Aalborg Energie Technik a/s



Relaterede dokumenter
Udfordringer ved BAT-konklusionerne med fokus på biomasse

Røggasemissioner Regulering og måling

Konsekvenser af BREFdokumentet. udfordringerne ved BAT-konklusionerne

NOx afgifter - og hvad så? s

NYTTIGGØRELSE ELLER EJ DET ER SPØRGSMÅLET (OM R1 FORMLEN)-IMPORT/EKSPORT

Direktiv om mellemstore fyringsanlæg. Anne Jensen, Miljøstyrelsen

BWE - En Global Aktør

BREF-DAGEN. November 2013

Styrket dansk indsats for udarbejdelse af BREF er. Ulla Ringbæk

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Konsekvenser af frit brændselsvalg


Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 584 Offentligt

Dansk Testcenter for Bioenergi

Revisionen af IPPCdirektivet

Samfundsøkonomiske beregninger

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation

IED-direktivet og affaldsforbrændingen

INDBERETNING FOR Vejledning til indberetningen

De vægtede ecodesign emissioner. Hvad sker der, når målingen ved lavlast går ind med hele 85%?

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

BAT og revurdering af miljøgodkendelser for biomasseanlæg.

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse

TMS programmet på energi 2008/9

Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den maj 2016 på Bornholm

De igangværende initiativer

DIVAR VIGTIGT! / IMPORTANT! MÅL / DIMENSIONS. The DIVAR wall lamp comes standard. with 2.4 m braided cord and a plug in power supply (EU or UK).

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod februar Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

Miljøstyrelsen har den 6. juni 2014 modtaget bemærkninger fra Skærbækværket.

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD John Tang

NO X emissioner fra brændsler. Anne Mette Frey

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

VE direktivet vs.2. Dialogmøde Brancheaftale Bæredygtig Biomasse

MACRO Lav følsomhedstabel. MACRO Beregn intern forrentning

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

REVISION AF BREF FOR AFFALDSFORBRÆNDING MILJØSTYRELSENS PARTNERSKAB

Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

EU s miljøkrav til industrien

Miljøchef Berit Kjerulf BREF DAGEN 27. november Erfaringer og råd fra en stor produktionsvirksomhed, der allerede har været på banen

Flisfyret varmeværk i Grenaa

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Samproduktion af varme og køling er oplagt til LT fjernvarme. DE Application manager Charles W. Hansen Grundfos

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Samproduktion af varme og køling medfører nye løsninger. DE Application manager Charles W. Hansen fra Grundfos

Godkendelse af ændring af emissionsgrænseværdierne for NOx og CO for gasturbinen på H.C. Ørsted Værket (HCV 8)

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Kogen Norge Miljøeffekter & metoder for røggasrensning

FREMTIDEN. Energieffektivitet i industrien. Niels Træholt Franck,

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima

Workshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse

Future Gas projektet. Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem

FJERNVARME PÅ BIOMASSE

Regulering af mellemstore fyringsanlæg

Tillæg til Varmeplan TVIS

Energispareordningens betydning for varmepumper og solfangere

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

ÅRSRAPPORT AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

Europa-Huset

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Viborg Fjernvarme GRAF TIL PRÆSENTATIONSMATERIALE. 4 Sammenligning (VP medie = 25⁰C) Sammenligning (VP medie = 30⁰C)... 5

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007

ÅRSRAPPORT Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Emissionsgrænseværdier i IE Direktivet og opnåelige BAT niveauer i BREF dokumenterne for Store fyringsanlæg og Affaldsforbrænding

Største energipolitiske udfordringer for energiproduktion - Ustabilt investeringsklima! Charlotte Søndergren Dansk Energi

Fors Varme Roskilde A/S, Betonvej 12, 4000 Roskilde. Att.: Steffan Alexander Thule Madsen

Produktionsanlæg. Side 3. Ressourceopgørelse Affaldsenergi (FFA). Side 4. Ressourceopgørelse Blok 7 og Blok 8. Side 5

NOTAT 12. december 2008 J.nr / Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

MARTS Røggasrensning med el filter på biomasseanlæg.

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE

Stort potentiale i dansk produceret flis

EU på Samsø energi og miljø

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Energiscenarier for 2030

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

TMC - Klima

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Transkript:

Aalborg Energie Technik a/s Ingeniørvirksomhed med ca. 100 ansatte Leverer, servicerer og driver biomassefyrede kedelanlæg og kraft(varme)værker i størrelsesorden 25-170 MW t Størstedelen af projekterne ligger i EU, men mest udenfor Danmark. Undtagelser: Verdo (Randers), Østkraft (Rønne) - ombygning fra kul til biomasse Brændselstyper omfatter flis, affaldstræ, kyllingemøg, kød- og benmel, distillers' grains, træstøv, m.v. Aalborg Energie Technik a/s, Alfred Nobels Vej 21 F, DK 9220 Aalborg Øst, Tel +45 96 32 86 00, www.aet biomass.com Page 1

