KØLEANLÆG. Lovgivning og regler gældende for. Der stilles krav til køleanlæg ved: Konstruktion Fremstilling Idriftsætning Drift Vedligehold

Lovgivning og regler gældende for KØLEANLÆG Der stilles krav til køleanlæg ved: Konstruktion Fremstilling Idriftsætning Drift Vedligehold Af Eigil Nielsen Den jydske Haandværkerskole 2006 Udgave 1/8-2006 1

Forord: 2005 Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder forbeholdes. Lovgivning og regler gældende for KØLEANLÆG er skrevet som Den jydske Haandværkerskoles bud på en samlet beskrivelse af indholdet af lovgivningen gældende for køleanlæg i Danmark. Georg Lautrup Kristensen og Benny Aaquist, der begge er ansat som teknikerlærere på Den jydske Haandværkerskole, Teknisk Akademi, har medvirket ved udarbejdelsen af materialet. Interessante web-adresser i forbindelse med lovgivningsstoffet: Arbejdstilsynet - www.at.dk - her findes alle bekendtgørelser, vejledninger, meddelelser m.m. Miljøstyrelsen - www.mst.dk - her findes en del miljøprojekter omkring køleanlæg. Om trykudstyrsdirektivet - ped.eurodyn.com - her findes guidelines og andre informationer om PED. Om trykudstyrsdirektivet - www.tukes.fi/englanti/index_englanti.html - gå til Branches og vælg Pressure equipment - finsk web-site med bl.a. guidelines som Word-dokument. Lovgivning - www.retsinfo.dk - stort set alt lovmateriale kan findes her. Miljø- og energiministeriet - www.mem.dk - omhandler ministeriets arbejdsområde. KMO-ordningen - www.kmo.dk - her er hele registret over medlemmer af ordningen, samt mange ting om kølemidler - herunder løbende opdateringer af nyheder om kølemiddelsituationen. Forum for køleteknik - www.eigil.dk - links til kølefirmaer, interessante artikler om køleteknik m.m. Den jydske Haandværkerskole i Hadsten - www.hadstents.dk - oversigt over de forskellige uddannelser der afholdes i afdelingen. Debatforum for køletekniske spørgsmål - www.forum.refeducation.com - debatforum med bl.a. lovgivningsstof som emner. Hvis du finder fejl i materialet må du gerne faxe eller maile til forfatteren, så det kan blive rettet i kommende udgaver af materialet. Fax: 86 28 92 41 E-mail: mail@eigil.dk Med venlig hilsen Eigil Nielsen 2

Indholdsfortegnelse: Oversigt over direktiver gældende for køleanlæg... Maskindirektivet Vejen gennem direktivet... Teknisk dossier og brugsanvisning... Overensstemmelseserklæring og CE-mærke... Trykudstyrsdirektivet Undtagelser fra Trykudstyrsdirektivet... Skematisk oversigt over håndtering af Trykudstyrsdirektivet... Definition på begrebet enhed... Køleanlæg og CE-mærkning af disse... Lamelfordamper og lamelkondensator - rør eller beholder?... Gennemgang af begreber i og omfang af Trykudstyrsdirektivet... Oversigt over hvilke typer trykudstyr forskellige kølekomponenter hører til... Diagrammer til sikkerhedskategorisering af beholdere... Diagrammer til sikkerhedskategorisering af rør... Tabeller til sikkerhedskategorisering af beholdere... Tabeller til sikkerhedskategorisering af rør... Samlet sikkerhedskategori for køleanlæg (enhed)... Krav til konstruktion, fremstilling og materialer... Moduler til brug ved overensstemmelsesvurdering... Oversigt over fremgangsmåde i de forskellige moduler... Beskrivelse af indhold i enkelte moduler... Konstruktionskontrol... Tabel - maksimale tryk for kobberrør og fittings (Tempcold A/S)... Fremstillingskontrol... Afsluttende verifikation... CE-mærke... Overensstemmelseserklæring... Risikoanalyse... Annex ZB om væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav fra MD... Annex ZA om væsentlige sikkerhedskrav fra PED... Skema til brug ved sikkerhedskategorisering... Bekendtgørelserne om - Indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr - AT 1142 - Anvendelse af trykbærende udstyr - AT 1141 Kontrolklasser... Besigtigelser og eftersyn... Skema med kontrolklasser af beholdere ved forskellige tryk... Skema med kontrolklasser af rør ved forskellige tryk... Anmeldelse og kontrol... Eftersyn... Tabeller med kontrolklasser for beholdere og rørsystemer ved forskellige tryk... Kvalifikationskrav til montører... Opstillingssted for køleanlæg... 4 5 6 7 8 8 9 9 11 12 13 15 16 17 18 19 19 19 20 21 22 23 25 25 25 26 27 32 34 37 39 39 40 41 42 42 43 44 45 Arbejdstilsynets vejledning - B.4.4 - Køleanlæg og varmepumper... er placeret efter side 50. 50 3

Ved fremstilling af et køleanlæg er der forskellige EU-direktiver, der kan komme i betragtning som gældende for køleanlæg. Alt efter type, størrelse m.m. gælder et eller flere direktiver for køleanlæggene. På denne side er der vist en opstilling, der viser hvilke direktiver, der kan komme i betragtning ved fremstilling af køleanlæg. Det er ikke sikkert, at alle direktiverne skal overholdes for alle køleanlæg. Ud for direktiverne findes links til steder på internettet, hvor man kan læse og downloade de forskellige direktiver. Hvis et link opleves som ikke gældende længere, kan du gå til http://www.forum.refeducation.com og gå til det forum, der handler om lovgivning. Der kan så skrives om defekt link, som kan rettes i kommende udgaver af materialet. mærkning af kølesystemer Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 743 af 23. september 1999 Link på internettet: www.at.dk søg AT 743 Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 696 af 18. august 1995 Link på internettet: www.at.dk søg AT 696 Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 478 af 10. juni 2003 Link på internettet: www.at.dk søg AT 478 Trykudstyrsdirektivet - PED 97/23/EF ATEX - indretning 94/9/EF ATEX - anvendelse 1999/92/EF PED Trykudstyrsdirektivet ATEX Eksplosive omgivelser EMC Elektromagnetisk støj LVD Lavspændingsdirektivet EMCdirektivet - EMCD 89/336/EF MD Maskindirektivet Lavspændingsdirektivet - LVD 73/23/EF IT- og Telestyrelsens bekendtgørelse nr. 132 af 4. marts 2003 Link på internettet: www.retsinfo.dk/_link_0/0&accn/b20030013205 Maskindirektivet - MD 98/37/EF (Tidl. 89/392/EF) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 og nr. 669 af 7. august 1995 og nr. 831 af 27. november 1998 Link på internettet: www.at.dk søg AT 561, AT 669 og AT 831 Boligministeriets bekendtgørelse nr. 797 af 30. august 1994 Link på internettet: http://www.sikkerhedsstyrelsen.dk/ Professionelle/El-branchen/ Love_og_regler/Lavspaendings- _direktivet.html (Alle 4 linier i link skal med!) 4

