Dias 1 Dentaladhæsiver I II III IV V VI VII Retention ad sølvamalgam og plast Ætsning af emalje Ætsning af dentin Emaljebonding Dentinbonding Dentinpriming Klorhexidin og dentinbonding
Dias 2 I Retention af sølvamalgam og plast Sølvamalgamfyldninger: Indgår ingen forbindelse til tandsubstans Ingen underskæringer Fyldningen falder ud.
Dias 3 I Retention af sølvamalgam og plast Sølvamalgamfyldninger: Indgår ingen forbindelse til tandsubstans Ingen underskæringer Fyldningen falder ud. Præparation af underskæringer
Dias 4 I Retention af sølvamalgam og plast Sølvamalgamfyldninger: Ingen kemisk forbindelse til tandsubstans Ingen underskæringer Fyldningen falder ud. Præparation af underskæringer Fyldningen forankres makromekanisk i tanden.
Dias 5 I Retention af sølvamalgam og plast Hvorfor opstår der som regel ikke sekundærcaries, selvom der ikke er nogen forbindelse til tandsubstans? A) Sølvamalgam skrumper en lille smule, men er bakteriotoksisk. B) Sølvamalgam skrumper ikke, men ekspanderer efter at fyldningen er lagt. C) Sølvamalgam hverken skrumper eller ekspanderer.
Dias 6 I Retention af sølvamalgam og plast Hvorfor opstår der som regel ikke sekundærcaries, selvom der ikke er nogen forbindelse til tandsubstans? B) Sølvamalgam skrumper ikke, men ekspanderer efter at fyldningen er lagt.
Dias 7 I Retention af sølvamalgam og plast Plast indeholder lange monomerer (M) med C=C dobbeltbindinger. Desuden er der i vores plast fotoinitiatorer (I), der bliver til højreaktive radikaler (R ), når man lyser på dem. Radikalerne (R ) reagerer med monomermolekyler, som bliver til monomerradikaler (MR ). C=C dobbeltbindinger omdannes til enkle C-C bindinger. Denne reaktion kaldes for initiation.
Dias 8 I Retention af sølvamalgam og plast Monomerradikalerne (MR ) reagerer bagefter med andre monomerer og danner længere og længere polymerradikaler (MR2 ). Denne reaktion kaldes for propagation. På denne måde bliver flere og flere monomerer først til monomerradikaler og så til polymerradikaler. Når to polymerradikaler mødes, afsluttes reaktionen (termination).
Dias 9 I Retention af sølvamalgam og plast 3-4 Å 1,54 Å Afstanden mellem to monomermolekyler i den upolymeriserede plastfyldning ligger på 3-4 Ångström (Å) = 1/3 nm. Afstanden mellem to C-atomer i en C-C binding ligger på 1,54 Å. Under polymerisationsreaktionen rykker molekylerne tættere sammen Plast skrumper.
Dias 10 I Retention af sølvamalgam og plast 3-4 Å 1,54 Å Hvis man brugte plast uden et adhæsivsystem, ville skrumpningen føre til spaltedannelse og derfor sekundærcaries. Derfor skal plastfyldningen klæbes fast i tanden vha. et adhæsiv. Adhæsion: Forbindelse, der opnås mellem to overflader igennem kemiske og/eller mekaniske kræfter.
Dias 11 Arbejdsfaser dentaladhæsiver 1. Der ætses med 37 % fosforsyre. 2. Der skylles med vand fra 3-funktionssprøjten i 15 sek. 3. 2 % klorhexidin appliceres i 60 sekunder. Væsken holdes i bevægelse med let gnubbende bevægelser. 4. Tanden tørres med luft fra trefunktionssprøjten, så der efterlades fugtig, men ikke våd, dentin. 5. Primer appliceres på både emalje og dentin og holdes i bevægelse med microbrush i 20-30 sek. 6. Adhæsiv appliceres på både emalje og dentin og tørres forsigtigt. 7. Adhæsiv polymeriseres i 30 sek.
Dias 12 II Ætsning af emalje 1. Der ætses med 37 % fosforsyre.
Dias 13 II Ætsning af emalje Kroppens hårdeste væv 93%-98% uorganisk 1,5%-4% vand Proteiner, lipider Syren opløser tandens uorganiske bestanddele: Hydroxylapatit.
Dias 14 II Ætsning af emalje Fosforsyreætsning fører ikke til en ensformet erosion af emaljen. Emaljeprismerne opløses selektivt, så der opstår et mønster, der ligner en bicelle. Dette mønster er mikroretentiv (underskåret) og har en højreaktiv overflade. Adhæsiv trænger godt ind i mikrounderskæringerne. God forbindelse til emaljen.
