Afgjort den 18. september 2014

Aktstykke nr. 93 Folketinget 2015-16 Afgjort den 18. september 2014 Tidligere fortroligt aktstykke Q af 18. september 2014. Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 2. maj 2016. 93 Skatteministeriet. København, den 10. september 2014. a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at den samlede totaløkonomiske ramme for it-projektet DIAS Digitalisering af selskabsskat øges med 44,7 mio. kr. i forhold til Akt R af 22. august 2013 til en samlet ramme på 132,9 mio. kr. (2014-pl). Dette svarer til en fordyrelse på 50,7 pct. Den fulde løsning sættes i drift i april 2015, hvilket er en udskydelse på ca. 8 måneder i forhold til Akt R. Forslaget medfører en mindreudgift i 2014 på 1,1 mio. kr. Merudgifter i 2015 og frem afholdes inden for SKATs nuværende rammer på 09.21.01. SKAT. Eksistensen af nærværende aktstykke er offentligt, mens indholdet af aktstykket er fortroligt af hensyn til statens forhandlingsposition i forhold til eksterne leverandører. Fortroligheden vil blive ophævet, når systemet er sat i drift. b. DIAS-projektets primære formål er at løfte kvaliteten af den digitale kommunikation på selskabsbeskatningsområdet samt implementere digital understøttelse af reglerne om underskudsfremføring, herunder engangsindberetning af uudnyttede skattemæssige underskud. Projektet skal endvidere bidrage til effektivisering og digitalisering af sagsbehandlingen på selskabsskatteområdet samt forbedre kontrolindsatsen overfor selskaberne. Ved Akt I af d. 10. januar 2013 tiltrådte Finansudvalget, at Skatteministeriet igangsatte systemudviklingen af DIAS inden for en totaløkonomisk ramme på 69,7 mio. kr. (2014-pl) med fuld idriftsættelse per 1. april 2014 og samtidig projektafslutning. Projektet har senest været forelagt Finansudvalget ved Akt R af 22. august 2013, hvor udvalget gav sin tilslutning til at indgå aftale om udvikling af DIAS inden for en totaløkonomisk ramme inkl. renter på i alt 88,2 mio. kr. (2014-pl). Forventningen var, at systemet ville blive idriftsat primo september 2014 og afsluttet november 2014. AN012535

2 DIAS forventes nu taget fuldt ud i brug i april 2015, dvs. ca. 8 måneder senere end i Akt R. Løsningens elementer vil blive taget successivt i brug. Engangsindberetning af underskud mv. og de første funktionaliteter til grundregistrering forventes at blive taget i brug i oktober 2014, indberetning af selvangivelser forventes at blive taget i brug i marts 2015 og resterende fuld funktionalitet forventes at blive taget i brug i april 2015. Projektet forventes endeligt nedlukket primo oktober 2015 samtidig med udsendelse af årsopgørelsen for indkomståret 2014. Dette svarer til en samlet forlængelse på ca. 11 måneder i forhold til nedlukningstidspunktet fra Akt R. Forsinkelsen er begrundet i flere forhold. Der har været brugt mere tid på forretningsmæssige afklaringer end forudsat, og afklaringerne har været mere komplekse end forudsat, hvilket har forsinket udviklingen. Endvidere er den samlede udviklingsopgave forøget som følge af disse afklaringer, og der skal således bruges længere tid til udviklingen. Endelig er der afsat tid til at sikre, at underskudsopgørelse og beregning af skattepligtig indkomst sker korrekt i forbindelse med de yderligere fristforlængelser, som blev indført i forbindelse med Folketingets behandling af L144. Selvangivelsesfristen for indkomståret 2014 og fristen for engangsindberetning af uudnyttede fremførselsberettigede skattemæssige underskud blev således forlænget til 1. august 2015. Normalt er der adgang for selskaberne med tidlige indberetningsfrister til at indberette deres selvangivelser