DANMARKS BIBLIOTEKER Nr 2. 2010 Per Stig Møller afløser Carina Christensen som kulturminister BERETNING 2009 Valgt til DBs Repræsentantskab Kulturordførernes ønsker til biblioteksudviklingen
Forsidefoto: Ministerskifte i Kulturministeriet Foto: Christian Als STEDET HVOR KULTURPOLITIKERE MØDES! Velkommen til DB ÅRSMØDE 2010 24.-26. marts 2010 i Esbjerg Musikhus Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin 14 årg., nr. 2, marts 2010 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Vesterbrogade 20, 5 sal. 1620 København V Telefon: 33 25 09 35 e-mail: dbf@dbf.dk www.dbf.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@dbf.dk), ansvarsh. Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Svend Thue Damgaard (B), Niels Dejgaard, Lene Harder, Carl Gustav Johannsen, Pia Friis, Michael Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør). Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 3: 15.4. 2010 Tidligere numre Se www.danmarksbiblioteker.dk Annoncer Formater og priser: www.dbf.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.033 ISSN nr.: 1397-1026 Abonnementspris For medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,- Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,- Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Formand: Vagn Ytte Larsen (A), Odsherred Byråd 1. næstformand: Hanne Pigonska (V), Odsherred Byråd 2. næstformand: Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Michael Frederiksen (A), Faxe Byråd Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Byråd Peter Sejersen (A), udvalgsfmd., Nyborg Lisbet Rosendahl (V), udvalgsfmd, Varde Erna Reutzer, administrationschef, Slagelse Bibliotek Lene Byrialsen, bibliotekschef, Odense Carl Gustav Johannsen, Associate Professor, Danmarks Biblioteksskole. ONSDAG DEN 24. MARTS 17.00 Generalforsamling. Nyt Dansk Litteraturselskab 20-22 Kulturaften på Konservatoriet for Musik og Formidling Esbjerg Kommune er vært ved en kulturaften på VMK. Bl.a. uddeling af Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris TORSDAG DEN 25. MARTS 08.30 Ankomst og registrering 09.00 Morgensang og velkomst ved DBs formand Vagn Ytte Larsen og direktør Michel Steen-Hansen 09.15 Præsentation af Esbjerg ved borgmester Johnny Søtrup 09.30 Medier af tredje grad ved professor Klaus Bruhn Jensen, Københavns Universitet 10.15 Udstillingsbesigtigelse og kaffe / Intro for new comers 10.45 Generalforsamling. 1. del af generalforsamlingen med formandens beretning 11.15 Valggruppe A, partigruppemøder 11.15 Valggruppe B, Temamøde og valg af 2. næstformand 12.30 Frokostbuffet og udstillingsbesigtigelse 13.45 Generalforsamling 2. del. Debat om formandens beretning samt præsentation af strategi, og DBs nye Repræsentantskab og valg af formand og 1. næstformand 15.15 Udstillingsbesigtigelse med kaffe 15.45- Afgang til Kulturudflugter / Workshops i udstillingsområdet og networking 17.45 19.00 Ankomst til festaften og velkomstdrink 19.30- Festaften i Esbjerg Musikhus 01.00 Bl.a. med uddeling af Læsernes Bogpris 2010, underholdning og dans FREDAG DEN 26. MARTS 09.00 Morgensang og introduktion til dagens program ved DBs formand Vagn Ytte Larsen 09.15 Det nye børnesite: pallesgavebod.dk. Anders Morgenthaler, Copenhagen Bombay 10.00 Kulturministeren taler 10.30 Udstillingsbesigtigelse og kaffe 11.00 Visioner for fremtidens biblioteker: Det virtuelle bibliotek Adm. direktør i DBC Mogens Brabrand Jensens vision 11.25 The Future is not far away: The DOK Library Concept Center Eppo van Nispen Tot Sevenaer, dir. DOK Library Concept Center, Delft, Holland 11.50 Bibliotekets rolle og udfordringer Oplæg ved direktør i Styrelsen for Bibliotek og Medier, Jens Thorhauge på baggrund af Folkebibliotekernes rolle i videnssamfundet Stadsbibliotekar i Malmø Elsebeth Tank lægger op til politisk debat med Mogens Jensen (A) og Troels Christensen (V) begge fra Folketingets Kulturudvalg 13.00 Tak for denne gang og på gensyn i Helsingør 2011 13.15 Frokost / Rejseklar sandwich og drikkevarer / Afrejse
INDHOLD Generalforsamlingen og årsmødet nærmer sig med hastige skridt. Beretningsnummeret rapporterer om Danmarks Biblioteksforenings politiske arbejde og aktiviteter i 2009. Nummeret bringer udover program for DB Årsmødet i Esbjerg også to artikler om Esbjerg Kommunes biblioteker. Desuden er der beretninger fra direktøren for Styrelsen for Bibliotek og Medier og fra rektor ved Danmarks Biblioteksskole. Læs også om hvem, der blev valgt ind i DBs Repræsentantskab, og om de ønsker, som Folketingets Kulturordførere har til de næste fire års biblioteksudvikling! /HN FORMANDENS BERETNING 4 7 PROJEKTAKTIVITETER 10 KULTUREVENTS 2009 11 DB UNDERSØGELSER 2009 12 INTERNATIONALT 14 INFORMATION & KOMMUNIKATION 17 DB PARTNERSKABER FILM i massevis til bibliotekets brugere Esbjerg Bibliotek - meget mere end Google! 22-25 Valg til DB 2010 Hvem blev valgt? Se oversigten side 27 18 REGNSKAB 19 DB I TAL 20 RÅD OG UDVALG 21 ANDRE PARTNERSKABER Decentral service Ønsker til biblioteksudvikling Folketingspartiernes kulturordførere 28-29 22 Esbjerg Bibliotek. Meget mere end Google! Annette Brøchner Lindgaard 25 Identitet og kompetencer Annette Brøchner Lindgaard 26 REGIONERNE 2009 27 DB VALG 2010 28 Biblioteksudvikling de næste fire år Et bud fra syv kulturpolitikere 30 Det ny bibliotek - landets mest benyttede kulturinstitution Jens Thorhauge 32 2009 set fra Danmarks Biblioteksskole Per Hasle 34 ANDRE PARTNERSKABER Klimakanalen - bibliotekssamarbejde under klimatopmødet dec. 2009 35 Arrangementer 2010 Nye medlemmer FORSIDEN: Carina Christensen er blevet afløst af Per Stig Møller som kulturminister. Danmarks Biblioteksforening har som mange andre meget store forventninger til den nye minister specielt ift. at samle Folketinget om en ny fælles strategi for bibliotekernes rolle i det demokratiske samfund, fastslår DBs formand Vagn Ytte Larsen. I regeringens nye arbejdsprogram "DANMARK 2020" rykkes dog ikke mange skridt fremad. Kultur nævnes rigtigt mange gange, dog stort set kun i tilbageskuende termer, mens bibliotekerne slet ikke nævnes. Mange medier er faldet over hinandens og egne fødder for at tale den afgående kulturministers indsats ned. Men én ting står fuldstændig klart. Carina Christensen brændte oprigtigt for folkebibliotekerne og fulgte med i deres udvikling. Med sin korte ministertid fik hun desværre ikke lejlighed til at vise, om hun ville mere end stå for de gode intentioner.
