BYGNINGSINSTALLATIONER (BUILDING SERVICES)



Relaterede dokumenter
PROJEKTERING OG UDFØRELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSKONSTRUKTIONER

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør semester, E2008 Konstruktionsprojektering

IKT i projektering og udførelse

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33

Bachelor- og Diplomingeniøruddannelsen i Vej- og Trafikteknik 6. semester Tema: Projektering af vejanlæg

Dokumentnavn: Bachelorprojekt - E2016 Dok.nr.: UV-vejl 014

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Virksomhedsprojekt. Betingelser

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Studieordning E Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør semester, E2008 Arkitektprojektering

Semesterbeskrivelse 3. BK

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)

VEJLEDNING GODKENDT ; REVIDERET SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BT gældende ved studiestart før januar 2012

BYGNINGENS KONSTRUKTION OG ENERGIFORBRUG

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Undervisning i geoteknik ved DTU. Anette Krogsbøll

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Projektaktiviteter på E-business

Semesterbeskrivelse 5. BK

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.


Semesterbeskrivelse 2. BK

Undervisningsbeskrivelse

Modul 4: Erhvervsret. Obligatorisk 5 ECTS. Placering 3. Semester. Modulansvarlig Jens Thøgersen

Undervisningsvejledning Undervisningsemne: TM 3 Side 1 af 5

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Projektguide (kandidat- og masterstuderende på DKM, INT, MMT og SWU samt diplomstuderende)

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

Semesterbeskrivelse 4. BK

Rettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet. Semesterbeskrivelse for 7. semester på HDFR

9. semester Kommunikation København Hvilket semester går du på? (hvis du har undervisning på mere end ét semester, så udvælg, det du følger mest)

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik

CUNECO PROJEKT 17021

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (

6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse 4. BK

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Fagmodul i Journalistik

STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense

Semesterbeskrivelse 2. BK

Lokal Studieordning, AAU, STUDIEORDNING for Adgangskursus til ingeniøruddannelserne ved Aalborg Universitet

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) med korrektioner 2007

Semesterbeskrivelse 3. BK

AALBORG UNIVERSITET. Studieordning. for. Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse (cand.merc.jur.)

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi

Udvikling af byggeprogram

Studieordningens del 3

Koordinations normer og arbejdsbeskrivelse for koordinatorer på KSA. 5 udkast oktober 2015

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi

Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling. Gældende for efterårssemestret 2018

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015

Semesterbeskrivelse 2. BK

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget

STUDIEVEJLEDNING. for. B- sektorens 6. semester - Vand & Miljø

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi

HA(jur.)-studiet 2012

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN SOCIOLOG

Survey Xact evalueringsrapport BA i Organisatorisk Læring, 1. semester efteråret 2014

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi

STUDIEORDNING. for. Bygningskonstruktøruddannelsen Gældende fra 1. januar, 2019

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.

Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i Digital Konceptudvikling

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Transkript:

STUDIEVEJLEDNING FOR 6. SEMESTER INDEKLIMA OG ENERGI TEMA: BYGNINGSINSTALLATIONER (BUILDING SERVICES) B-studienævnet Aalborg Universitet Februar 2010

STUDIEVEJLEDNING FOR 6. SEMESTER, INDEKLIMA OG ENERGI TEMA: BYGNINGSINSTALLATIONER Indholdsfortegnelse 0. INDLEDNING... 3 1. GENERELT OM B6, INDEKLIMA OG ENERGI... 3 1.1 Projektenhedens indplacering i studieforløbet... 3 1.2 Hvad siger studieordningen?... 4 1.3 Projektenhedens indhold og faglige vægtning... 5 2. PROJEKTBESKRIVELSE... 5 3. FAGLIGT INDHOLD... 5 3.1 Installations- og klimateknik... 5 3.2 Anlægsteknik... 6 3.3 Projektenhedskurser... 6 4. STUDIEENHEDSKURSER... 8 5. TERMINER... 8 2

