Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet

Transkript

1 1 Bilag Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet Jensen, Børge og Zøllner, Lilian 1. Indledning Internettet rummer store muligheder for indhentning af information om alle livets forhold herunder også om de forhold, som kan få nogle mennesker til at overveje at begå selvmord. Der er viden om en stigning i raten af selvmordsforsøg blandt unge, men uvidenhed om hvorvidt der kan være en sammenhæng mellem stigning og oplysninger om selvmordsmetoder på internettet. 2. Selvmordsadfærd blandt unge Ved opgørelser af udviklingen over tid, bør der tages højde for at befolkningsstørrelsen ændrer sig. Derfor anvendes rater, som er antal hændelser (selvmord eller selvmordsforsøg) pr personer i den pågældende køn og aldersgruppe 2.1 Raten af selvmordsforsøg blandt de årige Registeroplysninger fra Center for Selvmordsforskning viser, at raten for selvmordsforsøg for de årige unge mænd har været præget af fald og stigning fra For de unge kvinders vedkommende gælder det, at der er en generel stigning i raten over en tiårig periode, og fra 1990 til 2000 ses en stigning på 262 %. I perioden er stigningen på 216 % (tabel 2.1). Tabel 2.1 Selvmordsforsøg blandt de årige i Fyns Amt Antal hændelser pr i fordelt på år og køn Mænd 128,7 95,7 92,6 177,6 91,2 137,1 71,7 3,8 131,4 71,7 129,2 149,7 Kvinder 152,6 231,2 182,0 218,0 356,8 370,0 317,1 379,8 464,0 386,7 552,9 482,2 I alt 140,4 161,9 136,1 197,4 220,5 250,2 191,2 238,7 293,4 226,7 337,2 311,5 Kilde: Register for Selvmordsforsøg, Center for Selvmordsforskning

2 2 2.2 Raten af selvmord blandt de årige Få unge tager deres eget liv. Som det fremgår af tabel 2.2 er raten for selvmord højere for de unge mænd end for de unge kvinder. Der er med andre ord tale om et modsatrettet forhold: Flere unge kvinder end mænd forsøger at tage livet af sig, men flere unge mænd end kvinder tager deres eget liv (tabel 2.2a) Tabel 2.2 Selvmord blandt de årige i Danmark Antal hændelser pr fordelt på år og køn Mænd 7,4 6,0 5,6 6,9 6,5 9,3 8,3 12,5,9 9,1 8,4,4 Kvinder 2,2 2,8 2,4 1,8 2,5 1,3 2,7 5,5 2,8 0,7 5,1 1,4 I alt 4,9 4,4 4,0 4,4 4,6 5,4 5,6 9,1 7,0 5,0 6,8 6,0 Kilde: Register for Selvmord, Center for Selvmordsforskning Tabel 2.2a Selvmord blandt de årige i Danmark Antal hændelser fordelt på år og køn Mænd Kvinder I alt Kilde: Register for Selvmord, Center for Selvmordsforskning 2.3 Forskning på området Disse registeroplysninger lægger op til forskning på området, men der er følgende faktorer, som gør en sådan forskning vanskelig: Det er meget sjældent, at de unge, som begår selvmord, efterlader et afskedsbrev. De afskedsbreve, som har været gjort til genstand for forskning, viser, at brevene indeholder massive selvanklager (Retterstøl, 1993; Zøllner, 2005 in press). I brevene oplyser intet om, hvorfra inspirationen til valg af selvmordsmetode stammer. De unge, som begår selvmord efter opskrift på internettet (Engelbrechtsen, 2004), kan have benyttet andre computere end deres egne til at søge oplysninger, hvilket gør det ekstremt vanskeligt for politiet at efterforske de enkelte sager.

