GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015

Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være klimakommune. Aftalen indebærer, at Roskilde Kommune skal nedbringe energiforbruget og reducere udledningen af klimagasser, primært CO2 med 2 % om året frem til 2025. Målet gælder kommunens egen virksomhed. Roskilde Kommune har gennem flere år haft fokus på klimaområdet. Klimapolitik og Klimaplan 2013 14 indeholder en række indsatser, med det formål at nedbringe kommunens energiforbrug og dermed CO2 udledningen. Afgrænsning Grønt Regnskab har fokus fokus på udviklingen de sidste 3 år fra 2012 til 2014. I bilagene sidst i dokumentet, kan man se alle tal der ligger til grund for grafer og udregninger. I bilagene er der også tal fra aftalens start i 2008. Vandforbrug er ikke medtaget. Status på CO2 reduktionen 3 Udviklingen indenfor de forskellige områder 4 Udvalgte indsatser 2015-16 6 Beregningsbilag 7 2

STATUS PÅ CO2 REDUKTIONEN Status på CO2 reduktionen Resultatet for det grønne regnskab 2014 for kommunen som virksomhed viser en reduktion af CO2 udledningen på 4,7 % i forhold til 2013. Det er den største reduktion siden Roskilde Kommune startede med at lave grønne regnskaber i 2008. Resultatet betyder også at kommunen, for første gang siden klimakommune- aftalen blev indgået med Danmarks Naturfredningsforening i 2008, ligger et godt stykke under målsætningen om 2 % reduktion årligt indtil 2025, som grafen til højre viser. Den tydelige tendens med faste årlige reduktioner er et resultat af en årrække med store investeringer i energirenoveringer og energiinvesteringer. Roskilde Kommune har i perioden blandt andet investeret i solcelleanlæg, udskiftet varmeinstallationer, ændret varmeforsyning fra naturgas til fjernvarme og fra olie til varmepumper. Disse investeringer har tilsammen skabt en væsentlig del af CO2 reduktionen. Samlet set ligger forbruget stabilt, med et markant fald på CO2 udledning fra el på grund af solceller. Transportområdet er det eneste sted, hvor der har været en stigning. CO2 udledningen fra alle områder er beregnet efter en fast emissionsfaktor. Det vil sige, at omregningen fra brugt Kwh til udledt CO2 ligger fast, uanset hvor meget vedvarende energi, der med tiden kommer i el og fjernvarme. Derfor handler det grønne regnskab mest om energibesparelser. CO2 udledning fra elforbruget er faldet med 9 %. Det skyldes de mange solcelleanlæg, der blev taget i drift i 2013 og 2014. Hvor produktionen modregnes forbruget. CO2 udledningen fra fjernvarmeforbruget er stabilt, trods flere bygninger tilkoblet fjernvarmen. Der er altså flere kvadratmeter med fjernvarme med samme energiforbrug, det vil sige at forbruget er reduceret. Naturgasforbruget ligger stabilt, mens olieforbruget er faldet med 23 %. Det skyldes at Roskilde Kommune nu kun har to bygninger med olieopvarmning, hvoraf den ene bygning får varmepumpe i 2015. El til vejbelysning er faldet med 3 % trods udvidet vejstrækninger med belysning. Over en lang årrække har kommunen energirenoveret den kommunale bygningsmasse, og det er denne indsats, der nu for alvor slår igennem. Skal kommunen skal leve op til sine målsætninger fremover er det derfor vigtig at indsatsen fortsætter, og at der løbende energirenoveres, også når der fremadrettet i anden henseende investeres i løft af den kommunale bygningsmasse. 3