Arbejdstilsynet har udgivet en vejledning i hvordan man opfylder Maskindirektivet. Vejledningen kan hentes på www.at.dk - søg efter B 1.2 i søgefeltet. Teknisk dossier I bilag V i Maskindirektivet er indholdet af et teknisk dossier defineret som: En samletegning over maskinen samt diagrammer for styringskredsløbene, detaljerede og komplette tegninger, ledsaget af beregningsbilag, forsøgsresultater osv., der gør det muligt at kontrollere, at maskinen er i overensstemmelse med de væsentlige sikkerhedsog sundhedskrav. En liste over: De væsentlige krav i denne bekendtgørelse, standarder, og øvrige tekniske specifikationer, som er blevet benyttet ved konstruktionen af maskinen, en beskrivelse af de løsninger, der er valgt for at forebygge de risici, som maskinen frembyder et eksemplar af brugsanvisningen for maskinen Dokumentationen skal ikke permanent foreligge fysisk, men skal kunne samles og stilles til rådighed inden for en tidsfrist, der står i rimeligt forhold til dokumentationens omfang. Dokumentationen opbevares og holdes til rådighed for de kompetente nationale myndigheder i mindst ti år efter maskinens fremstillingsdato eller fremstillingsdato for de sidste eksemplarer af maskinen, såfremt der er tale om seriefremstilling. Dokumentationen, bortset fra brugsanvisningen, skal være udfærdiget på et af Fællesskabets officielle sprog. Det tekniske dossier er nærmere beskrevet i ATvejledningen. Bilag I - 1.7.4 - Brugsanvisning I 34 Maskindirektivet er indholdet af en brugsanvisning defineret som: Er personlige værnemidler nødvendige, skal brugsanvisningen give oplysning om disses art og anvendelse, som er i overensstemmelse med de regler, der måtte være givet herom. Stk. 2. Brugsanvisningen skal være fyldestgørende og let forståelig for dem, der kan påregnes at skulle benytte den. Den skal være affattet på dansk, medmindre andet følger af særregler, eller direktøren for Arbejdstilsynet tillader eller stiller krav om et andet sprog. Stk. 3. I det omfang, det kan have sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal brugsanvisningen, væsentlige dele heraf eller henvisninger til den, være angivet direkte på hjælpemidlet, eller på skilt, opslag e.l., til opsætning ved dette. I AT-vejledningen findes der en nærmere beskrivelse af indholdet i brugsanvisningen i punktform. Denne punktvise opstilling kan anvendes som en disposition for udformningen af bruganvisningen. Med leveringen af et teknisk hjælpemiddel skal følge sådan brugsanvisning, som er nødvendigt for, at hjælpemidlet kan anvendes, transporteres og opstilles sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt samt holdes i forskriftsmæssig stand. Hertil hører fornødne angivelser, planer, diagrammer o.l. for hjælpemidlets indretning og funktion, oplysning om farer eller andre særlige forhold ved hjælpemidlet, herunder begrænsninger i brugen, som kan have betydning for sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet, og som ikke er almindeligt kendt. Den skal desuden indeholde oplysning om evt. særlige sikkerhedsforanstaltninger, som er nødvendige i forbindelse med hjælpemidlets anvendelse, transport, opstilling og vedligeholdelse. 5

Maskindirektivet - MD Maskindirektivet definerer en maskine som: Ved maskine forstås i bekendtgørelsen en række indbyrdes forbundne dele eller anordninger, hvoraf mindst en er bevægelig, samt tilhørende drivanordninger, styringskredsløb og energitilførselskredsløb osv., der er samlet således, at de er indbyrdes forbundne med henblik på en nærmere fastlagt anvendelse, navnlig forarbejdning, behandling, flytning og emballering af et materiale. Som maskine betragtes desuden en samling af maskiner, som for at opnå et bestemt resultat er anbragt og styret således, at de er indbyrdes forbundne i deres funktion. Som maskine betragtes også udskifteligt udstyr, der ændrer en maskines funktion, og som markedsføres med henblik på af operatøren selv at blive koblet sammen med en maskine eller en række forskellige maskiner eller med en traktor, for så vidt udstyret ikke er en reservedel eller et værktøj. Det ser ud til de fleste leverandører af komponenter til køleanlæg betragter disse som komponenter og ikke færdige maskiner. Til f.eks. fordampere, kondensatorer og kompressorer laver fabrikanterne en EF-komponenterklæring (Maskindirektivet 98/37/EF, Bilag II, B). Komponenterklæringen gør helt klart opmærksom på, at komponenten er beregnet på indbygning i en maskine og komponenten må ikke tages i brug i en maskine før maskinen som helhed er erklæret i overensstemmselse med direktivet. Altså - et køleanlæg er en maskine. Derfor gælder maskindirektivets bestemmelser altid for køleanlæg. Risikovurderingen er grundlaget for vurderingen af om køleanlægget er sikkert. Hvis køleanlægget også er omfattet af Trykudstyrsdirektivet - PED, foreskriver PED, at der skal der udføres en risikoanalyse. Risikovurdering og analyse er beskrevet længere fremme. Det er praktisk at udføre en fælles vurdering af risiko i forhold til begge direktiver. Længere fremme i dette skrift, er håndteringen af risiko i forhold til MD og PED beskrevet samlet. I figuren her ved siden af, er det vist, hvordan håndteringen af et køleanlæg i forhold til MD kan forløbe. Skematisk håndtering af Maskindirektivet - (MD) Køleanlæg Maskindirektiv- MD Risikovurdering foretages Er alle krav opfyldt? Ja Teknisk dossier udarbejdes Brugsanvisning udarbejdes EF-overensstemmelseserklæring underskrives CE-mærkning foretages Trykudstyrsdirektiv PED Nej Risikonedsættelse foretages 6

EF-overensstemmelseserklæring I bilag II i Maskindirektivet er indholdet af en overensstemmelseserklæring defineret som: EF-overensstemmelseserklæringen skal udfærdiges på samme sprog som den oprindelige brugsanvisning, enten maskinskrevet eller med blokbogstaver. Der skal vedlægges en oversættelse til et af sprogene i anvendelseslandet. Denne oversættelse foretages efter samme regler som oversættelsen af brugsanvisningen EF-overensstemmelseserklæringen skal indeholde følgende oplysninger: Firmanavn, fuldstændig adresse, såfremt repræsentanten anføres, skal fabrikantens firmanavn og adresse også anføres Beskrivelse af maskinen (mærke, type, serienummer osv.). de bestemmelser, som maskinen er i overensstemmelse med evt. henvisning til de harmoniserede standarder, evt. de nationale standarder og tekniske specifikationer, der er blevet benyttet, identifikation af den underskriver, der har fået fuldmagt til at forpligte fabrikanten eller dennes repræsentant Her ved siden af er der vist et eksempel på en EFoverensstemmelseserklæring. Den stammer fra de bilag, der hører til dette skrift om lovgivning. Mærkning I bilag III i Maskindirektivet defineres indholdet af en mærkeplade således: Fabrikantens navn og adresse Specifikation af serie eller typebetegnelse Evt. serienummer Fremstillingsåret Desuden alle oplysninger, som er nødvendige, for at maskinen kan anvendes sikkert CE-mærke Her ved siden af er der vist et eksempel på en CEmærkeplade, som den kunne laves iht. Maskindirektivet. Kølespecialisten A/S Byggeår: 2005 Type: Køleanlæg Serienummer: 456789 Kølemiddeltype: R 134a Kølemiddelfyldning: 45 kg. Maks. trykhøjtryksside: 14,0 bar. Maks. tryklavtryksside: 7,5 bar. Maks./min. temp.højtryksside: 10 C til 140 C Maks./min. temp.lavtryksside: 40 C til 50 C Køleanlægget må ikke anvendes til andre kølemidler end det ovenfor anførte. Kølespecialisten A/S Kølevejen 345 9999 Kølebyen Tlf.: 99 99 99 99 7

Trykudstyrsdirektivet - PED Trykudstyrsdirektivet gælder for alle typer trykbærende udstyr med tryk over 0,5 bar. Der er dog en række undtagelser (det er ikke alle undtagelser, der er nævnt): Udstyr, der er omfattet af direktiv 87/404/EØF, gennemført inden for arbejdsmiljølovens område ved bekendtgørelse nr. 565 af 24. juni 1994 om simple trykbeholdere. Udstyr, som i medfør af 7 i nærværende bekendtgørelse højst ville falde ind under kategori I, og som er omhandlet i et af følgende direktiver: Direktiv 89/392/EØF (MD), gennemført inden for arbejdsmiljølovens område ved bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler med senere ændringer. (Nu sammenskrevet i 98/37/EF) Direktiv 73/23/EØF (LVD) af 19. februar 1973 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser. Skematisk håndtering af Trykudstyrsdirektivet - (PED) Køleanlæg fra MD PED Sikkerhedskategori? II, III eller IV Bemyndiget organ kontaktes Risikovurdering foretages A3,3 eller I Ikke omfattet af PED Direktiv 94/9/EF (ATEX), gennemført inden for arbejdsmiljølovens område ved bekendtgørelse nr. 696 af 18. august 1995 om indretning af tekniske hjælpemidler til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære. Er alle krav opfyldt? Nej Risikonedsættelse foretages Åbne og semihermetiske kompressorer. Ja Skibe, raketter, luftfartøjer og mobile offshoreenheder samt udstyr, der er specielt bestemt til indbygning heri eller til fremdrift heraf. Konstruktionskontrol udføres Flasker eller dåser til kulsyreholdige drikkevarer til konsum. Fremstillingskontrol udføres Beholdere til transport og distribution af drikkevarer, hvis produkt PS x V ikke overstiger 500 bar x liter, og hvis tilladte maksimaltryk ikke overstiger 7 bar. Afsluttende verifikation udføres Udstyr, der er omfattet af ADR-, RID-, IMDG- og ICAO-konventionerne. Radiatorer og rør i varmtvandsanlæg. Beholdere til væsker med et gastryk over den pågældende væske, der ikke overstiger 0,5 bar. Overensstemmelseserklæring underskrives og mærkning udføres Som sagt er ovenstående en ufuldstændig liste over undtagelserne. Den vigtigste undtagelse er at et køleanlæg, der er overenstemmelseserklæret og mærket i henhold til Maskindirektivet (MD) er undtaget fra Trykudstyrsdirektivet (PED), hvis det maksimalt falder ind under sikkerhedskategori I. 8

