Solrød Kommune planstrategi 2015 Planstrategi 2015 - og Den Grønne Dagsorden
Solrød Kommune Planstrategi 2015 Forord Vi skal være en dynamisk kommune det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet. Sådan lyder byrådets vision for Solrød Kommune. Med 21.552 borgere i kommunen det højeste antal nogensinde og flere på vej er der god grund til at tro, at vi er på rette vej i forhold til at opfylde visionen. Der er orden i økonomien i Solrød. I de kommende år er der dog også behov for at tage nye initiativer blandt andet som følge af de befolkningsmæssige ændringer. Vi skal fastholde det Solrød, som vi kender og holder så meget af samtidig med, at vi fortsat vil have fokus på at understøtte erhvervsliv og iværksættere. Vi er i Solrød Kommune klar over, at vi ikke opnår de bedste resultater ved at arbejde alene. Derfor har vi fokus på, at kommunens positive udvikling skal ske i samspil med såvel det lokale erhvervsliv som aktive medborgere. Solrød Kommune har en central beliggenhed midt i et udviklingsområde, hvor der opleves markant vækst i såvel befolkningstal som arbejdspladser. I Solrød skal vi udnytte potentialet i denne strategiske gode placering tæt på København og i særdeleshed Køge, hvor der inden for de kommende år bliver bygget nyt supersygehus og ny stor station med en beliggenhed under en kilometer fra vores kommunegrænse. Vi skal derfor dyrke det, vi allerede er gode til. Vi skal styrke vores image ved at skabe en endnu smukkere kommune, og synliggøre den service og de rammer, kommunen stiller til rådighed. Vi skal ryste forstaden af os, og tage Solrød på os. Solrød Kommune er i front med grøn energi. Vi ønsker at tage ansvar for klima og miljø. Kommunens biogasanlæg er netop taget i brug, og der arbejdes aktivt med en række klimatilpasningsprojekter, der skal give borgerne tryghed ved at bidrage til en sikring mod oversvømmelser. I Solrød har vi inden for de senere år udviklet et stærkt koncept om, at vores projekter skal ske i samarbejder, hvilket bidrager positivt til at skabe værdi for flere. Vi stræber efter at skabe merværdi i forbindelse med disse klimatilpasningsprojekter, så vi dermed kombinerer håndtering af regnvand med rekreative formål. Planstrategien har et sigte på 12 år, og har som hovedformål at fastholde og udvikle rammerne for borgere og erhvervsliv i Solrød Kommune således, at vi kan opfylde vores vision om at være det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet. Planstrategi 2015 er blevet til i tæt dialog mellem borgere, organisationer, foreninger, erhvervsliv, administration og Byrådets politikere. Til alle jer der har bidraget i processen, vil vi gerne sige mange tak. Vi håber desuden, at rigtig mange vil deltage i debatten om kommunens fremtid med udgangspunkt i denne planstrategi. Blandt andet på cafémøde den 28. september 2015. Så får vi det bedste udgangspunkt i vores fortsatte arbejde for at gøre Solrød til et endnu bedre sted at leve og bo. Solrød Byråd August 2015 2 3
Solrød Kommune Planstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning 7 Tema: Solrød i regionalt regi 10 Tema: Bosætning 16 Tema: Byliv 22 Tema: Stranden 28 Tema: Landsbypolitik 34 Planlægning siden Kommuneplan 2013-2025 40 Frem mod Kommuneplan 2017-2029 41 Debat og Borgermøde 42 Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden Udgivet af Solrød Kommune, august 2015 Redaktion og Grafik / Solrød Kommune Forskellige geologiske lag kan ses i Karlstrup Kalkgrav. 4 5 Solopgang over Køge Bugt ud for Solrød Kommune.
Solrød Kommune Planstrategi 2015 Indledning Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden fastlægger rammen for den overordnede og langsigtede strategi for udviklingen i Solrød Kommune. Det centrale omdrejningspunkt for planstrategien er Byrådets vision for Solrød Kommune: Vi skal være en dynamisk kommune det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet. En velfungerende kommune: Med orden i økonomien Med gode rammer for borgere og erhvervsliv Med aktive borgere, der tager ansvar Hvor alle tager ansvar for natur, miljø og klima Visionen danner grundlag for byrådets fire-årige strategier - planstrategien og kommuneplanen samt kommunens politikker. Planstrategien lægger en strategi for, hvilke indsatser, der kan bringe kommunen tættere på Byrådets overordnede vision. Det gør den med udgangspunkt i et statusbillede af planlægningen siden sidste revision af kommuneplanen i 2013 samt en vurdering af situationen netop nu. Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden udpeger de emner, som Byrådet ønsker særligt fokus på i de kommende år. Planstrategien struktureres på den baggrund i følgende fem temaer: Solrød i regionalt regi Bosætning Byliv Stranden Landsbypolitik Temaet Solrød i regionalt regi definerer de tendenser, der i disse år findes i og omkring Solrød. På den måde sætter temaet de overordnede rammer for planstrategiens efterfølgende temaer. I de enkelte temaer er Den Grønne Dagsorden inkl. klimatilpasning indarbejdet. Panorama af Karlstrup Kalkgrav. 6 7
PROCES OG LOVGIVNING Landets kommuner er ifølge planloven forpligtet til at offentliggøre en kommuneplanstrategi og en Lokal Agenda 21 strategi inden udgangen af første halvdel af den kommunale valgperiode. I Solrød Kommune kalder vi vores arbejde med Lokal Agenda 21 strategien for Den Grønne Dagsorden. Vi har samlet kommuneplanstrategien og kommunens grønne dagsorden i én samlet plan: Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden. Kommunens Grønne Dagsorden er indarbejdet som en implementeret del af hvert enkelt af planstrategiens temaer. På den måde understøtter planstrategien i sin helhed strategien for en bæredygtig udvikling. I tråd hermed er planstrategien udarbejdet i tæt dialog med eksterne interessenter, der inkluderer borgere, organisationer, foreninger og erhvervsliv. Ny kommuneplan Da Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden udpeger de emner som Byrådet ønsker at fokusere på i de kommende år, er planstrategien et vigtigt redskab til at udstikke retningen for arbejdet med den kommende revision af kommuneplanen. Planstrategien anvendes som udgangspunkt for dialog med kommunens borgere og erhvervsliv samt staten og øvrige interessenter forud for revisionen af kommuneplanen. Konkret følges Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden op af Kommuneplan 2017-2029. I denne indarbejdes planstrategiens