Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Kvadre og Palæpuds Kompendium Undervisningsministeriet. Februar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Søren Beikes. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Kvadre og palæpuds, Februar 2011, udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Søren Beikes.
Forord Dette hæfte er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, www.ebai.dk) med støtte fra undervisningsministeriet. Hæftet omhandler udførelse af kvadre og palæpuds og understøtter uddannelsesmål 444469. Mål Deltagerne kan i henhold til kvalitative og æstetiske krav samt efter gældende bygge- og arbejdsmiljølov udføre kvadre og palæpuds. Deltagerne kan i den forbindelse udmåle og inddele til pudsede kvadre, reparere eksisterende kvadre, tildanne skabeloner til forskellige pudsopgaver og udføre stænk- og skrabepuds o.a. ældre overfladebehandlinger. Deltagerne kan til arbejdets udførelse vælge hensigtsmæssige materialer og værktøj. Målgruppe Arbejdsmarkedsuddannelsen henvender sig til faguddannede murer samt andre med tilsvarende viden. Varighed 3 dage. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri takker de faglærere, der har medvirket i udarbejdelsen af dette materiale. Herudover takker vi branchen for ideer til og konstruktiv kritik af materialet. 2
Indhold Forord... 2 Indledning:... 4 Kvadre og placering:... 5 Reparation:... 6 Udførelse... 7 Udmåling og inddeling... 8 Tildannelse af skabeloner... 8 Lister... 8 Profileksempler:... 9 Mørtelvalg:... 10 Litteratur, kilder, links, m.m.:... 12 3
Indledning: Facadeudsmykning med puds har eksisteret i al den tid der har været bygget i tegl. Ved at udforme pudsen i kvadre, med varierende profileringer og overflade, opnås virkninger som imiterer stenhuggede overflader. Ligesom stenkvadre har de pudsede overflader varieret med tidernes og stilarternes forskellige udtryk og æstetiske krav. I mange byggerier har puds gjort det økonomisk muligt at lave meget omfangsrige facadedekorationer. Kvader Enten en ægte, synlig tilhugget stenblok af natursten i en facade, eller en efterligning, udført af puds eller cementpuds. Kvaderpuds Imiterede stenkvadre udført i puds vha. forskellige håndværksteknikker, dels trækning med skabelon, dels reliefaftryk efter våde trælister. Kvaderpuds efterligner også naturstenenes overfladebearbejdning, gennem forskellige teknikker. Kilde: www.bygningsbevaring.dk Ofte er det ikke hele bygningen der er pudset med kvadre men dele, f.eks. stueetagen i byejendomme og høje sokler og pilastre ved villaer. Det er almindeligt at kvaderpuds optræder sammen med andre dekorative pudsede elementer, som gesimser, vinduesindramninger, sålbænke m.m. Både kvadre og trukne bånd har variationer i kantprofiler og overflade. Over tiden er de pudsede overflader også blevet udviklet og har fået et særligt særpræg og et selvstændigt udtryk, som ikke er direkte imitation af huggede sten. Dette ses når f.eks. de lodrette fuger undlades, så overfladen fremstår med trukne bånd, mere end egentlige kvadre. Det ses også når kvadre, felter eller bånd udføres med brug af lister. Selvom der har været meget store variationer i stilarterne, udformningen og overfladen af kvaderpuds, har den arbejdstekniske udførelse ikke ændret sig særligt over tid. Det er stadig de samme typer skabeloner, slæder, lister og det samme værktøj, der anvendes. 4