UDVIKLINGEN INDENFOR DE FORSKELLIGE OMRÅDER El CO2 udledning fra elforbruget er faldet med 9 %. Det skyldes de mange solcelleanlæg, der kom i drift i 2013 og 2014. Resultatet af de store investeringer nu kan aflæses. Solcellerne producerer el til elnettet, og elproduktionen bliver modregnet elforbruget. Flere bygninger har ikke registreret noget elforbrug, fordi solcelleproduktionen dækker hele bygningens elforbrug. Bruttoforbruget er steget på skoleområdet på grund af skolereformen, der blandt andet betyder, at skolebygningernes driftstid er udvidet. Merforbruget bliver reddet hjem af solcelleproduktionen, da flere skolebygninger lægger tag til solcelleanlæg. I alt er der de seneste år opsat 10.000 m2 solceller, der tilsammen har reduceret elforbruget med 1,3 millioner kwh, svarende til en reduktion på 394 ton CO2. Fjernvarme Fjernvarmeforbruget ligger stabilt. Flere bygninger er kommet over på fjernvarme, men forbruget er faldet per kvadratmeter. At fjernvarmen udleder mindre CO2 end i 2008 kan ikke aflæses her, men hvis man beregnede den reelle CO2 udledning fra fjernvarme med emissionsfaktor fra 2012, ville CO2 udledning fra fjernvarmen være sænket med 32 % i perioden 2008 til 2014. 4 Som grafen også viser, betyder elforbruget meget for det grønne regnskab. Det skyldes at el i klimakommuneaftale beregningsmetoden har en høj såkaldt emissionsfaktor per brugt kwh. Uanset hvor meget CO2 en kwh udledte i 2013, beregnes CO2 emissionen ud fra 2007. Når kommunens geografiske CO2 udledning udregnes, sker det efter en anden opgørelsesmetode, hvor en variabel emissionsfaktor for el og fjernvarme vil påvirke CO2 udledningen.

Naturgas Naturgasforbruget ligger stabilt. Flere af kommunale bygninger har skiftet naturgas ud med fjernvarme i løbet af 2014, men reduktionen vil først slå igennem i 2015. Olie Olieforbruget i kommunale bygninger er minimeret og står for 0,6 % af den samlede CO2 udledning i kommunen. Der er faktisk kun to kommunale bygninger tilbage der anvender olie til opvarmning; Darup idrætsanlæg og institutionen Udsigten. Udsigten får etableret varmepumpe i 2015, og varmeforsyningen af Darup idrætsanlæg afklares i 2015. Udfasning af olie til opvarmning i kommunens bygninger bakker op om de lokale og nationale målsætninger om udfasning af olie og el til opvarmning inden 2035. Udfasningen hænger desuden godt sammen med indsatsen om udfasning af private oliefyr ifølge forslaget til kommunens strategiske energiplan og de afsatte midler i 2015 til en indsats i olielandsbyerne. Transport CO2 udledningen fra transport er steget med 5 %. Kørsel i egen bil er faldet med 14 %, men det bliver opvejet af mere kørsel i kommunale køretøjer. Både på grund af forøget aktivitet i Roskilde Brandvæsen men også på grund af stigende kørsel i mindre benzinbiler. Meget kørsel er skiftet fra dieselbiler til benzinbiler hvilket er godt i forhold til partikelforurening, til gengæld kører benzinbilerne lidt kortere på literen. Roskilde Kommune har i 2013-14 anskaffet 40 hybridbiler og 11 elbiler. Desuden kan kommunens medarbejdere booke elcykler, ladcykler, foldecykler og almindelige cykler til arbejdsrelateret transport som alternativ til biler. Indsatsen for mindre CO2 fra transport bør fortsætte, selvom indsatsen ikke kan aflæses i den totale CO udledning fra transport, der, som nævnt, stadig påvirkes af aktiviteter i Roskilde Brandvæsen. Vejbelysning Elforbruget til vejbelysningen er faldet med 3 %. Løbende bliver vejbelysningen i kommunen renoveret og erstattet med mere energieffektiv vejbelysning. Der er planlagt en stor renoveringsindsats i 2015-16 og igen i 2018. 5