Efterfølgende bliver forskellige begreber i Trykudstyrsdirektivet - PED gennemgået. Primært handler det om begrebet enhed. I Trykudstyrsdirektivet er enhed defineret som: Enhed: flere stykker trykbærende udstyr, som af fabrikanten er samlet til et integreret og funktionelt hele. I trykudstyrsdirektivet står der følgende om enheder: dette direktiv tager ligeledes sigte på enheder, der består af flere stykker trykbærende udstyr, som er samlet til et integreret og funktionelt hele; disse enheder kan gå lige fra en simpel enhed som f.eks. en trykkoger til en kompleks enhed som f.eks. en vandrørskedel; agter en fabrikant af en enhed at lade denne markedsføre og ibrugtage som sådan - og ikke dens enkelte usamlede bestanddele - skal enheden opfylde kravene i dette direktiv; dette direktiv dækker derimod ikke samling af trykbærende udstyr, der foretages på stedet af brugeren på dennes ansvar, som f.eks. industrielle anlæg. Hvis en fabrikant (læs kølefirma) sælger et samlet fungerende køleanlæg, skal dette betragtes som en enhed med mindre samlingen af anlægget foretages på brugerens ansvar. Dette kan være tilfældet i større industrianlæg. Men det kræver at køberen overtager ansvaret for det samlede anlægs funktion. Ellers skal den samlede fungerende enhed CE-mærkes. Trykudstyrsdirektivet tolkes af et system i EU, der udgiver såkaldte Guidelines. Med hensyn til enhedsbegrebet omkring køleanlæg er der vedtaget og udgivet en Guideline der fortæller noget om begrebet enhed : Some possible examples of assemblies are pressure cookers, portable extinguishers, breathing apparatus, skid mounted systems, autoclaves, air conditioner, compressed air supply in a factory, refrigerating system, shell boilers, water tube boilers, distillation, evaporation or filtering units in process plants, oil heating furnaces. Denne guideline definerer helt klart et køleanlæg som værende en enhed. Hvis en enhed indeholder en eller flere stykker trykbærende udstyr tilhørende sikkerhedskategori I eller højere skal enheden CE-mærkes og globalt overensstemmelsesvurderes iht. Trykudstyrsdirektivet. Enhedens samlede sikkerhedskategori bliver lig med den højeste sikkerhedskategori, som en eller flere af enhedens dele falder ind under. Hvis enheden maksimalt kommer ind under kategori I og enheden overensstemmelsesvurderes i henhold til Maskindirektivet, så falder enheden ikke ind under Trykudstyrsdirektivet - PED. CE-mærkning af et køleanlæg iht. Trykudstyrsdirektivet - PED: Man starter med at anskaffe et kompressoraggregat, der leveres samlet fra en leverandør. Aggregatet, der er vist her nedenunder, indeholder en kompressor, kondensator og receiver. Question: Can some guidance be provided on the terms used in thedefinition of an assembly (enhed)? Answer: Items of pressure equipment form an assembly if: 1. they are integrated, i.e. they are connected and designed to be compatible with each other and 2. they are functional, i.e. together, they achieve specific, overall objectives and could be put into operation, and 3. they form a whole, i.e. all the items which are necessary for the assembly to function and be safe are present and 4. they are assembled by one manufacturer who intends the resulting assembly to be placed on the market and who will subject the assembly to a global conformity assessment procedure. It is irrelevant whether completion of the assembly takes place at the manufacturer workshop or by the manufacturer on site. Other factors will need to be considered to determine whether the Directive applies to a particular assembly. (See guideline 3/2). For den viste kompressorunit skal man være opmærksom på at: Det leverede aggregat er ikke en færdig enhed i PED-sammenhæng. Aggregatet kan ikke fungere som en samlet fungerende enhed. Man skal sørge for, at fabrikanten af aggregatet medleverer overensstemmelseserklæringer på de enkeltdele, som aggregatet består af og at delene er mærket iht. Til PED. Kompressor, receiver og kondensator. Fabrikanten skal også dokumentere at tilbehør og rørledninger lever op til krav i PED. Det omhandler rør, sikkerhedstilbehør og lodninger/ svejsninger af rør m.m. 9

Desuden skal der anskaffes en fordamper: Ved sikkerhedskategorisering skal en luftkølet kondensator kategoriseres som en beholder! Rørledninger monteres mellem kompressoraggregat og fordamper: Fordamperen er en varmeveksler. Det er lidt kompliceret at afgøre om en fordamper anses for et stykke rør eller en beholder i PED-sammenhænge. En fordamper med rør og lameller anses for at være et rør hvis: Fordamperen er uden et samlerør (uden væskefordeler - kun forsynet med én kreds). Sikkerhedskategorien for det største rør (diameter - DN) er større end eller lig med sikkerhedskategorien for samlerøret betragtet som beholder (rumfang - V). Ellers er en fordamper en beholder og det samlede rumfang af rør og samlerør indgår i rumfanget. På næste side findes en nærmere forklaring på ovenstående. Men der er en undtagelse fra PED: Hvis fordamperen maksimalt falder ind under sikkerhedskategori I og den er overensstemmelsesvurderet iht. Maskindirektivet eller Lavspændingsdirektivet, så er fordamperen ikke omfattet af PED og skal derfor ikke være overensstemmelsesvurderet og CE-mærket iht. PED. Fordamperen skal dog være CE-mærket iht. det eller de andre direktiver, der omfatter fordamperen. Fastsættelse af højeste tilladelige driftstryk PS for køleanlægget: PS vælges til sikkerhedsventilens indstillingstryk. PS kan fastsættes ud fra DS/EN 378-2 standarden. PS for køleanlægget må ikke vælges højere end det tryk, som de enkelte dele er konstrueret til. Altså PS for det samlede anlæg må ikke være højere end PS for de enkelte dele. Det samlede køleanlægs sikkerhedskategori fastsættes. Det er den komponent, der har den højeste sikkerhedskategori, der bestemmer det samlede anlægs sikkerhedskategori. Sikkerhedsudstyr (sikkerhedsventil, sikkerhedspressostat) er altid kategori IV. Sikkerhedsudstyr er ikke med til at bestemme det samlede anlægs sikkerhedskategori. Beskrivelserne på denne og den foregående side er kun en oversigt over, hvordan PED skal anvendes ved bygning af køleanlæg. Rørledningerne mellem kompressoraggregat og fordamper fremstilles på stedet iht. PED. De enkelte rørledninger kategoriseres iht. PED. Der skal være materialecertifikat på rørledninger iht. sikkerhedskategori for det enkelte rørstykke. Det samme gælder for fittings. Lodning/svejsning foretages iht. PED. Det kan være nødvendigt med lodde/svejsecertifikat iht. PED for visse sikkerhedskategorier. Trykprøvning af rørene foretages med: 1,1 x PS. (alle andre komponenter er indkøbt færdige fra forskellige leverandører og er trykprøvet iht. PED. Køleanlægget er nu fremstillet: Ud fra køleanlæggets sikkerhedskategori vælges nu det modul der ønskes anvendt ved CEmærkningen. Hvis det er et krav, at anlægget skal CE-mærkes. Der skal udføres en afsluttende verifikation - slutkontrol af det samlede køleanlæg: Enkeltdelene er samlet korrekt. Delene i køleanlægget alle er beregnet til det fastsatte PS for hele anlægget. Enkeltdelene er overensstemmelsesvurderet og CE-mærket, hvis det er nødvendigt. Sikring mod for højt trykt er korrekt udført. Slutkontrollen dokumenteres. CE-mærket for det samlede køleanlæg placeres på et synligt sted. (Hvis CEmærkning kræves). Skrive en overensstemmelseserklæring for det samlede anlæg. (Hvis dette krævet iht. PED). Udarbejde en drifts- og vedligeholdelsesinstruktion på dansk. (Hvis køleanlægget er leveret i Danmark). fortsættes på næste side.. 10

