Børns kost på hverdage og weekenddage.

Relaterede dokumenter
Hvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra?

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt

Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge

Hvor meget sukker spiser vi egentligt? Og hvor får vi det primært fra?

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU,

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kostpolitik i Dagmargården

Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt:

Maks. ½ liter sodavand og saft om ugen

SUNDE VANER - GLADE BØRN

Forord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål...

Del 2. KRAM-profil 31

Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt:

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

Hvor meget energi har jeg brug for?

Kød i voksnes måltider

Sodavand, kager og fastfood

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen. Boulevarden Aalborg Tlf Retningslinier til forældre vedrørende vægtregulering

Hvor meget energi har jeg brug for?

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet

Af cand. brom. Sisse Fagt, Afdeling for Ernæring, Danmarks Fødevareforskning

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk

Sundhed i børnehøjde.

Kost & Ernæring. K3 + talent

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Kost- og sukkerpolitik 2017

FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed

Artikel 1: Energi og sukker

Sukker og børns adfærd

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Forslag til dagens måltider

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?

Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Diætiske retningslinjer

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Næringsstofanbefalinger

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Børn og unges måltidsvaner

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Busters Verdens kostpolitik Orientering til forældre

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Forslag til dagens måltider for en mand på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Kostpolitik i Valhalla.

De nyeste resultater om børns kost set ud fra de nationale undersøgelser af danskernes kost og fysiske aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse

Kost- og sukkerpolitik. Børnehuset Mirabellen

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

De danske kostråd FLIK den 8. oktober Else Molander Fødevarestyrelsen

Sodavand, slik, chokolade og fastfood

Hvad spiser danske børn og voksne?

Danskernes kostvaner Status og udvikling med focus på frugt og grønt samt sukker

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

PUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN Proteiner i mad

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Danskernes kostvaner Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker

Kostpolitik. Fjelsted Harndrup Børneunivers

MAD OG MÅLTIDER I BØRNEHAVEN

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber Tom Gruschy Knudsen

Kostdagbog til 1 uge

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1

Kost & Ernæring K1 + K2

Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008

Kost og måltidspolitik i Galaksen

K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Kostpolitik Børnehuset Petra

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen

Fokus på helhedssyn på mad og måltider. Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet DTU

Vanebrydernes anbefalinger

Kostpolitik i Hørsholm Børnegård

Kostråd og udfordringer

Energibalance og kostsammensætning

Transkript:

Børns kost på hverdage og weekenddage. Hvordan er kostens kvalitet? Sisse Fagt, afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk

Snakke om to af artiklerne i PhD afhandlingen Artikel I Rothausen BW, Matthiessen J, Groth MV, Brockhoff PB, Andersen LF, Trolle E. Comparison of estimated energy intake from 2x24-hour recalls and a 7-day food record with objective measurements of energy expenditure in children Food & Nutrition Research 2012 Artikel II Rothausen BW, Matthiessen J, Hoppe C, Andersen LF, Brockhoff PB, Tetens I. Differences in Danish children s diet quality on weekdays vs. weekend days Public Health Nutrition 2012 Artikel III Rothausen BW, Matthiessen J, Brockhoff PB, Andersen LF, Tetens I. Dietary patterns on weekdays and weekend days in 4-14 year-old Danish children British Journal of Nutrition 2012 Artikel IV Hoppe C, Rothausen BW, Biltoft-Jensen AP, Matthiessen J, Groth MV, Chaput J-P, Tetens I. Relationship between sleep duration, dietary intake and BMI in 4-14 year-old Danish children Submitted to Scandinavian Journal of Public Health

Kostindtag og -kvalitet Forskelle i børns indtag på hverdage og i weekender kan påvirke deres overordnede kostindtag Forskel i tilgængelighed af usunde fødevarer og Traditioner mht. restriktioner Fredag - midt mellem hverdag og weekend Mulig Indvirkning på overordnet kostkvalitet Betydning for total energi balance