primo august. Alle selskaberne skal nu vente med at afgive selvangivelse for indkomståret 2014, indtil løsningen er klar til brug i TastSelvErhverv i marts 2015. Selskaberne vil i øvrigt ikke blive påvirket, idet de som normalt vil modtage årsopgørelsen omkring 1. oktober 2015, og betalingsfristen vil uændret være 20. november 2015. Lovgivningen er udarbejdet sådan, så selvangivelsesfristen er udskudt til 1. august i det år, hvor indberetning af underskud finder sted. Der er ingen angivelse af årstal. Det har hidtil været forudsat, at systemet skulle idriftsættes og være i funktion fra og med indkomståret 2014, og at indberetningen af underskud skulle starte 1. oktober 2014 og løbe til 1. august 2015, og dermed at det var selvangivelsesfristen for indkomståret 2014, der var udskudt til 1. august 2015. Den ordinære selvangivelsesfrist for 2014 starter 1. oktober 2014, hvilket er meldt ud, og alle efterfølgende frister er forlænget til 1. august 2015. Hvis underskudsregistret ikke åbner for indberetning 1. oktober 2014, men fx 1. januar 2015, er der ikke hjemmel i loven til at udskyde selvangivelsesfristen for de selskaber, der skal selvangive senest i perioden fra 1. oktober til 31. december 2014. Hvis man skal ændre på dette, kræver det lovgivning, som rent praktisk ikke kan lade sig gøre til d. 1. oktober, da Folketinget ikke er samlet. SKAT vil ikke kunne opfordre selskaberne til at undlade at indgive selvangivelse 1. oktober og vil skulle påligne skattetillæg, hvis selvangivelsen indsendes for sent. En opfordring til ikke at indgive selvangivelse rettidigt vil være at administrere mod gældende lovgivning. Det er endvidere tilkendegivet, at selskaberne skal have 10 mdr. til at indberette underskud, heraf 4-5 mdr. samtidig med, at der er åbent for selvangivelsen af hensyn til at lette selskabernes administrative processer. Hvis projektet ikke gennemføres, vil digitaliseringen på selskabsskatteområdet fortsat ikke være realiseret som forudsat i reglerne om digital kommunikation, lov nr. 545 af 26/5 2010 og lov nr. 528 af 28/5 2014. Endvidere vil begrænsning af retten til underskudsfremførsel ikke være systemmæssigt understøttet af et underskudsregister, som det var forudsat i lov nr. 591 af 18/6 2012. Den i samme lov forudsatte reduktion af skattegabet med et varigt årligt merprovenu efter tilbageløb på 25 mio. kr., vil endvidere ikke blive realiseret. I forbindelse med selvangivelsesprocessen vil selskaberne således fortsat ikke blive præsenteret for en samlet digital løsning, der kan håndtere de indberetninger, anmodninger, ansøgninger, bilag og skemaer, som er påkrævet i forbindelse med afgivelse af selvan-

3 givelsen. Selskabernes administrative byrder vil dermed ikke blive lettet. SKAT kan endvidere ikke opnå den forudsatte effektivisering på 32 årsværk årligt samt skabe grundlag for fremover at optimere de administrative processer og styrke indsatsarbejdet. Udgifter ved projektet De samlede udgifter til projektet forventes på den baggrund at ville udgøre 132,9 mio.kr. inkl. renter, jf. tabel 1. Tabel 1. Faseopdelte projektudgifter (risikojusteret), mio. kr. (2014-pl) Total Tot. % 2010 2011 2012 2013 2014 2015 1. Ide 0,2 0% 0,2 - - - - - 2. Analyse 2,0 2% 0,0 0,4 1,6 - - - 3. Anskaffelse (=3.1+3.2) 13,4 11% - - 6,2 7,2 - - 3.1. Specificering 7,7 7% - - 6,2 1,5 - - 3.2. Udbud 5,7 5% - - - 5,7 - - 4. Gennemførsel 101,8 87% - - - 10,9 55,8 35,1 5. Realisering - 0% - - - - - - Total excl. Renter 117,3 100% 0,2 0,4 7,8 18,0 55,8 35,1 Renter jf. tabel 3 15,6 n.n. Total inkl. Renter 132,9 n.n. Note: Differencer skyldes afrunding. Projektets udgifter før renter er estimeret