Formandens beretning For os i Danmarks Biblioteksforening var 2009 et fantastisk år. Det første år med vores nye direktør, Michel Steen- Hansen, er gået i fuld fart. I 2009 fik medlemskommuner, regioner, Forretningsudvalg og sekretariat først og fremmest for alvor taget fat i debatten om DBs strategi for de næste fire år. Vi fik også en beslutning om nye rammer og DB rykker 1. maj til Vartov med nye muligheder, som bl.a. partnerskabsinitiativer med naboen på gangen: ODM Organisationen Danske Museer. Gennem årets undersøgelser fik vi sat biblioteket på mediernes dagsorden - og vi forsøgte at gå nye veje i vores kontakt med kommunalpolitikerne op til og under kommunalvalget. Og allermest vigtigt, der kom for alvor gang i arbejdet med en ny fælles national vision for det moderne danske folkebibliotek, som Danmarks Biblioteksforening har efterlyst i flere år! Folkebibliotekernes rolle i fremtidens videnssamfund Det bibliotekspolitiske emne, der har fyldt mest i det forløbne år, er uden tvivl Folkebibliotekernes rolle i videnssamfundet, det biblioteksudvalg, som tidligere kulturminister Carina Christensen nedsatte med henblik på en ny national strategi. Ikke bare os i Danmarks Biblioteksforening, men også de nationale politikere i Folketingets Kulturudvalg samt de mange kommunale kulturpolitikere og fagfolk, der er involveret i Danmarks Biblioteksforening, har udtrykt store forventninger til resultatet. Det håb, vi vel alle sammen har, er, at der kommer nogle essentielle pejlemærker på bordet for, hvordan vi skal udvikle det moderne bibliotek. Jeg håber meget, at det fører til en fælles national vision og en strategi, der kan inspirere kommunerne og deres politikere. Og så håber jeg også, at kommunerne ikke vil tøve med at investere den nødvendige tid og midler i udviklingen af det lokale bibliotek. Som den mest besøgte kultur- og samfundsinstitution, vi har. Og udadtil - at vi dermed sammen endelig får skabt en bevidsthed om, at biblioteket ikke bare er en af grundstenene for fremtidens videnssamfund men også at det i dag er meget mere end vores barndoms bibliotek og end Google! Udvalgsarbejdet har været i gang i et års tid, og en rapport forventes en af dagene. Endnu tegner der sig ikke et endeligt billede af anbefalingerne. Det forventer vi, der gør til Danmarks Biblioteksforenings årsmøde, som fra udvalgets begyndelse var sat som termin for den rapport, udvalget skal nedkomme med. Udvalgsarbejdet har været præget af, at deltagerne primært bestod af centrale aktører fra biblioteksverdenen. Fra DB deltager direktøren i selve udvalget, mens flere andre har deltaget i div. undergrupper, bl.a. har jeg selv siddet i gruppen, der beskæftigede sig med partnerskaber. 4
BERETNING Udvalgets kommissorium sætter nogle forholdsvis snævre rammer. Udvalgets anbefalinger skal, hedder det sig, være udgiftsneutrale og ikke lægge op til lovændringer. Der er beklageligvis heller ikke særlige økonomiske midler til selve arbejdet i udvalget, hvilket betyder, at der ikke bliver lavet større eksterne undersøgelser eller rapporter udefra modsat det udvalg som tidligere så på biblioteksbetjening til børn. I stedet har man valgt at nedsætte en række undergrupper af aktører fra biblioteks-, kultur- og medieverdenen. Man kan se, at undergrupperne faktisk har skabt et godt grundmateriale med seks omfattende delrapporter, da udvalget har valgt åbenhed om hele processen og valgt at synliggøre rapporter o.s.v. for os andre på projektets blog: bibliotekogviden.dk. Det er en fin strategi fra udvalgets side at offentliggøre alt for ad denne vej at få debat i gang på bloggen, og faktisk er der kommet nogle spændende indlæg fra den omkringliggende verden. Udefra har vi på debatmøder kunnet fornemme, at der i udvalget har været arbejdet med bl.a. partnerskaber, formidling og emnet fælles nationale løsninger. I skrivende stund er der dog ikke kommet noget præcist ud om, hvordan man kunne organisere eventuelle nationale løsninger i spændingsfeltet mellem et statsligt engagement, en fælles kommunal indsats og friheden for det kommunale selvstyre. Ligesom der heller ikke ligger en klar forretningsmodel for, hvordan sådanne tiltag kan finansieres. Så om sådanne modeller reelt er vejen frem, er her svært at spå om. Her i Danmarks Biblioteksforening venter vi derfor meget spændt på, hvilke udmeldinger der kommer fra udvalget om få dage og vil da også lægge stor vægt på, at eventuelle nye nationale løsninger organiseres med respekt for det kommunale selvstyre. Det er jo altså kommunerne, der finansierer driften og de store anlægsopgaver, når det gælder vores folkebiblioteker. Danmarks Virtuelle Bibliotek? Set i lyset af den teknologiske og økonomiske udvikling kan man dog godt forstå, at der arbejdes med fælles nationale løsninger baseret på rationaler omkring fælles finansiering af investeringerne. For der er jo masser af udfordringer for det moderne bibliotek. Med udviklingen af et videnssamfund med nye teknologiske muligheder, e-bøger og flere digitale medieformer, behov for øget digitalisering af kulturarven, ændret brugeradfærd, klar tendens til opdeling af samfundet i forskellige grupper og nye kommunikationsformer og voksende licensudgifter står vi over for kolossale udfordringer for både den traditionelle kultur og vidensformidling, og for den IT-baserede. Udfordringer som bibliotekerne har været i front med for at skabe løsninger til et stadigt mere digitalt samfund. Men ændringerne sætter også bibliotekerne under pres udviklings-, formidlings- og markedsføringsmæssigt. Og ikke mindst økonomisk som DBs årlige undersøgelse af budget 2010 viste i efteråret: over halvdelen af kommunerne har reduceret i bibliotekernes budgetter. Skidt i en tid hvor biblioteket både skal forny det klassiske bogbibliotek og samtidig skal formidle digitale produkter og filer nogen gange med ukontrollerbar licensbetaling. Derfor er det da også helt afgørende, at vi gennem f.eks. fælles nationale løsninger satser på muligheder som et Danmarks Virtuelle Bibliotek. Rationalet kan så ligge i en koordineret national indsats frem for parallelle løsninger i 98 forskellige kom- muner. En konsekvens af en sådan indsats vil være, at man finder en ny arbejdsdeling, hvor det enkelte bibliotek og medarbejderne arbejder på tværs af nuværende organisering. Men hvordan gør man lige det? Denne diskussion bliver hel central for, hvordan vi fortsat skaber grundlag for udviklingen og driften af FOLKEBIBLIOTEKET. For os i DB er det supervigtigt, at der bliver tale om visionære bud, der rækker langt frem og vil noget. At der kommer gode idéer til konkrete samarbejdsformer. Og især, at vi får Folketinget med Altså, at partierne også nationalt forholder sig til en ny national biblioteksstrategi, da den sammen med loven reelt vil udgøre det næste årtis grundsten for lokale bibliotekstilbud og service til fremtidens videnssamfund. Karenstid DB har på opfordring af kulturministeren det seneste årstid drøftet ophør af den såkaldte karenstid, som forhindrer udlån af nye musikcd er fra bibliotekerne, med musikbranchen. Forhandlingerne mellem IFPI og DB forløb rigtig godt, men er p.t. strandet da musikbranchen i sidste ende stillede krav til ministeriet om økonomisk støttepulje. Samspil og paraplyen Danmarks Biblioteksforening har også i år deltaget i en række centrale udvalg og råd mv. omkring bibliotekernes udvikling. Ligesom man har holdt møder med de andre centrale aktører i sektoren, med medlemmer af Folketinget og med KL s formand for Børne- og Kulturudvalget, Jørn Sørensen, Holbæk. DB er i de sammenhænge repræsenteret ved undertegnede og direktøren, eller ved medlemmer af Forretningsudvalg og Repræsentantskabet eller af chefskonsulenten. I DB lægger vi utrolig stor vægt på at have god kontakt til de mange netværk, ikke mindst til Biblioteksparaplyen, der tæller alle de danske biblioteksorganisationer. Den kontakt foreningen her har til de andre organisationer er uvurderlig. Eksempelvis samarbejder paraplyen om ophavsretsspørgsmål altid i et meget fint og konstruktivt samarbejde med Harald von Hielmcrone, Statsbibliotekets ophavsretsekspert, der i 2009 også orienterede om Google Books aftaleforløbet. Andre fælles emner har været faldende optag på biblioteksskolen og rekruttering. Lige nu er det DB, som har formandsposten i dette netværk. Vi har i øvrigt som fast opgave også sekretariatsopgaven omkring paraplyen. Strategiudvikling i DB Også i Danmarks Biblioteksforening har vi arbejdet med en ny strategi og med udvikling for vores egen forening. Første skridt på vejen blev taget med et strategiseminar for Forretningsud- Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 2 5
