Social- og sundhedshjælperprofil

Relaterede dokumenter
Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Fagprofil social- og sundhedshjælper.

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Fagprofil - sygeplejerske.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsuddannelsen trin 1

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen.

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

NB. Spørgsmål 1-8, der skal besvares, er markeret med en * Praktikvirksomhedens navn og adresse:

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Mål for praktikuddannelsen - Støttecenter

Bilag - Praktikmål trin 1

Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen. Midtvejsevaluering Slutevaluering d. d.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Kompetenceprofil. Social og

Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen

Forord Formål: Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Kompetenceprofil. Social og

info dag/rhe

Kompetenceprofil. Social og

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune

assistent Om formål, temaer og mål

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN, TRIN 2 SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

Vejledende praktikerklæring i elevens første praktikperiode for trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedshjælper

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje

IKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N

Uddannelsesordning 2017 Uddannelsesstart efter januar 2017 Lokal uddannelsesplan for Sosu hjælper uddannelsen Skoleperiode 1 De resterende

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013

Social- og sundhedsuddannelsen (15/3-10)

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever

Profil og Kompetenceudviklingsplan Sygeplejerske. Ældreområdet, Randers Kommune

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN, TRIN 1 SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE

Praktikvejledertræf 2018

Indhold Kompetenceprofil... 2 Forord... 2 Organisering... 3 Generel alle medarbejdere... 3 Socialt... 4 Fagligt... 4 Udvikling... 5 Sygeplejersker...

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kvalitetsstandard Hjemmesygepleje

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.

Ansvars og kompetenceområde. for. social- og sundhedsassistenter

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

værdigrundlaget ses i de opgaver, på arbejdet.

Ansvars- og kompetenceområde. for. sygeplejersken

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Censor

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den Revision foregår mindst hvert andet år.

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Go d s kriv n in g a f 1. o g 2. p ra k tikp e rio d e i u d d a n n e ls e n til S o c ia l o g s u n d h e d s h jæ lp e r.

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Kompetencemål Mål for obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Mål for valgfri uddannelsesspecifikke fag

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Forklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen

Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Temadage i praktik 1 & 2

Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Praktik 2 A og B. Kendskab til læringsmuligheder og læringsredskaber.

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Elev

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje

Transkript:

Social- og sundhedshjælperprofil for social- og sundhedshjælpere ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Uddrag - Virginia Henderson, 1897-1996 Social og sundhedshjælperprofilen er udarbejdet på baggrund af social og sundhedshjælpernes egne beskrivelser af deres arbejdsopgaver og de behov, de ser for omsorg og sygepleje samt den gældende lovgivning i forhold til hjemmesygepleje, Sundhedsstyrelsens vejledning om hjemmesygepleje, De Sygeplejeetiske Retningslinier og udddannelsesordningen for social- og sundhedsuddannelsen. Social og sundhedshjælperne i Thisted Kommune udøver omsorg og sygepleje, såvel på områdecentre, som i hjemmeplejedistrikter. Social og sundhedshjælperne samarbejder tæt fagligt og tværfagligt med det øvrige sundhedspersonale. Social og sundhedshjælperprofilen inkluderer ud over social og sundhedshjælpere også følgende faggrupper: hjemmehjælpere og sygehjælpere, svarende til de individuelle faggruppers uddannelsesniveau. 2

Thisted Kommunes overordnede værdier: anerkendende, loyalitet, troværdig, åbenhed og tillid, danner grundlag for udøvelsen af omsorg og sygepleje. Fremtiden rummer store udfordringer i forhold til at bruge de ressourcer og kompetencer den enkelte faggruppe og den enkelte person besidder i forhold til at løse opgaverne indenfor omsorg og sygepleje på en faglig kvalificeret måde. Udarbejdelsen af en social og sundhedshjælperprofil er et middel til - gennem beskrivelse af kompetencer og opgaver - at bruge deres faglighed og kompetencer, hvor behovet er størst, nemlig hos borgere, hvor opgaverne er lette, stabile og overskuelige. 3