Dias 15 II Ætsning af emalje Efter ætsningen kommer spyt ind i kaviteten. Hvad gør man? A) Tørlægning. Klorhexidin B) Skylning med vand. Tørlægning. Klorhexidin. C) Ny ætsning (5 sek). Skylning. Tørlægning. Klorhex. D) Ny ætsning (20 sek). Skylning. Tørlægning. Klorhex. E) Emaljen genopfriskes med bor. Ny ætsning (20 sek). Skylning. Tørlægning. Klorhex.
Dias 16 II Ætsning af emalje Hvad sker der, hvis emaljen ætses i længere tid (>30 sek)? A) Ætsmønsteret bliver så dybt, at adhæsivet muligvis ikke trænger helt ind. B) Ætsmønsteret udviskes. Overfladen bliver flad. C) Ætsmønsteret forbliver det samme. Der fjernes bare mere emalje. 20-30 sek. ætsningstid er bedst.
Dias 17 II Ætsning af emalje 1. Der ætses med 37 % fosforsyre. 2. Der skylles med vand fra 3-funktionssprøjten i 15 sek. 3. 2 % klorhexidin appliceres i 60 sekunder. Væsken holdes i bevægelse med let gnubbende bevægelser. 4. Tanden tørres med luft fra trefunktionssprøjten, så der efterlades fugtig, men ikke våd, dentin. 5. Primer appliceres på både emalje og dentin og holdes i bevægelse med microbrush i 20-30 sek. 6. Adhæsiv appliceres på både emalje og dentin og tørres forsigtigt. 7. Adhæsiv polymeriseres i 30 sek.
Dias 18 II Ætsning af emalje Ætsningen producerer ikke et rent bicellemønster. Efter ætsningen ligger der mange løse hydroxylapatitkrystaller på emaljeoverfladen (præcipitater). Hvis ikke disse præcipitater skylles grundigt væk, bliver bondingsstyrken noget mindre.
Dias 19 III Ætsning af dentin 1. Der ætses med 37 % fosforsyre. 2. Der skylles med vand fra 3-funktionssprøjten i 15 sek. 3. 2 % klorhexidin appliceres i 60 sekunder. Væsken holdes i bevægelse med let gnubbende bevægelser. 4. Tanden tørres med luft fra trefunktionssprøjten, så der efterlades fugtig, men ikke våd, dentin. 5. Primer appliceres på både emalje og dentin og holdes i bevægelse med microbrush i 20-30 sek. 6. Adhæsiv appliceres på både emalje og dentin og tørres forsigtigt. 7. Adhæsiv polymeriseres i 30 sek.
Dias 20 28/10/13 Dentaladhæsiver III Sebastian Schlafer Ætsning af dentin Mindre hård end emalje PoR 50-70% uorganisk mineral (HAp) 20-30% organiske bestanddele 90% kollagen Dentintubuli med odontoblastudløbere (OdU) OdU Itd Ptd Dentin er meget heterogen. Peritubulær dentin (Ptd) er højere mineraliseret end intertubulær dentin (Itd). Konstant udadrettet væskeflow fra pulpa Dentin er hydrofil. Obl
Dias 21 III Ætsning af dentin Syreætsning fjerner dentinens uorganiske del (mineraler). Peritubulær dentin er højere mineraliseret end intertubulær dentin der fjernes mere peritubulær dentin. Itd Ptd Tubuli får en tragtform. Kollagen er syreresistent og opløses ikke. Når syren og præcipitaterne er fjernet, stikker kollagenfibrillerne ud og svæver i væsken.
Dias 22 III Ætsning af dentin Kollagennetværket er skrøbeligt. Hvis der ætses i for lang tid, fjernes for meget hydroxylapatit og netværket falder sammen. 15-20 sek. dentinætsning er optimal. Emaljen kan ætses i op til 30 sek. Derfor appliceres syren først på emalje og derefter på dentin. 15 sek. efter at man har appliceret syren på dentin fjerner man den. Itd Ptd
Dias 23 Arbejdsfaser dentaladhæsiver 1. Der ætses med 37 % fosforsyre. 2. Der skylles med vand fra 3-funktionssprøjten i 15 sek. 3. 2 % klorhexidin appliceres i 60 sekunder. Væsken holdes i bevægelse med let gnubbende bevægelser. 4. Tanden tørres med luft fra trefunktionssprøjten, så der efterlades fugtig, men ikke våd, dentin. 5. Primer appliceres på både emalje og dentin og holdes i bevægelse med microbrush i 20-30 sek. 6. Adhæsiv appliceres på både emalje og dentin og tørres forsigtigt. 7. Adhæsiv polymeriseres i 30 sek.