visioner, strategier og indsatser i relation til fysisk planlægning. Solrød Kommune har på baggrund af Planstrategi 2015 valgt at: Konsekvensrette Kommuneplan 2013-2025 med udgangspunkt i planstrategiens temaer. Der foretages dermed en temarevision frem for en fuld revision af kommuneplanen. Hvad skal Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden indeholde? Planlovens 23 a: Oplysninger om gennemført planlægning siden seneste revision af kommuneplanen. Byrådets vurdering af og strategi for udviklingen. Beslutning om hel eller delvis revision af kommuneplanen Planlovens 33a, stk.3: Byrådets politiske målsætninger for det fremtidige arbejde med: Mindskelse af miljøbelastningen, Fremme en bæredygtig byudvikling og byomdannelse, Fremme af biologisk mangfoldighed, Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet, og Samspil mellem beslutninger. Energi Varme Kommuneplan Borgerinddragelse Lokal Agenda 21 Den Grønne Dagsorden Natur Økonomi Klimaplan Transport Affaldsplan Inddragelse af interessenter i Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden I overensstemmelse med Den Grønne Dagsordens målsætninger beskrevet i forrige afsnit har Solrød Kommune indraget følgende interessenter i forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden: Stranden i Solrød Kommune. Bosætning: Workshop med deltagelse af en række borgere og repræsentanter fra bolig- og grundejerforeninger fra både Havdrup, Solrød og landsbyerne. Desuden input fra ejendomsmægler og erhvervscenter Solrød/Greve. Byliv: Facebook-kampagne med bidrag fra en lang række borgere. Stranden: Input fra en lang række natur-, idræts- og grundejerforeninger, der har tilknytning til stranden. Desuden input fra Handicaprådet og Uglegårdsskolen. Landsbypolitik: Workshops med deltagelse af landsbylaugene i Solrød, Jersie, Karlstrup, Gl. Havdrup, Naurbjerg og Kr. Skensved. Læsevejledning I det følgende præsenteres planstrategiens fem temaer, hvori Den Grønne Dagsorden inklusiv klimatilpasning er indarbejdet. Hvert tema er opbygget af følgende dele: En statusbeskrivelse suppleret med fakta. En liste over Solrød Kommunes overordnede målstrategier Samt forslag til konkrete mål, der tager afsæt i de overordnede mål. Ud for de enkelte forslag til konkrete mål er der redegjort for, hvorvidt indsatsen kræver en revision af gældende Forslagene til konkrete mål skal betragtes som et idékatalog. Byrådet har ikke taget stilling til, hvornår de enkelte mål skal realiseres, eller hvordan de eventuelt skal finansieres. Da vi i Solrød Kommune er klar over, at vi ikke opnår de bedste resultater ved at arbejde alene, ser kommunen gerne, at private aktører, foreninger eller erhvervsliv bidrager til at realisere de konkrete mål. Dette kan enten være i samarbejde med kommunen eller selvstændigt. 8 9
Solrød Kommune Planstrategi 2015 Tema: Solrød i regionalt regi Hvad er status? Beliggenhed Solrød Kommune har en central beliggenhed i forhold til København og det øvrige Sjælland. Vi er beliggende midt i et stort sammenhængende udviklingsområde, og har en god strategisk placering i forhold til Øresundsregionen og Greater Copenhagen. Der bygges nyt supersygehus i Køge, der medfører nye arbejdspladser til regionen, der udvikles et nyt stort byområde, Køge Kyst, og der anlægges store statslige infrastrukturprojekter, som betyder hurtigere fremkommelighed. Trygt hverdagsliv I kommunen oplever vores borgere et godt og trygt hverdagsliv. Vi har nogle af landets bedste folkeskoler og institutioner med pasningsgaranti. Vi har et stærkt foreningsliv, og har nærhed til daglige indkøbsmuligheder og storbyen. Indkøbsmulighederne udfordres dog i disse år af stigende internethandel, men også af konkurrencen fra de omkringliggende større indkøbscentre. Befolkningstallet i kommunen har været støt stigende de seneste år, i takt med udbygningen af Trylleskov Strand området og Havdrup Vest. Det lokale erhvervsliv Erhvervslivet i Solrød Kommune er præget af mange mindre og mellemstore virksomheder, der trods krisen i høj grad har formået at fastholde beskæftigelsen. Vi er desuden en udpræget iværksætterkommune. Vores iværksættere har en overlevelsesrate væsentligt over både regions- og landsgennemsnit. Samtidig er vi placeret som nr. 1 i hele landet på Erhvervsstyrelsens seneste opgørelse over, hvilke skoler i landet, der har den højeste andel af iværksættere blandt de tidligere elever siden 1980. Vi arbejder fortsat på at skabe gode rammer for at starte og drive virksomhed i Solrød Kommune. Infrastruktur I disse år udfører staten store infrastrukturprojekter igennem Solrød Kommune. Køge Bugt Motorvejen udvides i 2016 med et ekstra spor i hver kørselsretning. Der etableres samtidig tilsluttende veje med plads til større lastbiler, de såkaldte modulvogntog til gavn for det lokale erhvervsliv. Med udgangen af 2018 indvies den nye højhastighedsjernbane mellem København og Ringsted. Denne har stop på Køge Nord Station lige syd for kommunegrænsen. Vi har fortsat håb om, at den statsligt planlagte S-togsstation i Trylleskov Strand, prioriteres anlagt af staten i forlængelse af udbygningen af bydelen. Disse tiltag vil bidrage til at give borgere og virksomheder i kommunen nye unikke transport muligheder. Desuden findes der kollektiv transport muligheder i hele kommunen. Dels i form af busser og dels i form af taxabusser, også kaldet Flextur. Planlægningen af den kollektive trafik i kommunen sker i et tværkommunalt samarbejde samt i samarbejde med Region Sjælland og Movia. Som gående eller cyklist er det også muligt at benytte et godt udbygget sammenhængende kommunalt og regionalt stinet. Miljøet I Solrød Kommune er vi miljø- og energibevidste. Siden 1999 har vi målrettet arbejdet på at skabe en miljømæssig bæredygtig udvikling. Til det hører, at vi også arbejder seriøst med at løse klimaudfordringen. Vi har f.eks. tilbage i år 2002 indført systematisk styring af energiforbruget i kommunens institutioner, og vi er nu i færd med at omlægge varmeforsyningen i kommunens landsbyer og Havdrup til vedvarende energi. Gl. Havdrup Landsby fik kollketiv halmvarme i 2010 og i Kirke Skensved, Naurbjerg og Havdrup kigger vi på muligheden for anvendelse af overskudsvarme fra CPKelco og kollektiv solvarme. Det største projekt gennem den seneste tid er opførelse af Solrød Biogasanlæg, der netop er taget i brug i august 2015. Her omdannes blandt andet fedtemøg fra