AM2012.04.16H - Færdsel, tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, ukompliceret færdselssag, lang sagsbehandlingstid, ej "inden for en rimelig tid", forløbet ca 2 år og 9 mdr fra gerningstidspunktet, bortfald af bøde på 1500 kr., kørselsforbud. Emneord: færdsel, strafudmåling, LEGALITETSSIKRING OG INDBERETNING Printet den:15. april 2016
HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. april 2012 Sag 12/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jakob W arrer, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 12. juli 2011 og af Østre Landsrets 9. afdeling den 26. september 2011. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Peter Blok, Lene Pagter Kristensen, Niels Grubbe, Henrik Waaben og Kurt Rasmussen. Påstande Dommen er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, således at tiltalte, T, idømmes kørselsforbud. T har påstået stadfæstelse med den ændring, at hun frifindes for at betale bøde, subsidiært strafbortfald eller strafnedsættelse for så vidt angår påstanden om kørselsforbud og bøde, og mere subsidiært formildelse, således at alene bøden bortfalder eller nedsættes. Supplerende sagsfremstilling Præsidenten for Retten i Glostrup har i et brev af 27. januar 2012 oplyst følgende: "Berammelsestider i Retten i Glostrup Retten i Glostrup har siden domstolsreformens ikrafttræden haft en sagsophobning, der har givet sig udslag i længere berammelsestider end normalt i straffesager. Sagsophobningen er nu nedbragt, så berammelsestiderne er ved at være normaliseret.
- 2 - Baggrunden for sagsophobningen er de ændringer, der skete i forbindelse med domstolsreformen, hvor der skete sammenlægning af mindre retter, flytning og store udskiftninger blandt medarbejderne, ligesom byretterne fik nye opgaver. Retten i Glostrup er sammenlagt af 7 mindre retter, nemlig retterne i Tåstrup, Glostrup, Brøndby, Hvidovre, Rødovre, Gladsaxe og 72 % af Ballerup Ret. Retten i Glostrup blev ved domstolsreformen den største byret i Danmark efter Københavns Byret. Der er samme antal indbyggere i retskredsen, som i København. Retten er en ud af de 24 byretter, men behandler 7,5-8 % af alle byretssager i Danmark. Retten i Glostrup var nok den byret, der fik de største udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af domstolsreformen. I forbindelse med reformen fik alle medarbejdere mulighed for at ønske hvilken af de nye retter, de ønskede at være beskæftiget i. En del af de medarbejdere, der havde arbejdet i retterne i Gladsaxe og Ballerup, ønskede sig til de nordsjællandske retter eller Frederiksberg eller København for at undgå at tage til Glostrup. Desuden var der en del dommere, der forlod domstolene, og der var en del dommerfuldmægtige/retsassessorer, der enten blev udnævnt til dommere, blev funktionschefer i specialafdelingerne eller forlod domstolene. Tilsvarende var der en del kontormedarbejdere, der forlod domstolene i forbindelse med reformen. Konsekvensen var, at Retten i Glostrup pr. l. januar 2007 havde 14 dommere, hvoraf 11 var nyudnævnte, og at så godt som alle dommerfuldmægtige var helt unge uddannelsesfuldmægtige. Desuden var det på det tidspunkt vanskeligt at få besat såvel jurist- som kontorstillinger. Retten havde således i lange perioder vakancer og manglede det første år op mod 10% af de jurister, som retten var forudsat at skulle have. Der blev det første år brugt mange resurser på sammenlægningen, på tilrettelæggelsen og gennemførelsen af fælles arbejdsgange, på oplæring og på tilrettelæggelse og gennemførelse af flytning til rettens nye fælles bygning. Samtidig kom der også nye sagstyper, f.eks. nævningesager, forvaltningssager og småsager. Produktionen- det vil sige behandlingen og afslutningen af sager- kunne på den baggrund ikke følge med i den takt, hvori retten modtog nye sager. I løbet af 2009 blev domstolene tilført ekstra bevilling med henblik på bunkebekæmpelse. Tilsvarende bevilling blev givet i 2010 og 2011, og der er også tilført midler i 2012. Retten i Glostrup fik en væsentlig andel af disse midler. Det betød, at der blev mulighed for at ansætte efterhånden 3 midlertidige dommere, et par dommerfuldmægtige og nogle ekstra kontormedarbejdere. På grund af den tid, det tager at rekruttere nye medarbejdere, og den oplæring, der skal ske, viste effekten sig ikke med det samme. Derudover har retten i perioden modtaget hjælp fra retter, der havde mindre sags belastning, navnlig ved, at retten har lånt dommere fra andre retter i kortere og længere perioder til afvikling af sager.