Kvadre og placering: Herover et eksempel på en facade udført med kvadre, facader udført helt med kvaderpuds kan f.eks. findes på stueetagen af etageejendomme. Eksemplet her viser kvadre med en buet profil som udgør omløbende pilastre, et eksempel på placering som kan finde både på byernes etageejendomme, på større villaer og gårdes stuehuse. Stænkpudsede kvadre som brystningsudsmykning; dette eksempel er både som type og overflade muligt at finde stort set overalt i landet og på de fleste typer ejendomme. 5
Reparation: Ved reparation, reetablering eller renovering af kvaderpuds er det centralt at arbejdet bliver udført med respekt for det udtryk og den stilart som pudsener en del af. Center for bygningsbevaring Raadvad har en serie relevante arbejdsbeskrivelser, som generelt kan anvendes i de fleste tilfælde. Beskrivelserne kan rekvireres via centerets hjemmeside (se kildehenvisningen), centeret kan kontaktes for råd og vejledning i renoveringssager. På hjemmesiden ligger også en række artikler som er specielt rettet til emnet. Kulturarvsstyrelsen har ligeledes en række blade om bygningsbevaring, (se kildehenvisningen) Ved alle former for reparation er det en god idé at tage billeder inden nedtagning af det eksisterende puds påbegyndes. Ved reetablering af hele eller dele af facader, hvor der ikke er eksisterende puds, kan det oprindelige tegningsmateriale eller ældre billeder fra lokalhistoriske arkiver være til hjælp. kan informationen være fremkommet ved granskning af tidligere projektmateriale men også ved undersøgelse. Ved mindre opgaver vil det oftest være op til murerens skøn her er det relevant at søge information om områdets og opførelsestidens praksis. Giver dette ikke informationer, kan en generel anbefaling om valg af mørtel findes under afsnittet om materialer, en tommelfingerregel er at der aldrig anvendes cement til huse opført før ca. 1870. Ved reparationer vil de æstetiske krav til udførelsesteknikken altid være, at de har størst mulig lighed med det eksisterende, ved reetableringer det oprindelige. Ved nye arbejder vil det naturligvis være krav fra arkitekt og bygherre som skal forsøges efterlevet. Fra murerens synspunkt vil en ensartethed i udførelsen såvel som skarpe kanter, profiler og beskæringer være de primære mål der skal nås. Det er også meget vigtigt at sikre en ensartethed i overfladestrukturen. Arbejdet er forskelligt alt efter om det er hele eller dele af kvadrene der skal udskiftes. Ved udskiftning af hele kvadre anvendes samme teknik og fremgangsmåde som ved nyt arbejde. Ved reparation af dele; hjørner, kanter, overflader, vurderes om det er muligt at udføre reparationen så tilfredsstillende resultat opnås. Der skal altid tilstræbes at anvende den samme mørtel til reparationer som har været anvendt til at udføre den oprindelige puds, derved sikres mod uventede komplikationer med materialer der ikke arbejder sammen. Ved fortløbende renoveringer eller større projekter vil mørteltypen være angivet i projektmaterialets beskrivelser, i disse tilfælde 6
Udførelse Som udgangspunkt er der samme krav til udførelse af kvaderpuds, som til al anden traditionel facadepuds, det gælder solvarme, frost, kulde, slagregn m.m. det specielle er de større krav som følge af opbygning med flere lag, merforbrug af tid, og det at kanter, profiler og overflader er mere udsatte under hærdningen. Hvor almindelig traditionel facadepuds bør udføres i en arbejdsgang for at undgå synlige sammenpudsninger, vil det for det meste være muligt, at opdele kvaderpuds i felter. De flere lag skal også sætte sig mellem hver arbejdsgang, for at undgå svindrevner som udgangspunkt bør der aldrig påføres mere end 15m.m. puds for hver arbejdsgang i traditionelle mørtler. Bundens beskaffenhed: Som al anden puds: bæredygtigt plant og fast underlag, fri for alt hvad der svækker vedhæftning; støv, fedt, maling og eventuelle fejlreparationer (stærk cementmørtel i kalkpuds) Forarbejder: Sikring af passende fugtighed, herunder eventuel sikring af mulighed for afdækning ved risiko for regn og udtørring. 7