stranden til CO2-neutral el og fjernvarme. Rammen for klimaprojekterne er kommunens Klimaplan 2010-2025, hvor vi har fastsat et ambitiøst klimamål om at reducere kommunens CO2-udledning med 55% inden år 2025. Vores strategi for at nå målet er, på en og samme tid, at arbejde dedikeret på at udskifte anvendelsen af fossil energi med vedvarende energi, bruge energikilderne så effektivt som muligt, og spare på energien ved at bruge mindre. På trods af de mange gode indsatser bliver Solrød Kommune også ramt af den globale opvarmning. Det betyder, at vi arbejder med flere klimatilpasningstiltag. Blandt andet arbejder vi med kystsikring i forhold til havvandsstigninger og stormflod. I den forbindelse har vi udarbejdet en Risikostyringsplan, der angiver mulige tiltag og prioriteringer. Desuden arbejder vi med sikring mod oversvømmelser grundet skybrud og generelt øgede nedbørsmængder. Vi ser klimatilpasning som en mulighed for at udvikle byliv og rekreativ merværdi via multifunktionelle løsninger. Naturen Naturen i Solrød Kommune er helt unik. Vi har en af Sjællands smukkeste badestrande, en geologisk yderst interessant Karlstrup Kalkgrav samt Karlstrup og Jersie moser med et fantastisk dyreliv. Derfor arbejder vi for at give vores borgere den bedst mulige adgang til gode naturoplevelser. Dette gør vi blandt andet ved at sikre gode stiforbindelser ud i naturen. I øjeblikket samarbejder vi med Greve og Roskilde kommuner om etablering af Hedebostien, en rekreativ stiforbindelse fra Køge Bugt til Roskilde Fjord. Desuden ønsker vi at skabe let tilgængelighed til motion i naturen og til friluftslivet. Derfor har vi gennem de seneste år etableret flere stiruter som f.eks. Kløverstier, Hjertestier og cykelruter. Vidste du? Vidste du? At Greater Copenhagen er et erhvervspolitisk partnerskab mellem kommuner og regioner i Østdanmark og Skåne, som står sammen om at fremme væksten i området? Den internationale konkurrence er intensiveret, og der er brug for en fælles indsats, som øger væksten og skaber arbejdspladser i Østdanmark. Udenlandske virksomheder og investorer ser i forvejen hele området som Greater Copenhagen. At der bor 21.552 borgere i Solrød Kommune og befolkningsprognosen viser, at befolkningstallet vil stige til 22.661 i 2025, hvor aldersgrupperne for 0-16 årige falder, mens den erhvervsaktive aldersgruppe for 16-66 årige stiger, hvilket også er tilfældet for aldersgruppen +66 år? At der i Solrød Kommune er 10.773 erhvervsaktive personer, hvoraf 8.291 pendler ud af kommunen? Dette svarer til, at ca. 76 % af de erhvervsaktive borgere i Solrød Kommune arbejder i en anden kommune. Omvendt er der 3100 personer, som bor i andre kommuner, men pendler til Solrød Kommune, hvor de er ansat ved en af kommunens 5.731 arbejdspladser? At folkeskolerne i Solrød Kommune er blandt landets bedste? At Køge Bugt Motorvejen er en af landets mest trafikerede motorveje, hvor Vejdirektoratets prognose efter udbygningen af motorvejen forventer, at der vil køre knap 123.000 biler i døgnet i 2025? At højhastighedsbanen mellem København- Ringsted er projekteret til, at der kan køre tog med op til 250 km/t? At Solrød Biogasanlæg bliver til i et tæt offentligprivat samarbejde med CPKelco, VEKS, Chr. Hansen, Bigadan og landbruget med projektstøtte fra bl.a. EU, Region Sjælland og Vækstforum? Ligeledes har samlingen af mange kompetencer været en afgørende faktor for projektets succes, hvor især Roskilde Universitet har leveret input til udviklingen af biogasanlægget. At Staunings Ø og Gammel Havdrup Mose er udpeget af EU som henholdsvis habitatområde (Natura 2000) og fuglebeskyttelsesområde? 10 11
Udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen igennem Solrød Kommune. Vores overordnede mål - Strategi Vores vision om at være en dynamisk kommune, det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet kan realiseres ved, at: Fremme gode rammer for byliv, detailhandel, undervisning og fritidsliv. Tilbyde erhvervslivet gode rammer med en professionel, tillidsskabende og helhedsorienteret behandling. Infrastruktur og kollektiv trafik udvikles på et bæredygtigt, samfundsøkonomisk og klimamæssigt balanceret grundlag. Alle tager aktivt ansvar for miljø og klima. Alle tager aktivt ansvar for naturen, med en passende afvejning mellem benyttelse og beskyttelse. Alternativ energi i Solrød Kommune. Byrådets vision for Solrød Kommune er: Vi skal være en dynamisk kommune det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet. En velfungerende kommune: Med orden i økonomien Med gode rammer for borgere og erhvervsliv Med aktive borgere, der tager ansvar Hvor alle tager ansvar for natur, miljø og klima. 12 13
Forslag til konkrete mål Byrådets vision i relation til det regionale regi kan følges op med disse konkrete mål: Vi vil understøtte detailhandlen i centerområderne ved at være aktive medspiller i realiseringen af helhedsplanerne for Solrød Center og Havdrup Bymidte. Betydning for kommuneplanen Vi vil tilbyde ansatte på supersygehuset i Køge attraktive boliger i Solrød Kommune. Ingen konsekvens for den gældende Vi vil synliggøre ledige erhvervsområder samt lægge planer for nye erhvervsarealer. Indsatsen kræver Naturstyrelsens accept og efterfølgende revision af den gældende Vi vil afdække potentialer for turismeerhvervet (herunder lejrpladser for autocampere og andre overnatningsmuligheder), underholdnings- og oplevelseserhvervet og fritidserhvervet. Ingen konsekvens for den gældende Indsatsen i sig selv kræver ikke revision af den gældende Efterfølgende udpegning kan kræve revision af kommuneplanen. Vi vil fortsat arbejde for at omdanne blandede bolig- og erhvervsområder til rene erhvervs- eller boligområder. Ingen konsekvens for den gældende Vi vil arbejde for, at erhvervsvirksomheder sikres udvidelsesmuligheder i eksisterende erhvervsområder f.eks. ved justering af de bebyggelsesregulerende bestemmelser. Solrød Biogas tages i brug august 2015 Vi vil arbejde for gode kollektive forbindelser til Køge Nord Station og kommunecentrene. Ingen konsekvens for den gældende Vi vil forbedre faciliteterne, der understøtter kombinationsrejser herunder mulighed for Parkér og Rejs faciliteter med ladestandere til el-biler, cykelparkering m.m. ved s-togsstationerne Indsatsen kan kræve en revision af den gældende Vi vil arbejde for realisering af Trylleskov Strand Station. Ingen konsekvens for den gældende Vi vil opfordre staten til, at arealreservationen til transportkorridoren flyttes til vest for Havdrup. Indsatsen kræver en revision af Fingerplan 2013. Vi vil arbejde for at undersøge nye samarbejdsmuligheder med Greve-Solrød Forsyning i forhold til byudviklingsplaner og klimatilpasning. Vi vil arbejde for at klimasikre Solrød Kommune mod havvandsstigninger og ekstrem regn. Vi vil arbejde for gode forbindelser til og i naturen. Ingen konsekvens for gældende Indsatsen i sig selv kræver ikke revision af Efterfølgende udpegning kan kræve revision af kommuneplanen. Risikostyringsplanens indsatser skal tilpasses kommuneplanen. Ingen konsekvens for gældende Vi vil udføre kampagner for borgerlig medansvar for at holde kommunen ren. Ingen konsekvens for gældende Anlæg af jernbanen mellem København og Ringsted skrider frem 14 15