Materialer Population Data fra den danske undersøgelse af kost og fysisk aktivitet 2003-2008 784 børn i alderen 4-14 år med 7 på hinanden følgende dage med kosten registreret Colourbox

Data analyser Kost kvalitet Kosten sammenlignet på hverdage, fredage og weekenddage Energi indtag Makronæringsstoffer Energitæthed (kilojoule pr. 100 g fødevare) Colourbox Kostindikatorer fra Nordisk monitorerings projekt Frugt, Grønt, fisk, rugbrød, hvidt brød, fedtstof på brød, fuldfed ost, pommes frites, middagspølser, slik og chokolade, sukkersødede drikkevarer

Energitæthed (energidensitet) Energi pr. vægt Ofte udtrykt som kilojoule pr. 100 g fødevare WHO vurderer at fødevarer med energidensitet på over 525 kj/100 g bør betegnes energitætte fødevarer og disse associeres med overspisning og dermed risiko for overvægt Studies suggest that the energy density of foods affects energy intake, satiety, and ultimately body weight. Convincing evidence that high intake of energy dense foods promotes weight gain WHO Technical Report Series, No. 916; 2003.

Det totale energiindtag afhænger af energitæt- heden på de fødevarer vi spiser, da vi er tilbøjelige til at spise en bestemt mængde mad Energitæthed i dansk kost Høj energitæthed er typisk forårsaget af et højt fedt- og/eller sukkerindhold Anbefalet kost Gennemsnitlig dansk kost Fastfood 500 kj/100 g 700-800 kj/100 g 1100 kj/100 g

Energitæthed i alm. mad vs fastfood Big Mac + pommes frites 1100 kj/100 g Frikadeller m. sovs og kartofler 500 kj/100 g Pizza m. pepperoni 1400 kj/100 g

Resultater Weekend dage sammenlignet med ugedage (4-14 årige) EI Tilsat sukker E% Kostfiberindhold Sukkersødede drikkevarer Hvidt brød Rugbrød Energitæthed Børn 4-6 og 7-10 år Slik og chokolade Frugt og grønt

Resultater Energi og makronæringsstoffer 0,5-1,5 MJ/d mere i weekend end på hverdage 4-5 E% højere sukkerindhold i kosten i weekend end på hverdage 2-6 g mindre kostfiber pr. 10 MJ i weekend end på hverdage Fødevarer 100-200 g mere sukkersødede drikke pr. 10 MJ i weekend end på hverdage 10-40 g mere slik pr. 10 MJ i weekend end på hverdage

Resultater Fredag en speciel ugedag mht. kostindtag Højere tilsat sukker E%, lavere kostfiberindhold og højere energitæthed på fredage sammenlignet med de andre hverdage Større mængder slik og chokolade (4-6 og 7-10 år) Energiindtag og energitæthed på fredage minder mere om niveauet i weekend end på hverdag Colourbox

Energitæthed (kj/100 g fødevare) Energitæthed i fødevarer blandt 7-10 årige i forhold til ugens dage 1000 900 800 Drenge Piger 700 600 500 Niveau for energitætte fødevarer 400 300 200 100 0 Hverdag Fredag Lør-søndag

Colourbox Konklusion på analyser af kost kvalitet på hverdag vs weekenddage Energiindtaget var markant højere på fredage og weekenddage end på hverdage Kostens kvalitet var lavere på weeken dage i forhold til hverdage Fredag er en speciel hverdag i forhold til kostindtaget

Kostmønstre på hverdage og i weekenden blandt 4-14 årige børn Formål: at undersøge kostmønsteret på hverdage (Mandag- Torsdag) og weekenddage (Lørdag-Søndag) blandt 4-14 årige børn ved hjælp af Principal Component Analyse (PCA)