0. INDLEDNING Denne studievejledning gælder for B-studienævnets 6. semester 2009, civilingeniørlinien Indeklima og Energi, samt diplomingeniøruddannelsen i Byggeri og Anlæg med profilering i Bygningsinstallationer. Vejledningen supplerer studieordningens projektenhedsbeskrivelse. Studievejledningen er tænkt som en støtte til både studerende og vejledere i forbindelse med planlægning og gennemførelse af projektarbejdet. Det er i beskrivelsen anført, inden for hvilke rammer de studerende selvstændigt kan formulere problemer og fremkomme med løsningsforslag. De studerende vil i et vist omfang kunne tilgodese særlige faglige interesser ved at vægte de forskellige fagområder, som indgår i projektenheden. Ved at følge vejledningen vil de studerende gennemløbe et projektforløb, som efter studienævnets mening er hensigtsmæssigt, og som erfaringsmæssigt fører til et rimeligt projekt, der giver den studerende baggrund for at kunne opfylde de for projektenheden opstillede mål. Det anbefales derfor, at vejledningen inddrages systematisk i den indledende fase af projektperioden, hvor projekt ideer overvejes, og hvor projektforløbet fastlægges gennem problemafgrænsning og metodevalg og udarbejdelse af arbejds- og tidsplaner. Også senere i semestret, hvor grupperne har et større fagligt overblik, bør vejledningen udnyttes både ved disponeringen af projektrapporten og ved den konkrete afgrænsning af indholdet. For at skaffe overblik over arbejdets gang anbefales det desuden, at de enkelte projektgrupper afholder et eller flere statusseminarer undervejs i projektforløbet. I disse seminarer kan vejlederne inddrages efter nærmere aftale. 1. GENERELT OM B6, INDEKLIMA OG ENERGI 1.1 PROJEKTENHEDENS INDPLACERING I STUDIEFORLØBET Specialiseringen i Indeklima og Energi og profileringen i Bygningsinstallationer påbegyndes på 5. semester, videreføres på 6. semester og afsluttes for bacheloruddannelsens vedkommende med et bachelorprojekt også på 6. semester og for diplomingeniøruddannelsen efter praktik og bachelorprojekt på 7. semester. Projekterne på 6. semester skal alle indeholde en vurdering af samspillet mellem projektering og udførelse. 3

1.2 HVAD SIGER STUDIEORDNINGEN? Studieordningen giver følgende projektenhedsbeskrivelse for semestret: Tema: Formål: Målbeskrivelse : Indhold: Forudsætninger: Omfang: Prøveform: Bedømmelse: Bygningsinstallationer Projektenheden sigter mod, at den studerende tilegner sig viden og færdigheder, der gør det muligt at kunne analysere samspillet mellem projektering, udførelse og drift af bygninger og deres installationer Efter projektenhedens forløb skal den studerende kunne o vise generel forståelse af byggeprocessens juridiske forhold o formulere og analysere tekniske, økonomiske og organisatoriske problemstillinger i relation til udførelsesfasen o analysere en bygning og dens energitekniske installationer med henblik på opstilling af alternative udformninger o udforme og projektere bygningers vand- og afløbsinstallationer samt boligventilation med varmepumpe eller køling o projektere solvarme- og solcelleanlæg o projektere installationer under inddragelse af anlægsteknik Projektering af boligbyggeri med vand- og afløbsinstallationer samt boligventilation m.v. under inddragelse af anlægsteknik. Med udgangspunkt i et udbudsmateriale for en nybygning eller et renoveringsprojekt foretages en teknisk og økonomisk analyse af materialet med henblik på projektering og udførelse af vand- og afløbsinstallationer samt boligventilation m.v. En sådan analyse kunne indeholde: o Design og anlæg af vand og afløbsinstallationer o Design af boligventilation o Design af varmepumpe (og/eller køling) i ventilationsanlæg o Design af solvarme (og/eller solcelleanlæg) o Vurdering af nødvendige ændringer af bygningskonstruktioner i relation til indpasning af de installationsmæssige foranstaltninger o Planlægning af metoder og materiel til udførelsen af projektet o Planlægning af tids og ressourceforbrug samt udformning af økonomisk overslag for projektet. B-sektorens semester B3 og B4 samt semester B5I specialisering i Indeklima og Energi. 13 ECTS for bachelorstuderende og 12 ECTS for diplomingeniørstuderende. Projektenhedens omfang er fordelt på projektarbejde og projektenhedskurser. Intern prove/individuel mundtlig prove Individuel karakter efter 7-trins-skalaen 4

