REGISTER FOR SELVMORDSFORSØG 2012, 2013 & 2014

CHRISTINA PETREA LARSEN & ANNE KATRINE THRUE MIKKELSEN REGISTER FOR SELVMORDSFORSØG 2012, 2013 & 2014 UDVIDELSE AF REGISTER FOR SELVMORDSFORSØG FRA ET REGIONALT TIL ET NATIONALT REGISTER Center for Selvmordsforskning 2015

Register for selvmordsforsøg 2012, 2013 & 2014 Udvidelse af Register for Selvmordsforsøg fra et regionalt til et nationalt register Sundhedsfaglig akademisk medarbejder, cand.scient.san. Christina Petrea Larsen Specialuddannet psykiatrisk sygeplejerske Anne Katrine T. Mikkelsen Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2015 Portrætfoto: Agnieszka Konieczna Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra denne rapport med tydelig kildehenvisning. Udgivet af Center for Selvmordsforskning Bangs Boder 28-30, st. th. 5000 Odense C Tlf. (+45) 66 13 88 11 Fax: (+45) 65 90 81 74 E-mail: info@cfsmail.dk Hjemmeside: www.selvmordsforskning.dk med støtte Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold og H. Lundbeck A/S 1. udgave, 1. oplag december 2015 ISBN: 978-87-93124-13-4

REGISTER FOR SELVMORDSFORSØG 2012, 2013 & 2014 UDVIDELSE AF REGISTER FOR SELVMORDSFORSØG FRA ET REGIONALT TIL ET NATIONALT REGISTER Center for Selvmordsforskning 2015

Forløbelige resultater 2012, 2013 & 2014 Indhentet fra sygehusene i: Fredericia Kolding Vejle Sønderborg Haderslev Aabenraa Region Nordjylland Region Sjælland

Indholdsfortegnelse Forord... 9 Indledning... 11 Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2012 for Region Nordjylland... 13 Antal selvmordsforsøg... 13 Metode... 15 Omstændigheder... 19 Alkohol... 28 Anvendelse af medicinpræparater... 29 Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2013 for Region Nordjylland.... 31 Antal selvmordsforsøg... 31 Metode... 33 Omstændigheder... 36 Alkohol... 52 Anvendelse af medicinpræparater... 53 Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2012 for Sønderborg, Haderslev og Aabenraa Sygehus... 56 Antal selvmordsforsøg... 56 Metode... 58 Metode fordelt på alder... 58 Omstændigheder... 61 Alkohol... 71 Medicinforgiftning... 72 Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2013 for Sønderborg, Haderslev og Aabenraa Sygehus... 74 Antal selvmordsforsøg... 74 Metode... 76 Omstændigheder... 80 Alkohol... 94 Medicinforgiftning... 95 Resultater af registrerede selvmordsforsøg ved Fredericia, Kolding og Vejle sygehus i 2012... 97 Antal selvmordsforsøg... 97 Metode... 99

Omstændigheder... 102 Alkohol... 112 Medicinforgiftning... 113 Resultater af registrerede selvmordsforsøg ved Fredericia, Kolding og Vejle sygehus i 2013... 116 Antal selvmordsforsøg... 116 Metode... 118 Omstændigheder... 122 Alkohol... 135 Medicinforgiftning... 136 Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2012 for Region Sjælland... 139 Antal selvmordsforsøg... 139 Metode... 141 Omstændigheder... 144 Alkohol... 158 Anvendelse af medicinpræparater... 159 Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2013 for Region Sjælland.... 161 Antal selvmordsforsøg... 161 Metode... 163 Metode fordelt på alder... 163 Omstændigheder... 167 Alkohol... 181 Anvendelse af medicinpræparater... 182 Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2014 for Region Sjælland.... 185 Antal selvmordsforsøg... 185 Metode... 187 Metode fordelt på alder... 187 Omstændigheder... 191 Alkohol... 205 Anvendelse af medicinpræparater... 206 Register for selvmordsforsøg samlede resultater for 2012 og 2013.... 209 Antal selvmordsforsøg... 209 Tabel 1. Antal selvmordsforsøg i alt 2012/2013 fordelt på køn og alder... 210 Metode... 210

Omstændigheder... 212 Alkohol... 216 Medicinforgiftning... 217 Sammenfatning... 219

Forord Hvert år forsøger flere tusinde danskere at tage deres eget liv. Intentionen med handlingen er ikke nødvendigvis et ønske om at dø, men måske i lige så høj grad et råb om hjælp. Der kan ligge mange omstændigheder til grund for handlingen. Det kan være længere tids psykisk belastning, som har ført til forsøg på selvmord, men det kan også være en reaktion på pludselige omstændigheder/oplevelser, som udløser den ikke-vanlige selvskadende handling. Register for Selvmordsforsøg har siden 1990 indeholdt data omhandlende selvmordsforsøg i det tidligere Fyns Amt. I 2012 blev Registret udvidet til at dække hele Region Syddanmark. Siden 2014 har Center for Selvmordsforskning arbejdet på at gøre det før regionale register til et nationalt register og samtidig det første af sin slags. Der skal rettes en stor tak til H. Lundbeck A/S samt Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold som har ydet økonomisk støtte til projektet. En særlig tak til Professor, overlæge, dr. med. Jørgen Aagaard, Aalborg Universitetshospital. Tak til alle fagpersoner på sygehusene i hhv. Kolding, Vejle, Aabenraa og Aalborg. Tak til Psykiatriledelsen samt personale i psykiatrihuset Region Sjælland. Tak til Klaus E. Nielsen for teknisk support og udarbejdelse af registreringssystem. 9

10

Indledning Data for årene 2012 og 2013 er indhentet fra følgende sygehuse i Region Syddanmark: Sønderborg, Haderslev, Aabenraa, Vejle, Fredericia og Kolding sygehus. Fra Region Nordjylland er der indsamlet data for årene 2012 samt 2013, og fra Region Sjælland er der indsamlet for årene 2012, 2013 og 2014. Data er indhentet på baggrund af dataudtræk fra Landspatientregistret på kontaktårsagskoden 4 (selvmordsforsøg) med skadehandling EUW (somatisk), samt på ICD-10 koderne X60-X84. To medarbejdere fra Center for Selvmordsforskning har via dataudtrækket samt journaladgang indhentet oplysninger omkring det enkelte selvmordsforsøg. På denne måde er der samtidig foretaget validering af data. Dvs. at der er foretaget en vurdering af hvert enkelt selvmordsforsøg i relation til, hvorvidt det ER et selvmordsforsøg. Denne validering er yderst vigtig, da erfaringen fra registreringen til registret er, at der er et større antal selvmordsforsøg, som ikke opfylder den anvendte definition. På Center for Selvmordsforskning arbejdes ud fra WHO s definition af selvmordsforsøg. Samme definition anvendes og ligger til grund for registrering (Basisregistrering af sygehuspatienter) af selvmordsforsøg på sygehusene. WHO s definition oversat til dansk: En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. Omstændighederne ved selvmordsforsøget er registreret ud fra de udsagn, som personen, der har forsøgt at begå selvmord, er fremkommet med under journaloptagelsen på sygehuset og dermed også ud fra den lægefaglige vurdering af personen ved denne kontakt. Ud fra journalmaterialet har to af Center for Selvmordsforsknings medarbejdere registreret omstændighederne omkring den enkeltes selvmordsforsøg. Registreringen er således baseret på de oplysninger, der fremgår af personens journal, og dermed ikke direkte fra personen selv. Derfor skal eventuelle konklusioner, på baggrund af de registrerede omstændigheder, drages med forsigtighed og forbehold. De 11

indsamlede data skal altid anskues som minimumstal. Der vil være personer, der forsøger selvmord, og efterfølgende ikke har kontakt med en skadestue. Personen har måske efterfølgende kontakt til egen læge, og da der ikke indsamles data fra de praktiserende læger, vil disse tal ikke indgå i Register for Selvmordsforsøg. Ligeledes skal det understreges at cutting, dvs. selvskadende vanemæssig adfærd hvor personen skærer sig selv gentagende gange for at lindre psykisk smerte, ikke registreres og dermed ikke indgår i Register for Selvmordsforsøg. Resultaterne er opdelt ud fra hvilke sygehuse, data er registreret ved. Resultaterne bliver efterfølgende tilsendt som tilbagemeldinger til de respektive sygehuse, hvor dataindsamlingen har fundet sted. Resultaterne fremsendes endvidere til Forebyggelsescentrene i sygehusenes nærområder. I det følgende præsenteres Center for Selvmordsforsknings resultater af de indsamlede registrerede data ved selvmordsforsøg. Denne rapport er opdelt således, at de enkelte tilbagemeldinger præsenteres, og der vil derfor forekomme gentagelser af fremgangsmåden. Hver enkelt tilbagemelding kan læses som et separat afsnit. Slutteligt præsenteres de samlede resultater fra 2012, 2013 og 2014. Den enkelte tilbagemelding er opdelt med afsnittene: Antal selvmordsforsøg, Metode, Omstændigheder, Alkohol og Anvendelse af medicinpræparater. Såfremt der er spørgsmål samt brug for yderligere information om projektet kan der rettes henvendelse til Centerleder ved Center for Selvmordsforskning Ph.D. Lilian Zøllner, tlf. 66138811, e-mail: lz@cfsmail.dk, samt sundhedsfaglig akademisk medarbejder Christina Petrea Larsen, tlf. 63112188, e-mail: crpe@cfsmail.dk og sygeplejerske Anne Katrine Thrue Mikkelsen, tlf. 63112191, e-mail: akm@cfsmail.dk 12

Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2012 for Region Nordjylland Center for Selvmordsforskning har afsluttet beregningerne for registrerede selvmordsforsøg i Region Nordjylland (Region Nord) for året 2012. Data er indhentet på baggrund af dataudtræk fra Landspatientregistret på kontaktårsagskoden 4 (EUW). To medarbejdere fra Center for Selvmordsforskning har via dataudtrækket og journaladgang indhentet oplysninger omkring det enkelte selvmordsforsøg. Beregningerne præsenteres i afsnittene: Antal selvmordsforsøg, Metode, Omstændigheder, Alkohol og Medicinforgiftning. Antal selvmordsforsøg Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Som det fremgår af nedenstående tabel 1 samt figur 1, er antallet af selvmordsforsøg registreret i Region Nordjylland i 2012 beregnet til i alt: 226 selvmordsforsøg. Det højeste antal selvmordsforsøg er registreret blandt de 20-29 årige. Færrest antal selvmordsforsøg finder man i aldersgruppen 10-14 år. Alder Antal 10-14 år 6 15-19 år 27 20-29 år 52 30-39 år 43 40-49 år 44 50-59 år 34 60-69 år 12 70+ 8 I alt 226 Tabel 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Region Nord 2012 13

Figur 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Region Nord 2012 Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Nedenstående tabel 2 samt figur 2 viser de registrerede selvmordsforsøg fordelt på alder og køn. Det samlede antal registrerede selvmordsforsøg blandt mænd er: 86. For kvinderne er tallet: 140. Således er der flest kvinder, der har forsøgt selvmord. Den største kønsmæssige forskel på antallet af selvmordsforsøg, finder man i aldersgruppen 30-39 år, hvor der her er markant flere selvmordsforsøg blandt kvinder (n=32) end mænd (n=11). I aldersgrupperne 50-59 år finder man, at mændene er registreret for flere selvmordsforsøg end kvinderne, dog er differencen meget lille (n=4). Alder Mænd Kvinder 10-14 år 1 5 15-19 år 5 22 20-29 år 23 29 30-39 år 11 32 40-49 år 20 24 50-59 år 19 15 60-69 år 5 7 70+ 2 6 I alt 86 140 Tabel 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Region Nord 2012 14

Figur 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Region Nord 2012 Metode I registreringen af selvmordsforsøg registreres de eller den metode, personerne har anvendt i et forsøg på at tage deres eget liv eller jf. den anvendte definition: hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. Metoderne inddeles i: Forgiftning, Skær eller stik, Hængning, Drukning, Skydning eller Anden metode, herunder bl.a. udspring fra højt sted eller foran kørende objekt. Metode fordelt på alder Af tabel og figur 3, fremgår det, at den hyppigst anvendte metode for alle aldersgrupper er metoden Forgiftning, hvilken dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som fx opløsningsmidler, euforiserende stoffer og CO2. Den anden hyppigste metode er Skær eller stik, hvor personen fx har forsøgt selvmord ved at skære sig i pulsåren ved håndledet. 15

Aldersgrupper Metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Forgiftning 6 25 47 37 38 28 9 5 195 Hængning 0 0 1 2 1 1 1 2 8 Drukning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skydning 0 0 0 0 0 2 0 0 2 Skær eller stik 0 2 4 4 5 3 2 0 20 Anden 0 0 0 0 0 0 0 1 1 metode I alt 6 27 52 43 44 34 12 8 226 Tabel 3. Metode fordelt på alder Region Nord 2012 Figur 3. Metode fordelt på alder Region Nord 2012 Kvinder Som det fremgår af tabel 4 og figur 4 er den hyppigst anvendte metode blandt kvinderne Forgiftning (n=129), hvilket dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som eksempelvis opløsningsmidler, euforiserende stoffer samt CO². Den aldersgruppe, hvor der er registreret flest selvmordsforsøg ved anvendelse af metoden forgiftning, er blandt de 30-39 årige. 16

Den næst hyppigste metode blandt kvinderne er Skær eller stik (n=9), denne metode dækker over, at personerne har forsøgt selvmord med skarpe genstande som fx ved at skære sig ved pulsåren i håndleddet. Ingen kvinder er registreret i kategorierne Drukning, Skydning eller Anden metode. Til gengæld er der registreret to selvmordsforsøg under kategorien Hængning, hvilket ikke er en typisk anvendt metode blandt kvinder. Kvinder Metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Forgiftning 5 21 27 29 21 15 6 5 129 Hængning 0 0 0 0 0 0 1 1 2 Drukning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skydning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skær eller stik 0 1 2 3 3 0 0 0 9 Anden metode 0 0 0 0 0 0 0 0 0 I alt 5 22 29 32 24 15 7 6 140 Tabel 4. Metode fordelt på køn og alder Region Nord 2012 Figur 4. Metode fordelt på køn og alder Region Nord 2012 17

Mænd Som det fremgår af tabel 5 og figur 5, er den hyppigst anvendte metode ved selvmordsforsøg blandt mænd Forgiftning (n=66), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Den næst hyppigste metode for mændene er Skær eller stik (n=11), hvilket også er sammenligneligt med resultatet for kvinderne. Der hvor mændene adskiller sig fra kvinderne er ved metoden Skydning, under hvilken to selvmordsforsøg er registreret. Mænd Metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Forgiftning 1 4 20 8 17 13 3 0 66 Hængning 0 0 1 2 1 1 0 1 6 Drukning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skydning 0 0 0 0 0 2 0 0 2 Skær eller stik 0 1 2 1 2 3 2 0 11 Anden metode 0 0 0 0 0 0 0 1 1 I alt 1 5 23 11 20 19 5 2 86 Tabel 5. Metode fordelt på køn og alder Region Nord 2012 25 20 15 10 5 Metode fordelt på køn (mænd) og alder 2012 Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode 0 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 5. Metode fordelt på køn og alder Region Nord 2012 18

Omstændigheder Via journaladgang har der været mulighed for at finde oplysninger omkring den enkeltes situation, og derved mulighed for at opnå et større kendskab til den udløsende faktor for den enkeltes selvmordsforsøg og de bagvedliggende omstændigheder. Registreringerne af omstændighederne ved selvmordsforsøg er foretaget af to af centrets medarbejdere. Det er på baggrund af disse medarbejderes vurdering af journalmaterialet, samt den pågældende læges lægefaglige vurdering af personen der har forsøgt selvmord, samt personens egne udsagn, at omstændighederne er registreret. Registreringen er således baseret på vurderinger, der er foretaget af flere personer og ikke direkte fra personen, der har forsøgt selvmord; derfor skal eventuelle konklusioner på baggrund af de registrerede omstændigheder drages med forsigtighed og forbehold. På baggrund af kendte risikofaktorer samt Center for Selvmordsforsknings tidligere års registrering af selvmordsforsøg i det gamle Fyns Amt, er der udarbejdet nedenstående kategorier, som anvendes i registreringen af omstændigheder. Kategorierne anvendes som mulige omstændigheder under både Distale- (bagvedliggende) og Proximale- (udløsende) faktorer. Herunder fremstilles de anvendte kategorier: Kategorier Ukendt Psykisk sygdom Psykiske problemer Livet er hårdt Beskrivelse Hvis der af journalmaterialet ikke fremgår nogen oplysning vedr. omstændighederne for selvmordsforsøget. Hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom. Hvis denne fremgår som distal, anskues sygdommen her som en bagvedliggende risikofaktor. Hvis psykisk sygdom fremgår som proximal faktor, er det på baggrund af en beskrivelse i journalen, som direkte beskriver den psykiske sygdom som udløsende faktor. Hvis patienten har det psykisk dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse fx. patienten udviser depressive symptomer, er depressiv, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksempler taget fra journalgennemgang. Denne kategori er meget bred. Ofte vil denne registreres som en proximal faktor frem for distal faktor. Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, 19

Brud i forhold Affekt handling Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. Somatisk sygdom Alkohol/euforiserende stoffer Økonomiske problemer Sociale problemer Traumatisk oplevelse Arbejds-/skole-/udd.- relationer/problemer Problemer i barndommen (incest) Barndommen: Andre problemer FSH (Familiær selvmordshistorik) trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker: En pause fra det hele. Når et selvmordsforsøg har rod i et opløst parforhold (kæresteforhold/ægteskab). Selvmordsforsøget er sket i affekt. Personen kan ikke redegøre for hvorfor han/hun forsøgte selvmord dette skal udtrykkes eksplicit, et øjebliks uoverskuelighed/en pludselig indskydelse. Når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person. Fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. Hvis patienten angiver, at det er en somatisk lidelse, som er årsagen til, at personen forsøger selvmord. Hvis der ligger et misbrugsproblem til grund for patientens selvmordsforsøg. Hvis patienten angiver at hans/hendes økonomiske problemer er årsagen til, at personen har forsøgt selvmord. Kategorien dækker i dette projekt fx over: Oplevet mobning, ensomhed, problemer vedr. bopæl. En oplevelse som for patienten har været traumatisk, fx dødsfald, voldtægt, tortur eller vidne til en voldsom hændelse. Hvis patienten angiver problemer med skolen/arbejdet/uddannelsesinstitutionen eller de samarbejdsrelationer som er på de enkelte steder, fx kollegaer, klassekammerater eller lærer, som belastende i sådan en grad, at personen har forsøgt selvmord. Hvis patienten angiver at have været/er udsat for incest i barndommen. Hvis patienten angiver at have oplevet belastende forhold i barndommen. Fx vold i hjemmet eller forældre med alkohol problemer. Forældres skilsmisse. Hvis det fremgår af journalmaterialet, at familiemedlemmer til patienten tidligere har forsøgt eller begået selvmord. Ved distale faktorer er det muligt at registrere op til to faktorer pr. selvmordsforsøg. For proximale faktorer kan der registreres én faktor. 20

Proximale faktorer fordelt på køn De proximale faktorer er betegnelsen for den udløsende faktor for, at personen har forsøgt selvmord. Kvinder Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for kvinderne er Psykisk sygdom. Hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom og det fremgår af journalmaterialet at selvmordsforsøget er en direkte konsekvens af denne, registreres den proximale faktor som Psykisk sygdom. Den næst hyppigste proximale faktor hos kvinderne er Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. Denne kategori dækker over, når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person, fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. Den 3. hyppigste proximale faktor for kvindernes vedkommende er kategorien Ukendt. Mændene Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for mændene er Psykisk sygdom. Hvis Psykisk sygdom fremgår som distal, anskues sygdommen her som en bagvedliggende risikofaktor. Hvis psykisk sygdom fremgår som proximal faktor, er det på baggrund af en beskrivelse i journalen, som direkte beskriver den psykiske sygdom som udløsende faktor. Den næst hyppigste proximale faktor hos mændene er kategorien Sociale problemer. Denne kategori dækker bl.a. over: Oplevet mobning, ensomhed, problemer vedr. bopæl. Den 3. hyppigste proximale faktor for mændenes vedkommende er fordelt på følgende tre kategorier: Affekt dvs. at selvmordsforsøget er sket i affekt. Personen kan ikke redegøre for 21

hvorfor han/hun forsøgte selvmord dette skal udtrykkes eksplicit, et øjebliks uoverskuelighed/en pludselig indskydelse. Brud i forhold som dækker over, når et selvmordsforsøg har rod i et opløst parforhold (kæresteforhold/ægteskab). Og til sidst Livet er hårdt. Denne kategori er meget bred, og ofte vil denne registreres som en proximal faktor frem for distal faktor. Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker: En pause fra det hele. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøget fordelt på køn Proximal faktor Mænd Kvinder I alt Affekt 9 13 22 Arbejds-/skole/udd.-relationer/problemer 1 3 4 Barndommen, andre problemer 0 2 2 Brud i forhold 9 8 17 Livet er hårdt 9 16 25 Psykiske problemer 2 3 5 Psykisk sygdom 24 40 64 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 4 17 21 Sociale problemer 14 12 26 Somatisk sygdom 4 3 7 Traumatisk oplevelse 2 8 10 Ukendt 8 15 23 I alt 86 140 226 Tabel 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Nord 2012. 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg Mænd Kvinder Figur 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg i Region Nord 2012 22

Distale faktorer fordelt på køn De distale faktorer er betegnelsen for de bagvedliggende risikofaktorer, som er til stede hos den enkelte person, som har forsøgt selvmord. Som tidligere nævnt er der i alt registreret 226 selvmordsforsøg i Region Nordjylland. Grunden til, at der i nedenstående tabel 7 fremkommer et højere antal end dette er, at der under de distale faktorer kan registreres op til to faktorer. Dvs., at der for nogle af de registrerede personer har været flere bagvedliggende risikofaktorer, som kan have haft betydning for, at personen har forsøgt selvmord. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Distal faktor Mænd Kvinder I alt Psykisk sygdom 44 90 134 Psykiske problemer 11 11 22 FSH (Familiær selvmords historik) 2 2 4 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 3 4 7 Barndommen: Andre problemer 0 3 3 Økonomiske problemer 1 0 1 Livet er hårdt 10 10 20 Sociale problemer 13 11 24 Traumatisk oplevelse 1 1 2 Somatisk sygdom 1 5 6 Brud i forhold 1 3 4 Arbejds-/skole/udd. -relationer 0 2 2 Ukendt 28 35 63 I alt 115 177 292 Tabel 7. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Nord 2012. 23

100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Mænd Kvinder Figur 7. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Nord 2012. Kvinderne Af tabel 7 og figur 7 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for kvinderne er Psykisk sygdom (n=90). Dvs. at personen er diagnosticeret med en psykisk sygdom, hvilken er en kendt risikofaktor for selvmordsforsøg. Den næst hyppigste distale faktor hos kvinderne er kategorien Ukendt (n=35). Den 3. hyppigste distale faktor for kvindernes vedkommende er Psykiske problemer (n=11). Dvs. at personen har det dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse, fx, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksemplerne er taget fra journalgennemgang. Med samme antal registreringer optræder Sociale problemer (n=11), som bl.a. dækker over: Oplevet mobning, ensomhed, problemer vedr. bopæl. Mændene Af tabel 7 og figur 7 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for mændene er Psykisk sygdom (n=44), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Den næst hyppigste distale faktor hos mændene er kategorien Ukendt (n=28). 24

Den 3. hyppigste distale faktor for mændenes vedkommende er kategorien Sociale problemer (n=13). Denne kategori dækker over at personen giver udtryk for fx oplevet mobning, ensomhed eller andre sociale problemer. Distale faktorer fordelt på køn og alder Af tabel 8 og 9 samt figur 8 og 9 fremgår de registrerede distale faktorer fordelt på køn og alder. Kvinderne Af tabel 8 fremgår det, at de hyppigste distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt kvinderne: 10-14 årige: Psykiske problemer. 15-19 årige: Ukendt. 20-29-, 30-39-, 40-49-, 50-59- og 60-69 -årige: Psykisk sygdom. 70 +: Ukendt + Psykisk sygdom. Mændene Af tabel 9 fremgår det, at de hyppigste distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt mændene: 10-14 årige: Sociale problemer samt Psykisk sygdom. 15-19 årige: Psykisk sygdom & Ukendt. 20-29-, 30-39-, 40-49-, 50-59- og 60-69 -årige: Psykisk sygdom. 70+: Ukendt. 25

Kvinder Distal faktor 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Psykisk sygdom 0 9 26 26 13 8 5 3 90 Psykiske problemer 2 3 1 2 3 0 0 0 11 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 1 2 1 0 0 0 0 0 4 FSH (Familiær selvmords historik) 0 0 1 1 0 0 0 0 2 Barndommen: Andre problemer 0 3 0 0 0 0 0 0 3 Brud i forhold 0 0 1 1 0 1 0 0 3 Livet er hårdt 0 2 3 0 3 1 0 1 10 Somatisk sygdom 0 0 0 0 1 2 1 1 5 Sociale problemer 1 4 0 2 2 2 0 0 11 Traumatisk oplevelse 1 0 0 0 0 0 0 0 1 Arbejds-/skole/udd. relationer 1 1 0 0 0 0 0 0 2 Ukendt 1 6 4 9 7 3 2 3 35 I alt 7 30 37 41 29 17 8 8 177 Tabel 8. Distale faktorer fordelt på køn (Kvinder) og alder i Region Nord 2012 Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Kvinder) 30 10-14 25 20 15-19 15 20-29 10 5 30-39 0 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 8. Distale faktorer fordelt på køn (kvinder) og alder i Region Nord 2012 26

Mænd Distal faktor 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Psykisk sygdom 1 2 12 6 11 7 4 1 44 Psykiske problemer 0 1 4 2 0 4 0 0 11 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 0 0 1 2 0 0 0 0 3 FSH (Familiær selvmords historik) 0 0 1 0 1 0 0 0 2 Livet er hårdt 0 1 3 2 3 1 0 0 10 Sociale problemer 1 1 5 2 2 2 0 0 13 Traumatisk oplevelse 0 0 1 0 0 0 0 0 1 Somatisk sygdom 0 0 0 0 0 0 1 0 1 Brud i forhold 0 0 0 0 1 0 0 0 1 Økonomiske problemer 0 0 1 0 0 0 0 0 1 Ukendt 0 2 4 4 8 6 2 2 28 I alt 2 7 32 18 26 20 7 3 115 Tabel 9. Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder i Region Nord 2012 Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (mænd) 14 10-14 12 10 15-19 8 20-29 6 4 30-39 2 0 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 9. Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder i Region Nord 2012 27

Alkohol Alkohol fordelt på køn og alder Nedenstående tabel 10 og 11 viser i hvor mange af de registrerede selvmordsforsøg, der har været indtaget alkohol. Hos kvinderne er der indtaget alkohol ved 29 forsøg ud af de i alt 140 selvmordsforsøg. Alkoholindtaget er registeret indenfor alle aldersgrupper med undtagelse af grupperne fra de 10-14 årige samt 70+ årige. Hos mændene er der indtaget alkohol ved 19 forsøg ud af de i alt 86 selvmordsforsøg. Som det fremgår af tabel 11 er der ikke registreret alkoholindtag blandt mænd i alderen 10-19 år samt de 70+ årige. Begge tabeller viser, at det ofte ikke er muligt at få oplyst, hvor mange genstande der er indtaget derfor Ukendt antal. Kvinder Antal 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt genstande 0-4 0 0 0 0 1 0 0 0 1 5-9 0 2 1 3 1 0 0 0 7 10-14 0 0 0 5 1 1 0 0 7 15-19 0 0 0 1 0 0 0 0 1 20-24 0 0 0 0 0 0 0 0 0 25-30 0 0 0 0 0 0 0 0 0 >30 0 0 0 0 0 1 0 0 1 Ukendt 0 0 4 2 3 2 1 0 12 I alt 0 2 5 11 6 4 1 0 29 Tabel 10. Antal genstande fordelt på kvinder Region Nord 2012 28

Mænd Antal 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt genstande 0-4 0 0 0 1 0 1 1 0 3 5-9 0 0 1 0 1 1 1 0 4 10-14 0 0 1 0 1 0 0 0 2 15-19 0 0 0 0 0 0 0 0 0 20-24 0 0 0 0 2 1 0 0 3 25-30 0 0 0 0 0 0 0 0 0 >30 0 0 1 0 0 0 0 0 1 Ukendt 0 0 2 0 2 1 1 0 6 I alt 0 0 5 1 6 4 3 0 19 Tabel 11. Antal genstande fordelt på kvinder Region Nord 2012 Anvendelse af medicinpræparater Ved registreringen af selvmordsforsøg registreres ligeledes hvilke medicinpræparater, der er anvendt, hvis metoden er Forgiftning. Tabel 12 viser de hyppigste medicinpræparater, der er registreret anvendt ved selvmordsforsøg hos kvinderne. De registrerede præparater dækker over medicinen: Paracetamol i denne gruppe er der registreret medicinnavnene: Pamol, Panodil, Pinex, Panodil Zapp. I gruppen Ibuprofen er der registreret følgende medicinnavne: Ibuprofen, Ibumetin, Ipren. I gruppen Opoid er der registreret medicinnavnene: Oxynorm, Morfin, Contalgin, Nobligan, Mandolgin, Dolol. De præparater der er registrerede i gruppen Antipsykotika dækker over medicinnavnene: Truxal, Risperdal, Nozinan, Alzen, Abilify, Cisordinol, Zeldox, Zyprexa, Fluanxol, Quetiapin. I gruppen Angstdæmpende er der registreret medicinnavnene: Risolid. Atarax, Alopam, Tafil, Stesolid, Alprax, Valium, Diazepam, Bromam. I gruppen Antidepressiv er der registreret medicinnavnene: Citalopram, Sertralin, Cipramil, Mirtazapin, Venlafaxin, Valdoxsan, Efexor, Cipralex. 29

I gruppen Sedativa/Hypnotika er der registreret medicinnavnene: Imovane, Imoclone, Stilnoct, Zolpidem, Imozop, Nitrazepam, Zopiclone. På baggrund af tabellerne 12 og 13 kan det konstateres, at det både for kvindernes og mændenes vedkommende er Paracetamol, som er det hyppigste anvendte medicinske præparat ved selvmordsforsøg registeret i Region Nordjylland. Blandt aldersgruppen 15-19 år, som også er den aldersgruppe, hvor de fleste medicinforgiftninger optræder, er dette også det hyppigst anvendte præparat. Kvinder Præparatnavn 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt Paracetamol 4 13 14 12 6 6 2 1 58 Ibuprofen 0 5 3 4 0 0 0 0 12 Opoid 0 0 1 1 8 6 1 0 17 Antipsykotika 0 0 7 4 5 5 1 0 22 Angstdæmpende 0 0 1 0 1 4 2 1 9 Antidepressiv 0 2 9 7 2 3 0 0 23 Sedativa/Hypnotica 1 1 5 2 3 1 1 1 15 Tabel 12. Medicinske præparater fordelt på køn og alder Region Nord 2012 Mænd Præparatnavn 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt Paracetamol 1 3 5 2 3 3 2 0 19 Ibuprofen 0 0 3 0 3 2 0 0 8 Opoid 0 0 0 3 4 1 0 0 7 Antipsykotika 0 0 5 1 0 2 0 0 8 Angstdæmpende 0 0 2 2 4 4 1 0 13 Antidepressiv 0 1 3 1 0 1 1 0 7 Sedativa/Hypnotica 0 0 0 0 3 2 0 0 5 Tabel 13. Medicinske præparater fordelt på køn og alder Region Nord 2012 30

Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2013 for Region Nordjylland. Center for Selvmordsforskning har afsluttet beregningerne for registrerede selvmordsforsøg i Region Nordjylland (Region Nord) for året 2013. Data er indhentet på baggrund af dataudtræk fra Landspatientregistret på kontaktårsagskoden 4 (EUW). To medarbejdere fra Center for Selvmordsforskning har via dataudtrækket og journaladgang indhentet oplysninger omkring det enkelte selvmordsforsøg. Beregningerne præsenteres i afsnittene: Antal selvmordsforsøg, Metode, Omstændigheder, Alkohol og Medicinforgiftning. Antal selvmordsforsøg Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Som det fremgår af nedenstående tabel 1 samt figur 1, er antallet af selvmordsforsøg registreret i Region Nordjylland i 2013 beregnet til i alt: 204 selvmordsforsøg. Det højeste antal selvmordsforsøg er registreret blandt de 20-29 årige (n=47). Færrest antal selvmordsforsøg finder man i aldersgruppen 10-14 år (n=6). Alder Antal 10-14 år 6 15-19 år 30 20-29 år 47 30-39 år 28 40-49 år 42 50-59 år 27 60-69 år 13 70+ 11 I alt 204 Tabel 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Region Nord 2013 31

Antal selvmordsforsøg fordelt på alder 2013 50 40 30 20 Antal 10 0 10-14 år15-19 år20-29 år30-39 år40-49 år50-59 år60-69 år 70+ Figur 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Region Nord 2013. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Nedenstående tabel 2 samt figur 2 viser de registrerede selvmordsforsøg fordelt på alder og køn. Det samlede antal registrerede selvmordsforsøg blandt mænd er: 68. For kvinderne er tallet: 136. Således er der flest kvinder, der har forsøgt selvmord. Den største kønsmæssige forskel på antallet af selvmordsforsøg finder man i aldersgruppen 40-49 år, hvor der her er markant flere selvmordsforsøg blandt kvinder (n=33) end mænd (n=9). Kun i aldersgrupperne 50-59 år samt 70+ finder man, at mændene er registreret for flere selvmordsforsøg end kvinderne, dog er differencen meget lille. Alder Mænd Kvinder 10-14 år 1 5 15-19 år 7 23 20-29 år 15 32 30-39 år 11 17 40-49 år 9 33 50-59 år 14 13 60-69 år 5 8 70+ 6 5 I alt 68 136 Tabel 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Region Nord 2013 32

Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn 2013 35 30 25 20 15 Mænd Kvinder 10 5 0 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ Figur 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Region Nord 2013 Metode I registreringen af selvmordsforsøg registreres de eller den metode, folk har anvendt i et forsøg på at tage deres eget liv eller jf. den anvendte definition: hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. Metoderne inddeles i: Forgiftning, Skær eller stik, Hængning, Drukning, Skydning eller Anden metode, herunder bl.a. udspring fra højt sted eller foran kørende objekt. Metode fordelt på alder Af tabel 3 og figur 3 fremgår det, at den hyppigste anvendte metode for alle aldersgrupper er metoden Forgiftning, hvilken dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som fx opløsningsmidler, euforiserende stoffer og CO2. Den anden hyppigste metode er Skær eller stik, hvor personen fx har forsøgt selvmord ved at skære sig i pulsåren ved håndledet. 33

Aldersgrupper Metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Forgiftning 5 25 35 21 34 22 10 8 160 Hængning 0 0 0 1 1 0 0 0 2 Drukning 0 0 0 1 0 0 1 0 2 Skydning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skær eller stik 1 4 11 5 7 4 2 3 37 Anden metode 0 1 1 0 0 1 0 0 3 I alt 6 30 47 28 42 27 13 11 204 Tabel 3. Metode fordelt på alder Region Nord 2013 Metode fordelt på alder 2013 40 35 30 25 20 15 10 5 0 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 3. Metode fordelt på alder Region Nord 2013 Kvinder Som det fremgår af tabel 4 og figur 4 er den hyppigste anvendte metode blandt kvinderne Forgiftning (n=108), hvilken dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som eksempelvis opløsningsmidler, euforiserende stoffer samt CO². Den aldersgruppe, hvor der er registreret flest selvmordsforsøg ved anvendelse af metoden Forgiftning, er blandt de 20-29 årige. Den næst hyppigste metode blandt kvinderne er Skær eller stik (n=21), denne metode dækker over, at personerne har forsøgt selvmord med skarpe genstande som fx ved at skære sig ved 34

pulsåren i håndleddet. Ingen kvinder er registreret i kategorierne Drukning, Skydning eller Anden metode. Kvinder Metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Forgiftning 4 19 26 13 25 13 7 4 111 Hængning 0 0 0 0 1 0 0 0 1 Drukning 0 0 0 1 0 0 1 0 2 Skydning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skær eller stik 1 4 5 3 7 0 0 1 21 Anden metode 0 0 1 0 0 0 0 0 1 I alt 5 23 32 17 33 13 8 5 136 Tabel 4. Metode fordelt på køn (kvinder) og alder Region Nord 2013 30 25 20 15 10 5 0 Metode fordelt på køn (kvinder) og alder 2013 Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 4. Metode fordelt på køn (kvinder) og alder Region Nord 2013 Mænd Som det fremgår af tabel 5 og figur 5, er den hyppigste anvendte metode ved selvmordsforsøg blandt mænd Forgiftning (n=49), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. 35

Den næst hyppigste metode hos mændene er Skær eller stik (n=16), hvilket også er sammenligneligt med resultatet for kvinderne. Mænd Metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Forgiftning 1 6 9 8 9 9 3 4 49 Hængning 0 0 0 1 0 0 0 0 1 Drukning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skydning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skær eller stik 0 0 6 2 0 4 2 2 16 Anden metode 0 1 0 0 0 1 0 0 2 I alt 1 7 15 11 9 14 5 6 68 Tabel 5. Metode fordelt på køn (mænd) og alder Region Nord 2013 10 8 6 4 2 0 Metode fordelt på køn (mænd) og alder Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 5. Metode fordelt på køn (mænd) og alder Region Nord 2013 Omstændigheder Via journaladgang har der været mulighed for at finde oplysninger omkring den enkeltes situation, og derved mulighed for at opnå et større kendskab til den udløsende faktor for den enkeltes selvmordsforsøg og de bagvedliggende omstændigheder. 36

Registreringerne af omstændighederne ved selvmordsforsøg er foretaget af to af centrets medarbejdere. Det er på baggrund af disse medarbejderes vurdering af journalmaterialet, samt den pågældende læges lægefaglige vurdering af personen der har forsøgt selvmord, samt personens egne udsagn, at omstændighederne er registreret. Registreringen er således baseret på vurderinger, der er foretaget af flere personer og ikke direkte fra personen, der har forsøgt selvmord; derfor skal eventuelle konklusioner på baggrund af de registrerede omstændigheder drages med forsigtighed og forbehold. På baggrund kendte risikofaktorer samt Center for Selvmordsforsknings tidligere års registrering af selvmordsforsøg i det gamle Fyns Amt, er der udarbejdet nedenstående kategorier, som anvendes i registreringen af omstændigheder. Kategorierne anvendes som mulige omstændigheder under både distale- (bagvedliggende) og proximale- (udløsende) faktorer. Herunder fremstilles de anvendte kategorier: Kategorier Ukendt Psykisk sygdom Psykiske problemer Livet er hårdt Brud i forhold Affekt handling Beskrivelse Hvis der af journalmaterialet ikke fremgår nogen oplysning vedr. omstændighederne for selvmordsforsøget. Hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom. Hvis denne fremgår som distal, anskues sygdommen her som en bagvedliggende risikofaktor. Hvis psykisk sygdom fremgår som proximal faktor, er det på baggrund af en beskrivelse i journalen, som direkte beskriver den psykiske sygdom som udløsende faktor. Hvis patienten har det psykisk dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse fx. patienten udviser depressive symptomer, er depressiv, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksempler taget fra journalgennemgang. Denne kategori er meget bred. Ofte vil denne registreres som en proximal faktor frem for distal faktor. Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker: En pause fra det hele. Når et selvmordsforsøg har rod i et opløst parforhold (kæresteforhold/ægteskab). Selvmordsforsøget er sket i affekt. Personen kan ikke redegøre for hvorfor han/hun forsøgte selvmord dette skal udtrykkes eksplicit, et øjebliks uoverskuelighed/en pludselig indskydelse. 37

Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. Somatisk sygdom Alkohol/euforiserende stoffer Økonomiske problemer Sociale problemer Traumatisk oplevelse Arbejds-/skole-/udd.- relationer/problemer Problemer i barndommen (incest) Barndommen: Andre problemer FSH (Familiær selvmordshistorik) Når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person. Fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. Hvis patienten angiver, at det er en somatisk lidelse, som er årsagen til, at personen forsøger selvmord. Hvis der ligger et misbrugsproblem til grund for patientens selvmordsforsøg. Hvis patienten angiver at hans/hendes økonomiske problemer er årsagen til, at personen har forsøgt selvmord. Kategorien dækker i dette projekt fx over: Oplevet mobning, ensomhed, problemer vedr. bopæl. En oplevelse som for patienten har været traumatisk, fx dødsfald, voldtægt, tortur eller vidne til en voldsom hændelse. Hvis patienten angiver problemer med skolen/arbejdet/uddannelsesinstitutionen eller de samarbejdsrelationer som er på de enkelte steder, fx kollegaer, klassekammerater eller lærer, som belastende i sådan en grad, at personen har forsøgt selvmord. Hvis patienten angiver at have været/er udsat for incest i barndommen. Hvis patienten angiver at have oplevet belastende forhold i barndommen. Fx vold i hjemmet eller forældre med alkohol problemer. Forældres skilsmisse. Hvis det fremgår af journalmaterialet, at familiemedlemmer til patienten tidligere har forsøgt eller begået selvmord. Ved distale faktorer er det muligt at registrere op til to faktorer pr. selvmordsforsøg. For proximale faktorer kan der registreres én faktor. Proximale faktorer fordelt på køn De proximale faktorer er betegnelsen for den udløsende faktor for, at personen har forsøgt selvmord. 38

Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøget fordelt på køn Proximal faktor Mænd Kvinder I alt Affekt 3 12 15 Arbejds-/skole/udd.-relationer/problemer 0 1 1 Brud i forhold 7 7 14 Livet er hårdt 12 17 29 Psykiske problemer 1 3 4 Psykisk sygdom 8 20 28 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 6 28 34 Sociale problemer 1 6 7 Somatisk sygdom 2 2 4 Traumatisk oplevelse 1 3 4 Økonomiske problemer 1 2 3 Ukendt 26 35 61 I alt 68 136 204 Tabel 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Nord 2013. 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Proximal faktorer registreret ved selvmordsforsøg Mænd Kvinder Figur 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg i Region Nord 2013 Kvinder Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for kvinderne er Ukendt (n=35). 39

Den næst hyppigste proximale faktor hos kvinderne er Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person (n=28). Denne kategori dækker over, når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person, fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. Den 3. hyppigste proximale faktor for kvindernes vedkommende er kategorien Psykisk sygdom (n=20). Hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom, og det fremgår af journalmaterialet at selvmordsforsøget er en direkte konsekvens af denne, registreres dette som en proximal faktor. Mændene Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for mændene er Ukendt (n=26). Den næst hyppigste proximale faktor hos mændene er: Livet er hårdt (n=12). Denne kategori er meget bred. Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker En pause fra det hele. Den 3. hyppigste proximale faktor for mændenes vedkommende er Psykisk sygdom (n=8). Hvis Psykisk sygdom fremgår som distal faktor, anskues sygdommen her som en bagvedliggende risikofaktor. Hvis Psykisk sygdom fremgår som proximal faktor, er det på baggrund af en beskrivelse i journalen, som direkte beskriver den psykiske sygdom som udløsende faktor. Proxsimale faktorer fordelt på køn og alder Af tabellerne og figurerne 7 og 8 fremgår de registrerede proximale faktorer fordelt på køn og alder. 40

Kvinderne Af tabel og figur 7 fremgår det, at de hyppigste proximale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt kvinderne: 10-14 årige: Sociale problemer. 15-19 årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. 20-29 årige: Ukendt. 30-39 årige: Psykisk sygdom. 40-49 årige: Ukendt. 50 59 årige: Livet er hårdt. 60-69 årige: Ukendt. 70 +: Livet er hårdt. 41

Kvinder Proximal faktor 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Affekt 0 5 2 3 2 0 0 0 12 Arbejds-/skole/udd.-relationer/problemer 1 0 0 0 0 0 0 0 1 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 1 8 8 2 6 2 1 0 28 Psykisk sygdom 0 1 5 5 6 2 0 1 20 Brud i forhold 0 2 0 1 4 0 0 0 7 Livet er hårdt 0 4 3 0 2 4 2 2 17 Somatisk sygdom 0 0 0 0 0 1 0 1 2 Sociale problemer 2 0 1 0 2 0 1 0 6 Traumatisk oplevelse 0 0 0 1 0 1 1 0 3 Psykiske problemer 0 0 1 2 0 0 0 0 3 Økonomiske problemer 0 0 0 1 0 1 0 0 2 Ukendt 1 3 12 2 11 2 3 1 35 I alt 5 23 32 17 33 13 8 5 136 Tabel 7. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på kvinder og alder, Region Nord 2013. 42

40 35 30 25 20 15 10 5 0 Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Kvinder) og alder 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Figur7. Proximaler faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på kvinder og alder, Region Nord 2013. Mændene Af tabel og figur 8 fremgår de hyppigste proximale omstændigheder fordelt på køn og alder. Fordelingen ser således ud blandt mændene: 10-14 årige: Psykisk sygdom. 15-39 årige: Ukendt. 30-39årige: Ukendt. 40-49 årige: Psykisk sygdom, Brud i forhold, Ukendt. 50-59 årige: Ukendt. 60-69 årige: Psykisk sygdom, Sociale problemer, Psykiske problemer, Livet er hårdt og Ukendt. 70+: Livet er hårdt. 43

Mænd Proximal faktor 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Affekt 0 0 1 0 0 2 0 0 3 Arbejds-/skole/udd.-relationer/problemer 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 0 1 3 1 0 1 0 0 6 Psykisk sygdom 1 0 0 0 2 2 1 2 8 Brud i forhold 0 0 1 1 2 3 0 0 7 Livet er hårdt 0 2 3 2 1 0 1 3 12 Somatisk sygdom 0 0 0 0 1 1 0 0 2 Sociale problemer 0 0 0 0 0 0 1 0 1 Traumatisk oplevelse 0 0 0 0 1 0 0 0 1 Psykiske problemer 0 0 0 0 0 0 1 0 1 Økonomiske problemer 0 0 0 0 0 1 0 0 1 Ukendt 0 4 7 7 2 4 1 1 26 I alt 1 7 15 11 9 14 5 6 68 Tabel 8. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på mænd og alder, Region Nord 2013. 44

30 25 20 15 10 5 0 Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Mænd) og alder 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Figur 8. Proximaler faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på mænd og alder Region Nord 2013. 45

Distale faktorer fordelt på køn De distale faktorer er betegnelsen for de bagvedliggende risikofaktorer, som er til stede hos den enkelte person, som har forsøgt selvmord. Som tidligere nævnt er der i alt registreret 204 selvmordsforsøg i Region Nordjylland. Grunden til, at der i nedenstående tabel og figur 9 fremkommer et højere antal end dette er, at der under de distale faktorer kan registreres op til to faktorer. Dvs., at der for nogle af de registrerede personer har været flere bagvedliggende risikofaktorer, som kan have haft betydning for, at personen har forsøgt selvmord. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Distal faktor Mænd Kvinder I alt Alkohol/euforiserende stoffer 18 17 35 Psykisk sygdom 36 93 129 Psykiske problemer 9 10 19 FSH (Familiær selvmords historik) 1 5 6 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 2 4 6 Barndommen: Incest 1 3 4 Barndommen: Andre problemer 1 7 8 Økonomiske problemer 1 3 4 Livet er hårdt 0 3 3 Sociale problemer 1 7 8 Traumatisk oplevelse 6 10 16 Somatisk sygdom 8 4 12 Brud i forhold 0 1 1 Arbejds-/skole/udd. -relationer 1 0 1 Ukendt 7 12 19 I alt 92 179 271 Tabel 9. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Nord 2013. 46

100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Mænd Kvinder Figur 9. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Nord 2013 Kvinderne Af tabel 9 og figur 9 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for kvinderne er Psykisk sygdom (n=93). Dvs., at personen er diagnosticeret med en psykisk sygdom, hvilket er en kendt risikofaktor for selvmordsforsøg. Den næst hyppigste distale faktor hos kvinderne er kategorien Alkohol og euforiserende stoffer (n=17). Dette betyder, at der ligger et misbrugsproblem til grund for patientens selvmordsforsøg. Den 3. hyppigste distale faktor for kvindernes vedkommende er kategorien Ukendt (n=12). Mændene Af tabel 9 og figur 9 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for mændene er Psykisk sygdom (n=36), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Den næst hyppigste distale faktor hos mændene er kategorien Alkohol og euforiserende stoffer (n=18). 47

Den 3. hyppigste distale faktor for mændenes vedkommende er kategorien Psykiske problemer (n=9). Denne kategori anvendes, når patienten har det psykisk dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse fx.: Patienten udviser depressive symptomer, er depressiv, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksemplerne taget fra journalgennemgang. Distale faktorer fordelt på køn og alder Af tabel og figur 10 og 11 fremgår de registrerede distale faktorer fordelt på køn og alder. Kvinderne Af tabel 10 og figur 10 fremgår det, at de hyppigste distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt kvinderne: I alle aldersgrupperne fra 10-70+ årige er Psykisk sygdom den hyppigst registrerede distale omstændighed. I aldersgruppen 70+ årige er der ligeledes registreret Ukendt. 48

Kvinder Distal faktor 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Psykisk sygdom 3 14 26 10 25 8 5 2 93 Psykiske problemer 1 2 2 3 1 1 0 0 10 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 0 0 0 3 0 1 0 0 4 FSH (Familiær selvmords historik) 0 2 1 0 0 1 1 0 5 Barndommen: Incest 0 1 0 0 0 0 1 1 3 Barndommen: Andre problemer 0 1 3 1 0 1 0 1 7 Brud i forhold 0 0 0 0 1 0 0 0 1 Livet er hårdt 0 1 1 0 0 0 1 0 3 Somatisk sygdom 0 0 2 0 0 1 1 0 4 Sociale problemer 0 1 1 2 3 0 0 0 7 Traumatisk oplevelse 0 1 5 1 1 0 2 0 10 Alkohol/euforiserende stoffer 0 3 2 1 5 5 0 1 17 Økonomiske problemer 0 0 0 1 1 1 0 0 3 Ukendt 1 2 1 1 3 1 1 2 12 I alt 5 28 44 23 40 20 12 7 179 Tabel 10. Distale faktorer fordelt på køn (Kvinder) og alder i Region Nord 2013 49

30 25 20 15 10 5 0 Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Kvinder) 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 10. Distale faktorer fordelt på køn (kvinder) og alder i Region Nord 2013 50

Mændene Af tabel og figur 11 fremgår det, at de hyppigste distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt mændene: 10-14 årige: Ukendt. 15-70+ årige: Psykisk sygdom. For aldersgruppen 40-49 årige er der udover Psykisk sygdom også registreret Alkohol/euforiserende stoffer. Mænd Distal faktor 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Psykisk sygdom 0 3 8 7 4 7 4 3 36 Psykiske problemer 0 1 3 0 1 4 0 0 9 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 0 1 0 1 0 0 0 0 2 FSH (Familiær selvmords historik) 0 0 0 0 0 0 0 1 1 Traumatisk oplevelse 0 0 3 1 0 0 0 2 6 Somatisk sygdom 0 0 2 2 0 2 0 2 8 Barndommen: Incest 0 0 0 0 1 0 0 0 1 Barndommen: Andre problemer 0 1 0 0 0 0 0 0 1 Arbejds-/skole/udd. -relationer 0 1 0 0 0 0 0 0 1 Alkohol/euforiserende stoffer 0 2 3 1 4 5 1 2 18 Økonomiske problemer 0 0 0 1 0 0 0 0 1 Sociale problemer 0 0 1 0 0 0 0 0 1 Ukendt 1 1 1 1 3 0 0 0 7 I alt 1 10 21 14 13 18 5 10 92 Tabel 11. Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder i Region Nord 2013 51

9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (mænd) 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 11. Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder i Region Nord 2013 Alkohol Alkohol fordelt på køn og alder Nedenstående tabel 12 viser i hvor mange af de registrerede selvmordsforsøg, der har været indtaget alkohol. Hos kvinderne er der indtaget alkohol ved 31 forsøg ud af de i alt 136 selvmordsforsøg. Alkoholindtaget er registeret indenfor alle aldersgrupper. Kvinder Antal genstande 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt 0-4 1 0 0 2 0 0 2 0 5 5-9 0 0 1 1 0 2 1 1 6 10-14 0 0 1 0 1 2 0 0 4 15-19 0 0 0 1 1 0 0 0 2 20-24 0 0 0 0 1 0 0 0 1 25-30 0 0 0 0 1 0 0 0 1 >30 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Ukendt 0 1 3 2 4 1 1 0 12 I alt 1 1 5 6 8 5 4 1 31 Tabel 12. Antal genstande fordelt på kvinder Region Nord 2013 52

Hos mændene er der indtaget alkohol ved 25 forsøg ud af de i alt 68 selvmordsforsøg. Som det fremgår af tabel 13, er der ikke registreret alkoholindtag blandt mænd i alderen 10-19 årige. Begge tabeller viser, at det ofte ikke er muligt at få oplyst, hvor mange genstande der er indtaget derfor Ukendt antal. Mænd Antal genstande 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt 0-4 0 0 0 0 0 0 0 0 0 5-9 0 0 0 2 0 2 0 1 5 10-14 0 0 0 1 0 2 0 1 4 15-19 0 0 0 0 2 1 0 0 3 20-24 0 0 1 1 0 0 0 0 2 25-30 0 0 0 0 1 0 0 0 1 >30 0 0 0 0 3 1 0 0 4 Ukendt 0 0 4 1 0 0 1 0 6 I alt 0 0 5 5 6 6 1 2 25 Tabel 13. Antal genstande fordelt på mænd Region Nord 2013 Anvendelse af medicinpræparater Ved registreringen af selvmordsforsøg registreres ligeledes hvilke medicinpræparater, der er anvendt, hvis metoden er Forgiftning. Tabel 12 og 13 viser de hyppigste medicinpræparater, der er registreret anvendt ved selvmordsforsøg hos kvinder og mænd. De registrerede præparater dækker over medicinen: Paracetamol i denne gruppe er der registreret medicinnavnene: Pamol, Panodil, Pinex, Panodil Zapp. I gruppen Ibuprofen er der registreret følgende medicinnavne: Ibuprofen, Ibumetin, Ipren. 53

I gruppen Opoid er der registreret medicinnavnene: Oxycontin, Morfin, Contalgin, Nobligan, Mandolgin, Dolol, Ketogan, Dolol Retard, Tramadol, Oxycodone. De præparater der er registrerede i gruppen Antipsykotika dækker over medicinnavnene: Truxal, Seroquel, Nozinan, Cisordinol, Zyprexa, Quetiapin, Ziprasidon. I gruppen Angstdæmpende er der registreret medicinnavnene: Alopam, Tafil, Stesolid, Alprax, Valium, Diazepam, Bromam, Hexalid, Oxapax, Klopoxid, Aprazolam. I gruppen Antidepressiv er der registreret medicinnavnene: Citalopram, Sertralin,Mirtazapin, Venlafaxin, Efexor, Fluoxetin, xeristar, Saroten, Anafranil, Noritren, Paroxetin. I gruppen Sedativa/Hypnotika er der registreret medicinnavnene: Imovane, Imoclone, Stilnoct, Zolpidem, Imozop, Nitrazepam, Zopiclone, circadin, Melatonin, Rohypnol, Nimadorm. Som det fremgår af tabel 14, er Paracetamol det hyppigst anvendte præparat, blandt kvinderne i aldersgruppen 15-19 år, som også er den aldersgruppe, hvor de fleste medicinforgiftninger optræder. På baggrund af tabellerne 14 og 15 kan det konstateres, at det både for kvindernes og mændenes vedkommende er Paracetamol, som er det hyppigste anvendte medicinske præparat ved selvmordsforsøg registeret i Region Nordjylland. Kvinder Præparatnavn 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt Paracetamol 4 17 14 3 11 6 4 4 63 Ibuprofen 0 1 6 3 1 1 1 0 13 Syntetisk opoid 1 1 4 7 1 3 0 0 17 Antipsykotika 0 1 10 4 9 5 1 0 30 Angstdæmpende 0 0 1 1 7 1 0 0 10 Antidepressiv 2 2 4 2 7 4 1 0 22 Sedativa/Hypnotica 1 0 2 4 2 0 0 0 9 Tabel 14. Medicinske præparater fordelt på køn (kvinder) og alder i Region Nord 2013 54

Mænd Præparatnavn 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt Paracetamol 0 3 4 2 3 4 0 1 17 Ibuprofen 0 1 3 0 2 0 0 1 7 Syntetisk opoid 0 0 1 3 1 4 0 0 9 Antipsykotika 0 0 1 2 0 1 0 0 4 Angstdæmpende 0 0 2 1 3 2 0 0 8 Antidepressiv 0 0 2 1 3 5 0 0 11 Sedativa/Hypnotica 1 1 1 0 1 6 1 1 12 Tabel 15. Medicinske præparater fordelt på køn (mænd) og alder Region Nord 2013 55

Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2012 for Sønderborg, Haderslev og Aabenraa Sygehus Center for Selvmordsforskning har afsluttet beregningerne for registrerede selvmordsforsøg på Sønderborg, Haderslev og Aabenraa sygehus for året 2012. Data er indhentet på baggrund af dataudtræk fra Landspatientregistret på kontaktårsagskoden 4 (EUW) samt ICD-10, X60-X84. To medarbejdere fra Center for Selvmordsforskning har via dataudtrækket og journaladgang indhentet oplysninger omkring de enkelte selvmordsforsøg. Beregningerne præsenteres i afsnittene: Antal selvmordsforsøg, Metode, Omstændigheder, Alkohol og Medicinforgiftning. Antal selvmordsforsøg Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Som det fremgår af nedenstående tabel 1 samt figur 1, er antallet af selvmordsforsøg registreret på de ovennævnte sygehuse i 2012 beregnet til i alt 107 selvmordsforsøg. Det højeste antal selvmordsforsøg er registreret blandt de 15-19 årige (n=32). Færrest antal selvmordsforsøg finder man i aldersgruppen 60-69 år (n=4). Alder Antal 10-14 år 5 15-19 år 32 20-29 år 14 30-39 år 15 40-49 år 23 50-59 år 8 60-69 år 4 70+ 6 I alt 107 Tabel 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder, 2012 56

Antal selvmordsforsøg fordelt på alder 35 30 25 20 15 10 5 0 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ Antal Figur 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder, 2012 Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Nedenstående tabel 2 samt figur 2 viser de registrerede selvmordsforsøg fordelt på alder og køn. Det samlede antal registrerede selvmordsforsøg blandt mænd er 38. For kvinderne er antallet 69. Således er der flest kvinder, der har forsøgt at begå selvmord. Den største kønsmæssige forskel på antallet af selvmordsforsøg finder man i aldersgruppen 15-19 år, hvor der her er markant flere selvmordsforsøg blandt kvinder (n=28) end mænd (n=4). I aldersgrupperne 30-39 år samt 50-59 år finder man, at mændene er registreret for flere selvmordsforsøg end kvinderne, dog er differencen meget lille. Alder Mænd Kvinder 10-14 år 1 4 15-19 år 4 28 20-29 år 5 9 30-39 år 9 6 40-49 år 10 13 50-59 år 5 3 60-69 år 2 2 70+ 2 4 Tabel 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn, 2012 57

30 25 20 15 10 5 0 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ Mænd Kvinder Figur 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn, 2012 Metode I registreringen af selvmordsforsøg registreres de eller den metode personer har anvendt i et forsøg på at tage deres eget liv eller jf. den anvendte definition: hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. Metoderne inddeles i: Forgiftning, Skær eller stik, Hængning, Drukning, Skydning eller Anden metode, herunder bl.a. udspring fra højt sted eller foran kørende objekt. Metode fordelt på alder Af tabel og figur 3 fremgår det, at den hyppigste anvendte metode for alle aldersgrupper er metoden Forgiftning, hvilken dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som fx opløsningsmidler, euforiserende stoffer og CO2. Den anden hyppigste metode er Skær eller stik, hvor personen fx har forsøgt selvmord ved at skære sig i pulsåren ved håndledet. 58

Aldersgrupper Metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Forgiftning 5 30 12 11 19 7 4 2 90 Hængning 0 0 0 2 2 0 0 0 4 Drukning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skydning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skær eller stik 0 2 1 2 2 1 0 4 12 Anden metode 0 0 1 0 0 0 0 0 1 I alt 5 32 14 15 23 8 4 6 107 Tabel 3, Metode fordelt på alder 2012 35 30 25 20 15 10 Metode fordelt på alder Forgiftning Hængning Drukning Skydning 5 0 10-1415-19 20-29 30-3940-49 50-59 60-69 70+ Figur 3, Metode fordelt på alder 2012 Kvinder Som det fremgår af tabel 4 og figur 4, er den hyppigste anvendte metode blandt kvinderne Forgiftning (n=61), hvilken dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som eksempelvis opløsningsmidler, euforiserende stoffer samt CO². Den aldersgruppe, hvor der er registreret flest selvmordsforsøg ved anvendelse af metoden Forgiftning, er blandt de 15-19 årige (n=27). Den næst hyppigste metode blandt kvinderne er Skær eller stik (n=7). Denne metode dækker over, at personerne har forsøgt selvmord med skarpe genstande som fx ved at skære sig i pulsåren i håndleddet. Ingen kvinder er registreret i kategorierne Hængning, Drukning og Skydning. 59

