Julie Steincke. »Jeg går meget højt op i at passe på mig selv«

SUNDHED s magasinet EFTERÅR 2008»Tag bladet med hjem«julie Steincke»Jeg går meget højt op i at passe på mig selv«region Sjælland stifter sundhedspris på 200.000 kr. ELEKTROCHOK Fakta og fordomme Præsten kom sig efter blodproppen i hjernen NYT Opskrifter fra»det sunde Køkken«

Region Sjælland stifter sundhedspris på 200.000 kr. ELEKTROCHOK Fakta og fordomme Præsten kom sig efter blodproppen i hjernen NYT Opskrifter fra»det sunde KøkkenTag bladet med hjem«forside_sm_3-08.indd 1 30-09-2008 09:51:29 Udfordringer og perspektiver Region Sjællands samlede budget for 2009 er på i alt 15,6 milliarder kroner. Det er et stort beløb, men det er også en stor virksomhed. Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med 15.000 ansatte og ansvar for driften af sygehusene, sociale institutioner, psykiatrien og den primære sundhed samt den regionale udvikling. Region Sjællands budget 2009 er samlet set et stramt budget med udfordringer, men også et budget, som indeholder en række perspektiver i forhold til den fortsatte udvikling af Region Sjælland. Og vi leverer flere sygehusbehandlinger og sundhedsydelser end nogensinde før. Regionsrådet har allerede taget en række afgørende skridt i bestræbelserne på at realisere visionen for Region Sjælland. Planer for sygehusene, for psykiatrien og en regional udviklingsstrategi er sammen med en rammeaftale for det sociale område vedtaget og giver os mulighed for at skabe de bedste rammer for borgernes livskvalitet og for en bæredygtig vækst. Vi skal fortsætte med at prioritere ressourcerne for at sikre den fremtidige udvikling, og samtidig skal vi formå at holde både høj kvalitet og høj produktivitet i fokus. Til gavn for borgerne i en tid, hvor Region Sjælland i lighed med det øvrige samfund udfordres af en markant stigende mangel på personale på især sundhedsområdet. Derfor rummer det nye budget midler til at sætte ind på netop dette område, så Region Sjælland også i fremtiden vil være kendt og anerkendt for sine gode servicetilbud til borgerne. Tilbud, der ikke mindst på kvaliteten ligger helt i top. Kristian Ebbensgaard s SUNDHED magasinet EFTERÅR 2008 Julie Steincke»Jeg går meget højt op i at passe på mig selv«sundhedsmagasinet udgives af Region Sjælland og er til borgerne i regionen Ansvarshavende: Kommunikationschef Vibeke Lyngse Redaktør: Gert Ellegaard (DJ) Grafisk design: Karin Sander Forsidefoto: Gert Ellegaard Tryk: Glumsø Bogtrykkeri Oplag: 30.000 Trykt på miljøcertificeret papir ISSN-nr.: 1902-3677 Ekstra eksemplarer af bladet fås hos Kommunikation, Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø, tlf. 7015 5000, e-mail: kommunikation@regionsjaelland.dk Denne tryksag er produceret på ISO 14001-miljøcertificeret trykkeri. Den er trykt på papir godkendt til Svanemærkning. 2 SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008

8 Julie Steincke Musicalstjernen og»talent 2008«-dommeren Julie Steincke er en af tidens hotte unge kvinder - og samtidig repræsentant for en ny generation af scenekunstnere, som vælger det sunde liv og vil have en lang karriere 17 Fødsel Omregnet i meget runde tal bliver der født en lille ny Region Sjælland-borger hver time året rundt. Langt de fleste fødes på et sygehus i regionen. Vi byder ind med gode råd og nyttige informationer også til den nybagte far 42 Det sunde Køkken Nu kommer der også sunde madopskrifter i Sundhedsmagasinet. De leveres af»det sunde Køkken«, som blandt andet betjener patienterne på regionens sygehuse 32 ECT-behandling (elektrochok) Få behandlingsformer er omgærdet med så mange myter og fordomme som ECTbehandlingen (elektrochok). Sandheden er, at ECT hjælper mange og i nogle tilfælde redder liv 4 Den varme linje. Få sygehusledelsen direkte i røret 7 Danmarks første og største borgertopmøde 14 og 16 Region Sjælland indstifter ny sundhedspris på 200.000 kr. 30 Trombolyse hjalp præsten gennem blodprop i hjernen 34 Musikterapi. Kan musikken dæmpe stress? 36 Børneafdelingen for de yngste 26 Hjælp, min kone skal være mor SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008 3

Den varme linje TEKST: LISA WESTENGAARD FOTO: KIM DARLING, GERT ELLEGAARD»JEG ER MEGET glad for, at De ringer og giver mig besked. Det er noget, vi skal kigge på. Tak for hjælpen.«sådan lød det flere gange, da vicedirektør Aase Bjerring sad for enden af den direkte telefonlinje til Sygehusledelsen for sygehusene i den sydlige del af Region Sjælland. I alt 16 borgere kom denne torsdag igennem på telefon 56 51 38 38 med spørgsmål og kommentarer. Som regel om deres egne personlige oplevelser i forbindelse med indlæggelse eller behandling på sygehusene i Slagelse, Næstved, Nykøbing F., Nakskov eller Ringsted. Brækket hofte overset En kvinde fortalte, at sygehuset overså, at hun havde brækket hoften, selv om hun faktisk godt kunne gå. Først da hun var vendt hjem fra ferie, blev det afsløret på hendes lokale sygehus. Det er beklageligt, at det ikke blev opdaget, men det sker, at man kan gå på et brækket ben som i Deres tilfælde. Jeg skal nok gå videre med kritikken, lovede Aase Bjerring. Kvinden havde i øvrigt kun ros til personalet for en behagelig omgangstone, nærvær og god omsorg. I klemme I andre tilfælde valgte vicedirektøren direkte at bede en afdeling om at tage kontakt til patienter, der var kommet i klemme efter konflikten på sygehusene og nu stod på en lang venteliste. Jeg får afdelingen til at give besked om, hvor lang ventetiden er, eller at henvise til et andet sygehus eller privatklinik, hvis vi ikke har tid til det. God bedring. En pårørende fik den gode meddelelse, at sundhedsaftalerne mellem Region Sjælland og kommunerne giver 4 SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008

Den første torsdag i hver måned Den direkte telefonlinie til Sygehusledelsen er åben den første torsdag hver måned. Ring på telefon 56 51 38 38, kl. 16-18. Sygehusledelsen lytter til borgerne og forsøger at hjælpe Du kan stille spørgsmål om følgende sygehuse: Slagelse Sygehus Næstved Sygehus Nykøbing F. Sygehus Nakskov Sygehus Ringsted Sygehus mulighed for ledsagelse af handicappede børn, når de skal på sygehuset. Mænd og kvinder på stuen Andre var tilfredse med et lyttende øre og en forklaring, som den tidligere patient, der nødigt ville risikere at ligge på en stue med både herrer og damer. Vi bruger det kun, hvis patienten er blevet spurgt om det og har givet samtykke. Det har vi skærpet opmærksomhed på, forklarede Aase Bjerring. Blandede stuer bruges med succes inden for ortopædkirurgien, hvor en gruppe patienter støtter hinanden efter operationen og ved genoptræningen. Gode at snakke med Efter to timers intens telefontid var Aase Bjerring lidt træt, men tilfreds. Folk er rigtig gode at snakke med. Nogle vil bare fortælle mig om en oplevelse, andre efterlyser et konkret svar. Jeg er glad for, at patienter og pårørende ringer ind for at fortælle os, at vi har et problem. Vi kan jo ikke vide alt som sygehusledelse. Ros modtages også gerne, siger Aase Bjerring. Telefonlinjen var så travl, at to medlemmer af Sygehusledelsen besvarede opkald samtidig. Vicedirektør Jens Møller Rasmussen nåede syv samtaler om blandt andet kommunikationen mellem personalet og patient, uhensigtsmæssige forløb eller det triste syn af en lænestol med en flænge i betrækket. Jeg har ikke hørt brok, men nærværende historier. Det giver et godt indtryk af, hvordan folk oplever vores sygehuse, siger vicedirektør Jens Møller Rasmussen. SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008 5

Hvad forstår du ved et godt sygehus? Marie Duedal Nielsen, Slagelse, førtidspensionist, 63 år På et godt sygehus er der ikke for lang ventetid, og så interesserer man sig for hele mennesket bag sygdommen. Jeg tror, at alle, når det kommer til stykket, er villige til at rejse endda temmelig langt for at få den bedste behandling og ekspertise, så beliggenheden er ikke afgørende. Afstanden til sygehuset betyder ikke så meget, det er vigtigere at kunne få den mere specialiserede behandling Flemming Thomsen, Køge, pensionist, 67 år Uha, det kan der gives mange svar på, og det er noget, vi diskuterer jævnligt i Ældresagen, hvor jeg er aktiv lokalt. Velfungerende, moderne og med faciliteter, som for eksempel mit eget sygehus. Afstanden til sygehuset betyder ikke så meget, det er vigtigere at kunne få den mere specialiserede behandling, men det er nok lettere sagt for os fra Køge end for borgerne i yderområderne. Lena Ahlehoff, Solrød, bogholder, 28 år Man skal kunne komme hurtigt til med akutte ting, de korte ventetider er mest afgørende. Og så spiller det ikke den store rolle, hvor sygehuset ligger. Jeg kører gerne for at få den bedst mulige behandling. 6 SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008

Topmøde for borgerne 800 borgere i hele landet skal diskutere fremtidens udfordringer TEKST: TEAM TEGNING: KRESTEN IVAR Den 1. november 2008 er en historisk dag for Region Sjælland og tre andre af de i alt fem regioner, Danmark er inddelt i. Det er nemlig datoen for Danmarks første topmøder for borgerne, som her kan komme med bud på, hvordan de aktuelle og fremtidige udfordringer i sundhedsvæsenet skal løses. I Region Sjælland foregår borgertopmødet i Storebæltshallen i Korsør, og det ventes, at omkring et par hundrede borgere deltager. Samme antal stiler man efter i de andre medvirkende regioner, så det samlede antal deltagere på landsplan kommer til at ligge på cirka 800. På www.borgertopmøde.dk bliver alle forslag fra borgerne lagt ud, så hele Danmark kan følge med. Politiker fra Regionsrådet deltager også, men kun som lyttere ved debatten, for at hente inspiration til at træffe beslutninger bagefter. Spørgsmålene står i kø Hvem skal stå for behandlingen, hvilke sygdomme skal behandles først, har vi råd til at behandle alle sygdomme, hvor lang tid skal der holdes liv i et menneske, skal sundhedsvæsenet altid være først med den nyeste teknologi, skal patienter kunne rejse til udlandet for at modtage behandling? Spørgsmålene står nærmest i kø, når det handler om sundhedsvæsenet, hvor også udfordringer med at skaffe personale og med at prioritere trænger sig på i fremtiden. På borgertopmøderne er det hensigten, at tingene skal debatteres på et lidt mere overordnet niveau og altså ses fra et helikopterperspektiv. Fakta om sundhedsvæsenet Omkring 650.000 danskere blev sidste år indlagt til behandling på et sygehus. Sundhedsvæsenet beskæftiger cirka 130.000 mennesker. Ni ud af ti danskere er hvert år i kontakt med sundhedsvæsenet. I 2007 var sundhedsudgifterne 14.000 kr. pr. indbygger. Heraf gik mere end 11.000 kr. til sygehusbehandlinger. SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008 7

