Selvmordsproblematik

Transkript

1 Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko

2 Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd 167 kvinder Topper ved de årige med 146 selvmord 80 % af alle selvmord i 2012 var +40 Selvmordsforsøg I Danmark i 2012: 259 forsøg heraf 93 mænd og 166 kvinder I Danmark i 2010: 541 forsøg heraf 184 mænd og 357 kvinder 154 af disse forsøg var blandt de årige, som tegnede sig for flest forsøg 62 % af dem, der lavede selvmordsforsøg i 2010 var under 40år Center for selvmordsforskning, statistikbanken 2

3 Statistik Selvmordsrisikoen stiger med alderen At være mand er en risikofaktor for at begå selvmord Set over de sidste 25 år har der altid været flere kvinder end mænd, der forsøgte selvmord. De sidste 10 år er der næsten dobbelt så mange kvinder som mænd, der forsøger. Generelt er der flere unge, der forsøger selvmord end ældre 3

4 Fakta Drenge og mænd vælger mere voldelige metoder, mens piger og kvinder vælger mindre voldelige (fx forgiftning) Center for selvmordsforskning Tidligere selvmordsforsøg er en alvorlig risikofaktor for senere forsøg. Risikoen er størst, det første år efter Center for selvmordsforebyggelse, 2013 Selvmordsforsøg handler ofte om at komme væk fra en smertefuld situation eller at kommunikere sine problemer frem for et ønske om at få opmærksomhed 4

5 WHOs definition Selvmord: En handling med dødelig udgang, som den afdøde med viden eller forventning om et dødeligt udfald havde foranstaltet og gennemført med det formål at fremkalde de af den afdøde ønskede forandringer. Den afdøde skal have været vidende om, at handlingen kunne være dødelig. Den afdøde skal selv have arrangeret og udført handlingen Den afdøde skal have ønsket en forandring 5

6 WHOs definition Selvmordsforsøg: En handling uden dødelig udgang, hvor personen med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende eller udviser anden ikkevanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandring via handlingens forventede konsekvenser. Der kræves ikke et dødsønske Der skal være tale om en bevidst selvdestruktiv handling Handlingen skal være skadelig (bagatelgrænse) 6

7 Drøftelse Ex: En kvinde kommer i skadestuen og har skåret sig på begge håndled. Hun ville ikke dø, men ønskede bare fred for en tid og en sygemelding fra et arbejde, hvor hun mistrivedes. Ex: En mand, der står ved en jernbane og har besluttet sig, men besinder sig og kommer i sikkerhed. Ex: En mand, der står ved en jernbane og bliver overtalt til at fjerne sig. Er det selvmordsforsøg? Hvorfor er det vigtigt? Fordi det giver bedre mulighed for at forebygge, at selvmordsforsøg gentages. 7

8 Selvmordsadfærd Dækker et bredt spektrum fra tanker over impulser, planer, forberedelser til forsøg på og fuldbyrdet selvmord Selvskadende handlinger henregnes normalt ikke under denne definition, da de er mindre farlige og ofte har en mere vanemæssig karakter Center for selvmordsforebyggelse,

9 Myter Myte 1: Dem der taler om selvmord begår ikke selvmord! Virkeligheden: Op til 80% af dem, der har begået selvmord har kommunikeret deres tanker og intentioner forud for. Myte 2: Man skal ikke spørge, for det kan inspirere til selvmord Virkeligheden: Mennesker er lettede over at få et rum at tale om det i. Myte 3: Selvmord kommer uden varsel Virkeligheden: Som regel har der været mere eller mindre klare signaler forud for, derfor er det vigtigt også at være opmærksom på de mere vage udtryk. Men man kan ikke sige, at alle selvmord kunne være forudset. 9

10 Myter Myte 4: De, der har besluttet sig for at tage livet af sig, kan man alligevel ikke forhindre i det Virkeligheden: Man ved, at selv ved alvorlige selvmordsforsøg er størstedelen glade for at overleve. Selvmord begås ofte i en særlig vanskelig periode, som de kunne være kommet igennem ved en højere grad af omsorg og beskyttelse. Myte 5: Når man har med psykisk syge at gøre, vil man opleve selvmord, det kan ikke undgås, det er en del af arbejdet Virkeligheden: Ja, der er forhøjet risiko, men der er ikke noget, der tyder på, at man ikke kan nedbringe antallet af forsøg og selvmord Bente Hjort Madsen,