BERETNING valget i november 2008, som I ved. Der var livlig diskussion på seminaret, og der blev skabt et godt oplæg for den debatproces, foreningen har været igennem i hele 2009. Mission værdi mål har hele året stået i fokus. Da vi alligevel var i gang med at lave en helt ny strategi for foreningen, besluttede vi nemlig at give de dele en helt ny og mere dynamisk form, samtidig med at vi får en spritny samlet strategi, der kan imødekomme fremtidens udfordringer. 6 Debat og proces Et væsentligt element, når man laver strategi, er jo den fælles debat. Både internt i de styrende organer men så sandelig også med medlemmerne - med de personlige såvel som med kommunerne og i regionerne. Derfor valgte vi også at prioritere debatten højt i hele 2009. Vi lavede debat både på planlagte møder med medlemmerne, på temamøder i regionerne og i kommunerne. Gennem udarbejdelse af debatmateriale med små skarpe dilemmaer, som også blev brugt i eftersommeren og i efteråret som oplæg til at få bibliotekerne på dagsordenen i den kommunale valgkamp. Direktøren og jeg besøgte i hele debatperioden alle de regionale biblioteksforeninger i forbindelse med deres generalforsamlinger i starten af året og fik præsenteret strategioplægget med det mål at få input til vores strategi. Alle de regionale foreninger har efterfølgende bidraget med skriftlige input, ligesom en del kommuner har haft strategioplægget på dagsordenen og har afgivet høringssvar. En meget stor tak for det! Repræsentantskabet har siden færdiggjort og vedtaget strategien i efteråret, og den præsenteres på Årsmøde 2010 nu i marts i Esbjerg. I de kommende år vil denne strategi udgøre Danmarks Biblioteksforenings offensive bud på, hvordan vi fortsat udvikler vores forening til gavn for det moderne demokratiske videnssamfund, for det lokale bibliotek og især naturligvis for borgeren som bibliotekets slutbruger. Fremover vil DB løbende revidere strategien og følge den op med virksomhedsplan og projektplaner. DB internt I det forløbne år har sekretariatet arbejdet på en samlet kommunikationsstrategi, der mere offensivt skal synliggøre organisationen og gøre foreningen endnu mere attraktiv som netværkspartner. Arbejdet har bl.a. ført til ny kontakt med Organisationen Danske Museer (ODM). DB har i forlængelse heraf besluttet at flytte sit sekretariat til Vartov i lokaler ved siden af ODM. Flytningen sker 3. maj 2010. Vi glæder os allerede til de synergieffekter, der kan opstå gennem sådan et samarbejdet. På længere sigt vil der sikkert også kunne opnås administrative rationaler. På Vartov vil vi desuden få helt nye muligheder for vores medlemmer. Vi regner med, at det også vil blive muligt at skabe fælles mødelokaler, som jeg er sikker på vil gøre DB til et naturligt mødested for landets biblioteker i vore medlemskommuner Planlægningen af samarbejdet og flytningen har fyldt en del for sekretariatet i årets løb, og vi har løbende fulgt den spændende proces fra Forretningsudvalget. Vi forventer, at vi med udgangen af 2010 vil være kommet så meget på plads, at vi fra 2011 kan slå dørene op til at se vores allesammens nye DB! Danmarks Biblioteksforening har også indledt et mere aktivt samarbejde med Kommunernes Skolebiblioteksforening. Det har medført, at vi har ansat en regnskabskonsulent, som vi deler med Kommunernes Skolebiblioteksforening. Derfor kan vi nu selv løse de regnskabsopgaver, der tidligere har været i udbud, samtidig med at vi altså også kan opnå en synergi i samarbejdet med Kommunernes Skolebiblioteksforening, sådan som mange har foreslået de seneste år. I det hele taget har sekretariatet i årets løb arbejdet en del med omstilling og udvikling. Vores team er i gang med en proces, der skal udvikle det interne arbejde i retning af en mere projektorienteret arbejdsform, som skal udvikles i samarbejde med biblioteker og andre interesseorganisationer. I den forbindelse arbejder sekretariatet også på en ny samlet IT platform med den længe ønskede vidensdatabase baseret på integrering af Danmarks Biblioteker, med projektværktøjer og integrering af sociale teknologier som for eksempel facebook, twitter og blogs. Der er afsat en del økonomiske midler til denne investering, som ikke er afsluttet i 2009, men fortsætter i 2010. Medlemsstatus For DB er det vigtigt, at alle kommuner er medlemmer af foreningen, da det styrker bibliotekerne at stå samme og synliggøre bibliotekets betydning over for det politiske niveau. Derfor er det konstant et fokusområde at få de sidste kommuner med. Det har der også i år været arbejdet på. Desværre er ikke alle kommuner med, og vi har fra årsskiftet 2009-2010 måttet sige farvel til Rødovre og Solrød. Til gengæld kunne vi i 2009 sige velkommen til Norddjurs Kommune. I alt er 89 kommuner medlemmer. Hertil kommer Sydslesvig. Den store opgave i den kommende valgperiode bliver videreudvikling af foreningen og drøftelse af strukturen inkl. af regionerne og samarbejdet med dem. Vagn Ytte Larsen, formand, Danmarks Biblioteksforening
Projektaktiviteter KOMMUNAL VALGKAMP Den sag, som har fyldt mest for os kommunalpolitikere i Danmarks Biblioteksforening, har været kommunevalget i november, og jeg er derfor glad for, at der har været så stor opmærksomhed omkring det på bibliotekerne. DB valgte tidligt på året at udarbejde et idékatalog med forslag til forskellige tiltag, der kunne iværksættes nationalt og forslag til inspiration for kommuner og biblioteker. Rigtig mange biblioteker valgte også at bidrage med gode ideer og initiativer, som vi løbende formidlede videre på hjemmesiden og i inspirationsmail. Det handlede om at gøre biblioteket synligt i valgkampen. Og selvom biblioteket aldrig blev det mest hotte emne, når medierne satte forsiden, har der været ret stor debat i den kommunalpolitiske verden om, hvordan biblioteker kan gøre en forskel DB bidrog på forskellig vis f.eks. gennem at opfordre: bibliotekerne til at afholde introduktions- og valgmøder o.l. på biblioteket gerne om biblioteket de regionale biblioteksforeninger til at skabe debat lokalt om økonomien mv kandidaterne via løbende mails i valgkampens slutfase med overskrifter som Et godt bibliotek giver bedre integration eller Bibliotekerne styrker læring. LÆRING OG IT-HÅNDSLAG Læring i bibliotekerne spiller en stadig større rolle. Og bibliotekerne har en vigtig rolle i at motivere den livslange læring gennem målrettede kurser, der kan friste til at gå videre med den mere formelle uddannelsesindsats. Bibliotekerne har også et demokratisk og socialt ansvar for at give alle en mulighed for at kunne deltage i samfundslivet det var også fokus på det håndslag, vi vedtog på sidste årsmøde Lær mere om it, der skulle give de 20-40 % af befolkningen, som ikke har de nødvendige IT kompetencer en mulighed for at lære det. Bibliotekschefforeningen, Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekarforbundet lavede håndslaget om, at biblioteket skulle placeres som den institution, der lokalt sikrer, at alle borgere kan få det nødvendige kompetenceløft, for at kunne udnytte de digitale muligheder. Det er blevet til et stort landsdækkende projekt på initiativ af IT- og Telestyrelsen, hvor bibliotekerne spiller en afgørende rolle i at skabe fælles kurser, der kan laves på alle de lokale biblioteker eller oplysningsforbund. Projektet er fulgt op med kampagnematerialer og en TV udsendelse Til tasterne. Danmarks Biblioteksforening er med i styregruppen for projektet. Jeg tror og håber, at dette håndslag giver alle bibliotekerne et løft i forhold til at programsætte læring i bibliotekerne. Et løft der medfører, at vi også får den sidste del af befolkningen med, der i dag reelt er koblet af IT samfundet og dermed har vanskeligt ved at begå sig og deltage i det demokratiske samfund. For desværre er der stadig store forskelle på danskernes IT kundskaber: Teknologisk Institut har i en undersøgelse fra efteråret 2007 påvist, at 40 % af danskerne er digitale analfabeter. Den digitale kløft mellem børn og deres forældre er voksende. Mange borgere mangler grundlæggende færdigheder i andre helt simple systemer, på trods af at de er øvede brugere af forskellige ekspertsystemer i deres professionelle virke De fleste borgere over 30 år har ikke modtaget systematisk undervisning i IKT. Lad os også give dem en chance! Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 2 7
PROJEKTAKTIVITETER BORGERSERVICE, BIBLIOTEKER OG MODELUDVIKLING Danmarks BIBLIOTEK &BORGERSERVICE DU ER ALTID VELKOMMEN! Udarbejdet af Hanne Marie Knudsen, konsulentfirmaet Knudsen Syd, for Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekschefforenin ning, Bibliotekschefforeningen, Borgerservice Danmark og konsulentfirmaet Knudsen Syd, har i 2009 gennemført et fælles projekt om Biblioteker og Borgerservice. Styrelsen for Bibliotek og Medier har givet økonomisk støtte. I projektet er der lavet forskellige analyser af biblioteks- og borgerservicesamarbejder, hvor DB har lavet en kvantitativ undersøgelse blandt alle kommuner om formen af samarbejdet, og Knudsen Syd har lavet kvalitativ undersøgelse af 25 udvalgte samarbejder. Resultatet vil være et modelprogram dvs. en anvendelsesorienteret formidling af viden om borgernes behov i relation til bibliotekets hovedformål med centrale og decentrale beslutningstagere som målgruppe. Danmarks Biblioteksforening er projektejer, men udførelsen sker i bibliotekerne og Copenhagen Living Lab, som er blandt de fremmeste inden for udvikling af metoder hentet fra brugerdreven innovation. Projektets resultater vil kunne anvendes af landets biblioteker i en længere årrække. Styrelsen for Bibliotek og Medier har bevilget 300.000 til en projektmodning, og der arbejdes i øjeblikket på at planlægge det videre forløb og skaffe yderligere midler til at færdiggøre projektet. Så næste år regner vi med at kunne præsentere et helt nyt redskab, der kan skabe målrettede tilbud til forskellige befolkningsgrupper. Biblioteksfore- I projektet har også været afholdt to succesfulde modeludviklingsseminarer. Det første seminar blev hurtigt overtegnet, og derfor valgte vi at gentage det. Der