Lige pludselig trådte hun ind i vores stuer, og præcis som med de uventede gæster i reklamerne skete det til kaffetid. Julie Steincke var det nye navn, som dukkede op i dommerpanelet i Danmarks Radios nye store satsning,»talent 2008«. Den 31- årige musicalstjerne har boet det meste af sit liv i udlandet, men hun er og føler sig som dansker. En dansker, der er ambitiøs omkring sin egen sundhed JulieSteincke»Sundhed det er lige mig«tekst: GERT ELLEGAARD FOTO: ROLF KONOW, BJARNE BJERGIUS HERMANSEN/ DR OG GERT ELLEGAARD FREDAG AFTEN KL. 20, ugens absolutte prime time på TV. Danmarks Radios underholdningsprogram»talent 2008«løber over skærmen, og fra starten ser over en million mennesker med på afløseren for gigasuccesen»x-factor«. Som dommeren i midten mellem filmmageren og -provokatøren Peter Aalbæk og multikunstneren Martin Hall sidder en køn ung pige, Julie Steincke. Navnet klinger velkendt hos det teaterpublikum i København, som gennem de sidste par år har set»the Producers«og»Chicago«på hovedstadsscenerne, men for det store flertal af seerne var Julie Steincke et nærmest ubeskrevet blad. Jeg har vel boet omkring 25 år i udlandet, mest i London, så det er ikke så underligt, hvis folk ikke kendte så meget til mig på forhånd. Til gengæld kan jeg godt mærke, at der nu er en vis eksponering af mig og mit navn. At det fulgte med, var jeg godt klar over, da jeg fik tilbudt jobbet. Alligevel sagde jeg ja tak med det samme, blandt andet fordi konditionerne var, at jeg skulle være mig selv og ikke spille en rolle. Jeg står ved, hvad jeg er, og så er jeg på det rene med, at jeg ikke kan få alle til at elske mig. 8 SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008

» Vingummier, god mad og et godt glas vin kan gøre én glad, og den mentale tilstand er vigtig for den samlede følelse af livsglæde og sundhed «I Julie Steinckes branche gør det heller ikke noget, at ens navn bliver kendt. Ha, ha, nej, bestemt ikke. Jeg har knoklet i mange år for at lære det, jeg kan i dag, og hvis jeg via TV-showet får placeret mit navn på det danske landkort, behøver jeg måske ikke kæmpe helt så meget for rollerne i fremtiden. Sundt, sjovt og langt liv Hvis det står til Julie Steincke selv, er det en meget lang fremtid i teaterverdenen, der venter forude. Jeg vil gøre alt for at leve så længe som muligt. Jeg satser på en 80-85 år, >>> Julie Steincke er datter af danske forældre, men har kun boet i Danmark som helt lille og igen i sine unge år. Hun er uddannet skuespiller fra The Italia Conti Academy of Performing Arts i London, hvor hun har optrådt i adskillige musicals. Herhjemme kunne hun første gang opleves i»the Producers«på Det Ny Teater for to år siden, hvor hun fik Marguerite Vibys Jubilæumsfonds pris for sin indsats. Siden blev det til en hovedrolle i»chicago«, som netop er blevet sat op på teatret igen, og atter med Julie Steincke som bærende figur. Musikalsk er hun knyttet til Sony Music som sangskriver, og i 2005 fik hun et hit på den engelske Top 20. Hun har sideløbende med sang og skuespil også uddannet sig til fitnessinstruktør og er vild med al sport fra vandski til løb og tennis. SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008 9

>>> og det skal være sjovt, selv om livet jo har sine op- og nedture. I mit job er det nødvendigt at leve sundt for at kunne holde til det, så jeg går meget højt op i at passe på mig selv. Jeg respekterer og lytter til min krop og dens signaler, og jeg motionerer nok i gennemsnit fem gange om ugen, nogle gange i form af en lille løbetur, andre gange mere intensivt i et fitnesscenter. Så, jo, sundhed er lige mig, men jeg vil nu ikke kalde mig selv for overdreven eller fanatiker. Det er for eksempel helt i orden at spise en kage en gang imellem, man skal bare ikke spise ti om dagen. Lev livet, men alt med måde, siger jeg. Kroppen er det redskab, vi har fået for at kunne fungere, og den skal naturligvis passes. Og det kan godt lade sig gøre at nyde livet samtidig. Vingummier, god mad og et godt glas vin kan gøre én glad, og den mentale tilstand er vigtig for den samlede følelse af livsglæde og sundhed. Selv elsker jeg et godt glas rødvin eller to, men så stopper det også dér. Det sker vel kun en enkelt gang om året, at jeg får lidt mere og bliver svimmel Glad for rygeforbuddet Ja tak til et godt glas vin, men absolut nej tak til røg. Julie Steincke har aldrig været ryger, hvis man ser bort fra de nytårsaftener, hvor et par sug på en cigar er indgået i som en del af traditionen i vennekredsen. Tidligere var det faktisk en halv cigar, men nu er det altså skåret ned til et enkelt bøv eller to, og jeg inhalerer altså ikke en gang. Hvis jeg gjorde, ville min stemme, der er dyb i forvejen, lyde som Barry White, og det er jo ikke lige det, folk betaler for at høre, når jeg er med i en forestilling, griner talent-dommeren, som i det daglige glæder sig over de nye regler og forbud mod rygning på offentlige steder. Det har givet mig et ekstra socialt liv, at der nu er røgfrit næsten overalt. Mange af mine venner er rygere, og førhen kunne jeg kun deltage i en times tid, når vi gik ud sammen, før jeg måtte gå» Ja tak til et godt glas vin, men absolut nej tak til røg «igen. Mine lunger ikke kunne klare røgen, så det er skønt, at jeg ikke behøver at tage hensyn til det mere. Julie Steinckes aversion mod rygning hænger også sammen med private oplevelser. Hendes farfar var ryger og døde af halskræft, og hendes mor, som røg gennem mange år, fik også problemer med halsen og måtte gennem en operation. 10 SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008

Hun er heldigvis røgfri nu og har det godt, men for pokker, det var en slem oplevelse. Stiff upper lip og jantelov Jobbet som dommer i»talent 2008«har vendt en del op og ned i Julie Steinckes liv. En hverdag i forholdsvis anonymitet er ændret til at blive genkendt i køen i supermarkedet, men også i Julie Steinckes indre er der sket et skifte. I London, hvor jeg først og fremmest er vokset op, lever man stadig i høj grad med»the stiff upper lip«. Man siger kun sin ærlige mening inden for hjemmets fire vægge, så det har været lidt af en udfordring for mig at skulle være så uforbeholden på TV. Men befriende og meget lærerigt, og så har det måske også hjulpet mig på vej, at jeg efter at være flyttet til Danmark for et par år siden har opdaget, hvor dansk jeg egentlig er. Jeg kan mærke, at jeg har janteloven i mig, men omvendt dyrker jeg den ikke. Julie Steincke holder en lille pause, mens hun vender begrebet danskhed i forhold til sig selv: Jo, jeg tør godt sige, at jeg opfatter mig selv som dansker, selv om min baggrund er lidt blandet, og jeg har boet så længe i udlandet. Rødderne er danske, kan jeg mærke, og jeg har fået en ro her i Danmark, som jeg måske i virkeligheden har savnet i London. Det giver mig et overskud, at alting er mindre stresset, og både direkte og i overført betydning er det en positiv oplevelse, at man her kan pudse sin næse, uden at alting bliver sort hvis du forstår, hvad jeg mener Sin egen værste kritiker Steincke beskriver sig selv som sin værste kritiker, og det gælder ikke mindst, når hun ser og hører sig selv på TV. Da jeg så den første udsendelse sammen med mine venner, kunne jeg for eksempel godt selv høre, at jeg taler en lille smule anderledes dansk. Måske lidt gammeldags, faktisk. Hvis jeg var i tvivl, behøvede jeg bare at se på vennerne, for de skreg af grin over mig, he-he, og jeg må da indrømme, at jeg også godt selv kan høre, det er lidt morsomt. Min»accent«, som jeg kalder det, er mere udpræget, når jeg er på scenen eller foran et kamera og skal tale højt, som jeg er blevet skolet i, men den er der også, når vi bare sidder her og taler almindeligt sammen. Forklaringen er nok, at jeg først og fremmest har lært sproget fra min mor, der selv taler på den måde, og at jeg altså har været væk fra Danmark og hverdagssproget her i så mange år. Det skal ikke tages som nogen kærlighedserklæring, men engelsk er i virkeligheden mit første sprog, også selv om jeg altså føler mig som dansker. For eksempel taler jeg udelukkende engelsk med min far, som godt nok er dansker, men blev født i Malaysia og voksede >>>»Chicago«med Julie Steincke som frontfigur blev set af over 100. 000, da den første gang blev sat op på Det Ny Teater. K.K. Steincke (1880-1963) var en karismatisk politiker, der både beklædte justitsog socialministerposten. Han er utvivlsomt stolt i sin politiske himmel lige nu over sit oldebarn, som hedder, ja rigtigt gættet, Julie Efter at jeg er flyttet tilbage, har jeg mærket, hvor dansk jeg egentlig er. SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008 11

Familie og børn indgår i Julie Steinckes fremtidsplaner, men lige nu er der altså ikke tid til en mand >>> op i USA. Han var kun i Danmark som teenager. Jeg arbejder dog med sproget og synes også, at jeg kan mærke forbedringer, jo længere tid jeg er i Danmark. Ordblindhed En anden medvirkende årsag til den lille sprogforbistring er måske, at Julie Steincke fra barnsben har måttet kæmpe med en medfødt ordblindhed. Det er klart et handicap, men jeg har haft det i så mange år, at jeg har lært at håndtere det og komme videre på trods. Især som helt lille fik jeg mange nederlag på den konto i skolen i England. På den anden side har modgangen her været med til at styrke mig og fået mig til at kæmpe for det, jeg virkelig ville. Jeg er sikker på, at jeg aldrig var kommet så langt inden for teaterverdenen, hvis jeg ikke på den måde havde lært at kæmpe og aldrig give op. Handicappet er mest udpræget på dansk, mens det går noget bedre på engelsk. Jeg vil mene, at min staveformåen på dansk svarer til 7. eller 8. klasses niveau, så jeg må snarest muligt få koblet en dansk stavekontrol på min computer, for jeg har virkelig brug for at skrive en masse nu. Computeren er jo engelsk og født med en stavekontrol til det sprog, så her har jeg ikke nogen problemer. Ikke tid til en kæreste Når der blændes op for»talent 2008«, er der formentlig mange danske mænd, der lige rykker stolen et par tommer tættere på skærmen for bedre at kunne se Julie Steincke. Det vil være en overdrivelse at påstå, at hun stod bagest i køen, da udseendet blev delt ud, men mandlige fans må nøjes med at kigge langt efter hende. Også selv om hun er single. Jamen, jeg elsker da mænd og synes, de er fantastiske, men lige nu har jeg simpelt hen ikke tid til at involvere mig med nogen. Det ville ganske enkelt ikke være fair at bringe en mand ind i mit liv, for jeg arbejder nærmest 24 timer i døgnet, og det kan man ikke byde nogen. Men det kommer lige pludselig, det ved jeg, og familie plus børn er helt sikkert noget, der indgår i mine fremtidsplaner. Og så vil jeg da godt indrømme, at jeg lige for tiden går og kigger lidt efter en bestemt mand. Jeg kan bare håbe, at han har tålmodighed og vil vente på mig. Vil han ikke det, kan jeg ikke gøre noget, og det er en situation, jeg har stået i før. Det gør ondt, men det er altså et vilkår lige i øjeblikket» Det er helt i orden at spise en kage en gang imellem, man skal bare ikke spise ti om dagen. Lev livet, men alt med måde «12 SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008