Kvinder Metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Forgiftning 4 27 8 6 11 2 2 1 61 Hængning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Drukning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skydning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skær eller stik 0 1 0 0 2 1 0 3 7 Anden metode 0 0 1 0 0 0 0 0 1 I alt 4 28 9 6 13 3 2 4 69 Tabel 4. Selvmordsforsøg fordelt på køn (kvinder), alder og metode, 2012 30 25 20 15 10 5 0 Metode fordelt på køn (kvinder) og alder Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 4. Selvmordsforsøg fordelt på køn (kvinder), alder og metode, 2012. Mænd Som det fremgår af tabel 5 og figur 5, er den hyppigste anvendte metode ved selvmordsforsøg blandt mænd Forgiftning (n=29), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Den næst hyppigste metode for mændene er Skær eller stik (n=5), hvilket også er sammenligneligt med resultatet for kvinderne. Der hvor mændene adskiller sig fra kvinderne er ved metoden Hængning, under hvilken 4 selvmordsforsøg er registreret. 60

Mænd Metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Forgiftning 1 3 4 5 8 5 2 1 29 Hængning 0 0 0 2 2 0 0 0 4 Drukning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skydning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skær eller stik 0 1 1 2 0 0 0 1 5 Anden 0 0 0 0 0 0 0 0 0 metode I alt 1 4 5 9 10 5 2 2 38 Tabel 5. Selvmordsforsøg fordelt på køn (mænd), alder og metode, 2012 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Metode fordelt på køn (mænd) og alder Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 5. Selvmordsforsøg fordelt på køn (mænd), alder og metode, 2012 Omstændigheder Via journaladgang har der været mulighed for at finde oplysninger omkring den enkeltes situation, og derved mulighed for at opnå et større kendskab til den udløsende faktor for den enkeltes selvmordsforsøg og de bagvedliggende omstændigheder. Registreringerne af omstændighederne ved selvmordsforsøg er foretaget af to af centrets medarbejdere. Det er på baggrund af disse medarbejderes vurdering af journalmaterialet, samt 61

den pågældende læges lægefaglige vurdering af personen der har forsøgt at begå selvmord, samt personens egne udsagn, at omstændighederne er registreret. Registreringen er således baseret på vurderinger, der er foretaget af flere personer og ikke direkte fra personen, der har forsøgt at begå selvmord; derfor skal eventuelle konklusioner på baggrund af de registrerede omstændigheder drages med forsigtighed og forbehold. På baggrund af kendte risikofaktorer samt Center for Selvmordsforsknings tidligere års registrering af selvmordsforsøg i det gamle Fyns Amt, er der udarbejdet nedenstående kategorier, som anvendes i registreringen af omstændigheder. Kategorierne anvendes som mulige omstændigheder under både distale- (bagvedliggende) og proximale- (udløsende) faktorer. Herunder fremstilles de anvendte kategorier: Kategorier Ukendt Psykisk sygdom Psykiske problemer Livet er hårdt Brud i forhold Affekt handling Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. Beskrivelse Hvis der af journalmaterialet ikke fremgår nogen oplysning vedr. omstændighederne for selvmordsforsøget. Hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom. Hvis denne fremgår som distal anskues sygdommen her som en bagvedliggende risikofaktor. Hvis psykisk sygdom fremgår som proximal faktor, er det på baggrund af en beskrivelse i journalen, som direkte beskriver den psykiske sygdom som udløsende faktor. Hvis patienten har det psykisk dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse fx. patienten udviser depressive symptomer, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksempler taget fra journalgennemgang. Denne kategori er meget bred. Ofte vil denne registreres som en proximal faktor frem for distal faktor. Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker: En pause fra det hele. Når et selvmordsforsøg har rod i et opløst parforhold (kæresteforhold/ægteskab). Selvmordsforsøget er sket i affekt. Personen kan ikke redegøre for hvorfor han/hun forsøgte selvmord dette skal udtrykkes eksplicit, et øjebliks uoverskuelighed/en pludselig indskydelse. Når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person. Fx familiemedlemmer 62

Somatisk sygdom Alkohol/euforiserende stoffer Økonomiske problemer Sociale problemer Traumatisk oplevelse Arbejds-/skole-/udd.- relationer/problemer Problemer i barndommen (incest) Barndommen: Andre problemer FSH (Familiær selvmordshistorik) (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. Hvis patienten angiver, at det er en somatisk lidelse, som er årsagen til, at personen forsøger selvmord. Hvis der ligger et misbrugsproblem til grund for patientens selvmordsforsøg. Hvis patienten angiver at hans/hendes økonomiske problemer er årsagen til, at personen har forsøgt selvmord. Kategorien dækker i dette projekt fx over: Oplevet mobning, ensomhed, problemer vedr. bopæl. En oplevelse som for patienten har været traumatisk, fx dødsfald, voldtægt, tortur eller vidne til en voldsom hændelse. Hvis patienten angiver problemer med skolen/arbejdet/uddannelsesinstitutionen eller de samarbejdsrelationer som er på de enkelte steder, fx kollegaer, klassekammerater eller lærer, som belastende i sådan en grad, at personen har forsøgt selvmord. Hvis patienten angiver at have været/er udsat for incest i barndommen. Hvis patienten angiver at have oplevet belastende forhold i barndommen. Fx vold i hjemmet eller forældre med alkohol problemer. Forældres skilsmisse. Hvis det fremgår af journalmaterialet, at familiemedlemmer til patienten tidligere har forsøgt eller begået selvmord. Ved distale faktorer er det muligt at registrere op til to faktorer pr. selvmordsforsøg. For proximale faktorer kan der registreres én faktor. Proximale faktorer fordelt på køn De proximale faktorer er betegnelsen for den udløsende faktor for, at personen har forsøgt at begå selvmord. 63

Kvinder Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for kvinderne er Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person (n=21). Denne kategori dækker over, når et selvmordsforsøg er udløst af et skænderi eller uoverensstemmelse med en nær person, fx. samlever, forældre, børn eller venner. Den næst hyppigste proximale faktor hos kvinderne er kategorien Ukendt (n=12). Den 3. hyppigste proximale faktor for kvindernes vedkommende er kategorien Livet er hårdt (n=11). Denne kategori dækker bredt over forskellige tilstande; Fx at være træt af livet, trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, eller beskrivelse af selvmordsforsøget som en pause fra det hele. Mænd Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for mændene er Ukendt (n=14). Den næst hyppigste proximale faktor hos mændene er kategorien Livet er hårdt (n=7). Den 3. hyppigste proximale faktor for mændenes vedkommende er Brud i forhold (n=5), denne kategori dækker over, når selvmordsforsøget er udløst af et opløst parforhold (kæresteforhold/ægteskab). Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøget fordelt på køn Proximal faktor Mænd Kvinder I alt Affekt 0 6 6 Arbejds-/skole/udd.-relationer/problemer 1 1 2 Barndommen: Andre problemer 0 2 2 Brud i forhold 5 3 8 Livet er hårdt 7 11 18 Psykisk sygdom 4 4 8 Råb om hjælp 1 4 5 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 4 21 25 64

Sociale problemer 1 3 4 Somatisk sygdom 0 2 2 Traumatisk oplevelse 1 0 1 Ukendt 14 12 26 I alt 38 69 107 Tabel 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøget fordelt på køn, 2012 25 20 15 10 5 0 Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Mænd Kvinder Figur 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøget fordelt på køn, 2012 Distale faktorer fordelt på køn De distale faktorer er betegnelsen for de bagvedliggende risikofaktorer, som er til stede hos den enkelte person, som har forsøgt at begå selvmord. Som tidligere nævnt er der i alt registreret 107 selvmordsforsøg på Aabenraa, Haderslev og Sønderborg sygehus. Grunden til, at der i nedenstående tabel 7 fremkommer et højere antal end dette, er, at der under de distale faktorer kan registreres op til to faktorer. Dvs., at der for nogle af de registrerede personer har været flere bagvedliggende risikofaktorer, som kan have haft betydning for, at personen har forsøgt at begå selvmord. 65

Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Distal faktor Mænd Kvinder I alt Psykisk sygdom 19 28 47 Psykiske problemer 2 11 13 Alkohol/euforiserende stoffer 5 4 9 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 1 4 5 Barndommen: Andre problemer 1 4 4 Livet er hårdt 2 3 5 Sociale problemer 5 7 12 Traumatisk oplevelse 1 2 3 Somatisk sygdom 1 0 1 Brud i forhold 1 0 1 Arbejds-/skole/udd. -relationer 0 1 1 Ukendt 8 15 23 Tabel 7. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøget fordelt på køn, 2012 30 25 20 15 10 5 0 Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Mænd Kvinder Figur 7. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøget fordelt på køn, 2012 Kvinder Af tabel 7 og figur 7 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for kvinderne er Psykisk sygdom (n=28). Dvs. at personen er diagnosticeret med en psykisk sygdom, hvilke er en kendt risikofaktor for selvmordsforsøg. 66

Den næst hyppigste distale faktor hos kvinderne er kategorien Ukendt (n=15). Den 3. hyppigste distale faktor for kvindernes vedkommende er kategorien Psykiske problemer (n=11). Dvs., at personen har det dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse, fx, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksemplerne er taget fra journalgennemgang. Mænd Af tabel 7 og figur 7 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for mændene er Psykisk sygdom (n=19), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Den næst hyppigste distale faktor hos mændene er kategorien Ukendt (n=8). Den 3. hyppigste distale faktor for mændenes vedkommende er kategorien Alkohol/euforiserende stoffer (n=5) samt Sociale problemer (n=5). Disse kategorier dækker henholdsvis over, at personen har et misbrugsproblem eller, at personen giver udtryk for fx at have oplevet mobning, ensomhed eller andre sociale problemer. Distale faktorer fordelt på køn og alder Af tabel 8 og 9 samt figur 8 og 9 fremgår de registrerede distale faktorer fordelt på køn og alder. De angivne kategorier skal ses i relation til det samlede antal registreringer indenfor den enkelte aldersgruppe. Kvinderne Af tabel 8 og figur 8 fremgår det, at de hyppigste distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt kvinderne: 10-14 årige: Psykisk sygdom. 67

15-19 årige: Psykiske problemer. 20-29-, 30-39- og 40-49 årige: Psykisk sygdom. 50-59 årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. 60-69 årige: Psykisk Sygdom. 70+: Ukendt. Mændene Af tabel 9 og figur 9 fremgår det, at de hyppigste distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt mændene: 10-14 årige: Sociale problemer samt Somatisk sygdom. Sidst nævnte kategori dækker over, at personen angiver, at en somatisk lidelse er den bagvedliggende årsag til personens selvmordsforsøg. 15-19 årige: Psykisk sygdom, Alkohol/euforiserende stoffer, Barndommen: Andre problemer, Sociale problemer og Traumatisk oplevelse. 20-29-, 30-39-, 40-49- og 50-59 -årige: Psykisk sygdom. 60-69 årige: Psykisk sygdom samt Sociale problemer. 70+: Psykiske problemer samt Livet er hårdt. Sidst nævnte kategori - hvis det fremgår af journalmaterialet, at personen fx har udtrykt, at han/hun er træt af livet, trist, ked af det, stresset eller oplever at hverdagen er uoverskuelig. 68

Kvinder Distal faktor 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Psykisk sygdom 2 4 6 5 8 1 2 0 28 Psykiske problemer 0 10 0 0 1 0 0 0 11 Alkohol/euforiserende stoffer 0 0 1 0 3 0 0 0 4 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 0 2 0 0 0 2 0 0 4 Barndommen: Andre problemer 0 4 0 0 0 0 0 0 4 Livet er hårdt 0 1 0 0 2 0 0 0 3 Sociale problemer 1 4 0 1 0 1 0 0 7 Traumatisk oplevelse 0 1 0 0 1 0 0 0 2 Arbejds-/skole/udd. -relationer 0 1 0 0 0 0 0 0 1 Ukendt 1 4 3 1 2 0 0 4 15 Tabel 8, Distale faktorer fordelt på køn (kvinder) og alder, 2012 Mænd Distal faktor 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Psykisk sygdom 0 1 3 6 4 4 1 0 19 Psykiske problemer 0 0 0 0 1 0 0 1 2 Alkohol/euforiserende stoffer 0 1 1 0 2 1 0 0 5 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 0 1 0 0 0 0 0 0 1 Barndommen: Andre problemer 0 1 0 0 0 0 0 0 1 Livet er hårdt 0 0 0 0 0 1 0 1 2 Sociale problemer 1 1 1 0 1 0 1 0 5 Traumatisk oplevelse 0 1 0 0 0 0 0 0 1 Somatisk sygdom 1 0 0 0 0 0 0 0 1 Brud i forhold 0 0 1 0 0 0 0 0 1 Ukendt 0 0 1 3 4 0 0 0 8 Tabel 9, Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder, 2012 69

Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på alder og køn (kvinder) Ukendt Kvinder 70+ Arbejds-/skole/udd. -relationer Kvinder 60-69 Traumatisk oplevelse Kvinder 50-59 Sociale problemer Kvinder 40-49 Livet er hårdt Barndommen: Andre problemer Kvinder 30-39 Skænderi/uoverensstemmelse/k Kvinder 20-29 Alkohol/euforiserende stoffer Kvinder 15-19 Psykiske problemer Kvinder 10-14 Psykisk sygdom 0 2 4 6 8 10 12 Figur 8, Distale faktorer fordelt på køn (kvinder) og alder, 2012 Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på alder og køn (mænd) Ukendt Brud i forhold Mænd 70+ Somatisk sygdom Mænd 60-69 Traumatisk oplevelse Mænd 50-59 Sociale problemer Mænd 40-49 Livet er hårdt Mænd 30-39 Barndommen: Andre problemer Mænd 20-29 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med Mænd 15-19 Alkohol/euforiserende stoffer Mænd 10-14 Psykiske problemer Psykisk sygdom 0 1 2 3 4 5 6 7 Figur 9, Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder, 2012 70

Alkohol Alkohol fordelt på køn og alder Nedenstående tabel 10 og 11 viser i hvor mange af de registrerede selvmordsforsøg, der har været indtaget alkohol. Hos kvinderne er der indtaget alkohol ved 19 forsøg ud af de i alt 69 selvmordsforsøg. Alkoholindtaget er registeret indenfor alle aldersgrupper med undtagelse af 70+ årige. Hos mændene er der indtaget alkohol ved 11 forsøg ud af de i alt 38 selvmordsforsøg. Alkoholindtaget er registeret blandt mænd i alderen 20-59 år. Som begge tabeller viser, er det ofte ikke muligt at få at vide, hvor mange genstande der er indtaget derfor et højt antal Ukendt. Kvinder Antal 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt genstande 0-4 1 2 0 0 0 0 0 0 3 5-9 0 1 0 0 0 0 0 0 1 10-14 0 1 0 0 2 0 0 0 3 15-19 0 0 0 0 0 0 0 0 0 20-24 0 0 0 0 0 0 0 0 0 25-30 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Ukendt 0 2 1 3 4 1 1 0 12 I alt 1 6 1 3 6 1 1 0 19 Tabel 10, Alkoholindtag fordelt på køn (kvinder) og alder, 2012 71

Mænd Antal 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt genstande 0-4 0 0 0 0 1 1 0 0 2 5-9 0 0 0 1 1 0 0 0 2 10-14 0 0 0 1 0 0 0 0 1 15-19 0 0 0 0 0 0 0 0 0 20-24 0 0 0 0 0 0 0 0 0 25-30 0 0 0 0 1 0 0 0 1 Ukendt 0 0 1 3 0 1 0 0 5 I alt 0 0 1 5 3 2 0 0 11 Tabel 11, Alkoholindtag fordelt på køn (mænd) og alder, 2012 Medicinforgiftning Anvendelse af medicinpræparater Ved registreringen af selvmordsforsøg registreres ligeledes hvilke medicinpræparater, der er anvendt, hvis metoden er Forgiftning. Tabel 12 og 13 viser de hyppigste medicinpræparater, der er registreret anvendt ved selvmordsforsøg hos kvinder og mænd. I lægemiddelgruppen Paracetamol er følgende præparatnavne registreret: Pamol, Panodil, Pinex. I gruppen Ibuprofen er der registreret følgende præparatnavne: Ibuprofen, Ibumetin, Ipren. I gruppen Opoid er der registreret præparatnavnene: Morfin, Mandolgin, Ketogan, Dolol, Tramadol. Registrerede præparater i lægemiddelgruppen Antipsykotika : Truxal, Seroquel, Quetiapin. I lægemiddelgruppen Angstdæmpende er der registreret: Tafil retard, Oxapax, Aprazolam, Buspiron. 72

I gruppen Antidepressiv er der registreret: Citalopram, Sertralin, Venlafaxin, Anafranil, Noritren, Mianserin. I gruppen Sedativa/Hypnotika er der registreret: Imovane, Imozop, circadin. Som det fremgår af tabel 12 er Paracetamol hyppigst anvendt blandt kvinderne i aldersgruppen 15-19 år. Det er samtidig også den aldersgruppe, hvor de fleste medicinforgiftninger optræder. På baggrund af tabel 13 kan det konstateres, at det for mændenes vedkommende er medicinpræparater fra lægemiddelgruppen Antidepressiv, der hyppigst blev anvendt ved de registrerede selvmordsforsøg. Kvinder Præparatnavn 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt Paracetamol 4 23 5 4 6 0 1 0 43 Ibuprofen 1 3 1 2 1 0 0 0 8 Opoider 2 0 0 0 1 0 0 0 3 Antipsykotika 0 2 2 2 5 1 1 0 13 Angstdæmpende 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Antidepressiv 0 1 1 2 1 1 0 0 6 Sedativa/Hypnotica 0 0 0 1 0 0 0 1 2 Tabel 12, Anvendelse af medicin præparater fordelt på køn (kvinder) og alder, 2012. Mænd Præparatnavn 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt Paracetamol 1 1 0 1 3 0 0 0 6 Ibuprofen 0 0 0 0 0 0 1 0 1 Opoider 0 0 0 2 2 0 0 0 4 Antipsykotika 0 0 3 1 0 0 1 0 5 Angstdæmpende 0 0 0 0 0 3 1 0 4 Antidepressiv 0 1 1 0 2 3 1 0 8 Sedativa/Hypnotica 0 0 0 0 1 0 0 0 1 Tabel 13, Anvendelse af medicin præparater fordelt på køn (mænd) og alder, 2012. 73

Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2013 for Sønderborg, Haderslev og Aabenraa Sygehus Center for Selvmordsforskning har afsluttet beregningerne for registrerede selvmordsforsøg på Sønderborg, Haderslev og Aabenraa sygehus for året 2013. Data er indhentet på baggrund af dataudtræk fra Landspatientregistret på kontaktårsagskoden 4 (EUW) samt ICD-10, X60-X84. To medarbejdere fra Center for Selvmordsforskning har via dataudtrækket og journaladgang indhentet oplysninger omkring det enkelte selvmordsforsøg. Beregningerne præsenteres i afsnittene: Antal selvmordsforsøg, Metode, Omstændigheder, Alkohol og Medicinforgiftning. Antal selvmordsforsøg Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Som det fremgår af nedenstående tabel 1 samt figur 1, er antallet af selvmordsforsøg registreret på de ovennævnte sygehuse i 2013 beregnet til i alt 98 selvmordsforsøg. Det højeste antal selvmordsforsøg er registreret blandt de 20-29 årige (n=26). Færrest antal selvmordsforsøg finder man i aldersgruppen 10-14 årige (n=4) og 70+ årige (n=4). Alder Antal 10-14 år 4 15-19 år 18 20-29 år 26 30-39 år 9 40-49 år 20 50-59 år 10 60-69 år 7 70+ 4 I alt 98 Tabel 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder, 2013 74

Antal selvmordsforsøg fordelt på alder 2013 30 25 20 15 10 Antal 5 0 10-14 år15-19 år20-29 år30-39 år40-49 år50-59 år60-69 år 70+ Figur 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder, 2013 Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Nedenstående tabel 2 samt figur 2 viser de registrerede selvmordsforsøg fordelt på alder og køn. Det samlede antal registrerede selvmordsforsøg blandt mænd er 35. For kvinderne er antallet 63. Således er der flest kvinder, der har forsøgt at begå selvmord. Den største kønsmæssige forskel på antallet af selvmordsforsøg finder man i aldersgruppen 15-19 år, hvor der her er markant flere selvmordsforsøg blandt kvinder (n=15) end mænd (n=3). I aldersgrupperne 30-39 år finder man, at mændene er registreret for flere selvmordsforsøg end kvinderne, dog er differencen lille. Alder Mænd Kvinder 10-14 år 0 4 15-19 år 3 15 20-29 år 8 18 30-39 år 7 2 40-49 år 9 11 50-59 år 3 7 60-69 år 4 3 70+ 1 3 I alt 35 63 Tabel 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn, 2013 75

Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn 2013 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ Mænd Kvinder Figur 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn, 2013 Metode I registreringen af selvmordsforsøg registreres de eller den metode, personer har anvendt i et forsøg på at begå selvmord eller jf. den anvendte definition: hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. Metoderne inddeles i: Forgiftning, Skær eller stik, Hængning, Drukning, Skydning eller Anden metode, herunder bl.a. udspring fra højt sted eller foran kørende objekt. Metode fordelt på alder Af tabel 3 og figur 3 fremgår det, at den hyppigste anvendte metode for alle aldersgrupper er metoden Forgiftning, (n=90) hvilken dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som fx opløsningsmidler, euforiserende stoffer og CO2. Den anden hyppigste metode er Skær eller stik (n=8), hvor personen fx har forsøgt at begå selvmord ved at skære sig i pulsåren ved håndledet. 76

Aldersgrupper Metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Forgiftning 4 16 23 8 20 10 7 2 90 Hængning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Drukning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skydning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skær eller stik 0 2 3 1 0 0 0 2 8 Anden metode 0 0 0 0 0 0 0 0 0 I alt 4 18 26 9 20 10 7 4 98 Tabel 3. Metode fordelt på alder, 2013 Metode fordelt på alder 2013 25 20 15 10 5 Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode 0 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 3. Metode fordelt på alder, 2013 Kvinder Som det fremgår af tabel 4 og figur 4 er den hyppigste anvendte metode blandt kvinderne Forgiftning (n=59), hvilken dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som eksempelvis opløsningsmidler, euforiserende stoffer samt CO². Den aldersgruppe, hvor der er registreret flest selvmordsforsøg ved anvendelse af metoden Forgiftning er blandt de 20-29 årige (n=17). 77

Den næst hyppigste metode blandt kvinderne er Skær eller stik, (n=4) denne metode dækker over, at personerne har forsøgt selvmord med skarpe genstande som fx ved at skære sig i pulsåren i håndleddet. Ingen kvinder er registreret i kategorierne Drukning, Skydning Hængning eller Anden metode. Kvinder Metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Forgiftning 4 13 17 2 11 7 3 2 59 Hængning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Drukning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skydning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skær eller stik 0 2 1 0 0 0 0 1 4 Anden metode 0 0 0 0 0 0 0 0 0 I alt 4 15 18 2 11 7 3 3 63 Tabel 4. Metode fordelt på køn (kvinder) og alder, 2013 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Metode fordelt på køn (kvinder) og alder 2013 Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 4. Metode fordelt på køn (kvinder) og alder, 2013 78

Mænd Som det fremgår af tabel 5 og figur 5, er den hyppigste anvendte metode ved selvmordsforsøg blandt mænd Forgiftning (n=31), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Den næst hyppigste metode for mændene er Skær eller stik (n=4), hvilket også er sammenligneligt med resultatet for kvinderne. Mænd Metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Forgiftning 0 3 6 6 9 3 4 0 31 Hængning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Drukning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skydning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skær eller stik 0 0 2 1 0 0 0 1 4 Anden 0 0 0 0 0 0 0 0 0 metode I alt 0 3 8 7 9 3 4 1 35 Tabel 5. Metode fordelt på køn (mænd) og alder, 2013 Metode fordelt på køn (mænd) og alder 2013 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 5. Metode fordelt på køn (mænd) og alder, 2013 79

Omstændigheder Via journaladgang har der været mulighed for at finde oplysninger omkring den enkeltes situation, og derved mulighed for at opnå et større kendskab til den udløsende faktor for den enkeltes selvmordsforsøg og de bagvedliggende omstændigheder. Registreringerne af omstændighederne ved selvmordsforsøg er foretaget af to af centrets medarbejdere. Det er på baggrund af disse medarbejderes vurdering af journalmaterialet, samt den pågældende læges lægefaglige vurdering af personen, der har forsøgt at begå selvmord, samt personens egne udsagn, at omstændighederne er registreret. Registreringen er således baseret på vurderinger, der er foretaget af flere personer og ikke direkte fra personen, der har forsøgt at begå selvmord; derfor skal eventuelle konklusioner på baggrund af de registrerede omstændigheder drages med forsigtighed og forbehold. På baggrund af kendte risikofaktorer samt Center for Selvmordsforsknings tidligere års registrering af selvmordsforsøg i det gamle Fyns Amt, er der udarbejdet nedenstående kategorier, som anvendes i registreringen af omstændigheder. Kategorierne anvendes som mulige omstændigheder under både distale- (bagvedliggende) og proximale- (udløsende) faktorer. Herunder fremstilles de anvendte kategorier: Kategorier Ukendt Psykisk sygdom Psykiske problemer Livet er hårdt Beskrivelse Hvis der af journalmaterialet ikke fremgår nogen oplysning vedr. omstændighederne for selvmordsforsøget. Hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom. Hvis denne fremgår som distal, anskues sygdommen her som en bagvedliggende risikofaktor. Hvis psykisk sygdom fremgår som proximal faktor, er det på baggrund af en beskrivelse i journalen, som direkte beskriver den psykiske sygdom som udløsende faktor. Hvis patienten har det psykisk dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse fx. patienten udviser depressive symptomer, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksempler taget fra journalgennemgang. Denne kategori er meget bred. Ofte vil denne registreres som en proximal faktor frem for distal faktor. Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, 80

Brud i forhold Affekt handling Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. Somatisk sygdom Alkohol/euforiserende stoffer Økonomiske problemer Sociale problemer Traumatisk oplevelse Arbejds-/skole-/udd.- relationer/problemer Problemer i barndommen (incest) Barndommen: Andre problemer FSH (Familiær selvmordshistorik) trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker: En pause fra det hele. Når et selvmordsforsøg har rod i et opløst parforhold (kæresteforhold/ægteskab). Selvmordsforsøget er sket i affekt. Personen kan ikke redegøre for hvorfor han/hun forsøgte selvmord dette skal udtrykkes eksplicit, et øjebliks uoverskuelighed/en pludselig indskydelse. Når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person. Fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. Hvis patienten angiver, at det er en somatisk lidelse, som er årsagen til, at personen forsøger selvmord. Hvis der ligger et misbrugsproblem til grund for patientens selvmordsforsøg. Hvis patienten angiver at hans/hendes økonomiske problemer er årsagen til, at personen har forsøgt selvmord. Kategorien dækker i dette projekt fx over: Oplevet mobning, ensomhed, problemer vedr. bopæl. En oplevelse som for patienten har været traumatisk, fx dødsfald, voldtægt, tortur eller vidne til en voldsom hændelse. Hvis patienten angiver problemer med skolen/arbejdet/uddannelsesinstitutionen eller de samarbejdsrelationer som er på de enkelte steder, fx kollegaer, klassekammerater eller lærer, som belastende i sådan en grad, at personen har forsøgt selvmord. Hvis patienten angiver at have været/er udsat for incest i barndommen. Hvis patienten angiver at have oplevet belastende forhold i barndommen. Fx vold i hjemmet eller forældre med alkohol problemer. Forældres skilsmisse. Hvis det fremgår af journalmaterialet, at familiemedlemmer til patienten tidligere har forsøgt eller begået selvmord. Ved distale faktorer er det muligt at registrere op til to faktorer pr. selvmordsforsøg. For proximale faktorer kan der registreres én faktor. 81

Proximale faktorer fordelt på køn De proximale faktorer er betegnelsen for den udløsende faktor for, at personen har forsøgt at begå selvmord. Kvinder Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for kvinderne er Livet er hårdt (n=19). Denne kategori registreres, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker en pause fra det hele. Den næst hyppigste proximale faktor hos kvinderne er Psykisk sygdom (n=12). Hvilket betyder, at patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom, og at det fremgår af journalmaterialet, at selvmordsforsøget er en direkte konsekvens af denne. Den 3. hyppigste proximale faktor for kvindernes vedkommende er kategorien Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person (n=9). Når et selvmordsforsøg er udløst af et skænderi eller uoverensstemmelser med en nær person, fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde, anvendes denne kategori. Mændene Af tabel 6 og figur 6 fremgår det at den hyppigste proximale faktor for mændene er Ukendt (n=10). Den næst hyppigste proximale faktor hos mændene er Livet er hårdt (n=8). Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af 82

livet, trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, oplever at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker: En pause fra det hele. Den 3. hyppigste proximale faktor for mændenes vedkommende er Brud i forhold (n=6). Denne kategori anvendes, når et opløst parforhold (kæresteforhold/ægteskab) er den udløsende faktor for selvmordsforsøget. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøget fordelt på køn Proximal faktor Mænd Kvinder I alt Affekt 1 1 2 Brud i forhold 6 4 10 Livet er hårdt 8 19 27 Psykiske problemer 1 0 1 Psykisk sygdom 2 12 14 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 3 9 12 Sociale problemer 1 1 2 Somatisk sygdom 1 1 2 Traumatisk oplevelse 2 3 5 Økonomiske problemer 0 3 3 Ukendt 10 10 20 I alt 35 63 98 Tabel 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn, 2013 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Mænd Kvinder Tabel 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn, 2013. 83

Proximale faktorer fordelt på køn og alder Af tabellerne og figurerne 7 og 8 fremgår de registrerede proximale faktorer fordelt på køn og alder. Kvinderne Af tabel 7 og figur 7 fremgår det, at de hyppigste proximale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt kvinderne: 10-14 årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. 15-19 årige: Ukendt. 20-29 årige: Psykisk sygdom. 30-39 årige: Psykisk sygdom & Livet er hårdt. 40-49 årige: Psykisk sygdom. 50 59 årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person & Ukendt. 60-69 årige: Livet er hårdt. 70 +: Livet er hårdt. Mændene Af tabel 8 og figur 8 fremgår de hyppigste proximale omstændigheder fordelt på køn og alder. Fordelingen ser således ud blandt mændene: 10-14 årige: Ingen registreret 15-19 årige: Ukendt, Brud i forhold & Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. 84

20-29 årige: Ukendt, Livet er hårdt. 30-39 årige: Livet er hårdt, Brud i forhold & Ukendt. 40-49 årige: Ukendt. 50-59 årige: Somatisk sygdom, Sociale problemer & Affekt. 60-69 årige: Livet er hårdt. 70+: Psykisk sygdom. 85

Kvinder Proximal faktor 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Affekt 0 0 1 0 0 0 0 0 1 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 1 1 2 0 1 2 1 1 9 Psykisk sygdom 0 2 4 1 4 1 0 0 12 Brud i forhold 0 3 1 0 0 0 0 0 4 Livet er hårdt 3 6 3 1 2 2 2 19 Somatisk sygdom 0 0 0 0 0 1 0 0 1 Sociale problemer 0 0 0 0 1 0 0 0 1 Traumatisk oplevelse 0 0 3 0 0 0 0 0 3 Økonomiske problemer 0 0 1 0 1 1 0 0 3 Ukendt 0 3 3 0 2 2 0 0 10 I alt 4 15 18 2 11 7 3 3 63 Tabel 7. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (kvinder) og alder, 2013. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Kvinder) og alder 7 6 5 4 3 2 1 0 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Figur7. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (kvinder) og alder, 2013 86