Solrød Kommune Planstrategi 2015 Tema: Bosætning Hvad er status? Solrød Kommune er i overvejende grad en bosætningskommune. Det skal være det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet. Derfor lægger vi vægt på at tilbyde vores borgere en god og velfungerende offentlig service. Dette skal sammen med gode muligheder for fritidsaktiviteter og friluftsliv gøre det attraktivt at bo i kommunen. fordi København har vækst i boligbyggeri og -salg. I Havdrup vil flere private jordejere gerne udvikle deres ubebyggede arealer til boligområder. Disse arealer og nye byudviklingsområder kan dog først komme i spil, når Havdrup Vest er færdigudbygget og øvrige udbygningsmuligheder i landsbyerne er udnyttet. Supersygehuset i Køge afkaster nye boliger I Køge er der ved at blive bygget et nyt supersygehus med en beliggenhed blot få kilometer syd for vores kommunegrænse. I Solrød Kommune vil vi derfor arbejde for, at udnytte det tilflytningspotentiale, som sygehuset afkaster fra de nye arbejdspladser. I kommunen har vi allerede attraktive boliger for læger og andre højtlønnede. Vi vil dog også arbejde for et mere varieret boligudbud, hvilket kan gøre det attraktivt for eksempelvis lægestuderende, sundhedspersonale og lignende at bosætte sig her i kommunen. Boligerne i Solrød Kommune er fordelt i tre forskellige slags bysamfund og som landejendomme i det åbne land: Byen langs vandet, som er vokset op omkring S-toget i 1970 erne 6.706 boliger Havdrup by, som er vokset op omkring stationen i 1850 erne 1.683 boliger De 6 historiske landsbyer 583 boliger Det åbne land 171 boliger En kommende udfordring i Solrød Kommune bliver befolkningens alderssammensætning. Det forventes, at der i de kommende år vil blive forholdsvis flere ældre borgere i kommunen. Mange parcelhusejere der i dag er seniorer, har svært ved at finde en mindre bolig inden for kommunegrænsen. Fraskilte eller enlige har samme udfordring. Der mangler små boliger til små familier, som kan skabe cirkulation i boligmassen. F.eks. at en børnefamilie kan overtage parcelhuset, når disse er blevet for store for seniorer eller enlige. Fremgang i byudvikling og boligsalg I kommunen har vi to store byudviklingsområder: Trylleskov Strand og Havdrup Vest. Begge er i fuld gang med at blive realiseret, efter en længere periode med stilstand. Boligsalget er stigende med en stor fremgang på 56 % fra 2013 til 2014, og et stigende salg i 2015. Ejendomsmæglerne i Solrød Kommune forventer styrket salg af boliger i 2015, ikke mindst Hvem vælger at bosætte sig i Solrød Kommune - og hvorfor? Variationen mellem de enkelte bysamfund og landejendomme giver grundlag for en bred befolkningssammensætning. Som byer er Havdrup og Solrød vidt forskellige, hvilket tiltrækker forskellige typer af købere. Prisen er tilsvarende meget forskellig. Folk vælger typisk at flytte til Solrød Kommune enten grundet deres relationer hertil eller på grund af nærheden til København. Blandt andet stranden og naturen, en generelt velstillet befolkningsgruppe samt de gode skoler og institutioner virker tiltrækkende på dem, der vælger at bosætte sig i Solrød Kommune. Vi oplever, at når først folk har valgt at bosætte sig i Solrød Kommune, ønsker de som oftest at blive boende i kommunen. Fortætning Vi har i vores nuværende kommuneplan indarbejdet muligheder for fortætning ved udstykning af eksisterende parcelhusgrunde. Fremadrettet vil vi også arbejde for, at eksisterende store parcelhuse kan ombygges til to mindre boliger. Dette for at tilgodese små familier, enlige eller seniorer. Vi vil også arbejde for en yderligere fortætning omkring stationerne til f.eks. placering af ungdoms-/studieboliger. Boligudbud og befolkningsudvikling: Solrød 2015: Antal boliger fordelt på boligtype Boligtype Beboede boliger Ubeboede boliger I alt Privatejet (inkl. I/S) 6717 117 6834 Almene boligselskaber 1388 23 1411 Private andelsboligforeninger 579 11 590 Offentlig myndighed 111 23 134 A/S, ApS og andre selskaber 149 21 170 Andet el. uoplyst 5 5 10 Ialt 8.949 200 9.149 Privatejet Almene boligselskaber Private andelsboligforeninger Offentlig myndighed A/S, ApS og andre selskaber Andet el. uoplyst Kilde: Danmarks statistik Befolkningsudvikling i forhold til boligudbygning Hvordan ville det gå, hvis der ingen boligudbygning sker i 2014-2027? Boligprognosen for 2015 viser, at befolkningen falder fra 21.552 personer i 2015 til 20.165 personer i 2027, hvis ikke der sker en boligudbygning. Kommunen vil komme under 20.000 indbyggere i 2030. Kilde: Solrød Kommune. Erhvervsaktive, 17-64 årige Prognose for erhvervsaktive borgere i perioden 2012-2025: Grafen viser at antallet af erhvervsaktive er stigende indtil 2023, men falder svagt efter 2023. Stigningen i antal fra 2015 til 2025 er på 733, fra 12.737 til 13.472. Uden en boligudbygning ville der have været tale om et fald. Ændringer i antallet af erhvervsaktive påvirker skattegrundlaget, tilskud og udligning. Kilde: Solrød Kommune. År Antal Befolkningsfremskrivning efter køn og alder i Solrød Kommune år 2040: Befolkningspyramiden viser en fremskrivning af befolkningstilvæksten fordelt på køn og alder i 2040 for Solrød Kommune. Kilde: Danmarks Statistik. Vidste du? Vidste du? At Solrød Kommune har nogle af landets bedste skoler, hvor folkeskolens afgangsprøver ligger over landsgennemsnittet i Solrød Kommune med en placering som nr. 7 blandt top 10. At 95,9 % af kommunen befolkning bor i bymæssig bebyggelse. At 86% af boligerne i Solrød Kommune ligger i gå-afstand fra en station, dvs. mindre end 1,5 km. At der er maksimalt 5 km til den bopæl som ligger længst væk fra en station i Solrød Kommune en strækning der kan cykles på 20 minutter ved 15 km/t eller på 15 minutter ved 20 km/t. At procentdelen af ældre borgere i Solrød Kommune forventes at være stigende fra 18,7% i 2015 til 21,2% i 2025. Det er en vækst i antallet af ældre på 776 personer svarende til 19%. At prognosen for befolkningstilvæksten er stigende frem til 2040. At ca. 74 % af boligerne i Solrød Kommune er ejerboliger, mod 66,9% på landsplan. 16 17