Hvad forstår du ved et godt sygehus? Tasja Nielsen, Kalundborg, sosu-assistent, 31 år Dygtigt personale og nok af dem er det vigtigste. Jeg prioriterer absolut fagligheden højest. Og så vil jeg helst have et sygehus i nærheden, selv om det i givet fald også vil være ok at skulle køre lidt. Suthachandran Thabirasah, Slagelse, smed, 44 år Der skal være medarbejdere nok på sygehuset, så man kan undgå alt for megen ventetid. Og så er det rart, synes jeg, hvis sygehuset ligger i nærheden af, hvor man bor. Her er vi heldige i vores familie, for vi bor tæt på sygehuset. Karen Syberg, Møn, journalist og forfatter, 62 år For mig er et godt sygehus er et lokalt sygehus, som kan tilbyde borgerne både almen medicin og en skadestue. Dygtigt personale og nok af dem er det vigtigste. Jeg prioriterer absolut fagligheden højest SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008 13

Kort nyt Stor sundhedspris Uddeles første gang til december Sæt pris på sundhed! Har du et bud på, hvem der fortjener Sundhedsprisen 2008? Prisen er på 200.000 kr. Prisen gives for at anerkende en forbilledlig sundhedsfremmende indsats for borgere i Region Sjælland. Institutioner, virksomheder og organisationer kan komme i betragtning. Prisen er på 200.000 kroner. Med prisen følger et æble udformet af glaskunstneren Torben Jørgensen. Vi skal have dit forslag senest den 15. november. Læs mere på www.regionsjaelland.dk TEKST: ANITA LYKKE For at støtte udviklingen af Den Sunde Region har Regionsrådet indstiftet en sundhedspris. Prisen skal hvert år uddeles til nominerede kandidater inden for sundhedsvæsenet, uddannelses- og forskningsinstitutioner, erhvervsliv, foreninger, organisationer mv. Det sker første gang i december 2008.»Sæt pris på Sundhed«lyder det kampagneslogan, som følger årets sundhedspris. Region Sjælland vil medvirke til at skabe rammen om det gode liv blandt andet ved at arbejde for, at mange tilbud understøtter den samlede indsats for sundhed. Det kan handle om alt fra sunde fødevarer og varieret ernæring til motion og let adgang til ren natur. Den ramme skaber vi blandt andet ved at støtte regionale sundhedsfyrtårne og helt bogstaveligt sætte pris på sundhed, siger Kristian Ebbensgaard, formand for Regionsrådet. Prisen, der er på 200.000 kroner, gives for at anerkende en særlig sundhedsfremmende indsats for borgere i Region Sjælland. Med prisen følger også et æble, udformet af den lokale glaskunstner Torben Jørgensen. Et dommerpanel udvælger prismodtageren. I panelet sidder forstander Finn Berggren, Gerlev Idrætshøjskole, forfatter, coach og foredragsholder Marianne Florman, chefredaktør Bente Johannessen, Dagbladet Sjællandske, regionsrådsformand Kristian Ebbensgaard, Knud Munksgaard og Vibeke Greve Kristensen fra Regionsrådet samt direktør Flemming Nielsen, Region Sjælland. Frem til 15. november i år modtager panelet forslag til, hvilket projekt eller hvilken aktivitet der har fortjent Region Sjællands Sundhedspris. Se også side 16 og www.regionsjaelland.dk/sundhedspris. 14 SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008

Kirsten Jakobsen, 48 år, underviser Lider af angst sammen med 350.000 andre danskere. ANGST ER EN SYGDOM, DER BRINGER DIG UD AF BALANCE De fleste kender til den lille ekstra angst, når tingene brænder på. Men angst kan også være en sygdom, der knuger om hjertet og lammer følelser og handlinger. Op imod 700.000 danskere vil på et tidspunkt i deres liv opleve en sådan angst. Den kan gøre ondt både psykisk og fysisk. Den kan føre til ensomhed og depression. Og mange får ikke den nødvendige behandling. Derfor bringer vi angsten frem i lyset og sætter den til debat. Læs mere på psykiatrifonden.dk Landsindsats mod angst Mere viden og nedbrydning af tabuet. Det er nogle af formålene bag Landsindsatsen mod Angst, som Region Sjælland samarbejder med Psykiatrifonden om. Angst er en af de hyppigste psykiske sygdomme i Danmark, og omkring 250.000 danskere lider af sygdommen. Over et år er der cirka 350.000, som får en angstlidelse, men alligevel er angst ofte en uopdaget og ubehandlet sygdom. Det vil Landsindsatsen mod Angst gøre op med. Større kendskab til sygdommen skal gøre det acceptabelt at være ramt af lidelsen og søge hjælp. For angst er blandt de sygdomme, der med gode resultater kan behandles. Som i så mange andre forhold handler det om at sætte ind så tidligt som muligt. Ny skanner Kortere ventetid og øget kvalitet er blandt forbedringerne på Holbæk Sygehus, hvor en ny skanner til godt 3,5 millioner kroner er blevet taget i brug. Skanneren er en såkaldt SPECT/CT-skanner, som på samme tid udfører to undersøgelsesmetoder, så man både undersøger for sygdomme i organer og kan studere knogler og eventuelle knogleforandringer. Den nye skanner kommer ikke mindst brystkræft- og prostatapatienter til gode, men også for hjertepatienter betyder skanneren bedre og hurtigere undersøgelser. Halvt så mange tvangsfikseringer Antallet af tvangsfikseringer, hvor patienter spændes fast til sengen, er i løbet af de sidste par år blevet mere end halveret på Region Sjællands psykiatriske N1-afdeling i Vordingborg. Og i de tilfælde, hvor det alligevel har været nødvendigt med tvangsfiksering, har fikseringerne typisk varet under halvt så længe som tidligere. Årsagen skal findes i ændrede procedurer i samtalerne mellem behandlere og patienter. Dialogen er blevet bedre, og patienten er i højere grad kommet i fokus, hvilket i øvrigt også kan aflæses i en tilfredshedsundersøgelse på afdelingen. Her var ni ud af ti patienter tilfredse eller meget tilfredse efter indlæggelsen. SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008 15

Sæt pris på sundhed! Har du et bud på, hvem der fortjener Sundhedsprisen 2008? Prisen er på 200.000 kr. Prisen gives for at anerkende en forbilledlig sundhedsfremmende indsats for borgere i Region Sjælland. Institutioner, virksomheder og organisationer kan komme i betragtning. Prisen er på 200.000 kroner. Med prisen følger et æble udformet af glaskunstneren Torben Jørgensen. Vi skal have dit forslag senest den 15. november. Læs mere på www.regionsjaelland.dk

Det største øjeblik TEKST: GERT ELLEGAARD FOTO: BO NYMANN HVAD ER DET største øjeblik i dit liv? Spørg en statsministerfrue, spørg en skraldemand, spørg en skolelærer, spørg din nabo eller spørg dig selv. Du får i 99 procent af tilfældene det samme svar: -Mit barns fødsel. I Region Sjælland er der rundt regnet omkring 8.000 største øjeblikke om året, og langt de fleste opleves på sygehusene i Roskilde, Holbæk, Næstved, Nykøbing Falster og Slagelse. Et par hundrede af slagsen forekommer i de små hjem hvert år, for hjemmefødsler er også en mulighed i regionen. I tidligere generationer var fødsler et anliggende mellem moderen og barnet, men i dag er faderen kommet langt mere på banen og er som oftest med på fødestuen. Samtidig er der sket en markant ændring af rutinerne efter fødslen. Førhen var normalen, at mor og barn blev på sygehuset i adskillige dage efter fødslen, i dag kommer mange hjem samme dag eller dagen efter. På de følgende sider kan I læse mere om fødslerne i Region Sjælland nu og i fremtiden. Om et nyt jordemodertilbud på Næstved Sygehus, om den iscenesatte fødsel, og om de genvordigheder, man kan risikere at løbe ind i, når man pludselig er tre i stedet for to. Der er også nogle gode råd til, hvordan I bedst tackler graviditeten, fødslen og tiden bagefter. SUNDHEDSMAGASINET SOMMER 2008 17

Styr på scenariet Allerede på spirestadiet er baby på plads i familiealbummet TEKST: ANITA LYKKE FOTO: GERT ELLEGAARD, COLOURBOX FAMILIEFORØGELSE HAR, NA- TURLIGT nok, altid været en begivenhed, der har påkaldt sig stor opmærksomhed, men næppe før så meget som i dag, hvor mange børn allerede på fosterstadiet er en slags aktører med mor og far som iscenesættere. For 30 år siden var det stort, når man hørte hjertelyd via en højttaler. For 20 år siden kunne man få et utydeligt billede med hjem fra besøget hos jordemoderen. Anno 2008 er det muligt at få 3D-billeder og DVD er med den ufødte baby, dog ikke i fra Region Sjællands fødesteder. Nej, det rækker vore ressourcer ikke til, vi kan levere et almindeligt billede fra ultralydsskanningen til fotoalbummet, konstaterer Dorthe Puggaard, jordemoder på Næstved Sygehus. Men en del gravide vælger at møde til ekstra skanninger på private klinikker for at følge barnet og for at være sikre på barnets køn. Og på en 3D-skanning kan forældrene faktisk se, hvem barnet ligner! På regionens sygehuse tilbydes en nakkefoldsskanning og en blodprøve, en såkaldt doubletest. Tilsammen kan de to tests fortælle noget om fosterets risiko for Downs Syndrom (mongolisme), og omkring 18. graviditetsuge tilbydes endnu en skanning for alvorlige misdannelser, siger Dorthe Puggaard og tilføjer, at det ofte er manden, som går meget op i skanningsbilledet. Han går med til skanningen, men vælger jordemoderbesøget fra Styr på scenariet Ellen Tobiasssen er ledende jordemoder i den sydlige del af Region Sjælland, og hun mener, at de kommende forældre i dag gerne vil have styr på hele scenariet omkring det at skulle være mor og far. Det er ikke så meget et spørgsmål om for eksempel kejsersnit eller ej, men forældrene vil gerne vide alt om indholdet i fødslen, og især førstegangsfødende spørger også den jordemoder, de ser i starten, om det er hende, der kommer til fødslen. Det er det for de færreste. Lige nu har en tredjedel af de kvinder, der føder på Næstved Sygehus, muligheden, oplyser Ellen Tobiassen. Med til at have styr på scenariet hører, at de vordende forældre ringer til fødegangen døgnet rundt for at få svar på spørgsmål. Det kan være hvad som helst, der bliver ringet om, fortæller Dorthe Pugga- 18 SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008

Få beder om kejsersnit ard og understreger, at fødegangen er til akutte situationer og jordemoderkonsultationen til spørgsmål. Fakta om graviditet og fødsel er væsentlige elementer for forældrenes»drejebog«. Her spiller fødselsforberedelsen, som er et tilløbsstykke, en stor rolle. Det er her, vi for eksempel kan forklare, at en Ellen Tobiasen var i 2005 medforfatter til Sundhedsstyrelsens rapport»kejsersnit på moders ønske«. Rapporten konkluderer blandt andet, at kejsersnit først og fremmest ønskes af flergangsfødende med en dårlig fødselsoplevelse bag sig. Ved at sikre gode førstegangsfødsler kan vi forebygge, at kvinderne bliver så nervøse for at føde, at de beder om kejsersnit anden gang. Og hos os har vi ikke mange, der kommer og beder om kejsersnit, fortæller hun og smiler lidt ved tanken om, at en journalist kontaktede hende i begyndelsen af august og spurgte, om afdelingen tog imod bestillinger på kejsersnit til 08.08.08. Jeg sagde, at vi havde ingen henvendelser fået og at de i givet fald havde fået et meget klart nej. egentlig drejebog for fødselsforløbet er umulig at garantere. En fødsel er uforudsigelig. Det går ikke altid som planlagt, påpeger Dorthe Puggaard. Arbejdssmerter og lindring Mange spørger om rygmarvsbedøvelse, når de skal føde, og mange får den. Men vi kan ikke garantere. Hvis de kommer ind en lørdag, og der kun er ét narkosehold på vagt, og hr. Jensen er blevet kørt ned og kommer ind og skal opereres akut. Så har hr. Jensen førsteprioritet, fastslår Ellen Tobiassen. Fødselsveerne betegner hun med varme i blikket som arbejdssmerter. Veerne kan også lindres af for eksempel akupunktur, vand og af en nærværende og tilstedeværende jordemoder. Undersøgelser viser, at det sidste giver færre komplikationer og et hurtigere forløb, oplyser hun. Fødslerne følges nøje undervejs af vemåler, hjertelydsmåler og af faderen. Er der nogen, der aflæser os, er det faderen, smiler Dorthe Puggaard. Kigger jeg på skærmen, så kigger han ikke på skærmen, men holder i stedet øje med mit ansigtsudtryk SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008 19