UDVALGTE INDSATSER 2015-16 I kommunens klimapolitik og klimaplan 2015-18 indgår en række indsatser for energibesparelser og mindre CO2 udledning fra kommunen som virksomhed også i perioden 15-16. Herfra kan nævnes: Fond til fremme af lavenergibelysning i institutionerne For at fremme lavenergibelysning i kommunens institutioner er der oprettet en 2-årig lånefinansieret fond på årligt 1 million kr. Energirenovering af kommunens bygninger på såvel støjen fra busserne som på bussernes udledning. Grøn strøm Der er i 2015 afsat 2,55 millioner kr. til at erhverve andele i et vindmølleprojekt, som sikrer, at 3 % af kommunens eget elforbrug bliver CO2-neutralt. Byrådet besluttede december 2014 at reservere andele i vindmøller på Prøvestenen med henblik på senere køb. Roskilde Forsyning opretter et selskab til at købe vindmølleandelene og de tilhørende VE-oprindelsesgarantier. Radiatorlåse på Peder Syv Skolen Indsatsen med lånefinansieret energirenovering fortsætter. I 2015 og 2016 er afsat 25 mio. kr. årligt. Energirenovering af vejbelysning Vejbelysningen i Roskilde Kommune skal renoveres. Arbejdet udføres som energirenovering efter princippet om, at lånet til renoveringen tilbagebetales af den reducerede udgift til energi og drift. Det første område, der tages fat på, er et område svarende til yderkredsen af gl. Roskilde Kommune. Der er afsat samlet 20 mio. kr. til denne indsats. Miljøvenlig busdrift Roskilde Kommune vil i nyt udbud stille nye og skærpede miljøkrav til busserne. De skærpede krav vil betyde en langt bedre miljømæssig profil 6 Solceller på Børnehuset Lærken

BEREGNINGSBILAG KOmmunale bygninger og vejbelysning CO2 udvikling 2007, 2012 2014 Graddage korrigeret med faste emissionsfaktorer. 2007 2012 2013 2014 Kommunale bygninger MWh CO2 (ton) MWh CO2 (ton) MWh CO2 (ton) MWh CO2 (ton) Fjernvarme 33.861 4.572 29.757 4.025 28.484 3.845 28.469 3.843 Naturgas 17.767 3.616 15.310 3.130 14.609 2.973 14.118 2.874 Olie 778 229 554,00 147 537 143 414 110 El - Bygninger 13.338 6.669 14.412 7.206 14.163 7.081 12.810 6.405 El - Vejbelysning 3.978 1.989 4.318 2.159 4.270 2.135 4.127 2.063 Sum 69722 17.075 64.351 16.667 62.063 16.177 59.939 15.296 CO2 Emmsissionfaktorer CO2/kg Energiform Fjernvarne 135 kg/mwh Naturgas 2,245 kg/nm3 El 0,5 kg/kwh Olie 2,65 kg/liter CO2 emissionsfaktorer - kørsel CO2/kg Energiform Benzin 2,40 kg/liter Diesel 2,65 kg/liter En reduktion på el og olieforbruget er hovedårsagen til den 4,7 % reduktion fra 2013 til 2014. Der bliver brugt lidt mindre naturgas, mens fjernvarmeforbruget ligger jævnt. 7

BEREGNINGSBILAG kørsel Kørsel Kørsel i kommunale køretøjer 2007 2011 2012 2013 2014 liter CO2 (ton) liter CO2 (ton) liter CO2 (ton) liter CO2 (ton) liter CO2 (ton) Tanklevering Benzin 110.008 264 49.450 119 47.345 113 47.426 113 68.610 165 Diesel 280.862 744 297.310 788 345.129 915 251.018 662 261.595 693 Købekort Benzin 17.954 43 15.108 36 13.186 32 28.460 68 43.022 103 Diesel 92.740 246 77.987 206 77.987 206 102.964 273 89.145 236 CO2 i alt 1.297 1.149 1.266 1.116 1.197 Tjeneste kørsel i egen køretøj i alt 258 201 130 136 116 Sum 1.555 1.350 1.396 1.252 1.313 8