Mænd Proximal faktor 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Affekt 0 0 0 0 0 1 0 0 1 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 0 1 1 0 1 0 0 0 3 Psykisk sygdom 0 0 0 1 0 0 0 1 2 Brud i forhold 0 1 1 2 2 0 0 0 6 Livet er hårdt 0 0 3 2 1 0 2 0 8 Somatisk sygdom 0 0 0 0 0 1 0 0 1 Sociale problemer 0 0 0 0 0 1 0 0 1 Traumatisk oplevelse 0 0 0 0 1 0 1 0 2 Psykiske problemer 0 0 0 0 1 0 0 0 1 Ukendt 0 1 3 2 3 0 1 0 10 I alt 0 3 8 7 9 3 4 1 35 Tabel 8. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (mænd) og alder, 2013. 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Mænd) og alder 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 8. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (mænd) og alder, 2013 87

Distale faktorer fordelt på køn De distale faktorer er betegnelsen for de bagvedliggende risikofaktorer, som er til stede hos den enkelte person, som har forsøgt at begå selvmord. Som tidligere nævnt er der i alt registreret 97 selvmordsforsøg ved Sønderborg, Haderslev og Aabenraa sygehus for året 2013. Grunden til, at der i nedenstående tabel og figur 9 fremkommer et højere antal end dette (n=112) er, at der under de distale faktorer kan registreres op til to faktorer. Dvs. at der for nogle af de registrerede personer har været flere bagvedliggende risikofaktorer, som kan have haft betydning for, at personen har forsøgt at begå selvmord. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Distal faktor Mænd Kvinder I alt Alkohol/euforiserende stoffer 9 4 13 Psykisk sygdom 17 41 58 Psykiske problemer 4 0 4 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 0 1 1 Barndommen: Incest 1 0 1 Barndommen: Andre problemer 2 3 5 Økonomiske problemer 2 2 4 Livet er hårdt 1 0 1 Sociale problemer 1 3 4 Traumatisk oplevelse 1 0 1 Somatisk sygdom 1 3 4 Ukendt 4 12 16 I alt 43 69 112 Tabel 9. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn, 2013 88

45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Mænd Kvinder Figur 9. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn, 2013 Kvinderne Af tabel 9 og figur 9 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for kvinderne er Psykisk sygdom (n=41). Dvs. at personen er diagnosticeret med en psykisk sygdom, hvilken er en kendt risikofaktor for selvmordsforsøg. Den næst hyppigste distale faktor hos kvinderne er kategorien Ukendt (n=12). Den 3. hyppigste distale faktor for kvindernes vedkommende er kategorien Alkohol og euforiserende stoffer (n=4). Dette betyder, at der ligger et misbrugsproblem til grund for patientens selvmordsforsøg. Mændene Af tabel 9 og figur 9 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for mændene er Psykisk sygdom (n=17), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Den næst hyppigste distale faktor hos mændene er Alkohol og euforiserende stoffer (n=9). Den 3. hyppigste distale faktor for mændenes vedkommende er kategorien Ukendt (n=4) samt Psykiske problemer (n=4). Sidst nævnte registreres, når patienten har det psykisk dårligt, men 89

ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse. Fx: Patienten udviser depressive symptomer, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksemplerne er taget fra journalgennemgang. Distale faktorer fordelt på køn og alder Af tabel og figur 10 og 11 fremgår de registrerede distale faktorer fordelt på køn og alder. Kvinderne Af tabel og figur 10 fremgår det, at de hyppigste distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig blandt kvinderne således, at der i aldersgruppen 10-14 år er registreret Barndommen andre problemer. For de 15-70+ årige er Psykisk sygdom den hyppigst registrerede distale omstændighed. I alderen 60-69 år er der yderligere registreret Økonomiske problemer samt Alkohol/euforiserende stoffer. I alderen 70+ årige er der også registreret Ukendt samt Somatisk sygdom. Mændene Af tabel og figur 11 fremgår det, at de hyppigste distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt mændene: 10-14 årige: Ingen registreringer. 15-19 årige: Barndommen andre problemer. 20-49 årige: Psykisk sygdom. 70+ årige: Psykisk sygdom. 90

For aldersgruppen 50-59 årige er der udover Psykisk sygdom også registreret kategorierne Alkohol/euforiserende stoffer, Psykiske problemer, og Traumatisk oplevelse. For de 60-69 årige er der registreret Psykisk sygdom samt Alkohol og euforiserende stoffer. 91

Kvinder Distal faktor 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Psykisk sygdom 1 11 11 2 8 6 1 1 41 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 0 0 0 0 0 1 0 0 1 Barndommen: Andre problemer 2 1 0 0 0 0 0 0 3 Somatisk sygdom 0 0 2 0 0 0 0 1 3 Sociale problemer 1 0 1 0 1 0 0 0 3 Alkohol/euforiserende stoffer 0 2 0 1 0 0 1 0 4 Økonomiske problemer 0 0 0 0 0 1 1 0 2 Ukendt 0 3 5 0 2 1 0 1 12 I alt 4 17 19 3 11 9 3 3 69 Tabel 10. Distale faktorer fordelt på køn (Kvinder) og alder, 2013 12 10 8 6 4 2 0 Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Kvinder) og alder 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 10. Distale faktorer fordelt på køn (kvinder) og alder, 2013 92

Mænd Distal faktor 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Psykisk sygdom 0 0 4 6 3 1 2 1 17 Psykiske problemer 0 0 3 0 0 1 0 0 4 Livet er hårdt 0 1 0 0 0 0 0 0 1 Traumatisk oplevelse 0 0 0 0 0 1 0 0 1 Sociale problemer 0 0 0 0 1 0 0 0 1 Somatisk sygdom 0 0 0 0 0 0 1 0 1 Barndommen: Incest 0 0 1 0 0 0 0 0 1 Barndommen: Andre problemer 0 2 0 0 0 0 0 0 2 Alkohol/euforiserende stoffer 0 0 2 2 2 1 2 0 9 Økonomiske problemer 0 0 0 0 2 0 0 0 2 Ukendt 0 1 0 1 2 0 0 0 4 I alt 0 4 10 9 10 4 5 1 43 Tabel 11. Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder, 2013 7 6 5 4 3 2 1 0 Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (mænd) og alder 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 11. Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder, 2013 93

Alkohol Alkohol fordelt på køn og alder Nedenstående tabel 12 viser i hvor mange af de registrerede selvmordsforsøg, der har været indtaget alkohol. Hos kvinderne er der indtaget alkohol ved 16 forsøg ud af de i alt 62 selvmordsforsøg. I aldersgrupperne 10-14 år, 30-39 år samt 70+ årige blev der ikke registeret alkoholindtag i forbindelse med selvmordsforsøg. Kvinder Antal 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt genstande 0-4 0 0 0 0 0 0 0 0 0 5-9 0 0 0 0 3 0 1 0 4 10-14 0 2 0 0 1 0 0 0 3 15-19 0 0 1 0 0 0 0 0 1 20-24 0 0 0 0 0 0 0 0 0 25-30 0 0 0 0 0 0 0 0 0 >30 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Ukendt 0 4 1 0 1 1 1 0 8 I alt 0 6 2 0 5 1 2 0 16 Tabel 12. Antal genstande fordelt på køn (kvinder), 2013 Hos mændene er der indtaget alkohol ved 17 forsøg ud af de i alt 35 selvmordsforsøg. Som det fremgår af tabel 13, er der ikke registreret alkoholindtag blandt mænd i alderen 10-19 årige samt de 60-70+ årige. Begge tabeller viser, at det ofte ikke er muligt at få oplyst, hvor mange genstande der er indtaget derfor er der et stort Ukendt antal. 94

Mænd Antal 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt genstande 0-4 0 0 1 0 0 0 0 0 1 5-9 0 0 0 0 0 1 0 0 1 10-14 0 0 0 1 2 0 0 0 3 15-19 0 0 0 1 0 0 0 0 1 20-24 0 0 0 0 0 0 0 0 0 25-30 0 0 0 0 0 0 0 0 0 >30 0 0 0 1 0 0 0 0 1 Ukendt 0 0 3 2 4 1 0 0 10 I alt 0 0 4 5 6 2 0 0 17 Tabel 13. Antal genstande fordelt på køn (mænd), 2013 Medicinforgiftning Anvendelse af medicinpræparater Ved registreringen af selvmordsforsøg registreres ligeledes hvilke medicinpræparater, der er anvendt, hvis metoden er Forgiftning. Tabel 14 og 15 viser de hyppigste medicinpræparater, der er registreret anvendt ved selvmordsforsøg hos kvinder og mænd. I lægemiddelgruppen Paracetamol er følgende præparatnavne registreret: Pamol, Panodil, Pinex, Panodil Zapp. I gruppen Ibuprofen er der registreret følgende medicinnavne: Ibuprofen, Ibumetin, Ipren. I gruppen Opoid er der registreret medicinnavnene: Oxycontin, Morfin, Dolol Retard, Tramadol, Oxycodone, Oxynorm, Tradolan, Petidin. De præparater der er registrerede i gruppen Antipsykotika dækker over præparatnavnene: Truxal, Seroquel, Abilify, Cisordinol, Quetiapin, Risperidon. 95

I gruppen Angstdæmpende er der registreret medicinnavnene: Alprox, I gruppen Antidepressiv er der registreret medicinnavnene: Citalopram, Cipramil Sertralin, Mirtazapin, Venlafaxin, Efexor, Anafranil, Paroxetin, Cymbalta, Maldolgin, Amitryptolin, Tolmin. I gruppen Sedativa/Hypnotika er der registreret medicinnavnene: Imozop, Zopiclone. Som det fremgår af tabel 14, er Paracetamol hyppigst anvendt blandt kvinderne i aldersgruppen 15-19 år. Det er også denne aldersgruppe, hvori de fleste medicinforgiftninger optræder. På baggrund af tabellerne 14 og 15 kan det konstateres, at det både for kvindernes og mændenes vedkommende var det Paracetamol, som hyppigst blev anvendt ved selvmordsforsøg registeret på Sønderborg, Haderslev og Aabenraa sygehus for året 2013. Kvinder Præparatnavn 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt Paracetamol 4 12 11 0 4 2 3 0 36 Ibuprofen 0 3 2 0 2 0 1 0 8 Opoider 0 0 1 0 3 0 0 0 4 Antipsykotika 0 1 5 1 3 1 0 0 11 Angstdæmpende 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Antidepressiv 0 2 1 2 4 2 0 2 13 Sedativa/Hypnotica 0 0 0 0 0 0 1 0 1 Tabel 14. Medicinske præparater fordelt på køn (kvinder) og alder, 2013 Mænd Præparatnavn 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt Paracetamol 0 2 3 1 2 2 1 0 11 Ibuprofen 0 0 2 0 1 0 0 0 3 Opoider 0 0 2 0 0 1 0 0 3 Antipsykotika 0 0 2 1 1 0 1 0 5 Angstdæmpende 0 0 0 0 1 1 0 0 2 Antidepressiv 0 0 0 2 1 2 0 0 5 Sedativa/Hypnotica 0 0 0 0 0 0 2 0 2 Tabel 15. Medicinske præparater fordelt på køn (mænd) og alder, 2013 96

Resultater af registrerede selvmordsforsøg ved Fredericia, Kolding og Vejle sygehus i 2012 Center for Selvmordsforskning har afsluttet beregningerne for registrerede selvmordsforsøg på sygehusene i hhv. Fredericia, Kolding og Vejle for året 2012. Data er indhentet på baggrund af dataudtræk fra Landspatientregistret på kontaktårsagskoden 4 (EUW) samt ICD-10, X60-X84. To medarbejdere fra Center for Selvmordsforskning har via dataudtrækket og journaladgang indhentet oplysninger omkring de enkelte selvmordsforsøg. Beregningerne præsenteres i afsnittene: Antal selvmordsforsøg, Metode, Omstændigheder, Alkohol og Medicinforgiftning. Antal selvmordsforsøg Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Som det fremgår af nedenstående tabel 1 samt figur 1, er antallet af selvmordsforsøg registreret på de ovennævnte sygehuse i 2012 beregnet til i alt 290 forsøg. Forsøgene er endvidere fordelt på aldersgrupper, hvorved det fremgår, at der er flest selvmordsforsøg blandt de 20-29 årige (n=76) og færrest blandt de 10-14 årige (n=1) samt aldersgruppen 70+ årige (n=11). Alder Antal 10-14 år 1 15-19 år 64 20-29 år 76 30-39 år 39 40-49 år 58 50-59 år 25 60-69 år 16 70+ 11 I alt 290 Tabel 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder, 2012 97

Antal selvmordsforsøg fordelt på alder 2012 80 60 40 20 0 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ Antal Figur 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder, 2012 Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Af tabel 2 samt figur 2 fremgår selvmordsforsøgene fordelt på alder og køn. Det samlede antal registrerede selvmordsforsøg blandt mænd er 111. For kvinderne er antallet 179. Således viser opgørelsen, at der er flest kvinder, der har forsøgt at begå selvmord. De største kønsmæssige forskelle i antallet af selvmordsforsøg finder man i aldersgrupperne 15-19 år og 20-29 år. I aldersgruppen 15-19 år ses en markant difference i antal registrerede selvmordsforsøg: 58 selvmordsforsøg blandt kvinder mod 6 selvmordsforsøg blandt mænd. I aldersgruppen 20-29 år udgør antallet af selvmordsforøg blandt kvinder 49 mod 27 selvmordsforsøg blandt mænd. Alder Mænd Kvinder 10-14 år 0 1 15-19 år 6 58 20-29 år 27 49 30-39 år 21 18 40-49 år 31 27 50-59 år 13 12 60-69 år 8 8 70+ 5 6 Tabel 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn, 2012 98

70 60 50 40 30 20 10 0 Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn 2012 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ Mænd Kvinder Figur 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn, 2012 Metode I registreringen af selvmordsforsøg registreres de eller den metode, personer har anvendt i et forsøg på at begå selvmord eller jf. den anvendte definition: hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. Metoderne inddeles i: Forgiftning, Skær eller stik, Hængning, Drukning, Skydning eller Anden metode, herunder bl.a. udspring fra højt sted eller foran kørende objekt. Metode fordelt på alder Af tabel 3 og figur 3 fremgår det, at den hyppigste anvendte metode for alle aldersgrupper er metoden Forgiftning, hvilken dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som fx opløsningsmidler, euforiserende stoffer og CO2. Den anden hyppigste metode er Skær eller stik, hvor personen fx har forsøgt at begå selvmord ved at skære sig i pulsåren ved håndledet. 99

Aldersgrupper Metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Forgiftning 1 54 60 34 52 20 14 10 245 Hængning 0 0 2 1 0 0 0 0 3 Drukning 0 0 1 0 0 0 0 0 1 Skydning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skær eller stik 0 7 12 4 6 4 1 1 35 Anden metode 0 3 1 0 0 1 1 0 6 I alt 1 64 76 39 58 25 16 11 290 Tabel 3. Metode fordelt på alder, 2012 70 60 50 40 30 20 10 0 Metode fordelt på alder 2012 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 3. Metode fordelt på alder, 2012 Kvinder Som det fremgår af tabel 4 og figur 4 er den hyppigst anvendte metode blandt kvinderne Forgiftning (n=149). Den aldersgruppe hvor der er registreret flest selvmordsforsøg ved anvendelse af metoden Forgiftning, er blandt de 15-19-årige (n=49). Den næst hyppigste metode blandt kvinderne er Skær eller stik, som i registreringen hyppigst var at finde i aldersgruppen 20-29 år (n=10) og dernæst 15-19 år (n=7). Ingen kvinder er registreret i kategorierne Hængning, Drukning eller Skydning. 100

Kvinder Metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Forgiftning 1 49 37 15 25 9 7 6 149 Hængning 0 0 1 0 0 0 0 0 1 Drukning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skydning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skær eller stik 0 7 10 3 2 3 1 0 26 Anden metode 0 2 1 0 0 0 0 0 3 I alt 1 58 49 18 27 12 8 6 179 Tabel 4. Metode fordelt på køn (kvinder) og alder, 2012 Metode fordelt på køn (kvinder) og alder 2012 60 50 40 30 20 10 0 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 4. Metode fordelt på køn (kvinder) og alder, 2012 Mænd Som det fremgår af tabel 5 og figur 5, er den hyppigst anvendte metode ved selvmordsforsøg blandt mænd Forgiftning (n=96), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Den næst hyppigste metode blandt mændene er Skær eller stik (n=9), hvilket også er sammenligneligt med resultatet for kvinderne. Mændene adskiller sig fra kvinderne ved metoden Hængning, og Drukning. Disse metoder bliver hyppigere anvendt ved selvmordsforsøg blandt mænd end blandt kvinder. 101

Mænd Metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Forgiftning 0 5 23 19 27 11 7 4 96 Hængning 0 0 1 1 0 0 0 0 2 Drukning 0 0 1 0 0 0 0 0 1 Skydning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skær eller stik 0 0 2 1 4 1 0 1 9 Anden metode 0 1 0 0 0 1 1 0 3 I alt 0 6 27 21 31 13 8 5 111 Tabel 5. Metode fordelt på køn (mænd) og alder, 2012 Metode fordelt på køn (mænd) og alder 2012 30 25 20 15 10 5 0 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 5: Metode fordelt på køn (mænd) og alder, 2012 Omstændigheder Via journaladgang har det været muligt at finde oplysninger omkring den enkeltes situation, og derved mulighed for at opnå et større kendskab til den udløsende faktor for den enkelte persons selvmordsforsøg og de bagvedliggende omstændigheder. Registreringerne af omstændighederne ved selvmordsforsøg er foretaget af to af centrets medarbejdere. Det er på baggrund af disse medarbejderes vurdering af journalmaterialet, samt den pågældende læges lægefaglige vurdering af personen der har forsøgt selvmord, samt personens egne udsagn, at omstændighederne er registreret. Registreringen er således baseret på vurderinger, der er foretaget af flere personer og ikke direkte fra personen, der har forsøgt at begå 102

selvmord, derfor skal eventuelle konklusioner på baggrund af de registrerede omstændigheder drages med forsigtighed og forbehold. På baggrund af kendte risikofaktorer samt Center for Selvmordsforsknings tidligere års registreringer af selvmordsforsøg i det gamle Fyns Amt, er der udarbejdet nedenstående kategorier, som anvendes i registreringen af omstændigheder. Kategorierne anvendes som mulige omstændigheder under både distale- (bagvedliggende) og proximale- (udløsende) faktorer. Herunder fremstilles de anvendte kategorier: Kategorier Ukendt Psykisk sygdom Psykiske problemer Livet er hårdt Brud i forhold Affekt handling Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. Somatisk sygdom Alkohol/euforiserende stoffer Beskrivelse Hvis der af journalmaterialet ikke fremgår nogen oplysning vedr. omstændighederne for selvmordsforsøget. Hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom. Hvis denne fremgår som distal, anskues sygdommen her som en bagvedliggende risikofaktor. Hvis psykisk sygdom fremgår som proximal faktor, er det på baggrund af en beskrivelse i journalen, som direkte beskriver den psykiske sygdom som udløsende faktor. Hvis patienten har det psykisk dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse fx. patienten udviser depressive symptomer, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksempler taget fra journalgennemgang. Denne kategori er meget bred. Ofte vil denne registreres som en proximal faktor frem for distal faktor. Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker: En pause fra det hele. Når et selvmordsforsøg har rod i et opløst parforhold (kæresteforhold/ægteskab). Selvmordsforsøget er sket i affekt. Personen kan ikke redegøre for hvorfor han/hun forsøgte selvmord dette skal udtrykkes eksplicit, et øjebliks uoverskuelighed/en pludselig indskydelse. Når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person. Fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. Hvis patienten angiver, at det er en somatisk lidelse, som er årsagen til, at personen forsøger selvmord. Hvis der ligger et misbrugsproblem til grund for patientens selvmordsforsøg. 103

Økonomiske problemer Sociale problemer Traumatisk oplevelse Arbejds-/skole-/udd.- relationer/problemer Problemer i barndommen (incest) Barndommen: Andre problemer FSH (Familiær selvmordshistorik) Hvis patienten angiver at hans/hendes økonomiske problemer er årsagen til, at personen har forsøgt selvmord. Kategorien dækker i dette projekt fx over: Oplevet mobning, ensomhed, problemer vedr. bopæl. En oplevelse som for patienten har været traumatisk, fx dødsfald, voldtægt, tortur eller vidne til en voldsom hændelse. Hvis patienten angiver problemer med skolen/arbejdet/uddannelsesinstitutionen eller de samarbejdsrelationer som er på de enkelte steder, fx kollegaer, klassekammerater eller lærer, som belastende i sådan en grad, at personen har forsøgt selvmord. Hvis patienten angiver at have været/er udsat for incest i barndommen. Hvis patienten angiver at have oplevet belastende forhold i barndommen. Fx vold i hjemmet eller forældre med alkohol problemer. Forældres skilsmisse. Hvis det fremgår af journalmaterialet, at familiemedlemmer til patienten tidligere har forsøgt eller begået selvmord. Ved distale faktorer er det muligt at registrere op til to faktorer pr. selvmordsforsøg. For proximale faktorer kan der registreres én faktor. Proximale faktorer fordelt på køn De proximale faktorer er betegnelsen for den udløsende faktor for, at personen har forsøgt selvmord. Kvinder Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for kvinderne er Ukendt. Den 2. hyppigste proximale faktor hos kvinderne er kategorien Livet er hårdt. Den 3. hyppigste proximale faktor for kvindernes vedkommende er kategorien Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. 104

Mænd Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for mændene er Ukendt. Den 2. hyppigste proximale faktor hos mændene kategorien Livet er hårdt. Den 3. hyppigste proximale faktor for mændenes vedkommende er Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøget fordelt på køn Proximal faktor Mænd Kvinder I alt Affekt 5 9 14 Arbejds-/skole/udd.-relationer/problemer 1 2 3 Barndommen, andre problemer 0 2 2 Brud i forhold 7 10 17 Livet er hårdt 24 33 57 Psykisk sygdom 6 24 30 Psykiske problemer 3 5 8 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 13 31 44 Sociale problemer 2 7 9 Somatisk sygdom 4 4 8 Traumatisk oplevelse 4 3 7 Ukendt 40 49 83 Økonomiske problemer 2 0 2 I alt 111 179 290 Tabel 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn, 2012 105

60 50 40 30 20 10 0 Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Mænd Kvinder Figur 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn, 2012 Distale faktorer fordelt på køn De distale faktorer er betegnelsen for de bagvedliggende risikofaktorer, som er til stede hos den enkelte person, som har forsøgt at begå selvmord. Som tidligere nævnt er der i alt registreret 290 selvmordsforsøg i 2012. Grunden til at der i nedenstående tabel 7 fremkommer et højere antal end dette er, at der under distale faktorer kan registreres op til to faktorer. Dvs., at der for nogle af de registrerede personer har været flere bagvedliggende risikofaktorer, som kan have haft betydning for, at personen har forsøgt at begå selvmord. Kvinder Af tabel 7 og figur 7 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for kvinderne er Psykisk sygdom (n=109). Dvs., at personen er diagnosticeret med en psykisk sygdom, hvilket er en kendt risikofaktor for selvmordsforsøg. Den 2. hyppigste distale faktor hos kvinderne er kategorien Ukendt (n=34). Den 3. hyppigste distale faktor hos kvinderne er kategorien Sociale problemer (n=14). 106

Mænd Af tabel 7 og figur 7 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for mændene er Psykisk sygdom (n=45), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Den 2. hyppigste distale faktor hos mændene er kategorien Ukendt (n=31). Den 3. hyppigste distale faktor for mændenes vedkommende er kategorien Alkohol/euforiserende stoffer (n=19) der dækker over, at personen har et misbrugsproblem. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Distal faktor Mænd Kvinder I alt Psykisk sygdom 45 109 154 Psykiske problemer 10 12 22 Alkohol/euforiserende stoffer 19 12 31 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 0 2 2 Barndommen: Andre problemer 0 5 5 Barndommen: Incest 1 1 2 Livet er hårdt 6 2 8 Sociale problemer 5 14 19 Traumatisk oplevelse 8 6 14 Somatisk sygdom 2 4 6 Brud i forhold 4 1 5 Arbejds-/skole/udd. -relationer 0 2 2 Ukendt 31 34 65 Økonomiske problemer 2 0 2 I alt 133 204 337 Tabel 7. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn, 2012 107

120 100 80 60 40 20 0 Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Mænd Kvinder Figur 7. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn, 2012 Distale faktorer fordelt på køn og alder Af tabel og figur 8 og 9 fremgår de registrerede distale faktorer fordelt på køn og alder. De angivne kategorier skal ses i relation til det samlede antal registreringer indenfor den enkelte aldersgruppe. Kvinder Tabel 8 og figur 8 viser de hyppigste distale omstændigheder blandt kvinderne: 10-14 årige: Ukendt. 15-69 årige: Psykisk sygdom. 70+ årige: Psykisk sygdom samt Somatisk sygdom. 108

Mænd Tabel 9 og figur 9 viser de hyppigste distale omstændighed blandt mænd: 10-14 årige: ingen registrering. 15-19 årige: Ukendt. 20-69 årige: Psykisk sygdom. 70+ årige: Ukendt. 109

Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (kvinder) og alder Kvinder Distal faktor 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Psykisk sygdom 0 31 30 15 18 7 6 2 109 Psykiske problemer 0 4 4 1 2 1 0 0 12 Alkohol/euforiserende stoffer 0 1 3 0 2 3 3 0 12 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 0 0 0 0 0 1 0 0 1 Barndommen: Andre problemer 0 3 2 0 0 0 0 0 5 Barndommen: Incest 0 0 0 0 0 0 1 0 1 Livet er hårdt 0 0 1 0 1 0 0 0 2 Sociale problemer 0 5 5 0 2 1 0 1 14 Somatisk sygdom 0 0 0 1 1 0 0 2 4 Traumatisk oplevelse 0 1 2 1 1 1 0 0 6 Arbejds-/skole/udd. -relationer 0 1 1 0 0 0 0 0 2 Brud i forhold 0 0 0 0 1 0 0 0 1 Ukendt 1 19 8 1 1 1 2 1 34 Tabel 8. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (kvinder) og alder, 2012 Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (kvinder) og alder 35 30 25 20 15 10 5 0 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 8: Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (kvinder) og alder, 2012 110

Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (mænd) og alder Mænd Distal faktor 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Psykisk sygdom 0 1 9 8 14 9 3 1 45 Psykiske problemer 0 0 5 1 3 0 1 0 10 Alkohol/euforiserende stoffer 0 1 2 6 2 6 0 2 19 Barndommen: Incest 0 0 1 0 0 0 0 0 1 Livet er hårdt 0 0 0 0 6 0 0 0 6 Sociale problemer 0 0 2 1 2 0 0 0 5 Somatisk sygdom 0 0 1 0 1 0 0 0 2 Traumatisk oplevelse 0 0 4 2 1 0 0 1 8 Brud i forhold 0 0 0 1 1 1 1 0 4 Ukendt 0 4 7 5 7 3 3 3 32 Økonomiske problemer 0 0 1 0 1 0 0 0 2 Tabel 9. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (mænd) og alder, 2012 Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (mænd) og alder 16 14 12 10 8 6 4 2 0 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 9: Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (mænd) og alder, 2012 111

Alkohol Alkohol fordelt på køn og alder Nedenstående tabel 10 og 11 viser i hvor mange af de registrerede selvmordsforsøg, der har været indtaget alkohol. Hos kvinderne (tabel 10) er der indtaget alkohol ved 31 forsøg ud af de i alt 179 selvmordsforsøg. Alkoholindtaget er registeret indenfor alle aldersgrupper med undtagelse af de 10-14 årige. Kvinder Antal 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt genstande år år år år år år år 0-4 0 2 1 0 0 0 2 0 5 5-9 0 0 1 1 0 0 0 0 2 10-14 0 0 1 1 1 1 0 0 4 15-19 0 0 2 0 1 0 0 0 3 20-24 0 0 0 0 0 0 0 0 0 25-30 0 0 1 0 1 0 0 0 2 Ukendt 0 0 3 3 5 2 1 1 15 I alt 0 2 9 5 8 3 3 1 31 Tabel 10. Alkohol fordelt på køn (kvinder) og alder, 2012 Tabel 11 viser, at der hos mændene er indtaget alkohol ved 35 forsøg ud af de i alt 111 selvmordsforsøg. Alkoholindtaget er registeret blandt mænd i alderen 15-70+ år. Som begge tabeller viser, er det ofte ikke muligt, at få at vide, hvor mange genstande der er indtaget derfor figurerer Ukendt antal genstande højest hos både mænd og kvinder. 112

Mænd Antal 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt genstande år år år år år år år 0-4 0 0 0 1 1 0 1 0 3 5-9 0 0 1 1 2 0 1 0 5 10-14 0 0 1 1 1 0 0 0 3 15-19 0 1 0 1 0 0 0 0 2 20-24 0 2 0 0 0 0 0 0 2 25-30 0 0 0 0 0 0 0 0 0 >30 0 1 1 0 1 0 0 0 3 Ukendt 0 2 2 5 5 1 1 1 17 I alt 0 6 5 9 10 1 3 1 35 Tabel 11. Alkohol fordelt på mænd og alder, 2012 Medicinforgiftning Anvendelse af medicinpræparater Ved registreringen af selvmordsforsøg registreres ligeledes hvilke medicinpræparater, der er anvendt, hvis metoden er Forgiftning. Tabel 12 og 13 viser de hyppigste medicinpræparater, der er registreret anvendt ved selvmordsforsøg hos kvinder og mænd. De registrerede præparater dækker over medicinen: Paracetamol i denne gruppe er der registreret medicinnavnene: Pamol, Panodil, Pinex, Panodil Zapp, Pinex Retard. I gruppen Ibuprofen er der registreret følgende medicinnavne: Ibuprofen, Ibumetin, Ipren, Burana. I gruppen Opoid er der registreret medicinnavnene: Oxynorm, Contalgin, Mandolgin, Ketogan, Dolol, Tramadol, Dolol Retard, Oxycontin, Oxycodone, Tradolan. 113