Vi ses på fødegangen Nyt tilbud på Næstved Sygehus: Den gravide kender den jordemoder, hun skal føde med AF LISA WESTENGAARD FOTO: COLOURBOX OG KIM DARLING HOV, JEG TROR, jeg skal føde nu. Jeg ringer lige til min jordemoder, så hun kan møde mig på fødegangen. Den mulighed bliver til virkeligheden for knap 500 gravide, der skal føde på Næstved Sygehus. Som det første sted i Region Sjælland har Næstved Sygehus indført ordningen»kendt jordemoder«, som betyder, at kvinden kender den jordemoder, hun føder hos. Mere tryghed To jordemødre er fælles om en gruppe gravide kvinder, som de følger i jordemoderkonsultationen. Når kvinden skal føde, ringer hun til en vagttelefon. Den af de to jordemødre, der har vagt, møder på fødeafdelingen og bliver hos den fødende, til fødslen er slut. Ved den sidste konsultation plejer jeg at sige til den gravide: Jeg håber, at du får en god fødsel. Nu kan jeg sige: Vi ses på fødegangen, siger jordemoder Diana Bjerre. Jeg håber, at kvinderne føler sig mere trygge, når de kender mig i forvejen, og får en bedre fødselsoplevelse, tilføjer jordemoder Lisbeth Munkesø. Døgnvagt i en uge Jordemødrene er på skift på døgnvagt en hel uge ad gangen. Det er en helt anden måde at arbejde på end normalt. Alligevel var det let at få otte jordemødre til at tilmelde sig ordningen. Som jordemoder er du ofte med til mange halve fødsler, fordi der er vagtskifte. Nu kan jeg være med til hele fødslen og får et mindre opsplittet arbejdsliv, siger jordemoder Lise Porst. - I forvejen bliver vi ofte ringet op midt om natten og kaldt til assistance på fødeafdelingen. Så er det noget helt andet, når det er Gitte, der ringer, fordi nu skal vi føde sammen. Og jeg ved, hvilken måde hun gerne vil føde på, siger jordemoder Malene Hegenberg. De gravide kan dog opleve at hendes jordemoder må afløses under fødslen, hvis barnet er meget længe undervejs. Fakta Cirka 480 ud af de 1650 kvinder, der i løbet af ét år føder på Næstved Sygehuset, indgår i Kendt jordemoder-ordningen. De gravide kan ikke selv vælge at indgå i ordningen, men er tilfældigt udvalgt. Gravide under 21 år samt gravide, der er tilknyttet jordemoderkonsultationen i Fakse, er dog altid omfattet. 20 SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008

Jordemødrene i Kendt jordemoder-ordningen Bagest fra venstre ses Anette Höyer-Andersen, Tine Brøndtoft, Malene Hegenberger. Forrest fra venstre ses Diana Bjerre, Mette Dehn, Lisbeth Munkesø og Majbritt Friis-Alstrup. Lise Porst var fraværende ved fotograferingen. SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008 21

10gode råd til den gravide 1Glæd dig Glæd dig over din graviditet, nyd at mærke dit barn sparke. Bevægelserne 2 viser, at dit barn har det godt. Spis varieret Spis varieret kost med grøntsager og frugt. Spis ikke for to. Seks stykker frugt og grønt om dagen, kartofler, ris/pasta og groft brød hver dag. Drik mælk Drik en halv liter mælk om dagen. Du har brug for kalk til dine knogler, da 4 barnet trækker kalken til sin vækst fra moderens knogler og tænder. 3Dyrk motion Dyrk motion mindst en halv time om dagen. Gåture, cykling og svømning, hvis du ikke er vant til at motionere. Hold igen med kaffe og cola Skær ned på kaffe, cola og andre koffeinholdige drikkevarer. Drik ikke mere 5end tre kopper kaffe om dagen. 22 SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008

6Tjek medicinen Tag så lidt medicin som muligt. Det 7 Drop al alkohol, når du bliver klar over, at du er gravid. Alkohol er gælder også for håndkøbsmedicin eller naturlægemidler. Vær opmærksom på, at visse præparater helt skal undgås under graviditeten, mens det kan være vigtigt at fortsætte med andre. Sig farvel til alkohol skadeligt for barnet i hele graviditeten. 9Hold øje med vægten 8Hold op med at ryge. Rygning skader barnets Og drop smøgerne vækst og udvikling og fordobler risikoen for, at moderkagen løsner sig for tidligt. Sigt mod at tage højst 10-15 kg på. Mange kvinders overvægt grundlægges i graviditeten. 10 Spar på sukkeret og fedtet i din kost. Øv dig i vejrtrækninger Prikkasser.indd 1 Forbered dig på at en fødsel gør ondt, og at du selv skal bidrage til at tackle smerten. Øv dig i at slappe af ved at tage lange, dybe vejrtrækninger. 30-09-2008 10:52:25 Og et par råd til efter fødslen Alkohol og røg Vær tilbageholdende med alkohol, når du ammer. Alkoholen går direkte i modermælken med samme koncentration som i dit blod. Der går to til tre timer for hver genstand, før alkoholen er ude af mælken igen og et lille barn er sårbart over for alkohol. Undgå at ryge i ammeperioden. De skadelige stoffer fra røgen bliver overført til barnet med modermælken, og desuden er det lettere for dig at komme i gang med amningen, hvis du ikke ryger. Modermælk Modermælk er den sundeste ernæring til spædbørn. De fleste børn trives på modermælk i de første seks måneder. Sørg for selv at holde dig sund ved stadig at spise sundt og varieret. Kilder: Jordemoderleder Inge Gintberg, Næstved og Nykøbing F. sygehuse, samt pjecen»sunde vaner før, under og efter graviditet«fra Sundhedsstyrelsen (find den på www.sst.dk). SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008 23

Yngre mødre, flere børn og færre kejsersnit Både i Region Sjælland og i resten af Danmark er der født flere børn i første halvår 2008 end i første halvår 2007. I hele landet er der født 1000 børn flere. Det svarer til en stigning på tre procent. I Region Sjælland blev der født 3842 børn i første halvår 2007. I første halvår 2008 er tallet steget til 3968 nyfødte de 866 er født ved kejsersnit. Det er 36 kejsersnit færre end i første halvår 2007. Gennem mere end 30 år er gennemsnitsalderen hos fødende gået op. De seneste tal viser imidlertid, at kvinderne i gennemsnit er 28,9 år, når de føder deres første barn. Året før var gennemsnitsalderen 29,1. Også den samlede gennemsnitsalder for alle fødende er faldet. Kilde: Nye tal fra Sundhedsstyrelsen, Nr. 8 2008. Hjemmefødsler Som noget unikt herhjemme har Region Sjælland lavet en aftale med foreningen HOS (Hjemmefødselsordning Sjælland), som er en gruppe af jordemødre, der har specialiseret sig i hjemmefødsler. I lighed med retten til at vælge det sygehus, hvor man gerne vil føde sit barn, har man også her i landet en lovfæstet ret til at vælge at føde i hjemmet. Dog skal nogle betingelser være opfyldt. For eksempel skal moderen være rask, graviditeten skal forløbe normalt, og der må kun være et enkelt barn i maven. I 2007 var der omkring 200 hjemmefødsler i Region Sjælland. Vi laver flest børn Kvinderne i Region Sjælland er de kvinder her i landet, der føder flest børn. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at hver kvinde her i regionen føder 1,99 børn i gennemsnit, mens tallet på landsplan er 1,84. Læs mere på www.hjemmefoedsler.dk. 24 SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008

Graviditet & motion Forskning har dokumenteret, at en gravid kvinde, der er i god fysisk form, lettere kommer gennem fødslen. Fødende i god fysisk form oplever i gennemsnit kortere fødselsforløb end kvinder, som ikke er det. Samtidig får de færre kejsersnit, klipninger og rygmarvsbedøvelser. Også for børnene er det en fordel, at mødrene har holdt sig i form. De klarer sig bedre senere i livet med hensyn til fysisk og mental udvikling. Sundhedsstyrelsen anbefaler motion under graviditeten for at styrke knogler, muskler og led og for at komme i bedre humør og opleve mere velvære. Mindst 3o minutter om dagen, lyder tommelfingerreglen, og gåture, cykling, svømning, stavgang, styrketræning (siddende øvelser) samt graviditetsgymnastik anbefales. Elitesport står dog ikke på listen, og det samme gælder for eksempel kontaktsport, tunge løft og aktiviteter med risiko for stød på maven eller fald. Rådene indbefatter også, at man lytter til sin krop og taler med sin læge eller jordemoder, hvis man er i tvivl eller har en graviditet med komplikationer. Større sikkerhed Region Sjælland har i forbindelse med sit nye budget for 2009 besluttet at fremskynde sygehusplanens intentioner om at samle fødslerne i regionen på de sygehuse, der også har en børneafdeling. Det giver større sikkerhed for de fødende, at børneafdelingen med det samme kan træde til i tilfælde af problemer efter fødslen. Beslutningen indebærer, at Slagelse Sygehus forsvinder som fødested i løbet af næste år. Gravide kan i fremtiden vælge mellem følgende fire sygehuse i Region Sjælland: Næstved, Holbæk, Roskilde og Nykøbing Falster, som alle har en børneafdeling. SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008 25

Hjælp, min kone skal være mor Jeg er en mand. Jeg skal være far, og min kone skal være mor. Uha, uha. Farvel sexliv, farvel selvstændighed, farvel frihed. Farvel mand. Goddag mødregruppe, goddag ammehjerne og goddag til min mor nummer to TEKST: RASMUS CARLSEN (FAR TIL TO) FOTO: GERT ELLEGAARD NÅR DEN FØRSTE fødsel ikke længere er en diffus begivenhed langt ude i fremtiden men levende, skrigende, lille, sød og blød virkelighed, melder usikkerheden sig for alvor. Hvad gør en god far? Hvordan bliver familiens nye rollefordeling, og hvad betyder det hele for mig? Skal jeg være bekymret? Nej, lyder det fra Martin Østergaard, der er terapeut og rådgiver både mænd, kvinder og par. Men det er den største karriereudfordring i mandens liv. Hans mest besværlige job nogensinde med den mest umulige chef! Men manden skal også vide, at hvis han tør tage udfordringen op, så vil han undergå et udviklingsforløb, som gør ham langt mere skarp i den arbejdsmæssige karriere. Bedre til at forhandle med andre, mere tålmodig og rund, men samtidig også mere præcis i sine krav, mener Martin Østergaard og pointerer, at mange mænd desværre ikke er indstillet på at kæmpe for deres position i hjemmet, som de er på arbejdspladsen. Han forventer, at hans kæreste beundrer ham, som hans egen mor gør. Men det gør kæresten ikke mere og i alt fald slet ikke på samme måde, som hun måske gjorde dengang, hun klappede i hænderne, bare han satte en skrue i en væg. Manden er røget ned af ranglisten og ligger og roder rundt nede omkring husdyrene 26 SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008