var over 150 deltagere i seminarerne. I marts 2010 blev der færdiggjort en fælles publikation om modellerne. Publikationen er udsendt alle kommuner med opfordring om at sætte den på dagsordenen og med tilbud om, at DB kan komme og lave oplæg om forskellige modeller. Publikationen er tilgængelig i digital form på hjemmesiden og udsendt til alle biblioteker og politiske udvalg. FOLKEOPLYSNING I det forløbne år har DB intensiveret dialogen og samarbejdet med folkeoplysningsverdenen. Specielt er vi i en god dialog med Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), hvor vi holder jævnlige møder. I øjeblikket belyses folkeoplysningens fremtidige vilkår i et udvalg nedsat af Undervisningsministeriet. Dette Folkeoplysningsudvalg, arbejder sideløbende med Kulturministeriets udvalg Folkebibliotekernes rolle i videnssamfundet. Fra begyndelsen af udvalgsarbejdet gjorde DB opmærksom på sammenhængen mellem biblioteker og folkeoplysning. Vi skrev bl.a. til Undervisningsministeriet med tilbud om at deltage i deres Folkeoplysningsudvalg, hvilket de afslog, men de indbød dog direktøren til en høring med Folkeoplysningsudvalget. Direktøren er også indbudt af DFS til at deltage i deres tænketank, der følger Folkeoplysningsudvalgets arbejde tæt. Et interessant og givende arbejde, der peger på en positiv udvikling af samarbejdet mellem folkebibliotekerne og folkeoplysningen. Det er planlagt, at arbejdet skal komme med input til Folkeoplysningsudvalget og udarbejde en rapport i 2010. I de to ministerielle udvalg har der udspundet sig en debat om grænsefladerne mellem aftenskolernes og folkebibliotekernes tilbud til borgerne, herunder om konkurrencevilkår og samarbejdsmuligheder. En debat som også har været i KL, der oven i købet har lavet et oplæg om grænsedragningen. Det har fået DFS og DB til at lave en fælles opfordring til de to ministerielle udvalg og KL, da vi ikke finder, at der er problemer med grænsedragningen. Udgangspunktet er lokalt, og vi opfordre i fællesskab til, at der lokalt udarbejdes fælles udviklingsplaner for at sikre dialog mellem områderne. Dette oplæg blev først afsendt i begyndelsen af 2010. Samarbejdet med DFS har også ført til, at vi i fællesskab har planlagt at deltage i et nordisk projekt for at undersøge samarbejdsformerne mellem folkeoplysning og biblioteker. Dette vil blive gennemført i 2010 MODELPROGRAM FOR FREMTIDENS BIBLIOTEKSSERVICE En af de diskussioner, som ofte vender tilbage i biblioteksverdenen, er, hvem er det, der bruger bibliotekerne, hvem gør ikke, og hvad er det egentlig de efterspørger. Vi har bl.a. kigget på en anden stor public service institution, og hvordan de skaber tilbud til forskellige segmenter af befolkningen. Derfor har Danmarks Biblioteksforening, Slagelse Bibliotekerne, Roskilde Bibliotek og Bibliotekschefforeningen sammen beskrevet et stort projekt om skabelse af modelprogram for fremtidens biblioteksservice en etnografisk baseret undersøgelse af bibliotekskulturen i Danmark. Projektet omfatter tre faser: 1. Afdækning af viden og ikke-viden, som grundlag for design af etnografisk undersøgelse. 2. Etnografisk baseret undersøgelse af borgernes håndtering af opgaver, forestillinger og praksis i relation til bibliotekets hovedformål. 3. Fremtidsorienteret anvendelse af undersøgelsens resultater og samlet formidling. 8
PROJEKTAKTIVITETER FREMTIDENS BIBLIOTEKSBETJENING AF BØRN Projektet Aktiver i nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebiblioteker nye pejlemærker i fremtidens biblioteksbetjening af børn er et af delresultaterne af kulturministeriets rapport og anbefalinger fra Fremtidens biblioteksbetjening af børn fra 2008. Danmarks Biblioteksforening står sammen med Bibliotekarforbundet, Danmarks Skolebibliotekarer og Kommunernes Skolebiblioteksforening bag projektet. Samarbejdet i de fire foreninger om projektet fungerer rigtig godt, og projektet forventes afsluttet i foråret 2010. Kommunernes Skolebiblioteksforening er projektleder på sagen. Projektet har modtaget tilskud på 384.000 fra Styrelsen for Bibliotek og Medier. Projektet lagde i november 2008 ud med et møde i Odense, hvor politikere fra de to foreninger og arbejdsgruppen mødtes. Her blev visioner, muligheder og mål med projektet drøftet. Mødet gav en mængde råstof til projektet og dannede baggrund for det udbud i forhold til projektdeltagelse, som blev sendt til alle kommuner i januar 2009. Udbuddet resulterede i en række bud fra kommunerne, og der blev valgt fem kommuner, som fra hver sin vinkel arbejder med modeller for nye samarbejdsrelationer mellem folke- og skolebiblioteker. De deltagende kommuner er Ikast-Brande, Køge, Høje Taastrup, Kolding og Viborg. SOCIAL KAPITAL I FOLKEBIBLIOTEKERNE På årsmøderne har vi ofte hørt oplæg om og talt om, at bibliotekerne skaber social kapital bl.a. på Årsmødet i Aalborg. Det var også udgangspunktet, da Danmarks Biblioteksforening og Gentofte Bibliotekerne i 2009 lavede en projektansøgning til Styrelsen for Bibliotek og Medier om støtte til projekt om social kapital i de danske folkebiblioteker. Projektet flere formål: at undersøge, hvilken rolle biblioteker og biblioteksprofessionelle spiller i skabelsen af social kapital blandt bibliotekets brugere og at identificere handling og praksis på bibliotekerne, der henholdsvis hæmmer og fremmer udviklingen af social kapital. Samt at udvikle et måleredskab vedrørende social kapital på biblioteket. Desværre blev der ikke bevilget støtte, så projekt er foreløbig lagt i mølposen, hvis ikke andre finansieringsmuligheder dukker op. BIBLIOTEKET OG IDENTITETEN Jeg satte på årsmødet i 2009 fokus på biblioteket som identitetsskabende faktor for det enkelte menneske. Et fokus som vi i årets løb har brugt som oplæg til debatter og drøftelser på mange forskellige planer. Men bibliotekets funktion som identitetsskaber rækker meget længere end kun at være det for den enkelte. Danmarks Biblioteksskole har iværksat et stort projekt sammen med Realdania, hvor Biblioteket som katalysator for byen skal belyses. DBs direktør sidder i følgegruppen. Projektet skal kvalificere det faglige grundlag for debatten om, hvordan fremtidens biblioteker bliver strategiske faktorer i byudviklingen. Projektet igangsættes for en toårig periode med støtte fra Realdania. I DB glæder vi os over denne forskningsindsats og vil bruge kraft på at sætte bibliotekets betydning for byplanlægningen på den politiske dagsorden. Hele tankegangen ligger klart i forlængelse af DBs fokus på opdatering og nyudvikling af biblioteksrummet i de sidste fire år inkl. vores udgivelse af BIBLIOTEKSRUMMET. Inspiration til bygning og design i 2008. BIBLIOTEKARUDDANNELSERNE For Danmarks Biblioteksforening er det vigtigt at medvirke til, at der bliver skabt de bedste uddannelsesbetingelser for fremtidens medarbejdere i bibliotekerne. Derfor prioriterer vi også samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne højt. Ligesom vi løbende arbejder på dialog og arrangementer i fællesskab med de studerende bl.a. gennem studieture, aktiv inddragelse i foreningen, studietilbud på vores bøger og debatter omkring uddannelse. I 2009 åbnede der en ny mulighed for uddannelse af bibliotekarer, da Syddansk Universitet skabte bacheloruddannelse i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation. Det hilser vi velkomment, og DB er blevet bedt om at indgå i deres følgegruppe, hvilket vi vil udpege en repræsentant til efter det nye Forretningsudvalg er valgt. Også Danmarks Biblioteksskole har oprettet et aftagerpanel, som er blevet et commonplace ved lange videregående uddannelser. Skolen har udpeget DBs direktør til at indgå i dette. Desværre er der ikke tilstrækkelig med ansøgere til bibliotekaruddannelserne, så i år har vi set, at der var færre ansøgere, end der var pladser. Bibliotekarforbundet og DB har derfor igangsat et fælles projekt om professionskompetence inden for bibliotekerne og rekruttering af nye medarbejdere og studerende til uddannelserne. Vagn Ytte Larsen, formand, Danmarks Biblioteksforening Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 2 9