Fjernvarme Fjernvarme CO2 emissioner fra fjernevarmeforbrug i kommunale bygninger (MWh) 2007, 2010-2012 Graddage korrigeret, fastlåst emissionsfaktor Fjernvarme 2007 2012 2013 2013 MWh kwh pr m2 ton CO2 MWh kwh pr m2 ton CO2 MWh kwh pr m2 ton CO2 MWh kwh pr. m2 Ton CO2 Kommunale bygninger i alt 31.365 131 4234 27.922 111 3.777 26.638 99 3.596 26.612 98 3593 Ældrepleje 4.086 155 551 2.950 149 398 3.703 89 500 3589 90 485 Specialinstitutioner 587 166 79 517 146 70 482 134 65 521 148 70 Administration 3.248 114 438 3.717 146 502 2.618 68 353 2529 75 341 Biblioteker 691 80 93 614 71 82 598 58 80 579 57 78 Skoler 15.883 134 2144 13.659 112 1.844 12.968 100 1.750 12.734 109 1719 Daginstitutioner 2.875 108 388 2907 115 392 2.892 107 390 2915 107 393 Fritids- og ungdomsklubber 684 122 92 674 120 100 740 127 100 715 117 97 Andre kommunale bygninger 3.309 148 446 2.884 115 389 2.637 113 356 3031 85 406 Idrætsanlæg i alt 2.496 433 337 1.835 626 248 1.846 199 219 1.857 292 251 Sportshaller 46 139 6 46 139 6 51 155 6.8 51 163 7 Svømmehaller 2.276 656 307 1.613 397 218 1.596 341 215 1615 398 218 Anden bygning til idræt 174 88 23 176 90 24 199 102 27 192 98 26 9

BEREGNINGSBILAG naturgas Naturgas CO2 emissioner fra naturgasforbrug i kommunale bygninger (Nm3) 2011-2013 Graddage korrigeret, fastlåst emissionsfaktor. Naturgas 2012 2013 2014 m3-ngas MWh kwh pr m2 ton CO2 m3-ngas MWh kwh pr m2 Ton CO2 M3-Ngas MWh kwh pr m2 Ton CO2 Kommunale bygninger i alt 1.179.369 13.003 146 2.661 1.109.881 12.240 113 2.491 1.110.943 12.251 109 2.490 Ældrepleje 108.753 1.199 155 244 107.695 1.188 139 241 107.130 1181 153 241 Specialinstitutioner 35.380 390 159 97 32.966 364 135 74 36.719 405 166 82 Administrationsbygninger 41.237 454 144 92 4.585 51 126 10 4881 54 205 11 Biblioteker 7.914 87 127 17 7.631 84 111 17 7977 88 128 18 Skoler 654.931 7.222 102 1470 646.299 7.127 87 1.451 665.864 7343 99 1495 Daginstitutioner 204.471 2.255 134 458 176.140 1.942 106 395 165.643 1827 114 372 Fritids- og ungdomsklubber 59.120 651 117 132 69.244 764 105 155 68.064 751 122 163 Andre kommunale bygninger 67.559 745 124 151 63.316 720 107 147 54.664 603 115 123 Idrætsanlæg i alt 209.200 2.307 253 469 214.828 2.369 260 482 159.939 1764 171 359 Sportshaller 209.200 2.307 253 469 214.828 2.369 260 482 155.033 1710 188 348 Svømmehaller Anden bygning til idræt 0 0 0 0 0 0 0 0 4906 54 45 11 Bemærkninger Forbruget i Jyllingehallen er reduceret den sidste halvdel af 2014, da halvdelen af bygningerne er brændt og svømmehallen ikke har været i drift siden sidste sommer. Svømmehallen åbnes igen i 2015 10