Husk! Det nu komplette køleanlæg skal normalt også CE-mærkes iht. andre EU-direktiver. Det kan være Maskindirektivet MD, Lavspændingsdirektivet LVD og EMC-direktivet EMCD. Hvis det komplette køleanlæg højst falder ind under sikkerhedskategori I iht. PED og samtidig er CE-mærket iht. MD og/eller LVD, behøver man ikke at ikke CE-mærke det komplette køleanlæg iht. PED. Hvis det komplette køleanlæg falder ind under artikel 3 stk. 3 i PED - falder udenfor sikkerhedskategorierne i PED, så skal køleanlægget udføres efter god teknisk praksis i en af medlemsstaterne. Dette kaldes fremover A3,3 som benævnelse fra det sted i direktivet, hvor begrebet stammer. Hvis det samlede køleanlæg falder ind under A3,3 så må anlægget ikke CE-mærkes iht. PED. Hvis man CE-mærker et køleanlæg, betyder det, at anlægget opfylder samtlige krav i samtlige direktiver, der omhandler forhold ved køleanlægget. Køleanlæg som enhed: Hvornår er en lamelfordamper eller kondensator et rør eller en beholder? Væskefordeler Samlerør En lamelfordamper uden væskefordeler er at betragte som et stykke rør. Man skal bestemme følgende for fordamper med væskefordeler og samlerør: Sikkerhedskategori ud fra diameteren af samlerøret = kat diameter. Sikkerhedskategori ud fra rumfang af samlerøret = kat rumfang. Betingelser for rør: Luft er det sekundære kølemiddel. Til brug i køleanlæg, varmepumpeanlæg eller luftkonditionering. Kategori af samlerør efter DN er større end eller lig med efter V Se nærmere forklaring nedenfor. Når man skal afgøre om en lamelfordamper er en beholder eller et stykke rør skal man se på følgende: Hvis kat diameter kat rumfang er lamelfordamperen et rør. Hvis kat diameter < kat rumfang er lamelfordamperen en beholder. Som beholder skal den endelige sikkerhedskategori fastlægges ud fra det samlede rumfang af samlerør og alle øvrige rør i fordamperen. 11

Trykudstyrsdirektivet - PED Trykudstyrsdirektivet gælder for trykbærende udstyr med et tryk over 0,5 bar overtryk. Trykudstyrsdirektivet er implementeret i dansk lovgivning via Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 743 af 23. september 1999. Trykudstyrsdirektivet er gældende i Danmark ved konstruktion, fremstilling og slutkontrol af køleanlæg bygget efter 29/5-2002. Trykudstyrsdirektivet gælder for følgende køleanlæg: Stationære køleanlæg. Varmepumper. Transportkøleanlæg. Kølecontainere. Køleanlæg i tog. Køleanlæg i arbejdsredskaber. Trykudstyrsdirektivet gælder ikke for følgende køleanlæg: Klimaanlæg til komfort i biler m.m. Skibskøleanlæg. Trykbærende udstyr opdeles i følgende grupper: Beholdere. Rørledninger (rør, bøjninger, T-stykker, reduktioner m.m.). Sikkerhedsudstyr (sikkerhedsventiler, pressostater m.m.). Trykbærende tilbehør (ventiler, skueglas m.m.). Enheder (samlede køleanlæg der består af en række af ovenstående trykbærende dele). En enhed er i PED sammenhænge defineret som en samling af trykbærende dele der er samlet til en funktionel samlet fungerende enhed af en fabrikant. En enhed kan f.eks. være en chiller-unit fremstillet på en fabrik. Et kompressoraggregat med kompressor, receiver og kondensator er ikke en enhed - den kan ikke fungere som den bliver leveret fra fabrikanten. Et køleanlæg bygget sammen hos en kunde og leveret til denne er en enhed. Type af udstyr Enhed - komplet køleanlæg - f.eks. chilleraggregat. Fabriksfremstillede komplette varmpumper og klimanlæg. Pladsbyggede køleanlæg hvor brugeren ikke indestår for funktionen. Kompressorunits bestående af f.eks. kompressor, receiver og kondensator og lignende units. Luftkølede fordampere, fan-coils og kondensatorer. Pladsbyggede køleanlæg. F.eks. en kompressorunit bygget sammen med en fordamper. Receivere. Rørledninger der bygges ind i et køleanlæg. Sikkerhedsventiler, sprængplader, smeltesikringer m.m. Sikkerhedspressostater. Afspærringsventiler, skueglas, tørrefiltre m.m. CE-mærkes iht. PED? Ja - disse anlæg skal CE-mærkes af fabrikanten. Køleanlæg i kategori I, der er CE-mærket iht. MD og/eller LVD, skal ikke CE-mærkes iht. PED. Det samme gælder for køleanlæg, der falder ind under artikel 3 stk. 3 - A3,3. Nej - disse er ikke enheder iht. PED. De kan ikke fungere, før de sammenbygges med flere stykker trykbærende enheder. Ja - disse er underlagt PED - de betragtes som et rørsystem. Skal dog ikke CE-mærkes, hvis de maksimalt falder ind under sikkerhedskategori I og er CE-mærket iht. MD eller LVD. Det samme gælder, hvis de falder ind under artikel 3 stk. 3 - SEP. Ja - disse skal CE-mærkes iht. PED. Undtagen hvis de falder ind under artikel 3 stk. 3 - A3,3. Ja - disse skal CE-mærkes iht. PED. Undtagen hvis de falder ind under artikel 3 stk. 3 - A3,3. Ja - disse skal CE-mærkes iht. PED. Undtagen hvis de falder ind under artikel 3 stk. 3 - A3,3. Ja - disse skal CE-mærkes iht. PED. De falder altid ind under sikerhedskategori IV. Ja - disse skal CE-mærkes iht. PED. De falder altid ind under sikerhedskategori IV. Ja - disse skal CE-mærkes iht. PED. Undtagen hvis de falder ind under artikel 3 stk. 3 - A3,3. 12