Margrethes gode råd børnepsykolog og forfatter Margrethe Brun Hansen Mor overbademester Men en nybagt mor, der dominerer, regerer og bestemmer over faren, er ifølge børnepsykolog Margrethe Brun Hansen ganske normalt og næsten naturligt: Når moren kommer hjem med det her barn, som hun har båret i ni måneder, og ammer, så føler hun hovedansvaret for barnet. Og sammen med alle hormonerne giver det hende et fantastiske moderinstinkt, der sørger for, at barnet overlever, og det er fint. Men hendes beskytterinstinkt fylder enormt meget, og hendes angst for at gøre barnet skade gør hende nogle gange til en slags overbademester, der hele tiden fortæller faren, hvad han skal gøre, forklarer hun. For eksempel, når far skal røre babygrød af pulver og vand. Han bliver overvåget, og hver en bevægelse bliver kommenteret, ligesom fremgangsmåden påtales. Først vand og så pulver. Ellers klumper det. Nogle gange kan hun endda finde på at skælde ham ud over, at han ikke har skoldet gryden, inden han kogte grøden, for der kan jo være farlige bakterier i og alt muligt, griner hun, men bliver straks mere alvorlig: Han føler sig diskvalificeret som far, og da han ikke vil være uvenner og måske også er lidt usikker på, hvor tyk den der grød egentlig skal være, så lader han hende styre og bestemme og dominere. Klynk og karakter Men det er ikke altid lige nemt at finde balancen i det samarbejde, forklarer Martin Østergaard. Når han siger sin mening, vil hun gerne debattere videre for at nå frem til et eller andet godt. Problemet er, at manden hader den debat. Han oplever den ikke som udviklende, men som et forsøg på at overbevise ham om, at han tager fejl, og hun har ret. Det er ikke nødvendigvis hendes hensigt, men hun har en forventning om, at det her sidder vi lige og snakker om i ti minutter, mens manden synes, han har ti sekunder. Margrethe Brun Hansen er helt enig: Mange kvinder siger tit til mig, at deres mand bare glider af, når de råber og skriger eller bare vil diskutere, men de vil gerne have en mand, der svarer igen og løser konflikten på en konstruktiv måde. Og netop her har faren en mulighed for at træde i karakter. I stedet for at klynke skal han sige fra, når han bliver ydmyget, og så skal han forlange alenetid med sit barn, lyder opfordringen fra Margrethe Brun Hansen. Fædrenes oplevelser med barnet kommer jo senere end moderens, fordi hun har så tæt kontakt den første tid. Mor kender hurtigt forskel på barnets små pip og grynt og ved, hvad der betyder mad, og hvad der betyder noget andet. De signaler skal far også lære for at kunne knytte tætte bånd til sit barn. 1 Når din kone blander sig og kommenterer det, du gør, så læg armen om hende og sig, at det her er nyt for dig, og at du nok skal lære det, hvis du får lov til at øve dig lidt. 2 Vælg dine kampe med omhu. Lad hende bestemme over barnesengen og den slags og koncentrer dig om det, der betyder noget. Hvis du sidder og pjatter ved bordet og leger med maden, og hun siger stop, så hold fast, for det er vigtigt at spise sjovt, og børn skal mærke maden med fingrene. Læg dog bare en plastikdug under bordet, det løser problemet. Martins gode råd journalist, forfatter og parterapeut Martin Østergaard 1 Bliv i diskussionen. Du behøver måske ikke være særlig avanceret i din argumentation, men hold fast på dit synspunkt. På et tidspunkt gider hun nok ikke høre det mere og drejer diskussionen til et andet emne, men så svarer du bare, at det er meget muligt, at du har skiftet emne, men det er vigtigt for dig og betyder noget for dig. Så får hun modspil. 2 Få nogle flere mandevenner. Dyk ned i Facebook og find gamle skole- eller soldaterkammerater. I behøver ikke snakke om, hvordan I har det, og sidde og flæbe, men jo mere man er sammen med andre mænd, jo mere holder man fast i sig selv. SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008 27

Kort nyt 70 15 35 15 Nyt nummer og ny adresse til kørselskontoret 70 15 35 15 er fra den 1. oktober det nye telefonnummer, når det i den sydlige del af Region Sjælland handler om bestilling af siddende patientbefordring, kørestolstransport til og fra sygehuset og anmodninger om befordringsgodtgørelse. Pr. samme dato har kontoret endvidere flyttet sin fysiske adresse fra Nykøbing Falster til Slagelse Sygehus. Kontorets åbningstid er hverdage kl. 8-17, og ændringerne af telefonnummer og adresse får ikke betydning for de regler, der administreres efter. Kørselskontoret er en service til borgerne på Lolland, Falster og fra Sydsjælland. Længere levetid til Operation Life Operation Life, der har til formål at redde flere liv på sygehusene i Region Sjælland og i hele landet er blevet forlænget med et halvt år, så kampagnen fortsætter frem til april 2009. 46 sygehusafdelinger i Region Sjælland er med i kampagnen, der indtil nu har givet gode resultater. Eksempelvis viser tallene et fald i dødeligheden på regionens sygehuse på 9 procentpoint fra starten af 2006 til starten af 2008, og her har Operation Life haft sin betydning, siden den blev sat i gang midt i denne periode. På landsplan var der i marts i år registreret 626 færre dødsfald på sygehusene i forhold til gennemsnitstallet året før. 28 SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008

Hvad forstår du ved et godt sygehus? Poul Erik Kristensen, Roskilde, førtidspensionist, 59 år En god kommunikation til patienterne er afgørende, og så tid til dem, naturligvis. Det er rart med et sygehus i nærheden, men på den anden side har jeg selv prøvet at flytte lidt rundt mellem forskellige sygehuse, og selv om jeg ikke har nogen bil, er det da gået godt nok. Anders Nielsen, Kalundborg, konsulent, 35 år God service, og det betyder for mig også, at sygehuset formår at gøre én rask, hvis man altså ikke ligefrem lider af en meget alvorlig sygdom. Det er også en fordel, hvis sygehuset ligger i lokalområdet. Michael Larsen, Slagelse, forvalter, 24 år Ventetiden kommer nok ind som den væsentligste faktor. Vi er i stand til at transportere os selv, så beliggenheden er ikke så vigtig. For eksempel er jeg for nylig blevet opereret i knæet, det foregik i Ringsted, og det var overhovedet ikke noget problem. En god kommunikation til patienterne er afgørende, og så tid til dem, naturligvis. Det er rart med et sygehus i nærheden SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008 29

Sognepræst Paul Kofoed Christiansen er kommet sig fuldstændigt efter en blodprop i hjernen. Han nåede på sygehuset i tide og fik behandling med trombolyse Livet i INDEN PÅSKETRAVLHEDEN I kirken for alvor satte ind, slappede 57- årige Paul Kofoed Christiansen af sammen med sin kone i deres sommerhus ved Sjællands Odde. Det var natten til Langfredag omkring midnat, og vi havde lige lagt os til at sove. Min kone spurgte, hvad klokken var, og jeg strakte en arm i vejret for at tænde lyset. Men armen faldt ned i hovedet på mig, og jeg blev voldsomt forskrækket. Jeg ville rejse mig op, men jeg kunne ikke stå på benene, og jeg havde svært ved at tale. Paul Kofoeds kone ringede efter ambulancen, og ambulancefolkene fik hurtigt mistanke om, at det drejede sig om en blodprop. Netop talebesvær og lammelse i den ene side af kroppen er typiske symptomer på en blodprop i hjernen. Ambulancen satte kursen mod Bispebjerg Hospital, og Paul Kofoed fik behandling med trombolyse, der opløser blodpropper. Tidligere blev patienter fra Region Sjælland henvist til Bispebjerg eller Glostrup Hospital, men nu kan patienter fra hele regionen få behandlingen på Roskilde Sygehus. Det skal gå stærkt Og afstanden til sygehuset kan være afgørende for, om lægerne kan nå at sætte behandlingen i gang. Trombolyse skal gives, inden der er gået tre timer fra det tidspunkt, da blodproppen slog ned. Ellers kan der være risiko for blødninger i hjernen. Allerede i ambulancen blev min kone og jeg spurgt om, hvornår jeg fik blodproppen. Jeg var selv klar over, at den var helt gal, og at der ikke var tid til at tilkalde en vagtlæge. Ambulancefolkene undersøgte mig under transporten til hospitalet og sendte besked om mit blodtryk, så lægen var godt forberedt, da vi nåede derind. Lægen spurgte, om jeg ville behandles med trombolyse, og oplyste om bivirkningerne. Det var svært, jeg skulle jo tage stilling inden for et minut, men lægen anbefalede behandlingen. Det første døgn måtte Paul Kofoed ikke flytte sig fra sygesengen og blev observeret af en sygeplejerske. Men allerede Påskedag to dage efter blodproppen gik det bedre. Det var helt teologisk! Det var Påskedag, og jeg kunne rejse mig fra sengen, gå næsten ubesværet rundt, og jeg havde ikke længere problemer med at tale. Det var en ubeskrivelig oplevelse! Efter få døgn på Bispebjerg Hospital blev Paul Kofoed overført til Neurologisk Afdeling på Roskilde Sygehus. Afdelingen har erfaring med at genoptræne patienter efter blodpropper. Efter et par dage blev Paul Kofoed udskrevet, og han kunne genoptage sit arbejde ved Roskilde Domkirke efter få ugers sygemelding. Taknemmelig patient Jeg er dybt taknemmelig over den professionelle behandling, jeg har fået, og jeg glæder mig over, at Neurologisk Afdeling i Roskilde nu kan tilbyde trombolyse. Men jeg kan heller ikke sige mig fri for angsten for at blive ramt af en ny blodprop. Hvis jeg vågner om natten, kan jeg ikke lade være med at mærke ef- 30 SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008

nyt perspektiv ter, om jeg har kræfter i min hånd. I mit arbejde bliver jeg konfronteret med døden hele tiden. Men det giver et nyt perspektiv på livet, når man selv har været derude i grænselandet og har set døden eller et liv som handicappet i øjnene. Det har fået mig til at se hver dag i et nyt lys som en gave. Og ting, der før har været væsentlige, betyder nu ikke længere så meget. Jeg er blevet mere opmærksom på, hvad der er væsentligt i livet. Et stykke tid efter indlæggelsen var Paul Kofoed til en samtale på Bispebjerg Hospital. Ved den lejlighed fik han at vide af lægen, at hvis han var ankommet fem minutter senere, ville han ikke have fået behandling med trombolyse. Det tager lidt tid, inden man får fodfæste mentalt efter sådan en oplevelse. Jeg har været heldig, men jeg er også blevet klogere som menneske. Jeg har lært en lektie, som jeg kan bruge i mit arbejde. Danmarks rockmama Sanne Salomonsen gjorde for alvor behandling med trombolyse landskendt, da hun for et par år siden blev ramt af en blodprop og bagefter offentligt takkede trombolysen for at have hjulpet hende. Trombolysen virker blodfortyndende og hjælper derfor med at opløse blodpropper i hjernen, mindske iltmanglen og dermed begrænse skaderne. I lighed med mange andre former for medicin er der også mulige bivirkninger ved trombolyse, hvoraf de hyppigste er en let sænkning af blodtrykket samt allergiske reaktioner og blødninger. FOTO: ELONA SJØGREN SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008 31