DB Kulturevents 2009 Da Løgneren trak fulde huse Årets priser gik til... Mindeværdig eftermiddag, da Københavns Hovedbibliotek fejrede Martin A. Hansen på Klassikerdagen, skrev forfatter Johannes Møllehave den 26. september begejstret om årets klassiker i Kristeligt Dagblad fra det centrale klassikerarrangement arrangeret af Klassikerdagens komité på Københavns hovedbibliotek med oplæg af anmelder Rikke Rottensten, forfatter Merete Pryds Helle og forsker Anders Thyrring Andersen. Klassikerdagens mål er hvert år at skabe opmærksomhed om de danske litterære klassikere som en del af vores kulturarv. Dagen markeres af biblioteker, litterære selskaber og andre med møder, udstillinger og events. Årets Bibliotek, Danmarks Biblioteksforenings nye pris på 50.000 kroner, gik til det meget succesfulde netbibliotek: Litteratursiden.dk. Sitet drives af 80 biblioteker i fællesskab med Århus Kommunes Hovedbibliotek som projektansvarlig ved Lise Vandborg. Prisen uddeles ikke hvert år. Læsernes bogpris, som Danmarks Biblioteksforening har stiftet sammen med Berlingske Tidende, gik i 2009 til Hanne-Vibeke Holst for romanen Dronningeofret. Det var sjette gang, at prisen på 50.000 kr. blev uddelt, efter at landets biblioteksbrugere og avislæsere ved en afstemning havde fundet frem til årets bedste bog. Flere end 11.000 afgav deres stemme til prisen, som således oplevede en stemmefremgang på ca. 35% i forhold til året før. Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris modtog forfatteren Martin Jensen for sit forfatterskab. Prisen blev overrakt på Nordjyllands Kunstmuseum Kunsten i forbindelse med Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i Aalborg i marts måned. Bag Klassikerdagen står Samrådet for de Litterære Selskaber og Danmarks Biblioteksforening, Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, se klassikerdagen.dk. DB og de studerende Foreningen har nu i nogle år inviteret tre studerende med på årsmødet kvit og frit. Således også i Aalborg i 2009, hvor tre studerende fra den lokale biblioteksskole deltog i hele årsmødeprogrammet, hvilket de efterfølgende har udtrykt stor glæde over at have fået mulighed for. Foreningen agter også fremover at tilbyde sådanne fripladser. Foreningen har ligeledes i et par år med mellemrum arrangeret studieture for biblioteksskolens studerende. I efteråret blev der udbudt en studietur på Sjælland, men turen måtte desværre aflyses på grund af for få tilmeldinger. Publikationer fra DB bliver stort set alle solgt med særlige studenterrabatter. Dette har betydet et støt stigende salg til de studerende, også fordi foreningen på det seneste har udgivet bøger som indgår i skolens pensum. Edvard Pedersens Biblioteksfond 2009 Fondens midler, der er tilvejebragt af fondens stifter Edvard Pedersen og Indbindingscentralen, der ikke eksisterer mere, har til formål at yde støtte til dansk biblioteksvæsen, specielt dansk folkebiblioteksvæsen. Den selvejende institution støtter eksempelvis projekter vedrørende specielle biblioteksopgaver, forsøgsvirksomhed, gennemførelse af undersøgelser af særlige områder af dansk biblioteksvæsen, stipendier til studierejser og hædersgaver som anerkendelse af fortjenstfuld indsats samt støtte til udgivelse af bøger og andre relevante materialer. Fonden støttede i 2009 Skolebiblioteket med 20.000 kroner. Danmarks Skolebibliotekarers blad har udarbejdet en brochure på fire sider om danske skolebiblioteker på dansk, engelsk, tysk og spansk. Kommunernes Skolebiblioteksforening fik støtte til udgivelse af hæfte om internationale samarbejdserfaringer på 26.000 kroner. Herudover modtog Ordskælv støtte på 30.000 kr. Ordskælv er et projekt, der har givet 22 lokale unge mulighed for at fortælle deres historier og producere en bog om Nørrebro samt støtte de unges interkulturelle kommunikation og identitet. Projektleder: Louise Jørgensen. Fonden gav i øvrigt tilskud til fem fagfolk til deltagelse i forskellige internationale møder i 2009. Desuden modtog Kommunernes Skolebiblioteksforenings forfatterpris og Danmarks Biblioteksforenings forfatterpris støtte på hhv. 20.000 og 25.000 kroner. Læs mere om fonden på www.edvardp.dk/edvard_p/esvard_ pedersens_biblioteksfond 10
DB undersøgelser 2009 Omend det er krisetid, og man også i bibliotekssektoren mærker de økonomiske nedskæringer, er der grund til optimisme, da vi i årets løb har mærket stor interesse og anerkendelse af biblioteket som en vigtig faktor i udviklingen af fremtidens videnssamfund Danmarks Biblioteksforenings tendensundersøgelse om budgetterne for 2010 Efterårets tendensundersøgelse viste, at hovedparten af bibliotekerne oplevede større eller mindre reduktioner i budgetterne i forhold til 2009. Som man har kunnet læse i Danmarks Biblioteker, har man flere steder talt om begrænsning af åbningstiden, afskedigelser og færre penge til at købe bøger for. Undersøgelsen af 2010-budgetterne viser, at 61 af landets 98 kommuner reducerer biblioteksbudgetterne. For disse 61 kommuner er den gennemsnitlige reduktion på ca. 2 %. 14 af de 61 kommuner forventer reduktioner på mindst 3 %, og en enkelt er helt oppe på 14,4 %. Det samlede gennemsnitlige fald for samtlige 98 kommuner er på 0,4 % i forhold til 2009. DB forventer at gennemføre budgetundersøgelsen igen til efteråret. http://www.dbf.dk/default.aspx?id=5926 Budget 2010 Digitale medier er en succes på bibliotekerne En ny undersøgelse viser, at hver tredje biblioteksbruger kommer på biblioteket for at låne spil, lydbøger og musik. Hvis der kommer flere digitale medier på bibliotekerne, vil hver femte bruger benytte biblioteket mere. I samarbejde med HK og BF gennemførte vi også denne større Opinionsundersøgelse om borgernes brug af bibliotekerne og deres forventninger til fremtidens bibliotek. Undersøgelsen trak en del overskrifter i valgkampen. Vores overordnede mål var at få sat biblioteket på dagsordenen og at give det en plads i den politiske bevidsthed. Det lykkedes rigtig mange steder at få sat gang i debatten. Også i bogstavelig forstand fik DB sat bibliotekerne på kulturudvalgenes dagsorden, da vi udsendte et dagsordensforslag til hvert udvalg i forbindelse med vores strategiarbejde. På denne dagsorden bad vi dem forholde sig til, hvordan de synes Fremtiden Bibliotek skulle udvikle sig. Vi fik en del svar ind fra udvalgene og mange tilbagemeldinger på, at det havde givet en god debat. http://www.dbf.dk/default.aspx?id=5785 Brugerne og de digitale medier Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 2 11
Internationalt Det internationale arbejde har stor betydning for Danmarks Biblioteksforening. Både fordi vi lever i en stadig mere globaliseret verden, og fordi vi kan lære en masse af at være i de internationale søster -netværk. Vi bidrager selv på mange måder med vores ideer og erfaringer og får også ny indsigt fra lande, hvor bibliotekets betydning fremhæves som ikke bare nice to have, men som need to have. At det også forholder sig sådan her i Danmark, er jo desværre ikke altid særlig tydeligt, når vi diskuterer bibliotekerne i en politisk og økonomisk sammenhæng. Vi har derfor besluttet at tage de første skridt til at få lavet en international strategi, som vi skal have diskuteret og foldet ud i 2010 IFLA Danmarks Biblioteksforening er medlem af den internationale biblioteksforening IFLA (International Federation of Library Associations and Institutions), der udgøres af en lang række fagsektioner og en håndfuld specialprogrammer. IFLA s nye præsident Ellen Tise fortalte på årsmøde 2009 i Aalborg om organisationen og om bibliotekernes betydning, ligesom hun deltog i en workshop om hovedprioriteringer omkring hendes presidenttema: Libraries driving access to knowledge. Årets store IFLA kongres havde temaet Libraries create futures: building on cultural heritage og fandt sted i august i Milano. I adskillige af kongressens godt 200 programpunkter blev det også anskueliggjort, hvordan bibliotekerne i deres mangesidede indsats kan fremme bevarelsen, forskningen og en levende formidling af kulturarven. Ikke mindst takket være de muligheder digitalisering og internettet indebærer. I den forbindelse fyldte også diskussionerne om Google Book Settlement og Googles aftaler med en række store universitetsbiblioteker en del. Af nogle betragtet som tidens løsen pga. stram økonomi, af andre med stor skepsis, da aftalerne betyder, at Google styrer adgangen. Fra DB deltog direktør, konsulenter og formandskab samt repræsentanter for Forretningsudvalget: Lisbet Rosendahl, Michael Frederiksen, Carl Gustav Johannsen og Lene Byrialsen. På konferencen lanceredes LIBRARY SPACE, en engelsk opdateret udgave af DBs publikation BIB- LIOTEKSRUMMET. Inspiration til bygning og design fra 2008 på en såkaldt Poster Session; bogen sælges i udlandet i samarbejde med Lammhults Biblioteksdesign. Internationalt er der også fokus på udvikling af biblioteksforeninger. I IFLA s Management of Library Associations sektionskomité er DB repræsenteret ved chefkonsulent Hellen Niegaard. Sektionen fungerer som IFLA s sparringspartner i de helt overordnede bibliotekspolitiske spørgsmål og har en fast post i Governing Board, som den eneste sektion. MLAS arbejder med værktøjer til professionalisering af biblioteksforeningerne med særligt fokus på forenings-, medlems- og ledelsesudvikling på årskongresserne. Det sker bl.a. gennem undergruppen GLAD, Global Development of Library Associations. På gruppens åbne workshop 2009 i Milano vakte Hellen Niegaards oplæg om DBs struktur, lobby- og advocacy arbejde stor interesse både blandt deltagerne fra udviklingslande og de vestlige lande. Andre bidrag kom fra USA, Australien og Slovakiet. Oplægget gentages på en ML- AS-Workshop i februar 2010 i Sydafrika for afrikanske biblioteksforeninger. I 2009 lykkedes det at vende udviklingen for IFLA s program specifikt vedr. udviklingslande: ALP (Action for Development Through Libraries Program), oplyser DBs tidligere direktør Winnie Vitzansky, medlem af ALP Advisory Board for DB til og med 2009. Med ophøret af tilskud fra SI- DA og med nedlægning af ALP-kontoret i Uppsala med udgangen af januar 2010, videreføres ALP fra IFLA s hovedkvarter i Haag. De næste tre år primært finansieret gennem Bill and Melinda Gates Foundation. ALP vil stadig være et græsrodsprogram, hvor projektforslagene kommer på initiativ af biblioteker og biblioteksorganisationer i udviklingslande, men derudover vil ALP tilbyde et træningsprogram Building Strong Library Associations til IFLA medlemslande for at styrke eksisterende biblioteksforeninger og stimulere til etablering af nye nationale foreninger, hvor de ikke findes. Træningsprogrammet har været under udvikling i 2009 og vil blive tilbudt IFLA s medlemmer fra september 2010. Danmarks Biblioteksforening er yderligere repræsenteret i to af IFLA s sektions komitéer, Public LIbrary og Childrens sektionerne, af henholdsvis Kent Skov Andreasen, kommunikationschef, Odense Centralbibliotek, og af Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne. I begge sektioner havde man i 2009 fokus på biblioteket som sted. De to sektioner 12
