Natur og landskab Kalundborg Kommune rummer mange unikke og varierede naturområder, hvoraf nogle er beskyttede af internationale regelsæt som f.eks. fuglebeskyttelsesområderne ved Saltbæk Vig og Tissø. Kvaliteten af naturområderne har betydning for, hvor stor en mangfoldighed af dyr og planter der kan leve der. Kvaliteten sikres gennem langsigtede handleplaner og målrettede naturplejeforanstaltninger. Landskabet har umådelig stor betydning for opfattelsen af det sted, hvor vi befinder os. Kalundborg Kommune indeholder en enestående blanding af forskellige typer landskaber, hvor nærheden til kysten sætter sit tydelige præg på opfattelsen af landskab og geografi. Kystlandskaber, kulturlandskaber, skove, overdrev og landskaber med intensivt landbrug og store markenheder er alt sammen en del af vores nye geografi. Landskabet opleves også som en brydningsflade mellem by og land, eller hvor store industrianlæg kan ses langvejs fra. Spredt ud over landskabet er landsbyer, gårde, bygninger, veje, vindmøller og højspændingsmaster, som alt sammen er med til at forme opfattelsen af landskabet. Landskabet, som det fremstår i dag, er resultatet af mange års brug, pleje og forvaltning, og landskabet er aldrig en statisk størrelse, men ændrer karakter med tiden. Det er vigtigt at overveje, hvilke konsekvenser en beslutning har for landskabet, før den gennemføres. Ofte vil ændringerne være uoprettelige. Der findes værktøjer i form af landskabsanalyser, der kan være med til i konkrete sager at beskrive et projekts indvirkninger på landskabet. Også de bynære, grønne arealer har stor rekreativ og sundhedsmæssig værdi. Det gælder både den fysiske sundhed muligheden for at bevæge sig og det mentale velværd ved at opleve smukke, grønne områder. Kvaliteten af disse områder kan øges blandt andet ved at skabe sammenhæng mellem arealerne og ved at lette adgangen til områderne for alle befolkningsgrupper. Naturformidling Kommunens mange natur- og kulturværdier skaber grundlag for oplevelser, læring og indtægter i forbindelse med friluftsliv, rekreation, turisme, undervisning og forskning. Naturvejledning og formidling af kulturhistorien er vigtige redskaber i kommunens bestræbelser på at øge kendskabet til og sikre værdierne i det åbne land. Naturvejledningen kan udvikles og bruges strategisk og på tværs af faggrænser f. eks. i kommunens forebyggende arbejde inden for sundhedssektoren. Nye udfordringer Kommunerne har siden september 2002 været myndighed i landzonesager. I landzone kræver det som udgangspunkt en landzonetilladelse til at opføre nyt byggeri, foretage udstykning eller ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. Kalundborg Kommune har pr. 1. januar 2007 overtaget ansvaret for forvaltningen af det åbne land. Det indebærer en række nye opgaver, og deraf følgende afvejning mellem de interesser, der knytter sig til henholdsvis benyttelse og beskyttelse af det åbne land. Fremover vil de hensyn, der skal varetages i landzoneadministrationen, skulle fremgå af kommunens egen planlægning. Miljøministeren får pligt til at fremsætte indsigelse over for et forslag til kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser. Indtil den nye kommuneplan foreligger senest med udgangen af 2009 skal kommunen løse de nye, konkrete forvaltningsopgaver i det åbne land på baggrund af det tidligere amts regionplanretningslinier. 27 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN
De beskyttelseshensyn, kommunen nu skal varetage, rækker i flere tilfælde ud over kommunegrænsen, og her er samarbejdet med nabokommunerne helt afgørende. Som eksempler kan nævnes indsatsen for at beskytte grundvand, søer og vandløb eller de økologiske forbindelser for dyr og planter. En vigtig opgave for kommunen i 2007 bliver at give indspil til statens vandplaner og statens Natura 2000-planer. Det er nødvendigt med en tæt kontakt til de statslige miljøcentre. Der er brug for samarbejder i de forskellige vandoplande og projektgrupper blandt de kommuner, hvori de pågældende Natura-2000 områder er beliggende. Med årsskiftet er der indført et helt nyt regelsæt om miljøgodkendelse af husdyrbrug. I Kalundborg Kommune er der en betydelig animalsk landbrugsproduktion, og husdyrbrugene bliver et klart fokusområde i den kommende kommuneplan. Det er nu kommunens opgave at vurdere virkningen på miljøet af nye og udvidede eller ændrede husdyrproduktioner. Her handler det ikke alene om miljøpåvirkninger som støj, lugt eller nitratudvaskning. De nye regler retter sig f.eks. også mod hensynet til de landskabelige værdier både naturelementer som levende hegn, skove og enge, men også