11 Lovgivning og etik Ethvert forsøg eller signal skal tages alvorligt! Indberetningspligt: hvis du hører om planer om at skade sig selv eller andre, fx mord Hvis du hører om forhold, hvor du får mistanke om, at børn lever under misrøgt, misbrug, omsorgssvigt eller lign. Straffeloven 141 Den, som er vidende om, at en forbrydelse, der medfører fare for menneskers liv eller velfærd, og som ikke gør, hvad der står i hans magt, for at forebygge forbrydelsen eller dens følger, om fornødent ved anmeldelse til øvrigheden, straffes, hvis forbrydelsen bliver begået eller forsøgt, med bøde eller fængsel indtil 3 år. 11

12 Selvmordsforebyggelse Livslinien: Psykiatrisk rådgivning: Center for Selvmordsforebyggelse, Vest Gl. Landevej 61, 7400 Herning Tlf.: Aarhus Universitetshospital Risskov, Øst Tretommervej 3, 8240 Risskov. Tlf Mail: 12

13 Psyktro inspirationsdag 2014 Vurdering af selvmordsrisiko Hvordan passe på sig selv som rådgiver?... 13

14 Selvmordstruet En person er selvmordstruet, når vedkommende i ord eller handlinger giver udtryk for selvmordstanker eller selvmordsplaner. En person er også selvmordstruet, hvis vedkommende har foretaget et impulsivt selvmordsforsøg, selvom der ikke forud for eller efterfølgende har været egentlige selvmordstanker. Center for selvmordsforebyggelse,

15 Årsager til selvmord Årsager til selvmord er komplekse og der findes ingen simple forklaringer på fænomenet. Imidlertid ved man at belastende livsbegivenheder har indflydelse på selvmordsrisiko hos mennesker med en psykisk sårbarhed Center for selvmordsforebyggelse,

16 Risikofaktorer Er faktorer, der er forbundet med øget selvmordsrisiko Kendskab til risikofaktorer kan skærpe opmærksomheden for, hvilke grupper af mennesker, der har øget risiko for selvmordshandlinger Risikofaktorer siger imidlertid intet om, hvorvidt det menneske, man er i kontakt med, er i fare for at tage sit eget liv Center for selvmordsforebyggelse,

17 Risikofaktorer Psykiatrisk symptomatologi Tilpasningsreaktion Depression Misbrug ADHD Spiseforstyrrelser Selvskade Søvnproblemer mm. Center for selvmordsforebyggelse,

18 Risikofaktorer Kognitive forvrængninger: Det bliver ikke bedre, selvom lægen siger det. De siger det bare for at trøste Nyligt udskrevet fra psykiatrisk Nyligt brud på vigtig behandlerkontakt Nylige hændelser af kritisk art, fx dødsfald, svigt, ærestab Mangel på forpligtende relationer til andre 18

19 Risikovurdering Handler helt overordnet om at vurdere, hvor langt der er fra tanke til handling Risiko kan ikke vurderes som et øjebliksbillede Risikofaktorer forstærker hinanden Beskyttende faktorer kan ændre risikofaktorers indflydelse 19

20 Spørg ved mindste mistanke! Hvis du bliver bekymret for eller får tanken om, at personen, der henvender sig har selvmordstanker, så spørg. Fx: Har du tanker om at tage dit eget liv eller om, at det var lettere, hvis ikke du var her? Spørg, så du får at vide om det er aktive (konkrete planer) eller passive selvmordstanker (uden konkret handlingsidé tilknyttet) Spørg konkret hvis vedkommende giver uklare meddelelser Vær opmærksom på metodevalg, særligt hvis det er en metode man sjældent reddes fra Vind tid, da selvmordskriser kan klinge af og ændre sig 20

21 Selvmordsrisiko input til vurdering Hvordan har vedkommende haft det, de seneste døgn? Støt håbet om, at forandring er mulig. Fortæl evt. at andre i lignende situationer bagefter har været glade for, at de ikke døde. Har vedkommende et ønske om at dø? Er der tegn på afsked (afklaret holdning, ingen fremtidsbekymringer, oprydning) Vurdér kvaliteten af kontakten samt grad af impulsivitet Håbløshed ( Det bliver aldrig bedre ) og afmagt (uløseligt dilemma, fx i forbindelse med en skilsmisse) De fleste selvmordstruede er ambivalente. Undersøg, hvilke grunde vedkommende har til at leve. De beskyttende faktorer 21

22 En overlever fortæller: Jeg indså med det samme, at alt I mit liv som jeg troede var uløseligt var total løseligt bortset fra at have hoppet! 22