Vores overordnede mål - Strategi Vores mål for bosætning kan realiseres ved at: Undersøge muligheden for alternativ udnyttelse af den eksisterende boligmasse til f.eks. nye boformer og dermed skabe mere varieret boligudbud. Undersøge muligheden for placering af stationsnære ældre- og ungdomsboliger. Arbejde for bæredygtig byudvikling med et varieret boligudbud, klimatilpassede byrum og rekreative områder, herunder udpege nye egnede perspektivarealer til formålet, med henblik på at være en attraktiv og rekreativ bosætningskommune. Arbejde for at få en station i Trylleskov Strand, så byudviklingsområdet bliver stationsnært for derved at fremme bæredygtig transport fremfor individuel bilisme. Arbejde for at skabe gode fysiske rammer for kommunens skoler, institutioner, fritidstilbud med henblik på at fastholde kommunen som en attraktiv bosætningskommune. Arbejde for at fremme smuk arkitektur, smukke byrum og smukke naturområder. Luftfoto af Trylleskov Strand boligområde. Vores overordnede mål Solrød Kommune skal: Fremme boligmuligheder, der imødekommer alle aldersgrupper. Være smukkere på et bæredygtigt grundlag i forhold til byudvikling, klima og miljø. Fortsat være en attraktiv og rekreativ bosætningskommune med gode skoler, institutioner, fritidstilbud og muligheder for oplevelser. Solrød skal fortsat være en attraktiv og rekreativ bosætningskommune 18 19
Forslag til konkrete mål Solrød Kommunes strategier for bosætning kan følges op Betydning for kommuneplanen med disse konkrete mål: Vi vil skabe cirkulation i boligmassen. Derfor vil vi udpege centralt beliggende arealer til forskellige boligtyper herunder ungdoms- og seniorboliger. Det vil kunne bidrage til fortætning, og kan være katalysator for mere byliv i Solrød Center. Vi vil arbejde for, at store parcelhuse kan opdeles til to mindre boliger, som kan bruges til små familier/ældre. Det vil kunne bidrage til fortætning, og det vil være mere bæredygtigt end at bygge helt nyt. Vi vil fortsat arbejde for, at Solrød Kommune er en rekreativ bosætningskommune. Derfor vil vi forstærke de karakteristiske træk i strandområderne og styrke landsbyernes og Havdrups egenart, herunder vores landskaber. Vi vil udpege oplagte indsatsområder eller lokaliteter. Vi vil udpege perspektivarealer til boligudstykning, som kan sikre en langsigtet harmonisk og bæredygtig byudvikling. Vi vil arbejde for en smuk og bæredygtig byudvikling med Ingen konsekvens for gældende bedre udnyttelse af eksisterende bygningsmasse. Vi vil fremme genanvendelse af materialer, bæredygtige materialer, energi- Nye boliger i Trylleskov Strand. optimering af eksisterende byggeri og regnvandsopsamlingsprojekter indpasset i nybyggeri eller ved renovering af større bebyggelser. Vi vil fremme disse tiltag med en årlig Gør Solrød Smuk -præmie. Vi vil fortsat arbejde på at få etableret en togstation ved Ingen konsekvens for gældende Trylleskov Strand boligområde, og kommunen vil aktivt arbejde for at fremme dette hos DSB. Vi vil arbejde for at forskønne og forstærke de naturoplevelser Ingen konsekvens for gældende som kommunen råder over, for derved at fastholde kommunen som en attraktiv og rekreativ bosætningskommune. Vi vil fortsat skabe gode fysiske rammer for skoler, institutioner Ingen konsekvens for gældende og idrætsliv for at styrke kommunen som en rekreativ og god bosætningskommune for børnefamilier. Dette kan bl.a. gøres ved løbende vedligeholdelse og forbedring af kommunens ejendomme, herunder energioptimering i forbindelse med renovering og klimatilpasning i forbindelse med renovering af kommunale arealer. Vi vil gøre Solrød Kommune endnu smukkere ved at fjerne ned- Ingen konsekvens for gældende slidt beplantning, hegn og gade-/byrumsinventar og skabe mere indbydende byrum og forbindelser herunder naturoplevelser. Dette vil vi blandt andet understøtte ved at udarbejde en træpolitik for Solrød Kommune. Gode institutioner i bæredygtig arkitektur i Solrød Kommune 20 21
Solrød Kommune Planstrategi 2015 Tema: Byliv Hvad er status? I Solrød Kommune ønsker vi at bidrage til en styrkelse også når der ikke er et naturligt flow af handlende. hverdagsliv. For at sikre fysisk og mental sundhed for Koblingen mellem by og natur af borgernes hverdagsliv og mulighed for deltagelse i Derfor skal der fokuseres på, at få mere ud af de kommunens borgere, skal mulighederne for at dyrke Som borger i Solrød Kommune har man en fantastisk bylivet. Uanset om dette sker selvorganiseret, kom- aktiviteter, der også kan finde sted om aftenen. såvel organiseret som selvorganiseret idræt forbed- natur i umiddelbar nærhed af ens bolig. Selvom mercielt eller foreningsbaseret. Dette kan være café-, restaurations-, fitness- og res. Der skal desuden sikres kvalitet i både formelle kommunen i dag har et veludbygget og sikkert stinet, Selvom den demografiske udvikling peger i retning af, kulturliv. Centrene udnytter i dag kun i ringe grad og uformelle mødesteder, som kan understøtte de med blandt andet Kløverstier og Hjertestier, skal vi at der bliver forholdsvis flere ældre borgere i kom- potentialerne for at kombinere handel og byliv. Så for sociale fællesskaber. Vi ønsker, at vores borgere skal løbende udvikle stinettet så sammenhængen mellem munen i de kommende år, er det fortsat centralt, at at skabe grundlaget for en udvikling, der kan fremme have en anledning til at tage ophold i byens rum og i by og natur styrkes. Dette vil opfordre til en mere der også sikres attraktive tilbud til de unge såvel som bylivet i centrene, er der udarbejdet helhedsplaner naturen. Derfor vil vi i kommunen sikre, at rammerne aktiv brug af kommunens stier til eksempelvis cykel-, børnefamilierne. for henholdsvis Solrød Center og Havdrup Bymidte. er til stede for en udvikling af sådanne mødesteder. gå- og løbeture. Samtidig vil det blive mere attraktivt I kommunen skal vi derfor, i tætte samarbejder med Helhedsplanerne, der er blevet til