Resultater To klare kostmønstre for både hverdage og weekenddage usundt mønster og sundhedsbevidst mønster Karakteristika for usundt mønster : - Høje positive loadings (korrelationer) af energitæthed, hvidt brød, fedtstof på brød, sødt pålæg på brød (marmelade, honning, chokolade), søde drikkevarer, kager, slik og chokolade) Karakteristika for sundhedsbevidst mønster : Høje positive loadings (korrelationer) af frugt, grøntsager og vand Mønstrene kaldes herefter Usund og Sund Colourbox

Analyser kostmønstre Sammenligning af udvalgte variable mellem usundt og sundt mønster Frugt & grønt Søde drikkevarer Slik & chokolade Energitæthed

Mønstret følges fra hverdag til weekend men forværres HVERDAG WEEKEND Sund kost Usund kost

Kilojoule pr. 100 gram 1200 Energitæthed i kosten blandt 4-6 årige 1000 Hverdag Weekend 800 600 Niveau for energitætte fødevarer 400 200 0 "Sund" "Usund"

Gram pr 10 MJ 450 Frugt og grønt samt søde drikke 4-6 år Mediane indtag 400 350 Hverdag Weekend 300 250 200 150 100 50 0 Frugt og grønt Sukkersøde drikke Frugt og grønt Sukkersøde drikke Sund Usund

Gram pr. 10 MJ Slik og chokolade 4-6 år 30 25 Mediane indtag Hverdag Weekend 20 15 10 5 0 "Sund" "Usund"

Diskussion Analyserne tyder på et stort potentiale for forbedring af kosten blandt 4-14 årige børn Børn med sundt mønster spiser sundere selv på weekend dage Vigtigt at fokusere på forskel mellem hverdage og weekenddage i sundhedsoplysning Colourbox

Skal børn ikke have lov til at hygge sig i weekenden? Der er jo flere hverdage end weekenddage

Perspektivering Kostkvalitet - hverdagen vs. weekenden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Weekenden udgør 35% af det totale kostindtag Den sunde hverdag kan ikke opveje den usunde weekend Fokus på kostkvaliteten i weekenden for at fremme sunde kostvaner Risikoen for at tage på er større i weekenden end i hverdagen Højere energiindtag (mere energitæt kost) Lavere energiforbrug (mindre fysisk aktivitet og mere stillesiddende skærmtid)

Eksempel på hygge, der vælter læsset

Store portioner Gns. køb af slik/popcorn og sodavand i biografen 4460 kj 587 ml sodavand 5370 kj 200 g popcorn 219 g slik 685 ml sodavand Råderum per uge (11-15 år) = 4900 kj Kilde: Biltoft-Jensen & Fagt 2008

Hverdagens madkultur fornuftsbestemt Weekendens madkultur følelsesbestemt Hyggekultur og vane Perspektivering Sukkerkultur Sukkerrige produkter forbeholdt til weekenden Forældrene skaber tilgængeligheden Forældre mener børnenes sukkerindtag er rimeligt Forældre overbeviste om, at de kan kontrollere deres børns sukkerindtag Mere end 6 ud af 10 børn har et højere sukkerindtag end anbefalet

Perspektivering Sukkerkultur Misforhold mellem børns sukkerindtag i hverdagen og i weekenden Sukkerindtaget kan sagtens overstige max. anbefalingen, selvom sukker er forbeholdt weekenden Råderummet til sukker bliver ikke markant større af øget fysisk aktivitet

Konklusioner Energiindtaget var markant højere på fredage og weekenddage end på øvrige hverdage Kostens kvalitet var tilsyneladende lavere på weekenddage sammenlignet med hverdage Fredag var en speciel hverdag i relation til kostindtag To markante kostmønstre ( usund og sund ), blev identificeret både på hverdage og weekenddage Nuværende resultater peger på at mere opmærksomhed skal gives til det højere energiindtag på fredage og i weekenden hverdagskosten kan ikke opveje weekenden

Tak for opmærksomheden! Spørgsmål?