til 117,3 mio. kr., hvilket er en forhøjelse på 37,5 mio. kr. i forhold til det hidtidige estimat. Forhøjelsen vedrører hovedsageligt gennemførelsesfasen og skyldes som nævnt ovenfor, at projektet forlænges i ca. 11 måneder, og at udviklingsomkostningerne har vist sig at blive højere end hidtil estimeret pga. efterfølgende forretningsmæssige afklaringer. En del af afklaringerne (fx det nærmere forretningsmæssige behov og relaterede juridiske og tekniske spørgsmål) er således først blevet identificeret under samarbejdet med leverandøren. Herudover har nogle systemtilpasninger vist sig at blive dyrere end oprindeligt estimeret, og enkelte tilpasninger har ved en fejl ikke tidligere været estimeret. Afvigelserne fremgår af nedenstående tabel 2. Tabel 2. Afvigelser i forhold til Akt R af 22. august 2013 (2014-pl) Fase / Mio. kr. BC af 22. august 2013 Ny BC Difference Anskaffelse (specificering og udbud) 15,3 13,4-1,8 Gennemførelse 57,3 94,4 36,6 I alt uden risikopulje 34,8 Risikopulje 4,7 7,4 2,7 Note: Opgjort udgiftsbaseret. Differencer skyldes afrunding. Der gøres opmærksom på, at der er en fejl i den tilsvarende tabel i Akt R, da risikopuljen i business casen af 22. august 2013 på 4,7 mio. kr. indgår i de anførte udgifter til gennemførelse og tillige er angivet som risikopulje. Beløbet er således medtaget to gange. Af tabel 3 fremgår projektets udgiftspåvirkning på den omkostningsbaserede bevilling 09.21.01. SKAT. Systemet sættes trinvis i drift, og systemet afskrives over otte år regnet fra første idriftsættelse i oktober 2014. Udgifterne er fordelt i afskrivningerne på anlægget og ikke-aktiverbare udgifter, der vedrører renter samt lønudgifter primært i anskaffelsesfasen, der ikke kan lægges på anlægget.

4 Tabel 3. Omkostningsbaserede projektudgifter, mio. kr. (2014-pl) Mio. Kr. Total Ibrugtagning 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 Udgifter til aktiver: afskrivninger 75,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2,0 9,1 9,6 9,6 9,6 9,6 9,6 9,6 6,4 Driftsudgifter 57,9 0,2 0,4 7,8 9,2 20,8 9,0 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,6 0,1 - heraf øvrige udgifter 42,3 0,2 0,4 7,8 9,0 19,2 5,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - heraf renter 15,6 0,0 0,0 0,0 0,1 1,6 3,3 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,6 0,1 Total inkl. renter (ny BC) 132,9 2014 0,2 0,4 7,8 9,2 22,8 18,1 12,5 12,1 11,6 11,1 10,6 10,1 6,5 Total inkl. renter (tidl. BC) 88,2 0,2 0,4 7,7 17,0 23,9 6,0 5,8 5,5 5,3 5,1 4,9 4,7 1,8 Difference 44,7 0,0 0,0 0,0-7,8-1,1 12,1 6,8 6,5 6,3 6,0 5,7 5,5 4,7 Note: Difference mellem sum af posteringer og total skyldes afrundinger. Gevinstrealisering Den samlede nettogevinst for projektet er nedsat fra -5,4 mio. kr. til -72,1 mio. kr., jf. tabel 4, hvorfor business casen samlet er påvirket negativt med i alt 66,7 mio. kr. ift. Akt R. At nettogevinsten er blevet mere negativ skyldes dels de øgede projektomkostninger, dels at den fulde gevinstrealisering er udskudt fra 2015 til 2016 pga. et forventet øget ressourcetræk til at svare på henvendelser fra selskaberne om det nye system i 2015, herunder øget ressourcetræk til sagsbehandling i 2015 i forbindelse med at etableringen af de nye administrative processer. Projektets primære formål er dog at implementere lovgivning om underskudsfremførsel og digitalisering samt skabe et kvalitetsløft. Tabel 4. Effektiviseringsgevinster, mio. kr. (2014-pl) Total 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 1. Driftsudgifter, hvis projektet ikke gennemføres 2. Driftsudgifter, hvis projektet gennemføres 3. Bruttogevinster /reducerede udgifter (1-2) 280,8 