Nuværende vs. kommende BAT-konklusioner IED Nuværende BREF (2006) Kommende BREF (20??) NO x mg/nm³ 250 170 250 70 150 CO mg/nm³ 50 250 (30 250) Støv mg/nm³ 20 5 20 2 5 SO 2 mg/nm³ 200 (50) 15 70 HCl mg/nm³ 25 1 7 HF mg/nm³ 25 <1 NH 3 mg/nm³ 5 3 10 Netto elvirkningsgrad % >23 33,5 >38* Totalvirkningsgrad (kraftvarme) % 75 90 73 99** Værdier for nye 50-100 MW t flisfyrede anlæg. *) Ned til 32% for våd biomasse, op til 4% lavere pga. kølesystem og/eller geografiske forhold. **) Ikke nødvendigvis opnåeligt ved særligt lave varmebehov. Aalborg Energie Technik a/s, Alfred Nobels Vej 21 F, DK 9220 Aalborg Øst, Tel +45 96 32 86 00, www.aet biomass.com Page 2

Ny BAT-konklusion for NO x Konsekvenser: Øget usikkerhed: BAT er 70-150 mg/nm³, hvad bliver grænseværdi i det enkelte projekt? DEFRA (UK)*: "Where the BAT AELs are expressed as a range, the ELV should be set on the basis of the top of the relevant BAT-AEL range that is to say, at the highest associated emission level - unless the installation is demonstrably capable of compliance with a substantially lower ELV, based on the BAT proposed by the operator, or exceptional environmental considerations compel a tighter ELV" Er det et generelt princip i hele EU? Mindre margin - større risiko for anlægsleverandører/-ejere: SNCR bliver nødvendigt også for rent træ Ved ukendte og/eller "vanskelige" brændsler: Er SNCR nok? Hvis risiko er stor nok -> SCR = stort spring i omkostninger, mere kompliceret koncept med stor indflydelse på anlægslayout etc. *) Industrial emissions Directive EPR Guidance on Part A installations, February 2013 Aalborg Energie Technik a/s, Alfred Nobels Vej 21 F, DK 9220 Aalborg Øst, Tel +45 96 32 86 00, www.aet biomass.com Page 3

Indvirkning af BAT-AEEL på anlægsstørrelse Eksempel: Økonomisk optimalt anlæg Ren elprod. ihht. BAT AEEL Separat varmeprod. Anlæg ihht. BAT AEEL Varmebehov [MW t ] 20,0 20,0 20,0 Netto elydelse [MW e ] 20,0 20,0 7,0 Netto elvirkningsgrad [ ] 25% 33,5% 19% Netto totalvirkningsgrad [ ] 50% 33,5% 92% 73% 49,1% Indfyret effekt [MW t ] 80,0 59,7 21,7 37,0 81,4 Konklusion Overholder ikke nye BAT AEEL Lavere totalvirkningsgrad end økonomisk optimalt anlæg! Evt. højere emissioner Dårligere investering, højere emissioner* *) Forslag til MCPD: NO x 300 mg/nm³, SO 2 200 mg/nm³, støv 20 mg/nm³, kun årlig måling Aalborg Energie Technik a/s, Alfred Nobels Vej 21 F, DK 9220 Aalborg Øst, Tel +45 96 32 86 00, www.aet biomass.com Side 4

Udfordringer mht. energieffektivitetskrav Krav til el- hhv. totalvirkningsgrad er "enten eller" - tager ikke hensyn til, at der måske er en mellemvej. Nye BAT-AEEL værdier vil i praksis gøre det sværere at bygge industrielle kraftvarmeanlæg over 50 MW t Resultat: Flere anlæg under 50 MW t, dvs. et helt markedssegment rammes - og: Anlæg under 50 MW t vil ikke være underlagt samme emissionskrav, dvs. risiko for højere udledning... Lille åbning i fodnote til BAT-AEEL for kraftvarme: "These levels may not be achievable in the case of an excessively low potential heat demand" - men hvad er "excessively low"? - samt i Artikel 9(2):"...medlemsstaterne [kan] vælge ikke at fastsætte energieffektivitetskrav for forbrændingsenheder..." - ergo, forskel fra land til land... Elvirkningsgradskrav differentierer ikke mht. anlægsstørrelse og brændsel Aalborg Energie Technik a/s, Alfred Nobels Vej 21 F, DK 9220 Aalborg Øst, Tel +45 96 32 86 00, www.aet biomass.com Page 5

Største udfordringer NOx krav: Hvor langt kommer vi med SNCR? Hvis SCR er nødvendigt, er projekter så stadig rentable (øget investering, øgede driftsomkostninger, større driftsrisici)? Energieffektivitetskrav: Uklarhed om, hvor og i hvor stor grad, krav gælder (bl.a. forskelle fra land til land) Krav om totalvirkningsgrad > 73% tager ikke hensyn til økonomiske rammevilkår for industriel kraftvarme (grøn elpris er drivkraft!). Hæmmer derved omstilling fra fossile brændsler til biomasse Driver anlægsstørrelse nedad, reducerer marked for industrielle kraftvarmeanlæg > 50 MW t. Det medfører færre anlæg og/eller mindre anlæg med højere emissioner og lavere elvirkningsgrad. Aalborg Energie Technik a/s, Alfred Nobels Vej 21 F, DK 9220 Aalborg Øst, Tel +45 96 32 86 00, www.aet biomass.com Page 6