Spørgsmål 1.1: Giv en begrundet redegørelse for de skatteretlige problemer, som ovennævnte handlingsforløb aktualiserer for Kim Knudsen

2 Opgave 1 Kim Knudsen var indtil september 2003 fuldtidsansat som konsulent hos virksomheden Human Consulting ApS, der tilbyder virksomheder at hjælpe deres afskedigede medarbejdere med at finde nyt arbejde, såkaldt replacement. Kim Knudsen var ansat på almindelige funktionærvilkår. Som følge af, at antallet af arbejdsopgaver havde været noget ustabilt, blev Kim Knudsen og Human Consulting ApS enige om, at ansættelsesforholdet skulle ophøre den 30. september 2003. Kim Knudsen fik imidlertid tilbudt arbejdsopgaver på konsulentbasis for Human Consulting ApS i det omfang, firmaet internt manglede personaleressourcer. Kim Knudsen besluttede sig for som selvstændig erhvervsdrivende inden for konsulentbranchen at tilbyde virksomheder replacement af afskedigede medarbejdere. Kim Knudsen lod sig derfor momsregistrere pr.1. oktober 2003. Ligeledes den 1. oktober 2003 anskaffede han sig en computer med tilhørende printer for 9.999 kr., samt diverse kontormaterialer, herunder papir, skriveredskaber, samlemapper mv. for i alt 1.000 kr. Kim Knudsen indrettede derpå et kontor i et mindre værelse på sin bopæl. Værelset udgjorde 10 pct. af det samlede boligareal. I værelset stod i forvejen en reol med diverse private papirer samt en sovesofa. Reolen med indhold blev stående, medens sovesofaen blev skiftet ud med et ældre skrivebord, hvorpå computeren blev opstillet. Computeren blev udelukkende anvendt i tilknytning til konsulentarbejdet, idet Kim Knudsen var i besiddelse af en anden computer, som han anvendte privat. Udgifterne til el, varme, vedligeholdelse mv. udgjorde for 4. kvartal 2003 for den samlede ejendom 15.000 kr. Endelig havde Kim Knudsen for 3.000 kr. anskaffet sig en mørkegrå habit, idet det var af afgørende betydning for udførelsen af konsulentarbejdet, at han var præsentabelt påklædt. Allerede fra den 1. oktober 2003 viste der sig at være en del arbejdsopgaver for Human Consulting ApS, således at Kim Knudsen resten af året næsten var fuldtidsbeskæftiget med at varetage opgaver for Human Consulting ApS. I forhold til de berørte kunder foregik dette i Human Consulting ApS navn. Opgaverne var helt tilsvarende de opgaver, som Kim Knudsen varetog tidligere, herunder møder med afskedigede medarbejdere i Human Consulting ApS s

3 lokaler. Human Consulting ApS stillede dog ikke kontorfaciliteter til rådighed for Kim Knudsen. Ud over møderne udførte Kim Knudsen således sine arbejdsopgaver fra hjemmet. Kim Knudsen havde i forbindelse med etableringen af konsulentvirksomheden overvejet at annoncere sin nye virksomhed i relevante fagblade, men besluttede sig for indtil videre at afstå herfra. Kim Knudsen havde derfor ikke i 2003 indgået aftaler med andre virksomheder om at foretage replacement af afskedigede medarbejdere. Vederlaget for Kim Knudsens arbejde for Human Consulting ApS blev betalt efter faktura, som Kim Knudsen udstedte en gang om måneden på basis af det anvendte tidsforbrug. På fakturaen var tillige angivet beløb til dækning af afholdte udgifter til porto samt fotokopiering. Kim Knudsen udstedte som sædvanlig kort efter månedens udgang den 2. januar 2004 en faktura til Human Consulting ApS for arbejde udført i december 2003 på 20.000 kr. samt 480 kr. vedrørende porto og fotokopiering. Human Consulting ApS betalte fakturaen ved betalingsfristens udløb den 10. januar 2004. Spørgsmål 1.1: Giv en begrundet redegørelse for de skatteretlige problemer, som ovennævnte handlingsforløb aktualiserer for Kim Knudsen Kim Knudsen havde i 1999 arvet et større kontant beløb, som han ønskede at investere i værdipapirer. Efter råd fra banken besluttede han sig for dels at anbringe et beløb i aktier, dels et beløb i investeringsforeningsbeviser. Den 17. februar 2000 købte Kim Knudsen nominelt 50.000 kr. aktier i et børsnoteret selskab til kurs 300, svarende til en anskaffelsessum på 150.000 kr. Kim Knudsen beholdt aktierne trods voldsomme kursfald i 2001 og 2002. I forbindelse med kursfaldet i 2001 købte Kim Knudsen den 30. november 2001 yderligere nominelt 50.000 kr. aktier i samme selskab til kurs 150, svarende til en anskaffelsessum på 75.000 kr. I starten af januar 2003 rettede kurserne sig, og Kim Knudsen besluttede sig for at sælge halvdelen af beholdningen. Ved børsnota af 3. februar 2003 solgte han nominelt 50.000 kr. aktier i det børsnoterede selskab til kurs 250 svarende til en afståelsessum på 125.000 kr. Som nævnt købte Kim Knudsen i februar 2000 tillige et antal investeringsforeningsbeviser. I samråd med banken besluttede han sig for at investere i en udloddende investeringsforening,