I forbindelse med sikkerhedskategorisering af et køleanlægs forskellige dele, skal følgende overvejes: Fluidum (indholdet i det trykbærende udstyr). Type af trykbærende udstyr (beholder, rørledning m.m.). Væske eller gas (kølemidler anses for gas). Højst tilladelige tryk PS og rumfang af beholder V i liter eller nominel diameter DN i mm indvendigt mål. Ovenstående forhold bestemmer, hvilken sikkerhedskategori de forskellige dele hører til. Hvis en beholder består af flere adskilte rum, falder den samlede beholder under den kategori, der er højest for de forskellige rum. Sikkerhedskategorierne opdeles i kategori I til IV, hvor kategori IV har de strengeste krav. På de næste sider findes nogle tabeller, der viser hvilke sikkerhedskategorier forskellige rørstørrelser og beholdere henføres til med forskellige kølemidler som fluidum. Hvis rør og beholdere ikke er store nok til at komme i sikkerhedskategori I, falder de helt ud af Trykudstyrsdirektivet iht. artikel 3 stk. 3 (A3,3) i Trykudstyrsdirektivet. Hvis man ender i artikel 3 stk. 3, må man IKKE CEmærke komponenten iht. Trykudstyrsdirektivet. Der vil derfor være mange køleanlægsdele og hele køleanlæg, der ikke falder ind under Trykudstyrsdirektivet. Komponenter og køleanlæg skal CE-mærkes, hvis de falder ind under sikkerhedskategori I-IV. Komponenter og køleanlæg, der højst falder ind under sikkerhedskategori I, skal ikke CE-mærkes iht. Trykudstyrsdirektivet, hvis de er CE-mærket iht. Maskindirektivet (MD) og/eller Lavspændingsdirektivet (LVD). Fabrikanter Trykudstyrsdirektivet betyder, at fabrikanten af trykbærende udstyr eller trykbærende enheder har et stort ansvar for produktionen af trykbærende udstyr eller trykbærende enheder. Den, der har størst mulighed for at påvirke sikkerheden og tage ansvar for både konstruktion og produktion, er fabrikant i forhold til Trykudstyrsdirektivet. Dette betyder f.eks. at et firma, der monterer rør til et køleanlæg, tager ansvar for CE-mærkning af disse, hvis det kræves iht. Trykudstyrsdirektivet. Dermed bliver firmaet fabrikant af disse rør. Hvis et firma pladsbygger et anlæg bestående af en kompressorunit og en fordamper, bliver dette firma fabrikant af dette anlæg. Hvis anlægget ikke leveres til en industrivirksomhed, der selv tager ansvar for det samlede anlægs funktion, skal firmaet, der bygger anlægget foretage en global overensstemmelsesvurdering af anlægget som en enhed iht. Trykudstyrsdirektivet. Trykudstyrsdirektivet foreskriver, at fabrikanten skal udstede en overensstemmelsesvurdering, der erklærer, at det trykbærende udstyr opfylder de væsentlige sikkerhedskrav i Trykudstyrsdirektivet. Samtidig skal der laves en brugsanvisning på dansk over køleanlægget. Hvis der er flere firmaer involveret i konstruktion og bygning af et køleanlæg, er det vigtigt, at man på forhånd aftaler, hvem der er fabrikant af anlægget og dermed også hvem, der skal CE-mærke anlægget. Hvis man kan få den kommende ejer af et køleanlæg til selv at påtage sig hele ansvaret for enhedens funktion, så behøver enheden ikke overensstemmelsesvurderes og CE-mærkes iht. Trykudstyrsdirektivet. Hvis dette aftales, skal anlægget bygges iht. danske nationale regler. De komponenter, der bruges i et køleanlæg, der ikke betragtes som en enhed, skal alle hver især opfylde Trykudstyrsdirektivet. Det betyder, at pladsbyggede rørsystemer skal overensstemmelsesvurderes, hvis de falder under sikkerhedskategori I til IV. Kategorisering af Komponenter V eller DN ved kategorisering Trykudstyrsdirektiv - PED sikkerhedskategorisering Trykbeholder Rørledning Sikkerhedsudstyr Kategori IV Trykbærende tilbehør Undtaget fra PED Varmevekslere V Luftkølede fordampere DN eller V eller Luftkølede kondensatorer DN eller V eller Samlebeholdere V Olieudskillere V Tørrefiltre V Filtre V Lyddæmpere V Ventiler DN Sikkerhedsventiler - Smeltesikringer - Sprængplader - Sikkerhedspressostater - Trykregulatorer DN Manometre DN Væskestandsglas DN Rørledninger DN Kompressorer Hermetiske Åbne Pumper - 13

Ved CE-mærkning af et køleanlæg, der er en enhed, skal fabrikanten analysere og overveje: At delene, der anvendes i køleanlægget, er egnede til deres anvendelse. F.eks. skal en trykbeholder være fremstillet til anlæggets tryk. Trykbeholderen skal være CE-mærket, hvis den hører til en sikkerhedskategori, hvor der kræves CE-mærkning. At samlingen af de forskellige dele af anlægget udføres korrekt i forhold til Trykudstyrsdirektivet. F.eks. skal rørledninger udføres korrekt med hensyn til materialer og samlemetoder. At sikringen af anlægget mod for højt tryk er udført korrekt og at evt. sikkerhedsventiler er korrekt dimensionerede. Sikkerhedskategorien for trykbærende udstyr og enheder bestemmer, hvordan man skal udføre konstruktion og fremstillingskontrol af udstyret eller hele køleanlægget. Et stykke trykbærende udstyr og et helt køleanlæg skal underkastes en afsluttende kontrol (afsluttende verifikation). Denne afsluttende kontrol kan udføres som egenkontrol eller i samarbejde med et bemyndiget organ alt efter komponentens eller anlæggets størrelse og det valgte modul for kontrollen. Sikkerhedskategorier Ifølge trykudstyrsdirektivet skal de enkelte dele i et køleanlæg placeres i en sikkerhedskategori. På de efterfølgende sider findes nogle oversigter over maksimale beholder- og rørstørrelser ved anvendelsen af forskellige kølemidler. PS er fundet i DS/EN 378-2 : 2002 kapitel 5.1.2. Anvendelsen af de viste PS kræver selvfølgelig, at man sikrer beholdere og rørsystemer mod højere tryk end de valgte PS. Sikkerhedskategorierne kan enten findes ved hjælp af diagrammerne, der er vist på de efterfølgende sider eller ved hjælp af tabellerne for beholderstørrelser og rørdiametre. 14

Sikkerhedskategorisering Diagram beholdere fluida gruppe 1 Hvis man anvender andre designtryk end dem, der er vist på de foregående sider, bliver man nødt til at anvende nogle diagrammer fra Trykudstyrsdirektivet for, at man kan fastsætte sikkerhedskategorierne. Hvis man f.eks. ikke kan få en sikkerhedsventil eller sprængplade, der lige passer til de designtryk, der er anvendt i tabellerne, må man beregne produkttallene og derefter anvende diagrammerne fra Trykudstyrsdirektivet. På denne side findes diagrammerne for beholdere til køleanlæg. Eksempel: Fluidum gruppe 1. Beholderrumfang (V) = 36 ltr. Sikkerhedsventilens indstillingstryk (PS) = 23,6 bar. Produkttal = 23,6 36 = 849,6 Dette betyder, at beholderen er i sikkerhedskategori III, da produkttallet er over 200, men er mindre end 1000. Diagram beholdere fluida gruppe 2 Samme beholder med et andet kølemiddel Eksempel: Fluidum gruppe 2. Beholderrumfang (V) = 36 ltr. Sikkerhedsventilens indstillingstryk (PS) = 23,6 bar. Produkttal = 23,6 36 = 849,6 Dette betyder, at beholderen er i sikkerhedskategori II, da produkttallet er over 200, men er mindre end 1000. På næste side findes diagrammerne til rørsystemer. 15

På denne side findes diagrammerne for rør til køleanlæg. Diagram rør fluida gruppe 1 Eksempel: Fluidum gruppe 1. Nominel diameter (DN) = 55 mm. Sikkerhedsventilens indstillingstryk (PS) = 23,6 bar. Produkttal = 23,6 55 = 1298 Dette betyder, at røret er i sikkerhedskategori II, da produkttallet er over 1000, men er mindre end 3500. Diagram rør fluida gruppe 2 Samme rør med et andet kølemiddel Eksempel: Fluidum gruppe 2. Nominel diameter (DN) = 55 mm. Sikkerhedsventilens indstillingstryk (PS) = 23,6 bar. Produkttal = 23,6 55 = 1298 Dette betyder, at røret er i sikkerhedskategori I, da produkttallet er over 1000, men er mindre end 3500. 16

