CECILIA KRILL INDDRAGENDE SANGSKRIVNING = := :> ~= :=:;; en :> =""" en "" := <: =z""" Jeg har igennem de sidste 1Oår skrevet mange, mange sange sammen med børn. Og jeg kan sige med sikkerhed, at jeg aldrig har gjort nøjagtigt det samme to gange. Hvis jeg alligevel havde forsøgt at følge en opskrift. er jeg sikker på, at resultaterne hver gang ville blive vidt forskellige! Kreativitet, børn og kollektive skriveprocesser kan være en fantastisk, uforudsigelig cocktail. Heldigvis. At møde en ny klasse. en ny skole, en ny lille verden i verden, er altid utroligt spændende og ofte overraskende anderledes for hvert sted. Rammerne er dog ofte de samme: Et klasse- eller musiklokale. En tavle, borde og stole. Et klaver. Et stereoanlæg. Forventningsfulde eller skeptiske, børn. For det meste også klassens musiklærer eller dansklærer. Og altid alt for kort tid. Det. der aldrig er det samme, er stemningen, relationerne og miljøet i klassen. Den kreative kultur og arbejdsvanerne. Måske er der et bestemt tema klassen eller skolen, har arbejdet med. eller der skal skrives en sang til en musical. Det kan også være et tværfagligt projekt, fx i dansk og musik, hvor klassen i forvejen har arbejdet med rimemønstre, versefødder osv. Måske vil klassen gerne skrive deres helt egen klassesang eller en ny sang til morgensangsmappen. Andre gange igen er dagens mål "bare" at prøve at skrive en sang. Der findes ingen sikker opskrift på den gode, inddragende sangskrivning, men jeg vil her prøve at dele nogle af mine erfaringer og åbne for den værktøjskasse, som jeg har samlet mig igennem mit arbejde. Så er det op til den enkelte at vælge til og fra og derigennem forhåbentlig blive inspireret til at turde kaste sig ud i det. EN SANG BLIVER TIL 14.B Det første der slår mig, da jeg kommer ind i 4.b sammen med deres musiklærer, er, at her er vældig still!j. To_mandsbordene står på tre rækker ned gennem klasselokalet. og alle 21 elever sidder klar på deres pladser. Foran den store grønne tavle og katederet. står klaveret som et alter. Stemningen er søvnig. Her lugter af kridtstøv og iltmangel. Udenfor er novemberhimlen klar og blå. Klokken er lidt over 8. Det føles som om, der er en mur imellem dem og mig. Jeg havde egentlig tænkt mig at begynde med at præsentere mig selv og spille en sang fra min seneste cd. Måske snakke lidt om piratkopiering og høre, om der mon var nogen, som havde en "rigtig" cd derhjemme (det er der faktisk ikke ret mange, der har). Fortælle lidt om arbejdet som kunstner og musiker. Derefter er det planen, at de skal skrive en efterårssang. SKAB KONTAKT TIL HINANDEN Jeg ved heldigvis noget om, hvor vigtigt det er at komme godt fra start. Især når vi kun har til klokken 13.00, hvor eleverne skal nå skolebussen. De her børn er med garanti vant til at gøre tingene på en ganske bestemt måde. Sætte sig på deres faste pladser. Gøre som læreren siger. Hvilket sikkert er helt glimrende til mange slags indlæring. Bare ikke til kreative processer. Og så har jeg den der fornemmelse af, at de vil styrte ud af lokalet, så snart klokken ringer. Planen må ændres. Vi skal rystes sammen, bevæge os, grine og ommøblere for at få skabt kontakt til hinanden og lægge afstand til de gamle vaner, som ikke skal bruges i dag. Alle hjælpes ad med at rykke rundt på borde og stole. Vi skal sidde helt anderledes - i små grupper. Nej. måske er det bedre med en hestesko? Og vi skal have gulvplads hernede ved vinduerne I Og lukke lidt luft ind. Stemningen ændrer sig omgående. Nu er alle vågne. Jeg selv flytter lidt på klaveret. Mest for at føle lidt ejerskab over lokalet og mit område. - Vi indtager den nye gulvplads foran vinduerne i en stor forventningsfuld rundkreds. Jeg kan en god leg, hvor man skal hoppe på skift i små grupper. Det er sjovt og ganske ufarligt. Og så får det gang i blodomløbet. Bagefter leger vi en navneleg, hvor man i et simpelt grundtrin skal synge/ sige/råbe sit navn - og alle de andre er ens ekko. Jeg får en fornemmelse af. hvad de tør og kan. Og de får set mig. Alle har rørt sig, vist sig (selv) og grinet.
