddonor: Hjælp andre ved at donere blod op til fire gange om året. Træner/instruktør: Bliv frivillig håndboldtræner, gymnastikinstruktør, spejderleder eller noget helt fjerde. Kilde: Årsrapport Den Frivillige Sociale Indsats 2010 15
Små genveje til lykke Tekst Malene Østergaard Nielsen Avocado Fedt har mange livsvigtige funktioner, og i avocado findes der store mængder af umættede fedtsyrer, der er kendt som hjertevenligt fedt. Fedtstoffer indgår for eksempel i nervecellernes overflade og gør dem smidige, så signalerne forløber lettere. Herudover er der fundet flere sammenhænge mellem depressioner og fedtstofmangel. Derfor er fedtstoffer også en vigtig del af en humørgivende kost. Andre fødevarer med umættede fedtsyrer er eksempelvis olivenolie, rapsolie, nødder og fed fisk. Som en lille bonus indeholder avocado også masser af sunde omega-3-fedtsyrer, kalium og A, B, C og E-vitaminer. Lykkefølelse opstår ved udskillelse af forskellige stoffer i hjernen. Her er syv ting, der på den ene eller den anden måde udløser disse stoffer i hjernen, påvirker eller hjælper hjernens lykkecenter og dermed bidrager til følelsen af lykke Sex Du har sikkert hørt det før. Dyrk sex og bliv lykkelig. Men der er faktisk et videnskabeligt grundlag for dette udsagn. Når vi dyrker sex udløses stoffet dopamin. Det styrer hjernens belønningscenter, og jo mere vi får af det, jo mere lykkelige føler vi os. Lys Undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem vinterdepressioner og manglende lys. I vinterhalvåret får mange ikke nok lys, hvilket giver mangel på D-vitamin. D-vitamin bruges til at holde knogler og muskler sunde, samt til at forebygge hjerte-karsygdomme, visse kræftformer, sukkersyge, depression, leddegigt og sklerose. Vinterdepressioner bliver ofte behandlet med lysterapi. Hvis du arbejder indenfor og ikke opholder dig meget ude, så sørg for at gå en tur i solen engang imellem. 16
Omsorg, nærvær, tillid Oxytocin er et regulært lykkehormon. Det udskilles i kroppen, hver gang du gør noget godt for dig selv. Berøring er det, som stimulerer frigørelsen af oxytocin mest. Det vil sige alle ydre og indre fysiske påvirkninger som kærtegn, massage, knus, varme, en blød bamse eller pude. Men også nærvær, samvær og fortrolighed udskiller lykkehormonet. Ved berøring og nærvær dannes oxytocin i hjernen i det center, der regulerer stres. Hormonet frigøres herefter til blodbanerne. Her påvirker oxytocin vores centrale nervesystem, så vi slapper af og får ro. Kartofler Evnen til at føle glæde, velbehag og ro gemmer sig i en række elektriske impulser, som hjernecellerne sender til hinanden. Den kommunikation er blandt andet afhængig af, at hjernen kan danne tilstrækkeligt af de særlige stoffer serotonin og dopamin. De stoffer er ansvarlige for at sende impulserne videre, så det glade budskab kan sprede sig i hjernen. Lykkepiller hæver serotoninindholdet i hjernen. Kartofler er den bedste fødevare, hvis du vil hæve serotoninindholdet i hjernen, da kartofler har et højt indhold af kulhydrater. 93 procent af disse findes i form af let nedbrydelig stivelse. Straks ved indtagelsen bliver denne stivelse omdannet til druesukker. Dette får serotonin til at blive optaget direkte i blodbanerne, og få øjeblikke efter når det frem til hjernen, og skaber den ønskede virkning. Af andre fødevarer der kan være med til at hæve serotoninindholdet i hjernen er gulerødder, rosiner, bananer, ærter, æbler, og appelsin- og æblejuice. Chokolade Spis chokolade! Selvom chokolade er kendt for at være usundt, så har det også sine gode sider. Chokolade påvirker hjernen til blandt andet at frigive de kemiske stoffer dopamin og opioider, der giver dig vellyst og gør dig glad. Chokolade indeholder samtidig en række effektive antioxidanter, som beskytter kroppen mod sygdom og forfald. Vælg chokolade med et højt kakaoindhold og spis stadig med måde. Motion Løb og anden form for træning sender endorfiner ud i hjernen og påvirker humøret. Jo mere endorfin, jo større er effekten. Endorfiner er kendt som kroppens eget morfin. Det giver øget velvære, trods anstrengelserne. Endorfin dæmper stress, forstærker immunforsvaret, gør os godt tilpas og dæmper ubehag. Fænomenet Runners High opstår efter intens træning. Det er individuelt, hvornår lykkefølelsen fremkommer. Det giver løberen et mentalt og fysisk kick, der giver følelsen af at være høj. Alle former for motion kan give denne følelse. 17