I Thisted Kommune opdeler vi sundheds- og sygeplejen i tre niveauer: Det elementære niveau Er karakteriseret ved lette, stabile og overskuelige forløb, hvor få problemstillinger er i spil. Det er opgaver, der er forbundet med borgerens daglige livsførelse, hvad enten denne er delvis selvhjulpen, mere svagelig eller sengeliggende. Det drejer sig om elementære opgaver, borgeren selv ville have udført, hvis den pågældende havde været i stand til det. Opgaverne udføres fortrinsvis af social- og sundhedshjælpere. Det grundlæggende niveau Er karakteriseret ved sammensatte, stabile forløb, hvor problemerne er afgrænsede og umiddelbart forudsigelige. Plejeforløbet udvikler sig langsomt og som forventet. Opgaverne udføres fortrinsvis af social- og sundhedsassistenter. Det komplekse niveau Er karakteriseret ved ustabile, uafklarede og/eller uforudsigelige forløb, hvor behovet for sygepleje kan ændres hurtigt. Opgaverne er relateret til problemområder, som griber ind i hinanden eller er mangfoldige og stiller skærpede sygeplejefaglige krav til viden og observation i relation til forebyggelse, pleje og behandling. Det er opgaver, som kræver evne til at identificere, analysere, planlægge, udføre og evaluere sygeplejeproblemer og således begrunde handlinger ud fra sygeplejefaglig viden. Det er situationer, hvor borger eller pårørende har behov for viden og støtte til at identificere ressourcer og belastninger for at kunne handle hensigtsmæssigt i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse samt sundhedssvigt og sygdom. Opgaverne udføres fortrinsvis af sygeplejersker. 4

Når de tre niveauer kobles sammen med forskellige opgavetyper, fremgår det, hvilke kompetencer de forskellige situationer kræver. Opgavetype Sundheds og sygepleje niveau Uafklaret Kompleks Sygeplejersker Afklaret og stabil Afklaret, men ustabil Afklaret, men instrumentelt krævende Behov for kompetence Elementær/grundlæggende Kompleks/grundlæggende Kompleks Social og sundhedshjælpere, social og sundhedsassistenter. Opfølgning af sygeplejerske én gang ugentlig eller efter individuel vurdering Social og sundhedsassistenter i tæt samarbejde med sygeplejersker Social og sundhedshjælpere, social og sundhedsassistenter, sygehjælpere og plejehjemsassistenter efter oplæring og i tæt samarbejde med sygeplejerske Ustabil Kompleks Sygeplejersker Akut Kompleks Kræver som minimum sygeplejersker 5

Social- og sundhedsuddannelsen er opdelt i 2 trin: Trin 1 : Social og sundhedshjælper Trin 2 : Social og sundhedsassistent Social og sundhedshjælperens virksomhedsområde er: Praktisk og personlig hjælp Omsorgs og sygeplejeopgaver Aktivitet og rehabilitering Sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter Koordination, vejledning og undervisning Social og sundhedshjælperen udfører følgende professionelle omsorgs - og sygeplejeopgaver: Vurderer, planlægger, udfører og evaluerer omsorgsopgaver og personlig og praktisk hjælp ud fra hensigtsmæssige miljøvalg og med respekt for borgerens ressourcer og forholder sig i den sammenhæng til kommunens kvalitetsstandarder. Arbejder støttende, vejledende og igangsættende i samarbejde med borgeren i forhold til dennes dagligdag og deltagelse i aktiviteter, så borgerens livsudfoldelse og livskvalitet støttes. Observerer fysiske, psykiske og sociale forandringer og symptomer på ændret sundhedstilstand hos borgeren samt vurderer, planlægger, gennemfører og evaluerer elementære sygeplejeopgaver med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og selvbestemmelsesret. Kommunikerer og dokumenterer faglige overvejelser og begrundelser til borgere, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere samt indgår i tværfagligt samarbejde. Tilrettelægger, udfører og reflekterer alene og i samarbejde med 6

andre over arbejdet med udgangspunkt i det fysiske, og psykiske arbejdsmiljø. Formidler informationer om såvel kommunale som private servicetilbud samt vejleder den enkelte borger om tilbud i nærmiljøet ud fra borgerens muligheder, ønsker og behov. Arbejder med redskaber til elektronisk kommunikation, der anvendes lokalt med henblik på kommunikation, formidling og videnssøgning og udvikler færdighed i at forholde sig kritisk til informationerne. Den enkelte social og sundhedshjælper har løbende mulighed for at udvikle sine personlige og faglige kompetencer ud over de ovenfor beskrevne. Udviklingen af disse vil ske ud fra en individuel oplæring og ud fra Thisted Kommunes Ældreafdelings instrukser vedrørende delegering. 7

Social og sundhedshjælperprofilen for social og sundhedshjælpere i Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Tove Th. Jacobsen, social og sundhedshjælper og TR Jani Jensen, social og sundhedshjælper og TR Lykke Mørkegaard, social og sundhedsassistent og TR Dorte Overgaard, social og sundhedsassistent, TR og SR Birgit Muff Pedersen, områdeleder Nina Odde, områdeleder Inge Thomsen, områdeleder Nina Jexen, medarbejder i uddannelsesenheden, sygeplejerske Bente Øllgaard, sygeplejefaglig leder Anja Søe, social- og sundhedssektorformand FOA Thy-Mors Bilag og litteratur kan ses på Thisted Kommunes hjemmeside www.thisted.dk under Sundheds- og ældreafdelingen. Sundheds og ældreafdelingen www.thisted.dk december 2012