Operation for Cervikal Diskusprolaps/Stenose

Relaterede dokumenter
Stivgørende operation i nakken (Cervikal dese)

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Operation for stenose/diskusprolaps i nakken

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken

Stabiliserende operation i nakken

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken (Operation bagfra)

Operation for stenose/diskusprolaps i nakken

Operation for diskusprolaps/ forsnævring i nakken (Operation fra nakken)

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken (Operation forfra)

Operation for forsnævring/ diskusprolaps i nakken. Ambulant.

Operation for diskusprolaps/forsnævring i nakken (Operation fra halsen) Indlagt

Diskusprolaps/forsnævring i nakken.

Operation for forsnævring/ diskusprolaps i nakken. Ambulant.

Patientinformation Patient info om diskusprolaps i halsregionen

Diskusprolaps - forsnævring i nakken. Operation via halsen.

Operation for forsnævring/ diskusprolaps i nakken.

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

Stabiliserende operation i nakken

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

Dagkirurgisk behandling af diskusprolaps i lænden

Operation for diskusprolaps i lænden

Aarhus Universitetshospital. Vejledning til patienter med stiv halskrave

Diskusprolaps i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Diskusprolaps-operation i lænderyggen. Patientinformation

Dekompression i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose)

Dagkirurgisk behandling af discus prolaps i lænden. Patientinformation

Aarhus Universitetshospital. Dagkirurgisk behandling for diskusprolaps i lænden. Nødvendig information før min operation:

Spinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Aarhus Universitetshospital. Operation for forsnævring af rygmarvskanalen i lænden. Stenose. Indlagt. Nødvendig information før min operation:

Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose)

Tlf (i tidsrummet kl. 8-15) vejledning efter. Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 7/ ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE

Patientvejledning. Diskusprolaps. og forsnævring i nakken

Diskusprolaps i nakken / rodkanalsstenose i nakken. Patientinformation. 2. oktober 2019 Skrevet af: Peter Blyme Version 2.0

Vejledning til patienter med stiv halskrave.

Operation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne.

Stabiliserende operation i lænden. Patientinformation

Operation for forsnævring af rygmarvskanalen i lænden. Stenose.

Operation for prolaps i brysthvirvelsøjlen

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Patientvejledning. Diskusprolaps. og forsnævring i nakken

Udposning på hjernens pulsåre. Behandlet med Clips

Aarhus Universitetshospital. Operation for diskusprolaps i lænden Indlagt. Nødvendig information før min operation: Kontaktoplysninger

Aarhus Universitetshospital. Dagkirurgisk behandling for diskusprolaps i lænden. Nødvendig information før min operation: Kontaktoplysninger

Patientvejledning. Diskusprolaps. I lænden

Sådan træner du, når du har fået lavet en rekonstruktion

Behandling for hjernesvulst

Operation for svulst i rygmarven

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E

Sådan træner du efter brystrekonstruktion med protese (sekundær rekonstruktion)

Velkommen til Hoftesektoren

SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

Operation for diskusprolaps i lænden

Til dig, der har født ved kejsersnit

Operation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne.

Stivgørende operation i lænden - uinstrumenteret dese. Patientinformation. 6. december 2016 Version 2

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Patientvejledning. Diskusprolaps. I lænden

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Operation for discusprolaps i nakken

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

Operation for svulst i rygsøjlen

Udposning på hjernens blodkar.

DISKUSPROLAPS I NAKKEN

Ekstern Springhofte. Seneforlængelse med Z plastik. Hoftesektoren, afsnit 180 ÅRHUS SYGEHUS, TAGE-HANSENS GADE. Hoftesektoren, afsnit 180

patient vejledning Rygsektionen Ortopædkirurgisk afd. E om stabiliserende operation i ryggen Århus Kommunehospital

Operation for bunden rygmarv. (Tethered cord)

Operation for forsnævring/stenose i lænden. Indlagt.

Behandling for hjernesvulst

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

NÅR DU ER BLEVET OPERERET. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation.

Information. Skulderprotese

Behandling for hjernesvulst

Operation for svulst i rygmarven

Udposning på hjernens pulsåre - behandlet med clips

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen

- STABILISERENDE RYGOPERATION

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation for diskusprolaps

PATIENTINFORMATION VEDRØRENDE KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET (ANKELARTROSKOPI)

Øvelser for sengeliggende gravide patienter

Operation for åreknuder (varicer)

Behandling for hjernesvulst - vågen operation

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Ekstern Springhofte. Seneforlængelse med Z plastik ÅRHUS SYGEHUS, TAGE-HANSENS GADE. Hoftesektoren, afsnit E9

Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi

Kronisk Compartment-syndrom

Fjernelse af livmoderen

Øvelsesprogram for den brystopererede patient

OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD

Operation for forsnævring/stenose i lænden. Ambulant.

DISCUSPROLAPS PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ SKØRPING TLF FAX KONTAKT@SKOERPING.