Krisen har rykket på vores værdier omkring lykke 18
Tv-programmet Bonderøven har flere seere end nogensinde, og det vidner om en tendens i vores forestilling om det gode og lykkelige liv, som har ændret sig siden krisens indtog Tekst Henriette Hammershøj Vi går tilbage til rødderne og de mere håndgribelige værdier i hverdagen, når vi stræber efter det lykkelige og gode liv. Da vi før krisen var optagede af at udforske verden og alle dens muligheder, vender vi nu snuden mod de mere dybe og ærlige værdier i vores liv. Finanskrisen var startskuddet for denne forandring, og det skete brat. Før krisen ville vi have nye køkkener og vinkældre Livsstilsekspert Henrik Byager fortæller, hvordan vi før krisen havde et meget ekspansivt forhold til forbrug og derved også forståelsen af et lykkeligt liv. Vi havde op gennem 00 erne en sorgløs og ekspansiv periode, hvor lykke i høj grad handlede om at prøve nye ting og udforske nye muligheder, fortæller Henrik Byager. Det resulterede i et voksende forbrug, hvor danskerne prøvede så meget som muligt og brugte mange penge. Vi så verden som uendelig og sorgløs og ville bare gå ombord i den, tilføjer han. Vores hjem ser han som en scene for en fortælling om, hvem vi er. Også i hjemmet var vi ganske ekspansive med at fortælle den historie om os selv, vi mente var lykkelig. Vi investerede i alt muligt. Nye køkkener, nye badeværelser, multimedierum, designermøbler, dyre køkkenredskaber, kaffemaskiner og vinkældre. Altså det ekspansive kom ind i hjemmet. Vi købte en masse ting og brugte en masse krudt, ressourcer og penge på at investere i at skabe den scene, som så kunne være rum for det her meget mangfoldige lykkelige liv, vi gerne ville have, fortæller han. Vi tydeliggjorde derved vores lykke åbenlyst ved store investeringer i hjemmet. Alt hvad der kunne komme ind i den her sfære af, at nu skulle vi bare have det hele med, var dominerende for, hvordan vi gjorde i vores hjem, afslutter Henrik Byager. Men i 2007-2008 gik det ikke mere. Finanskrisen ramte os. Forandringen skete over én nat Efter en meget ekspansiv periode vil man naturligt langsomt søge ind mod nogle andre værdier, og det vil ske glidende over en længere periode. Man vil typisk stoppe op og overveje, hvilke værdier der i virkeligheden betyder mest efter at have prøvet alt af i den ekspansive periode. Men sådan skete det ikke denne gang. Krisen skabte en anden form for nytænkning. Det overraskende ved krisen var, at det hurtige skifte nærmest kom på én nat. Pludselig blev vi nogle andre mennesker, som i stedet for det ekspansive og det legesyge og sorgløse, blev utroligt fokuserede på nogle værdier, som fuldstændig handler om noget andet, nemlig ægte værdi, Livsstilsekspert Henrik Byager dyb værdi, autenticitet og mådehold, forklarerhenrik Byager. Vi stoppede med hæmningsløst at købe nye ting til hjemmet for i stedet at stoppe op og dvæle ved, hvad vi i virkeligheden gerne ville have. Hvad er det egentlig, der betyder noget for os. Det er selvfølgelig individuelt, men du kan jo se det over hele spektret. Vores privatforbrug er faldet, vores luksusforbrug er faldet, vores forbrug af ting ind i hjemmet: møbler, bygninger og tilbygninger er faldet, fortæller Henrik Byager. Ifølge Danmarks Statistik faldt privatforbruget i 2011 med 0,2 procentpoint. Men det tyder på, at privatforbruget i 2012 vil stige med 0,8 procentpoint. Det tyder dog på, at vi vedligeholder de nye værdier i forhold til det gode og lykkelige liv. Det er vores valg af tv-sening et eksempel på. Bonderøven præsenterer de nye værdier En million danskere ser med, når ham her sætter håndtag på sin trillebør. Bonderøven er Slow Living og Slow Living er moderne, og selvfølgelig er det moderne. I 80 erne hvor folk havde svært ved at finde arbejde, var det smart altid at have travlt, og i dag, hvor ti procent oplever stresssymptomer hver eneste dag, skal der trækkes i den anden retning, fortæller speakeren i DR2-programmet So F***ing Special. Et program der sætter fokus på tendenser i samfundet. Bonderøven præsenterer for Henrik Byager også de værdier, vi har for lykke: Hvis du ser, hvad det er, Bonderøven står for, så er det jo netop autenticitet, mådehold og glæden ved at skabe noget selv med dine egne hænder. Det fører en tilbage til noget mere substantielt og ægte. Og det er nogle af de værdier, som buldrer igennem nu, fortæller han. Bonderøven startede oprindeligt på DR2 som et nicheprogram. Men programmets popularitet og høje seertal hjalp programmet over på moderkanelen DR1, hvor 7. sæson blev vist. Det er ikke et forsøg på at komme tilbage til sten- 19