De præparater der er registrerede i gruppen Antipsykotika dækker over medicinnavnene: Truxal, Risperdal, Nozinan, Seroquel, Quetiapin, Abilify, Zyprexa, Serdolect. I gruppen Angstdæmpende er der registreret medicinnavnene: Atarax, Alopam, Hexalid, Alprox, Oxabenz, Oxapax, Bromazepam, Lexotan. I gruppen Antidepressiv er der registreret medicinnavnene: Citalopram, Sertralin, Cipramil, Mirtazapin, Venlafaxin, Valdoxan, Efexor, Cipralex, Saroten, Noritren, Cymbalta, Imipramin. I gruppen Sedativa/Hypnotika er der registreret medicinnavnene: Imovane, Imoclone, Stillnoct, Zolpidem,Imozop, circadin, Zopiclone,Nimadorm, Apodorm. Som det fremgår af tabel 12 er Paracetamol det hyppigst anvendte præparat blandt kvinderne i aldersgruppen 15-19 år, som også er den aldersgruppe, hvor de fleste medicinforgiftninger optræder. På baggrund af tabel 12 og 13 kan det konstateres, at det både for mændenes og kvindernes vedkommende er Paracetamol, som er det hyppigst anvendte medicinske præparat ved de registrerede selvmordsforsøg. Blandt mændene er det de 40-49 årige, der er registreret for flest selvmordsforsøg ved anvendelsen af Paracetamol. Kvinder Præparatnavn 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt Paracetamol 1 34 18 7 9 4 5 1 79 Ibuprofen 0 15 3 3 5 2 0 0 28 opoider 0 0 4 3 6 0 1 0 14 Antipsykotika 0 3 9 1 5 1 0 0 19 Angstdæmpende 0 1 2 0 5 1 1 2 12 Antidepressiv 0 2 9 4 3 3 0 0 21 Sedativa/Hypnotica 0 0 3 0 5 3 2 3 16 Tabel 12. Hyppigste anvendte medicinpræparater kvinder, 2012 114

Mænd Præparatnavn 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt Paracetamol 0 4 10 3 14 4 0 2 37 Ibuprofen 0 0 3 1 1 0 0 0 5 opoider 0 0 3 1 1 1 1 0 7 Antipsykotika 0 1 5 15 2 1 0 0 24 Angstdæmpende 0 1 0 1 0 1 1 0 4 Antidepressiv 0 0 3 0 3 2 1 0 9 Sedativa/Hypnotica 0 0 1 0 3 0 2 2 8 Tabel 13. Hyppigste anvendte medicinpræparater mænd, 2012 115

Resultater af registrerede selvmordsforsøg ved Fredericia, Kolding og Vejle sygehus i 2013 Center for Selvmordsforskning har afsluttet beregningerne for registrerede selvmordsforsøg ved Fredericia, Kolding og Vejle sygehus. Data er indhentet på baggrund af dataudtræk fra Landspatientregistret på kontaktårsagskoden 4 (EUW) samt ICD-10, X60-X84. To medarbejdere fra Center for Selvmordsforskning har via dataudtrækket og journaladgang indhentet oplysninger omkring det enkelte selvmordsforsøg. Beregningerne præsenteres i afsnittene: Antal selvmordsforsøg, Metode, Omstændigheder, Alkohol og Medicinforgiftning. Antal selvmordsforsøg Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Som det fremgår af tabel 1 samt figur 1, er antallet af selvmordsforsøg, registreret på de ovennævnte sygehuse, i 2013 beregnet til i alt 226 selvmordsforsøg. Det højeste antal selvmordsforsøg er registreret blandt de 20-29 årige (n=51). Færrest antal selvmordsforsøg finder man i aldersgruppen 10-14 år (n=7). Alder Antal 10-14 år 7 15-19 år 43 20-29 år 51 30-39 år 36 40-49 år 39 50-59 år 23 60-69 år 11 70+ 16 I alt 226 Tabel 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder 2013 116

Antal selvmordsforsøg fordelt på alder 2013 60 50 40 30 20 Antal 10 0 10-14 år15-19 år20-29 år30-39 år40-49 år50-59 år60-69 år 70+ Figur 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder 2013 Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Tabel 2 samt figur 2 viser de registrerede selvmordsforsøg fordelt på alder og køn. Det samlede antal registrerede selvmordsforsøg blandt mænd er 72. For kvinderne er antallet 154. Således er der flest kvinder, der har forsøgt at begå selvmord. Den største kønsmæssige forskel på antallet af selvmordsforsøg finder man i aldersgruppen 20-29 år, hvor der er markant flere selvmordsforsøg blandt kvinder (n=41) end mænd (n=10). I aldersgrupperne 50-59 år finder man, at mændene er registreret for flere selvmordsforsøg end kvinderne, forskellen er 5 selvmordsforsøg mere for mændenes vedkommende. Alder Mænd Kvinder 10-14 år 1 6 15-19 år 7 36 20-29 år 10 41 30-39 år 14 22 40-49 år 15 24 50-59 år 14 9 60-69 år 5 6 70+ 6 10 I alt 72 154 Tabel 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn 2013 117

Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn 2013 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ Mænd Kvinder Figur 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn 2013 Metode I registreringen af selvmordsforsøg registreres de eller den metode, personen har anvendt i et forsøg på at begå selvmord eller jf. den anvendte definition: hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. Metoderne inddeles i: Forgiftning, Skær eller stik, Hængning, Drukning, Skydning eller Anden metode, herunder bl.a. udspring fra højt sted eller foran kørende objekt. Metode fordelt på alder Af tabel 3 og figur 3 fremgår det, at den hyppigste anvendte metode for alle aldersgrupper er metoden Forgiftning, (n=180) hvilken dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som fx opløsningsmidler, euforiserende stoffer og CO2. Den anden hyppigste metode er Skær eller stik (n=32), hvor personen fx har forsøgt selvmord ved at skære sig i pulsåren ved håndledet. 118

Aldersgrupper Metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Forgiftning 7 33 40 33 31 16 10 10 180 Hængning 0 0 2 0 2 2 0 0 6 Drukning 0 1 0 1 0 0 0 0 2 Skydning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skær eller stik 0 7 8 2 5 3 1 6 32 Anden 0 2 1 0 1 2 0 0 6 metode I alt 7 43 51 36 39 23 11 16 226 Tabel 3. Metode fordelt på alder, 2013 Metode fordelt på alder 2013 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 3. Metode fordelt på alder, 2013 Kvinder Som det fremgår af tabel 4 og figur 4 er den hyppigste anvendte metode blandt kvinderne Forgiftning (n=129), hvilken, som tidligere nævnt, dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som eksempelvis opløsningsmidler, euforiserende stoffer samt CO². 119

Der er registreret flest selvmordsforsøg ved anvendelse af metoden Forgiftning blandt de 20-29 årige (n=33). Den næst hyppigste metode blandt kvinderne er Skær eller stik, (n=19) denne metode dækker over, at personerne har forsøgt selvmord med skarpe genstande som fx ved at skære sig ved pulsåren i håndleddet. Ingen kvinder er registreret i kategorierne Drukning, Skydning Hængning eller Anden metode. Kvinder Metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Forgiftning 6 28 33 22 21 7 6 6 129 Hængning 0 0 2 0 1 0 0 0 3 Drukning 0 1 0 0 0 0 0 0 1 Skydning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skær eller stik 0 6 6 0 2 1 0 4 19 Anden 0 1 0 0 0 1 0 0 2 metode I alt 6 36 41 22 24 9 6 10 154 Tabel 4. Metode fordelt på køn (kvinder) og alder, 2013 Metode fordelt på køn (kvinder) og alder 2013 35 30 25 20 15 10 5 0 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 4. Metode fordelt på køn (kvinder) og alder, 2013 120

Mænd Som det fremgår af tabel 5 og figur 5, er den hyppigste anvendte metode ved selvmordsforsøg blandt mænd Forgiftning (n=51), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Den næst hyppigste metode for mændene er Skær eller stik (n=13), hvilket også er sammenligneligt med resultatet for kvinderne. Mænd Metode 10-15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt 14 Forgiftning 1 5 7 11 10 9 4 4 51 Hængning 0 0 0 0 1 2 0 0 3 Drukning 0 0 0 1 0 0 0 0 1 Skydning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skær eller stik 0 1 2 2 3 2 1 2 13 Anden metode 0 1 1 0 1 1 0 0 4 I alt 1 7 10 14 15 14 5 6 72 Tabel 5. Metode fordelt på køn (mænd) og alder 2013 12 10 8 6 4 2 0 Metode fordelt på køn (mænd) og alder 2013 Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 5. Metode fordelt på køn (mænd) og alder 2013 121

Omstændigheder Via journaladgang har der været mulighed for at finde oplysninger omkring den enkeltes situation, og derved mulighed for at opnå et større kendskab til den udløsende faktor for den enkeltes selvmordsforsøg og de bagvedliggende omstændigheder. Registreringerne af omstændighederne ved selvmordsforsøg er foretaget af to af centrets medarbejdere. Det er på baggrund af disse medarbejderes vurdering af journalmaterialet, samt den pågældende læges lægefaglige vurdering af personen der har forsøgt at begå selvmord, samt personens egne udsagn, at omstændighederne er registreret. Registreringen er således baseret på vurderinger, der er foretaget af flere personer og ikke direkte fra personen, der har forsøgt at begå selvmord; derfor skal eventuelle konklusioner på baggrund af de registrerede omstændigheder drages med forsigtighed og forbehold. På baggrund af kendte risikofaktorer samt Center for Selvmordsforsknings tidligere års registrering af selvmordsforsøg i det gamle Fyns Amt, er der udarbejdet nedenstående kategorier, som anvendes i registreringen af omstændigheder. Kategorierne anvendes som mulige omstændigheder under både distale- (bagvedliggende) og proximale- (udløsende) faktorer. Herunder fremstilles de anvendte kategorier: Kategorier Ukendt Psykisk sygdom Psykiske problemer Livet er hårdt Beskrivelse Hvis der af journalmaterialet ikke fremgår nogen oplysning vedr. omstændighederne for selvmordsforsøget. Hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom. Hvis denne fremgår som distal, anskues sygdommen her som en bagvedliggende risikofaktor. Hvis psykisk sygdom fremgår som proximal faktor, er det på baggrund af en beskrivelse i journalen, som direkte beskriver den psykiske sygdom som udløsende faktor. Hvis patienten har det psykisk dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse fx. patienten udviser depressive symptomer, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksempler taget fra journalgennemgang. Denne kategori er meget bred. Ofte vil denne registreres som en proximal faktor frem for distal faktor. Herunder 122

Brud i forhold Affekt handling Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. Somatisk sygdom Alkohol/euforiserende stoffer Økonomiske problemer Sociale problemer Traumatisk oplevelse Arbejds-/skole-/udd.- relationer/problemer Problemer i barndommen (incest) Barndommen: Andre problemer FSH (Familiær selvmordshistorik) registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker: En pause fra det hele. Når et selvmordsforsøg har rod i et opløst parforhold (kæresteforhold/ægteskab). Selvmordsforsøget er sket i affekt. Personen kan ikke redegøre for hvorfor han/hun forsøgte selvmord dette skal udtrykkes eksplicit, et øjebliks uoverskuelighed/en pludselig indskydelse. Når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person. Fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. Hvis patienten angiver, at det er en somatisk lidelse, som er årsagen til, at personen forsøger selvmord. Hvis der ligger et misbrugsproblem til grund for patientens selvmordsforsøg. Hvis patienten angiver at hans/hendes økonomiske problemer er årsagen til, at personen har forsøgt selvmord. Kategorien dækker i dette projekt fx over: Oplevet mobning, ensomhed, problemer vedr. bopæl. En oplevelse som for patienten har været traumatisk, fx dødsfald, voldtægt, tortur eller vidne til en voldsom hændelse. Hvis patienten angiver problemer med skolen/arbejdet/uddannelsesinstitutionen eller de samarbejdsrelationer som er på de enkelte steder, fx kollegaer, klassekammerater eller lærer, som belastende i sådan en grad, at personen har forsøgt selvmord. Hvis patienten angiver at have været/er udsat for incest i barndommen. Hvis patienten angiver at have oplevet belastende forhold i barndommen. Fx vold i hjemmet eller forældre med alkohol problemer. Forældres skilsmisse. Hvis det fremgår af journalmaterialet, at familiemedlemmer til patienten tidligere har forsøgt eller begået selvmord. Ved distale faktorer er det muligt at registrere op til to faktorer pr. selvmordsforsøg. For proximale faktorer kan der registreres én faktor. 123

Proximale faktorer fordelt på køn De proximale faktorer er betegnelsen for den udløsende faktor for, at personen har forsøgt at begå selvmord. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøget fordelt på køn Proximal faktor Mænd Kvinder I alt Affekt 3 8 11 Brud i forhold 11 8 19 Livet er hårdt 7 22 29 Psykiske problemer 0 4 4 Psykisk sygdom 14 39 53 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 6 19 25 Sociale problemer 3 3 6 Somatisk sygdom 2 6 8 Traumatisk oplevelse 4 3 7 Økonomiske problemer 1 1 2 Ukendt 21 41 62 I alt 72 154 226 Tabel 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn, 2013. 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Mænd Kvinder Tabel 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn, 2013. 124

Kvinder Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for kvinderne er Ukendt (n=41). Den næst hyppigste proximale faktor hos kvinderne er Psykisk sygdom (n=39). Hvilket betyder, at patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom, og det fremgår af journalmaterialet, at selvmordsforsøget er en direkte konsekvens af denne. Den 3. hyppigste proximale faktor for kvindernes vedkommende er kategorien Livet er hårdt (n=22). Denne kategori registreres, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker en pause fra det hele. Mændene Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for mændene er Ukendt (n=21). Den næst hyppigste proximale faktor hos mændene er kategorien Psykisk sygdom (n=14). Denne kategori dækker over, at patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom, og det fremgår af journalmaterialet, at selvmordsforsøget er en direkte konsekvens af denne. Den 3. hyppigste proximale faktor for mændenes vedkommende er Brud i forhold (n=11). Denne kategori dækker over, at selvmordsforsøget har rod i et opløst parforhold (kæresteforhold/ægteskab). Proximale faktorer fordelt på køn og alder Af tabellerne og figurerne 7 og 8 fremgår de registrerede proximale faktorer fordelt på køn og alder. 125

Kvinderne Af tabel og figur 7 fremgår det, at de hyppigste proximale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt kvinderne: 10-14 årige: Ukendt. 15-19 årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. 20-29 årige: Psykisk sygdom. 30-39 årige & 40-49 årige: Ukendt. 50-59 årige: Livet er hårdt. 60-69 årige & 70 + årige: Ukendt. Mændene Af tabel og figur 8 fremgår de hyppigste proximale omstændigheder fordelt på køn og alder. De fordeler sig således blandt mændene: 10-14 årige: Ukendt. 15-19 årige: Ukendt, Livet er hårdt & Affekt. 20-29årige: Ukendt. 30-39 årige: Skænderi/uoverensstemmelse med nær person. 40-49 årige: Ukendt. 50-59 årige: Psykisk sygdom. 60-69 årige: Ukendt. 126

70+ årige: Psykisk sygdom, Affekt, Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person, Brud i forhold & Ukendt. 127

Kvinder Proximal faktor 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Affekt 0 2 1 1 2 2 0 0 8 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 1 8 3 4 3 0 0 0 19 Psykisk sygdom 0 7 17 6 4 2 1 2 39 Brud i forhold 0 2 2 2 2 0 0 0 8 Livet er hårdt 0 6 6 2 3 3 0 2 22 Somatisk sygdom 0 0 0 0 2 1 2 1 6 Sociale problemer 0 1 0 0 2 0 0 0 3 Traumatisk oplevelse 0 1 1 0 0 0 1 0 3 Psykiske problemer 0 2 2 0 0 0 0 0 4 Økonomiske problemer 0 0 1 0 0 0 0 0 1 Ukendt 5 7 8 7 6 1 2 5 41 I alt 6 36 41 22 24 9 6 10 154 Tabel 7. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (kvinder) og alder 2013. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Kvinder) og alder 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Figur7. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (kvinder) og alder 2013. 128

Mænd Proximal faktor 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Affekt 0 2 0 0 0 0 0 1 3 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 0 0 0 3 1 0 1 1 6 Psykisk sygdom 0 0 2 6 0 5 0 1 14 Brud i forhold 0 0 3 2 3 2 0 1 11 Livet er hårdt 0 2 0 1 2 2 0 0 7 Somatisk sygdom 0 0 0 0 0 0 1 1 2 Sociale problemer 0 0 0 0 3 0 0 0 3 Traumatisk oplevelse 0 1 0 1 1 1 0 0 4 Økonomiske problemer 0 0 1 0 0 0 0 0 1 Ukendt 1 2 4 1 5 4 3 1 21 I alt 1 7 10 14 15 14 5 6 72 Tabel 8. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på mænd og alder 2013. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Mænd) og alder 7 6 5 4 3 2 1 0 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 8. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (mænd) og alder 2013 129

Distale faktorer fordelt på køn De distale faktorer er betegnelsen for de bagvedliggende risikofaktorer, som er til stede hos den enkelte person, der har forsøgt at begå selvmord. Som tidligere nævnt er der i alt registreret 226 selvmordsforsøg i 2013. Grunden til, at der i nedenstående tabel og figur 9 fremkommer et højere antal end dette er, at der under de distale faktorer kan registreres op til to faktorer. Dvs., at der for nogle af de registrerede personer har været flere bagvedliggende risikofaktorer, som kan have haft betydning for, at personen har forsøgt at begå selvmord. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Distal faktor Mænd Kvinder I alt Psykisk sygdom 36 77 113 Psykiske problemer 2 7 9 FSH (Familiær selvmords historik) 0 1 1 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 2 4 6 Barndommen: Andre problemer 1 4 5 Livet er hårdt 5 4 9 Sociale problemer 1 4 5 Traumatisk oplevelse 1 2 3 Somatisk sygdom 5 4 9 Brud i forhold 0 4 4 Arbejds-/skole/udd. -relationer 0 1 1 Alkohol 8 2 10 Ukendt 23 50 73 I alt 84 164 248 Tabel 9. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn 2013 130

90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Mænd Kvinder Figur 9. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn 2013 Kvinderne Af tabel 9 og figur 9 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for kvinderne er Psykisk sygdom (n=77). Dvs., at personen er diagnosticeret med en psykisk sygdom, hvilken er en kendt risikofaktor for selvmordsforsøg. Den næst hyppigste distale faktor hos kvinderne er kategorien Ukendt (n=50). Den 3. hyppigste distale faktor for kvindernes vedkommende er kategorien Psykiske problemer (n=7). Dette er registreret, når patienten har det psykisk dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse fx.: patienten udviser depressive symptomer, er depressiv, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksemplerne taget fra journalgennemgang. Mændene Af tabel 9 og figur 9 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for mændene er Psykisk sygdom (n=36), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Den næst hyppigste distale faktor hos mændene er kategorien Ukendt (n=23). 131

Den 3. hyppigste distale faktor for mændenes vedkommende er kategorien Alkohol og euforiserende stoffer (n=8), således er der registreret, at der ligger et misbrugsproblem til grund for patientens selvmordsforsøg. Distale faktorer fordelt på køn og alder Af tabel og figur 10 og 11 fremgår de registrerede distale faktorer fordelt på køn og alder. Kvinderne Af tabel og figur 10 fremgår det, at de distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt kvinderne, at der i aldersgrupperne 10-19 år hyppigst er registreret Ukendt. For de resterende aldersgrupper er Psykisk sygdom den hyppigst registrerede distale omstændighed. Mændene Af tabel og figur 11 fremgår det, at de hyppigste distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt mændene: I aldersgrupperne fra 10-70+ årige er der registret Psykisk sygdom som hyppigste distale omstændighed. I aldersgrupperne 50-69 årige optræder Ukendt også som hyppig distal omstændighed. 132

Kvinder Distal faktor 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Arbejds-/skole/udd. -relationer 0 1 0 0 0 0 0 0 1 Psykisk sygdom 0 12 29 14 9 5 4 4 77 Psykiske problemer 0 2 2 0 1 0 0 2 7 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 0 2 0 1 1 0 0 0 4 FSH (Familiær selvmords historik) 0 0 1 0 0 0 0 0 1 Barndommen: Andre problemer 0 4 0 0 0 0 0 0 4 Brud i forhold 0 0 0 0 2 2 0 0 4 Livet er hårdt 0 0 0 1 1 1 1 0 4 Somatisk sygdom 0 0 0 0 2 1 0 1 4 Sociale problemer 0 1 1 0 1 1 0 0 4 Traumatisk oplevelse 0 0 1 0 1 0 0 0 2 Alkohol/euforiserende stoffer 0 1 0 0 0 0 1 0 2 Ukendt 1 14 9 8 8 1 1 3 45 I alt 1 37 43 24 26 11 7 10 159 Tabel 10. Distale faktorer fordelt på køn (Kvinder) og alder, 2013 35 30 25 20 15 10 5 0 Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Kvinder) og alder 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 10. Distale faktorer fordelt på køn (kvinder) og alder, 2013 133

Mænd Distal faktor 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Psykisk sygdom 1 3 5 8 8 6 2 3 36 Psykiske problemer 0 0 1 0 1 0 0 0 2 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 0 1 1 0 0 0 0 0 2 Livet er hårdt 0 1 1 1 0 1 0 1 5 Traumatisk oplevelse 0 0 0 1 0 0 0 0 1 Sociale problemer 0 0 0 1 0 0 0 0 1 Somatisk sygdom 0 0 0 0 1 2 1 1 5 Barndommen: Andre problemer 0 0 0 1 0 0 0 0 1 Alkohol/euforiserende stoffer 0 1 1 2 3 1 0 0 8 Ukendt 0 2 2 4 5 6 2 2 23 I alt 1 8 11 18 18 16 5 7 84 Tabel 11. Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder, 2013 Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (mænd) og alder 9 10-14 8 7 15-19 6 5 20-29 4 3 2 30-39 1 0 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 11. Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder, 2013 134

Alkohol Alkohol fordelt på køn og alder Nedenstående tabel 12 viser i hvor mange af de registrerede selvmordsforsøg, der har været indtaget alkohol. Hos kvinderne er der indtaget alkohol ved 25 forsøg ud af de i alt 154 selvmordsforsøg. I aldersgrupperne 10-14 år samt 70+ årige blev der ikke registeret alkoholindtag i forbindelse med selvmordsforsøg. Kvinder Antal genstande 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt 0-4 0 0 0 0 0 0 1 0 1 5-9 0 0 1 0 1 1 0 0 3 10-14 0 0 1 1 2 1 0 0 5 15-19 0 0 0 2 0 0 0 1 3 20-24 0 0 0 0 0 0 0 0 0 25-30 0 0 0 0 1 0 0 0 1 >30 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Ukendt 0 1 3 4 5 0 0 1 14 I alt 0 1 5 7 9 2 1 0 25 Tabel 12. Antal genstande fordelt på kvinder, 2013 Hos mændene er der indtaget alkohol ved 21 forsøg ud af de i alt 72 selvmordsforsøg. Som det fremgår af tabel 13, er der ikke registreret alkoholindtag blandt mænd i alderen 10-14 årige samt de 70+ årige. Det høje antal Ukendt er udtryk for, at det ikke altid er muligt, at få at vide hvor meget patienten har fået at drikke. Patienten ønsker måske ikke at fortælle det, eller patienten kan være ude af stand til at besvare spørgsmålet. 135

Mænd Antal genstande 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt 0-4 0 0 0 0 0 0 0 0 0 5-9 0 0 1 2 2 0 0 0 5 10-14 0 0 0 0 0 1 0 0 1 15-19 0 0 0 0 0 0 0 0 0 20-24 0 0 0 0 0 0 0 0 0 25-30 0 0 0 0 2 1 0 0 3 >30 0 0 0 0 1 0 0 0 1 Ukendt 0 1 2 2 2 2 2 1 12 I alt 0 1 3 4 7 4 2 0 21 Tabel 13. Antal genstande fordelt på mænd, 2013 Medicinforgiftning Anvendelse af medicinpræparater Ved registrering af selvmordsforsøg registreres ligeledes hvilke medicinpræparater, der er anvendt, hvis metoden er Forgiftning. Tabel 14 og 15 viser de hyppigste medicinpræparater, der er registreret anvendt ved selvmordsforsøg hos kvinder og mænd De registrerede præparater dækker over medicinen: Paracetamol i denne gruppe er der registreret medicinnavnene: Pamol, Panodil, Pinex. I gruppen Ibuprofen er der registreret følgende medicinnavne: Ibuprofen, Ibumetin, Ipren, Burana. I gruppen Opoid er der registreret medicinnavnene: Oxycontin, Morfin, Ketogan, Dolol Retard, Tramadol, Oxynorm, Tradolan, Petidin, Mandolgin, Dolol. 136

De præparater, der er registrerede i gruppen Antipsykotikum, dækker over medicinnavnene: Truxal, Seroquel, Zeldox, Cisordinol, Quetiapin, Risperdal, Clozapine, Leponex, Solian, Litarex, Serdolect, Risperidon. I gruppen Angstdæmpende er der registreret medicinnavnene: Alprax, Risolid, Alopam, Stesolid, Diazepam, Oxapax, Alprox, Oxacepam. I gruppen Antidepressiv er der registreret medicinnavnene: Citalopram, Cipralex, Sertralin, Mirtazapin, Venlafaxin, Valdoxan, Efexor, Xeristar, Saroten Retard. I gruppen Sedativa/Hypnotika er der registreret medicinnavnene: Imovane, Imoclone, Imozop, Zopiclone, Nitrazepam, Zonoct, Halcion. Som det fremgår af tabel 14 er Paracetamol det hyppigst anvendte præparat blandt kvinderne og hyppigst i aldersgruppen 15-19 år. Det er også i denne aldersgruppe, hvor man finder flest medicinforgiftninger. På baggrund af tabellerne 14 og 15 kan det konstateres, at det både for kvindernes og mændenes vedkommende er Paracetamol, der er det mest anvendte medicinske præparat ved selvmordsforsøg registeret hos de omhandlende sygehuse. Kvinder Præparatnavn 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt Paracetamol 4 19 14 11 5 3 0 1 57 Ibuprofen 0 11 6 5 7 0 0 0 29 opoider 0 0 1 3 5 1 3 0 13 Antipsykotika 0 1 9 10 4 0 0 3 27 Angstdæmpende 0 0 1 0 2 0 0 0 3 Antidepressiv 0 0 8 6 4 1 1 5 25 Sedativa/Hypnotica 0 0 0 2 3 1 1 2 9 Tabel 14. Medicinske præparater fordelt på kvinder og alder 2013 137

Mænd Præparatnavn 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt Paracetamol 0 1 4 4 6 3 1 1 20 Ibuprofen 0 2 3 2 1 2 0 0 10 opoider 0 3 1 1 2 1 0 0 8 Antipsykotika 1 1 0 0 2 0 0 0 4 Angstdæmpende 0 0 0 0 3 3 2 0 8 Antidepressiv 0 0 0 3 0 0 0 0 3 Sedativa/Hypnotica 0 0 0 0 1 1 2 2 6 Tabel 15. Medicinske præparater fordelt på mænd og alder 2013 138

Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2012 for Region Sjælland Center for Selvmordsforskning har afsluttet beregningerne for registrerede selvmordsforsøg i Region Sjælland for året 2012. Data er indhentet på baggrund af dataudtræk fra Landspatientregistret på kontaktårsagskoden 4 (EUW). To medarbejdere fra Center for Selvmordsforskning har via dataudtrækket og journaladgang indhentet oplysninger omkring det enkelte selvmordsforsøg. Beregningerne præsenteres i afsnittene: Antal selvmordsforsøg, Metode, Omstændigheder, Alkohol og Medicinforgiftning. Antal selvmordsforsøg Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Som det fremgår af nedenstående tabel 1 samt figur 1, er antallet af selvmordsforsøg registreret i Region Sjælland i 2012 beregnet til i alt: 229 selvmordsforsøg. Det højeste antal selvmordsforsøg er registreret blandt de 15-19 årige. Færrest antal selvmordsforsøg finder man i aldersgruppen 70+ her er antallet 7. Alder Antal 10-14 år 16 15-19 år 60 20-29 år 45 30-39 år 33 40-49 år 37 50-59 år 18 60-69 år 13 70+ 7 I alt 229 Tabel 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Region Sjælland 2012 139

Antal Region Sjælland 2012 70 60 50 40 30 Antal 20 10 0 10-14 år15-19 år20-29 år30-39 år40-49 år50-59 år60-69 år 70+ Figur 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Region Sjælland 2012 Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Nedenstående tabel 2 samt figur 2 viser de registrerede selvmordsforsøg fordelt på alder og køn. Det samlede antal registrerede selvmordsforsøg blandt mænd er: 64. For kvinderne er tallet: 165. Således er der flest kvinder, der har forsøgt selvmord. Den største kønsmæssige forskel på antallet af selvmordsforsøg, finder man i aldersgruppen 15-19 år, hvor der her er markant flere selvmordsforsøg blandt kvinder (n=55) end mænd (n=11). I aldersgrupperne 60-69 år finder man, at mændene er registreret for flere selvmordsforsøg end kvinderne, dog er differencen ikke stor. (n=9). Ligeledes ses en mindre difference ved de 30-39 årige samt de 50-59 årige mænd og kvinder, hvor det også her er mændene der tegner sig for flest selvmordsforsøg. Alder Mænd Kvinder 10-14 år 1 15 15-19 år 5 55 20-29 år 10 35 30-39 år 18 15 40-49 år 8 29 50-59 år 10 8 60-69 år 11 2 70+ 1 6 I alt 64 165 Tabel 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Region Sjælland 2012 140

Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn 2012 60 50 40 30 Mænd Kvinder 20 10 0 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ Figur 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Region Sjælland 2012 Metode I registreringen af selvmordsforsøg registreres de eller den metode, personerne har anvendt i et forsøg på at tage deres eget liv eller jf. den anvendte definition: hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. Metoderne inddeles i: Forgiftning, Skær eller stik, Hængning, Drukning, Skydning eller Anden metode, herunder bl.a. udspring fra højt sted eller foran kørende objekt. Metode fordelt på alder Af tabel og figur 3, fremgår det, at den hyppigst anvendte metode for alle aldersgrupper er metoden Forgiftning, hvilken dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som fx opløsningsmidler, euforiserende stoffer og CO2 (n=184). Den anden hyppigste metode er Skær eller stik, hvor personen fx har forsøgt selvmord ved at skære sig i pulsåren ved håndledet (n=29). 141