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Ankelstabiliserende operation (Brostrøm) Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken

SLIDGIGT I HOFTEN OG HOFTEPROTESE

STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN

Operation med indsættelse af rygmarvsstimulator Dagkirurgisk forløb med hotelindlæggelse

Patientvejledning. Slidgigt i lænden. Dese

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

Transkript:

Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for Cervikal Diskusprolaps/Stenose Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle generelle oplysninger om din operation på Dagkirurgisk Center og overnatning i Hotel-seng på Neurokirurgisk Sengeafsnit NSA5. Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger en båndskive (discus), der består af en kerne og en fiberring. Ved en diskusprolaps trænger den bløde kerne gennem fiberringen mellem halshvirvlerne og forårsager tryk på en nerverod eller på rygmarven. Hvad er stenose? Knogler, brusk og ledbånd ændres således, at pladsforholdene til nerveroden mindskes. Dette kan forårsage tryk på en nerverod. INDEN OPERATIONEN Du skal møde på Dagkirurgisk Center for at aftale tidspunktet for operationen samt tale med en narkoselæge. Her vil du også blive informeret omkring fasteregler, og hvordan du i øvrigt bør forholde dig på selve operationsdagen. Regler for medicin Du skal holde pause med blodfortyndende medicin 14 dage før operationen og gigt præparater en uge før operationen. Dette gælder også fiskeolie, hvidløgskapsler og Ginkgo Biloba. OPERATIONEN Operationen udføres forfra. Der foretages et lille snit på forsiden af halsen. Under operationen holdes luftrør og spiserør lidt til side, så rygsøjlen blotlægges. Diskusprolapsen eller knoglefremspringet, der trykker på nerven og rygmarven, fjernes, og en hård plastikklods sættes fast mellem hvirvlerne. Under operationen er du under konstant overvågning af en narkosesygeplejerske eller narkoselæge. Side 1 af 6 Godkendt af: Overlæge Peter Ahlburg og afdelingslæge Jens Jakob Riis

EFTER OPERATIONEN Efter operationen er du på Dagkirurgisk opvågning i ca. 3 timer. Når du er vågen og smertedækket, bliver du flyttet til NSA5. Du får smertestillende medicin i det omfang, du behøver det. Samme dag som du er opereret, kan du komme ud af sengen - og fx selv gå på toilettet. Du vil have et dræn ved operationssåret, som fjernes dagen efter operationen. Du kan opleve en vis hæshed, ømhed og klump i halsen. Dette er en naturlig følge efter operationen. Hvis du oplever at dette forværres, skal du kontakte personalet på NSA5. Der skal være en voksen pårørende medindlagt sammen med dig på NSA5. Pårørende får mad og overnatning på sengeafsnittet. Er du ryger, skal du selv medbringe et substitutionspræparat. Hospitalet er røgfrit område. Operationsstedet skal den første tid efter operationen have ro af hensyn til heling. Du må gerne bevæge hovedet, men bevægelserne må ikke fremkalde eller forøge smerter. Når du skal ud af sengen, kan albueteknik benyttes: Når du skal i seng igen, kan du benytte denne teknik i omvendt rækkefølge. Vend om på siden. Hold ryggen lige og skub fra med armene samtidig med at benene svinges ud over sengekanten. Siddende på sengekant. Efter operationen må du ligge, sidde, stå og bevæge dig, som du er i stand til. Du skal tilstræbe så normalt et aktivitetsniveau som muligt. Du sætter selv grænser for dine aktiviteter. Du skal undgå forværring af smerter/føleforstyrrelser i skuldre og armene. KOMPLIKATIONER Enhver bedøvelse og operation indebærer en risiko for komplikationer. Komplikationerne er heldigvis sjældne, men kan opstå, selv om vi gør alt for at undgå dem. Hvis der skulle opstå komplikationer efter operationen, vil du blive indlagt på Neurokirurgisk Sengeafsnit. Side 2 af 6

Blødning i operationssåret Det første døgn efter operationen kan der i meget sjældne tilfælde dannes en blodansamling i såret. Hvis du oplever dette, skal du kontakte personalet på NSA5. Det kan være nødvendigt at åbne såret for at udtømme blodansamlingen, da den kan påvirke vejrtrækningen. Nervebeskadigelse Under operationen kan der ske skade på den ene nerve til stemmebåndende, hvilket kan medføre hæshed. Hos langt de fleste kommer nerven sig dog igen i løbet af 1 til 2 måneder, men hos 2-3 % er hæsheden permanent. I meget sjældne tilfælde (<1 %) kan der ske en lammelse af nerven til armen eller en beskadigelse af rygmarven, hvilket kan føre til lammelse af både arme og ben. Betændelse i operationssåret I den første tid efter operationen kan der opstå betændelse i såret på halsen. Dette sker hos <1 % af patienterne. Det kan være nødvendigt at behandle med antibiotika eller at åbne såret for at udtømme betændelsen. UDSKRIVELSEN Du vil blive udskrevet af en sygeplejerske eller læge dagen efter operationen. Du skal forvente at blive i 2 timer efter drænfjernelse. Ved hjemtransporten må du gerne sidde op, men ikke selv føre bilen. Du må først genoptage bilkørsel alene, når du har nok bevægelighed i nakken. Ved bopæl mere end 50 km fra Aarhus Universitetshospital kan du få befordringsgodtgørelse. Du må gerne genoptage dine daglige aktiviteter i det omfang, du formår det. Tungere løft og mere belastende arbejde såsom støvsugning og havearbejde skal du vente med, men prøv dig gradvist frem. Du kan genoptage dit arbejde, når du selv føler dig i stand til det, almindeligvis i løbet af 6-8 uger, afhængig af arbejdets art. Eventuelle sting skal fjernes ved egen læge 7 dage efter operationen. Inden operationen skal du købe: Pamol, Panodil eller Pinex á 500 mg, som fås i håndkøb. Det er den smertestillende medicin, du skal tage fast efter udskrivelsen. Du skal forvente moderate smerter i dagene efter operationen, som gradvist aftager over 3-4 uger. Side 3 af 6