- 3 - Retten i Glostrup udarbejdede i vinteren 2010 en bunkebekæmpelsesplan, der tog udgangspunkt i situationen pr. l. marts 2010, og som havde til mål at fjerne bunkerne inden udgangen af 2011. Målet ville være nået, hvis retten på dette tidspunkt ikke havde et større antal verserende sager målt i procent i forhold til antal årligt modtagne sager, end byretterne i gennemsnit havde pr. l. januar 2007. Planen tog udgangspunkt i antallet af verserende sager pr. l. marts 2010 og en forudsætning om, hvor mange sager retten efter de hidtidige erfaringer ville modtage i gennemsnit hver måned. På den baggrund blev det fastlagt, hvad det "tilladelige" antal verserende sager ville være pr. 31. december 2011, og hvor mange sager der skulle afsluttes hver måned for at nå målet. Med hensyn til civile sager nåede Retten i Glostrup allerede i 2008 dertil, hvor der blev afsluttet lidt flere sager, end der blev modtaget. Retten har også i årene 2009-2011 hvert år afsluttet flere sager, end der er modtaget. Med hensyn til fogedsager steg antallet af modtagne sager fra ca. 19.000 i 2007 til ca. 26.000 i 2008, ca. 34.000 i 2009 og ca. 36.000 i 2010. Derefter er antallet faldet til ca. 30.000 i 2011. Alligevel nåede retten i løbet af 2009 vendepunktet, hvor der blev afsluttet lidt flere sager, end der blev modtaget. I de følgende år- 2010 og 2011 -er der afsluttet væsentligt flere fogedsager, end der er modtaget. Politi og anklagemyndighed var præget af politireformen, der også trådte i kraft l. januar 2007, og retten modtog derfor i 2007 og 2008 lidt færre straffesager end forud for reformen. Men navnlig i 2007 faldt rettens produktion af afsluttede sager på grund af de ovenfor nævnte udfordringer markant, og retten afsluttede kun omkring 2/3 af de sager, der blev modtaget. Allerede i 2008 lykkedes det at afslutte næsten lige så mange straffesager, som der blev modtaget. Men derefter steg antallet af modtagne straffesager kraftigt, og selv om retten i 2009 afsluttede flere sager end året før, var det kun knap 85 % af de modtagne sager. I 2010 lykkedes det at øge produktionen, og retten afsluttede godt 30% flere sager end i 2009 og også væsentligt flere sager, end retten modtog. Denne udvikling er fortsat ind i 2011. Der er løbende fulgt op hver måned på målopfyldelsen. Der har været berammet sager i alles kalendere langt frem i tiden, men der er i muligt omfang blevet justeret på anvendelsen af resurser til de enkelte sagstyper for at sikre, at planen blev fulgt. Planen indebar også en prioritering. Retten valgte- udover de sager, der efter deres karakter er hastende- at prioritere behandlingen af alvorligere straffesager, det vil sige domsmandssager, således at behandlingstiden for disse sager hurtigst muligt kunne bringes ned på et acceptabelt niveau. Da berammelsestiden på disse sager kom ned på 4-5 måneder, blev der flyttet yderligere resurser til behandlingen af bl.a. færdselssager. Planen har også ført til, at retten de seneste 2 år har lagt særlige berammelsesplaner for sommerperioden (1. juli- 15. august). Erfaringsmæssigt er det vanskeligt at gennemføre retsmøder med mange aktører, og der er derfor berammet bødesager, sager uden domsmænd med ingen eller et enkelt vidne og civile småsager til alle jurister, der ikke afviklede ferie. Virkningen har været, at antallet af afsluttede straffesager ikke gik ned i