Aldersgrupper Metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Forgiftning 16 52 30 26 31 16 10 3 184 Hængning 0 1 4 2 1 1 0 0 9 Drukning 0 0 1 0 0 0 0 0 1 Skydning 0 0 1 0 0 0 0 0 1 Skær eller stik 0 5 8 4 4 1 3 4 29 Anden metode 0 2 1 1 1 0 0 0 5 I alt 16 60 45 33 37 18 13 7 229 Tabel 3. Metode fordelt på alder Region Sjælland 2012 Metode fordelt på alder 2012 60 50 40 30 20 10 Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode 0 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 3. Metode fordelt på alder Region Sjælland 2012 Kvinder Som det fremgår af tabel 4 og figur 4 er den hyppigst anvendte metode blandt kvinderne Forgiftning (n=139), hvilket dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som eksempelvis opløsningsmidler, euforiserende stoffer samt CO². Den aldersgruppe, hvor der er registreret flest selvmordsforsøg ved anvendelse af metoden forgiftning, er blandt de 15-19 årige. Den næst hyppigste metode blandt kvinderne er Skær eller stik (n=19), denne metode dækker over, at personerne har forsøgt selvmord med skarpe genstande som fx ved at skære sig ved pulsåren i håndleddet. Ingen kvinder er registreret i kategorierne Drukning, Skydning. Til 142

gengæld er der registreret 4 selvmordsforsøg under kategorien Hængning, hvilket ikke er en typisk anvendt metode blandt kvinder. Kvinder Metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Forgiftning 15 47 26 12 26 8 2 3 139 Hængning 0 1 3 0 0 0 0 0 4 Drukning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skydning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skær eller stik 0 5 5 3 3 0 0 3 19 Anden metode 0 2 1 0 0 0 0 0 3 I alt 15 55 35 15 29 8 2 6 165 Tabel 4. Metode fordelt på køn og alder Region Sjælland 2012 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Metode fordelt på køn (kvinder) og alder 2012 Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 4. Metode fordelt på køn og alder Region Sjælland 2012 Mænd Som det fremgår af tabel 5 og figur 5, er den hyppigst anvendte metode ved selvmordsforsøg blandt mænd Forgiftning (n=45), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Den næst hyppigste metode for mændene er Skær eller stik (n=10), hvilket også er sammenligneligt med resultatet for kvinderne. Der hvor mændene adskiller sig fra kvinderne er 143

ved metoden Skydning og Drukning under hvilken to selvmordsforsøg er registreret Hvorimod der ingen kvinder var registreret i disse kategorier. Mænd Metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Forgiftning 1 5 4 14 5 8 8 0 45 Hængning 0 0 1 2 1 1 0 0 5 Drukning 0 0 1 0 0 0 0 0 1 Skydning 0 0 1 0 0 0 0 0 1 Skær eller stik 0 0 3 1 1 1 3 1 10 Anden 0 0 0 1 1 0 0 0 2 metode I alt 1 5 10 18 8 10 11 1 64 Tabel 5. Metode fordelt på køn og alder Region Sjælland 2012 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Metode fordelt på køn (mænd) og alder 2012 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 5. Metode fordelt på køn og alder Region Sjælland 2012 Omstændigheder Via journaladgang har der været mulighed for at finde oplysninger omkring den enkeltes situation, og derved mulighed for at opnå et større kendskab til den udløsende faktor for den enkeltes selvmordsforsøg og de bagvedliggende omstændigheder. 144

Registreringerne af omstændighederne ved selvmordsforsøg er foretaget af to af centrets medarbejdere. Det er på baggrund af disse medarbejderes vurdering af journalmaterialet, samt den pågældende læges lægefaglige vurdering af personen der har forsøgt selvmord, samt personens egne udsagn, at omstændighederne er registreret. Registreringen er således baseret på vurderinger, der er foretaget af flere personer og ikke direkte fra personen, der har forsøgt selvmord; derfor skal eventuelle konklusioner på baggrund af de registrerede omstændigheder drages med forsigtighed og forbehold. På baggrund af kendte risikofaktorer samt Center for Selvmordsforsknings tidligere års registrering af selvmordsforsøg i det gamle Fyns Amt, er der udarbejdet nedenstående kategorier, som anvendes i registreringen af omstændigheder. Kategorierne anvendes som mulige omstændigheder under både Distale- (bagvedliggende) og Proximale- (udløsende) faktorer. Nedenstående skema adskiller sig fra de foregående ved tilføjelse af to ekstra kategorier. Dette er gældende for dataindsamling i Region Sjælland. Herunder fremstilles de anvendte kategorier: Kategorier Ukendt Psykisk sygdom Psykiske problemer Livet er hårdt Brud i forhold Affekt handling Beskrivelse Hvis der af journalmaterialet ikke fremgår nogen oplysning vedr. omstændighederne for selvmordsforsøget. Hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom. Hvis denne fremgår som distal, anskues sygdommen her som en bagvedliggende risikofaktor. Hvis psykisk sygdom fremgår som proximal faktor, er det på baggrund af en beskrivelse i journalen, som direkte beskriver den psykiske sygdom som udløsende faktor. Hvis patienten har det psykisk dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse fx. patienten udviser depressive symptomer, er depressiv, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksempler taget fra journalgennemgang. Denne kategori er meget bred. Ofte vil denne registreres som en proximal faktor frem for distal faktor. Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker: En pause fra det hele. Når et selvmordsforsøg har rod i et opløst parforhold (kæresteforhold/ægteskab). Selvmordsforsøget er sket i affekt. Personen kan ikke redegøre for hvorfor han/hun forsøgte selvmord dette skal udtrykkes eksplicit, et øjebliks uoverskuelighed/en pludselig indskydelse. 145

Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. Somatisk sygdom Alkohol/euforiserende stoffer Økonomiske problemer Sociale problemer Traumatisk oplevelse Arbejds-/skole-/udd.- relationer/problemer Problemer i barndommen (incest) Barndommen: Andre problemer FSH (Familiær selvmordshistorik) Kærestevold Forældres skilsmisse Når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person. Fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. Hvis patienten angiver, at det er en somatisk lidelse, som er årsagen til, at personen forsøger selvmord. Hvis der ligger et misbrugsproblem til grund for patientens selvmordsforsøg. Hvis patienten angiver at hans/hendes økonomiske problemer er årsagen til, at personen har forsøgt selvmord. Kategorien dækker i dette projekt fx over: Oplevet mobning, ensomhed, problemer vedr. bopæl. En oplevelse som for patienten har været traumatisk, fx dødsfald, voldtægt, tortur eller vidne til en voldsom hændelse. Hvis patienten angiver problemer med skolen/arbejdet/uddannelsesinstitutionen eller de samarbejdsrelationer som er på de enkelte steder, fx kollegaer, klassekammerater eller lærer, som belastende i sådan en grad, at personen har forsøgt selvmord. Hvis patienten angiver at have været/er udsat for incest i barndommen. Hvis patienten angiver at have oplevet belastende forhold i barndommen. Fx vold i hjemmet eller forældre med alkohol problemer. Hvis det fremgår af journalmaterialet, at familiemedlemmer til patienten tidligere har forsøgt eller begået selvmord. Hvis selvmordsforsøget er udløst af vold fra kæreste/samlever/ægtefælle. Hvis patienten angiver at selvmordsforsøget er udløst af forældres skilsmisse, eller hvis skilsmissen påvirker patienten i en sådan grad, at det kan betegnes som en bagvedliggende omstændighed. Ved distale faktorer er det muligt at registrere op til to faktorer pr. selvmordsforsøg. For proximale faktorer kan der registreres én faktor. Proximale faktorer fordelt på køn De proximale faktorer er betegnelsen for den udløsende faktor for, at personen har forsøgt selvmord. 146

Kvinder Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for kvinderne er Psykisk sygdom (n=36). Hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom og det fremgår af journalmaterialet at selvmordsforsøget er en direkte konsekvens af denne, registreres den proximale faktor som Psykisk sygdom. Den næst hyppigste proximale faktor hos kvinderne er Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person (n=32). Denne kategori dækker over, når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person, fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. Den 3. hyppigste proximale faktor for kvindernes vedkommende er kategorien Ukendt (n=28). Kategorien Ukendt anvendes hvis der af journalmaterialet ikke fremgår nogen oplysning vedr. omstændighederne for selvmordsforsøget. Mændene Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for mændene er Psykisk sygdom (n=16) samt Ukendt (n=16). Hvis Psykisk sygdom fremgår som distal, anskues sygdommen her som en bagvedliggende risikofaktor. Hvis psykisk sygdom fremgår som proximal faktor, er det på baggrund af en beskrivelse i journalen, som direkte beskriver den psykiske sygdom som udløsende faktor. Kategorien Ukendt anvendes hvis der af journalmaterialet ikke fremgår nogen oplysning vedr. omstændighederne for selvmordsforsøget. Den næst hyppigste proximale faktor hos mændene er kategorien Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person (n=12). Denne kategori dækker bl.a. over: Når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person. Fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. 147

Den 3. hyppigste proximale faktor for mændenes vedkommende er under kategorien Livet er hårdt (n=8). Denne kategori er meget bred, og ofte vil denne registreres som en proximal faktor frem for distal faktor. Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker: En pause fra det hele. Proximal (udløsende) faktor registreret ved selvmordsforsøget fordelt på køn Proximal faktor Mænd Kvinder I alt Affekt 1 4 5 Arbejds-/skole/udd.-relationer/problemer 0 4 4 Barndommen, andre problemer 1 7 8 Brud i forhold 5 10 15 Livet er hårdt 8 20 28 Psykiske problemer 1 9 10 Psykisk sygdom 16 36 52 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 12 32 44 Sociale problemer 2 9 11 Somatisk sygdom 0 1 1 Traumatisk oplevelse 1 2 3 Ukendt 16 28 44 Barndommen: Incest 0 1 1 Alkohol 0 2 2 Økonomiske problemer 1 0 1 I alt 64 165 229 Tabel 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Sjælland 2012 148

40 35 30 25 20 15 10 5 0 Proximal (udløsende) faktorer registreret ved selvmordsforsøg Mænd Kvinder Figur 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg i Region Sjælland 2012 Proxsimale faktorer fordelt på køn og alder Af tabellerne og figurerne 7 og 8 fremgår de registrerede proximale faktorer fordelt på køn og alder. Kvinderne Af tabel og figur 7 fremgår det, at de hyppigste proximale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt kvinderne: 10-14 årige: Ukendt & Barndommen andre problemer. 15-19 årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. 20-29 årige: Psykisk sygdom. 30-39 årige: Psykisk sygdom. 40-49 årige: Psykisk sygdom. 50 59 årige: Psykiske problemer. 60-69 årige: Barndommen, andre problemer. 70 +: Barndommen andre problemer & Livet er hårdt. 149

Kvinder Proximal faktor 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Affekt 0 0 1 0 2 1 0 0 4 Arbejds-/skole/udd.-relationer/problemer 2 1 0 1 0 0 0 0 4 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 1 16 6 4 3 1 0 1 32 Psykisk sygdom 2 9 10 5 10 0 0 0 36 Brud i forhold 0 3 3 0 3 1 0 0 10 Livet er hårdt 2 9 2 2 2 1 0 2 20 Somatisk sygdom 0 0 0 0 1 0 0 0 1 Sociale problemer 2 2 2 1 1 1 0 0 9 Traumatisk oplevelse 0 0 1 0 0 0 0 1 2 Psykiske problemer 0 5 1 0 1 2 0 0 9 Økonomiske problemer 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Ukendt 3 10 7 2 5 1 0 0 28 Barndommen: Andre problemer 3 0 0 0 0 0 2 2 7 Alkohol 0 0 1 0 1 0 0 0 2 Barndommen: Incest 0 0 1 0 0 0 0 0 1 I alt 15 55 35 15 29 8 2 6 165 Tabel 7. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på kvinder og alder, Region Sjælland 2012. 150

60 50 40 30 20 10 0 Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Figur7. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på kvinder og alder, Region Sjælland 2012. Mændene Af tabel og figur 8 fremgår de hyppigste proximale omstændigheder fordelt på køn og alder. Fordelingen ser således ud blandt mændene: 10-14 årige: Barndommen andre problemer. 15-19 årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. 20-29årige: Psykisk sygdom. 30-39 årige: Ukendt. 40-49 årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person & Livet er hårdt & Ukendt. 50-59 årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person & Ukendt. 60-69 årige: Psykisk sygdom 70+: Psykiske problemer. 151

Mænd Proximal faktor 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Affekt 0 0 0 0 1 0 0 0 1 Arbejds-/skole/udd.-relationer/problemer 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 0 3 1 3 2 3 0 0 12 Psykisk sygdom 0 0 5 1 0 3 7 0 16 Brud i forhold 0 0 1 3 1 0 0 0 5 Livet er hårdt 0 2 0 2 2 0 2 0 8 Somatisk sygdom 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Sociale problemer 0 0 0 2 0 0 0 0 2 Traumatisk oplevelse 0 0 0 1 0 0 0 0 1 Psykiske problemer 0 0 0 0 0 0 0 1 1 Økonomiske problemer 0 0 0 0 0 1 0 0 1 Ukendt 0 0 3 6 2 3 2 0 16 Barndommen: Andre problemer 1 0 0 0 0 0 0 0 1 I alt 1 5 10 18 8 10 11 1 64 Tabel 8. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på mænd og alder, Region Sjælland 2012. 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 8. Proximale faktorer fordelt på mænd og alder Region Sjælland 2012. 152

Distale faktorer fordelt på køn De distale faktorer er betegnelsen for de bagvedliggende risikofaktorer, som er til stede hos den enkelte person, som har forsøgt selvmord. Som tidligere nævnt er der i alt registreret 229 selvmordsforsøg i Region Sjælland. Grunden til, at der i nedenstående tabel 9 fremkommer et højere antal end dette er, at der under de distale faktorer kan registreres op til to faktorer. Dvs., at der for nogle af de registrerede personer har været flere bagvedliggende risikofaktorer, som kan have haft betydning for, at personen har forsøgt selvmord. Distal faktor registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Distal faktor Mænd Kvinder I alt Psykisk sygdom 28 91 119 Psykiske problemer 6 20 26 FSH (Familiær selvmords historik) 0 0 0 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 4 6 10 Barndommen: Andre problemer 0 4 4 Økonomiske problemer 3 2 5 Livet er hårdt 9 3 12 Sociale problemer 6 17 23 Traumatisk oplevelse 2 5 7 Somatisk sygdom 2 1 3 Brud i forhold 4 3 7 Arbejds-/skole/udd. -relationer 0 3 3 Ukendt 10 27 37 Alkohol 18 21 39 Barndommen: Incest 0 3 3 Forældres skilsmisse 0 2 2 I alt 92 208 300 Tabel 9. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Sjælland 2012. 153

Distal faktor registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Mænd Kvinder Figur 9. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Sjælland 2012. Kvinderne Af tabel 9 og figur 9 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for kvinderne er Psykisk sygdom (n=91). Dvs. at personen er diagnosticeret med en psykisk sygdom, hvilken er en kendt risikofaktor for selvmordsforsøg. Den næst hyppigste distale faktor hos kvinderne er kategorien Ukendt (n=27). Den 3. hyppigste distale faktor for kvindernes vedkommende er Alkohol (n=21). Dvs. at der ligger et misbrugsproblem til grund for patientens selvmordsforsøg. Mændene Af tabel 9 og figur 9 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for mændene er Psykisk sygdom (n=28), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Den næst hyppigste distale faktor hos mændene er kategorien Alkohol (n=18). Dvs. at der ligger et misbrugsproblem til grund for patientens selvmordsforsøg. 154

Den 3. hyppigste distale faktor for mændenes vedkommende er kategorien Ukendt (n=10). Distale faktorer fordelt på køn og alder Af tabel og figur 8 og 9 fremgår de registrerede distale faktorer fordelt på køn og alder. Kvinderne Af tabel og figur 10 fremgår det, at de hyppigste distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt kvinderne: 10-14 -, 15-19-, 20-29-, 30-39-, 40-49- årige: Psykisk sygdom. 50-59 årige: Ukendt. 60-69 årige: Psykisk sygdom & Alkohol 70 +: Alkohol. Mændene Af tabel og figur 11 fremgår det, at de hyppigste distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt mændene: 10-14 årige: Psykisk sygdom. 15-19 årige: Ukendt. 20-29 årige: Psykisk sygdom. 30-39 & 40-49 årige: Alkohol. 50-59 & 60-69 -årige: Psykisk sygdom. 70+: Alkohol. 155

Kvinder Distal faktor 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Psykisk sygdom 5 22 26 12 20 2 2 2 91 Psykiske problemer 4 11 2 1 0 1 0 1 20 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 0 3 2 0 1 0 0 0 6 FSH (Familiær selvmords historik) 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Barndommen: Andre problemer 3 0 0 0 1 0 0 0 4 Brud i forhold 0 2 0 0 1 0 0 0 3 Livet er hårdt 1 1 1 0 2 0 0 1 6 Somatisk sygdom 0 0 2 0 0 1 0 0 3 Sociale problemer 3 8 1 3 2 0 0 0 17 Traumatisk oplevelse 0 2 2 0 1 0 0 0 5 Arbejds-/skole/udd. -relationer 0 2 0 0 0 1 0 0 3 Ukendt 4 10 6 1 3 3 0 0 27 Alkohol 0 4 3 2 5 2 2 3 21 Økonomiske problemer 0 0 1 0 1 0 0 0 2 Barndommen: Incest 0 2 1 0 0 0 0 0 3 Forældres skilsmisse 0 2 0 0 0 0 0 0 2 I alt 20 69 47 19 37 10 4 7 213 Tabel 10. Distale faktorer fordelt på køn (Kvinder) og alder i Region Sjælland 2012 Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Kvinder) 30 10-14 25 20 15-19 15 20-29 10 5 30-39 0 40-49 50-59 60-69 70+ 156

Figur 10. Distale faktorer fordelt på køn (kvinder) og alder i Region Sjælland 2012 Distal faktor 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Psykisk sygdom 1 1 5 3 2 7 9 0 28 Psykiske problemer 0 0 1 2 1 1 1 0 6 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 0 0 0 3 0 0 1 0 4 FSH (Familiær selvmords historik) 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Livet er hårdt 0 0 0 2 1 0 6 0 9 Sociale problemer 0 1 0 4 1 0 0 0 6 Traumatisk oplevelse 0 0 2 0 0 0 0 0 2 Somatisk sygdom 0 0 0 1 0 1 0 0 2 Brud i forhold 0 0 1 3 0 0 0 0 4 Økonomiske problemer 0 0 0 1 1 1 0 0 3 Alkohol 0 0 3 5 5 4 0 1 18 Ukendt 0 3 3 1 1 1 1 0 10 I alt 1 5 15 25 12 15 18 1 92 Tabel 11. Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder i Region Sjælland 2012 Mænd Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (mænd) 10 10-14 8 15-19 6 20-29 4 2 30-39 0 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 11. Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder i Region Sjælland 2012 157

Alkohol Alkohol fordelt på køn og alder Nedenstående tabel 12 og 13 viser i hvor mange af de registrerede selvmordsforsøg, der har været indtaget alkohol. Hos kvinderne er der indtaget alkohol ved 35 forsøg ud af de i alt 165 selvmordsforsøg. Alkoholindtaget er registeret indenfor alle aldersgrupper med undtagelse af grupperne fra de 10-14 årige. Hos mændene er der indtaget alkohol ved 15 forsøg ud af de i alt 64 selvmordsforsøg. Som det fremgår af tabel 13 er der ikke registreret alkoholindtag blandt mænd i alderen 10-19 år samt de 60-70+ årige. Begge tabeller viser, at det ofte ikke muligt at få oplyst, hvor mange genstande der er indtaget derfor Ukendt antal. Kvinder Antal genstande 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt 0-4 0 1 1 1 2 0 1 0 6 5-9 0 0 1 1 3 1 0 0 6 10-14 0 0 1 0 0 1 0 0 2 15-19 0 0 0 1 1 0 0 1 3 20-24 0 1 1 0 1 0 0 0 3 25-30 0 0 0 0 0 0 0 0 0 >30 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Ukendt 0 3 1 4 4 2 1 0 15 I alt 0 5 5 7 11 4 2 1 35 Tabel 12. Antal genstande fordelt på kvinder Region Sjælland 2012 158

Mænd Antal genstande 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt 0-4 0 0 0 1 1 0 0 0 2 5-9 0 0 0 0 1 1 0 0 2 10-14 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 0 0 0 0 1 0 0 0 1 20-24 0 0 0 1 0 0 0 0 1 25-30 0 0 0 0 1 0 0 0 1 >30 0 0 0 1 0 0 0 0 1 Ukendt 0 0 1 2 2 2 0 0 7 I alt 0 0 1 5 6 3 0 0 15 Tabel 13. Antal genstande fordelt på mænd Region Sjælland 2012 Anvendelse af medicinpræparater Ved registreringen af selvmordsforsøg registreres ligeledes hvilke medicinpræparater, der er anvendt, hvis metoden er Forgiftning. Tabel 14 viser de hyppigste medicinpræparater, der er registreret anvendt ved selvmordsforsøg hos kvinderne. De registrerede præparater dækker over medicinen: Paracetamol i denne gruppe er der registreret medicinnavnene: Pamol, Panodil, Pinex, Panodil Zapp, Paracetamol. I gruppen Ibuprofen er der registreret følgende medicinnavne: Ibuprofen, Ibumetin, Ipren, Brufen, Burana. I gruppen Opoid er der registreret medicinnavnene: Oxynorm, Morfin, Contalgin, Dolol, Oxynorm, Oxycontin, Ketogan, Tradolan. De præparater der er registrerede i gruppen Antipsykotika dækker over medicinnavnene: Truxal, Risperidon, Seroquel, Abilify, Quetiapin, Cisordinol, Nozinan, Dogmatil, Alzen. I gruppen Angstdæmpende er der registreret medicinnavnene: Oxapax, Alprazolam, Alopam, Benzodiazepin, Stesolid, Oxazepam, Atarax. 159

I gruppen Antidepressiv er der registreret medicinnavnene: Citalopram, Sertralin, Mirtazapin, Venlafaxin, Amitryptolin, Cipralex. I gruppen Sedativa/Hypnotika er der registreret medicinnavnene: Hypnotika, Imovane, Imoclone, Stilnoct, Zolpidem, Imozop, Nitrazepam, Zopiclone, Circadin. På baggrund af tabellerne 14 og 15 kan det konstateres, at det både for kvindernes og mændenes vedkommende er Paracetamol, som er det hyppigste anvendte medicinske præparat ved selvmordsforsøg registeret i Region Sjælland. Kvinder Præparatnavn 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt Paracetamol 12 38 15 6 7 2 1 2 83 Ibuprofen 3 13 5 4 2 2 0 0 29 Syntetisk opoid 0 1 0 1 4 1 0 1 8 Antipsykotika 0 3 8 4 6 3 0 0 24 Angstdæmpende 0 0 1 2 10 2 0 0 15 Antidepressiv 0 3 5 3 2 2 0 0 15 Sedativa/Hypnotica 0 2 2 1 5 4 0 2 16 Tabel 14. Medicinske præparater fordelt på køn og alder Region Sjælland 2012 Mænd Præparatnavn 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt Paracetamol 1 3 3 7 1 5 7 0 27 Ibuprofen 0 0 1 1 0 2 1 0 5 Syntetisk opoid 0 0 0 0 2 0 2 0 4 Antipsykotika 0 0 0 0 1 5 0 0 6 Angstdæmpende 0 0 1 1 0 0 0 0 2 Antidepressiv 0 1 2 2 1 1 0 0 7 Sedativa/Hypnotica 0 0 0 2 0 1 0 0 3 Tabel 15. Medicinske præparater fordelt på køn og alder Region Sjælland 2012 160

Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2013 for Region Sjælland. Center for Selvmordsforskning har afsluttet beregningerne for registrerede selvmordsforsøg i Region Sjælland for året 2013. Data er indhentet på baggrund af dataudtræk fra Landspatientregistret på kontaktårsagskoden 4 (EUW). To medarbejdere fra Center for Selvmordsforskning har via dataudtrækket og journaladgang indhentet oplysninger omkring det enkelte selvmordsforsøg. Beregningerne præsenteres i afsnittene: Antal selvmordsforsøg, Metode, Omstændigheder, Alkohol og Medicinforgiftning. Antal selvmordsforsøg Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Som det fremgår af nedenstående tabel 1 samt figur 1, er antallet af selvmordsforsøg registreret i Region Sjælland i 2013 beregnet til i alt: 258 selvmordsforsøg. Det højeste antal selvmordsforsøg er registreret blandt de 20-29 årige (n=57). Færrest antal selvmordsforsøg finder man i aldersgruppen 60-69 år (n=13). Alder Antal 10-14 år 21 15-19 år 54 20-29 år 57 30-39 år 23 40-49 år 42 50-59 år 26 60-69 år 13 70+ 22 I alt 258 Tabel 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Region Sjælland 2013 161

Antal Region Sjælland 2013 60 50 40 30 Antal 20 10 0 10-14 år15-19 år20-29 år30-39 år40-49 år50-59 år60-69 år 70+ Figur 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Region Sjælland 2013. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Nedenstående tabel 2 samt figur 2 viser de registrerede selvmordsforsøg fordelt på alder og køn. Det samlede antal registrerede selvmordsforsøg blandt mænd er: 98. For kvinderne er tallet: 160. Således er der flest kvinder, der har forsøgt selvmord. Den største kønsmæssige forskel på antallet af selvmordsforsøg finder man i aldersgruppen 15-19 år, hvor der her er markant flere selvmordsforsøg blandt kvinder (n=47) end mænd (n=7). I aldersgrupperne 30-39 år, 50-59 år samt 60-69 år finder man, at mændene er registreret for flere selvmordsforsøg end kvinderne. Alder Mænd Kvinder 10-14 år 1 20 15-19 år 7 47 20-29 år 23 34 30-39 år 16 7 40-49 år 15 27 50-59 år 16 10 60-69 år 9 4 70+ 11 11 I alt 98 160 Tabel 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Region Sjælland 2013 162

Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn 2013 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ Mænd Kvinder Figur 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Region Sjælland 2013 Metode I registreringen af selvmordsforsøg registreres de eller den metode, folk har anvendt i et forsøg på at tage deres eget liv eller jf. den anvendte definition: hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. Metoderne inddeles i: Forgiftning, Skær eller stik, Hængning, Drukning, Skydning eller Anden metode, herunder bl.a. udspring fra højt sted eller foran kørende objekt. Metode fordelt på alder Af tabel 3 og figur 3 fremgår det, at den hyppigste anvendte metode for alle aldersgrupper er metoden Forgiftning, hvilken dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som fx opløsningsmidler, euforiserende stoffer og CO2. Den anden hyppigste metode er Skær eller stik, hvor personen fx har forsøgt selvmord ved at skære sig i pulsåren ved håndledet. Tredje hyppigste metode er Hængning. 163

Aldersgrupper Metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Forgiftning 19 50 45 15 34 20 13 16 212 Hængning 0 0 5 3 2 1 0 0 11 Drukning 0 0 0 0 1 0 0 0 1 Skydning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skær eller stik 2 4 7 6 4 5 0 6 34 Anden metode 0 0 0 0 0 0 0 0 0 I alt 21 54 57 24 41 26 13 22 258 Tabel 3. Metode fordelt på alder Region Sjælland 2013 Metode fordelt på alder 2013 60 50 40 30 20 10 Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode 0 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 3. Metode fordelt på alder Region Sjælland 2013 Kvinder Som det fremgår af tabel 4 og figur 4 er den hyppigste anvendte metode blandt kvinderne Forgiftning (n=143), hvilken dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som eksempelvis opløsningsmidler, euforiserende stoffer samt CO². Den aldersgruppe, hvor der er registreret flest selvmordsforsøg ved anvendelse af metoden Forgiftning, er blandt de 15-19 årige (n=45). Den næst hyppigste metode blandt kvinderne er Skær eller stik (n=13), denne metode dækker over, at personerne har forsøgt selvmord med skarpe genstande som fx ved at skære sig ved pulsåren i håndleddet. Ingen kvinder er registreret i kategorierne Skydning eller Anden metode. 164

Tredje hyppigste metode blandt kvinderne er Hængning (n=3), hvilket er atypisk for kvinder ved selvmordsforsøg. Kvinder Metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Forgiftning 18 45 30 6 23 9 4 8 143 Hængning 0 0 2 1 0 0 0 0 3 Drukning 0 0 0 0 1 0 0 0 1 Skydning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skær eller stik 2 2 2 1 2 1 0 3 13 Anden metode 0 0 0 0 0 0 0 0 0 I alt 20 47 34 8 26 10 4 11 160 Tabel 4. Metode fordelt på køn (kvinder) og alder Region Sjælland 2013 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Metode fordelt på køn (kvinder) og alder 2013 Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 4. Metode fordelt på køn (kvinder) og alder Region Sjælland 2013 Mænd Som det fremgår af tabel 5 og figur 5, er den hyppigste anvendte metode ved selvmordsforsøg blandt mænd Forgiftning (n=69), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. 165

Den næst hyppigste metode hos mændene er Skær eller stik (n=21), hvilket også er sammenligneligt med resultatet for kvinderne. Ingen mænd er registreret i kategorierne Drukning, Skydning eller Anden metode. Tredje hyppigste metode blandt mændene er Hængning (n=8). Dette gjorde sig også gældende for kvindernes vedkommende. Mænd Metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Forgiftning 1 5 15 9 11 11 9 8 69 Hængning 0 0 3 2 2 1 0 0 8 Drukning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skydning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skær eller stik 0 2 5 5 2 4 0 3 21 Anden metode 0 0 0 0 0 0 0 0 0 I alt 1 7 23 16 15 16 9 11 98 Tabel 5. Metode fordelt på køn (mænd) og alder Region Sjælland 2013 16 14 12 10 8 6 4 Metode fordelt på køn (mænd) og alder 2013 Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode 2 0 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 5. Metode fordelt på køn (mænd) og alder Region Sjælland 2013 166

Omstændigheder Via journaladgang har der været mulighed for at finde oplysninger omkring den enkeltes situation, og derved mulighed for at opnå et større kendskab til den udløsende faktor for den enkeltes selvmordsforsøg og de bagvedliggende omstændigheder. Registreringerne af omstændighederne ved selvmordsforsøg er foretaget af to af centrets medarbejdere. Det er på baggrund af disse medarbejderes vurdering af journalmaterialet, samt den pågældende læges lægefaglige vurdering af personen der har forsøgt selvmord, samt personens egne udsagn, at omstændighederne er registreret. Registreringen er således baseret på vurderinger, der er foretaget af flere personer og ikke direkte fra personen, der har forsøgt selvmord; derfor skal eventuelle konklusioner på baggrund af de registrerede omstændigheder drages med forsigtighed og forbehold. På baggrund kendte risikofaktorer samt Center for Selvmordsforsknings tidligere års registrering af selvmordsforsøg i det gamle Fyns Amt, er der udarbejdet nedenstående kategorier, som anvendes i registreringen af omstændigheder. Kategorierne anvendes som mulige omstændigheder under både distale- (bagvedliggende) og proximale- (udløsende) faktorer. Herunder fremstilles de anvendte kategorier: Kategorier Ukendt Psykisk sygdom Psykiske problemer Livet er hårdt Beskrivelse Hvis der af journalmaterialet ikke fremgår nogen oplysning vedr. omstændighederne for selvmordsforsøget. Hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom. Hvis denne fremgår som distal, anskues sygdommen her som en bagvedliggende risikofaktor. Hvis psykisk sygdom fremgår som proximal faktor, er det på baggrund af en beskrivelse i journalen, som direkte beskriver den psykiske sygdom som udløsende faktor. Hvis patienten har det psykisk dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse fx. patienten udviser depressive symptomer, er depressiv, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksempler taget fra journalgennemgang. Denne kategori er meget bred. Ofte vil denne registreres som en proximal faktor frem for distal faktor. Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, 167