INTERNATIONALT forbereder sammen med bl.a. IFLA s referencesektion, DB og Aalborg, Hjørring og Frederikshavn bibliotekerne m.fl. Next Generation en forkonference til IFLA 2010, som afholdes i august i Göteborg. EBLIDA Den europæiske biblioteks- og copyrightorganisation EBLIDA afholdt sit årlige Council i maj i Wien. Danmarks Biblioteksforening havde nomineret Lene Byrialsen som dansk repræsentant i EBLI- DA s Executive Committee, som efterfølger for Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost, og Lene Byrialsen blev valgt med vores 2. næstformand Kirsten Boelt som suppleant. DB har stort set altid siddet i EBLIDA s styrende organ og var i øvrigt i sin tid, i erkendelse af ophavsrettens store betydning og især dens undtagelser omkring bibliotekerne, med til at få foreningen op at stå. Ophavsrettens undtagelse omkring adgang til materialer i bibliotekssammenhæng er én ting, i dag står vi faktisk over for helt nye store udfordringer mht. til fortsat at kunne give borgerne adgang nu til de digitale ressourcer. DB satser derfor meget på EBLI- DA arbejdet fremover. I majmødet deltog vi med fire repræsentanter fra DB. Vi havde prioriteret dette møde højt, da der samtidig var konference om A Library Policy for Europe. En meget interessant konference med deltagere fra over 30 europæiske lande. Et af de mere synlige resultater var opbakningen til den ny Vienna Declaration, der skal skabe grundlaget for at udvikle en fælles europæisk bibliotekspolitik. I Danmarks Biblioteksforening er vi glade for, at Lene Byrialsen er blevet valgt til Executive Committee, ligesom Biblioteksparaplyen bakkede op om Lene Byrialsen. For at følge op på det globale arbejde vil vi også her arbejde på fælles international strategi, hvor vi på tværs af de danske biblioteksorganisationer vil skabe grundlaget for deltagelsen i det europæiske og verdensomspændende arbejde. NORDISK FOKUS OG OPHAVSRET Også på det nordiske plan har der været en del aktiviteter. I foråret var Norsk Bibliotekforening vært for det årlige fælles nordiske møde i Oslo for vore søsterforeninger. Et af de punkter, der fyldte meget, var behovet for ekspertise på ophavsretsområdet og de udfordringer, det skaber for bibliotekerne som formidlere. Resultatet: en fælles nordisk konference om ophavsret i efteråret med den norske biblioteksforening som arrangør. Den blev dog udskudt til januar 2010. Konferencen lægger op til at skabe en fælles nordisk biblioteksfront, i forhold til de problemstillinger ophavsrettighederne kan skabe, når stadig flere materialer bliver digitale. En udløber af denne konference er planer om en fælles nordisk arbejdsgruppe omkring ophavsrettigheder, digitalisering og copyright. For at skabe grundlag for det fælles nordiske arbejde har vi også i den danske biblioteksparaplys regi, hvor DB har formandskabet p.t., drøftet, at danne en national task force, der skal arbejde med disse spørgsmål og skabe kontakt mellem norden og EBLIDA. Biblioteksparaplyen har igangsat en proces, som skal resultere i kortlægning af 5-10 helt centrale punkter, som vi dels selv skal arbejde med, og som ikke mindst skal sikre viden om sagen og skabe interesse for at sætte ophavsretten på den politiske dagsorden herhjemme. Det bliver afgørende for, at vi i den digitale tidsalder kan give borgerne fri og lige adgang til de kolossale mængder af digital viden og filer uanset om vi taler om fastformsprodukter, bøger, som er blevet digitaliseret eller viden født digital. Det er meget komplekse problemstillinger, som kræver ekspertise. Det er nok også derfor, at det i det hele taget er vanskeligt at sætte ophavsretsproblematikken på den politiske dagsorden. Men fremtidens biblioteker er altså 100% afhængige af, hvordan lovgivningen om ophavsret udformes, og hvordan man får skabt fornuftige aftaler og forretningsmodeller for at dele digitalt indhold på nettet. STYRK FORENINGSUDVIKLINGEN Hvordan vi bedst gør det, er et spørgsmål, vi drøfter ikke bare herhjemme, men også med vore søsterforeninger i udlandet. Norsk Bibliotekforening havde i efteråret inviteret direktøren til at deltage i debat om de skandinaviske biblioteksforeningers organisering og de udfordringer, vi arbejder med. Et spændende arrangement, som kunne være interessant at følge op på i Danmark f.eks. i samarbejde med forskningsbiblioteksforeningen. Den svenske biblioteksforening var i Danmark i efteråret, hvor vi havde et lignende arrangement om organisering og strategi for biblioteksforeninger. Også i IFLA s sektion Management of Library Associations, arbejdes med sagen, som nævnt ovenfor. I DB planlægger vi at se nærmere på organisationsudvikling i de næste par år. ALA Direktøren og jeg deltog i ALA s, den amerikanske biblioteksforenings (American Library Association) årsmøde i Chicago i sommeren 2009. Verdens største bibliotekskongres med 25.000 deltagere. En utrolig inspirerende kongres, hvor vi efter bedste evne efterfølgende har delt ud af den inspiration vi havde med hjem både i Danmarks Biblioteker og på div. blogs. Vi modtog en invitation til at komme med oplæg om Danmarks Biblioteksforening og vores unikke opbygning, hvor lokalpolitikerne spiller en stor og direkte rolle, da de bliver valgt ind i både vores Repræsentantskab og Forretningsudvalg, hvor de oven i købet har flertal. En meget direkte måde at lave advocacy arbejde på, hvilket netop var et af temaerne på mødet. DIN & ISO Hellen Niegaard deltog som international observatør i arbejdsudvalget vedr. opdatering og udvikling af bygningsnormer for folke- og forskningsbiblioteker Fachbericht 13 under Deutsches Institut für Normung, Berlin. Projektet blev afsluttet i 2009. HN er desuden medlem af den nye internationale arbejdsgruppe: ISO/TC 46/SC 8/WG 8 Working Group Statistical data for Library Buildings. Styrelsen for Bibliotek og Medier dækker mødeudgifter hertil. Vagn Ytte Larsen, formand, Danmarks Biblioteksforening Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 2 13
Information & kommunikation Danmarks Biblioteksforenings virksomhed gennemføres i stor udstrækning via forskellige former for informations- og kommunikationsarbejde. Målet for hele DBs kommunikationspalet er oplysning om foreningens biblioteks- og kulturpolitiske holdninger og ny biblioteksudvikling med henblik på at påvirke og bidrage til den landspolitiske udvikling på området Medlemmer og andre interessenter modtager fast DBs biblioteksmagasin Danmarks Biblioteker og en række former for servicemails. Informationsarbejdet består herudover af bl.a. en række pressemeddelelser eller af rekvirerede oplæg om foreningen og aktuelle biblioteksspørgsmål. Andre informationsopgaver er udgivelse af aktuelle publikationer samt DBs årlige udgivelse Biblioteksvejviseren, en håndbog til den danske bibliotekssektor. DANMARKS BIBLIOTEKER Foreningens magasin har som målsætning at styrke beslutningsgrundlaget i kommunalbestyrelser og biblioteker ved at tage aktuelle og udvalgte kultur- og bibliotekspolitiske spørgsmål op og give indblik i bibliotekernes opgaveløsning og i principielle spørgsmål som bibliotekernes værdigrundlag, den demokratiske ret til fri adgang til viden i lokalsamfundet mv. Bladets ledere skrives af formanden, Vagn Ytte Larsen, i samarbejde med direktør Michel Steen-Hansen. Chefkonsulent Hellen Niegaard er ansvarshavende redaktør. Online-udgaven af bladet publiceres på www.danmarksbiblioteker.dk ugen efter udsendelsen af den trykte udgave. Her kan man desuden til enhver tid genfinde artiklerne tilbage fra de første årgange. Bladets indhold i 2009 har, ligesom foreningens dagsorden, været præget af arbejdet med en ny fælles vision for det moderne folkebibliotek i relation til kulturministerens udvalg om Folkebibliotekernes rolle i videnssamfundet, af bibliotekets rolle i forbindelse med nye partnere som f.eks. borgerservice og kulturhuse herunder af nybyggeri og af ny decentral service efter de senere års filialnedlæggelser bl.a. via de såkaldte åbne selvbetjente (delvist) lokalbiblioteker, som har givet øget adgang til bibliotekerne. Endelig har efterårets kommunalvalg og en ny strategi for foreningen også fyldt meget i spalterne. Fra årets store interviews med centrale aktører på biblioteksarenaen kan nævnes interview med kulturministeren, med Folketingets kulturordførere og med rektor for Danmarks Biblioteksskole og selvfølgelig interview med DBs ny 2. næstformand Kirsten Boelt, som afløste Lone Knakkergaard ved årsskiftet. Herudover har Danmarks Biblioteker blandt andet dækket de mange nye opgaver og serviceområder, som bibliotekerne i dag arbejder med fra It-kompetence til borgerne til Bogstart for de helt små. I syv numre hvert år fortælles om hovedforeningens arbejde og de krav, kommunerne skal leve op til, og om forskellige løsningsmodeller og redskaber til at løse opgaven med. Bidragsyderne er lands- og kommunalpolitikere, fagfolk, specialister og andre, der beskæftiger sig med enten videns- og informationsområdet eller med