FORDOMME ECT står for Electro- Convulsive Therapy. Behandlingen blev opfundet i 1930 erne og taget i anvendelse i Danmark i 1940. Et forsigtigt skøn er, at ECT benyttes til cirka fem procent af alle psykiatriske patienter i Region Sjælland. Behandlingen gives normalt som en serie med tre behandlinger om ugen i tre-fem uger, og den gives som oftest for at modvirke svære depressioner. ECT-behandling, tidligere kendt som elektrochokbehandling, er omgærdet af mange myter og fordomme. Virkeligheden er, at den i dag er en moderne behandlingsform, som hjælper sindslidende borgere ud af svære depressioner og i nogle tilfælde redder liv TEKST: THOMAS LARSEN ECT ER EN behandling, der går ud på, at man fremkalder et kontrolleret krampeanfald hos en patient. Et kortvarigt elektrisk stød påvirker forskellige signalstoffer i hjernen, og der sker en cellefornyelse i det område af hjernen, som er påvirket i negativ retning, når man er svært deprimeret. Lægevidenskaben ved ikke med absolut sikkerhed, hvad der FOTO: GERT ELLEGAARD sker i hjernen under behandlingen, men har efterhånden en veletableret viden om behandlingens effekter. Patienterne kan ofte fortælle om en bedring af deres tilstand efter allerede et par behandlinger, og langt de fleste har fået det væsentligt bedre efter fire til fem behandlinger. Nogle patienter, vi får i ECT-behandling, er så syge, at medi- 32 SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008

ECT-behandlingen trin for trin Sådan foregår ECT-behandlingen i Holbæk: cin ikke har virket tilstrækkeligt, og med ECT-behandlingen kan vi bryde den negative spiral og efterfølgende sætte en virksom medicinsk behandling i gang, senere eventuelt kombineret med psykoterapi, fortæller ECT-ansvarlig overlæge Anne Rask fra Psykiatrien Holbæk. Alternativ til medicin For nogle patienter virker medicin ikke så godt, eller de kan ikke tåle det, og dér er ECT-behandling et effektivt og skånsomt alternativ. Der er også en gruppe af patienter, som direkte foretrækker ECT frem for medicinsk behandling, måske fordi det virker hurtigere. Meget få patienter tvinges til ECT mod deres vilje, og både patienter og pårørende får en grundig information om behandlingen. Tvang kan kun foregå ved deciderede livstruende psykiatriske tilstande, for eksempel hvis patienten har været så manisk igennem længere tid, at kropsfunktionerne truer med at lukke ned, eller hvis patienten har en så voldsom depression, at han eller hun foretager selvmordsforsøg eller er holdt op med at spise og drikke. Men det bliver grundigt vurderet og efterbehandlet, når der sættes noget igang mod patientens vilje. Det er noget, vi tager meget alvorligt, slår Anne Rask fast. Ikke nogen lighed med»gøgereden«når vi hører ordet elektrochok, tænker mange af os på filmen»gøgereden«fra 1975, hvor filmens hovedperson, spillet af Jack Nicholson, udsættes for en voldsom elektrochokbehandling under tvang, og en kraftig strøm sendes gennem hans hjerne uden bedøvelse. Sådan foregår den moderne ECTbehandling overhovedet ikke. I dag gives der bedøvelse, og patienten sover og mærker ikke noget under selve behandlingen. Teknikkerne er også blevet forfinet undervejs, så behandlingen er meget skånsom, og selv om der kan forekomme bivirkninger, er der ingen undersøgelser, Patienten, der er fastende på den psykiatriske afdeling, går om morgenen over på sygehusets anæstesiafdeling sammen med sin faste kontaktperson, en ECT-sygeplejerske og en psykiater. Her mødes de af en anæstesilæge og -sygeplejerske Patienten lægger sig på en seng og får placeret to elektroder på panden og én på skulderen. De skal måle patientens EEG (hjernens elektriske svingninger) under behandlingen Små behandlingselektroder placeres på huden ved tindingerne, ledningerne sluttes til ECT-apparatet, og samtidig placeres elektroder på brystet for at kunne følge blodtryk og puls under behandlingen Anæstesilægen giver nu patienten en indsprøjtning med et kortvarende bedøvelsesmiddel, og når patienten sover, gives der et muskelafslappende stof. Patienten får ilt gennem en maske Når alt er klart, trykker psykiateren på»behandlingsknappen«, og der sendes et kortvarigt, svagt, strømstød gennem behandlingselektroderne. Dette stød udløser kramper i hjernen og et synligt let krampeanfald i patientens krop. Anfaldet varer cirka 25-45 sekunder. Patienten mærker intet under behandlingen Få minutter efter vågner patienten igen, men vil ofte være træt og have behov for at sove. Patienten får tilbudt vand at drikke, og der sidder hele tiden en sygeplejerske ved patienten. Bagefter kører patienten og personalet tilbage til den psykiatriske afdeling i taxa, hvor patienten bliver tilbudt noget at spise som tyder på, at behandlingen forårsager nogen form for skade på hjernen, understreger Anne Rask. Den mest almindelige bivirkning er påvirkning af korttidshukommelsen. Denne normaliseres efter et stykke tid (uger til få måneder). Men mulige bivirkninger skal jo også altid holdes op mod en behandlings mulige positive effekter for en meget syg patient, og her kan jeg konstatere, at ECT-behandling kan redde liv! Region Sjælland tilbyder psykisk syge ECT-behandling fem steder i regionen: Slagelse, Vordingborg, Dianalund, Holbæk og Roskilde. De fleste i ECT-behandling er indlagte på den psykiatriske afdeling. SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008 33

Musikterapi kan modvirke stress TEKST: ANNETTE WESTPHAL TEGNING: KRESTEN IVAR FOTO: BO NYMANN STRESS KAN VIRKE invaliderende, både fysisk og psykisk. Men musikterapi kan være et middel til at vende tilbage til et liv, der ikke er styret af stress. Som noget nyt tilbyder Køge Sygehus musikterapi for mennesker, der er langtidssygemeldte på grund af stress eller udbrændthed. Det er Arbejdsmedicinsk Afdeling, der samarbejder med Ålborg Universitet om et forskningsprojekt, der skal skabe ny viden om og dokumentere effekten af musikterapi. Der findes i forvejen dokumentation for, at musiklytning virker stressdæmpende. Målet med vores undersøgelse er at undersøge, om musikterapi kan fungere som et redskab til at lindre og håndtere stress i en grad, så folk kan vende tilbage til arbejdsmarkedet hurtigere, end hvis de ingen behandling havde fået, fastslår Bolette Beck, der er ph.d. stipendiat i musikterapi. Bolette Beck har 12 års erfaring med musikterapi, og hypotesen er, at behandlingen blandt andet kan få patienten til at slappe af, stabilisere nervesystemet, nedbringe symptomer som søvnløshed og være med til at genetablere et øget selvværd. Omsorgen for sig selv er meget vigtig at finde tilbage til, når man har været sygemeldt med stress. Musikterapi kan bruges til at arbejde direkte med følelser, i stedet for at tale om følelser. Det kan bruges som afsæt for, at deltageren igen kan komme i kontakt med sine potentialer, ressourcer og måske også nogle kreative sider, forklarer Bolette Beck. Hun understreger, at hver enkelt deltager i løbet af behandlingen vil få mulighed for at finde frem til sin egen måde at håndtere stress på. Men første skridt på vejen kan være, at man bliver bevidst om faresignalerne. Undersøgelsen på Køge Sygehus vil vare to år og omfatte 70 deltagere i forløb over cirka seks måneder. En af metoderne i undersøgelsen til at måle stress er, at deltagerne afgiver spytprøver, der viser, hvor meget stresshormon, kroppen producerer. Blå bog Bolette Beck er 44 år og cand. mag. i musikterapi fra Aalborg Universitet 1995 med speciale i brugen af musik til bevidsthedsændring og healing i musikterapi og hos etniske folkeslag. Hendes egen musikalske baggrund går helt tilbage til barndommen og har siden strakt sig over folkemusik, middelalderballader, vestafrikanske trommerytmer, danse og sange samt toning, lydmeditation og overtonesang. Bolette Beck har komponeret musik til forskellige genrer inden for dans og teater, og som musikterapeut har hun arbejdet på en lang række institutioner, blandt andet også i Psykiatrien i Region Sjælland. 34 SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008

Kort nyt Akutbil med hjertemassage Region Sjælland har fået en ny akutbil med moderne faciliteter, så man i tilfælde af for eksempel hjerteproblemer hos patienten kan give hjertemassage under hele transporten, også hvis patienten skal hentes på femte sal! Akutbilen er bemandet med en paramediciner, en højt uddannet redder, som kan servicere patienten på stedet. Den kan sammenlignes med en slags rullende skadestue, og siden ibrugtagningen har bilen været i aktion i gennemsnit tolv gange om dagen. Tandpinevagt Nu kan de borgere i Region Sjælland, som bliver ramt af tandpine uden for tandlægeklinikkernes normale åbningstid, få hjælp. Region Sjælland etablerer i samarbejde med tandlægerne og de 17 kommuner i regionen en vagtordning, som vil være åben om formiddagen i weekender og på helligdage. Tandpinevagten placeres to steder, i Nr. Alslev og i Slagelse, og ordningen gælder fra den 1. november. Vagterne har åbent hele året, og konditionerne er de samme som i den almindelige tandlægeordning, hvor brugerne selv betaler. I Nr. Alslev ligger tandpinevagten på Parkvej 12, mens adressen i Slagelse er Æblehaven 2. Telefonnummeret var ikke på plads, da Sundhedsmagasinet gik i trykken, men på regionens hjemmeside www.regionsjaelland.dk samt kommunernes hjemmesider vil der løbende blive informeret mere om ordningen, herunder også telefonnummer og åbningstider. Paramediciner Mikkel Schouw (th.) er en del af teamet omkring den nye akutbil. Til venstre ses Poul Kristensen, leder af Region Sjællands præhospitale indsats. Og bil til Børneafdelingen i Nykøbing Falster Også Børneafdelingen på Nykøbing Falster Sygehus er blevet godt kørende, efter at Støtteforeningen for afdelingen har doneret en lille bil, xxså det bliver muligt at rykke ud til børnene i stedet xx. for, at de altid skal komme til sygehuset. Hjemmebesøg med behandling og pleje i børnenes vante omgivelser vil især komme handicappede børn til gode samt børn med astma, epilepsi eller nyopdaget sukkersyge. SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008 35

Børneafdelingen Fra Karlas dagbog TEKST: KIRSTEN CENIUS FOTO: KIRSTEN LUNDGREN BECK DET ER IKKE så længe siden, at klovnen Karla mødte Denise, en pige på 14 år. De mødtes ude på gangen, hvor Denise gik meget forsigtigt og meget langsomt rundt og holdt sig til væggen og sin mor. Hun var genert over for Karla og lidt nervøs for, om Karla kunne finde på noget, som var for voldsomt for hende. Det var, fordi hun havde brækket ryggen. Det kunne blive meget smertefuldt, hvis Denise gjorde noget forkert, og for at holde sig oprejst havde hun et korset på. Sådan et, der sidder stramt om overkroppen. Men hun skulle ud og gå, selvom hun var bange for det! Karla og Denise blev gode venner, og da Denise jo skulle træne, så lærte Karla hende at danse ballet. Meget forsigtigt selvfølgelig. De holdt fast i hver sit dørhåndtag, holdt overkroppen rank og stille, trak vejret dybt og roligt og arbejdede på skift med begge ben og den arm, som ikke holdt fast. Det gik efterhånden ret godt, og Denise blev mere og mere glad, og bagefter gik hun faktisk bedre. Her fortæller hun, hvordan det gik til, at hun brækkede ryggen: Hej mit navn er Denise. Jeg har været ude for en ulykke. Og jeg brækkede ryggen. Tidligt om morgenen havde mig og min mor hentet min bedste veninde. Hun skulle sove hos mig om natten. Vi spillede en masse computer. Og så klokken 3 om eftermiddagen kom min mor og far og spurgte, om vi ville med ud og køre en tur. Min veninde ville gerne, hvis jeg ville, og jeg sagde»pyt, lad os tage med«. Vi kører så ned ad en vej, som er en smutvej til Glumsø. Vi hører høj musik. Så havde min far glemt, at der var et sving på den vej, så vi kører ud i rabatten med fuld fart. Jeg besvimer et kort stykke tid, men vågner ved, at min mor skriger, at der er et træ foran. Min far kommer til at trykke på speederen i stedet for på bremsen, og vi kører med 80 km i timen, ind i træet. Min veninde ser, at det ryger fra bilen,og får trukket mig ud, så jeg ligger på jorden, til ambulancen kommer for at hente os. På hospitalet får vi så at vide, at jeg har brækket ryggen og godt kunne have være blevet lam. Hilsen Denise Vidste du At du godt må ha dit eget nattøj på, når du er indlagt på hospitalet? Og din bamse må også gerne komme med. Tegnet af Line Vange Andersen Løsning: Se side 45 36 SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008