Brud i forhold Affekt handling Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. Somatisk sygdom Alkohol/euforiserende stoffer Økonomiske problemer Sociale problemer Traumatisk oplevelse Arbejds-/skole-/udd.- relationer/problemer Problemer i barndommen (incest) Barndommen: Andre problemer FSH (Familiær selvmordshistorik) Kærestevold Forældres skilsmisse trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker: En pause fra det hele. Når et selvmordsforsøg har rod i et opløst parforhold (kæresteforhold/ægteskab). Selvmordsforsøget er sket i affekt. Personen kan ikke redegøre for hvorfor han/hun forsøgte selvmord dette skal udtrykkes eksplicit, et øjebliks uoverskuelighed/en pludselig indskydelse. Når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person. Fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. Hvis patienten angiver, at det er en somatisk lidelse, som er årsagen til, at personen forsøger selvmord. Hvis der ligger et misbrugsproblem til grund for patientens selvmordsforsøg. Hvis patienten angiver at hans/hendes økonomiske problemer er årsagen til, at personen har forsøgt selvmord. Kategorien dækker i dette projekt fx over: Oplevet mobning, ensomhed, problemer vedr. bopæl. En oplevelse som for patienten har været traumatisk, fx dødsfald, voldtægt, tortur eller vidne til en voldsom hændelse. Hvis patienten angiver problemer med skolen/arbejdet/uddannelsesinstitutionen eller de samarbejdsrelationer som er på de enkelte steder, fx kollegaer, klassekammerater eller lærer, som belastende i sådan en grad, at personen har forsøgt selvmord. Hvis patienten angiver at have været/er udsat for incest i barndommen. Hvis patienten angiver at have oplevet belastende forhold i barndommen. Fx vold i hjemmet eller forældre med alkohol problemer. Hvis det fremgår af journalmaterialet, at familiemedlemmer til patienten tidligere har forsøgt eller begået selvmord. Hvis selvmordsforsøget er udløst af vold fra kæreste/samlever/ægtefælle. Hvis patienten angiver at selvmordsforsøget er udløst af forældres skilsmisse, eller hvis skilsmissen påvirker patienten i en sådan grad, at det kan betegnes som en bagvedliggende omstændighed. Ved distale faktorer er det muligt at registrere op til to faktorer pr. selvmordsforsøg. For proximale faktorer kan der registreres én faktor. 168

Proximale faktorer fordelt på køn De proximale faktorer er betegnelsen for den udløsende faktor for, at personen har forsøgt selvmord. Proximal (udløsende) faktor registreret ved selvmordsforsøget fordelt på køn Proximal faktor Mænd Kvinder I alt Affekt 3 11 14 Arbejds-/skole/udd.-relationer/problemer 0 3 3 Barndommen, andre problemer 1 1 2 Brud i forhold 10 14 24 Livet er hårdt 8 23 31 Psykiske problemer 12 12 24 Psykisk sygdom 23 17 40 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 15 35 50 Sociale problemer 6 6 12 Somatisk sygdom 2 9 11 Traumatisk oplevelse 1 1 2 Ukendt 15 23 38 Økonomiske problemer 1 2 3 Forældres skilsmisse 0 1 1 Kærestevold 0 2 2 Alkohol/euforiserende stoffer 1 0 1 I alt 98 160 258 Tabel 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Sjælland 2013. 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Proximal (udløsende) faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Mænd Kvinder Figur 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg i Region Sjælland 2013 169

Kvinder Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for kvinderne er Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person (n=35). Denne kategori dækker over, når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person, fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. De næst hyppigste proximale faktorer hos kvinderne er Ukendt og Livet er hårdt (n=23). Sidstnævnte kategori er meget bred. Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker En pause fra det hele. Den 3. hyppigste proximale faktor for kvindernes vedkommende er kategorien Psykisk sygdom (n=17). Hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom, og det fremgår af journalmaterialet at selvmordsforsøget er en direkte konsekvens af denne, registreres dette som en proximal faktor. Mændene Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for mændene er Psykisk sygdom (n=23). De næst hyppigste proximale faktorer hos mændene er: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person (n=15) og Ukendt (n=15). Den 3. hyppigste proximale faktor for mændenes vedkommende er Psykiske problemer (n=12). Hvis patienten har det psykisk dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse fx. patienten udviser depressive symptomer, er depressiv, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. og dette angives som udløsende årsag til selvmordsforsøget. 170

Proxsimale faktorer fordelt på køn og alder Af tabellerne og figurerne 7 og 8 fremgår de registrerede proximale faktorer fordelt på køn og alder. Kvinderne Af tabel og figur 7 fremgår det, at de hyppigste proximale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt kvinderne: 10-14 årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. 15-19 årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. 20-29 årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. 30-39 årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. 40-49 årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person og Psykisk sygdom. 50 59 årige: Ukendt. 60-69 årige: Ukendt og Somatisk sygdom. 70 +: Livet er hårdt og Psykiske problemer. 171

Kvinder Proximal faktor 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Affekt 1 4 3 1 1 0 0 1 11 Arbejds-/skole/udd.-relationer/problemer 0 2 1 0 0 0 0 0 3 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 5 10 9 3 6 1 0 1 35 Psykisk sygdom 1 6 6 1 6 2 0 1 23 Brud i forhold 2 6 2 1 3 0 0 0 14 Livet er hårdt 2 7 6 1 4 1 0 2 23 Somatisk sygdom 0 0 0 0 0 0 2 1 3 Sociale problemer 1 3 0 0 1 0 0 1 6 Traumatisk oplevelse 0 1 0 0 0 0 0 0 1 Psykiske problemer 4 2 1 0 1 2 0 2 12 Økonomiske problemer 0 0 0 0 0 1 0 1 2 Ukendt 3 5 6 0 3 3 2 1 23 Barndommen: Andre problemer 0 1 0 0 0 0 0 0 1 Forældres skilsmisse 1 0 0 0 0 0 0 0 1 Kærestevold 0 0 0 0 2 0 0 0 2 I alt 1 18 34 7 27 10 4 11 112 Tabel 7. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på kvinder og alder, Region Sjælland 2013. 172

Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Kvinder) og alder 12 10-14 10 15-19 8 6 20-29 4 2 30-39 0 40-49 50-59 60-69 70+ Figur7. Proximaler faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på kvinder og alder, Region Sjælland 2013. Mændene Af tabel og figur 8 fremgår de hyppigste proximale omstændigheder fordelt på køn og alder. Fordelingen ser således ud blandt mændene: 10-14 årige: Barndommen: Andre problemer. 15-39 årige: Affekt, Psykisk sygdom og Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. 30-39årige: Psykiske problemer. 40-49 årige: Psykisk sygdom, Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. 50-59 årige: Psykisk sygdom. 60-69 årige: Psykiske problemer og Ukendt. 70+: Psykisk sygdom, Livet er hårdt og Ukendt. 173

Mænd Proximal faktor 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Affekt 0 2 1 0 0 0 0 0 3 Arbejds-/skole/udd.-relationer/problemer 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 0 2 5 2 4 2 0 0 15 Psykisk sygdom 0 2 6 2 4 5 1 3 23 Brud i forhold 0 0 3 1 3 2 1 0 10 Livet er hårdt 0 0 1 0 1 2 1 3 8 Somatisk sygdom 0 0 0 0 0 0 1 1 2 Sociale problemer 0 0 0 3 0 2 1 0 6 Traumatisk oplevelse 0 0 0 0 0 0 0 1 1 Psykiske problemer 0 0 3 4 1 2 2 0 12 Økonomiske problemer 0 1 0 0 0 0 0 0 1 Ukendt 0 0 4 3 2 1 2 3 15 Barndommen: Andre problemer 1 0 0 0 0 0 0 0 1 Alkohol/euforiserende stoffer 0 0 0 1 0 0 0 0 1 I alt 1 7 23 16 15 16 9 11 98 Tabel 8. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på mænd og alder, Region Sjælland 2013. 174

Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn 7 10-14 6 5 15-19 4 3 20-29 2 1 30-39 0 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 8. Proximaler faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på mænd og alder Region Sjælland 2013. 175

Distale faktorer fordelt på køn De distale faktorer er betegnelsen for de bagvedliggende risikofaktorer, som er til stede hos den enkelte person, som har forsøgt selvmord. Som tidligere nævnt er der i alt registreret 258 selvmordsforsøg i Region Sjælland. Grunden til, at der i nedenstående tabel og figur 9 fremkommer et højere antal end dette er, at der under de distale faktorer kan registreres op til to faktorer. Dvs., at der for nogle af de registrerede personer har været flere bagvedliggende risikofaktorer, som kan have haft betydning for, at personen har forsøgt selvmord. Distal faktor registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Distal faktor Mænd Kvinder I alt Psykisk sygdom 47 83 130 Psykiske problemer 8 18 26 FSH (Familiær selvmords historik) 1 1 2 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 3 7 10 Barndommen: Andre problemer 3 8 11 Økonomiske problemer 6 0 6 Livet er hårdt 2 2 4 Sociale problemer 9 16 25 Traumatisk oplevelse 1 6 7 Somatisk sygdom 8 2 10 Brud i forhold 3 2 5 Arbejds-/skole/udd. -relationer 0 9 9 Ukendt 16 18 34 Forældres skilsmisse 0 4 4 Barndommen: Incest 1 1 2 Alkohol/euforiserende stoffer 29 21 50 I alt 137 198 335 Tabel 9. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Sjælland 2013. 176

90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Distal faktor registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Mænd Kvinder Figur 9. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Sjælland 2013 Kvinderne Af tabel 9 og figur 9 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for kvinderne er Psykisk sygdom (n=83). Dvs., at personen er diagnosticeret med en psykisk sygdom, hvilket er en kendt risikofaktor for selvmordsforsøg. Den næst hyppigste distale faktor hos kvinderne er kategorien Alkohol og euforiserende stoffer (n=21). Dette betyder, at selvmordsforsøgeren har en bagvedliggende misbrugsproblematik. Den 3. hyppigste distale faktor for kvindernes vedkommende er kategorien Ukendt (n=18) samt Psykiske problemer (n=18). Mændene Af tabel 9 og figur 9 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for mændene er Psykisk sygdom (n=47), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Den næst hyppigste distale faktor hos mændene er kategorien Alkohol og euforiserende stoffer (n=29). Den 3. hyppigste distale faktor for mændenes vedkommende er kategorien Ukendt. 177

Distale faktorer fordelt på køn og alder Af tabel og figur 10 og 11 fremgår de registrerede distale faktorer fordelt på køn og alder. Kvinderne Af tabel 10 og figur 10 fremgår det, at de hyppigste distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt kvinderne: I alle aldersgrupperne fra 10-70+ årige er Psykisk sygdom den hyppigst registrerede distale omstændighed. I aldersgruppen 70+ årige er der ligeledes registreret Ukendt. 178

Kvinder Distal faktor 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Psykisk sygdom 9 18 23 5 14 6 4 4 83 Psykiske problemer 2 9 3 0 2 1 0 1 18 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 2 5 0 0 0 0 0 0 7 FSH (Familiær selvmords historik) 1 0 0 0 0 0 0 0 1 Barndommen: Andre problemer 2 4 2 0 0 0 0 0 8 Brud i forhold 0 1 0 0 1 0 0 0 2 Livet er hårdt 0 0 1 0 0 1 0 0 2 Somatisk sygdom 0 0 0 0 1 0 0 1 2 Sociale problemer 1 10 0 1 3 1 0 0 16 Traumatisk oplevelse 1 1 2 0 0 0 0 2 6 Arbejds-/skole/udd. -relationer 2 6 1 0 0 0 0 0 9 Ukendt 2 5 3 2 3 0 0 3 18 Forældres skilsmisse 3 1 0 0 0 0 0 0 4 Barndommen: Incest 0 1 0 0 0 0 0 0 1 Alkohol/euforiserende stoffer 0 0 3 0 7 6 2 3 21 I alt 25 61 38 8 31 15 6 14 198 Tabel 10. Distale faktorer fordelt på køn (Kvinder) og alder i Region Sjælland 2013 25 20 15 10 5 0 Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Kvinder) 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 10. Distale faktorer fordelt på køn (kvinder) og alder i Region Sjælland 2013 179

Mændene Af tabel og figur 11 fremgår det, at de hyppigste distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt mændene: 10-14 årige: Ukendt. 15-29 årige: Psykisk sygdom. 30-39 årige: Alkohol/euforiserende stoffer. 40-70+ årige: Psykisk sygdom. Distal faktor 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Psykisk sygdom 0 3 12 4 11 9 3 5 47 Psykiske problemer 0 1 3 2 0 1 0 1 8 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 0 1 0 1 1 0 0 0 3 FSH (Familiær selvmords historik) 0 0 1 0 0 0 0 0 1 Livet er hårdt 0 0 0 2 0 0 0 0 2 Sociale problemer 0 0 4 0 0 4 1 0 9 Traumatisk oplevelse 0 1 0 0 0 0 0 0 1 Somatisk sygdom 0 0 0 1 1 4 1 1 8 Brud i forhold 0 0 1 1 0 0 1 0 3 Økonomiske problemer 0 0 0 2 1 2 1 0 6 Ukendt 1 1 5 2 1 1 1 4 16 Barndommen: Andre problemer 0 1 1 1 0 0 0 0 3 Alkohol/euforiserende stoffer 0 1 6 5 8 5 4 0 29 Barndommen: Incest 0 0 0 1 0 0 0 0 1 I alt 1 9 33 22 23 26 12 11 137 Tabel 11. Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder i Region Sjælland 2013 Mænd 180

Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn 14 10-14 12 10 15-19 8 6 20-29 4 2 30-39 0 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 11. Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder i Region Sjælland 2013 Alkohol Alkohol fordelt på køn og alder Nedenstående tabel 12 viser i hvor mange af de registrerede selvmordsforsøg, der har været indtaget alkohol. Hos kvinderne er der indtaget alkohol ved 30 forsøg ud af de i alt 160 selvmordsforsøg. Alkoholindtaget er registeret indenfor alle aldersgrupper med undtagelse af aldersgruppen 10-14 år. Kvinder Antal genstande 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt 0-4 0 0 0 0 1 1 1 0 3 5-9 0 0 0 1 3 3 0 0 7 10-14 0 0 0 0 3 0 0 0 3 15-19 0 0 0 0 0 0 0 0 0 20-24 0 1 0 0 0 1 0 0 2 25-30 0 0 0 0 0 0 0 0 0 >30 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Ukendt 0 3 3 1 4 2 0 2 15 I alt 0 4 3 2 11 7 1 2 30 Tabel 12. Antal genstande fordelt på kvinder Region Sjælland 2013 181

Hos mændene er der indtaget alkohol ved 34 forsøg ud af de i alt 98 selvmordsforsøg. Som det fremgår af tabel 13, er der ikke registreret alkoholindtag blandt mænd i alderen 10-14 år og 70+ årige. Begge tabeller viser, at det ofte ikke er muligt at få oplyst, hvor mange genstande der er indtaget derfor figurerer Ukendt antal højst. Mænd Antal genstande 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt 0-4 0 0 2 0 1 0 0 0 3 5-9 0 0 1 1 2 1 0 0 5 10-14 0 0 1 0 1 0 1 0 3 15-19 0 0 0 0 0 0 0 0 0 20-24 0 1 0 2 0 0 0 0 3 25-30 0 0 0 0 1 1 1 0 3 >30 0 0 0 2 0 0 0 0 2 Ukendt 0 0 0 5 5 0 1 0 11 I alt 0 1 4 10 10 6 3 0 34 Tabel 13. Antal genstande fordelt på mænd Region Sjælland 2013 Anvendelse af medicinpræparater Ved registreringen af selvmordsforsøg registreres ligeledes hvilke medicinpræparater, der er anvendt, hvis metoden er Forgiftning. Tabel 14 og 15 viser de hyppigste medicinpræparater, der er registreret anvendt ved selvmordsforsøg hos kvinder og mænd. De registrerede præparater dækker over medicinen: Paracetamol i denne gruppe er der registreret medicinnavnene: Pamol, Panodil, Pinex, Panodil retard. I gruppen Ibuprofen er der registreret følgende medicinnavne: Ibuprofen, Ibumetin, Ipren. 182

I gruppen Opoid er der registreret medicinnavnene: Oxycontin, Morfin, Contalgin, Mandolgin, Dolol, Ketogan, Tramadol, Tradolan, Oxynorm. De præparater der er registrerede i gruppen Antipsykotika dækker over medicinnavnene: Truxal, Seroquel, Nozinan, Zyprexa, Quetiapin, Risperidon, Abilify, Trilafon, Risperdal, Serenase. I gruppen Angstdæmpende er der registreret medicinnavnene: Alopam, Stesolid, Diazepam, Bromam, Oxapax, Klopoxid, Alprazolan, Atarax, Apozepam, Oxazepam, Alprox, Oxabenz. I gruppen Antidepressiv er der registreret medicinnavnene: Citalopram, Sertralin,Mirtazapin, Venlafaxin, Fluoxetin, Saroten, Paroxetin, Tolmin, Cymbalta, Imipramin. I gruppen Sedativa/Hypnotika er der registreret medicinnavnene: Imovane, Imoclone, Stilnoct, Zolpidem, Imozop, Nitrazepam. Som det fremgår af tabel 14, er Paracetamol det hyppigst anvendte præparat, blandt kvinderne i aldersgruppen 15-19 år, som også er den aldersgruppe, hvor de fleste medicinforgiftninger optræder. På baggrund af tabellerne 14 og 15 kan det konstateres, at det både for kvindernes og mændenes vedkommende er Paracetamol, som er det hyppigste anvendte medicinske præparat ved selvmordsforsøg registeret i Region Sjælland. Dog blev der indtaget/anvendt markant mere Paracetamol hos kvinderne end hos mændene. Kvinder Præparatnavn 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt Paracetamol 14 34 11 3 4 1 1 2 70 Ibuprofen 3 8 3 2 0 0 0 0 16 Syntetisk opoid 0 2 0 2 2 0 1 1 8 Antipsykotika 0 2 17 0 7 2 0 0 28 Angstdæmpende 0 1 7 1 4 5 1 2 21 Antidepressiv 1 5 4 2 2 5 1 1 21 Sedativa/Hypnotica 0 0 1 1 3 3 0 3 11 Tabel 14. Medicinske præparater fordelt på køn (kvinder) og alder i Region Sjælland 2013 183

Mænd Præparatnavn 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt Paracetamol 1 2 6 5 5 0 2 1 22 Ibuprofen 0 1 2 5 3 1 0 0 12 Syntetisk opoid 0 0 2 3 4 4 1 2 16 Antipsykotika 0 1 6 0 2 3 0 0 12 Angstdæmpende 0 0 1 1 1 8 2 3 16 Antidepressiv 0 0 1 1 0 3 0 1 6 Sedativa/Hypnotica 0 0 1 1 0 3 2 2 9 Tabel 15. Medicinske præparater fordelt på køn (mænd) og alder Region Sjælland 2013 184

Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2014 for Region Sjælland. Center for Selvmordsforskning har afsluttet beregningerne for registrerede selvmordsforsøg i Region Sjælland for året 2014. Data er indhentet på baggrund af dataudtræk fra Landspatientregistret på kontaktårsagskoden 4 (EUW). To medarbejdere fra Center for Selvmordsforskning har via dataudtrækket og journaladgang indhentet oplysninger omkring det enkelte selvmordsforsøg. Beregningerne præsenteres i afsnittene: Antal selvmordsforsøg, Metode, Omstændigheder, Alkohol og Medicinforgiftning. Antal selvmordsforsøg Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Som det fremgår af nedenstående tabel 1 samt figur 1, er antallet af selvmordsforsøg registreret i Region Sjælland i 2014 beregnet til i alt: 218 selvmordsforsøg. Det højeste antal selvmordsforsøg er registreret blandt de 20-29 årige (n=45). Færrest antal selvmordsforsøg finder man i aldersgruppen 10-14 år (n=12). Alder Antal 10-14 år 12 15-19 år 51 20-29 år 45 30-39 år 20 40-49 år 31 50-59 år 26 60-69 år 18 70+ 15 I alt 218 Tabel 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Region Sjælland 2014 185

Antal Region Sjælland 2014 60 50 40 30 20 Antal 10 0 10-14 år15-19 år20-29 år30-39 år40-49 år50-59 år60-69 år 70+ Figur 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Region Sjælland 2014. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Nedenstående tabel 2 samt figur 2 viser de registrerede selvmordsforsøg fordelt på alder og køn. Det samlede antal registrerede selvmordsforsøg blandt mænd er: 73. For kvinderne er tallet: 145. Således er der flest kvinder, der har forsøgt selvmord. Den største kønsmæssige forskel på antallet af selvmordsforsøg finder man i aldersgruppen 15-19 år, hvor der her er markant flere selvmordsforsøg blandt kvinder (n=47) end mænd (n=4). I aldersgrupperne 40-49 år, 50-59 år finder man, at mændene er registreret for flere selvmordsforsøg end kvinderne. Alder Mænd Kvinder 10-14 år 2 10 15-19 år 4 47 20-29 år 11 34 30-39 år 8 12 40-49 år 18 13 50-59 år 15 11 60-69 år 8 10 70+ 7 8 I alt 73 145 Tabel 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Region Sjælland 2014 186

Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn 2014 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ Mænd Kvinder Figur 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Region Sjælland 2014 Metode I registreringen af selvmordsforsøg registreres de eller den metode, folk har anvendt i et forsøg på at tage deres eget liv eller jf. den anvendte definition: hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. Metoderne inddeles i: Forgiftning, Skær eller stik, Hængning, Drukning, Skydning eller Anden metode, herunder bl.a. udspring fra højt sted eller foran kørende objekt. Metode fordelt på alder Af tabel 3 og figur 3 fremgår det, at den hyppigste anvendte metode for alle aldersgrupper er metoden Forgiftning, hvilken dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som fx opløsningsmidler, euforiserende stoffer og CO2. Den anden hyppigste metode er Skær eller stik, hvor personen fx har forsøgt selvmord ved at skære sig i pulsåren ved håndledet. Tredje hyppigste metode er Hængning. 187

Aldersgrupper Metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Forgiftning 9 45 25 16 19 19 14 7 154 Hængning 1 4 12 1 4 0 0 1 23 Drukning 0 1 0 0 1 0 1 2 5 Skydning 0 0 0 0 1 0 0 0 1 Skær eller stik 2 0 7 3 5 7 3 5 32 Anden metode 0 1 1 0 1 0 0 0 3 I alt 12 51 45 20 31 26 18 15 218 Tabel 3. Metode fordelt på alder Region Sjælland 2014 Metode fordelt på alder 2014 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 3. Metode fordelt på alder Region Sjælland 2014 Kvinder Som det fremgår af tabel 4 og figur 4 er den hyppigste anvendte metode blandt kvinderne Forgiftning (n=113), hvilken dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som eksempelvis opløsningsmidler, euforiserende stoffer samt CO². Den aldersgruppe, hvor der er registreret flest selvmordsforsøg ved anvendelse af metoden Forgiftning, er blandt de 15-19 årige (n=43). Den næst hyppigste metode blandt kvinderne er Hængning (n=15), hvilket er en atypisk metode blandt kvinderne. Ingen kvinder er registreret i kategorierne Skydning. 188

Tredje hyppigste metode blandt kvinderne er Skær eller stik (n=12), denne metode dækker over at personerne har forsøgt selvmord med skarpe genstande som fx ved at skære sig ved pulsåren i håndleddet. Kvinder Metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Forgiftning 7 43 21 10 12 10 6 4 113 Hængning 1 2 10 1 1 0 0 0 15 Drukning 0 1 0 0 0 0 1 2 4 Skydning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skær eller stik 2 0 3 1 0 1 3 2 12 Anden metode 0 1 0 0 0 0 0 0 1 I alt 10 47 34 12 13 11 10 8 145 Tabel 4. Metode fordelt på køn (kvinder) og alder Region Sjælland 2014 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Metode fordelt på køn (kvinder) og alder 2014 Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 4. Metode fordelt på køn (kvinder) og alder Region Sjælland 2014 189

Mænd Som det fremgår af tabel 5 og figur 5, er den hyppigste anvendte metode ved selvmordsforsøg blandt mænd Forgiftning (n=41), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Den næst hyppigste metode hos mændene er Skær eller stik (n=20), hvilket også er sammenligneligt med resultatet for kvinderne. Ingen mænd er registreret i kategorierne Drukning, Skydning eller Anden metode. Tredje hyppigste metode blandt mændene er Hængning (n=8). Dette gjorde sig også gældende for kvindernes vedkommende. Mænd Metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Forgiftning 2 2 4 6 7 9 8 3 41 Hængning 0 2 2 0 3 0 0 1 8 Drukning 0 0 0 0 1 0 0 0 1 Skydning 0 0 0 0 1 0 0 0 1 Skær eller stik 0 0 4 2 5 6 0 3 20 Anden 0 0 1 0 1 0 0 0 2 metode I alt 2 4 11 8 18 15 8 7 73 Tabel 5. Metode fordelt på køn (mænd) og alder Region Sjælland 2014 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Metode fordelt på køn (mænd) og alder Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 5. Metode fordelt på køn (mænd) og alder Region Sjælland 2014 190

Omstændigheder Via journaladgang har der været mulighed for at finde oplysninger omkring den enkeltes situation, og derved mulighed for at opnå et større kendskab til den udløsende faktor for den enkeltes selvmordsforsøg og de bagvedliggende omstændigheder. Registreringerne af omstændighederne ved selvmordsforsøg er foretaget af to af centrets medarbejdere. Det er på baggrund af disse medarbejderes vurdering af journalmaterialet, samt den pågældende læges lægefaglige vurdering af personen der har forsøgt selvmord, samt personens egne udsagn, at omstændighederne er registreret. Registreringen er således baseret på vurderinger, der er foretaget af flere personer og ikke direkte fra personen, der har forsøgt selvmord; derfor skal eventuelle konklusioner på baggrund af de registrerede omstændigheder drages med forsigtighed og forbehold. På baggrund kendte risikofaktorer samt Center for Selvmordsforsknings tidligere års registrering af selvmordsforsøg i det gamle Fyns Amt, er der udarbejdet nedenstående kategorier, som anvendes i registreringen af omstændigheder. Kategorierne anvendes som mulige omstændigheder under både distale- (bagvedliggende) og proximale- (udløsende) faktorer. Herunder fremstilles de anvendte kategorier: Kategorier Ukendt Psykisk sygdom Psykiske problemer Livet er hårdt Beskrivelse Hvis der af journalmaterialet ikke fremgår nogen oplysning vedr. omstændighederne for selvmordsforsøget. Hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom. Hvis denne fremgår som distal, anskues sygdommen her som en bagvedliggende risikofaktor. Hvis psykisk sygdom fremgår som proximal faktor, er det på baggrund af en beskrivelse i journalen, som direkte beskriver den psykiske sygdom som udløsende faktor. Hvis patienten har det psykisk dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse fx. patienten udviser depressive symptomer, er depressiv, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksempler taget fra journalgennemgang. Denne kategori er meget bred. Ofte vil denne registreres som en proximal faktor frem for distal faktor. Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, 191

Brud i forhold Affekt handling Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. Somatisk sygdom Alkohol/euforiserende stoffer Økonomiske problemer Sociale problemer Traumatisk oplevelse Arbejds-/skole-/udd.- relationer/problemer Problemer i barndommen (incest) Barndommen: Andre problemer FSH (Familiær selvmordshistorik) Kærestevold Forældres skilsmisse trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker: En pause fra det hele. Når et selvmordsforsøg har rod i et opløst parforhold (kæresteforhold/ægteskab). Selvmordsforsøget er sket i affekt. Personen kan ikke redegøre for hvorfor han/hun forsøgte selvmord dette skal udtrykkes eksplicit, et øjebliks uoverskuelighed/en pludselig indskydelse. Når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person. Fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. Hvis patienten angiver, at det er en somatisk lidelse, som er årsagen til, at personen forsøger selvmord. Hvis der ligger et misbrugsproblem til grund for patientens selvmordsforsøg. Hvis patienten angiver at hans/hendes økonomiske problemer er årsagen til, at personen har forsøgt selvmord. Kategorien dækker i dette projekt fx over: Oplevet mobning, ensomhed, problemer vedr. bopæl. En oplevelse som for patienten har været traumatisk, fx dødsfald, voldtægt, tortur eller vidne til en voldsom hændelse. Hvis patienten angiver problemer med skolen/arbejdet/uddannelsesinstitutionen eller de samarbejdsrelationer som er på de enkelte steder, fx kollegaer, klassekammerater eller lærer, som belastende i sådan en grad, at personen har forsøgt selvmord. Hvis patienten angiver at have været/er udsat for incest i barndommen. Hvis patienten angiver at have oplevet belastende forhold i barndommen. Fx vold i hjemmet eller forældre med alkohol problemer. Hvis det fremgår af journalmaterialet, at familiemedlemmer til patienten tidligere har forsøgt eller begået selvmord. Hvis selvmordsforsøget er udløst af vold fra kæreste/samlever/ægtefælle. Hvis patienten angiver at selvmordsforsøget er udløst af forældres skilsmisse, eller hvis skilsmissen påvirker patienten i en sådan grad, at det kan betegnes som en bagvedliggende omstændighed. Ved distale faktorer er det muligt at registrere op til to faktorer pr. selvmordsforsøg. For proximale faktorer kan der registreres én faktor. 192

Proximale faktorer fordelt på køn De proximale faktorer er betegnelsen for den udløsende faktor for, at personen har forsøgt selvmord. Proximal (udløsende) faktor registreret ved selvmordsforsøget fordelt på køn Proximal faktor Mænd Kvinder I alt Affekt 6 15 21 Arbejds-/skole/udd.-relationer/problemer 0 2 2 Barndommen, andre problemer 0 1 1 Brud i forhold 6 10 16 Livet er hårdt 7 13 20 Psykiske problemer 6 4 10 Psykisk sygdom 7 37 44 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 10 16 26 Sociale problemer 5 7 12 Somatisk sygdom 8 6 14 Traumatisk oplevelse 3 3 6 Ukendt 13 30 43 Forældres skilsmisse 0 1 1 Økonomiske problemer 1 0 1 Alkohol/euforiserende stoffer 1 0 1 I alt 73 145 218 Tabel 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Sjælland 2014 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Proximal (udløsende) faktorer registreret ved selvmordsforsøg Mænd Kvinder Figur 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg i Region Sjælland 2014 193

Kvinder Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for kvinderne er Psykisk sygdom (n=37). Denne kategori dækker over, hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom. Når psykisk sygdom fremgår som proximal faktor, er det på baggrund af en beskrivelse i journalen, som direkte beskriver den psykiske sygdom som udløsende faktor. Den næst hyppigste proximale faktor hos kvinderne er Ukendt (n=30). Den 3. hyppigste proximale faktor for kvindernes vedkommende er kategorien Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person'(n=16).. Denne kategori dækker over når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person. Fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. Mændene Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for mændene er Ukendt (n=13). Den næst hyppigste proximale faktor hos mændene er: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person (n=10). Den 3. hyppigste proximale faktor for mændenes vedkommende er Psykisk sygdom (n=7). Proxsimale faktorer fordelt på køn og alder Af tabellerne og figurerne 7 og 8 fremgår de registrerede proximale faktorer fordelt på køn og alder. Kvinderne Af tabel og figur 7 fremgår det, at de hyppigste proximale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt kvinderne: 194