Dias 24 IV Emaljebonding I begyndelsen brugte man adhæsivet direkte efter syrebehandlingen. Optibond FL (adhæsiv) bestanddele: Glycerol phosphate dimethacrylate (GPDM) Hydroxyethylmethacrylate (HEMA) Glycidylmethacrylate (Bis-GMA) Hydrophobic dimethacrylate Composite monomers Photoinitiator molecules Glass-filler particles Adhæsiv er tyndflydende, forholdsvis hydrofob plast.
Dias 25 IV Emaljebonding Højreaktiv hydrofob overflade Hydrofobt adhæsiv
Dias 26 IV Emaljebonding Adhæsivet penetrerer ind i underskæringerne (T = resin tags) Efter lyspolymerisationen opstår der en stabil forbindelse. Iltinhibitionslaget (100 µm) sørger for, at plasten binder til adh.
Dias 27 V Dentinbonding Dentintubuli Dentinlikvor 10-30% vand Dentin er hydrofil Adhæsivet penetrerer ikke. Hydrofobt adhæsiv
Dias 28 VI Dentinpriming 1. Der ætses med 37 % fosforsyre. 2. Der skylles med vand fra 3-funktionssprøjten i 15 sek. 3. 2 % klorhexidin appliceres i 60 sekunder. Væsken holdes i bevægelse med let gnubbende bevægelser. 4. Tanden tørres med luft fra trefunktionssprøjten, så der efterlades fugtig, men ikke våd, dentin. 5. Primer appliceres på både emalje og dentin og holdes i bevægelse med microbrush i 20-30 sek. 6. Adhæsiv appliceres på både emalje og dentin og tørres forsigtigt. 7. Adhæsiv polymeriseres i 30 sek.
Dias 29 VI Dentinpriming Optibond FL (primer) bestanddele: 30% hydroxyethylmethacrylate (HEMA) Glycerol phosphate dimethacrylate (GPDM) Phenacylmethacrylate (PAMA) Composite monomers 30% HEMA: Amfifil: har hydrofobe og hydrofile dele Trænger godt ind i hydrofil dentin Fortrænger vand i dentintubuli og kollagennetværk. Letter penetrationen af mere hydrofobe monomerer (adhæsiv).
Dias 30 VI Dentinpriming Optibond FL (primer) bestanddele: 30% hydroxyethylmethacrylate (HEMA) Glycerol phosphate dimethacrylate (GPDM) Phenacylmethacrylate (PAMA) Composite monomers Udover monomerer indeholder primeren et hydrofilt opløsningsmiddel: 20% vand, 80% etylalkohol. Adhæsivet kan kun binde til primeren, når opløsningsmidlet er fordampet.
Dias 31 VI Dentinpriming Skal primeren lyshærdes før adhæsivet appliceres? A. Nej. Der er slet ikke fotoinitiatorer i primer. B. Nej. Hvis dette gøres, kan adhæsivet ikke binde til primeren. C. Ja. Hvis monomer-molekylerne i primer ikke polymeriseres, opstår der ikke forbindelse mellem dentin og plast.
Dias 32 VI Dentinpriming Primeren skal appliceres i 20-30 sek. Hvad sker der, hvis den appliceres i kortere tid? A. Primeren når ikke at fortrænge alt vandet. Bondingstyrken forringes. B. Vandfortrængningen foregår på få millisekunder. Bondingstyrken er lige så stor.
Dias 33 VI Dentinpriming Primeren skal appliceres i 20-30 sek. Hvad sker der, hvis den appliceres i længere tid? A. Kollagennetværket falder sammen Bondingstyrken forringes. B. Det har ingen negative konsekvenser. Bondingstyrken er lige stor.
Dias 34 VI Dentinpriming Hvad gør man efter at man har appliceret primeren? A. Adhæsivet appliceres med det samme. B. Primeren fordeles med kraftig luft fra trefunktionssprøjten for at fjerne overskud. C. Primeren tørres forsigtigt med luft fra trefunktionssprøjten, så opløsningsmidlet fordamper.
Dias 35 VI Dentinpriming Hvor tør skal dentinoverfladen være før man applicerer primeren? A. Dentinoverfladen skal være fugtig, men ikke våd (klinisk ses en vis glans) Wet/moist bonding. B. Dentinoverfladen skal være våd. C. Dentinoverfladen skal være knastør.
Dias 36 VI Dentinpriming Hvor tør skal dentinoverfladen være før man applicerer primeren? A. Dentinoverfladen skal være fugtig, men ikke våd (klinisk ses en vis glans) Wet/moist bonding. Hvis dentinoverfladen udtørres for meget, fordamper vandet mellem kollagenfibrillerne. Kollagennetværket falder sammen, primeren kan ikke penetrere.