0,0 0,0 0,0 0,0 31,2 31,2 31,2 31,2 31,2 31,2 31,2 31,2 31,2 220,0 0,0 0,0 0,0 0,0 35,6 38,8 21,1 21,1 21,1 21,1 21,1 21,1 18,9 60,8 0,0 0,0 0,0 0,0-4,4-7,6 10,1 10,1 10,1 10,1 10,1 10,1 12,3 heraf personaleomkostninger 131,4 0,0 0,0 0,0 0,0-1,6 1,2 18,8 18,8 18,8 18,8 18,8 18,8 18,8 4. Projektudgifter (total inkl. renter), ref. tabel 3 132,9 0,2 0,4 7,8 9,2 22,8 18,1 12,5 12,1 11,6 11,1 10,6 10,1 6,5 5. Nettogevinster (3-4) (ny BC) -72,1-0,2-0,4-7,8-9,2-27,1-25,7-2,4-2,0-1,5-1,0-0,5 0,0 5,7 6. Nettogevinst (tidl. BC) -5,4-0,2-0,4-7,7-17,0-31,3 5,6 6,5 6,7 6,9 7,1 7,3 7,6 3,5 7. Nettogevinst difference (ny BC tidl. BC) -66,7 0,0 0,0 0,0 7,8 4,1-31,4-8,9-8,6-8,4-8,1-7,9-7,6 2,3 Note: I tabellen er medtaget gevinster i hele afskrivningsperioden, dvs. primo oktober 2014 ultimo september 2022. Note: Difference mellem sum af posteringer og total skyldes afrundinger. Ikke-økonomiske gevinster De af Skatteministeriet tidligere identificerede fem ikke-økonomiske gevinster ved indførelse af DIAS, som knytter sig til samfundsøkonomiske gevinster og gevinster for Skatteministeriet, er uændrede, jf. tabel 5.

5 Tabel 5. Ikke-økonomiske gevinster. Gevinst nr. Beskrivelse og (enhed) 1 Reduktion af skattegab med et varigt årligt merprovenu efter tilbageløb på i størrelsesordenen 25 mio. kr. 2 Forenkling af selskabernes og rådgivernes skatteadministrative opgave 3 Mere effektiv sagsgang på selskabsskatteområdet 4 Øget grad af regelefterlevelse 5 Mere effektiv indsats over for selskaberne Risikoprofil Projektets risikoprofil er normal. Det har dog været en udfordring, at de endelige forretningsmæssige afklaringer har affødt justeringer i systemet og i de eksisterende systemer, som der integreres med. Der er således fortsat risiko for, at der kan være behov for at justere yderligere, eftersom det er et juridisk komplekst område at digitalisere. Der kan også være særligt komplekse situationer, hvor systemet ikke kan foretage korrekt underskudsberegning. SKAT iværksætter yderligere tiltag til at forebygge og håndtere denne risiko. Udover antagelse af juridisk bistand og mindre justeringer i den tekniske løsning, som kan holdes inden for den ny økonomiske og tidsmæssige ramme, vil der skulle anvendes yderligere årsværk til at udføre ændringerne i de administrative processer i SKAT. Det indebærer, at gevinstrealiseringen i 2015 for så vidt angår ressourcer til sagsbehandling udskydes til 2016. Fremadrettet vurderes behovet for evt. yderligere justeringer som følge af de resterende juridiske risici dog at være af et sådant mindre omfang, at det kan holdes inden for den nye ramme. Udgiften til systemintegrationer er endvidere blevet dyrere end antaget og estimering af udgifter til systemintegrationerne har endvidere været mangelfuld, ligesom der har været mangler ved afklaringen af integrationerne. Der er nu i samarbejde med alle involverede it-leverandører opnået større klarhed om den samlede løsnings funktionalitet og præcisering af systemintegrationerne, hvilket nedbringer risikoen for fordyrelser eller behov for større justeringer. Der er taget højde for de aktuelle udfordringer med de tekniske integrationer i den ny økonomi og tidsplan, og resterende justeringer forventes at være af et mindre omfang, der kan holdes inden for den nye ramme. I den ny tidsplan er funktionalitet og integrationer, der ikke er nødvendig for, at selvangivelsen kan indberettes i TastSelv med automatisk anvendelse og fremføring af underskud, blevet udskudt til så sent i delleveranceforløbet som muligt, så risikoen for yderligere forsinkelse tillige er minimeret. Det valgte løsningsdesign med tilhørende integrationer og