kulturen bredt set. Det ottende nummer er DBs beretningsnummer, som udkommer op til årsmødet. Alle centrale aktører på biblioteksområdet som for eksempel Folketingets Kulturudvalg og andre samarbejdspartnere, medlemskommuners kulturudvalgsmedlemmer, hovedbibliotek og filialer med mere end 12 timers åbningstid samt alle personlige DBmedlemmer modtager bladet. Hertil kommer et antal abonnenter. HJEMMESIDEN DBF.DK Hjemmesiden er en integreret del af foreningens kommunikation med medlemmer, samarbejdspartnere, andre interessenter og offentligheden i al almindelighed. Stadig mere kommunikation sker udelukkende elektronisk, og her er hjemmesiden et vigtigt redskab til opsamling og videreformidling af foreningens meddelelser og synspunkter. Nyheder, pressemeddelelser, synspunkter, aktuelle events og meget andet er samlet på hjemmesiden. Sekretariaterne for de regionale biblioteksforeninger har adgang til et lukket område, hvor der kan downloades data, særligt til brug for medlemshåndtering. Nyhedstjenester, en blog og andre services er desuden med til, at hjemmesiden tilbyder nyheder og synspunkter og andre aktuelle oplysninger i mange forskellige formater, der passer til forskellige behov. Det er besluttet, at hjemmesiden skal flytte fra det nuværende Microsoft baserede CMS til et open-source CMS i den nærmeste fremtid. For at forenkle al DB-søgning og etablere DB som vidensbank indarbejdes ved samme lejlighed samtlige artikler fra Danmarks Biblioteker i dag disponible via www.danmarksbiblioteker.dk i foreningens primære hjemmeside dbf.dk. DANMARKS BIBLIOTEKER Nr 1. 2009 DANMARKS BIBLIOTEKER Nr 2. 2009 DANMARKS BIBLIOTEKER Nr 3. 2009 DANMARKS BIBLIOTEKER Nr 4. 2009 DANMARKS BIBLIOTEKER Nr 5. 2009 DANMARKS BIBLIOTEKER Nr 6. 2009 DANMARK Københavns Hovedbibliotek under forvandling Fokus på biblioteker interview med kulturministeren GRØN biblioteksdrift Albertslund med miljøcertificat Digital effektivitet Model Statsbiblioteket Velkommen til Årsmøde 2009 og Aalborg Bibliotekerne BERETNING 2008 ÅRSMØDE 2009: BIBLIOTEKERNE VIDENSAMFUNDETS DRIVKRAFT! Svensk Kulturutredning muligheder og begrænsninger Utraditionel service til Naturmælk i Tinglev Open Source noget for bibliotekerne? Globen live ny biblioteksservice? Politiker Enquete 2009 Før Kommunalvalget Kirsten Boelt ny 2. næstformand: DB skal turde mere Norsk Stortingsmelding om biblioteket i den digitale tidsalder Kvalitetsmåling er hundesvært LÆR MERE OM IT - på biblioteket! NY Gallup og Statistik 2008: Danskernes e-lån vokser markant Biblioteket er fantastisk vigtigt: Interview med kulturordførerne NEXT LIBRARY 2009 Hvor skal vi hen med biblioteket? BOGSTART med biblioteket DB forventninger til udvalget om biblioteket i videnssamfundet Er det dyrt at låne bøger Struer lige nu: Bibliotek og borgerservice Bekæmp krisen - styrk bibliotekerne. Fra IFLA 2009 og ALA i Chicago Sindal Borgercenter - ny standard Mønsterbryder med biblioteket M ket Borgerservice og bibliotek: go DB profil og tre nye indsatsområder 14
INFORMATION & KOMMUNIKATION S BIBLIOTEKER Nr 7. 2009 BLOG, MEDLEMSSERVICE OG AVISERNESKRIVER.DK På Direktørens blog kommenterer DBs direktør, Michel Steen-Hansen, løbende aktuelle spørgsmål herunder henviser til relevante møder, rapporter o.lign. Året har bl.a. haft flere indslag om e-bøger og digitale muligheder. Gå på bloggen via www. dbf.dk. DB sekretariatet udsender medlemsmails med aktuelle informationer, tilbud og synspunkter fra foreningen ca. en gang om måneden. Aviserneskriver.dk er en gratis ugentlig nyhedsservice som medlemmer og andre interesserede kan abonnere på. Den fremstilles af bibliotekskonsulent Kirsten Grubbe Jensen og webredaktør og informationskonsulent Michael Hartz Larsen. OPLÆG OG ARTIKLER Danmarks Biblioteksforenings formand, direktør samt chefkonsulent holder oplæg om foreningen, dens arbejde og synspunkter samt om ny biblioteksudvikling på danske og udenlandske biblioteksmøder. Således har Michel Steen-Hansen sammen med formanden holdt oplæg om DB på den amerikanske biblioteksforening ALA s kongres i 2009, i Norge samt om fremtidens biblioteksservice i flere danske biblioteker. Hellen Niegaard holdt oplæg om DBs arbejde på MLAS s workshop under IFLA 2009 i Milano og om biblioteksbyggeri på Freies Universität Berlin. Hun har desuden bidraget med en artikel om samme emne til Handbuch Biblioteksbauen 2009. DANMARKS BIBLIOTEKER Nr 8. 2009 PUBLIKATIONER LIBRARY SPACE INSPIRATION FOR BUILDINGS AND DESIGN Edited by Hellen Niegaard, Jens Lauridsen and Knud Schulz PUBLISHED BY THE DANISH LIBRARY ASSOCIATION Library Space. Inspiration for buildings and design er den engelske udgave af BIBLIOTEKS- RUMMET, der udkom i 2008. En brugsbog om bibliotekets forvandling i takt med indførelsen af IT og virtuelle services og den afledte nødvendige nyudvikling af det fysiske bibliotek, herunder om bibliotekets byplanmæssige betydning som lokalsamfundets mødested. Bogen giver en række konkrete input, der bør overvejes lokalt af alle biblioteksejere. Den er skrevet af danske og udenlandske arkitekter og biblioteksfolk. Bogen blev så godt modtaget og har solgt så hurtigt, at den i 2009 blev udsendt på engelsk. Dog først efter en opdatering ved redaktørerne Hellen Niegaard, Jens Lauridsen og Knud Schulz. Den blev lanceret på IFLA 2009 i Milano og sælges til udlandet i samarbejde med Lammhults Biblioteksdesign. Danmarks Biblioteksforening samarbejder med Danmarks Biblioteksskole om udgivelse af publikationer og forskningsresultater af interesse for et bredere publikum. I 2009 genudgav DB således Gør Biblioteket en forskel af Henrik Jochumsen og Casper Hvenegaard Rasmussen. Biblioteksvejviseren 2009/2010 Der blev i løbet af sommeren indhentet oplysninger til den nye udgave af Biblioteksvejviseren, således at publikationen kunne gå i trykken i slutningen af oktober måned. Der var ca. 800 abonnementer på Biblioteksvejviseren pr. 1.11.09. Redaktører: bibliotekskonsulent Kirsten Grubbe Jensen og assistent Jeanette Fog Vogelius. for lokalbiblioteker d politikerne og stem på biblioted mening og økonomi Skærpet Revitalisér formidlingen BRØNDEN ved Brøndby Strand - Lysende kulturhus med bibliotek Nyt navn og ny kurs: Stort interview med biblioteksskolens rektor Danskernes nye call-center: Biblioteksvagten.dk Børnebibliotekets unikke web-univers på vej Open Source udfordringen Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 2 15
INFORMATION & KOMMUNIKATION Pressemeddelelser Danmarks Biblioteksforening har i løbet af 2009 udsendt en række pressemeddelelser bl.a.: Borgernes IT-færdigheder skal sikres på bibliotekerne Danmarks Biblioteksforening er sammen med en række andre biblioteksorganisationer gået i samarbejde med IT- og Telestyrelsen om projektet Lær mere om IT, der blandt andet skal forpligte alle biblioteker på at stille relevante tilbud til rådighed for borgerne. Bibliotekerne synes sgu ikke piratkopiering er okay! I bibliotekerne finder vi det dybt forkasteligt, at så mange synes det er ok at downloade musik ulovligt. Og derfor er vi også glade for, hvis vi med netmusik.dk kan være med til at få danskerne til at ændre adfærd ved at lave nogle løsninger, der er både gratis og lovlige for brugerne. Digitale medier er en succes på bibliotekerne En undersøgelse lavet af Gallup for Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekarforbundet og HK Kommunals Biblioteksudvalg viser, at hver tredje bruger går på biblioteket for at låne blandt bibliotekernes tilbud af digitale medier. De unge mellem 15 og 29 år er de flittigste lånere, men undersøgelsen viser samtidig, at brugere i alle aldre har taget muligheden for at låne digitale medier til sig. Bedre service for færre penge? Lyder det for godt til at være sandt? Men det er faktisk sagen, når bibliotekerne og borgerservicecentrene samarbejder om at løse borgernes behov for at kontakt med det offentlige ifm. for eks. flytning, nyt sygesikringsbevis, pas og kørekort og med hjælp til selvbetjening på nettet. Konsulentfirmaet Knudsen Syd er for Danmarks Biblioteksforening m.fl. i gang med at analysere hvilke initiativer, der er i gang i kommunerne og hvilke resultater, der hidtil er opnået. Mindre reduktioner i budgetterne og bibliotekslukningerne er stort set stoppet - men budgetreduktionerne rammer især personalet! DBs tendensundersøgelse af 2010-budgetterne viser, at 61 af landets 98 kommuner reducerer biblioteksbudgetterne. For disse 61 kommuner er den gennemsnitlige reduktion på ca. 2 %. 14 af de 61 kommuner forventer reduktioner på mindst 3 %, og en enkelt er helt oppe på 14,4 %. Det samlede gennemsnitlige fald for samtlige 98 kommuner er på 0,4 % i forhold til 2009. Se undersøgelsen på oversigtsform på www.dbf.dk/budget2010 Kære kulturminister: udnyt tiden bedre! Den 2. december udsendte kulturministeren sin nye kulturpolitiske strategi Kultur for alle. Med strategien udtrykker ministeren blandt andet ønsket om, at alle skal have adgang til relevante og vedkommende kulturtilbud, ikke med flere kulturinstitutioner, men med satsninger på tværs af sektorer og kommunegrænser. Strategien affødte hurtigt en række reaktioner fra forskellige interesseorganisationer, men lige så hurtigt blev der stille igen, men det gjorde behovet for handling ikke, så lad os nu komme videre, siger Danmarks Biblioteksforening. Læs den fulde ordlyd på http://www.dbf.dk/pressemeddelelser Høringssvar Foreningen har afgivet høringssvar om: Evaluering af retshåndhævelsesdirektivet Kommissionens meddelelse om ophavsret i videnøkonomien Udviklingsplan 2010 for bibliotek.dk Læs svarene på http://www.dbf.dk/dbsvar 16