i tæt samspil mel- Disse kan være alt fra caféer til foreningsfaciliteter og for borgerne at komme ud og opleve naturen. borgere, foreninger, erhvervsliv mv., løbende udvikle lem rådgiver, kommune og centrenes aktører, rum- attraktive pladser. vores offentlige tilbud og byrum. På den måde kan vi mer en række anbefalinger og retningslinjer for den også fremover tilbyde gode rammer for hverdagslivet fremtidige udvikling af centrene. under hensyntagen til borgere i alle aldre. Et godt og aktivt hverdagsliv Helhedsplaner for Solrød Center og Havdrup På trods af centrenes store rolle, er det ikke blot her, Bymidte at byliv skal kunne leves. I Solrød Kommune spiller Centrene i Solrød og Havdrup spiller en vigtig rolle det organiserede foreningsliv en stor rolle i borgernes i bylivet for en stor del af kommunens borgere. I hverdagsliv. Ligeledes er der en tendens til, at det begge centre er det på trods af de positive kvaliteter aktive liv i større og større grad dyrkes selvorga- tydeligt, at en aktiv indsats for at udvikle de uudnyt- niseret. Vi skal derfor sikre mulighed for kvalitet i tede potentialer, vil kunne styrke centrenes funktioner hverdagslivet for alle borgere, ved i samspil med og aktiviteter. Centrene skal være steder som Solrøds foreninger og private aktører at skabe gode vilkår og Havdrups borgere er stolte af. Borgerne skal have for et godt og aktivt hverdagsliv. Kvalitet i hverdags- lyst til at gå en tur og tage ophold i centrene. De skal livet handler også om sundhed og trivsel. Derfor have lyst til at vise centrene frem, når de har gæster. har vi fokus på, at kommunens borgere - uanset Et vigtigt element er at sikre liv i centrene hele dagen, hidtidigt aktivitetsniveau - skal kunne leve et sundt Vidste du? 22 Stemningsbilleder fra Havdrup og Solrød At der er et rigt foreningsliv i kommunen med At Centergaden i Solrød er mere end en halv Vidste du? kilometer lang? At man i Solrød Kommunes Aktivitets- og over 11.000 organiserede medlemmer i kommu- At der er 76 km stier i Solrød Kommune? Frivillighedscenter kan få en aktiv hverdag i et nens idræts- og fritidsforeninger? At Solrød Kommune tilbyder åbent bibliotek med socialt fællesskab og møde nye mennesker? At forskellige boligforeninger og institutioner selvbetjeningsløsning, som betyder, at man kan At man gennem Aktivitets- og Frivillighedscentret inden for de sidste 5 år har anlagt 10 aktivitets- benytte biblioteket både i og udenfor den beman- kan yde en frivillig indsats og gøre brug af de og opholdspladser med offentlig adgang? dede åbningstid? aktiviteter, som frivillige kræfter står bag? 23
Gode og sammenhængende stiforbindelser Vores overordnede mål - Strategi Solrød Kommunes overordnede mål for byliv kan realiseres ved, at: Arbejde for at styrke kommunens centre og byrum, så de inviterer unge såvel som ældre til længere ophold samt summer af aktivitet og liv også efter butikkernes åbningstid. Skabe gode rammer for kommunens fritids-, idræts- og kulturliv under hensyn til natur og bæredygtighed. Fremme tilgængelighed og nærhed til idrætsfaciliteter/ installationer og grønne lokaliteter, herunder udvikle og styrke de spontant tilgængelige aktivitetsmuligheder. Understøtte kvalitet og mangfoldighed i kultur- og fritidstilbud, så de favner brede interesser og målgrupper samt fremmer borgernes lyst til aktivitet, sociale fællesskaber og bevægelse. Synliggøre og profilere Solrød Kommunes eksklusive profil med beliggenhed ved vand og strand, de attraktive naturområder samt mange kultur- og fritidstilbud, for herved at inspirere borgerne til et aktivt hverdagsliv samt tiltrække nye borgere. Vores overordnede mål I Solrød Kommune skal: Centrene i Solrød og Havdrup danne rammer for handel, ophold, aktiviteter og oplevelser. By- og naturområder være attraktive valg for rekreation, mødesteder og bevægelse på et grundlag om aktivt medborgerskab. Der udvises rummelighed for udviklingen af et alsidigt og tilgængeligt kulturog fritidsliv. Muligheden for et godt og aktivt hverdagsliv understøttes via sammenhængende og sikre forbindelser. 24 Løbetur ved Karlstrup Kalkgrav 25
Forslag til konkrete mål Solrød Kommunes strategier for byliv kan følges op med Betydning for kommuneplanen disse konkrete mål: Vi vil ved at følge retningslinjer og anbefalinger i Helhedsplan for hhv. Havdrup Bymidte og Solrød Center skabe attraktive fysiske rammer for handel, ophold, mødesteder, aktiviteter og oplevelser, for dermed at revitalisere vores bycentre og skabe grobund for at bycentrene kan bestå og videreudvikles. Dette kan blandt andet gøres med fortætning, bedre forbindelser og forskønnelse af belægninger, facader mv. Vi vil arbejde på at implementere multifunktionelle, bæredygtige og klimatilpassede rekreative løsninger i vores byrum og offent- lige arealer (som eksempelvis Kilen), for at styrke attraktionsniveauet og dermed skabe grobund for mere byliv, fællesskab og lyst til ophold. Vi vil arbejde for at skabe gode fysiske rammer for kommunens idrætsliv ved blandt andet fortløbende vedligeholdelse og forny- else af kommunens anlæg, samt finde nye egnede lokaliteter til at udfolde fysisk aktivitet og dermed fremme et godt og aktivt Yoga ved Hjertsti hverdagsliv for borgere i alle aldre. Det kan blandt andet gøres ved at etablere inspirerende installationer og byrumsinventar på strategisk egnede steder, der opfordrer til leg, bevægelse og ophold. I forbindelse med byomdannelsesprojekter indtænkes bevægelsesfremmende indretning. Vi vil skabe bedre og mere rummelige rammer for et mangfol- digt og attraktivt kultur- og foreningsliv i kommunen. Vi vil styrke forbindelserne til grønne attraktioner og lokaliteter, ved at skabe sikre, tilgængelig og inspirerende stisystemer til disse for dermed at opfordre til et mere aktivt hverdagsliv. Vi vil samtidig fremme tilgængeligheden for ældre og handicappede samt sikre oplysende og motiverende skiltning, der synliggør kommunens attraktioner. Vi vil undersøge muligheden for at indrette midlertidige facili- teter i kommunens bynære områder med henblik på, at sikre en aktiv brug af området i en periode, hvor det ellers vil ligge ubenyttet hen. Vi vil styrke kommunens blå og grønne attraktioner, ved at udpege egnede arealer for rekreation og etablere faciliteter til leg, aktivitet og ophold. En voldsom omvej 26 27