kulturhistoriske, geologiske og rekreative interesser. Udviklingen af husdyrbrugerhvervet skal ske i en afvejning af hensynet til de erhvervsmæssige interesser og til naturen, miljøet og landskabet. Dialog om det åbne land Det åbne land og udviklingen af landdistrikterne bliver et centralt tema i den nye kommuneplan. Der er tale om et nyt og komplekst ansvarsområde, og kommunalpolitikerne har derfor ønsket en strategi for området. Det er vigtigt, at strategien bliver til på baggrund af en helhedsvurdering. Kommunen vil arbejde for at inddrage alle med interesse for udviklingen af det åbne land og landdistrikterne. I løbet af 2007 inviterer kommunen til dialog om det åbne land og udviklingen af landdistrikterne. Dialogen er vigtig for at kunne analysere landdistrikternes ressourcer, udfordringer og potentialer. Resultatet af analysen offentliggøres og drøftes for at få formuleret kommunens landdistriktspolitik. Borgerinddragelsen i forbindelse med debatten om udviklingen i det åbne land bliver en vigtig optakt til det videre arbejde med den nye kommuneplan. Det hele vil foregå efter en nøje tilrettelagt proces, så alle, der ønsker det, kan indgå i dialogen. Der vil blive afprøvet forskellige metoder til inddragelse undervejs i forløbet for at nå ud til så mange som muligt. 28 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN
FAKTA Interesser i det åbne land FAKTA Kommunalbestyrelsen og de nye ansvarsområder Produktion Landbrug Råstofudvinding Skovbrug Vandindvinding Fiskeri/dambrug Handel/håndværk Servicevirksomhed Tekniske anlæg, f.eks. veje, vindmøller, havne, el-/telemaster Beboelse Lokalcentre Små landsbyer Spredt bebyggelse Levesteder for dyr og planter Internationale beskyttelsesområder Beskyttede naturområder, f.eks. søer, vandløb, moser og strandenge Økologiske forbindelser Skovrejsning Lavbundsområder Besøg Friluftsliv Turisme Uddannelse/læring/forskning Kulturmiljø/historie For kommunalbestyrelsen er det vigtigt med grundige, politiske drøftelser af de mange, nye ansvarsområder. Det er vigtigt at få ejerskab til den eksisterende fysiske planlægning for at sikre sammenhæng i opgaveløsningen også i 2007-2009. For at få et godt beslutningsgrundlag bliver der iværksat en grundig gennemgang og undersøgelse af alle retningslinier i regionplan 2005-2016, som har direkte betydning for Kalundborg Kommune. Denne gennemgang skal ses som en naturlig del af forarbejdet til den nye kommuneplan. Ligesom de fem gamle kommuneplaner har betydning for den kommende kommuneplan, så er det også vigtigt med et godt kendskab til de forudsætninger, der ligger til grund for regionplanens retningslinier. Et vigtigt udbytte af denne analyse bliver de spørgsmål, der bliver lagt frem til politisk drøftelse i kommunalbestyrelsen i perioden 2007-2009. Temaer til drøftelse i kommunalbestyrelsen: Nærdemokrati Landsbyudvikling Erhverv på landet Infrastruktur (veje, offentlig transport, bredbånd etc.) Turisme og friluftsliv Natur og ressourcer Kulturmiljøer 29 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN
Det åbne land og udviklingen af landdistrikterne Kommunalbestyrelsens mål er; Natur- og miljøbeskyttelse Kommunalbestyrelsens mål er; at der skal formuleres en overordnet strategi for det åbne land og udviklingen af landdistrikterne. At udviklingen af landsbyer og erhverv i landdistrikter foregår afbalanceret, og gerne i tæt samarbejde med beboerne, foreningslivet, de erhvervsdrivende og lokale institutioner, der skaber netværk i lokalsamfundet. Udviklingen i landdistrikterne skal ske under hensyntagen til natur, miljø og kulturværdier. At naturvejledningen og formidlingen af kommunens natur- og kulturhistoriske værdier styrkes og udvikles i en mangfoldighed af metoder, der tilgodeser forskellige målgrupper. at arbejde for et rent miljø i det åbne land og for en oplevelse af mangfoldighed i natur og landskab. at forøge kvaliteten af kommunens naturværdier, bl.a. ved at etablere spredningsveje for dyr og planter mellem naturområderne, så der sker en positiv udvikling af den biologiske mangfoldighed. at beskytte grundvandet gennem en sammenhængende indsats i samarbejde med borgere, erhverv og andre myndigheder. at medvirke til at forebygge konflikter i det åbne land mellem støjende aktiviteter og støjfølsom arealanvendelse (f.eks. boligformål). at der skal udpeges arealer til lokalisering af landbrugets driftsbygninger og anlæg inden for de særligt værdifulde landbrugsområder. 30 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN
Landskabsværdier Kommunalbestyrelsens mål er; at der fortsat skal være en klar adskillelse mellem bymæssig bebyggelse og det åbne land, og at bymæssig bebyggelse skal tilpasses og integreres i landskabet. at byggeri i byer ud mod det åbne land skal ske under hensyntagen til landskab, natur- og kulturværdier, herunder at bygninger og anlæg tilpasses og integreres i landskabet. at byggeri i landsbyer skal ske under hensyntagen til landskab, natur- og kulturværdier, herunder at bygninger og anlæg tilpasses og integreres i landskabet. at byggeri i det åbne land skal ske under hensyntagen til landskab, naturog kulturværdier, herunder at bygninger og anlæg i tilpasses og integreres i landskabet. at udarbejde strategi og designmanualer for integration af byer, landsbyer og bygninger i det åbne land, herunder: at udarbejde strategi og designmanual omhandlende udvikling af byer ud mod det åbne land. at udarbejde designmanual omhandlende udvikling i landsbyer ud mod det åbne land. at udarbejde designmanual for byggeri i det åbne land. at implementere designmanualer i lokalplanlægningen og i byggesagsbehandlingen. at sikre bynære, *grønne områder efter overordnet strategi, herunder: at sikre de eksisterende udlagte grønne områder. at sikre etablering af nye grønne områder ved kommende byudvikling og erhvervsudvikling. at fastholde og udbygge princippet om grønne kiler for bymæssig bebyggelse, der vender ud mod det åbne land. at udarbejde samlet strategi for sammenhængen mellem eksisterende grønne områder, nye grønne områder og det åbne land. at udarbejde designstrategi for, hvordan nye grønne områder skal udlægges i forhold til landskabsformer, det åbne land og bebyggelsens karakter. at Skov og Naturstyrelsens landskabskaraktermodel gradvist indarbejdes med henblik på: at vurdere konkrete projekters indvirkning på de landskabelige oplevelser og helheder, og at fremme brug af modellen ved designmanualer, lokalplaner og andre dokumenter, der regulerer udvikling af betydning for landskabet og det åbne land. at der formuleres en landskabsstrategi for kommunens samlede kystlinie og større vådområder. at der identificeres, udpeges og evt. etableres særlige oplevelsesruter i særligt karakterfulde og smukke landskaber og kulturmiljøer. * Betegnelsen grønne områder kan omfatte parker, skove, landbrugsarealer, naturområder, landskabsområder eller andre typer af arealer, som ikke er inddraget til bymæssig bebyggelse. 31 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN
Gældende retningslinier Amtets regionplan 2005-2016 har pr. 1. januar 2007 fået retsvirkning som landsplandirektiv. Det betyder, at regionplan 2005-2016 fortsat vil fungere som de samlede overordnede retningslinier i Kalundborg Kommunes planlægning. Dette gælder, indtil kommunalbestyrelsen har godkendt en ny kommuneplan senest i 2009, og denne er godkendt af staten. De mange forskellige interesser i det åbne land er grupperet i områder, hvortil der hører specifikke retningslinjer. Det åbne land rummer 4 områdetyper: Sommerhusområder er forbeholdt ferieboliger og anden rekreativ anvendelse og bebyggelse. Ny bebyggelse til helårsformål og ændret anvendelse af eksisterende ferieboliger til helårsboliger kan normalt ikke tillades. Planloven åbner dog mulighed for, at pensionister kan bo i sommerhuse hele året. Jordbrugsområder er primært områder udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder og som regel forbeholdt jordbrugserhvervet. Dog kan særligt arealkrævende anlæg og virksomheder p.g.a. miljøhensyn placeres i jordbrugsområder. Landskabsområder indeholder værdifuld natur, bevaringsværdige landskaber og kulturhistoriske værdier. Områderne er forbeholdt jordbrugserhvervet under forudsætning af, at der skal tages vidtgående hensyn til bevaringsinteresserne. Beskyttelsesområder er kerneområder i den vestsjællandske natur og centrale for oplevelsen af sammenhængende naturområder, værdifulde kulturlandskaber m.v. Her må kun opføres bygninger, der er nødvendige for landbrugsdriften. Områder ne er tyndt befolkede, de omfatter internationale naturbeskyttelsesområder, dele af skove og herregårdslandskaber. Derudover er der følgende arealbindinger, der går på tværs af områdetyperne: Anlægsområder er arealreservationer til fremtidige tekniske eller rekreative anlæg fx lystbådehavne, feriehoteller, veje, jernbanespor og højspændingsledninger. Kystnærhedszonen omfatter landzone og sommerhusområder indtil 3 km fra kystlinien. Hensigten med zonen er at bevare kystområderne som natur- og landskabsressource. Området er delt i zone A, hvor der ikke må opføres nye byområder eller tekniske anlæg, og zone B, hvor der undtagelsesvis kan opføres byområder. Vindmølleområder giver mulighed for at opstille vindmøller