DB PARTNERSKABER FILM i massevis til bibliotekets brugere MPLC tilbyder i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening siden DBs Årsmøde 2009 bibliotekerne ret til brug af ophavsretsbeskyttede spillefilm ved indgåelse af en licensaftale MPLC tilbyder nu i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening danske folkebiblioteker, som tilslutter sig en licensaftale med MP- LC flere tusind film til offentlige forevisninger på bibliotekerne. Det kan være film fra bibliotekets egen samling, film der lånes eller film, der købes eller lejes i detailhandlen på almindelige markedsvilkår, skrev Kjell Væring, mediekonsulent, København Kommunes Biblioteker i foråret 2009. Siden er der lavet licenser i stort set alle kommuner, og vi forventer, at omkring 200 biblioteker vil have en licens inden udgangen af juli 2010, oplyser Christian Dahl, MPLC. Han fortæller her, hvordan det er gået. Folkebibliotekerne har blandt sine mål at fremme oplevelse og kulturel aktivitet, sit udgangspunkt at stille bøger til rådighed, sin nutid at formidle så mange informationsbærende materialetyper som muligt, sin fremtid at holde favnen åben for alle materialetyper, der bringer historier videre. Danske folkebiblioteker har en naturlig og selvfølgelig forpligtelse over for filmformidlingen. Med muligheden for at disponere over de mange film som findes under MPLC s store rettighedsparaply kan bibliotekerne lade 1000-vis af film indgå en sit mangesidige formidlingsarbejde. Filmforevisninger som programsættes på bestemte tilbagevendende tidspunkter, filmprogrammer som sammensættes for at imødekomme ønsker for lokale grupper: Fra menighedsråd til strikkeklubber. Spillefilmsprogrammer, der redigeres med en tematisk rød tråd. MPLC repræsenterer 409 producenter og distributører af spillefilm over for de danske biblioteker. Der kommer hele tiden flere med film såvel som biblioteker. Licensaftalen med MPLC inkluderer brug af film fra mange af Hollywoods filmselskaber, en lang række uafhængige filmselskaber, og sammen med MPLC er der også indgået aftaler om brug af film fra store skandinaviske filmselskaber. Det vil sige, at danske folkebiblioteker, som tilslutter sig licensaftalen med MPLC,vil kunne bruge flere tusind film, ved offentlige forevisninger på bibliotekerne. Det kan være film fra bibliotekets egen samling, film der lånes eller film, der købes eller lejes i detailhandlen på almindelige markedsvilkår. Udfordringer De to største går på følgende: At bibliotekarer - efter mange års erfaring med ophavsretslige forhold, har svært ved helt at håndtere de mange nye muligheder og frihed til at vise film. Det er både en fordel og en ulempe at arbejde med en branche (bibliotekerne), der har så høj en kendskabsgrad til ophavsret, og hvor man er vant til, at rettigheden følger det enkelte medie - og ikke som nu - hvor rettigheden gives på hele selskabers porteføljer. Det virker, som om bibliotekerne lige skal finde sine egne ben og helt begribe, at de med en paraplylicens rent faktisk nu frit kan vise 1.000-vis af spillefilm eller huse brugernes egne filmfremvisninger. Og det er vel at mærke film fra over 400 selskaber, heriblandt Walt Disney, Universal, Paramount, Scanbox, SF- Film, E1 Entertainment, Miramax, Touch-Stone, Pixar, Hollywood Pictures, Sandrew-Metronome, 20th Century Fox med flere. En anden udfordring har været den nødvendige begrænsning af frihedsgraden for så vidt angår markedsføringen af de mulige filmfremvisninger. F.eks. den, at bibliotekerne ikke i trykte eller luftbårne medier må reklamere med de enkelte visninger med benævnelse af filmens navn etc. Bibliotekerne må til gengæld gerne markedsføre filmvisningerne ved at lave opslag og leaflets til uddeling PÅ biblioteket (altså til brugere, der ER i huset), ligesom de gerne må omtale visningerne i lukkede fora. D.v.s skriftligt til medlemmer af en forening/klub eller andet forum, hvor medlemmer skal godkendes af en administrator, og hvor gruppens indhold ikke kan ses af en bred offentlighed (f.eks. på Facebook). Christian Dahl, Vice president - Nordic Territory, Motion Picture Licensing Company Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 2 17
Regnskab Resultatopgørelse for år 2009 (I T.KR.) Budget 2010 Regnskab 2009 Opdateret budget 2009 Kontingenter 5.992 5.757 5.755 Salgs- og driftsindtægter 1.679 1.727 1.785 Annonceindtægter 172 148 184 Tilskud 175 679 1019 Tilskud til internationalt arbejde 258 320 257 INDTÆGTER I ALT: 8.276 8.631 9.000 Direkte udgifter 2.493 3.036 3.434 Udgifter vedrørende møder, rejser m.v. 765 711 698 Andre eksterne udgifter 1.049 1.245 1.271 Personaleudgifter 4.036 3.562 3.724 Afskrivning m.v. 107 47 50 UDGIFTER I ALT: 8.450 8.601 9.177 RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT -174 30-197 Finansielle indtægter 170 157 170 Finansielle omkostninger 0 7 0 ÅRETS RESULTAT: -4 180-27 År 2009 År 2008 AKTIVER: Materielle anlægsaktiver 51 99 Finansielle anlægsaktiver 134 155 Varebeholdning 227 376 Tilgodehavender salgsindtægter / kontingenter 83 171 Andre tilgodehavender 228 111 Periodeafgrænsningsposter 117 94 Moms 0 98 Likvide beholdninger 3.310 2.453 Aktiver i alt: 4.150 3.557 PASSIVER: Egenkapital 3.041 2.861 Leverandørgæld 548 335 Periodeafgrænsningsposter 0 35 Anden gæld 561 326 PASSIVER I ALT: 4.150 3.557 18
DB i tal 09 1999 2000 2001 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Kommuner 2009: 91 Personlige medlemmer 2009: 415 Ved indgangen til 2010 er medlemstallet dog 89 idet DB har sagt farvel til Rødovre og Solrød. Til de 89 kommer Sydslesvig. Årets medlemstal viser et lille fald fortrinsvis fra udmeldinger ved pension og lignende. 80 60 40 20 0 Studerende medlemmer 2009: 156 Medlemsfremgangen blandt de studerende er fortsat markant i 2009. Institutioner 2009: 39 Set over de seneste 5 år er antallet ret stabilt med mindre udsving. Danmarks Biblioteker 2009 - nr. 2 19
RÅD OG UDVALG DB råd og udvalg INTERNT EKSTERNT FORRETNINGSUDVALGET Vagn Ytte Larsen (A), formand Hanne Pigonska (V), 1. næstformand Kirsten Boelt, 2. næstformand Peter Sejersen (A) Michael Frederiksen (A) Lisbet Rosendahl (V) Jørn Rye Rasmussen (F) Lene Byrialsen Kirsten Boelt Carl-Gustav Johannsen Erna Reutzer DBs direktør Michel Steen-Hansen Sekretær: Kirsten Grubbe Jensen BIBLIOTEKSVEJVISER REDAKTIONSUDVALG Leif Andresen, Styrelsen for Bibliotek og Medier Erland Kolding Nielsen, Det Kongelige Bibliotek Lone Knakkergaard, Danmarks Biblioteksforening Fra sekretariatet: Jeanette Fog Vogelius og Kirsten Grubbe Jensen BIBLIOTEKSPARAPLYEN Vagn Ytte Larsen (A) Michel Steen-Hansen DBs KULTURUDVALG Isabella Meyer (C), formand Maria Jakobsen (V) Grethe Olsen (F) Peter Sejersen (A) Lone Hedelund Martin Lundsgaard-Leth Hellen Niegaard, DB MEDIEUDVALGET Svend Thue Damgaard (B) Niels Dejgaard Lene Harder, NOTA/Danmarks Blindebibliotek Carl Gustav Johannsen Danmarks Biblioteksskole Pia Friis Fra sekretariatet: Hellen Niegaard og Michael Hartz Larsen INTERNATIONAL ARBEJDSGRUPPE DBs formandskab. Udvalgets øvrige medlemmer udgøres af de personer, som udsendes af og repræsenterer DB i internationale organisationer, foreninger, på seminarer og konferencer og i andre internationale sammenhænge. DBs direktør er født medlem af udvalget DBs FOND Vagn Ytte Larsen (A) Peder Ellegaard Larsen (C) Lisbet Rosendahl (V) Kent Skov Andreasen Carsten Winther DBs BIBLIOTEKSPRIS Vagn Ytte Larsen (A) Evan Lynnerup (V) Pia Friis Michel Steen-Hansen, DB FORFATTERPRISUDVALGET FOR EDV. PEDERSENS BIBLIOTEKS- FONDS FORFATTERPRIS John Bech Hansen (A) Kaj Dam Rasmussen (L) Martin Lundsgaard-Leth Erland Kolding Nielsen R. LYSHOLT HANSENS BIBLIOTEKSPRIS Vagn Ytte Larsen (A), formand Karin Storgaard (DF) Lene Byrialsen Carsten Winther Gustav Lysholt Hansen Danmarks Biblioteksforenings direktør er sekretær for fonden ÅRSMØDE. PROGRAMUDVALGET Dan Skjerning (A) Leif Bæk (V) Lone Hedelund Erna Reutzer Fra Sekretariatet: Jeanette Fog Vogelius, Michael Hartz Larsen og direktør Michel Steen-Hansen. Biblioteksrådet/Styrelsen for Bibliotek og Medier, Michel Steen-Hansen Borger.dk kontaktudvalg / nu Den digitale borger, Annette Brøchner Lindgaard Biblioteksfagligt udvalg for bibliotek.dk, Styrelsen, Lone Knakkergaard Danmarks Biblioteksskoles Aftagerpanel, Michel Steen-Hansen Dansk Amatørteater (DATS) Jytte Boller (A) Dansk Standard S-28 U8 Statistik gruppe, Hellen Niegaard Det Danske Filminstitut, Kontaktudvalget, Martin Lundsgaard-Leth afløst af Michel Steen-Hansen Det Danske Filminstitut, Rådet for Kortog Dokumentarfilm, Kent Skov Fagligt rådgivende udvalg for Udviklingspuljen (RUF), Styrelsen Lone Knakkergaard og Carsten Winther Folkebibliotekernes rolle i videnssamfundet, Michel Steen-Hansen Foreningen Norden, Hanne Pigonska (V) Klassikerkomitéen, Hellen Niegaard Kommunernes Skolebiblioteksforenings bestyrelse, Vagn Ytte Larsen (A) og Michel Steen-Hansen (tilforordnede) Koordinationsgruppen for Netbibliotekerne, Styrelsen, Michel Steen-Hansen Læsernes Bogpris Nomineringskomité, Martin Lundsgaard-Leth Overbygningsudvalget ved NOTA (Danmarks Blindebibliotek), Lene Byrialsen Kunstrådets Repræsentantskab, Lene Byrialsen Statens Kunstfond, Erna Reutzer 20