Solrød Kommune Planstrategi 2015 Tema: Stranden Hvad er status? I Solrød har vi en helt unik strand med særegent naturpræg. Stranden skal være kommunens helt store attraktion og aktiv. Den børnevenlige sandstrand skal understøtte borgernes muligheder for at leve et aktivt og inspirerende hverdagsliv. For at styrke stranden som attraktion arbejder vi løbende på at forbedre faciliteterne på og ved stranden under hensyntagen til strandens naturlige karakter. Sammen med lokale aktører foretager vi løbende forbedringer på stranden. Inden for de seneste år er der eksempelvis foretaget klitrenovering og lyngpleje. Der er desuden etableret en ny badebro, en beachvolleybane og kajakopbevaring ved Østre Strandvej. Endelig er der etableret en rekreativ opholdsplads ved Trylleskoven, ligesom kommunens støtte til strandrensning er forøget. Udvikling af strandparker I dag findes der skiltede adgange med parkeringspladser til Solrøds fire strandområder med publikumsfaciliteter. Områderne har alle toiletfaciliteter, men har derudover ganske forskellig karakter. Området ved Trylleskoven ligger i skovbrynet og har picnic- og naturlegefaciliteter. I forbindelse med Strandparken ved Østre Strandvej findes flere klubber for strand- og vandsportsaktiviteter, en strandkiosk og en badebro. Solrød Strandpark er beliggende ved Duevej rummer et mindre skovareal. Her forbinder en sti parkeringspladsen med picnicborde til selve stranden, hvor der findes en badebro. I Jersie Strandpark ved Staunings Ø findes der en strandkiosk. Dette er desuden den eneste strandpark med handicaptilgængelighed helt ud til badebroen. De få faciliteter der er etableret i de enkelte strandparker understøtter strandens naturlige karakter. Ved at udvikle faciliteterne i harmoni med strandparkernes nuværende karakter, vil det være muligt at gøre brugen af stranden endnu mere attraktiv. Derfor ønsker vi at udvikle strandparkernes faciliteter. På den måde kan vi styrke stranden som naturattraktion og som læringsressource til glæde for kommunens foreninger, institutioner, skoler og borgere i almindelighed. Synlighed og tilgængelighed På trods af de skiltede adgange og med en afstand på blot få hundrede meter, er stranden på det nærmeste usynlig fra strandvejen og byen. Dette gør, at stranden i høj grad også er usynlig i mange borgeres bevidsthed. Solrøds særlige beliggenhed ved vand og strand fornemmes derfor ikke af alle i kommunen. Vi ønsker, at stranden og dens attraktionsværdi bliver endnu større. Derfor ønsker vi at synliggøre Solrøds særegne karakteristika ved at trække elementer eller referencer fra stranden ind i byen. Dette kan styrke den mentale forbindelse mellem byen og det eksklusive element ved stranden, og dermed understøtte en positiv synergi mellem strand og by, der kan bidrage til vores ønske om at være det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet. Selve adgangen til stranden opleves ofte som ikke værende indbydende nok, og der er af mange udtrykt stærke ønsker om, at selve tilgængeligheden ned til vandkanten bliver forbedret. Strandens rolle i klimatilpasning I Solrød Kommune har vi udarbejdet en risikostyringsplan for oversvømmelser fra Køge Bugt. På baggrund af denne plan vil der blive udarbejdet et virkemiddelkatalog. Udviklingen af stranden og strandens faciliteter skal derfor ske i relation til behovet for eventuelle klimatilpasningstiltag under hensyntagen til strandens særegne naturpræg. På vej til vandet... Vidste du? Vidste du? At kystlinjen ud til Køge Bugt i Solrød Kommune er 6 km lang? At rynket rose, også kaldet hybenrose, er en såkaldt invasiv planteart? Det betyder at den spreder sig på bekostning af de naturligt hjemmehørende arter. Vidste du, at der findes flere aktive vandsportsklubber i Solrød? Bl.a. Solrød Dykkerklub, Solrød Strand Kajakklub, Solrød Strand Sejlklub, beachvolleyklubben VAGS og vinterbadere i Vikingelauget Freya. At der langs stier eller veje, kun er 8 km fra Havdrup Center til stranden i Sorød? At der er fire badevandsstationer, hvor der bliver foretaget badevandsanalyser fra 1. juni til 1. september? At der er adgang for gangbesværede helt til vandkanten ved badebroen på Staunings Ø? At et af Danmarks vigtigste naturområder, Natura 2000-området Ølsemagle Strand og Staunings Ø ligger i den sydlige del af Solrød Kommune? Vidste du, at Strandrenselauget i samarbejde med Solrød Kommune hvert år renser stranden i Solrød for fedtemøg? Fedtemøget indgår fra efteråret 2015 i biogasproduktionen i Solrød Biogas. Vidste du, at der er planer om at etablere en badebro ved Trylleskoven som start/afslutning på Hedebostien, der er en ny stiforbindelse helt til Roskilde Fjord? Vidste du, at der er anlagt en såkaldte Hjertesti og Kløversti i strandområdet? 28 29
Sommerdag på stranden i Solrød Vores overordnede mål - Strategi Solrød Kommunes overordnede mål for stranden kan realiseres ved, at: Prioritere tiltag, der bevarer naturværdier og øger de rekreative værdier. De eksisterende strandparker udvikles i overensstemmelse med deres respektive karakteristika. Bringe tilgængelige ressourcer i spil via tæt dialog og samarbejde med strandens aktører og interessenter. Sikre kvalitet og mulighed for anvendelse af en bred målgruppe i alle tiltag, der foretages på og ved stranden. Udnytte strandens karakter til at skabe en visuel identitet, der i forbindelse med eksempelvis skiltning vil synliggøre stranden og desuden bidrage til, at kommunen forbindes med noget rekreativt og eksklusivt. Vores overordnede mål Solrød Kommune skal have en strand, der: Fortsat har sit særegne naturpræg*. Rummer gode muligheder for strand- og vandsportsaktiviteter. Giver gode rammer for læring, aktivitet og rekreation. Er synlig, og hvor der er god tilgængelighed til strand og vand for alle. *under hensyntagen til eventuelle klimatilpasningstiltag. Stranden renses for fedtemøg Skt. Hans på stranden 30 31