Udmåling og inddeling Der optegnes og udmåles på muren, blyant er velegnet men også kridtsnor kan anvendes. Lister Skal være koniske og vandmættede dette gøres ved at de lægges i vandbad minimum 24 timer før brug og holdes fugtige undervejs i arbejdet. Sværhedsgraden af opstregningen vil naturligvis variere med opgaven. Ved længere linjeforløb og hvis lysforholdene tillader det, kan en streglaser være anvendelig. Ved reparation af bygninger med sætninger, eller med tidligere udførte reparationer kan det være nødvendigt at variere fra helt lige lodrette og vandrette linjer. Her vil feltinddelingens linjer bero på en vurdering, fotos af en evt. eksisterende puds kan her anvendes som udgangspunkt. Tildannelse af skabeloner Den primære skabelon til udførelsen er slæden som har lighed med den der bruges til trækning af gesimser. Slæden udføres med Zink som sømmes på en krydsfiner plade. En fin og grundig instruktion til udførelsen af slæden kan fås med Københavns Murerlaugs film Kvaderpuds (se kildehenvisningen) Segmentbue med to forskellige kvaderudmålinger 8
Profileksempler: Heroverfor er vist forskellige eksempler på udformning af profiler, profilerne kan både findes hvor der er kvadre og hvor der er trukne bånd. Profilen tildannes i zinkplade og monteres på slæde som ved trækning af gesims. Profileksempler fra samme udgangspunkt 9
Mørtelvalg: Ved reparationer anvendes altid en mørtel som den eksisterende, som nævnt vil dette være beskrevet i projektmaterialet. Hvis det ikke er tilfældet eller hvis der er tale om nyt arbejde kan følgende valg være en anbefaling. I huse før ca. 1870 anvendes altid kalkmørtel evt. med hydraulisk kalk og evt. med trass. Tilslagsmaterialet varierer med lagene, udkastet bør være så grovkornet som muligt grovpudsen kan have en normalsandkurve, ved flere lag dog gerne i den grove ende. En finpuds som K h 100/400 med et tilslag 0,0-0,4 mm. giver i det fleste tilfælde et tilfredsstillende resultat. Der findes flere producenter, som har produktet der kan anvendes, disse varierer i type og måden de blandes på så, husk altid at følge producentens anvisning. Eksponeringsklasse MX3.2-MX5 MX2-MX3.1 - udkast før grovpudsning af teglvæg C 100/400 KC 20/80/550 K h 100/400 KC 35/65/650 K h 100/400 KK h 20/80/475 - grovpuds på udkast KC 20/80/550 KC 35/65/650 KK h 20/80/475 K h 100/400 KC 50/50/700 KC 60/40/850 KK h 20/80/475 KK h 35/65/500 Kilde: Mur og Tag 10
Stænkpudsemaskine persillehakker Eksempel på skarpe kanter, beskæringer og overflader. Eksempel på opbygning af et trukket bånd: 1 udkast, 2 udsætning/opbygning, 3 grovpuds, 4 førstetræk finpuds, 5 sidste træk. 11
Litteratur, kilder, links, m.m.: www.kalkforum.org www.mur-tag.dk www.muro.dk www.bygningsbevaring.dk www.kulturarv.dk Producenter: www.nordisknhl.dk www.kalk.dk Københavns Murerlaugs film om: Gamle Håndværkstraditioner - Kvaderpuds Forlaget Tegl Lille Strandstræde 20c 1254 København K Tlf. 33 32 34 84 Puds -før og nu 3. udgave 2008 Erhvervsskolernes forlag ISBN 978-87-7881-934-5 Mørtel, muring, pudsning SBI - anvisning 64 Dührkop, Saretok, Sneck, Svendsen. Teknisk forlag, 2. udgave 1981 ISBN 87-563-0411-0 Huse med sjæl Vadstrup, Søren Gyldendal 2004 ISBN 87-03-00369-8 12