20 Livsstilsekspert Anne Glad alderen. Overhovedet ikke. Det er bare et forsøg på at gøre det hele mere enkelt. Sådan fortæller Bonderøven sit motto i begyndelsen af hvert program. Det beskriver ganske enkelt hvilke værdier, der præger vores tilgang til det lykkelige liv i tiden. Anne Glad, livsstilsekspert og deltager i DR1 programmet Kender Du Typen? fortæller også, hvordan håndarbejdet og det hjemmelavede er blevet vigtigt for os. For det første er det blevet meget trendy at strikke de sidste par år. For det andet så er alt, der er hjemmelavet og kreativt, enormt trendy. Sådan er det. For et par år siden handlede det om store logoer og mærkevarer, nu handler det om noget, du har lavet selv, forklarer hun i et program. Om vores tv-vaner fortæller hun også: Naturprogrammerne er jo sådan nogle, der blomstrer op, når der er krise. Der er ingen konflikter i naturprogrammer. Alt det grimme ude i verden med finansmarkedet der krakker, og alt det væmmelige vi bliver optagede af, det er ikke med i naturprogrammer. Det handler om alt det basale, fortæller hun. De samme kendetegn gør sig gældende for Bonderøven. Ud over også at vise det basale i arbejdet med en gård, er Bonderøven også en fortælling om værdier om det ærlige, autentiske og mådeholdige, hvor finanskrisen ikke umiddelbart er drivkraften. De værdier tiltaler os. Men helt så rosenrødt er det dog ikke blandt danskerne, når først hverdagen melder sig. Den nye drøm er ikke virkelighed Vores nye værdier om ægthed, fordybelse, autenticitet og mådehold gør sig kun gældende hos få af os. Men det er fælles værdier, vi stræber efter. Om Slow Living, som vi i So F***ing Special bliver fortalt er moderne, og som Bonderøven udlever, fortæller Henrik Byager: Det er en illusion. Det er en drøm. Det er noget, som mange mennesker snakker om, og som de synes kunne være skønt. Lade alting tage den tid, det tager, at gå ned i gear og ikke fare rundt. Men det er fredagsaftensrødvinssnak, som meget få mennesker evner at effektuere, siger han. Det er altså ikke fordi, vi over én nat ændrede vores livsstil, bare fordi finanskrisen begyndte at kradse. Som Henrik Byager formulerer det, er det nemmere at ændre forbrug end livsstil. Men mediebilledet fortæller og underbygger vores nye efterstræbelsesværdige værdier om ægte fordybelse og autenticitet i programmer som Bonderøven. Henrik Byager kalder det en lykkedrøm. Også Anne Glad fortæller i Kender Du Typen?, hvordan danskerne for tiden gerne vil gå op i kvalitet og hjemmelavet sund mad, men ikke gennemfører det. Danskerne laver jo ikke helt så meget mad, som vi godt kunne tænke os, griner hun til værten Mads Steffensen, som om hun røber en velbevaret hemmelighed. Vi ser op til dem, der kan Selvom vi ikke alle selv evner at virkeliggøre vores nye værdier i forhold til det gode og lykkelige liv, ser vi op til dem, der kan. Det vidner seertallene til Bonderøven blandt andet om. Henrik Byager forklarer også, at det blot er vore værdier og idealer, der har forandret sig og ikke vores måde at leve på. Det er idealerne og værdierne, der har ændret sig. At bryde rytmer, vaner og arbejdsrutiner, familierutiner og samlivsrutiner, er noget der tager meget lang tid og som kræver en enorm disciplin, som kun de færreste mennesker evner. Der er nogle, der gør det, og dem, synes vi, er super cool. Men det er ikke dækkende for, hvad danskerne render rundt og gør i det daglige liv, fortæller han og tilføjer: Dem, der kan det, synes vi, er nogle helte. Krisen har på den måde ændret vores værdier i forhold til det gode og lykkelige liv. Ikke at vi, som danskere, har ændret vores livsstil, men vi har ændret vores ideal for den lykkelige livsstil. Derfor stræber vi nu efter enkelthed, autenticitet og mådehold i den måde, vi lever og forbruger på.