Beholdere: Tryk fra DS/EN 378-2: Rundet op til nærmeste 0,5 bar. Højtryksside m/luftkølet kondensator: (55ºC) Gruppe 1 fluidum PS min bar R717 - NH3 22,5 R600a - Isobutan 7,0 R600 - Butan 5,0 R1270 - Propylen 22,0 R170 ** - Ethan 46,5 R290 - Propan 18,5 Gruppe 2 fluidum PS min bar R22 21,0 R134a 14,0 R404A 25,0 R507 26,0 R407C 21,5 R410A 33,0 R744 ** - CO 2 71,5 ** tryk svarende til 30ºC Højtryksside m/vandkølet kondensator: (43ºC) Gruppe 1 fluidum PS min bar R717 - NH3 16,0 R600a - Isobutan 5,0 R600 - Butan 3,5 R1270 - Propylen 17,0 R170 ** - Ethan 46,5 R290 - Propan 14,0 Gruppe 2 fluidum PS min bar R22 15,5 R134a 10,0 R404A 18,5 R507 19,5 R407C 15,5 R410A 25,0 R744 ** - CO 2 71,5 ** tryk svarende til 30ºC Lavtryksside: (32ºC) Gruppe 1 fluidum PS min bar R717 - NH3 11,5 R600a - Isobutan 3,5 R600 - Butan 2,0 R1270 - Propylen 13,0 R170 ** - Ethan 46,5 R290 - Propan 10,5 Gruppe 2 fluidum PS min bar R22 12,0 R134a 7,5 R404A 14,0 R507 14,5 R407C 11,5 R410A 19,0 R744 ** - CO 2 71,5 ** tryk svarende til 30ºC Tabellerne nedenfor viser maksimale beholderstørrelser i liter i de enkelte kategorier. Tabellerne er lavet ud fra diagrammerne for beholdere på de foregående sider. Eks: Gruppe 1 fluidum ved PS = 25 bar => maksimale beholderstørrelser i de enkelte kategorier: A3,3 = 0-1,0 ltr., kat. I = 1,0-2,0 ltr., kat. II = 2,0-8,0 ltr., kat. III = 8,0-40,0 ltr., kat. IV = over 40,0 ltr. Gruppe 1 fluidum: PS Maksimalt antal liter i kategorierne bar A3,3 I II III IV 5,0 5,0 10,0 40,0 200,0 >200,0 5,5 4,5 9,1 36,4 181,8 >181,8 6,0 4,2 8,3 33,3 166,7 >166,7 6,5 3,8 7,7 30,8 153,8 >153,8 7,0 3,6 7,1 28,6 142,9 >142,9 7,5 3,3 6,7 26,7 133,3 >133,3 8,0 3,1 6,3 25,0 125,0 >125,0 8,5 2,9 5,9 23,5 117,6 >117,6 9,0 2,8 5,6 22,2 111,1 >111,1 9,5 2,6 5,3 21,1 105,3 >105,3 10,0 2,5 5,0 20,0 100,0 >100,0 10,5 2,4 4,8 19,0 95,2 >95,2 11,0 2,3 4,5 18,2 90,9 >90,9 11,5 2,2 4,3 17,4 87,0 >87,0 12,0 2,1 4,2 16,7 83,3 >83,3 12,5 2,0 4,0 16,0 80,0 >80,0 13,0 1,9 3,8 15,4 76,9 >76,9 13,5 1,9 3,7 14,8 74,1 >74,1 14,0 1,8 3,6 14,3 71,4 >71,4 14,5 1,7 3,4 13,8 69,0 >69,0 15,0 1,7 3,3 13,3 66,7 >66,7 15,5 1,6 3,2 12,9 64,5 >64,5 16,0 1,6 3,1 12,5 62,5 >62,5 16,5 1,5 3,0 12,1 60,6 >60,6 17,0 1,5 2,9 11,8 58,8 >58,8 17,5 1,4 2,9 11,4 57,1 >57,1 18,0 1,4 2,8 11,1 55,6 >55,6 18,5 1,4 2,7 10,8 54,1 >54,1 19,0 1,3 2,6 10,5 52,6 >52,6 19,5 1,3 2,6 10,3 51,3 >51,3 20,0 1,3 2,5 10,0 50,0 >50,0 20,5 1,2 2,4 9,8 48,8 >48,8 21,0 1,2 2,4 9,5 47,6 >47,6 21,5 1,2 2,3 9,3 46,5 >46,5 22,0 1,1 2,3 9,1 45,5 >45,5 22,5 1,1 2,2 8,9 44,4 >44,4 23,0 1,1 2,2 8,7 43,5 >43,5 23,5 1,1 2,1 8,5 42,6 >42,6 24,0 1,0 2,1 8,3 41,7 >41,7 24,5 1,0 2,0 8,2 40,8 >40,8 25,0 1,0 2,0 8,0 40,0 >40,0 25,5 1,0 2,0 7,8 39,2 >39,2 26,0 1,0 1,9 7,7 38,5 >38,5 26,5 1,0 1,9 7,5 37,7 >37,7 27,0 1,0 1,9 7,4 37,0 >37,0 27,5 1,0 1,8 7,3 36,4 >36,4 28,0 1,0 1,8 7,1 35,7 >35,7 28,5 1,0 1,8 7,0 35,1 >35,1 29,0 1,0 1,7 6,9 34,5 >34,5 29,5 1,0 1,7 6,8 33,9 >33,9 30,0 1,0 1,7 6,7 33,3 >33,3 30,5 1,0 1,6 6,6 32,8 >32,8 31,0 1,0 1,6 6,5 32,3 >32,3 31,5 1,0 1,6 6,3 31,7 >31,7 32,0 1,0 1,6 6,3 31,3 >31,3 32,5 1,0 1,5 6,2 30,8 >30,8 33,0 1,0 1,5 6,1 30,3 >30,3 33,5 1,0 1,5 6,0 29,9 >29,9 34,0 1,0 1,5 5,9 29,4 >29,4 34,5 1,0 1,4 5,8 29,0 >29,0 35,0 1,0 1,4 5,7 28,6 >28,6 35,5 1,0 1,4 5,6 28,2 >28,2 36,0 1,0 1,4 5,6 27,8 >27,8 36,5 1,0 1,4 5,5 27,4 >27,4 37,0 1,0 1,4 5,4 27,0 >27,0 37,5 1,0 1,3 5,3 26,7 >26,7 A3,3 = Artikel 3, stk. 3 - er ikke omfattet af Trykudstyrsdirektivet. Gruppe 2 fluidum: PS Maksimalt antal liter i kategorierne bar A3,3 I II III IV 5,0 10,0 40,0 200,0 600,0 >600,0 5,5 9,1 36,4 181,8 545,5 >545,5 6,0 8,3 33,3 166,7 500,0 >500,0 6,5 7,7 30,8 153,8 461,5 >461,5 7,0 7,1 28,6 142,9 428,6 >428,6 7,5 6,7 26,7 133,3 400,0 >400,0 8,0 6,3 25,0 125,0 375,0 >375,0 8,5 5,9 23,5 117,6 352,9 >352,9 9,0 5,6 22,2 111,1 333,3 >333,3 9,5 5,3 21,1 105,3 315,8 >315,8 10,0 5,0 20,0 100,0 300,0 >300,0 10,5 4,8 19,0 95,2 285,7 >285,7 11,0 4,5 18,2 90,9 272,7 >272,7 11,5 4,3 17,4 87,0 260,9 >260,9 12,0 4,2 16,7 83,3 250,0 >250,0 12,5 4,0 16,0 80,0 240,0 >240,0 13,0 3,8 15,4 76,9 230,8 >230,8 13,5 3,7 14,8 74,1 222,2 >222,2 14,0 3,6 14,3 71,4 214,3 >214,3 14,5 3,4 13,8 69,0 206,9 >206,9 15,0 3,3 13,3 66,7 200,0 >200,0 15,5 3,2 12,9 64,5 193,5 >193,5 16,0 3,1 12,5 62,5 187,5 >187,5 16,5 3,0 12,1 60,6 181,8 >181,8 17,0 2,9 11,8 58,8 176,5 >176,5 17,5 2,9 11,4 57,1 171,4 >171,4 18,0 2,8 11,1 55,6 166,7 >166,7 18,5 2,7 10,8 54,1 162,2 >162,2 19,0 2,6 10,5 52,6 157,9 >157,9 19,5 2,6 10,3 51,3 153,8 >153,8 20,0 2,5 10,0 50,0 150,0 >150,0 20,5 2,4 9,8 48,8 146,3 >146,3 21,0 2,4 9,5 47,6 142,9 >142,9 21,5 2,3 9,3 46,5 139,5 >139,5 22,0 2,3 9,1 45,5 136,4 >136,4 22,5 2,2 8,9 44,4 133,3 >133,3 23,0 2,2 8,7 43,5 130,4 >130,4 23,5 2,1 8,5 42,6 127,7 >127,7 24,0 2,1 8,3 41,7 125,0 >125,0 24,5 2,0 8,2 40,8 122,4 >122,4 25,0 2,0 8,0 40,0 120,0 >120,0 25,5 2,0 7,8 39,2 117,6 >117,6 26,0 1,9 7,7 38,5 115,4 >115,4 26,5 1,9 7,5 37,7 113,2 >113,2 27,0 1,9 7,4 37,0 111,1 >111,1 27,5 1,8 7,3 36,4 109,1 >109,1 28,0 1,8 7,1 35,7 107,1 >107,1 28,5 1,8 7,0 35,1 105,3 >105,3 29,0 1,7 6,9 34,5 103,4 >103,4 29,5 1,7 6,8 33,9 101,7 >101,7 30,0 1,7 6,7 33,3 100,0 >100,0 30,5 1,6 6,6 32,8 98,4 >98,4 31,0 1,6 6,5 32,3 96,8 >96,8 31,5 1,6 6,3 31,7 95,2 >95,2 32,0 1,6 6,3 31,3 93,8 >93,8 32,5 1,5 6,2 30,8 92,3 >92,3 33,0 1,5 6,1 30,3 90,9 >90,9 33,5 1,5 6,0 29,9 89,6 >89,6 34,0 1,5 5,9 29,4 88,2 >88,2 34,5 1,4 5,8 29,0 87,0 >87,0 35,0 1,4 5,7 28,6 85,7 >85,7 35,5 1,4 5,6 28,2 84,5 >84,5 36,0 1,4 5,6 27,8 83,3 >83,3 36,5 1,4 5,5 27,4 82,2 >82,2 37,0 1,4 5,4 27,0 81,1 >81,1 37,5 1,3 5,3 26,7 80,0 >80,0 17