1.3 PROJEKTENHEDENS INDHOLD OG FAGLIG VÆGTNING Projektenheden består af 7 ECTS projektarbejde (dog kun 6 ECTS for diplomingeniørstuderende) og 6 ECTS projektenhedskurser, i alt 13 ECTS, hvortil kommer 2 ECTS studieenhedskurser. For diplomingeniørstuderende er der et praktikkursus på 1 ECTS. Vedrørende kursusbeskrivelser henvises til afsnit 3.5 og 4. I projektarbejdet anbefales normalt følgende vægtning af de indgående fagområder: Installations- og klimateknik: ca. 70% Anlægsteknik: ca. 30% 2. PROJEKTBESKRIVELSE Som projektgrundlag er der udvalgt nogle aktuelle bygninger til bolig- eller erhvervsformål (administration, liberale erhverv eller lign.). Projektarbejdet tager sit udgangspunkt i et sæt tegninger, hvoraf bl.a. fremgår hovedtrækkene i den konstruktive udformning. Der er således mulighed for flere forskellige alternative udformninger og udførelsesmetoder, både hvad angår bygningens installationer og energitilførsel. 3. FAGLIGT INDHOLD 3.1 INSTALLATIONS- OG KLIMATEKNIK Det udleverede projektmateriale analyseres med henblik på opstilling af forudsætninger til fastlæggelse af funktionskrav og dimensioneringsgrundlag for bygningens tekniske installationer. Der tages primært udgangspunkt i at klarlægge fremføringsveje, opbygning og funktion af brugsvands- og afløbsinstallationer samt anlæg til luftfornyelse, mens opvarmningsanlæg hoved-sageligt kun behandles i tilknytning til de foran nævnte installationer eller som del i en alternativ løsning. På denne baggrund foretages vurderinger af mulighederne for alternative løsninger specielt med henblik på nedbringelse af energiforbruget ved aktiv udnyttelse af solenergi og varmepumpeløsninger. Som eksempler på alternative løsninger kan nævnes etablering af tagplacerede solfangere med tilhørende lagerbeholder til hel eller delvis dækning af opvarmningsbehovet til brugsvand og forsyning af lavtemperaturanlæg til rumopvarmning, etablering af solvæg til forvarmning af ventilationsluft og/eller etablering af varmepumpeanlæg. Forskellige alternative løsninger skitseres og undersøges på grundlag af vurderinger af anlæggets opbygning, muligheder for bygningsmæssig indpasning, styringsmuligheder samt overslagsmæssig beregning af ydelser m.v. 5

Et af de alternative løsningsforslag udvælges til dimensionering og nærmere analyse, herunder simulering af driftsforholdene og derigennem fastlæggelse af den mulige energiindvinding og eventuelle indflydelse på indeklimaet. Denne projektering skal indeholde en optimering af solfangerareal og beholderstørrelse sammenholdt med prisen på anlægget. Projektarbejdet kan endvidere indeholde vurderinger af forslag til bygningsmæssige tiltag med henblik på reduktion af energiforbrug og/eller forbedring af indeklima, ligesom det vil være muligt at give skitseforslag til udnyttelse af regnvand i forbindelse med brugsvandsinstalla- tionerne. 3.2 ANLÆGSTEKNIK Med udgangspunkt i det projektmateriale, der ligger til grund for projektarbejdet, samt de resultater, der er fremkommet gennem arbejdet med installations- og klimateknik foretages en anlægsteknisk analyse. Analysen kan omfatte hele projektet eller udvalgte dele heraf. Specielt kan fokuseres på behandling og sammenligning af alternativer, behandlet inden for installations- og klimateknikområdet. En afgrænsning foretages efter aftale med vejlederne. Analysens elementer kan eksempelvis være: En detaljeret anlægsteknisk behandling af de alternative udformninger, der er udvalgt i forbindelse med projektets konstruktions- og installationsmæssige behandling. De enkelte alternativer behandles med hensyn til udførelsesmetoder, valg af materiel, og tids- og ressourceforbrug. En behandling af byggelogistiske forhold, herunder en indretning af arbejdspladsen, inkl. byggepladsveje, materialelagre, skure o.s.v. En tids- og ressourceplan samt en tilbudskalkulation omfattende de ovenfor behandlede arbejder. 3.3 PROJEKTENHEDSKURSER I tilknytning til projektarbejdet udbydes følgende projektenhedskurser. Bygningsenergiteknik Installationsteknik Anlægsteknik I alt 3 ECTS 1 ECTS 2 ECTS 6 ECTS BYGNINGSENERGITEKNIK Placering 6. semester Omfang: 3 ECTS 6