indbyggede kompleksitet vurderes fortsat at være det bedst egnede til at sikre de forretningsmæssige behov. Det vil sige, at digitalisering af selskabsområdet fungerer som en helhedsløsning, hvor selskaberne kommunikerer digitalt om alle forhold af betydning for selskabsskatten, og at der samtidig etableres et digitalt underskudsregister til automatisk beregning af den skattepligtige indkomst efter fordeling og fremførsel af underskud. Der er taget højde for den allerede indtrådte forsinkelse og fordyrelse i den ny tidsplan og økonomi, og fremadrettet vurderes projektets risikoprofil at være normal. Endvidere er der i tidsplanen og økonomien taget højde for risikoen for, at der skal foretages mindre ændringer fremadrettet, og at der kan opstå mindre forsinkelser. Der er således indlagt en tidsmæssig buffer hertil. Der igangsættes et review af projektet i samarbejde med Statens It-projektåd med henblik på at nedbringe risikoen for fremtidige forsinkelser. Udviklingen af projektet vil fortsætte parallelt med reviewet af hensyn til at sikre projektets fremdrift og rammerne om selskabernes indberetning. Finansudvalget vil blive orienteret om reviewets anbefalinger, når det foreligger. Risikopuljen er opskrevet til at afspejle de øgede samlede projektomkostninger. Projektomkostningerne er estimeret til 117,3 mio. kr. før renter, hvoraf den samlede risikopulje nu udgør 7,4 mio. kr.,

6 svarende til forskellen mellem det ikke risikojusterede skøn og det risikojusterede skøn. De samlede projektudgifter er udregnet på baggrund af et vægtet gennemsnit. Tabel 6. Risikoprofil for Økonomiske nøgletal, mio. kr. (2014-pl). Beskrivelse Risikojusteret Ikke risiko-justeret Nettonutidsværdi, mio. kr. -59,2-48,5 Intern rente -0,94% 0,06% Samlede projektudgifter, mio. kr., inkl. renter 132,9 125,5 Samlet bruttogevinst, mio. kr. 60,8 67,7 Samlet nettogevinst, mio. kr. -72,1-57,9 Statens IT-projektråd har senest behandlet projektet på et møde den 28. august 2013 som opfølgning på forelæggelsen af Akt R og den halvårlige statusrapportering til Rådet. Der vil blive igangsat et review, jf. ovenfor. Tabel 7. Tidsplan for fremtidige orienteringer Aktivitet Oprindelig tidsplan i Akt R af 22. august 2013 Dato Orientering i forbindelse med overgang til drift og afsluttende implementering samt projektstatus i øvrigt. Orientering om projektets drift og effekter et år efter overgang til drift. November 2014 December 2015 November 2015 December 2016 c. Aktstykket forelægges Finansudvalget, da der er tale om et it-projekt med en væsentlig ændring. De samlede udgifter er således steget med mere end 10 pct. og mere end 6 mio. kr., og idriftsættelsen er udskudt mere end 3 måneder jf. Budgetvejledning 2014 pkt. 2.2.18.3. d. Projektet har i forbindelse med risikovurderingen efter analysefasen været forelagt Statens IT-projektråd, hvis udtalelser vedlægges som bilag til aktstykket. e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at den totaløkonomiske ramme for DIAS udvides med i alt 44,7 mio. kr. i forhold til Akt R af 22. august 2013 til i alt 132,9 mio. kr. Dispositionen medfører ikke udgifter i 2014. f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 10. september 2014 Til Finansudvalget. BENNY ENGELBRECHT / Kristian Hertz

7 Tiltrådt af Finansudvalget den 18-09-2014. Enhedslistens medlem af udvalget mener, at regeringen bør fremlægge en strategi for, hvordan gentagne fordyrelser og forsinkelser af it-projektet kan undgås. det kan fx være ved at etablere en it-haverikommission, hvor forsinkelser, fordyrelser og andre problemer i projekterne analyseres og omsættes til konkrete anbefalinger fremadrettet.