4 der udelukkende investerede i fordringer i udenlandsk valuta. Investeringsforeningen var noteret på børsen. Kim Knudsen købte 100 beviser á 1.000 kr. til kurs 115 svarende til en anskaffelsessum på 115.000 kr. I juni 2000, hvor kursen var faldet til 105, besluttede Kim Knudsen sig for at købe yderligere 100 beviser á 1.000 kr. svarende til en anskaffelsessum på 105.000 kr. Den 8. januar 2004 solgte Kim Knudsen 50 investeringsforeningsbeviser á 1.000 kr. På dette tidspunkt var kursen faldet yderligere til 90, hvilket indbragte en afståelsessum på 45.000 kr. Omkostningerne ved dette salg udgjorde 500 kr. Spørgsmål 1.2: Hvilken indvirkning har salget af dels aktierne i 2003, dels investeringsforeningsbeviserne i 2004 på opgørelsen af Kim Knudsens indkomster for de respektive år?

5 Opgave 2 Ægtefællerne Michael og Hanne Jensen købte i 1999 en nedlagt landejendom for 1,3 mio kr. i lige sameje. Ejendommen skulle dels danne rammen om ægteparrets private bolig, dels give plads til værksted og lager for Michaels tømrermestervirksomhed. Hanne var ansat på deltid som pædagog i en børnehave. Umiddelbart efter ægtefællernes indflytning på ejendommen indrettede Michael således værksted mv. i den gamle lade. De årlige afskrivninger efter afskrivningsloven udgjorde for den erhvervsmæssige del af fællesejendommen 25.000 kr. Tømrermestervirksomheden der blev drevet som en personligt ejet virksomhed havde gennem de senere år oplevet stor fremgang, og Michael havde brug for en person til at passe kontoret, bogføringen mv. Michael og Hanne blev derfor enige om, at Hanne fra begyndelsen af 2001 ved siden af sit job som pædagog skulle deltage i virksomhedens drift som medhjælp og i den forbindelse overtage bogføringen fra Michael. Hanne anvendte i 2001 som minimum 15 timer ugentligt i virksomheden med bogføring og andet kontorarbejde. Da ægtefællerne havde fælles økonomi, fik Hanne ikke udbetalt et egentligt vederlag herfor. Det skattepligtige overskud fra virksomheden reguleret for renter, udbytter samt kursgevinster og -tab udgjorde i 2001 400.000 kr. Samlivet mellem Michael og Hanne ophørte efter et skænderi i september 2002 med, at Hanne fraflyttede den fælles bopæl. Michael overtalte dog Hanne til fortsat at komme og varetage kontorarbejdet vedrørende tømrermestervirksomheden. Hanne krævede i den forbindelse, at hun fremover skulle aflønnes med en løn svarende til arbejdets omfang og karakter. I perioden 1. oktober 31. december 2002 udgjorde Hannes løn i tømrermestervirksomheden derfor 50.000 kr. Virksomhedens skattepligtige overskud i 2002 udgjorde efter fradrag for lønudgiften til Hanne og reguleret for renter, udbytter samt kursgevinster og -tab 350.000 kr. I januar 2003 blev Michael og Hanne separeret og deres fællesbo skiftet. Ved opgørelsen af parrets bodele blev ejendommen værdiansat til 1,8 mio. kr., svarende til ejendomsvurderingen. Ejendommen blev på ægtefælleskiftet udlagt til Michael, da den udgjorde lokaliteterne for hans virksomhed. På ægtefælleskiftet fik Michael desuden udlagt samtlige aktiver vedrørende virksomheden. Ægtefælleskiftet indebar en skævdeling i Michaels favør på 200.000 kr.