3 3 På netcaféer, biblioteker, uddannelsesinstitutioner osv. kan unge søge oplysninger uden forældre eller andre voksne har indsigt i, hvad de unge enten bevidst eller ubevidst søger efter. De unge, som har selvmordstanker, og som er selvmordstruede, sender oftest signaler forud for deres selvmordshandling, men det er signaler, som skal tolkes (af voksne). Sådanne signaler kan fx være, at den unge isolerer sig fra kammeraterne, fra forældre og eventuelle søskende, begynder at pjække fra skole, virker modløs og opgivende osv. De unge, som overvejer selvmord og metode, fortæller det meget sjældent direkte til forældrene eller til andre voksne, som kan gribe ind i de unges søgning på nettet (Zøllner, 2005 in press.). Unge kan i deres søgning på nettet få oplysninger og viden, som de ikke har bedt om eller søgt efter. De kan derved skulle forholde sig til en viden, som de ikke har ønsket at få (fx om en effektiv selvmordsmetode). Oplysning om metoder til selvmord kan for nogle selvmordstruede unge blive vejen ud af bekymringer, sorger, ensomhed, manglende selvværd m.m. For andre selvmordstruede unge kan oplysninger om effektive metoder blive svaret på, hvordan forældrene kan slippe for de bekymringer og sorger, den unge tror eller ved, han eller hun har påført dem. 2.4 Viden om gennemførte selvmord begået efter opskrifter på nettet Center for Selvmordsforskning har viden om, at en ung mand og en ung pige i perioden har begået selvmord efter en opskrift, de har fundet på nettet. Viden har dels været hentet på hjemmecomputer samt på computer uden for hjemmet. 2.5 Antagelser om omfanget af selvmord begået efter opskrifter på nettet Det er meget usikkert at udtale sig om omfanget af selvmord begået efter opskrifter på nettet. Antallet af unge i alderen år, som døde ved et selvmord, udgør i perioden mænd og 28 kvinder. De unge kan have valgt metode på baggrund af en lang række vidt forskellige forhold. Forskning har påvist suicidal transmission, dvs. at den selvmordsadfærd (fx hængning), et medlem af familien har udvist, kan senere gentages af et andet yngre familiemedlem. 2.6 Viden om unges formidling om tanker om selvskade og selvskade Forskning har påvist (Zøllner, 2005) at 83 % af de unge, som skader sig selv (fx ved at snitte sig i håndledet eller tage en overdosis) hverken har været hos læge eller på sygehus. kun,8 % af de forældre, hvis barn har overvejet at tage en overdosis eller på anden måde har søgt at skade sig selv (fx ved at forsøge at tage en overdosis, hænge sig selv), er vidende om dette.

4 4 kun,1 % af de forældre, hvis barn har skadet sig selv (fx ved at tage en overdosis eller fx ved at forsøge at hænge sig), er vidende om dette.

5 5 3. Selvmordsadfærd i befolkningen Register for Selvmord, der dækker perioden , viser at antallet af selvmord toppede i 1980 med 1615 selvmord begået af personer, der er fyldt 15 år. Antallet har været dalende siden og de seneste tal fra 2001 viser at 725 personer over 15 år begik selvmord. 3.1 Udvikling i selvmordsraten Ved opgørelser af udviklingen over tid, bør der tages højde for at befolkningsstørrelsen ændrer sig. Derfor anvendes selvmordsrater, som er antal selvmord pr personer i den pågældende køn og aldersgruppe (fig. 3.1). Figur 3.1. Selvmordsraten (antal selvmord pr ) for personer fyldt 15 år i perioden Selvmordsraten blandt mænd og kvinder Selvmordsraten er omkring dobbelt så stor for mænd som for kvinder. Faldet i selvmordsraten siden 1980 har været større for kvinder (64 %) end mænd (55 %). Dette svarer til at kønsratioen (Mænd/Kvinder) fra 1,9 i 1980 er steget til 2,4 i 2001 (fig. 3.2).

6 6 3.3 Selvmordsraten for mænd For mænds vedkommende stiger selvmordsraten med alderen og ligger på omkring pr for årige til omkring 50 pr for mænd der er fyldt 70. Udviklingen i perioden viser, at mænd i alderen år har haft et fald, svarende til de øvrige aldersgrupper, mens et tilsvarende fald ikke kan påvises hos de årige (fig. 3.3). 3.4 Selvmordsraten for kvinder For kvinders vedkommende er der ligeledes sket et fald i aldersgruppen år, men et tilsvarende fald ikke er sket i aldersgruppen år. Det skal dog bemærkes, at det faktiske antal i den sidste aldersgruppe i hele perioden har ligget på omkring 5 selvmord om året (fig. 3.4). Der beregnes ikke rater for børn under 15 år, da antallet af selvmord i denne aldersgruppe er meget lille (omkring 2 3 selvmord pr. år). Figur 3.2 Selvmordsraten (antal selvmord pr ) for personer fyldt 15 år i perioden , fordelt på køn Mænd Kvinder

7 7 Figur 3.3 Selvmordsraten (antal selvmord pr ) for mænd i perioden , fordelt på aldersgrupper år år år Figur 3.4 Selvmordsraten (antal selvmord pr ) for kvinder i perioden , fordelt på aldersgrupper år år år