Rør: Tryk fra DS/EN 378-2: Rundet op til nærmeste 0,5 bar. Højtryksside m/luftkølet kondensator: (55ºC) Gruppe 1 fluidum PS min bar R717 - NH3 22,5 R600a - Isobutan 7,0 R600 - Butan 5,0 R1270 - Propylen 22,0 R170 ** - Ethan 46,5 R290 - Propan 18,5 Gruppe 2 fluidum PS min bar R22 21,0 R134a 14,0 R404A 25,0 R507 26,0 R407C 21,5 R410A 33,0 R744 ** - CO 2 71,5 ** tryk svarende til 30ºC Højtryksside m/vandkølet kondensator: (43ºC) Gruppe 1 fluidum PS min bar R717 - NH3 16,0 R600a - Isobutan 5,0 R600 - Butan 3,5 R1270 - Propylen 17,0 R170 ** - Ethan 46,5 R290 - Propan 14,0 Gruppe 2 fluidum PS min bar R22 15,5 R134a 10,0 R404A 18,5 R507 19,5 R407C 15,5 R410A 25,0 R744 ** - CO 2 71,5 ** tryk svarende til 30ºC Lavtryksside: (32ºC) Gruppe 1 fluidum PS min bar R717 - NH3 11,5 R600a - Isobutan 3,5 R600 - Butan 2,0 R1270 - Propylen 13,0 R170 ** - Ethan 46,5 R290 - Propan 10,5 Gruppe 2 fluidum PS min bar R22 12,0 R134a 7,5 R404A 14,0 R507 14,5 R407C 11,5 R410A 19,0 R744 ** - CO 2 71,5 ** tryk svarende til 30ºC Tabellerne nedenfor viser maksimale rørdiametre i mm i de enkelte kategorier. Tabellerne er lavet ud fra diagrammerne for rør på de foregående sider. Eks: Gruppe 1 fluidum ved PS = 25 bar => maksimale diametre i de enkelte kategorier: A3,3 = 0-25 mm, kat. I = 25-40 mm, kat. II = 40-140, kat. III = over 140 mm, kat. IV findes ikke for rør. Gruppe 1 fluidum: PS Maksimal diameter i kategorierne bar A3,3 I II III IV 10,0 25,0 100,0 350,0 >350,0 10,5 25,0 95,2 333,3 >333,3 11,0 25,0 90,9 318,2 >318,2 11,5 25,0 87,0 304,3 >304,3 12,0 25,0 83,3 291,7 >291,7 12,5 25,0 80,0 280,0 >280,0 13,0 25,0 76,9 269,2 >269,2 13,5 25,0 74,1 259,3 >259,3 14,0 25,0 71,4 250,0 >250,0 14,5 25,0 69,0 241,4 >241,4 15,0 25,0 66,7 233,3 >233,3 15,5 25,0 64,5 225,8 >225,8 16,0 25,0 62,5 218,8 >218,8 16,5 25,0 60,6 212,1 >212,1 17,0 25,0 58,8 205,9 >205,9 17,5 25,0 57,1 200,0 >200,0 18,0 25,0 55,6 194,4 >194,4 18,5 25,0 54,1 189,2 >189,2 19,0 25,0 52,6 184,2 >184,2 19,5 25,0 51,3 179,5 >179,5 20,0 25,0 50,0 175,0 >175,0 20,5 25,0 48,8 170,7 >170,7 21,0 25,0 47,6 166,7 >166,7 21,5 25,0 46,5 162,8 >162,8 22,0 25,0 45,5 159,1 >159,1 22,5 25,0 44,4 155,6 >155,6 23,0 25,0 43,5 152,2 >152,2 23,5 25,0 42,6 148,9 >148,9 24,0 25,0 41,7 145,8 >145,8 24,5 25,0 40,8 142,9 >142,9 25,0 25,0 40,0 140,0 >140,0 25,5 25,0 39,2 137,3 >137,3 26,0 25,0 38,5 134,6 >134,6 26,5 25,0 37,7 132,1 >132,1 27,0 25,0 37,0 129,6 >129,6 27,5 25,0 36,4 127,3 >127,3 28,0 25,0 35,7 125,0 >125,0 28,5 25,0 35,1 122,8 >122,8 29,0 25,0 34,5 120,7 >120,7 29,5 25,0 33,9 118,6 >118,6 30,0 25,0 33,3 116,7 >116,7 30,5 25,0 32,8 114,8 >114,8 31,0 25,0 32,3 112,9 >112,9 31,5 25,0 31,7 111,1 >111,1 32,0 25,0 31,3 109,4 >109,4 32,5 25,0 30,8 107,7 >107,7 33,0 25,0 30,3 106,1 >106,1 33,5 25,0 29,9 104,5 >104,5 34,0 25,0 29,4 102,9 >102,9 34,5 25,0 29,0 101,4 >101,4 35,0 25,0 28,6 100,0 >100,0 35,5 25,0 28,2 100,0 >100,0 36,0 25,0 27,8 100,0 >100,0 36,5 25,0 27,4 100,0 >100,0 37,0 25,0 27,0 100,0 >100,0 37,5 25,0 26,7 100,0 >100,0 38,0 25,0 26,3 100,0 >100,0 38,5 25,0 26,0 100,0 >100,0 39,0 25,0 25,6 100,0 >100,0 39,5 25,0 25,3 100,0 >100,0 40,0 25,0 25,0 100,0 >100,0 Kategorien findes ikke for rør! Lavere tryk end 10 bar giver samme kategori som ved 10 bar. Højere tryk end 40 bar giver samme kategori som ved 40 bar. A3,3 = Artikel 3, stk. 3 - er ikke omfattet af Trykudstyrsdirektivet. Gruppe 2 fluidum: PS Maksimal diameter i kategorierne bar A3,3 I II III IV 5,0 200,0 700,0 1000,0 >1000,0 5,5 181,8 636,4 909,1 >909,1 6,0 166,7 583,3 833,3 >833,3 6,5 153,8 538,5 769,2 >769,2 7,0 142,9 500,0 714,3 >714,3 7,5 133,3 466,7 666,7 >666,7 8,0 125,0 437,5 625,0 >625,0 8,5 117,6 411,8 588,2 >588,2 9,0 111,1 388,9 555,6 >555,6 9,5 105,3 368,4 526,3 >526,3 10,0 100,0 350,0 500,0 >500,0 10,5 95,2 333,3 476,2 >476,2 11,0 90,9 318,2 454,5 >454,5 11,5 87,0 304,3 434,8 >434,8 12,0 83,3 291,7 416,7 >416,7 12,5 80,0 280,0 400,0 >400,0 13,0 76,9 269,2 384,6 >384,6 13,5 74,1 259,3 370,4 >370,4 14,0 71,4 250,0 357,1 >357,1 14,5 69,0 241,4 344,8 >344,8 15,0 66,7 233,3 333,3 >333,3 15,5 64,5 225,8 322,6 >322,6 16,0 62,5 218,8 312,5 >312,5 16,5 60,6 212,1 303,0 >303,0 17,0 58,8 205,9 294,1 >294,1 17,5 57,1 200,0 285,7 >285,7 18,0 55,6 194,4 277,8 >277,8 18,5 54,1 189,2 270,3 >270,3 19,0 52,6 184,2 263,2 >263,2 19,5 51,3 179,5 256,4 >256,4 20,0 50,0 175,0 250,0 >250,0 20,5 48,8 170,7 250,0 >250,0 21,0 47,6 166,7 250,0 >250,0 21,5 46,5 162,8 250,0 >250,0 22,0 45,5 159,1 250,0 >250,0 22,5 44,4 155,6 250,0 >250,0 23,0 43,5 152,2 250,0 >250,0 23,5 42,6 148,9 250,0 >250,0 24,0 41,7 145,8 250,0 >250,0 24,5 40,8 142,9 250,0 >250,0 25,0 40,0 140,0 250,0 >250,0 25,5 39,2 137,3 250,0 >250,0 26,0 38,5 134,6 250,0 >250,0 26,5 37,7 132,1 250,0 >250,0 27,0 37,0 129,6 250,0 >250,0 27,5 36,4 127,3 250,0 >250,0 28,0 35,7 125,0 250,0 >250,0 28,5 35,1 122,8 250,0 >250,0 29,0 34,5 120,7 250,0 >250,0 29,5 33,9 118,6 250,0 >250,0 30,0 33,3 116,7 250,0 >250,0 30,5 32,8 114,8 250,0 >250,0 31,0 32,3 112,9 250,0 >250,0 31,5 32,0 111,1 250,0 >250,0 32,0 32,0 109,4 250,0 >250,0 32,5 32,0 107,7 250,0 >250,0 33,0 32,0 106,1 250,0 >250,0 33,5 32,0 104,5 250,0 >250,0 34,0 32,0 102,912 250,0 >250,0 34,5 32,0 101,4 250,0 >250,0 35,0 32,0 100,0 250,0 >250,0 Højere tryk giver samme kategori som ved 35 bar. Kategorien findes ikke for rør! 18