6 Spørgsmål 2.1: Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige forhold ovennævnte sagsforløb giver anledning til i relation til Michael og Hanne Jensen for indkomstårene 2001, 2002 samt i henseende til ægtefælleskiftet i januar 2003 Umiddelbart efter Michael og Hannes samlivsophævelse i september 2002 havde Hanne købt en mindre ejerlejlighed i det nordlige Århus for 600.000 kr. Det varede dog ikke længe, før Hanne blev kæreste med professor Jens Juste, og i sommeren 2003 flyttede Hanne ind hos Jens Juste i dennes villa. Hanne betalte ikke noget til de faste udgifter på huset, men Hanne og Jens Juste blev enige om at dele de løbende udgifter til mad, varme, forsikringer mv. Hanne, der i foråret 2003 var holdt op med at arbejde for Michael og således alene havde indtægten fra deltidsjobbet i børnehaven, syntes, at det var en god ordning. Ejerlejligheden i det nordlige Århus var ideel som bolig for to studerende. Hanne og Michaels søn, Søren Jensen, og hans veninde, Pia, flyttede derfor ind i lejligheden pr. 1. august 2003. Tilsvarende lejligheder i ejerlejlighedskomplekset var udlejet til 4.500 kr. om måneden. Hanne syntes dog, at det var alt for meget og blev enig med Søren om en månedlig husleje på 3.000 kr. fra og med august 2003. Søren havde ved siden af jurastudierne arbejde på et af byens advokatkontorer. Advokatfirmaet ville gerne ansætte Søren som fuldmægtig, når han var blevet kandidat. For at fastholde Søren, medens han skrev kandidatafhandling, modtog Søren i august 2003 efter indstilling fra advokatfirmaet et legat på 24.000 kr. Legatet bestod af en udbetaling til dækning af leveomkostninger på 12.000 kr. samt en udbetaling til dækning af en studierejse i udlandet på ligeledes 12.000 kr. I januar 2004 var Søren på 14 dages ophold ved New York University, USA. De 12.000 kr. dækkede Sørens udgifter til rejse og logi. Derimod fik Søren ikke dækket sine udgifter til kost. Søren bevarede i hele efteråret 2003 sit kontor i firmaet, ligesom han havde adgang til såvel IT som advokatfirmaets bibliotek. Søren havde også mulighed for på advokatfirmaets regning at købe relevant litteratur til specialet, dog således at litteraturen skulle indgå i advokatfirmaets bibliotek. På denne konto købte Søren bøger for 4.500 kr. i efteråret 2003. Spørgsmål 2.2: Giv en redegørelse for de skattemæssige problemer ovennævnte handlingsforløb giver anledning til for Hanne Jensen og Søren Jensen

7

8 RETTEVEJLEDNING Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Opgavens første del lægger op til en diskussion af, om Kim Knudsen efter ansættelsesforholdets formelle ophør den 30. september 2003 må anses som selvstændig eller som lønmodtager. Af momenter, der taler for selvstændig erhvervsvirksomhed, bør nævnes, at Kim Knudsen lader sig momsregistrere, at han selv afholder driftsomkostninger og selv skal lægge kontor til. Af momenter, der taler for lønmodtagerforhold, bør nævnes, at han alene har én hvervgiver, ikke annoncerer, at arbejdsopgaverne er de samme som hidtil, at nogle af disse udføres fra Human Consulting ApS s lokaler, samt at afregningen sker på månedsbasis på baggrund af det anvendte tidsforbrug. Det afgørende er ikke konklusionen, men drøftelsen af de angivne momenter. Det må dog anses som mest nærliggende at anse Kim Knudsen som lønmodtager. Litteratur: Skatteretten 1, side 252 Fradrag for arbejdsværelse Den studerende bør angive, at praksis på området for fradrag for udgifter til et arbejdsværelse i hjemmet er restriktiv. Selvom der ikke er mange oplysninger om benyttelsen af arbejdsværelset, bør den studerende nå frem til, at der ikke er fradrag, idet der opbevares en reol med private papirer i arbejdsværelset, hvorfor værelset fortsat må anses for at udgøre en del af boligen. Litteratur: Skatteretten 1, side 308f. Er den studerende nået frem til, at Kim Knudsen er selvstændig, kan det ikke anses som en grov fejl at nå frem til, at der er fradrag for arbejdsværelset, da dette er den eneste lokalitet for virksomheden. I givet fald er der fradrag for en forholdsmæssig del af udgifterne, dvs. 10 % af 15.000 kr. svarende til 1.500 kr.