Formål: Indhold: At give grundlag for udnyttelse af aktiv solvarme i bygninger, således at dette kan anvendes ved analyse af forskellige solvarmeteknikkers termiske og energimæssige forhold samt ved beregning og dimensionering af enkle solvarmeanlæg. At give grundlag for udnyttelse af varmepumper i bygninger, således at dette kan anvendes til analyse af forskellige anlægstypers funktion samt ved beregning og dimensionering af varmepumpesystemer Metoder til beregning af sol- og skyggeforhold. Transparante materialer og bygningsdele. Opbygning og virkemåde af solfangere, varmelagre og solvarmeanlæg. Varmebalancer og effektivitetsfaktorer for solfangere. Beregning af solvarmeanlæg, lavtemperaturanlæg. Gennemgang af kølemiddelkredsløb, typiske kølemidler, varmepumpetyper, varmepumpesytemer (luft/luft, luft/vand, vand/vand), effektfaktorer samt typisk anvendelse i byggeriet INSTALLATIONSTEKNIK Placering 6. semester Omfang: 1 ECTS Formål: At give de nødvendige forudsætninger for projektering af vand- og afløbsinstallationer i bygninger. Indhold: Funktionskrav for vand- og afløb, eksempler på anlægsudformning med tilhørende styring og regulering. Tilslutningsanlæg til traditionelle forsyningsvirksomheder samt belysning af alternative muligheder for tilslutning som solvarme og opsamling af regnvand. Teorier og metoder for dimensionering af varmt og koldt brugsvandssystem med tilhørende afløbsinstallationer. ANLÆGSTEKNIK Placering: Omfang: Formål: Indhold: 6. semester 2 ECTS Efter kurset skal de studerende have kendskab til sædvanlige anlægstekniske materieltyper og udførelsesmetoder. Endvidere skal de på basis af konstruktive udformning kunne analysere et projekt med henblik på at opstille og sammenligne alternative udførelsesmetoder. Arbejdsydelser, jordarbejder, funderingsarbejder, betonarbejder, montagearbejder, logistik på byggepladsen, kalkulationsteknik. 7

4. STUDIEENHEDSKURSER På 6. semester afvikles følgende studieenhedskurser: Projektledelse 2 ECTS For diplomingeniørstuderende derudover: Introduktion til praktik 1 ECTS Vedrørende kursusindhold henvises til studieordningen. 5. TERMINER 31. marts 2010 Aflevering af projekt April 2010 Projekteksamen 11-12 marts 2010 Eksamen Projektledelse 6. ELEKTRONISK AFLEVERING Fra og med dette semester er det obligatorisk at aflevere projektet delvist elektronisk. Når denne afleveringsform benyttes, skal der fortsat afleveres en trykt hovedrapport, mens bilag/appendiks afleveres elektronisk. Den nye struktur forsøges tilnærmet ekstern praksis og indeholder følgende: Hovedrapporten skal være kortere, end den samlede rapport er i dag. Den skal stadig være gennemarbejdet, sammenhængende og struktureret. Hovedvejleder skal sammen med de studerende vurdere hvilket omfang, der er rimeligt for hovedrapporten. Et udgangspunkt kunne være maksimalt ca. 100 sider. Dette niveau forventes justeret over tid, efterhånden som der opsamles erfaringer med den nye form. Bilag/appendiks skal også være strukturerede, men behøver ikke at være gennemarbejdede, fx må der meget gerne indgå (indskannede) håndskrevne beregninger. Dog er det et naturligt krav, at alt er læsbart og fremstår, så vejleder og censor kan vurdere indholdet. Det anbefales på det kraftigste, at Bilag/appendix materiale der vedlægges i rapportform, gemmes som et enkelt dokument i elektronisk form. Alle dele af semesterets afrapportering såvel trykt som elektronisk materiale skal indgå i vurderingen. Hvis alle parter er indforståede (dvs. alle studerende i projektgruppen, alle projektgruppens vejledere og censor), kan der afleveres 100 % elektronisk. Bemærk at kravene til upload af alle projekter i Det Digitale Projektbibliotek gælder for alle studerende uanset afleveringsformen (se vejledning på byggeri.aau.dk). Den nye afleveringsform indføres rullende, således at det nu er obligatorisk til og med 6. 8

semester.. 9