EL 2011-2013 Graddage korrigeret Fastlåst emissionsfaktor Bygningsanvendelse 2012 2013 2014 kwh kwh pr m2 ton CO2 kwh kwh pr m2 ton CO2 kwh kwh pr m2 ton CO2 Kommunale bygninger i alt 12.910.613 32 6455 12.534.429 30 6267 11.403.233 27 5702 Ældrepleje 1.407.714 53 704 1.357.797 29 679 1.981.061 43 991 Specialinstitutioner 275.845 46 138 258.432 43 129 248.504 42 124 Administrationsbygninger 1.814.404 48 907 1.636.616 37 818 1.439.313 43 720 Bibliotek 432.272 43 216 414.719 42 207 398.197 40 199 Skoler 4.732.431 25 2366 5.170.019 23 2585 3.735.544 20 1868 Daginstitutioner 2.394.945 50 1197 1.879.634 43 940 2.030.668 44 1015 Fritids- og ungdomsklubber 531.060 39 265 484.151 37 142 582.306 46 291 Andre kommunale bygninger 1.321.942 18 661 1.333.060 19 666 987.639 13 491 Idræts anlæg i alt 1.502.163 85 751 1.628.872 90 814 1.392.601 77 696 Sportshaller 823.007 86 411 893.185 93 447 220.264 48 110 Svømmehaller 472.770 116 236 506.031 145 253 633.931 67 317 Anden bygning til idræt 206.386 53 103 229.656 54 115 538.407 133 269 Bemærkninger: Elforbruget i ældreplejen har svinget på grund af omflytning af flere centre. Elforbruget er steget med 40 % siden 2012. Bruttoforbruget på skolerne er steget men bliver afbøjet af de mange solcelle anlæg til elproduktion på skolebygninger, der er taget i drift i løbet af 2013-14. Elforbruget i andre kommunale bygninger er faldet primært på grund af frasalg af bygninger. Elforbruget i sportshaller er faldet på grund af Jyllinge hallen ikke har været i brug i halvdelen af 2014. Elforbruget i svømmehaller og anden bygning til idræt er steget forholdsvis meget. 11

BEREGNINGSBILAG olie Olie 2011-2013 Delvist graddage korrigeret Fastlåst emissionsfaktor Forbrugs tal leveret af Q8 FYRINGSOLIE (liter). 2007 2012 2013 2014 liter MWh ton CO2 liter MWh ton CO2 liter MWh ton CO2 Liter MWh ton CO2 Børnehuset Nordstjernen 10.498 104,7 27,8-0,0 0,0 5.216 52 13,8 0 0 0 Daruplund 5.253 52,4 13,9 3.860 38,5 10,2 0 0 0 0 0 0 11.653 116,2 30,9-0,0 0,0 0 0 0 0 0 0 Total 27.404 273,3 72,6 3.860 38,5 10,2 5.216 52 13,8 0 0 0 Roskilde Idrætscenter 37.060 369,6 98,2 42.886 427,7 113,6 37.722 376 100 31.128 310,4 82,5 Udsigten 12.113 120,8 32,1 11.469 114,4 30,4 10.911 108 28,9 10.419 103,9 27,6 Fritidsklubben Engbækgård - 0,0 0,0 1.231 12,3 3,3 0 0 0 0 0 0 Småbørnscentret 1.409 14,1 3,7-0,0 0,0 0 0 0 0 0 0 Total i alt 77.986 778 207 59.446 593 158 48.633. 537 143 41.547 414 110 Bemærkninger Olieforbruget falder for hvert år. Der er nu kun to ejendomme der har olie som varmekilder. Den store olieforbruger, Roskilde idrætsanlæg ligger i Åben Arena området. Tidligere har ude arealerne været planlagt til grusgravning og bygningernes fremtid har derfor væres usikre. Hvis bygningerne skal blive stående etableres der alternativ varmeforsyning. Udsigten får etableret varmepumpe i 2015. 12

kørsel i kommunale og egne køretøjer CO2 udvikling 2007, 2012 2014 Kørsel i kommunale og egne køretøjer 2007 2012 2013 2014 Kørsel i kommunale køretøjer liter CO2 (ton) liter CO2 (ton) liter CO2 (ton) liter CO2 (ton) Tanklevering Benzin 110.008 264 47.345 113 47.426 113 68.610 165 Diesel 280.862 744 345.129 915 251.018 662 261.595 693 Købekort Benzin 17.954 43 13.186 32 28.460 68 43.022 103 Diesel 92.740 246 77.987 206 102.964 273 89.145 236 CO2 i alt 1.297 1.266 1.116 1.197 Tjeneste kørsel i egen køretøj i alt 258 130 136 116 Sum 1555 1396 1252 1.313 Emissionsfaktor CO2/kg Energiform Benzin 2,40 kg/liter Diesel 2,65 kg/liter 13

Jyllinge Gundsømagle Herringløse Ågerup/Store Valby Veddelev Svogerslev Roskilde Vindinge Vor Frue Gadstrup Snoldelev Plan og Udvikling Postboks 100 Rådhusbuen 1 4000 Roskilde 4631 3508 planogudvikling@roskilde.dk Viby/Dåstrup