9 Vederlaget Vedrørende fakturaen for arbejde udført i december 2003 bør den studerende angive, at vederlaget medregnes ved indkomstopgørelsen i udbetalingsåret 2004, idet der rettelig er tale om lønindkomst. Skatteretten 1, side 253. Hvis den studerende har anset Kim Knudsen som selvstændig, vil beløbet efter retserhvervelsesprincippet skulle medregnes i 2003. Skatteretten 1, side 248, herunder note 49. Den studerende bør nævne, at Kim Knudsen tillige skal medregne beløbene til dækning af porto og fotokopi. Der er tale om godtgørelse og ikke udlæg efter regning, idet der efter det oplyste ikke vedlægges originale bilag. De afholdte udgifter kan dog fratrækkes som driftsomkostninger i den almindelige indkomst, jf. SL 6a, jf. PSL 3, stk. 2. Se om afgrænsningen Skatteretten 1, side 259. Skattepligt af godtgørelsen fremgår direkte af LL 9, stk. 5. Fradrag for driftsudgifter Indledningsvis bør den studerende nævne, at formodningen er for, at arbejdsgiveren og ikke lønmodtageren afholder driftsudgifterne, hvorfor der stilles yderligere krav til beviset for lønmodtagerens driftsudgifter. Kim Knudsen må dog i kraft af aftalen om de ændrede ansættelsesforhold anses for selv at skulle afholde visse driftsudgifter. Fradrag forudsætter, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten jf. SL 6a. Dette gør sig gældende for såvel udgiften til såvel porto og fotokopiering som diverse kontormaterialer. Litteratur: Skatteretten 1, side 287ff. Den studerende bør sondre mellem udgifterne dels til kontormaterialerne, der må forventes at blive forbrugt inden for en overskuelig tid, dels til computeren med tilhørende printer, der må anses for anlægsaktiver. Der er således efter SL 6a fradrag for kontormaterialerne, mens computer og printer eventuelt kan afskrives. Da det er angivet, at Kim Knudsen har en anden computer til privat brug må det for besvarelsen lægges til grund, at computeren udelukkende er anvendt i erhvervsøjemed. Litteratur: Skatteretten 1, side 195f.

10 Det skal i den forbindelse bemærkes, at afskrivninger ikke er selvstændigt behandlet i pensum. Det er alene kort angivet i Skatteretten 1, side 302, at afskrivning på driftsmidler eventuelt kan ske som straksfradrag med hjemmel i afskrivningslovens 6, stk. 1, nr. 2, som småaktiver. Beløbsgrænsen for 2003 er 10.500 kr. Computeren med printer er under denne grænse. Der er ikke grundlag for at give fradrag for udgiften til habitten, idet habitten er en sædvanlig beklædningsgenstand og må anses for en privatudgift på linie med anden beklædning. Skatteretten 1, side 210. Fradraget for driftsomkostninger begrænses af 3.000 kr. reglen i LL 9, stk. 1, såfremt Kim Knudsen anses for lønmodtager. Beløbsgrænsen for 2003 er 4.700 kr. Spørgsmål 1.2 Børsnoterede aktier Aktierne har været ejet i mindre end 3 år, fra den 17/2 2000 til den 3/2 2003, hvorfor avancen eller tabet skal beskattes efter ABL 2, jf. stk. 1. Opgørelsen af avance/tab for fysiske personers børsnoterede aktier sker efter reglerne i ABL 5, jf. ABL 2, stk. 3. Hvilke aktier, der er afstået, afgøres efter fifo-princippet, jf. ABL 5, stk. 2. De nominelt 50.000 kr. aktier, der afstås i feb. 2003, svarer således til de aktier, der anskaffes i februar 2000. Anskaffelsessummen opgøres efter aktie-for-aktie-metoden jf. ABL 5, stk.1. Anskaffelsessummen udgør således de oplyste 150.000 kr. Da aktierne er solgt for 125.000 kr., har Kim Knudsen lidt et tab på 25.000 kr. Tabet kan modregnes i avancer på aktier omfattet af ABL 2, jf. ABL 2, stk. 2. Da der efter det oplyste ikke er avancer efter ABL 2, må tabet fremføres. Investeringsforeningsbeviserne Beviserne er omfattet af ABL 2d, idet der er tale om beviser i en udloddende investeringsforening. Selvom beviserne er børsnoterede og anskaffet for mere end 3 år siden, sker beskatningen efter ABL 2d jf. herved ABL 2d, stk. 6. Avancen opgøres efter gennemsnitsmetoden jf. ABL 2d, stk. 5, jf. ABL 6, stk. 3.