- 4 - sommermånederne, som det ellers er sædvanligt. Disse sager tager hver for sig kortere tid i retten, og i månederne juli- august er der- selv om de fleste af rettens jurister afviklede 3-4 ugers ferie - som følge heraf afsluttet flere straffesager pr. måned, end hvad der gennemsnitligt afsluttes pr. måned beregnet på hele året. Retten havde ved udgangen af 2008 5.926 verserende straffesager. Ved udgangen af 2009 var tallet vokset til 7.768 verserende straffesager. Ved udgangen af februar 2010 var der 8.177 verserende straffesager. Derefter er tallet faldet støt, således at der pr. 31. december 2011 var 3.052 verserende straffesager. Tallet falder fortsat. Sagsophobningen havde også betydning for berammelsestiden, og sager lå uberammede i lang tid. I sommeren 2009 var retten således kun nået til at beramme domsmandssager, der ikke efter deres karakter var hastende, som var modtaget i januar 2009, og sagerne blev først berammet til foretagelse i januar/februar 2010- altså 12 måneder efter modtagelsen. På samme tid blev sager uden domsmand (bl.a. færdselssager), der var modtaget i 2007, berammet til foretagelse i slutningen af 2009. I løbet af sommeren og det tidlige efterår 2010 lykkedes det at få alle verserende sager berammet. I det tidlige efterår blev der udført overarbejde, herunder i weekends, således at alle sager i den sidste gruppe - nemlig sagerne uden dornsmænd - blev berammet. Det betød, at de sager, der blev berammet længst frem i tiden blev berammet til omkring november 2011. Men herefter kunne modtagne sager berammes efterhånden, som retten modtog dem, således som det fortsat sker. Udgangspunktet er naturligvis at sagerne foretages i samme rækkefølge, som de modtages i. Men på grund af personaleudskiftninger, tilførsel af yderligere resurser, lån af medarbejdere fra andre retter, aflysning af berammede sager m.m. opstår der løbende "huller" i kalenderne. Og der er derfor siden efteråret 2009 blevet berammet mange nye modtagne sager også i perioden frem til november 2011. Et element, der har medvirket til at sinke behandlingen af færdselssagerne, har været, at det efter aftale mellem anklagemyndigheden og retten var praksis, at der ikke blev indkaldt vidner til første retsmøde. Baggrunden var, at der erfaringsmæssigt var mange sager, hvor det viste sig at være unødvendigt med vidner for at afgøre sagerne. Man ønskede derfor ikke at ulejlige vidnerne. Det betød imidlertid, at der i alle de sager, hvor der alligevel skulle indkaldes vidner, måtte holdes to retsmøder, hvilket øgede tidsforbruget i retten, for så vidt angår disse sager, og hvilket naturligvis også øgede behandlingstiden, fordi der med de lange berammelsestider, gik meget lang tid, før retsmøde nr. 2 kunne holdes. Erfaringerne førte til, at aftalen blev ændret, således at det blev aftalt, at der som udgangspunkt skulle indkaldes vidner til det første retsmøde, således at man så vidt muligt undgik, at der skulle bruges mere end et retsmøde på en sag, og således at tidsforbruget kunne nedsættes. Det blev imidlertid vurderet, at det ville være for besværligt og resursekrævende at gennemføre aftalen for de sager, der allerede var sendt fra anklagemyndigheden til retten. Derfor tog det tid, før effekten af aftalen slog igennem.
