Fritids- og ungdomsklub under ungdomsskoleloven Indledning...2 Hvorfor ungdomsskoleloven...2 Ungdomsskoleloven giver større fleksibilitet:...2 Åbningstider...2 Normering: 3,2 mio. kr. pr. år...3 Børn og unge med særlige behov...3 Overlevering og samarbejdsflader...4 Forældresamarbejde:...4 Indhold...6 1
Indledning Nyt: 6.-klasser Ungdomsskolen har i ca. 40 år drevet ungdomsklubber for de 13-18-årige: *Altid kørt økonomisk forsvarligt og med overholdelse af budgetter *Bygger på solidt og velafprøvet fundament *Stabilitet Det nye vil for ungdomsskolen være at udvide klubtilbuddet med 6. klassetrin. Ungdomsskolen kender i forvejen 6. klasserne fra juniorungdomsskoleholdene, holder åbent for dem i ungdomsklubberne de sidste 1½ måned før sommerferien samt er aktuelt involveret i pilotprojekt med alderstrinnet på Bøgebjerggård. Hvorfor ungdomsskoleloven Ungdomsskoleloven er en rammelov, hvilket i praksis betyder, at udbud og kvalitet kan justeres i forhold til den økonomiske udmelding. P.t. drives fire klubber for i alt 2 mio. kr. pr. år. Der tilføres 1,2 mio. kr. Inden for den udmeldte økonomiske ramme på 3,2 mio. kr. kan Halsnæs Ungdomsskole gennemføre eftermiddags-, aften- og ferieaktiviteter, så hele året dækkes. Ungdomsskolen har i forvejen samarbejdsfladerne til forældrene, UU, politi og SSP, forenings- og sportsklubberne m.fl. Ungdomsskoleloven giver større fleksibilitet: *Bedre udnyttelse af administration *Bedre udnyttelse af busser *Sikrer sammenhæng mellem undervisning og klub Åbningstider Året rundt Inden for den økonomiske ramme på 3,2 mio. kr. pr. år foreslår Ungdomsskolen flg. klubtilbud, som dækker hele året: Alle fire klubber har aftenåbent: 33 uger pr. år Alle fire klubber har eftermiddagsåbent: 40 uger pr. år I skolernes ferieperioder tilbydes klubaktiviteter, undervisning og sommerlejr. Klubber i: Melby Ølsted Hundested Frederiksværk 2
Om eftermiddagen åbner klubberne hver dag lokalt i forlængelse af 6.-klassernes sidste lektion. Klubtilbuddet om eftermiddagen er primært for 6.- og 7.-klasserne. Klubtilbuddet om aftenen er primært for 7.-klasserne 18 år. Målet med ungdomsskolens klubber er at være et sted, der stadig ved at være dynamisk og tidssvarende ændrer sig i forhold til de unge og således er tiltrækkende for dem. Medbestemmelse og demokrati skal fortsat være bærende elementer. Normering: 3,2 mio. kr. pr. år Kernemedarbejdere Otte månedslønnede: 1 månedslønnet klubleder pr. klub, 30/37 37/37 timers ansættelse, i alt 4 klubledere. De fire klubledere refererer til ungdomsskolens ledelse samt bestyrelse og indgår i samarbejdsrelationer ifm ungdomsskoleholdene, Gadeteam og Skaterhal. 1 månedslønnet klubmedarbejder pr. klub, 30/37 37/37 timers ansættelse, i alt 4 klubmedarbejdere. De månedslønnede er på arbejde hver eftermiddag samt 3-4 aftener pr. uge. Dette sikrer kontinuiteten. De månedslønnede kan supplerende tilbydes ansættelse i Ungdomsskolens Gadeteam. Der arbejdes ud fra en årsnorm jfr. overenskomst med BUPL. Om aftenen skal der være 3-4 medarbejdere på arbejde i hver klub afhængig af dennes størrelse, hvorfor der suppleres med timelønnede klubmedarbejdere. For at sikre en høj kvalitet i medarbejdergruppen anser arbejdsgruppen det for vigtigt, at så mange som muligt har en pædagogisk uddannelse. Samtidig finder arbejdsgruppen det ganske sundt, at vi med en mangfoldigt sammensat personalegruppe dels er med til at præge de unge, dels kan trække på ganske mange færdigheder i udførelsen af vore omfattende aktiviteter såvel som i tilgangen til de unge. Børn og unge med særlige behov Inklusion For at sikre lovens krav overholdt, så alle unge sikres et fritidstilbud, foreslår arbejdsgruppen, at områdechefen på rådhuset disponerer over en pulje, f.eks. 1 mio. kr., til brug for unge med særlige behov. Udmøntningen af denne pulje bør ske efter anvisning fra visitationsudvalget i samarbejde med den pågældende klub. En inkluderende ungdomsklub er en klub, hvor alle de unge oplever sig selv og hinanden som en naturlig del af det fællesskab, ungdomsskolens klubber repræsenterer. 3