11 Samlet anskaffelsessum Feb. 2000 100 beviser á 1.000 kr. til kurs 115 115.000 Juni 2000 100 beviser á 1.000 kr. til kurs 105 105.000 I alt 200 beviser á 1.000 kr. 220.000 2004 Salgssum 50 beviser á 1.000 kr. til kurs 90 45.000 Handelsomkostninger - 500 Anskaffelsessum 50/200 X 220.000-55.000 Tab - 10.500 Da foreningen udelukkende investerer i fordringer i udenlandsk valuta har Kim Knudsen som fysisk person tabsfradrag efter ABL 2d, stk. 4. Fradraget medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten jf. PSL 4, stk. 1, nr. 5. Den særdeles gode besvarelse angiver baggrunden for de særlige regler i 2d, der medfører, at beskatningen reelt sker efter et transparensprincip, hvilket også er baggrunden for tabsfradraget på beviser i foreninger, der udelukkende investerer i fordringer i udenlandsk valuta, idet fysiske personers direkte investering heri vil give mulighed for tabsfradrag efter KGL 16. Se Skatteretten 1, side 537ff. Selvom resultatet bliver det samme, må det anses for en grov fejl, hvis den studerende anvender Kursgevinstloven direkte, idet der er tale om omsættelige beviser i en investeringsforening.

12 Opgave 2 2.1. Opgaven implicerer en række spørgsmål vedrørende ægtefællebeskatning. Indledningsvis bør den studerende fastslå, at afskrivningsretten på ejendommen tilkommer Michael, uanset at ejendommen for 50% vedkommende ejes af Hanne, jf. KSL 26 A, stk. 1. Indkomstopgørelsen for 2001 Da Hanne i 2001 medvirker ved driften af virksomheden giver det anledning til at drøfte, hvorledes virksomhedens resultatet skal fordeles. Udgangspunktet er, at Michael medregner indkomsten fra virksomheden ved sin indkomstopgørelsen som den, der i overvejende grad driver virksomheden, jf. KSL 25 A, stk. 1. Den gode besvarelse drøfter, hvorvidt der er mulighed for at anvende KSL 25 A, stk. 8, om ligedeling. Selvom Hanne arbejder mere end 3 timer dagligt i virksomheden og dermed efter praksis anses for at deltage i driften i væsentligt omfang, jf. cirkulære nr. 135 af 4.11.1988, pkt. 23, bør den studerende nå frem til, at bestemmelsen ikke kan anvendes, idet ægtefællerne ikke deltager ligeligt. Da Hanne imidlertid som ovenfor anført arbejder i virksomheden i væsentligt omfang, er der mulighed for at overføre op til 50%, dog maksimalt et grundbeløb på 117.300 (2001 176.100 kr.) til beskatning hos Hanne. Det kan ikke kræves, at de studerende kender satsen for 2001, men de skal angive, at den reguleres. Da indkomsten fra virksomheden er mere end dobbelt så stor som grænsebeløbet, kan der overføres op til 176.100 kr. til beskatning hos Hanne. Det bør angives, at indkomsten hos såvel Michael som Hanne beskattes som personlig indkomst. Vedrørende Michael bør det angives, at overførslen til Hanne kan fradrages i den personlige indkomst efter PSL 3, stk. 1, nr. 2, således at hans personlige indkomst herefter kan opgøres til 223.900. kr. Indkomstopgørelsen for 2002 Den studerende bør fastslå, at ægtefællerne trods den faktiske samlivsophævelse, stadig skal anses som samlevende i skattemæssig henseende jf. KSL 4, stk. 4, til udgangen af året, hvilket bevirker at det fortsat er Michael, der medregner indkomsten fra virksomheden, ligesom han fortsat kan foretage de skattemæssige afskrivninger.