Forslag til konkrete mål Solrød Kommunes strategier for stranden kan følges op Betydning for kommuneplanen med disse konkrete mål: Vi vil etablere et center for ikke støjende vandaktiviteter, der rummer faciliteter til eksempelvis kajak, sejlsport, badning, omklædning, opbevaring samt restaurations- og kioskfunktioner. Vi vil højne den rekreative værdi af stranden ved fortsat at støtte strandrensningen. Vi vil bevare og højne strandens naturkvalitet ved bl.a. at bekæmpe rynket rose og andre invasive arter, samt at gennemføre initiativer fra Natura 2000 planen for Ølsemagle Strand og Staunings Ø. Vi vil vedligeholde, renovere og etablere faciliteter på stranden i overensstemmelse med de pågældende strandparkers karakter. Vi vil udvikle faciliteter på og ved stranden i et tæt samarbejde med foreninger, skoler, lokale ildsjæle m.fl. med udgangspunkt i et katalog over mulige faciliteter og aktiviteter på stranden. Vi vil forbedre synligheden og adgangsmulighederne til vandet. Indsatsen kan kræve revision af den gældende Dette ved at opstille skilte og symboler, der inspirerer til brug af stranden og gøre det lettere for aktive foreninger, gangbesværede og kørestolsbrugere at komme til strand og vand. Vi vil dyrke strandens lærings- og oplysningspotentiale, ved for eksempel at fremme formidling af naturværdier og aktiviteter både fysisk og digitalt. Vi vil udvikle stranden og strandens faciliteter under hensynta- Indsatsen kan kræve revision af den gældende gen til eventuelle klimatilpasningstiltag. Kajakroere på vej i vandet ved Østre Strandvej Volleyball på stranden 32 Indvielse af Picnic Plads ved Tryllskov Strand 33
Solrød Kommune Planstrategi 2015 Tema: Landsbypolitik Hvad er status? Der er seks landsbyer i Solrød Kommune - Gl. Havdrup, Jersie, Karlstrup, Kirke Skensved, Naurbjerg og Solrød. De har hvert deres landsbylaug og hver deres lokalplan. Landsbyerne Jersie og Solrød er beliggende i byzone, mens de fire øvrige ligger i landzone. Landsbyen, med landbrug som det historisk fundament, er et billede man i dag kun sjældent ser, og ikke det billede vi ser her i Solrød Kommune. Her har vi landsbyer, der gennem bebyggelse og struktur har bevaret deres landsbyudseende i større eller mindre grad. De ligger samlet på steder, hvor det forstyrrer landskabets udnyttelse til datidens erhverv mindst muligt. Befolkningssammensætningen er markant anderledes end den de oprindelige landsbyer havde. Her er tale om landbyer med store kvaliteter, med hver deres værdier og potentialer, med hver deres præg og aktiviteter, med en livsstil med nærhed til naturen. Det er landsbyer som i større eller mindre grad er tilpasset den nye tids vilkår og behov, og med andre funktioner end oprindeligt, hvor der var tale om småbyer i forbindelse med landbruget. Her er endvidere tale om mindre bosætningsbyer, hvor den begrænsede mulighed for selvforsyning med butikker og servicetilbud, herunder skole og daginstitution, er blevet dagligdag. Et vilkår for nutidens landsbyer, og en præmis, der formodentligt ikke ændres, men som man i stedet må finde alternative løsninger til. Her er i stedet lokale samlingssteder, frivillighed, nærhed, fællesskab og smukke byer med bevaringsværdig kulturhistorie og arkitektur. Landsbyer med landsbypræg, hygge, tryghed, samhørighed, højt til loftet og tæt på naturen samt simpel fred og ro som væsentlige værdier. Værdien af fællesskabet og andre kvaliteter De seks landsbyer taler om den store værdi fællesskabet har. Dette kommer bl.a. til udtryk i form af fester, traditioner og dertilhørende sammenhold samt en egen facebookprofil og for nogle landsbyers vedkommende endvidere fælles mail- og/eller telefonlister. Fællesskabet er noget af det, der gør landsbyerne stolte. Stoltheden drejer sig i nogle landsbyer om det oprigtige nærvær, projekter, der udføres sammen, eller andet man hjælpes ad med. Også trygheden, de små miljøer, det landlige med en nærhed til byen nævnes som væsentlige kvaliteter. Ønsker og udfordringer I Solrød Kommune er de seks landsbyer forskellige, men har dog en del fælles træk. Det er seks aktive landsbyer med sjæl og stedsidentitet, engagerede landsbyer, der alle har hver deres ønsker og udfordringer. Disse kan være store som små og for en stor dels vedkommende, kan de honoreres ved landsbyernes egne initiativer og indsats. Der er ikke nødvendigvis umiddelbare løsninger på alle udfordringerne. Nogle kan begrænses og afhjælpes, andre er nutidens vilkår for at vælge at bo i en landsby med højere til loftet og plads til alle, hvor roen og det lille samfund bliver det væsentligste. Derfor giver man gerne afkald på andre ting. Landsbyerne i Solrød Kommune har mange muligheder, et stærkt sammenhold og ejerskab i modsætning til en del landsbyer i udkantsområderne. De er det alternative sted at bo: Centralt, men gerne på landet. Blandt andet derfor ønsker Solrød Kommune, i dialog og samarbejde med landsbyerne, at fastholde og eventuelt udvikle landsbyernes vilkår og værdier. Dermed vil landsbyerne fortsat være attraktive og alternative bosætningssteder. De seks landsbyer i Solrød Kommune Stråtag og bindingsværk i Jersie Landsby Vidste du? At da Solrød Landsby nævnes første gang i 1340, hed den SOLRYTH. Sol er en sump og ryth betyder rydning. Byens navn er altså Rydningen i Sumpen? At der i 1646 drives utugt i Gl. Havdrup landsbys mølle, og Jens Møller bliver udlagt som barnefader til en tjenestepiges uægte barn? At der den 6. januar 1898 blev købt 2 skæpper land for 500 kroner, og herefter kunne forsamlingshuset i Jersie starte sit virke Man havde tit følt trang til at eje et lokale, der kunne rumme byens beboere? At Naurbjerg afgrænses mod syd af Skensved å, hvor Ådalen er en del af et større, væsentligt naturområde/spredningskorridor? Vidste du? At Kirke Skensved nuværende kirke fra ca. 1350 er yngre end de øvrige landsbykirker i Solrød Kommune. Landsbyen kan dateres helt tilbage til cirka 5000 f.kr.? At møllen på Frilandsmuset har stået i Karlstrup fra 1662, og været i drift indtil 1922, hvor den kom til museet? 34 35
Gl. Havdrup Kirke Vores overordnede mål - Strategi Solrød Kommunes mål for landsbyerne (politikken) kan realiseres ved: At værne om og synliggøre landsbyernes særpræg og kvaliteter, der til sammen udgør en stor del af landsbyens identitet. En åben, formaliseret dialog med en veldefineret, ensartet kommunikation. En sparring omkring lokale initiativer, såvel landsbyerne imellem, som landsbyerne og Solrød Kommune. At landsbyerne fortsat er positive overfor afprøvning af alternative, vedvarende energiformer (og andre pilotprojekter) med opbakning fra Solrød Kommune. Vores overordnede mål Solrød Kommune ønsker: At landsbyerne er attraktive og velfungerende landsbysamfund, i balance med natur, miljø og klima. At landsbyerne har gode rammer for aktive og ansvarsfulde landsbyborgere. At samarbejde med landsbyerne om landsbylivet. Gadeforløb i Naurbjerg 36 Jersie Forsamlingshus Mølle indrettet til boliger i Solrød Landsby 37