10-14 årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. 15-19 årige: Psykisk sygdom. 20-29 årige: Psykisk sygdom. 30-39 årige: Psykisk sygdom. 40-49 årige: Psykisk sygdom. 50 59 årige: Ukendt. 60-69 årige: Psykisk sygdom. 70 +: Livet er hårdt og Ukendt. 195

Kvinder Proximal faktor 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Affekt 0 6 5 1 1 1 1 0 15 Arbejds-/skole/udd.-relationer/problemer 1 1 0 0 0 0 0 0 2 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 3 6 4 0 2 0 1 0 16 Psykisk sygdom 0 11 12 6 5 0 3 0 37 Brud i forhold 1 7 1 0 0 0 1 0 10 Livet er hårdt 1 4 3 0 0 2 0 3 13 Somatisk sygdom 0 0 0 0 1 3 0 2 6 Sociale problemer 2 2 0 0 1 1 1 0 7 Traumatisk oplevelse 0 0 0 2 0 0 1 0 3 Psykiske problemer 1 2 1 0 0 0 0 0 4 Ukendt 1 7 7 3 3 4 2 3 30 Barndommen: Andre problemer 0 1 0 0 0 0 0 0 1 Forældres skilsmisse 0 0 1 0 0 0 0 0 1 I alt 10 47 34 12 13 11 10 8 145 Tabel 7. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på kvinder og alder, Region Sjælland 2014. 196

14 12 10 8 6 4 2 0 Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Kvinder) og alder 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Figur7. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på kvinder og alder, Region Sjælland 2014 Mændene Af tabel og figur 8 fremgår de hyppigste proximale omstændigheder fordelt på køn og alder. Fordelingen ser således ud blandt mændene: 10-14 årige: Affekt og Sociale problemer 15-19 årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. 20-29 årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person, Brud i forhold og Livet er hårdt. 30-39årige: Psykisksygdom og Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. 40-49 årige: Somatisk sygdom, Ukendt. 50-59 årige: Ukendt. 60-69 årige: Psykisk sygdom og Sociale problemer. 70+: somatisk sygdom, Livet er hårdt og Ukendt. 197

Mænd Proximal faktor 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Affekt 1 1 1 0 2 1 0 0 6 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 0 2 2 2 2 1 1 0 10 Psykisk sygdom 0 0 0 2 1 2 2 0 7 Brud i forhold 0 0 2 1 1 1 1 0 6 Livet er hårdt 0 0 2 1 2 0 0 2 7 Somatisk sygdom 0 0 1 0 3 2 0 2 8 Sociale problemer 1 0 1 0 1 0 2 0 5 Traumatisk oplevelse 0 0 0 0 1 1 1 0 3 Psykiske problemer 0 0 1 1 1 2 0 1 6 Økonomiske problemer 0 0 0 0 1 0 0 0 1 Ukendt 0 1 1 0 3 5 1 2 13 Alkohol/euforiserende stoffer 0 0 0 1 0 0 0 0 1 I alt 2 4 11 8 18 15 8 7 73 Tabel 8. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på mænd og alder, Region Sjælland 2014. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (mænd) og alder 6 10-14 5 4 15-19 3 20-29 2 1 30-39 0 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 8. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på mænd og alder Region Sjælland 2014. 198

Distale faktorer fordelt på køn De distale faktorer er betegnelsen for de bagvedliggende risikofaktorer, som er til stede hos den enkelte person, som har forsøgt selvmord. Som tidligere nævnt er der i alt registreret 218 selvmordsforsøg i Region Sjælland. Grunden til, at der i nedenstående tabel og figur 9 fremkommer et højere antal end dette er, at der under de distale faktorer kan registreres op til to faktorer. Dvs., at der for nogle af de registrerede personer har været flere bagvedliggende risikofaktorer, som kan have haft betydning for, at personen har forsøgt selvmord. Distal faktor registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Distal faktor Mænd Kvinder I alt Psykisk sygdom 20 82 102 Psykiske problemer 6 16 22 FSH (Familiær selvmords historik) 0 1 1 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 2 2 4 Barndommen: Andre problemer 2 9 11 Økonomiske problemer 2 1 3 Livet er hårdt 9 8 17 Sociale problemer 5 16 21 Traumatisk oplevelse 1 7 8 Somatisk sygdom 2 4 6 Brud i forhold 0 3 3 Arbejds-/skole/udd. -relationer 0 6 6 Ukendt 20 17 37 Barndommen: Incest 0 5 5 Alkohol/euforiserende stoffer 18 13 31 Kærestevold 0 1 1 Forældres skilsmisse 1 0 1 I alt 88 191 279 Tabel 9. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Sjælland 2014. 199

Distal faktor registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Mænd Kvinder Figur 9. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Sjælland 2014 Kvinderne Af tabel 9 og figur 9 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for kvinderne er Psykisk sygdom (n=82). Dvs., at personen er diagnosticeret med en psykisk sygdom, hvilket er en kendt risikofaktor for selvmordsforsøg. Den næst hyppigste distale faktor hos kvinderne er kategorien Ukendt (n=17). Den 3. hyppigste distale faktor for kvindernes vedkommende er kategorien Sociale problemer (n=16), samt Psykiske problemer (n=16). Mændene Af tabel 9 og figur 9 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for mændene er Psykisk sygdom (n=20), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Desuden er kategorien Ukendt (n=20) også repræsenteret som hyppigste distale faktor. Den næst hyppigste distale faktor hos mændene er kategorien Alkohol og euforiserende stoffer (n=18). Dette betyder, at selvmordsforsøgeren har en bagvedliggende misbrugsproblematik. 200

Den 3. hyppigste distale faktor for mændenes vedkommende er kategorien Livet er hårdt (n=9). Denne kategori er meget bred. Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker: En pause fra det hele. Distale faktorer fordelt på køn og alder Af tabel og figur 10 og 11 fremgår de registrerede distale faktorer fordelt på køn og alder. Kvinderne Af tabel 10 og figur 10 fremgår det, at de hyppigste distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt kvinderne: I alle aldersgrupperne fra 10-14 årige er Ukendt den hyppigst registrerede distale omstændighed. I aldersgruppen 15-69 årige er det Psykisk sygdom der er den hyppigste distale omstændighed. aldersgruppen 70+ årige er der ligeledes registreret Ukendt samt Psykiske problemer. 201

Kvinder Distal faktor 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Psykisk sygdom 0 20 29 9 8 8 6 2 82 Psykiske problemer 2 8 0 1 2 0 0 3 16 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 0 1 1 0 0 0 0 0 2 FSH (Familiær selvmords historik) 0 0 1 0 0 0 0 0 1 Barndommen: Andre problemer 1 6 2 0 0 0 0 0 9 Brud i forhold 0 0 1 0 0 2 0 0 3 Livet er hårdt 1 1 0 2 2 0 2 0 8 Somatisk sygdom 0 0 1 0 0 0 1 2 4 Sociale problemer 1 7 4 1 0 1 2 0 16 Traumatisk oplevelse 1 3 1 0 1 1 0 0 7 Arbejds-/skole/udd. -relationer 2 4 0 0 0 0 0 0 6 Ukendt 4 5 1 1 2 0 1 3 17 Barndommen: Incest 0 4 1 0 0 0 0 0 5 Økonomiske problemer 0 0 1 0 0 0 0 0 1 Alkohol/euforiserende stoffer 0 0 0 5 3 3 1 1 13 Kærestevold 0 0 0 0 1 0 0 0 1 I alt 12 59 43 19 19 15 13 11 191 Tabel 10. Distale faktorer fordelt på køn (Kvinder) og alder i Region Sjælland 2014 202

Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Kvinder) 35 30 25 20 15 10 5 0 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 10. Distale faktorer fordelt på køn (kvinder) og alder i Region Sjælland 2014 Mændene Af tabel og figur 11 fremgår det, at de hyppigste distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt mændene: 10-14 årige: Barndommen: Andre problemer samt Forældres skilsmisse. 15-19 årige: Psykiske problemer. 20-29 årige: Ukendt. 30-39 årige: Psykisk sygdom. 203

40-49 årige: Alkohol/euforiserende stoffer. 50-59 årige: Psykisk sygdom. 60-69 årige: Psykisk sygdom samt Alkohol/euforiserende stoffer. 70+ årige: Ukendt. Mænd Distal faktor 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Psykisk sygdom 0 1 1 4 5 6 3 0 20 Psykiske problemer 0 2 2 1 0 0 1 0 6 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person 0 0 0 1 1 0 0 0 2 Livet er hårdt 0 0 2 0 1 4 1 1 9 Sociale problemer 0 0 1 0 3 1 0 0 5 Traumatisk oplevelse 0 0 0 0 1 0 0 0 1 Somatisk sygdom 0 0 0 0 0 2 0 0 2 Økonomiske problemer 0 0 1 0 0 1 0 0 2 Ukendt 0 1 4 2 4 2 1 6 20 Barndommen: Andre problemer 1 0 1 0 0 0 0 0 2 Forældres skilsmisse 1 0 0 0 0 0 0 0 1 Alkohol/euforiserende stoffer 0 0 1 1 8 5 3 0 18 I alt 2 4 13 9 23 21 9 7 88 Tabel 11. Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder i Region Sjælland 2014 204

Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (mænd) 9 10-14 8 7 6 15-19 5 4 20-29 3 2 30-39 1 0 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 11. Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder i Region Sjælland 2014 Alkohol Alkohol fordelt på køn og alder Nedenstående tabel 12 viser i hvor mange af de registrerede selvmordsforsøg, der har været indtaget alkohol. Hos kvinderne er der indtaget alkohol ved 16 forsøg ud af de i alt 145 selvmordsforsøg. Alkoholindtaget er registeret indenfor alle aldersgrupper med undtagelse af aldersgrupperne 10-19 år. Kvinder Antal genstande 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt 0-4 0 0 1 0 0 0 0 0 1 5-9 0 0 0 1 1 0 1 0 3 10-14 0 0 0 0 0 1 0 0 1 15-19 0 0 1 0 0 0 0 0 1 20-24 0 0 0 0 1 0 0 0 1 25-30 0 0 0 0 0 0 0 0 0 >30 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Ukendt 0 0 2 0 3 3 0 1 9 I alt 0 0 4 1 5 4 1 1 16 Tabel 12. Antal genstande fordelt på kvinder Region Sjælland 2014 205

Hos mændene er der indtaget alkohol ved 30 forsøg ud af de i alt 73 selvmordsforsøg. Som det fremgår af tabel 13, er der ikke registreret alkoholindtag blandt mænd i alderen 10-14 år. Begge tabeller viser, at det ofte ikke er muligt at få oplyst, hvor mange genstande der er indtaget derfor figurerer Ukendt antal højst. Mænd Antal genstande 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt 0-4 0 0 0 0 0 0 0 0 0 5-9 0 0 0 1 1 0 0 0 2 10-14 0 0 1 0 1 0 0 0 2 15-19 0 0 0 0 2 0 0 0 2 20-24 0 0 0 2 1 1 1 0 5 25-30 0 0 0 0 0 0 0 0 0 >30 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Ukendt 0 1 3 3 4 5 2 1 19 I alt 0 1 4 6 9 6 3 1 30 Tabel 13. Antal genstande fordelt på mænd Region Sjælland 2014 Anvendelse af medicinpræparater Ved registreringen af selvmordsforsøg registreres ligeledes hvilke medicinpræparater, der er anvendt, hvis metoden er Forgiftning. Tabel 14 og 15 viser de hyppigste medicinpræparater, der er registreret anvendt ved selvmordsforsøg hos kvinder og mænd. De registrerede præparater dækker over medicinen: Paracetamol i denne gruppe er der registreret medicinnavnene: Paracetamol, Pamol, Panodil, Pinex. I gruppen Ibuprofen er der registreret følgende medicinnavne: Ibuprofen, Ibumetin, Ipren, Burana, Brufen. 206

I gruppen Opoid er der registreret medicinnavnene: Morfin, Mandolgin, Dolol, Ketogan, Tradolan, Oxynorm, Doltard. De præparater der er registrerede i gruppen Antipsykotika dækker over medicinnavnene: Truxal, Dogmatil, Seroquel, Nozinan, Zyprexa, Quetiapin, Abilify, Serdolect, Cisordinol, Litarex. I gruppen Angstdæmpende er der registreret medicinnavnene: Stesolid, Bromam, Oxapax, Benzodiazepin, Klopoxid, Risolid, Lexotan, Alprox. I gruppen Antidepressiv er der registreret medicinnavnene: Citalopram, Sertralin,Mirtazapin, Venlafaxin, Saroten, Anafranil, Noritren. I gruppen Sedativa/Hypnotika er der registreret medicinnavnene: Imoclone, Zolpidem, Imozop, Hypnotika, Zopiclone, Circadin, Melatonin. Som det fremgår af tabel 14, er Paracetamol det hyppigst anvendte præparat, blandt kvinderne i aldersgruppen 15-19 år, som også er den aldersgruppe, hvor de fleste medicinforgiftninger optræder. På baggrund af tabellerne 14 og 15 kan det konstateres, at det både for kvindernes og mændenes vedkommende er Paracetamol, som er det hyppigste anvendte medicinske præparat ved selvmordsforsøg registeret i Region Sjælland. Dog blev der indtaget/anvendt markant mere Paracetamol hos kvinderne end hos mændene. Kvinder Præparatnavn 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt Paracetamol 7 27 6 4 2 2 4 1 53 Ibuprofen 2 7 3 1 0 0 0 1 14 Syntetisk opoid 0 1 3 0 1 0 1 3 9 Antipsykotika 0 6 11 2 0 2 0 0 21 Angstdæmpende 0 1 2 4 1 2 5 1 16 Antidepressiv 0 0 1 3 1 1 1 0 7 Sedativa/Hypnotica 0 1 5 3 2 2 1 2 16 Tabel 14. Medicinske præparater fordelt på køn (kvinder) og alder i Region Sjælland 2014 207

Mænd Præparatnavn 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt Paracetamol 0 1 1 1 1 2 2 1 9 Ibuprofen 1 1 2 1 1 0 1 0 7 Syntetisk opoid 0 0 2 0 2 2 0 0 6 Antipsykotika 0 0 0 1 1 0 0 0 2 Angstdæmpende 1 0 0 1 1 3 0 0 6 Antidepressiv 0 0 0 0 2 1 1 0 4 Sedativa/Hypnotica 0 0 0 0 1 1 0 0 2 Tabel 15. Medicinske præparater fordelt på køn (mænd) og alder Region Sjælland 2014 208

Register for selvmordsforsøg samlede resultater for 2012 og 2013. I det følgende præsenteres de samlede resultater registreret på følgende sygehuse i Region Syddanmark: Sønderborg, Haderslev, Aabenraa, Vejle, Fredericia og Kolding sygehus samt sygehusene i Region Nord og Region Sjælland. Data fra Region Sjælland 2014 er ikke inkluderet i dette afsnit, da det er den eneste region, hvor der indtil nu er indsamlet data fra 2014, og derved er der intet sammenligningsgrundlag. Beregningerne er foretaget på baggrund af data for årene 2012 og 2013 og vedrører følgende: Antal selvmordsforsøg, Metode, Omstændigheder, Alkohol samt Medicinforgiftning. Antal selvmordsforsøg Det samlede antal selvmordsforsøg registreret på ovennævnte sygehuse i Region Syddanmark, Region Nord og Region Sjælland for årene 2012 og 2013, fordeler sig således (figur 1): I 2012 var der 553 selvmordsforsøg blandt kvinderne og 299 selvmordsforsøg blandt mændene, dvs. i alt 852 selvmordsforsøg. I 2013 var der 513 selvmordsforsøg blandt kvinderne samt 273 selvmordsforsøg blandt mændene, dvs. i alt 786. For begge køn gælder det, at antallet af selvmordsforsøg i 2013 er lavere end i 2012. Da dette kun er en periode på to år, kan man dog ikke drage konklusioner om muligt fald i antallet af selvmordsforsøg på denne baggrund. 600 500 400 300 200 100 0 Antal selvmordsforsøg 2012 og 2013 fordelt på køn 2012 553 513 2013 299 273 Kvinder Mænd Figur 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på køn, 2012/2013. 209

Nedenstående tabel 1 viser den samlede fordeling mellem køn og alder for 2012 og 2013. Som tabellen viser, er der samlet flest selvmordsforsøg i aldersgruppen 20-29 år og færrest i aldersgruppen 10-14 år. Alder Mænd Kvinder I alt 10-14 år 6 60 66 15-19 år 44 284 328 20-29 år 121 247 368 30-39 år 107 119 226 40-49 år 117 188 305 50-59 år 94 77 171 60-69 år 49 40 89 70+ 34 51 85 I alt 572 1066 1638 Tabel 1. Antal selvmordsforsøg i alt 2012/2013 fordelt på køn og alder Metode Metoden indgår i registreringen af selvmordsforsøg. Den hyppigst registrerede metode fordelt på køn, som er registreret i årene 2012 og 2013 for førnævnte indsamlings områder, er metoden Forgiftning, som det ses i tabel 1 og 2 samt figur 2 og 3. Dette er gældende for både kvinder og mænd. Metoden dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som fx opløsningsmidler, euforiserende stoffer og CO2. Næst hyppigste metode er Skær eller stik. Nedenstående tabeller viser resultaterne for henholdsvis 2012 og 2013. Aldersgrupper 2012 Metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Forgiftning 28 161 149 108 140 71 37 20 714 Hængning 0 1 7 7 4 2 1 2 24 Drukning 0 0 2 0 0 0 0 0 2 Skydning 0 0 1 0 0 2 0 0 3 Skær eller stik 0 16 25 14 17 9 6 9 96 Anden metode 0 5 3 1 1 1 1 1 13 I alt 28 183 187 130 162 85 45 32 852 Tabel 2. Metode fordelt på alder 2012. 210

180 Metode fordelt på alder 2012 160 140 120 100 80 60 40 Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode 20 0 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Figur 2. Metode fordelt på alder 2012. Aldersgrupper 2013 Metode 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ I alt Forgiftning 35 124 143 77 119 68 40 36 642 Hængning 0 0 7 4 5 3 0 0 19 Drukning 0 1 0 2 1 0 1 0 5 Skydning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skær eller stik 3 17 29 14 16 12 3 17 111 Anden metode 0 3 2 0 1 3 0 0 9 I alt 38 145 181 97 142 86 44 53 786 Tabel 3. Metode fordelt på alder 2013. 211

160 140 120 100 80 60 40 20 0 Metode fordelt på alder 2013 10-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 3. Metode fordelt på alder 2013. Omstændigheder Via journaladgang har det været muligt at finde oplysninger omkring den enkelte persons situation forud for selvmordsforsøget, og derved opnå kendskab til de udløsende (proximale) omstændigheder samt de bagvedliggende (distale) omstændigheder. Som beskrevet under de enkelte registreringssteder bygger omstændighedskategorien på nedenstående opdeling af kategorier: Kategorier Ukendt Psykisk sygdom Psykiske problemer Beskrivelse Hvis der af journalmaterialet ikke fremgår nogen oplysning vedr. omstændighederne for selvmordsforsøget. Hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom. Hvis denne fremgår som distal, anskues sygdommen her som en bagvedliggende risikofaktor. Hvis psykisk sygdom fremgår som proximal faktor, er det på baggrund af en beskrivelse i journalen, som direkte beskriver den psykiske sygdom som udløsende faktor. Hvis patienten har det psykisk dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse fx. patienten udviser depressive symptomer, er depressiv, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksempler taget fra journalgennemgang. 212

Livet er hårdt Brud i forhold Affekt handling Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. Somatisk sygdom Alkohol/euforiserende stoffer Økonomiske problemer Sociale problemer Traumatisk oplevelse Arbejds-/skole-/udd.- relationer/problemer Problemer i barndommen (incest) Barndommen: Andre problemer FSH (Familiær selvmordshistorik) Kærestevold* Forældres skilsmisse* Denne kategori er meget bred. Ofte vil denne registreres som en proximal faktor frem for distal faktor. Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker: En pause fra det hele. Når et selvmordsforsøg har rod i et opløst parforhold (kæresteforhold/ægteskab). Selvmordsforsøget er sket i affekt. Personen kan ikke redegøre for hvorfor han/hun forsøgte selvmord dette skal udtrykkes eksplicit, et øjebliks uoverskuelighed/en pludselig indskydelse. Når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person. Fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. Hvis patienten angiver, at det er en somatisk lidelse, som er årsagen til, at personen forsøger selvmord. Hvis der ligger et misbrugsproblem til grund for patientens selvmordsforsøg. Hvis patienten angiver at hans/hendes økonomiske problemer er årsagen til, at personen har forsøgt selvmord. Kategorien dækker i dette projekt fx over: Oplevet mobning, ensomhed, problemer vedr. bopæl. En oplevelse som for patienten har været traumatisk, fx dødsfald, voldtægt, tortur eller vidne til en voldsom hændelse. Hvis patienten angiver problemer med skolen/arbejdet/uddannelsesinstitutionen eller de samarbejdsrelationer som er på de enkelte steder, fx kollegaer, klassekammerater eller lærer, som belastende i sådan en grad, at personen har forsøgt selvmord. Hvis patienten angiver at have været/er udsat for incest i barndommen. Hvis patienten angiver at have oplevet belastende forhold i barndommen. Fx vold i hjemmet eller forældre med alkohol problemer. Hvis det fremgår af journalmaterialet, at familiemedlemmer til patienten tidligere har forsøgt eller begået selvmord. Hvis selvmordsforsøget er udløst af vold fra kæreste/samlever/ægtefælle. Hvis patienten angiver at selvmordsforsøget er udløst af forældres skilsmisse, eller hvis skilsmissen påvirker patienten i en sådan grad, at det kan betegnes som en 213

bagvedliggende omstændighed. * Markeret tekst (Kategorier) er kun registreret i Region Sjælland. Proximale omstændigheder Kvinder: Den hyppigste udløsende (proximale) omstændighed registreret for kvinderne, ved ovenstående sygehuse for 2012 er Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person (n=101). De næst hyppigste proximale metoder er Psykisk sygdom (n=100) og Ukendt (n=89). I året 2013 fordeler tallene sig således: Ukendt (n=109), Psykisk sygdom (n=88) og Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person (n=63). Fordelingen af de enkelte proximale faktorer varierer imellem de enkelte sygehuse. Ovenstående fordeling er dermed et udtryk for de samlede hyppigste proximale faktorer indenfor det pågældende år. Hvis man ser på de proximale faktorer for begge år lagt sammen ser fordelingen således ud: Ukendt (n=198), Psykisk sygdom (n=188) og Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person (n=164). 250 200 150 100 50 0 Hyppigste Proximale faktorer 2012/2013, kvinder 198 188 164 Ukendt Psykisk sygdom Skænderi/uoverens. Figur 4. Hyppigste Proximale faktorer, kvinder 2012/2013. Mænd: Den hyppigste registrerede udløsende (proximale) omstændighed for mændene for 2012 er: Ukendt (n=78). De næst hyppigste udløsende registrerede omstændigheder er: Psykisk sygdom (n=50) og derefter Livet er hårdt (n=48). For år 2013 fordeler tallene sig således: Ukendt (n=72), Psykisk sygdom (n=47) og Livet er hårdt (n=35). For mændene gælder det ligeledes at fordelingen af de enkelte proximale faktorer varierer imellem de enkelte sygehuse. Ovenstående fordeling er dermed et udtryk for de samlede hyppigste proximale faktorer indenfor det pågældende år. Fordelingen af de proximale faktorer for år 2012 og 2013 sammenlagt ser således ud: Ukendt (n=150), Psykisk sygdom (n=97) og Livet er hårdt (n=83). 214

160 140 120 100 80 60 40 20 0 Hyppigste Proximale faktorer 2012/2013, mænd 150 97 83 Ukendt Livet er hårdt Psykisk sygdom Figur 5. Hyppigste Proximale faktorer, mænd, 2012/2013. Distale omstændigheder Registreringerne af de bagvedliggende (distale) omstændigheder fordeler sig samlet for 2012 og 2013 således: Hos både kvinderne og mændene er den hyppigste registrerede bagvedliggende omstændighed ved et selvmordsforsøg: Psykisk sygdom (n=612) & (n=272) og den næst hyppigste er Ukendt (n=203) & (n=127). Den tredje hyppigst distale faktor er ligeledes for både kvindernes og mændenes vedkommende Alkohol/euforisende stoffer (n=81) & (n=106). 700 Hyppigste Distale faktorer 2012/2013, kvinder 600 500 400 300 612 200 100 203 81 0 Psykisk sygdom Ukendt Alkohol Figur 6. Hyppigste Distale faktorer, kvinder, 2012/2013. 215

300 250 200 Hyppigste Distale faktorer 2012/2013, mænd 150 100 50 272 127 106 0 Psykisk sygdom Ukendt Alkohol Figur 7. Hyppigste Distale faktorer, mænd, 2012/2013. Alkohol Alkohol fordelt på køn og alder Af resultaterne for år 2012 og 2013 fremgår det endvidere, i hvor mange tilfælde der har været alkoholindtag i relation til et selvmordsforsøg. Det viser sig, at der hos kvinderne er indtaget alkohol i forbindelse med selvmordsforsøg i i alt 216 ud af de samlede 1066 registrerede selvmordsforsøg. Dette betyder med andre ord, at der har været en samtidig indtagelse af alkohol i 20,3 % af selvmordsforsøgene blandt kvinderne. For mændene viser resultatet, at der er indtaget alkohol ved 177 ud af de samlede 572 registrerede selvmordsforsøg, hvilket vil sige, at der hos mændene er indtaget alkohol i 30,9 % af selvmordsforsøgene. 216

250 Antal selvmordsforsøg med alkohol indtag 200 150 100 50 0 216 Kvinder 177 Mænd Figur 8. Antal selvmordsforsøg med samtidig indtagelse af alkohol, 2012/2013. For de fleste registreringssteder gælder det, at det oftest er i aldersgruppen 40-49 år, at alkoholindtagelsen i relation til et selvmordsforsøg finder sted. Som tidligere nævnt, er registreringen af alkohol indtag, på samme måde som de øvrige variable, afhængige af hvad som bliver registreret i journalen. Derfor kan det ikke udelukkes, at antallet er højere end det her angivne. Medicinforgiftning Anvendelse af medicinpræparater Ved registreringen af selvmordsforsøg registreres ligeledes hvilke medicinpræparater, der er anvendt, hvis metoden er Forgiftning. Resultaterne viser at det hyppigste medicinpræparat, der er registreret anvendt ved selvmordsforsøg hos både kvinder og mænd i 2012 og 2013 er Paracetamol. Blandt kvinderne er der flest selvmordsforsøg med Paracetamol i aldersgruppen 15-19 år, mens det for mændene er i aldersgruppen 20-29 år. Vi har valgt at lave en specifik optælling på Paracetamol grundet, at dette håndkøbspræparat ofte anvendes og særligt af de helt unge (piger) ved selvmordsforsøg. I 2013 ændrede man i Danmark lovgivningen således, at man nu kun kan købe Paracetamol i 20 stk. pakninger i håndkøb. Større 217

pakninger er blevet receptpligtige. I England har samme tiltag betydet et markant fald i antallet af leverskader samt dødsfald pga. indtagelse af Paracetamol. Om effekten bliver den samme i Danmark vil tiden vise, men forløbelige data melder om en nedgang i antallet af selvmordsforsøg med Paracetamol 1. Kvinder Præparatnavn 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt Paracetamol 47 190 102 46 52 24 17 11 489 Ibuprofen 7 59 29 23 18 5 2 0 143 Syntetisk opoid 3 4 10 16 27 7 6 2 75 Antipsykotika 0 13 67 26 44 18 3 3 174 Angstdæmpende 0 2 13 4 29 13 4 5 70 Antidepressiv 3 17 41 28 25 21 3 8 146 Sedativa/Hypnotica 2 3 13 11 21 12 5 12 79 Tabel 4. Medicinske præparater fordelt på køn (kvinder) og alder, 2012/2013 Mænd Præparatnavn 10-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ I alt Paracetamol 2 14 26 13 31 16 4 4 110 Ibuprofen 0 3 14 3 8 4 1 1 34 Syntetisk opoid 0 3 7 9 8 8 1 0 36 Antipsykotika 1 2 16 20 5 4 2 0 50 Angstdæmpende 0 1 4 4 11 14 5 0 39 Antidepressiv 0 2 9 7 9 13 3 0 43 Sedativa/Hypnotica 1 1 2 0 9 9 7 3 32 Tabel 5. Medicinske præparater fordelt på køn (mænd) og alder, 2012/2013 1 http://www.dsr.dk/sygeplejersken/nyheder/sider/stort-fald-i-paracetamol-forgiftning-efter-nye-regler.aspx 218

Sammenfatning For årene 2012 og 2013 er der indtil videre registreret 1638 selvmordsforsøg i de før omtalte dataindsamlingsområder. Registreringen fortsætter, og data fra de resterende regioner vil løbende blive offentliggjort, når de foreligger. Fordelingen af antallet af selvmordsforsøg har vist sig at være sammenlignelige på tværs af regioner. Med undtagelse af Sønderborg, Haderslev og Aabenraa sygehus, 2012 og Region Sjælland, 2012 er det generelt blandt unge i alderen 20-29 år, at de fleste selvmordsforsøg finder sted. Det er metoden Forgiftning, som anvendes ved de fleste selvmordsforsøg og mere specifikt, anvendes ofte medicinpræparatet Paracetamol. Alkoholindtag i relation til selvmordsforsøg udgør en større procentdel blandt mænd end blandt kvinder. Omstændighederne omkring den enkeltes selvmordsforsøg kan være komplekse, og der er ofte mange faktorer, som spiller ind, når en person forsøger at begå selvmord. Det er velvidende om og respekt for denne multifaktorelle kompleksitet, at vi via registreringen har forsøgt at blotlægge omstændighederne omkring det enkelte selvmordsforsøg. Gældende for både kvinderne og mændene er, at for hovedparten af selvmordsforsøgene var den udløsende faktor Ukendt. Hvorvidt dette bunder i, at oplysningerne ikke har været mulige at indhente på sygehuset, enten fordi der ikke har været tid til at tage denne samtale med patienten ved ankomsten i skadestuen, eller fordi patienten ikke har ønsket at fortælle om, hvad der har udløst forsøget, forbliver uvist. Psykisk sygdom figurer både hos kvinderne og mændene som henholdsvis den 2. hyppigste og den 3. hyppigste udløsende faktor. Psykisk sygdom spiller en stor rolle, når vi taler om selvskadende adfærd, både når vi taler om bagvedliggende omstændigheder samt udløsende omstændigheder, men denne kan ikke alene forklare adfærden. Via registrering af omstændighederne håber vi at kunne bidrage med viden og opmærksomhed på de mulige demografiske forskelle i Danmark. På denne måde vil man kunne specificere og optimere den forebyggende indsats i de enkelte regioner. 219

220

221

ISBN: 978-87-93124-13-4 222