13 Hanne og Michael har fra oktober 2002 indgået en lønaftale vedrørende Hannes arbejde i virksomheden. Det er en forudsætning for, at aftalen kan lægges til grund i skattemæssig henseende, at der indeholdes og indbetales A-skat mv. jf. KSL 25 A, stk. 7. Under denne forudsætning bør den studerende fastslå, at det for 2002 ikke er muligt at overføre en del af virksomhedens overskud til Hanne efter KSL 25A, stk. 3, idet ægtefællerne har indgået en lønaftale for en del af året, jf. KSL 25A, stk. 7, 2. pkt. Den gode besvarelse nævner også, at Michael har fradrag for udgiften til løn som en almindelig driftsomkostning. Hanne skal derfor medregne 50.000 i sin personlige indkomst, mens Michael skal medregne 350.000. kr. Ægtefælleskiftet Den studerende bør angive, at udlæg fra et ægtefælleskifte er en formuebevægelse, der ikke udgør en afståelse jf. SL 5b, og at Michael for Hannes andel succederer i anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum. Ej heller skævdelingen i Michaels favør får skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser. Litteratur: Skatteretten 1, side 706 f. 2.2. Fri logi Det bør diskuteres, om Hanne er skattepligtig af værdien af fri logi som følge af, at hun ikke betaler herfor til sin samlever Jens Juste. Den studerende bør påpege, at da Hanne og Jens ikke har boet sammen i 2 år, er gavedispositioner mellem dem ikke omfattet af BAL, jf. BAL 22, hvorfor det ikke er muligt at anvende BAL 24, stk. 1, om skattefrihed for underhold i giverens hjem. Da Hanne selv har indtægter, og de er enige om at dele de løbende udgifter, må det anses som mest korrekt at undlade at foretage beskatning, idet der i værdien af underhold skal ske modregning i det omfang Hanne har afholdt udgifter. Se herom Skatteretten 1, side 715. Udleje af ejerlejlighed under markedsleje Udlejningen af ejerlejligheden under markedsværdien giver anledning til at diskutere, om der er hjemmel til at fiksere en leje svarende til markedsværdien, således at Hanne skal beskattes af 4.500 kr. pr. måned fra august og året ud svarende til (5x 4.500 =) 22.500 kr. Rentefikseringsdommen, TfS 1998.199 H, er refereret i pensum og bør være kendt af de studerende. Højesteret har siden afsagt dom om lejefiksering i TfS 2002.967 H, hvor Højesteret statuerer, at der er hjemmel i SL 4, litra b til at fiksere leje i den pågældende situation. Det kan ikke

14 kræves, at denne afgørelse er kendt af de studerende, men afgørelsen er nævnt til undervisningen. Det er diskussionen, der er afgørende. Skatteretten 1, side 140 Værdien af at kunne leje ejerlejligheden til en leje under markedsværdien, svarende til (5 x 1.500 kr. =) 7.500 kr., udgør en gave for Søren. Beløbet er dog under det afgiftsfrie beløb efter BAL 22, stk. 1. Det vil være en fejl at beskatte Pia, da aftalen om leje indgås med Søren. Legatet Udgangspunktet er, at legater er skattepligtige efter SL 4. Den del af legatet, der dækker rejseudgifter til studierejsen til New York University, er dog skattefri i medfør af LL 7 K, idet udbetalingen af de 12.000 kr. er betinget af, at de anvendes til en studierejse i udlandet, jf. LL 7K, stk. 1. Stk. 1 hjemler skattefrihed for så vel den del som dækker rejseudgifterne som den del der dækker udgifterne til logi. Vedrørende Sørens udgifter til kost vil der ikke være fradrag herfor i hans skattepligtige indkomst. Udgifterne har ikke relation til indtægtserhvervelsen, men indkomstgrundlaget, idet udgifterne afholdes som led i en kompetencegivende uddannelse. Skatteretten 1, side 305. Sørens adgang til kontor, IT og bibliotek giver ikke baggrund for en beskatning, idet der næppe kan opgøres en værdi heraf. Særligt vedrørende bøgerne må det anses for en fejl, hvis den studerende beskatter Søren af 4.500 kr., idet bøgerne forbliver advokatfirmaets ejendom. Jane Karlskov Bille December 2003