Dias 37 VI Dentinpriming Til en vis grad kan kollagennetværket genoprettes efter udtørring. Kom en dråbe vand på en microbrush, tør den lidt af på en papirserviet og masser derefter fugtigheden ind i dentin Re-wetting.
Dias 38 VI Dentinpriming Rigtig applikation af Optibond FL primer: Primer appliceres med microbrush på fugtig, men ikke våd dentin og holdes i bevægelse i 20-30 sek. Bevægelsen sørger for, at der altid er friske primermolekyler, der kan trænge ind. Primer tørres grundigt, men forsigtigt med luft fra trefunktionssprøjten, indtil opløsningsmidlet er fordampet. Først derefter appliceres adhæsiv.
Dias 39 Dentinbonding Rigtig applikation af Optibond FL adhæsiv: Adhæsiv appliceres i et tyndt lag med microbrush og masseres ind i 10 sek. Der skal opnås et jævnt lag adhæsiv. Adhæsiv lyshærdes i 30 sek.
Dias 40 Dentinbonding Efter adhæsivpolymerisation kommer spyt ind i kaviteten. Hvad gør man? A) Kaviteten tørres. Derefter plast. B) Skylning med vand. Tørlægning. Derefter plast. C) Ny ætsning (5 sek). Skylning. Tørlægning. Klorhex. Primer. Adhæsiv. D) Ny ætsning (20 sek). Skylning. Tørlægning. Klorhex. Primer. Adhæsiv. E) Emalje og dentin genopfriskes med bor. Ny ætsning (20 sek). Skylning. Tørlægning. Klorhex. Primer. Adhæsiv.
Dias 41 VII Klorhexidin og dentinbonding 1. Der ætses med 37 % fosforsyre. 2. Der skylles med vand fra 3-funktionssprøjten i 15 sek. 3. 2 % klorhexidin appliceres i 60 sekunder. Væsken holdes i bevægelse med let gnubbende bevægelser. 4. Tanden tørres med luft fra trefunktionssprøjten, så der efterlades fugtig, men ikke våd, dentin. 5. Primer appliceres på både emalje og dentin og holdes i bevægelse med microbrush i 20-30 sek. 6. Adhæsiv appliceres på både emalje og dentin og tørres forsigtigt. 7. Adhæsiv polymeriseres i 30 sek.
Dias 42 VII Klorhexidin og dentinbonding Hybridlagdannelse Mikromekanisk forankring af adhæsivet i åbne dentintubuli og kollagennetværket Bindingsstyrken falder hurtigt (Hashimoto et al., 1999, 2000, 2002, 2003, 2004; Takahashi et al., 2002; De Munck et al., 2003; Yang et al., 2005, Tam et al., 2010). Degradering af adhæsivet Degradering af dentinen Nedbrydning af kollagenfibriller Van Meerbeek 2003
Dias 43 VII Klorhexidin og dentinbonding Matrix Metallo-Proteinaser: Enzymer, der nedbryder kollagenfibriller, der ikke beskyttes af resin. Zhang 2009 Nøgne kollagenfibriller Nøgne kollagenfibriller MMP MMP MMP MMP
Dias 44 VII Klorhexidin og dentinbonding MMP-8 Klorhexidin chelerer (binder) metalioner. Zn 2+ Binding af zinkioner reducerer MMP s aktivitet. Derved mindskes nedbrydningen af kollagenfibriller. Zn 2+ Overall and Kleifeld 2006
Dias 45 VII Klorhexidin og dentinbonding Stort antal in vitro studier om emnet. Klorhexidin mindsker ikke den initiale bondingstyrke (Dalkilic et al., 2012; Lenzi et al., 2012; Sacramento et al., 2012; Sharma 2011). Bondingstyrken falder i mindre grad, når klorhexidin appliceres i kaviteten før dentinbonding (Lafuente 2012; Manfro et al., 2012; Sanabe et al., 2011, Stanislawczuk et al., 2011). Dette gælder for både selvætsende primere og ætsning med fosforsyre.
Dias 46 VII Klorhexidin og dentinbonding Begrænset antal in vivo studier om effekten af klorhexidin på dentinbonding (Brackett et al., 2007; 2009; Carrilho et al., 2007; Hebling et al., 2005; Leitune et al., 2011; Ricci et al., 2010). Ikke nogle langtidsobservationer: Max 20 måneders observationsperiode. Dog viser alle studier en positiv effekt af klorhexidin på kollagennedbrydning/bindingsstyrken.