EFTERFORLØBET En sygeplejerske i Dagkirurgisk Center vil kontakte dig 2 dage efter operationen. Telefonisk kontakt efter 1 uge Du vil ca. 1 uge efter udskrivelsen blive kontaktet telefonisk af en sygeplejerske fra Neurokirurgisk Ambulatorium, der vil spørge til din tilstand. Hvis der er opstået forværring eller komplikationer efter operationen, vil hun vurdere, om du skal kontaktes telefonisk af en læge, som så vurderer det videre forløb. Efterfølgende skal du kontakte din egen læge, hvis der opstår komplikationer. Telefonisk kontakt efter 8 uger Du vil ca. 8 uger efter udskrivelsen blive kontaktet telefonisk af en sygeplejerske fra Neurokirurgisk Ambulatorium, der vil spørge til din tilstand. Hvis der er opstået forværring eller komplikationer efter operationen, vil hun vurdere, om du skal kontaktes telefonisk af en læge, som så vurderer det videre forløb. Enkelte patienter skal komme til ambulant kontrol i stedet for at blive telefonisk kontaktet. Dette vil den enkelte blive informeret om under indlæggelsen. Dato og tidspunkt for opringningerne vil blive udleveret af en sygeplejerske i ambulatoriet inden din udskrivelse. Øvelser Det anbefales at du laver følgende øvelser. Du kan begynde lige efter operationen. Formålet med øvelserne er at undgå spændinger i nakke- og skuldermuskulatur og at bevare bevægeligheden. Hvis du ca. 3-4 uger efter operationen stadig har muskelspændinger og smerter i nakke- og skuldermuskulatur, kan du henvende dig til ambulatoriet eller praktiserende læge, der vil vurdere om du skal henvises til en privat praktiserende fysioterapeut. Stående øvelser Hver øvelse gentages 5-10 gange og udføres 3-4 gange dagligt. 1. Træk skuldrene op til ørerne - hold spændingen 5 sekunder og sænk langsomt. Læg mærke til forskellen mellem spænding og afslapning. 2. Træk skulderbladene sammen - hold spændingen 5 sekunder og slap af. Side 4 af 6

3. Skulderrulninger baglæns. Træk skuldrene opad - bagud - nedad - frem. 4. Løft skiftevis højre og venstre arm strakt op over hovedet. Hold tommelfingeren opad. HVILESTILLINGER Du bør respektere kroppens træthedssignaler; de kan og skal ikke arbejdes væk. Du kan ligge fladt på ryggen med en pude el. lignende under knæene. Hovedpuden bør ikke ligge under skulderen. Sørg for at den støtter godt under nakkesvajet. Du kan også ligge på siden med en pude under hovedet og med skulderen fri. MOTION Der kan ikke sættes skarpe grænser for, hvornår du kan begynde at motionere. Det er vigtigt, at det foregår uden at fremkalde smerter eller øge smerter i nakke og arme. Gåture Start med korte ture og øg dem langsomt i hyppighed og længde. Lad armene svinge naturligt med. Svømning Når såret er helet. Rygsvømning tilrådes i starten. Cykling Når du føler dig i stand til det. Kondicykel må du bruge umiddelbart efter operationen. Løb/jogging Når du føler dig i stand til det. Prøv dig frem og start gradvis. Husk gode løbesko med eftergivelige og stødabsorberende såler. Undgå ujævnt og hårdt terræn. Træning i træningscenter Efter 3-4 uger, og du føler dig i stand til det. Træn med lav belastning og mange gentagelser. Vælg et træningscenter, hvor du kan få instruktion af en fysioterapeut. Anden sport Kan genoptages senere. Sørg for at være trænet til det. FØR DEN PLANLAGTE OPERATION Hvis du oplever en væsentlig forbedring i din tilstand inden den planlagte operation, bedes du kontakte din kontaktlæge senest en uge før. Vi vil derefter vurdere, om den planlagte operation skal aflyses eller udføres. Side 5 af 6

Derudover bør du kontakte os, hvis der er sket nogen ændring i din generelle helbredstilstand, fx andre tilstødende sygdomme, der har krævet lægelig behandling, eller hvis du har spørgsmål til din indlæggelse. For yderligere information henvises til: www.neurokirurgiskafdeling.auh.dk Med venlig hilsen Neurokirurgisk Afdeling NK og Dagkirurgisk Center, Nørrebrogade Side 6 af 6