Vi bliver stående i rundkredsen og snakker lidt om at skrive sange. Om rim og remser. Kan de huske nogen? Det kan de selvfølgelig I Vi finder en sko at kaste med, og jeg giver dem et nemt ord at rime på: Sig et ord der rimer på "ko" og kast skoen til en anden i kredsen. Det er som regel lettere for alle de andre, end for den, der griber, at komme på et ord, der rimer. Da ingen længere kan rime på "ko", finder vi et nyt ord. Det er en sjov lille leg og en god opvarmningsøvelse. SÆT ET MÅL SAMMEN Tilbage ved bordene sidder nu en helt anden klasse. Der er forventning og glæde, og jeg tror, jeg kunne slippe af sted med hvad som helst. Muren er væk, og "dem og jeg" er blevet til "vi og os". Vi lægger en plan for dagen. Sammen. Hvad kunne vi tænke os at nå? Hvad gør vi, når det ringer, hvis vi er godt i gang? (klokken kan desværre ikke slås fra). Må man tage sig en lillebitte pause, hvis man trænger til luft? Hvornår er det nu, vi spiser frokost? Så går vi i gang med en lille skriveøvelse. Den går i sin enkelthed ud på at skrive haiku-digte i små grupper af 3-4 elever. Jeg får deres klasselærer til at dele dem op. Hun kender dem og ved, om der er særl ige forholdsregler. Et klassisk haiku er et ultrakort digt på 17 stavelser, som fordeles på tre linjer med 5-7-5 stavelser. Der er ingen regler om rim eller rytme. Det er små naturdigte. De handler om noget. man oplever med sine sanser: ser, hører, føler, lugter eller smager. De foregår i nuet. beskriver en begivenhed, som når man "fanger en situation" med sit kamera. Simpelt og nemt at gå i gang med. Ex: Tanker om solen bag grå november varmer mit hjerte skyer Jeg undlader alt for mange regler omkring indholdet i øvrigt. Lige nu handler det om at komme ind på at versefødderne - og mest af alt om, at alle kan være med og komme i gang med at skrive. Jeg oplever tit. at det er de samme 4-7 stykker i en klasse, der tager ordet og styringen. Det er dem, der tør. Jeg vil gerne have alle til at føle sig i stand til at bidrage til skriveprocessen - og på den måde komme til at føle ejerskab til sangen. Haikudigtning er en sjov øvelse, og nogle af grupperne når at skrive to eller tre digte, mens andre må kæmpe mere for at blive færdige. Vi voksne går rundt og hjælper lidt. Da de 10 minutter er gået. har alle grupper løst opgaven. De vil gerne op foran klassen og fremsige deres værker - så det gør vi selvfølgelig. Alle lytter opmærksomt. og der bliver holdt skarpt øje med versefødderne. Pyt med, at det ringer ud. 16 sjove. skøre, frække, underlige, poetiske digte. Bifald! SANGSKRIVNING ER EN PROCES Det kan godt synes som lang tid at bruge to af fem lektioner på "bare" at lege og lave øvelser, men når selve skriveprocessen går i gang efter pausen, skal det vise sig, at det har været det hele værd. Vi har planlagt at skrive en efterårssang. Og vi skal gøre det sammen, alle sammen. Jeg har aldrig nogen præcis rækkefølge for det her forløb, så det er altid lidt spændende, hvad der sker. Nogle gange oplever jeg at skulle hive ideer og ord ud af en flok børn, men for det meste skal vi bare lige i gang, så myldrer det med kreativitet skæve rim og masser af mod. Det er altid det der med mod, som skal findes. Det er det sværeste. Det hjælper at have grinet. Det hjælper at have leget. Og digtet. Men de stille er selvfølgelig stadig lidt stille. Jeg håber bare, at de har fået lyst til at være med. Gerne på deres egen stille måde. Inden vi rigtig går i gang, fortæller jeg lidt om parrim og krydsrim, og vi bruger en børnesang, de kender, som eksempel. Vers og omkvæd ved de selv noget om. Vi vil begynde med at skrive teksten. Bagefter laver vi en melodi sammen.