- 5 - Aktuelt- i slutningen af januar 2012- er situationen den, at domsmandssager berammes til foretagelse knap 4 måneder efter at de er modtaget i retten. Sager uden domsmænd- herunder færdselssager-der er modtaget i slutningen af november 2011 berammes aktuelt til foretagelse i slutningen af marts 2012 - altså 4 måneders berammelsestid. Det skyldes dog, at der er kommet ekstra tider til disse sager. Nogle tilsvarende sager er berammet frem til slutningen af juni 2012, det vil sige 5 måneder frem fra nu. Berammelsestiden er imidlertid støt faldende. Der bliver hver uge fulgt op på, hvornår ugens sager henholdsvis er modtaget og bliver berammet til foretagelse... " Anbringender Anklagemyndigheden har med hensyn til sagbehandlingstiden gjort gældende, at der ikke er sket krænkelse af artikel 6, stk. l, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der må anlægges en konkret helhedsbedømmelse af forløbet, således at sagsbehandlingstiden vurderes i forhold til sagens karakter og kompleksitet, parternes adfærd og myndighedernes adfærd. Ved vurderingen af myndighedernes adfærd skal der lægges vægt på sagens betydning for klager og på, om der har været "døde perioder". Selv om der har været "døde perioder" i forbindelse med behandlingen af sagen ved Retten i Glostrup, opvejes det af, at den samlede sagsbehandlingstid ikke har været for lang. Der må således tages hensyn til, at sagen nu er blevet behandlet ved 3 instanser inden for ca. 3 år og 5 måneder. Der må endvidere tages hensyn til, at den lange sagsbehandlingstid ved Retten i Glostrup skyldtes en midlertidig ophobning af sager, der var forårsaget af domstolsreformen i 2007. Denne ophobning af sager er blevet afhjulpet, således at berammelsestiden i tilsvarende sager nu er nede på 4 måneder. Der er heller ikke tale om en så lang sagsbehandlingstid, at der er grundlag for at nedsætte bøden eller lade den bortfalde efter straffelovens 82, nr. 13 og 14, og 83, 2. pkt., ligesom der ikke efter princippet i disse bestemmelser er grundlag for at lade kørselsforbuddet bortfalde. Hertil kommer for så vidt angår kørselsforbuddet, at det følger af både færdselsloven og retspraksis, at der er tale om en obligatorisk retsfølge, hvorfor der ikke er hjemmel til at undlade at pålægge kørselsforbud. I har gjort gældende, at bøden skal bortfalde, og at hun ikke skal idømmes kørselsforbud, da der er sket en krænkelse af artikel 6, stk. l, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der er tale om en ukompliceret færdselssag, og det skyldes ikke hendes forhold, at sagsbehandlingen ved Retten i Glostrup trak ud. Der har været flere "døde perioder" både ved by-
- 6 - retten og i forbindelse med politiets og anklagemyndighedens behandling af sagen. Det er i den forbindelse uden betydning, at den lange sagsbehandlingstid skyldtes en midlertidig ophobning af sager, der var forårsaget af domstolsreformen i 2007. Staten har pligt til at sørge for tilstrækkelige ressourcer, og utilstrækkelige ressourcer skal ikke komme T til skade. Den lange sagsbehandlingstid har haft som konsekvens, at også betingelserne for strafbortfald og anden kompensation efter straffelovens 82, nr. 13 og 14, og 83, 2. pkt., er opfyldt. Efter princippet i disse bestemmelser bør T fritages for et kørselsforbud. I denne forbindelse kan et kørselsforbud ikke anses for en obligatorisk retsfølge. Højesterets begrundelse og resultat T var den 27. oktober 2008 involveret i et færdselsuheld, og hun blev den 23. november 2008 sigtet for overtrædelse af færdselsloven. Den 15. oktober 2009 modtog Retten i Glostrup et anklageskrift i sagen, og den 2. oktober 2010 berammede retten et retsmøde til foretagelse den 4. februar 2011. T udeblev fra dette retsmøde, og ved et retsmøde, der var blevet berammet til den 