Alle kan og skal bidrage til at udvikle vores samfund, så ingen står udenfor. Forskelligheder skal opfattes som en styrke frem for et problem. Inklusion er også at få unge, der er havnet på en kriminel løbebane, hjulpet tilbage på rette vej. For de børn og unge, der har særlige behov, skal der sikres et tilbud, der både hvad angår personale og indhold giver de samme muligheder i klubberne som andre unge har. Overlevering og samarbejdsflader På tværs For at sikre den bedst mulige overgang fra SFO-klub (4.- og 5.-klasser) til ungdomsklub, skal der etableres et forpligtende samarbejde, hvor SFO-klubberne, både personale og børn, i foråret besøger de relevante ungdomsklubber. En nærmere procedure herfor skal aftales. Ungdomsskolens ledelse anbefaler, at der tages udgangspunkt i erfaringerne fra den røde tråd og Halsnæsmodellen. Andre vigtige samarbejdspartnere: -Skolerne, herunder tæt samarbejde med klasselærerne -UU-vejlederne -SSP -Gadeteam -Det lokale sports- og foreningsliv Da ungdomsklubberne er ét fritidstilbud blandt mange andre, er det vigtigt at ungdomsskolen og dens klubber informerer de unge herom, så de unge også efter det fyldte 18. år er vant til at have et sted at henvende sig. Ungdomsskolens klubber skal medvirke til at støtte de unges personlige udvikling, både mentalt og fysisk. De mentale sider kan skærpes med faglige udfordringer. De fysiske sider kan udfordres med målrettede idrætsaktiviteter o.a. Kan der desuden bidrages med at introducere og fastholde de unge i foreningslivet som udøvere, trænere og ledere, er det en succes. Forældresamarbejde: Informations- og temaaftener (fx om alkohol og fester). Blå mandag (efter konfirmationsfesterne), hvor forældre ofte er med. Desuden er forældrene sikret indflydelse via den lovbestemte repræsentation i ungdomsskolebestyrelsen. 4
Vi har i forvejen et særligt samarbejde med specialklasserne på Storebjergskolen og Vinderød Skole m.h.p. at eleverne i specialklasserne deltager på ungdomsskolens undervisningshold samt i klubberne. Samarbejde på tværs af klubberne Fx specialisering Fx fællesarrangementer, -samlinger og turneringer Samarbejde på tværs af klubberne også udenfor Halsnæs Kommune. 5
Indhold I øjenhøjde med aldersgruppen Et af ungdomsskolens formål er at give unge interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Ungdomsskolen har stærke traditioner for elevdemokrati og indflydelse på brugerniveau. De unge tilbydes medindflydelse/ungedemokrati. De unge gives frihed under ansvar i ungdomsskolens klubber og opøves til selvstændighed (at stå på egne ben). Socialt samvær, socialt ansvar. Medvirken til udarbejdelse af regler og mobbepolitik. Eftermiddagstilbuddet skal specielt målrettes 6.- og til dels 7.-klassserne. Alle ungdomsskolens klubber gør sig umage for at fange de unge med relevante og gode tilbud, der er i øjenhøjde med de unges ønsker. Der skal gives mulighed for at klubberne kan specialisere sig. Dette kan fx være med udgangspunkt i lokaler/lokale forhold og/eller personlige kompetencer i personalegruppen. Dette vil gøre det mere attraktivt at besøge hinandens klubber. Såfremt der er økonomisk basis herfor, vil en minibus pr. ungdomsklub give stor fleksibilitet ifm aktiviteter ud af huset, herunder ikke mindst besøg i hinandens klubber. Via deltagelse i ungdomsskolens undervisningstilbud såvel som klubliv vil både sociale relationer og venskaber på tværs af kommunen blive udviklet. Afslutningsvis foregår der i Ungdomsskolens regi en meget vellykket vekselvirkning mellem klubbernes aktiviteter og undervisningen spændende fra krea-fag og sport til førstehjælp og lektiecaféer på diverse eftermiddags-, aften- og weekendhold, der bevirker, at vi er i tæt berøring med en overordentlig stor del af ungegruppen i Halsnæs Kommune, hvorfor det ligger lige for at benytte vores organisation, logistik, tilbud og erfaring til fortsat drift af klubvirksomheden fremover også omfattende 6. klassetrin. 6