PÅ KRYDS & TVÆRS MED REGION SJÆLLAND SES I SORØ TV DOKU- MENTAR- SERIE -- DEN? DAG HUS-? MØR Ø ENE- RE DRIK GUD?- KABEL 250 UD- VIDE 6 TRÆ SYD GOLF UD- TRYK TAG 9 MEGET POPULÆR DANSK TV SERIE NING BE- VÆRT- BYG- NING HÆF- SPIDS TER LIV-? RIFT VAND- LØB HVEM TIDLIGERE RE- DAKTØR DANSK AF SUND- HEDSMAGASINET-- CYKELSTJERNE? ELLEGAARD? FRANK KRYDS & TVÆRS FART SKRA- BER 7 FOR- FRA PARTI NAVN UTROLIG MORSOM TV SERIE GÆT & VIND KOMEDIE- FAL- DE HJÆLP AT HENTE BL.A. PÅ SLAGELSE SYGEHUS, SOM VED EN? AFSLØRER OM DU TÅLER MÆLKESUKKER. SKRIG JOB GRAM SKUR VITA- MIN NODE TI- TEL SES VED VAND UD- RÅB SES I SLA- GELSE?- BEN NAVN FRÆK 8 15 OG 5 BOG- STAV VIRKE Ø PJALT 3 KALI- UM NUL TAL PLADE?- SKAFT BY?- BUSK PIGE HØST FUR 15 VRIM- MEL SOV 5 DANSK TV SERIE-- DU? HVAD DU SPISER TRÆ SPA- NIEN SØGE OSE RID- SE STU- EN ROGN 1 RØG 12 LEDE MAL- TA KÆ- LES SORG SIV- BÅD ÅREN OPLY- SENDE TV UDSEN- DELSE EF- TER- LADE DO?-? MI GREB UDE 10 NUM- MER ENS FARE 2 OP- FIN- DER UNI- ON OMKRING EN HALV MILLION DANSKERE LIDER AF KNOGLE- SKØRHED, MEN? KAN STYRKE OG OPBYGGE KNOGLERNE LA- DEN FUGL AT- TAK FOR- BI KIG- GE ENGELSK TV DRAMA- SERIE FOLK OG? SKO- LE-? 4 EN- SOM ALF VÆGT Ø FLU OR PE- RU BOR NORD DYR KRYDS- ORD DRIK- KEN Blandt rigtige svar trækkes lod om 3 præmier á 300 kr. Find svarkupon og vinderne fra sidst på side 45. UD- RÅB NORD/ TON PIGE MO- DER- NE 13 ØST- RIG PLAN LUTTER TV UDSEN- DELSE HVAD ER? VÆRD RIM 14?- SÅL TON 500 KVÆL- STOF TE-??- BOD ARK 11 GÆT & VIND HLKRYDS@ POST10. TELE.DK Løsning: Ordet sammensættes af bogstaverne i de nummererede felter. SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008 37

Børneskolen i Dianalund REGION SJÆLLAND DRIVER efter aftale med kommunerne en række højt specialiserede institutioner. Sundhedsmagasinet kigger inden for med kameraet hos nogle af dem, og denne gang er Børneskolen på Midtsjælland i fokus. Skolen er en del af Filadelfia i Dianalund, en selvejende institution med 850 medarbejdere og en lang række aktiviteter inden for sundheds-, social- og undervisningsområdet, herunder også et epilepsihospital. Børneskolen blev oprettet for over 50 år siden som en del af hospitalets børneafdeling, men i dag er skolen både en landsdækkende specialskole for børn med epilepsi, som går på skolen under indlæggelsen på hospitalet, og en landsdelsdækkende specialskole for børn med ADHD fra kommuner i regionen. ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) ses ofte som en arvelig udviklingsforstyrrelse, der blandt andet kan medføre hyperaktivitet eller en drømmende og passiv adfærd. Ligeledes er der ofte problemer med at holde koncentrationen. TEKST OG FOTO: GERT ELLEGAARD 38 SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008

Hallo, mand, hvor er det flot, det her. Og så skifter det hele tiden. Kaleidoskoper er et hit også hos nutidens børn, som de var det på deres bedsteforældres tid. Epilepsi eller ADHD lægger ikke hindringer i vejen for kreative udfoldelser. Udstillingen i vindueskarmen fortjener besøg af en professionel kunstanmelder SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008 39

Sløjd er et fag på skemaet i den almindelige folkeskole og sløjd står også på skemaet for Børneskolen. Der er fløjet mange spåner gennem luften ved denne høvlbænk. Børneskolen satser en del på computerområdet. IT-verdenen har åbnet en lang række helt nye muligheder for at give netop disse børn en bedre undervisning. 40 SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008

Hovedtelefoner hjælper med at holde koncentrationen i timerne men der er naturligvis også rum til at pjatte lidt! Børneskolen er et tilbud til børn i alderen 6-16 år og er normeret til 11,5 pladser til elever med epilepsi samt 10 pladser til elever med ADHD. Desuden har skolen et antal observationspladser til elever med ADHD. Epilepsi viser sig ved gentagne spontane anfald af bevidstheds- eller motoriske forstyrrelser. Årsagen kendes ikke præcist, men man ved, at der sker en abnorm elektrisk aktivitet i hjernen, når et anfald kommer. Omkring 55.000 personer i Danmark lider af epilepsi. SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008 41

Lækre opskrifter fra»det sunde Køkken«Som en ny service til læserne introducerer Sundhedsmagasinet nu opskrifter på lækker og sund mad, der er let at lave. Opskrifterne leveres af»det sunde Køkken«, som er produktionskøkkenerne på sygehusene i Holbæk, Slagelse og Nykøbing Falster TEKST OG FOTO: GERT ELLEGAARD I ALT CIRKA 160 medarbejdere arbejder i»det sunde Køkken«med at lave mad til blandt andet patienter på Region Sjællands sygehuse. Hver dag, og hver gang på en ernæringsrigtig måde og under optimale hygiejneforhold. Netop nu er»det sunde Køkken«i gang med et ambitiøst projekt, som skal udvikle måltiderne til at blive endnu mere lækre og kulinarisk indbydende. Det sker i samarbejde med fødevareproducenter, Danmarks Tekniske Universitet, Viffos (Videnscenter for fødevarer og sundhed) og Kram Madservice A/S, som betjener Region Sjællands sygehuse i Roskilde og Holbæk. Derfor er udfordringen med også at levere opskrifter til Sundhedsmagasinets læsere en kærkommen lejlighed for os til at få vist, hvordan måltiderne på et moderne sygehus kan se ud, og til at få gjort op med nogle af de negative myter, der desværre og helt uden belæg i den virkelige verden stadig eksisterer, når talen falder på sygehusmad, siger driftschef Anette Berg Carlsen,»Det sunde Køkken«. Ikke slankemad For god ordens skyld skal understreges, at opskrifterne fra»det sunde Køkken«ikke må opfattes som slankemad. Når der alligevel ved hver ret angives både kilojouletal og procenter for fedt, kulhydrat og protein, er det blot som en ekstra service. Udgangspunktet er sund mad, og hvis der skal sættes flere ord på, må det være noget i retning af hverdagsmad med pil opad. Samtidig vil opskrifterne være afstemt efter årstidens råvarer. Det er græskarsæson, så vi lægger ud med hokkaidosuppe og en dejlig efterårsret i form af tomatgratinerede kartofler og kalvepaté samt en salat, der passer fint til, nemlig gulerod-broccoli salat. God fornøjelse med retterne og velbekomme. Hokkaidosuppe Ingredienser (4 personer) 22o gram rå hokkaido-græskar 65 gram rå pastinak 65 gram rå, skrællede kartofler 65 gram frosne løg i tern 560 centiliter koldt vand 14 gram koncentreret grøntsagsbouillon 8 gram saltet smør 28 centiliter piskefløde 38% 28 centiliter letmælk Salt og hvid stødt peber Sådan gør du Svits løgene i smørret, tilsæt hokkaido uden kerner, pastinak og kartofler. Tilsæt vand og bouillon og lad suppen koge cirka 45 min., hvorefter den blendes jævn. Tilsæt piskefløde og letmælk og smag til med salt og peber. Et par tips Server suppen med grovboller til. Prøv også at servere den med rejer eller creme fraiche og purløg til. Energi 700 kilojoule pr. portion. Energifordelingen er 11% protein, 60% kulhydrat og 29% fedt. 42 SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008

Kalvepate med tomatgratinerede kartofler Gulerodbroccolisalat Ingredienser, kalvepate (4 personer) 300 gram kalvefars 8-12% 50 gram hele rå, skrællede løg 25 gram sorte oliven, saltede, i olie 25 gram hvedemel 1 æg, pasteuriseret 10 gram ketchup 3 dl sødmælk Tørret timian Hakket, frossen persille Salt og peber Sådan gør du Kalvefarsen røres sammen med ægget og salt og peber, hvorefter resten af ingredienserne kommes i, og det hele røres godt sammen. Fyld massen i en form med bagepapir og lad det bage i ovnen i cirka 45 min. ved en temperatur på 170 grader. Ingredienser, tomatgratinerede kartofler (4 personer) 600 gram forkogte kartofler 45 gram frosne løg i tern 80 gram pastasauce med tomat 320 centiliter koldt vand 20 gram mozzarellaost Salt og peber Sådan gør du Bland kartofler og løg, hvorefter du hælder massen i bradepanden, som er beklædt med bagepapir. Drys med salt og peber. Kog vand og pastasauce sammen i en gryde og hæld det over kartoflerne. Drys med reven ost, bag først i cirka 45 min. ved 160 grader og derefter i cirka 35 min. ved 170 grader. Energi 1640 kilojoule pr. portion. Fordeling: 25% protein, 40% kulhydrat og 35% fedt. Ingredienser (4 personer) 100 gram små broccoli-buketter 100 gram groft revet gulerod 35 gram rå forårsløg i skiver 15 gram solsikkekerner 35 gram rosiner 170 gram yoghurt naturel 15 centiliter appelsinjuice, koncentreret En spids ingefær Salt og peber Sådan gør du Youghurten røres sammen til en dressing med appelsinjuice, salt, peber og revet ingefær. Smag dig frem til den rette kombination. Bland broccoli, gulerødder, forårsløg, rosiner og solsikkefrø sammen. Hæld dressingen over og smag eventuelt til en sidste gang. Energi 540 kilojoule pr. portion. Fordeling: 16% protein, 49% kulhydrag og 35% fedt. SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008 43

Hvad forstår du ved et godt sygehus? Peter Nielsen, Eskildstrup, bibliotekar, 42 år Pernille Vensild, Solrød, skoleelev, 15 år John Petersen, Roskilde, kranfører, 41 år Ventetiden er nok mest afgørende, for det er frustrerende ikke at kunne komme til med det samme. Det betyder ikke noget, om sygehuset ligger lige i nærheden. Danmark er jo et lille land, hvis man sammenligner med de afstande, der kan være i udlandet. Tingene skal fungere, også i samarbejdet mellem sygehus og de private læger. Jeg har oplevet at møde til en operation efter at have fastet fra dagen før, og så blev operationen aflyst, fordi tingene ikke var koordineret ordentligt. Kort ventetid er også vigtig, synes jeg. Det handler om, at man kan få en tid, når der er behov for at blive behandlet. Afstanden til sygehuset spiller overhovedet ingen rolle for mig. Ventetiden er nok mest afgørende, for det er frustrerende ikke at kunne komme til med det samme. Det betyder ikke noget, om sygehuset ligger lige i nærheden 44 SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008