FØRST TEKSTEN Ud af en kæmpestor brainstorm på tavlen, udformet som en mindmap, blomstrer alt, hvad der kan associeres til efterår. Tavlen ligner en stor, vildtvoksende blomst, med EFTERÅR som blomstermidte. Da de først er kommet i gang, kan de næsten ikke stoppe igen. Alle bidrager. Der er en fantastisk mangfoldighed. Det står hurtigt klart, at sangen skal handle om alt det, man gør om efteråret. Varm kakao, flyve med drage, plukke æbler, sidde inde og spille computer. Den slags. Vi har kun en tavle, som vi skal bruge til flere ting senere. Musiklæreren skriver derfor alle ord ned, så vi kan viske den flotte blomst væk igen. Jeg regner egentlig ikke med, at vi får brug for ordlisten. Nu er der nemlig hul igennem til efterårsstemningen. Jeg satser og efterlyser en god sætning eller linje, som evt. kan starte sangen. Der kommer heldigvis mange bud. Vi skriver dem op på tavlen. Hov, der er noget der rimer! Herfra er processen desværre ubeskrivelig i et enkelt kapitel. Der arbejdes koncentreret, kaotisk, intuitivt, kreativt. Alle ideer skal prøves. I hvert fald skal de have passende opmærksomhed. Det er også en pædagogisk proces. Ind imellem tager jeg ordet og fortæller fx om at farve teksten med tillægsord. Måske skal alle lige lukke øjnene og forestille sig en nat... en måneskinsnat... en uhyggelig nat... en lys nat... en blodig nat... en søvnløs nat... en lang nat... en midsommernat... en stormfuld nat... en sjov nat... en blå nat... en... Hvis rimeriet går lidt trægt, arbejder vi med rimelister og synonymiister. Og synonymernes rimelister. Vi soakk(lr om, at det ikke altid er den første ide, der er den bedste. At det jo er det sidste ord i sætningerne, der skal rime. Om at flytte rundt på ordene. Finde ord med samme betydning. Det er lidt, som at lægge et puslespil. Ordlisterne bliver lange og mange. Og inspirerende. De er et virkeligt godt værktøj til at komme videre, 8g åbne for mulighederne. SÅ MELODIEN Da vi omsider har skrevet tekst til et vers, som blev til et omkvæd, og et par vers mere, er vi klar til arbejdet med melodi og akkorder. Det her er den sværeste del af processen. I hvert fald, hvis den pædagogiske dimension skal gå igen, og børnene skal føle det samme ejerskab til melodien, som de har fået til teksten. Jeg satser en gang til og håber at få det, jeg søger. Den første melodilinje. Denne gang bliver der stille. En pige nynner noget ganske forsigtigt. Hun har ellers ikke sagt så meget, så jeg spiller lige så forsigtigt efter hende. Var det sådan? Hvordan synes du, det lyder med de her akkorder? Eller måske sådan her? Der er flere, der begynder at turde blande sig. Vi prøver ideer af. Retter til. Laver om. Vender og drejer. Vender tilbage. Det tager tid og tålmodighed. Og pludselig er den der bare. Hvordan det skete? Det var dem. Og det var mig. Det var os! Det var en træt, glad og stolt 4. klasse, jeg sagde farvel til klokken lidt i et. Vi fik virkelig skrevet en dejlig efterårssang. Teksten blev ikke helt færdig. Men det ved jeg, den er blevet sidenhen i musiktimerne, hvor klassen har skrevet flere vers sammen med deres musiklærer.
-z==:<>- "",..., = ;:;; en > ="" en "'"= < = = "" ~~ ~ EFTERÅR. ~ ~ TIDEN GAR ~ ~ PJUSKET~ÅR ~ ~ BONDEGARD ~ ~ STENHÅ~D ~ ~ GLASSKAR ~ ~ KAFFETÅ~ ~ ~ KAKADTAR ~ ~ FDRSTÅ~ ~ ~ HVqRNAR ~ ~ IG~R ~ ~ STAR ~ ~... ~ ~ ~'1 ~ ÅRSTID ~ ~ ALTID ~ ~ HUSFLID ~ ~ OVERBID ~ ~ UNDERBID ~ ~ HALVTID ~ ~ OVERTID ~ ~ DELtID ~ ~ FULDTID ~ ~ PIVSKID ~ ~ KRIDHVID ~ ~ VINTERTID ~ ~ KOM OG RID ~ ~ SKRID ~ ~H ~ ~
- TIPS: KOM GODT FRA START - BRYD ISEN, SKAB TRYGHED, GLÆDE OG FORVENTNING Navnelege Grinelege Tillidsøvelser Bevægelseslege Synge sammen Flyt bare rundt p~ møblerne! LAV REGLER OG RETNINGSLINIER FOR SKRIVEPROCESSEN Hvem bestemmer? Hvordan er tidsplanen? Hvad gør vi når "det ringer"? Skal alle være med - hele tiden? Er alle ideer gode? At lytte til hinanden Mange sammen eller i mindre grupper? Melodi først? Tekst først? Samtidig? Hvorn~r er sangen/teksten færdig? TEKSTARBEJDETS GRUNDSTOFFER. Brajnstorm/ldemylder/Mindmap EmnelTema Handling? Ordlister Rytme- og rimemønstre Rimelister Synonymer og deres rimelister Tillægsord er farveladen li Vend sætningerne og se nye muligheder LEG ORDLEGE OG LAV SKRIVEØVELSER TIL ÅBNING OG INSPIRATION' Fortælleleg Tillægsords-Ieg Rimelege Kig på sange og rim & remser I kender Haiku-digtning MUSIK At skrive om, hvordan man kan lave en god melodi giver ikke meget mening her, da det (i mit arbejde) som regel er en forunderlig, intuitiv proces i tæt samspil med børnene. Men det kan m~ske give mening at være opmærksom på: At turde give slip og give børnene ejerskabet og en del af ansvaret At turde lave en simpel melodi med f~ akkorder (det er ofte det der virker) At være fuldstændig ~ben over for alle ideer, indtil de er afprøvet At finde en balance mellem at være autoritet og en del af det kreative fællesskab