De tekniske og juridiske udfordringer for et bygasselskab, gæsteprincippet mm.

De tekniske og juridiske udfordringer for et bygasselskab, gæsteprincippet mm.

Den nye ringmetro i København Eksempler på udfordringerne Anlægsloven Højesteret og Vejloven KE s dilemma Den røde tråd nyt for gammelt Resultatet

KE forventer en omsætning på ca. 300 mil. for alle 4 forsyningsarter Der skal udarbejdet en lang række juridiske aftaler Det skal arbejdes med et stort antal ledningsprotokoller Der skal trækkes på projektmedarbejdere i mange afdelinger

5 Udgifter til ledningsomlægninger afholdes over anlægsbudgettet for Cityringen, bortset fra følgende tilfælde, hvor udgiften betales af ledningsejerne: 1. Omlægninger af ledninger på de overtagne jernbanearealer. 2. Omlægninger af ledninger i vejarealer, der i ikke uvæsentlig grad er begrundet i vejformål.

KE har varmeledninger langs med servicecenteret (CMC) Ledningerne skal flyttes p.g.a gæsteprincippet KE har en meget stor kloakledning på tværs af banearealet Metroselskabet vælger at lade ledningen blive KE ser ikke andre problemer i forhold til betaling, idet ledningerne udelukkende skal flyttes for metrobyggeriet

Metroselskabet melder ud: 1.Betalingsspørgsmåler skal ses i lyset af Højesterets dom vedr. Flintholm Station og det skal for hver station vurderes om stationen er et Sammensat anlægsprojekt. 2.Metroselskabet vil bruge erstatningsrettens principper om nyt for gammelt

Højesteret tog udgangspunkt i, at anlægsprojektet måtte ses som et hele:»etableringen af den nye station indgik i et sammensat anlægsprojekt, som omfattede arbejder vedrørende både vej og bane«. Vejlovens 106 måtte derefter forstås således, at den fandt anvendelse»på ledningsarbejder i veje udført i forbindelse med et sådant sammensat anlægsprojekt, selv om projektet ikke er begrundet i vejformål, og uanset hvilke dele af projektet der har nødvendiggjort ledningsarbejderne«.

Højesteret har med andre ord kun»tilsidesat«kravet om, at ledningsarbejdet skal tjene vejformål, men ikke kravet om, at der skal indgå vejarbejder (vejindgreb i videste forstand) i anlægsprojektet. Eller sagt på en anden måde: Det nye er, at der ikke behøver at være årsagsforbindelse mellem vejarbejdet og behovet for ledningsarbejdet.

1. Dommen er forholdsvis klar. 2. Vi har dårlige erfaringer med retssager om vejloven. 3. Metroselskabet lægger godtnok pengene ud, men udskyder betalingsspørgsmålet i rigtig mange år 4. KE s medarbejdere stilles over for massive krav om dokumentation 5. Anlægsbudgetter og taksterne vil blive vanskelige at beregne

Vi vil forsøge at lave en betalingsaftale med Metroselskabet. Hvorfor det? Det vil give ro på bagperronen Det vil lette anlægsbudgeteringen Taksterne kan beregnes

Hvordan skal sammensatte anlægsprojekter defineres? Hvad er den røde tråd? Der skal være et ikke uvæsentlig vejprojekt Der skal være en ikke uvæsentlig ændring af det færdige stationsområde. D.v.s ændringer i kørebaner og fortovs og pladsarealer

10 huller til Metroselskabet 4 arbejdsskakte, Rådhuspladsen, Trianglen, Vibenshus Rundel, Nuuk Plads, Nørrebros Rundel, Enghave Plads 7 huller til Københavns Energi: Hovedbanegården, Gammel Strand, kongens Nytorv, Marmorkirken, Øster Port, Poul Henningens Plads, Nørrebro. 1 hul deles 50/50 Skjolds Plads

I de tilfælle hvor Metroselskabet skal betale for ledningsændringerne, vil de ikke betale for den værditilvægts som ledningsejerens net vil få ved en omlægning. Princippet er ikke tidligere brugt i anlægsprojekter Det kan blive meget vanskeligt at beregne værdien.

Betalingsspørgsmåler for hver enkelt station er aftalt Brugen af retsprincippet nyt for gammelt er aftalt Det er aftalt hvordan udgifterne til udarbejdelse af aftaler og ledningsprotokoller skal fordeles. Hverdagen er fortsat fyldt med udfordringer Og masser af arbejde.