Line:»Med hensyn til sundhed springer jeg for ofte over, hvor gærdet er lavest «Viggo Mortensen Livredderne Paula Larrain Med på lægevagten Fremtidens sundhedsvæsen i Region Sjælland Forside_SM_3-07.indd 1 10-09-2007 09:57:22 Forside_SM_2-08.indd 1 10-06-2008 13:07:02 Farshad Kholghi danser med dæmoner Når psyken bliver syg At leve med kræften Sygehusplanen vers. 2.0»Tag bladet med hjem«forside_sm_2-08.indd 1 10-06-2008 13:07:02 Tidligere udgaver SUNDHED magasinet s EFTERÅR 2007 Fremtidens sundhedsvæsen i Region Sjælland s SUNDHED magasinet SOMMER 2008»Tag bladet med hjem«sundhedsmagasinet Efterår 2007: Tema om fremtidens sundhedsvæsen i Region Sjælland Interview med Viggo Mortensen Paula Larrain Med på lægevagten Sundhedsmagasinet Vinter 2008: Tema om forskning Interview med Mick Øgendahl Magda på 108 år Line:»Med hensyn til sundhed springer jeg for ofte over, hvor gærdet er lavest «Viggo Mortensen Livredderne Paula Larrain Med på lægevagten Forside_SM_3-07.indd 1 10-09-2007 09:57:22 Farshad Kholghi danser med dæmoner Når psyken bliver syg At leve med kræften Sygehusplanen vers. 2.0 Få tidligere udgaver af Sundhedsmagasinet gratis Sundhedsmagasinet Sommer 2008: Tema om psykiatri Interview med Farshad Kholghi Interview med Farshad Kholghi Sygehusplanen vers. 2.0 s SUNDHED magasinet EFTERÅR 2007 Jeg ønsker Sundhedsmagasinet efterår 2007 tilsendt Jeg ønsker Sundhedsmagasinet vinter 2008 tilsendt s SUNDHED magasinet SOMMER 2008 Jeg ønsker Sundhedsmagasinet sommer 2008 tilsendt Navn Vej Postnr. og by Svarkuponen udfyldes med blokbogstaver og sendes i en kuvert til Region Sjælland, Alléen 15, 4180 Sorø. Mærk kuverten»sundhedsmagasinet«. Du kan også sende e-mail til sundhedsmagasinet@regionsjaelland.dk Svarkupon til Kryds & Tværs Kodeordet: Blandt rigtige svar trækkes lod om 3 præmier á 300 kr. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Navn Vej Postnr. og by Svarkuponen udfyldes med blokbogstaver og sendes i en kuvert senest den 3. november til Region Sjælland, Alléen 15, 4180 Sorø. Mærk kuverten»kryds & tværs«kryds & tværs-vindere fra Sundhedsmagasinet Sommer 2008: Lona Rasmussen, Nykøbing Falster Christine Christensen, Svinninge Max Hellner, Greve Kodeordet var»regionspolitikerne«. Vinderne har fået præmien tilsendt. Sudokuløsning fra side 36 SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008 45

Sygehuse Roskilde Sygehus Køgevej 7-13 4000 Roskilde Tlf. 46 32 32 00 Køge Sygehus Lykkebækvej 1 4600 Køge Tlf. 56 63 15 00 Holbæk Sygehus Smedelundsgade 60 4300 Holbæk Tlf. 59 48 40 00 Fakse Sygehus Præstøvej 78 4640 Fakse Tlf. 56 51 85 00 Kalundborg Sygehus Nørre Allé 27 4400 Kalundborg Tlf. 59 57 10 01 Næstved Sygehus Ringstedgade 61 4700 Næstved Tlf. 56 51 20 00 Korsør Sygehus Quistgårdsvej 2 4220 Korsør Tlf. 58 30 75 00 Nykøbing F. Sygehus Fjordvej 15 4800 Nykøbing F Tlf. 56 51 60 00 Nakskov Sygehus Hoskiærsvej 17 4900 Nakskov Tlf. 56 51 70 00 Ringsted Sygehus Bøllingsvej 30 4100 Ringsted Tlf. 54 67 20 00 Slagelse Sygehus Ingemannsvej 18 4200 Slagelse Tlf. 58 55 90 00 Skadestuer og skadeklinikker På Region Sjællands tretten skadestuer og skadeklinikker kan du få behandlet skader, som du har fået inden for det seneste døgn. Halvdelen har åbent fra klokken 8 til 22 og er bemandet med specialuddannede sygeplejersker. Den anden halvdel har åbent hele døgnet og har også læger tilknyttet. Åbent hele døgnet Nykøbing Falster Sygehus Fjordvej 15 4800 Nyk. F. Tlf. 56 51 53 60 Næstved Sygehus Ringstedgade 61 4700 Næstved Tlf. 56 51 36 02 Køge Sygehus Lykkebækvej 1 4600 Køge Tlf. 47 32 34 20 Roskilde Sygehus Køgevej 7-13 4000 Roskilde Tlf. 47 32 34 00 Holbæk Sygehus Smedelundsgade 60 4300 Holbæk Tlf. 59 48 44 75 Slagelse Sygehus Ingemannsvej 18 4200 Slagelse Tlf. 58 55 97 62 Psykiatrien Nørregade 54 4100 Ringsted Tlf. 54 67 24 00 De to psykiatriske skadestuer i Roskilde og Vordingborg har døgnåbent, hvis du har brug for akut psykiatrisk hjælp. 46 SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008

Lægevagt Åbent kl. 8 22 Nakskov Sygehus Hoskiærsvej 17 4900 Nakskov Tlf. 56 51 72 79 Vordingborg Sundhedscenter Sankelmarksvej 10 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 18 14 Stege Sundhedscenter Langgade 57 4780 Stege Tlf. 55 86 04 56 Lægevagten er en nødhjælp og yder kun nødvendig og akut behandling, der ikke kan vente, til din egen læge har åbent. Din første kontakt med lægevagten er altid telefonisk. Husk at have dit sygesikringskort med personnummer (CPR) ved hånden, når du ringer til lægevagten. I telefonen kan du eventuelt aftale et møde hos lægevagten eller i særlige tilfælde et besøg hjemme hos dig selv. Man kan aldrig møde op hos lægevagten uden først at have aftalt tid i telefonen. Lægevagtens telefoner er på hverdage åbne fra kl. 16 til 8 næste morgen. I weekender og på helligdage er telefonerne åbne hele døgnet. I Region Sjælland er der nu kun ét nummer til lægevagten: 7015 0700 Fakse Sygehus Præstøvej 78 4640 Fakse Tlf. 56 51 87 02 NB: Åbent kl. 8-15 Ringsted Sygehus Bøllingsvej 30 4100 Ringsted Tlf. 54 67 23 06 Kalundborg Sygehus Nørre Allé 27 4400 Kalundborg Tlf. 59 57 11 94 Sundhedscenter Odsherred Sygehusvej 5 4500 Nykøbing Sj. Tlf. 59 98 38 01 Konsultationer Nakskov Nakskov Sygehus Næstved Næstved Sygehus Nykøbing F. Nykøbing F. Sygehus Vordingborg Sankelmarksvej 10 4760 Vordingborg Stege * Stege Sundhedscenter Langgade 57 4780 Stege Holbæk Holbæk Sygehus Kalundborg Kalundborg Sygehus Nykøbing Sj. Sundhedscenter Odsherred Sygehusvej 5 4500 Nykøbing Sj. Ringsted * Ringsted Sygehus Slagelse Slagelse Sygehus Psykiatriske skadestuer Roskilde Smedegade 10-16 4000 Roskilde Tlf. 47 32 77 41 Vordingborg Færgegårdsvej 15 4760 Vordingborg Tlf. 55 35 12 10 Greve/Hundige * Frydenhøj Alle 73 2670 Greve Køge Køge Sygehus Roskilde Roskilde Sygehus Ved alvorlige og livstruende situationer skal du ringe til alarmcentralen på 112. * Stege, Hundige og Ringsted har åbent efter behov SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008 47

»Springer politikere over hvor gærdet er lavest?«af FINN BERGGREN, FORSTANDER GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE DET KAN LYDE mærkeligt, men kort og godt advarer jeg mod, at politikere i regionen og kommunerne tror, at den organiserede idræt er redningsplanken og Columbus-ægget, der kan forbedre sundhedstilstanden i Region Sjælland eller for den sags skyld i Danmark. Jeg forstår godt, at politikere har det som deltagerne i diverse moderne quiz- programmer, der tilbydes en livline, når man er gået»sort«i sin viden. Det er bare ikke altid, at svaret, der tilbydes, er det korrekte. I egenskab af mit job som forstander på Region Sjællands eneste idrætshøjskole forfægter jeg med stor iver værdierne og kvaliteterne i lysten, glæden og oplevelserne ved et idrætsligt engagement. Det er gennem det idrætslige engagement, at mentale, kropslige og sociale kompetencer udvikles, og derved bliver drætten uvurderlig som medspiller i den enkeltes trivsel, livskvalitet og generelle sundhedstilstand men den er og bliver kun en medspiller i den generelle sundhedstilstand i regionen (læs samfundet). Modsiger jeg mig selv? Nej det er ikke nok at sige»jeg dyrker idræt«, når faktorer som hyppighed, varighed og intensitet er nøglebegreber, hvis der fokuseres på forbedring af den fysiske sundhedstilstand. Det er den enkeltes daglige aktive livsstil, der er udslagsgivende for ændring af dette samfundsproblem. Ansvarsbevidste politikere og indflydelsesrige beslutningstagere bør løfte sig op i et helikopterperspektiv og sætte fokus på den generelle tilstand af borgernes fysiske aktivitetsniveau og forholde sig til, hvorledes alle samfundssektorer i fællesskab kan skabe rammer og muligheder for, at fysisk aktivitet kan blive del af dagligdagens naturlige rutiner. Med andre ord er den politiske opgave at sikre og muliggøre, at borgerens aktive livsstil bliver det lette og naturlige valg. Og for en sikkerhedsskyld skal understreges, at idræt er eller kan være en del af denne aktive livsstil. Der har ellers ikke manglet informationer til sundhedspolitikerne i kommuner og regioner om sammenhænge mellem sundhedstilstand og fysisk aktivitet. En af de mest aktive informanter på internationalt plan har været»hepa EUROPE Det europæiske netværk for udbredelse af sundhedsfremmende fysisk aktivitet«, der har sekretariat på WHO s regionale kontor i Rom (for øvrigt grundlagt på Gerlev Idrætshøjskole i 2005). Såvel HEPA EUROPE som WHO har gennem konferencer og publikationer dokumenteret, at en styrkelse af den almene sundhedstilstand ikke kan klares af sundhedssektoren alene (eller af idrætten), men ved bevidst og koordineret samarbejde mellem alle sektorer, eksempelvis uddannelse, byplanlæggere, landskabsarkitekter, park-, vej- og trafikplanlæggere. Jo flere sektorer, jo bedre fælles indsats med at forebygge inaktivitet som et sundhedsproblem. Litteraturhenvisning WHO Europe,»Promoting physical activity and active living in urban environments the role of local governments«, 2006. WHO Europe,»Steps to health A European Framework to Promote Physical Activity for Health«2007. Bagsiden skrives af gæsteskribenter. Synspunkter og holdninger står for skribentens egen regning og er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Region Sjællands.