8 8 4. Selvmordsmetoder Selvmordsmetoder gøres traditionelt op i nogle få hovedkategorier Forgiftning omfatter alle former for medicinforgiftninger, men også brug af gasser, eksempelvis kulilteforgiftning, samt pesticider og andre kemikalier Hængning omfatter også strangulation og kvælning Andre metoder er typisk brug af skarpe og stumpe genstande (skær og stik), udspring og påkørsler 4. 1 Udvikling i selvmordsmetoder I perioden er andelen af selvmord, der skyldes forgiftninger faldet fra omkring 50 % til 25 %, mens selvmord på grund af hængning er steget fra 29 % til godt 43 %. Kategorien andre metoder er steget fra 8 % til 16 % (fig. 4.1). Figur 4.1. Procentdel af selvmord fordelt på metoder i perioden Procent Andre metoder Skydning Drukning Hængning Forgiftning Der er traditionelle forskelle på hvilke metoder, der benyttes af henholdsvis mænd og kvinder.

9 9 4.2 Selvmordsmetoder fordelt på køn I perioden har kvinder i højere grad end mænd benyttet sig af forgiftning og drukning (ikke voldelige metoder), hvorimod mænd i højere grad har brugt voldelige metoder som hængning og skydning (Tabel 4.2) Tabel 4.2 Den procentuelle fordeling af metoder hos mænd og kvinder i perioden Metode Mænd Kvinder Forgiftning 27 % 41 % Hængning 41 % 30 % Drukning 5 % 13 % Skydning 14 % 1 % Andre metoder 14 % 15 % Ialt 0 % 0 % 4.3 Selvmordsmetoder blandt unge De unge årige vælger andre metoder end andre aldersgrupper. Der er forholdsvis færre forgiftninger i denne aldersgruppe. Til gengæld er der en større andel, der bruger skydevåben, udspring og påkørsler, og for kvindernes vedkommende også skærende redskaber. 5. Gennemførte forskningsprojekter vedr. selvmordsmetoder På Center for Selvmordsforskning er der udført forskning i selvmordsmetoder, men som det fremgår af nedenstående gennemgang i resuméform, er der anvendt data fra en tidsperiode ( samt fra ), hvor internettet ikke havde betydning i Danmark eller hvor betydningen var minimal. Kilder er angivet, samt uddrag af resumé. Bille Brahe U, Jessen G. Suicide in Denmark, : the choice of method. Acta Psychiatr Scand Aug; 90(2):91 6. The authors describe methods of suicide registered in Denmark during the last 70 years. The preferred method was initially hanging then later poisoning, first mainly with household gas, later with other agents, especially overdoses of medicine. In recent years there has, however, also been an increasing number of hangings, drownings and other methods of suicide, and there seems to be an increasing inclination towards selecting more violent methods. The Danesʹ choice of method for committing suicide differ somewhat from that in the other Scandinavian countries; in particular, there have been far more cases of selfpoisoning in Denmark.

10 Bille Brahe, U. Death diagnoses among suicides: An overview based on official Danish records, Nordic Journal of Psychiatry. 51(5), 1997, Examined frequency of psychiatric diagnoses among suicides and the suitability of death certificates and cause of death statistics as a basis for research. Using Danish Central Death Register printouts, frequencies of the 3 types of death certificate diagnoses (underlying, secondary, and tertiary causes) were calculated for all deaths registered as suicide for the period Analysis of suicide methods showed that, although trends were not significant, there was a tendency towards an increasing percentage of more violent or determinant methods. 6. Nyere forskning og anbefaling Den nyeste forskning vedr. metoder, som centeret er bekendt med, viser, at den mest anvendte metode blandt årige, er snit i håndled. Undersøgelserne omfatter 5000 unge i Fyns Amt samt 00 unge i de belastede boligområder i København, Odense, Århus (Zøllner, L in press). I nævnte undersøgelser er der ikke spurgt til, hvilke forhold der har været afgørende for valg af metode, og der kan derfor ikke siges noget om oplysninger i form af opskrifter på internettet. Spørgeskemaundersøgelserne er igangsat i 2001 og besvarelserne er givet i skoleåret Siden er centeret blevet oplyst om selvmord gennemført efter formidling af selvmordsmetoder på internettet. Det kan derfor anbefales, at der igangsættes forskning, som afdækker og belyser internettets betydning for selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvmord. Litteratur Engelbrechtsen, Kim: Lev stærkt dø naturligt. København, 2004 Retterstøl, N., Gjertsen, F.; Ekeland, H. og Olving, J.H.: Selvmord blant unge i alderen år i Oslo. Tidsskrift For Den Norske Lægeforening, årg. 113, 1993, Zøllner, Lilian: Unges sårbarhed, selvskade og selvmordsadfærd. (Undersøgelsens resultater publiceres i efteråret 2005/foråret 2006).