11. marts 2011, skete der udsættelse, fordi hun var syg. Sagen blev herefter udsat og behandlet ved et retsmøde den 5. juli 2011. Der blev afsagt dom den 12. juli 2011. Der er tale om en ukompliceret straffesag, og Højesteret finder, at sagsbehandlingstiden forud for sagens fremsendelse til retten og ved Retten i Glostrup - selv om der tages hensyn til den forsinkelse på ca. 5 måneder, som skyldtes Ts forhold- i så væsentligt omfang har oversteget det rimelige, at hun bør kompenseres herfor i medfør af straffelovens 82, nr. 13, og 83, 2. pkt., og princippet i disse bestemmelser. Dette gælder, selv om der ikke måtte foreligge en krænkelse af artikel 6, stk. l, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Højesteret finder, at kompensationen bør ydes på den måde, at den idømte bøde, der er mindre end 5.000 kr., skal bortfalde. Det bemærkes, at T ikke er blevet pålagt at betale sagsomkostninger for byretten. I betragtning af de hensyn, som begrunder færdselslovens regler om frakendelse af førerretten og om kørselsforbud, finder Højesteret, at den lange sagsbehandlingstid derimod ikke udgør tilstrækkeligt grundlag for i medfør af princippet i straffelovens 82, nr. 13, og 83, 2. pkt., at undlade at pålægge T kørselsforbud.
- 7 - Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at bestemmelsen om betaling af en bøde udgår. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten og Højesteret.
S2344003 - KSJ RA0004 UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM Afsagt den 26. september 2011 af Østre Landsrets 9. afdeling (landsdommerne Frosell, Karen-Anke Tørring og Dorthe B. Kristoffersen (kst.). 9. afd. a.s. nr. S-2344-11: Anklagemyndigheden mod (cpr.nr. ) (advokat Nina Nielsen, besk.) Glostrup Rets dom af 12. juli 2011 (15-8350/2009) er anket af \ med påstand om formildelse, navnlig således at der ikke pålægges et kørselsforbud. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Af sagsresume udarbejdet af Københavns Vestegns Politi den 2. september 20 l l fremgår blandt andet følgende: "271 008: 231 108: 210109: Uheldstidspunkt... Tiltalte truffet telefonisk og sigtet for overtrædelse af færdselsloven. Sagen færdigbehandlet og sagsplaceret til politisekretariatet mhp. afgørelse.
- 2 - RACJOUS 141009: 280111: 040211: 110311: 050711: 120711 : Sagen afgjort og sendt til Retten i Glostrup mhp. berammelse af retsmøde Forkyndelse. Retsmøde berammet. Tiltalte mødte ikke frem trods forkyndelse jf. retsbog. Nyt retsmøde berammet. Tiltalte mødte ikke frem pga. sygdom. Lægeerklæring tilsendt retten. Retsmøde berammet. Tiltalte mødte. Sag optaget til dom jf. retsbog. Dom afsagt." Landsrettens begrundelse og resultat Efter oplysningerne om sagens forløb findes der grundlag for at kompensere tiltalte i anledning af en for lang sagsbehandlingstid i denne ukomplicerede færdselssag. Bødestraffen findes passende bestemt, jf. herved også straffelovens 89. Formålet med kørselsforbud er blandt andet at give den pågældende nye bilist en større grad af forståelse for de farer og vanskeligheder, den pågældende som trafikant vil møde i trafikken samt give større færdighed i at bedømme færdslen kritisk og føre køretøjet uden fare for sig selv og andre. Der foreligger ikke for landsretten oplysninger om, at tiltalte i den mellemliggende periode har overtrådt færdselslovens regler. Herefter findes kompensationen for den lange sagsbehandlingstid mest hensigtsmæssigt at kunne ske ved, at denne retsfølge undtagelsesvis ikke tages i anvendelse, jf. herved også Vestre Landsrets dorn af 18. august 2010 som gengivet i TfK 2010.950V. Landsretten frifinder derfor tiltalte for anklagemyndighedens påstand herom. Thi kendes for ret: Byrettens dom ændres, således at hedens påstand om kørselsforbud. T frifindes for anklagemyndig.