Når de forskellige komponenter i køleanlægget er blevet kategoriseret, er det den højeste kategori, der bestemmer overensstemmelsesmetoden for det samlede køleanlæg, hvis det skal enhedsvurderes og CE-mærkes. Eksempel: Eksempel DS/EN 10204 1993+supplement Materiale for trykudstyr af kategori Materiale certifikattype I 2.2 II, III og IV 3.1 B Fordamper = kat. I Receiver = kat. II Kompressor = semihermetisk. Kondensator = kat. I Sikkerhedsventil = kat. IV Sugeledning = kat. I Væskeledning = artikel 3 stk. 3 - SEP Ved global overensstemmelsesvurdering og CE-mærkning bliver dette køleanlægs sikkerhedskategori = II. Sikkerhedsudstyr ender altid i kat. IV, men sikkerhedsudstyr er ikke bestemmende for hele anlæggets samlede sikkerhedskategori. Når man bygger et køleanlæg af forskellige fabriksfremstillede komponenter, skal man sikre sig,at alle komponenters PS mindst er lig med eller større end den sikring, som man sætter på anlægget. Altså skal indstillingstrykket for sikkerhedsventilen PS sikkerhedsventil på anlægget være mindre end eller lig med alle PS komponenter. Altså: PS komponenter PS sikkerhedsventil Hvis et køleanlæg ender i f.eks. kategori II på grund af receiveren og produkttallet ligger på grænsen mellem kat. I og II, kan man muligvis vælge en sikkerhedsventil med et lavere indstillingstryk. Derved bliver køleanlæggets PS lavere og dermed kan produkttallet for receiveren måske rykke hele anlægget ned i en lavere sikkerhedskategori. Krav til konstruktion og fremstilling Trykbærende udstyr og enheder (køleanlæg) skal opfylde de væsentlige sikkerhedskrav, hvis de falder ind under sikkerhedskategori I til IV. Hvis tingene falder ind under artikel 3 stk. 3, skal de opfylde god håndværksmæssig praksis (SEP). Trykbærende udstyr og enheder i kategori I til IV skal CEmærkes. Artikel 3 stk. 3 (SEP) udstyr og enheder må ikke CE-mærkes. Materialer Fabrikanten af trykbærende udstyr og enheder skal være sikker på, at de anvendte materialer opfylder gældende krav til materialerne. Trykudstyrsdirektivet forlanger, at der findes certifikater på materialer, som det er vist i tabellen vist øverst i næste spalte. Materialer til brug for trykbærende udstyr af kategori II, III og IV skal være mærket, så materialerne på anlæggene kan sammenholdes med de respektive certifikater, der findes på materialerne (sporbarhed). Modulvalg Ved fremstilling af trykbærende udstyr og enheder (køleanlæg) skal fabrikanten foretage overensstemmelsesvurdering og udstede overensstemmelseserklæring om, at udstyr og enheder opfylder de væsentlige sikkerhedskrav i Trykudstyrsdirektivet. Ved CE-mærkning skal man oplyse, hvilket modul der har været anvendt i forbindelse med overensstemmelsesvurdering og erklæring samt efterfølgende CE-mærkning. En leverandør af et køleanlæg bliver i langt de fleste tilfælde både fremstiller af rør og en samlet enhed i Trykudstyrssammenhænge. Der findes 13 forskellige muligheder for valg af modul alt efter, hvilken sikkerhedskategori udstyr og enheder falder ind under. I tabellen her nedenfor er der vist en oversigt over disse moduler. Fabrikanten vælger selv, hvilket modul han vil anvende. Kategori I II III IV Modul Der må gerne vælges et modul tilhørende en højere sikkerhedskategori end nødvendigt. På næste side findes der en tabel, der viser noget om indholdet af de forskellige moduler. A A1 D1 E1 B1 + D B1 + F B + E B + C1 H B + D B + F G H1 Det drejer sig om EU-materialecertifikater. 19

Tabellen, der er vist her nedenfor, viser hvem, der udfører de respektive kontroller, der er nævnt i Trykudstyrsdirektivet under de forskellige moduler. C1 III TP TP F F F/B F/B F/B F D III+IV B TP TP F F F/B F F F H III B B F TP TP TP F F F/B F F F E III B TP TP F F F/B F F F G IV B B TP TP TP B B B B B F B H1 IV B B B B TP TP TP F F F/B F/B F/B F A I F F F F F F F F F F F F A1 II F F F TP TP F F F F/B F/B F/B F D1/E1 II F B F F TP TP F F F F F F F B1 III B B B TP B III+IV B B B B TP TP TP F III+IV TP TP B B B B B F B Modul til brug ved overensstemmelsesvurdering Kan bruges i forbindelse med sikkerhedskategori Vurdering af materialer Godkendelse af fabrikantens kvalitetsstyringssystem Konstruktionskontrol Godkendelse af typeafprøvningsprocedure EF-typeafprøvningsattest EF-konstruktionsafprøvningsattest Permanente samlinger: Personkvalificering Permanente samlinger: Procedurekvalificering NDT: Personkvalificering Kontrol af godkendelser og kvalifikationer Fremstillingskontrol Afsluttende kontrol inklusive dokumentation Trykprøvning Afprøvning af sikkerhedsudstyr Overensstemmelseserklæring Certifikat på overensstemmelse Disse ting skal foretages i forbindelse med design, konstruktion og idriftsætning af køleanlæg F B Udføres af fabrikanten. Udføres af et bemyndiget organ. TP Udføres af et bemyndiget organ eller tredjepartsorgan. F/B Udføres af fabrikanten under overvågning af et bemyndiget organ ved uanmeldte besøg. NDT = Ikke destruktiv afprøvning. 20