23 Selvmordsrisiko Hvad kan man gøre som rådgiver? Find alternative handlemuligheder Giv hjælp til struktur eller til at løse aktuelle og konkrete problemstillinger. Fx: Kan du sige noget om, hvad der er blevet for meget lige nu? Spørg evt. til, hvad vedkommende tidligere har gjort i belastende situationer (evt. Hvad har du gjort for ikke at skade dig selv? Er det noget, du kan bruge igen?) Brug din erfaring til på empatisk vis, at støtte den selvmordstruede i, at synet på livet kan ændre sig og, hvis du har viden om det, mind ham/hende om tidligere gode perioder. 23

24 Selvmordsrisiko Hvad kan man gøre som rådgiver? Sikre kontakt til andre relationer eller pårørende Hvis kontakten ikke er god, og du fortsat er bekymret, så gå til handling fremfor snak. Sig fx: Jeg kan høre du er vred. Jeg er bekymret for dig, og jeg synes ikke, du skal være alene i nat. Så vi skal finde ud af, hvem der kan være hos dig i nat eller om du skal overnatte i psykiatrisk skadestue. Sikre kontakt til andre instanser, se akut-planen Hvad vil du ærgre dig over ikke at have gjort, hvis personen suiciderer? 24

25 Akut-handleplan Handleplan og definition på akut henvendelse Når personen fortæller eller viser tegn på at være i færd med et selvmordsforsøg under samtalen; f.eks. fortæller at pillerne er taget eller har skåret sig, eller står et sted, hvor andre selvdestruktive handlinger er mulige. eller Hvis personen fortæller, at nu er beslutningen taget om at begå selvmord inden for de nærmeste døgn og henvender sig for at sige farvel til nogen, for at få oplysninger om afskedsbrev, selvmordsmetode eller lignende i den helt nære fremtid (0-48 timer). Med mindre det lykkes at tale vedkommende ned i risiko og give håb om forandring (og så er det ikke længere en akut henvendelse). 25

26 Akut-handleplan, trin for trin 1. Bevar roen, tag det seriøst og vær empatisk samtidig med, at du er insisterende. 2. Fysisk hjælp før psykisk hjælp Al udredning stopper Fjern metoden fx skyl piller i toilettet, tag rebet ned, træd væk fra kanten og lignende. 3. Forklar personen alvoren og bed om at vedkommende opgiver sin anonymitet. Fortæl altid hvad du gør, og hvorfor du gør det. 4. Indhent følgende oplysninger: a. Fulde navn, telefonnummer, adresse, evt. cpr-nummer b. Hvor befinder personen sig? c. Hvis skaden er sket hvad har personen gjort ved sig selv? d. Er der andre tilstede, fx børn? 26

27 Akut-handleplan,trin for trin 5. Ring efter hjælp i en anden telefon, og bliv selv i kontakt med personen, mens I venter på 112 (i disse situationer, skal man ikke vente på, at lægevagten når frem) hvis skaden er sket, fx pillerne er taget, rebet hængt op, står på en bro, eller hvis personen har metoden tilgængelig og vil begå selvmord efter samtalen eller inden for de næste 48 timer. Lægevagt - hvis personen er i akut krise, psykotisk og/eller vurderes til at have en høj selvmordsrisiko, men ikke nødvendigvis skal akut indlægges. 27

28 Opfølgning på akutte henvendelser Tag altid kontakt til Grethe eller en anden i stedet lige bagefter. Man må aldrig stå alene med sådan en sag eller ved SMtrusler i det hele taget. Psykologisk autopsi: Der arrangeres hurtigst muligt et møde mellem rådgiveren, lederen og en til to mere. Her gennemgås igen, hvad der skete. Hvad gjorde og sagde rådgiveren, hvad gjorde og sagde den rådsøgende. Rådgiveren mødes med empati og støtte. Hvad kan man lære: Tilsidst ser man sammen på, om noget kunne være gjort anderledes til det bedre. Er der procedurer, der skal ændres osv. 28

29 Til rådgiveren Giv aldrig en selvmordstruet ret i, at selvmord kan være en løsning Hvis I kan mærke, at I selv bliver smittet af tankerne eller er tilbøjelig til at give vedkommende ret, så søg hjælp hos Grethe eller en anden med det samme bagefter. 29

30 Rollespil 1. Vælg én, der spiller den rådsøgende. Vælg et andet navn end dit eget 2. Vælg en rådgiver 3. Afsæt ca minutter til samtalen. Dernæst åbnes op for hele gruppen. Det er afgørende, at I har et forum, hvor I støtter hinanden. Så bak rådgiveren op, fortæl ham/hende det, I synes, han/hun gjorde godt. Drøft forløbet og temaet. I kan også tage en timeout undervejs i telefonrådgivningen og bede om input fra gruppen. 30