- 3- RA0006 I øvrigt stadfæstes dommen. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. (Sign.) --- s. Østre Landsret, den 2 9 SEP, 20\1
Retten i Glostrup Udskrift af dombogen RA0001 DOM afsagt den 12. juli 2011 Rettens m. 15-8350/2009 Politiets m. 0700-81171-00057-08 Anklagemyndigheden mod l cpr-nummer Anklageskrift er modtaget den 15. oktober 2009 og berigtiget under hovedforhandlingen. l er tiltalt for overtrædelse af færdselslovens 118, jf. 4, stk. l, ved den 27. oktober 2008 ca. kl. 10.45 under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden at have fø1i personbil ad tilkørslen fra ind i krydset på uden at efterkomme anvisninger for færdslen, idet hun overskred spærrelinien og fortsatte på tværs af 2 vognbaner på, hvorved der skete sammenstød med en personbil, der kørte ad mod vest med materiel skade til følge. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på 1.500 kr. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om kørselsforbud, jf. færdselslovens 127,jf. 125, stk. l, m. l skyldig. har erkendt de faktiske forhold, men nægtet sig Sagens oplysninger l har forklaret, at hun kom kørende ad tilkørslen til Hun standsede helt op ved hajtændeme. Hun skulle i den modsatte retning. Hendes GPS angav, at hun skulle krydse hvilket hun gjorde med 10-15 km i timen. Hun krydsede således spærrelinien. Idet hun krydsede, blev hun påkørt af en bi list. Tiltalte viste på rids, at det skete som angivet på ridset.
side 2 HA0002 Da der således var enighed om de faktiske omstændigheder frafaldtes yderligere vidneførsel. Tiltalte har første gang erhvervet førerret i 2007. Rettens begrundelse og afgørelse Det er ved spærrelinier angivet, at tilkørende til alene kan følge vejen til højre. Tiltalte har erkendt at have krydset spærrelinien og kørt tværs over med henblik at dreje til venstre. Herved skete der sammenstød. Straffen fastsættes til en bøde på 1.500 kr., jf. færdselslovens 118, stk. l, nr. l, jf. 4, stk. l. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Tiltalte har ved den angivne kørsel tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og herved forvoldt skade på ting. Betingelserne for at frakende førerretten betinget er derfor opfyldt, jf. færdselslovens 125, stk. l, nr. l. Da forholdet er begået inden for de første 3 år efter, at tiltalte første gang har erhvervet førerret, træder et kørselsforbud i stedet for en betinget frakendelse, jf. færdselslovens 127. Ved kørselsforbuddet inddrages tiltaltes ret til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, indtil tiltalte har gennemført fornyet, særlig køreundervisning og har bestået en kontrollerende køreprøve, jf. færdselslovens 60 a, stk. l. Da kørselsforbud er en obligatorisk retsfølge i de tilfælde, som er opregnet i færdselslovens 127, er der ikke hjemme til at undlade at idømme tiltalte kørselsforbud, til trods for at forholdet er begået i 2008. Thi kendes for ret: skal betale en bøde på 1.500 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 clnge. Tiltalte pålægges kørselsforbud. Birgitte Grønborg Juul dommer
j side 3 Ht\0003 Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Glostrup, den 12. jul i 20 Il, '.., "' ~/-- < / ; ;::::; ~, ~' >-,2;. 7 S Lisanne Holmsti øm Magensen Afdelingsleder