større end 25 meter. Der er angivet retningslinier for opstilling af vindmøller i øvrigt udenfor vindmølleområder. Lavbundsarealer omfatter typisk afvandede eller drænede enge, moser, søer og havområder. Ved ophør af landbrugsdrift på disse arealer vil værdifulde naturområder kunne opstå naturligt eller gennem naturgenopretning. Derfor bør områderne friholdes for byggeri og anlæg. Skovrejsningsområder er arealer, hvor skovrejsning er ønsket. Tilsvarende er der upeget områder skovrejsning er uønsket. Skov har betydning for den biologiske mangfoldighed, grundvandsdannelsen og er en vigtig ramme for rekreation og friluftsliv. Større uforstyrrede landskaber er områder, hvor der kun opleves en begrænset påvirkning af tekniske anlæg og bebyggelser. De få uforstyrrede landskaber, der er tilbage, skal så vidt muligt friholdes for store og/eller støjende anlæg og støjende aktiviteter. Eksempler er Saltbæk Vig, Røsnæs og Asnæs. Internationale naturbeskyttelsesområder er udpeget med henblik på at beskytte levesteder og arter af dyr og planter, der er truede, særligt sårbare eller sjældne. 32 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN
Områderne er en del af et europæisk og internationalt netværk af beskyttede naturområder. Planer, der kan påvirke et naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal konsekvensvurderes. Økologiske forbindelser danner et net af grønne forbindelser, der giver dyr og planter mulighed for spredning i eller gennem landskabet. Det skal være med til at sikre den biologiske mangfoldighed med bæredygtige bestande. Kulturmiljøer omfatter kulturhistoriske helheder og enkeltelementer, som det er væsentligt at sikre. Ved opførelse af bygninger, tekniske anlæg m.v. indenfor de udpegede kulturmiljøer eller i nærheden af dem skal der vises særlige hensyn til de bevaringsværdige værdier og sammenhænge. Et eksempel er landsbyen Reersø, der fremtræder som en sjællandsk landsby før landboreformerne, og hvor der heller ikke er sket den sædvanlige udflytning af en del af gårdene. Kirkeomgivelser er områder med særlig betydning for oplevelsen af kirkerne i landskabet. Byudvikling, placering af trafik- eller tekniske anlæg må ikke ske på arealer udpeget som kirkeomgivelser, med mindre det kan ske uden at forringe oplevelsen af kirken. Drikkevandsområder er opdelt i tre kategorier: Områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Arealer til fritidsformål skal udpeges under hensyn til miljø, natur- og kulturværdier. Der er tale om arealer til meget forskellige anlæg/aktiviteter f.eks. stinet, feriehoteller, golfbaner, campingpladser, skydebaner, landboturisme, lystbådehavne, naturskole m.fl. Vandløb, søer og kystvande er opdelt i områder med forskellige målsætninger for kvaliteten og anvendelsen. Målsætningerne er fastsat på baggrund af en afvejning af naturinteresser og andre interesser som f.eks. spildevandsudledning, vandindvinding og råstofgravning. Retningslinjer, tilhørende redegørelser og kort findes i regionplan 2005-2016 på www.skovognatur.dk/emne/planlaegning/rp05_amter/vestsjaelland/ Besøgsområder er særligt egnede til ekstensivt, ikke særligt anlægskrævende friluftsliv. Her skal landskabet i så høj grad som muligt gøres tilgængeligt for ekstensiv rekreativ udnyttelse, uden at bevaringsværdige værdier tilsidesættes. Bl.a. skal der etableres støttepunkter for ophold og naturformidling. Eksempler er Fugledegård ved Tissø og Nekselø. Regionale graveområder er arealreservationer til indvinding af sand, grus, sten og ler. Efter endt råstofindvinding skal arealerne efterbehandles under hensyn til f.eks. landskabs-, natur-, fritids- og vandindvindingsinteresser. 33 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN
Oplæg til debat Følgende spørgsmål er eksempler på, hvad der kan være relevant at tage op i debatten. Enhver er velkommen til at tage andre spørgsmål op. Hvad er vigtigt i forhold til at skabe balance mellem et aktivt landbrugserhverv og naturbeskyttelseshensyn? Hvordan skal udstykning, nybygning og ombygning i det åbne land forvaltes? Hvilke muligheder skal der være for erhverv i landdistrikterne? I hvilken udstrækning skal der tages hensyn til natur, kultur og landskaber i forbindelse med udstykning af erhvervsområder og infrastruktur? Hvad betyder det for os at have fået ansvaret for internationale naturbeskyttelsesområder? Hvor meget skal der satses på naturgenopretning og større tilgængelighed i det åbne land? Hvilken rolle spiller turisme for udviklingen af landdistrikterne? 34 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN
35 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN