Julie Steincke. »Jeg går meget højt op i at passe på mig selv«

SUNDHED s magasinet EFTERÅR 2008»Tag bladet med hjem«julie Steincke»Jeg går meget højt op i at passe på mig selv«region Sjælland stifter sundhedspris på 200.000 kr. ELEKTROCHOK Fakta og fordomme Præsten kom sig efter blodproppen i hjernen NYT Opskrifter fra»det sunde Køkken«

Region Sjælland stifter sundhedspris på 200.000 kr. ELEKTROCHOK Fakta og fordomme Præsten kom sig efter blodproppen i hjernen NYT Opskrifter fra»det sunde KøkkenTag bladet med hjem«forside_sm_3-08.indd 1 30-09-2008 09:51:29 Udfordringer og perspektiver Region Sjællands samlede budget for 2009 er på i alt 15,6 milliarder kroner. Det er et stort beløb, men det er også en stor virksomhed. Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med 15.000 ansatte og ansvar for driften af sygehusene, sociale institutioner, psykiatrien og den primære sundhed samt den regionale udvikling. Region Sjællands budget 2009 er samlet set et stramt budget med udfordringer, men også et budget, som indeholder en række perspektiver i forhold til den fortsatte udvikling af Region Sjælland. Og vi leverer flere sygehusbehandlinger og sundhedsydelser end nogensinde før. Regionsrådet har allerede taget en række afgørende skridt i bestræbelserne på at realisere visionen for Region Sjælland. Planer for sygehusene, for psykiatrien og en regional udviklingsstrategi er sammen med en rammeaftale for det sociale område vedtaget og giver os mulighed for at skabe de bedste rammer for borgernes livskvalitet og for en bæredygtig vækst. Vi skal fortsætte med at prioritere ressourcerne for at sikre den fremtidige udvikling, og samtidig skal vi formå at holde både høj kvalitet og høj produktivitet i fokus. Til gavn for borgerne i en tid, hvor Region Sjælland i lighed med det øvrige samfund udfordres af en markant stigende mangel på personale på især sundhedsområdet. Derfor rummer det nye budget midler til at sætte ind på netop dette område, så Region Sjælland også i fremtiden vil være kendt og anerkendt for sine gode servicetilbud til borgerne. Tilbud, der ikke mindst på kvaliteten ligger helt i top. Kristian Ebbensgaard s SUNDHED magasinet EFTERÅR 2008 Julie Steincke»Jeg går meget højt op i at passe på mig selv«sundhedsmagasinet udgives af Region Sjælland og er til borgerne i regionen Ansvarshavende: Kommunikationschef Vibeke Lyngse Redaktør: Gert Ellegaard (DJ) Grafisk design: Karin Sander Forsidefoto: Gert Ellegaard Tryk: Glumsø Bogtrykkeri Oplag: 30.000 Trykt på miljøcertificeret papir ISSN-nr.: 1902-3677 Ekstra eksemplarer af bladet fås hos Kommunikation, Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø, tlf. 7015 5000, e-mail: kommunikation@regionsjaelland.dk Denne tryksag er produceret på ISO 14001-miljøcertificeret trykkeri. Den er trykt på papir godkendt til Svanemærkning. 2 SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008

8 Julie Steincke Musicalstjernen og»talent 2008«-dommeren Julie Steincke er en af tidens hotte unge kvinder - og samtidig repræsentant for en ny generation af scenekunstnere, som vælger det sunde liv og vil have en lang karriere 17 Fødsel Omregnet i meget runde tal bliver der født en lille ny Region Sjælland-borger hver time året rundt. Langt de fleste fødes på et sygehus i regionen. Vi byder ind med gode råd og nyttige informationer også til den nybagte far 42 Det sunde Køkken Nu kommer der også sunde madopskrifter i Sundhedsmagasinet. De leveres af»det sunde Køkken«, som blandt andet betjener patienterne på regionens sygehuse 32 ECT-behandling (elektrochok) Få behandlingsformer er omgærdet med så mange myter og fordomme som ECTbehandlingen (elektrochok). Sandheden er, at ECT hjælper mange og i nogle tilfælde redder liv 4 Den varme linje. Få sygehusledelsen direkte i røret 7 Danmarks første og største borgertopmøde 14 og 16 Region Sjælland indstifter ny sundhedspris på 200.000 kr. 30 Trombolyse hjalp præsten gennem blodprop i hjernen 34 Musikterapi. Kan musikken dæmpe stress? 36 Børneafdelingen for de yngste 26 Hjælp, min kone skal være mor SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008 3

Den varme linje TEKST: LISA WESTENGAARD FOTO: KIM DARLING, GERT ELLEGAARD»JEG ER MEGET glad for, at De ringer og giver mig besked. Det er noget, vi skal kigge på. Tak for hjælpen.«sådan lød det flere gange, da vicedirektør Aase Bjerring sad for enden af den direkte telefonlinje til Sygehusledelsen for sygehusene i den sydlige del af Region Sjælland. I alt 16 borgere kom denne torsdag igennem på telefon 56 51 38 38 med spørgsmål og kommentarer. Som regel om deres egne personlige oplevelser i forbindelse med indlæggelse eller behandling på sygehusene i Slagelse, Næstved, Nykøbing F., Nakskov eller Ringsted. Brækket hofte overset En kvinde fortalte, at sygehuset overså, at hun havde brækket hoften, selv om hun faktisk godt kunne gå. Først da hun var vendt hjem fra ferie, blev det afsløret på hendes lokale sygehus. Det er beklageligt, at det ikke blev opdaget, men det sker, at man kan gå på et brækket ben som i Deres tilfælde. Jeg skal nok gå videre med kritikken, lovede Aase Bjerring. Kvinden havde i øvrigt kun ros til personalet for en behagelig omgangstone, nærvær og god omsorg. I klemme I andre tilfælde valgte vicedirektøren direkte at bede en afdeling om at tage kontakt til patienter, der var kommet i klemme efter konflikten på sygehusene og nu stod på en lang venteliste. Jeg får afdelingen til at give besked om, hvor lang ventetiden er, eller at henvise til et andet sygehus eller privatklinik, hvis vi ikke har tid til det. God bedring. En pårørende fik den gode meddelelse, at sundhedsaftalerne mellem Region Sjælland og kommunerne giver 4 SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008

Den første torsdag i hver måned Den direkte telefonlinie til Sygehusledelsen er åben den første torsdag hver måned. Ring på telefon 56 51 38 38, kl. 16-18. Sygehusledelsen lytter til borgerne og forsøger at hjælpe Du kan stille spørgsmål om følgende sygehuse: Slagelse Sygehus Næstved Sygehus Nykøbing F. Sygehus Nakskov Sygehus Ringsted Sygehus mulighed for ledsagelse af handicappede børn, når de skal på sygehuset. Mænd og kvinder på stuen Andre var tilfredse med et lyttende øre og en forklaring, som den tidligere patient, der nødigt ville risikere at ligge på en stue med både herrer og damer. Vi bruger det kun, hvis patienten er blevet spurgt om det og har givet samtykke. Det har vi skærpet opmærksomhed på, forklarede Aase Bjerring. Blandede stuer bruges med succes inden for ortopædkirurgien, hvor en gruppe patienter støtter hinanden efter operationen og ved genoptræningen. Gode at snakke med Efter to timers intens telefontid var Aase Bjerring lidt træt, men tilfreds. Folk er rigtig gode at snakke med. Nogle vil bare fortælle mig om en oplevelse, andre efterlyser et konkret svar. Jeg er glad for, at patienter og pårørende ringer ind for at fortælle os, at vi har et problem. Vi kan jo ikke vide alt som sygehusledelse. Ros modtages også gerne, siger Aase Bjerring. Telefonlinjen var så travl, at to medlemmer af Sygehusledelsen besvarede opkald samtidig. Vicedirektør Jens Møller Rasmussen nåede syv samtaler om blandt andet kommunikationen mellem personalet og patient, uhensigtsmæssige forløb eller det triste syn af en lænestol med en flænge i betrækket. Jeg har ikke hørt brok, men nærværende historier. Det giver et godt indtryk af, hvordan folk oplever vores sygehuse, siger vicedirektør Jens Møller Rasmussen. SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008 5

Hvad forstår du ved et godt sygehus? Marie Duedal Nielsen, Slagelse, førtidspensionist, 63 år På et godt sygehus er der ikke for lang ventetid, og så interesserer man sig for hele mennesket bag sygdommen. Jeg tror, at alle, når det kommer til stykket, er villige til at rejse endda temmelig langt for at få den bedste behandling og ekspertise, så beliggenheden er ikke afgørende. Afstanden til sygehuset betyder ikke så meget, det er vigtigere at kunne få den mere specialiserede behandling Flemming Thomsen, Køge, pensionist, 67 år Uha, det kan der gives mange svar på, og det er noget, vi diskuterer jævnligt i Ældresagen, hvor jeg er aktiv lokalt. Velfungerende, moderne og med faciliteter, som for eksempel mit eget sygehus. Afstanden til sygehuset betyder ikke så meget, det er vigtigere at kunne få den mere specialiserede behandling, men det er nok lettere sagt for os fra Køge end for borgerne i yderområderne. Lena Ahlehoff, Solrød, bogholder, 28 år Man skal kunne komme hurtigt til med akutte ting, de korte ventetider er mest afgørende. Og så spiller det ikke den store rolle, hvor sygehuset ligger. Jeg kører gerne for at få den bedst mulige behandling. 6 SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008

Topmøde for borgerne 800 borgere i hele landet skal diskutere fremtidens udfordringer TEKST: TEAM TEGNING: KRESTEN IVAR Den 1. november 2008 er en historisk dag for Region Sjælland og tre andre af de i alt fem regioner, Danmark er inddelt i. Det er nemlig datoen for Danmarks første topmøder for borgerne, som her kan komme med bud på, hvordan de aktuelle og fremtidige udfordringer i sundhedsvæsenet skal løses. I Region Sjælland foregår borgertopmødet i Storebæltshallen i Korsør, og det ventes, at omkring et par hundrede borgere deltager. Samme antal stiler man efter i de andre medvirkende regioner, så det samlede antal deltagere på landsplan kommer til at ligge på cirka 800. På www.borgertopmøde.dk bliver alle forslag fra borgerne lagt ud, så hele Danmark kan følge med. Politiker fra Regionsrådet deltager også, men kun som lyttere ved debatten, for at hente inspiration til at træffe beslutninger bagefter. Spørgsmålene står i kø Hvem skal stå for behandlingen, hvilke sygdomme skal behandles først, har vi råd til at behandle alle sygdomme, hvor lang tid skal der holdes liv i et menneske, skal sundhedsvæsenet altid være først med den nyeste teknologi, skal patienter kunne rejse til udlandet for at modtage behandling? Spørgsmålene står nærmest i kø, når det handler om sundhedsvæsenet, hvor også udfordringer med at skaffe personale og med at prioritere trænger sig på i fremtiden. På borgertopmøderne er det hensigten, at tingene skal debatteres på et lidt mere overordnet niveau og altså ses fra et helikopterperspektiv. Fakta om sundhedsvæsenet Omkring 650.000 danskere blev sidste år indlagt til behandling på et sygehus. Sundhedsvæsenet beskæftiger cirka 130.000 mennesker. Ni ud af ti danskere er hvert år i kontakt med sundhedsvæsenet. I 2007 var sundhedsudgifterne 14.000 kr. pr. indbygger. Heraf gik mere end 11.000 kr. til sygehusbehandlinger. SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008 7

Lige pludselig trådte hun ind i vores stuer, og præcis som med de uventede gæster i reklamerne skete det til kaffetid. Julie Steincke var det nye navn, som dukkede op i dommerpanelet i Danmarks Radios nye store satsning,»talent 2008«. Den 31- årige musicalstjerne har boet det meste af sit liv i udlandet, men hun er og føler sig som dansker. En dansker, der er ambitiøs omkring sin egen sundhed JulieSteincke»Sundhed det er lige mig«tekst: GERT ELLEGAARD FOTO: ROLF KONOW, BJARNE BJERGIUS HERMANSEN/ DR OG GERT ELLEGAARD FREDAG AFTEN KL. 20, ugens absolutte prime time på TV. Danmarks Radios underholdningsprogram»talent 2008«løber over skærmen, og fra starten ser over en million mennesker med på afløseren for gigasuccesen»x-factor«. Som dommeren i midten mellem filmmageren og -provokatøren Peter Aalbæk og multikunstneren Martin Hall sidder en køn ung pige, Julie Steincke. Navnet klinger velkendt hos det teaterpublikum i København, som gennem de sidste par år har set»the Producers«og»Chicago«på hovedstadsscenerne, men for det store flertal af seerne var Julie Steincke et nærmest ubeskrevet blad. Jeg har vel boet omkring 25 år i udlandet, mest i London, så det er ikke så underligt, hvis folk ikke kendte så meget til mig på forhånd. Til gengæld kan jeg godt mærke, at der nu er en vis eksponering af mig og mit navn. At det fulgte med, var jeg godt klar over, da jeg fik tilbudt jobbet. Alligevel sagde jeg ja tak med det samme, blandt andet fordi konditionerne var, at jeg skulle være mig selv og ikke spille en rolle. Jeg står ved, hvad jeg er, og så er jeg på det rene med, at jeg ikke kan få alle til at elske mig. 8 SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008

» Vingummier, god mad og et godt glas vin kan gøre én glad, og den mentale tilstand er vigtig for den samlede følelse af livsglæde og sundhed «I Julie Steinckes branche gør det heller ikke noget, at ens navn bliver kendt. Ha, ha, nej, bestemt ikke. Jeg har knoklet i mange år for at lære det, jeg kan i dag, og hvis jeg via TV-showet får placeret mit navn på det danske landkort, behøver jeg måske ikke kæmpe helt så meget for rollerne i fremtiden. Sundt, sjovt og langt liv Hvis det står til Julie Steincke selv, er det en meget lang fremtid i teaterverdenen, der venter forude. Jeg vil gøre alt for at leve så længe som muligt. Jeg satser på en 80-85 år, >>> Julie Steincke er datter af danske forældre, men har kun boet i Danmark som helt lille og igen i sine unge år. Hun er uddannet skuespiller fra The Italia Conti Academy of Performing Arts i London, hvor hun har optrådt i adskillige musicals. Herhjemme kunne hun første gang opleves i»the Producers«på Det Ny Teater for to år siden, hvor hun fik Marguerite Vibys Jubilæumsfonds pris for sin indsats. Siden blev det til en hovedrolle i»chicago«, som netop er blevet sat op på teatret igen, og atter med Julie Steincke som bærende figur. Musikalsk er hun knyttet til Sony Music som sangskriver, og i 2005 fik hun et hit på den engelske Top 20. Hun har sideløbende med sang og skuespil også uddannet sig til fitnessinstruktør og er vild med al sport fra vandski til løb og tennis. SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008 9

>>> og det skal være sjovt, selv om livet jo har sine op- og nedture. I mit job er det nødvendigt at leve sundt for at kunne holde til det, så jeg går meget højt op i at passe på mig selv. Jeg respekterer og lytter til min krop og dens signaler, og jeg motionerer nok i gennemsnit fem gange om ugen, nogle gange i form af en lille løbetur, andre gange mere intensivt i et fitnesscenter. Så, jo, sundhed er lige mig, men jeg vil nu ikke kalde mig selv for overdreven eller fanatiker. Det er for eksempel helt i orden at spise en kage en gang imellem, man skal bare ikke spise ti om dagen. Lev livet, men alt med måde, siger jeg. Kroppen er det redskab, vi har fået for at kunne fungere, og den skal naturligvis passes. Og det kan godt lade sig gøre at nyde livet samtidig. Vingummier, god mad og et godt glas vin kan gøre én glad, og den mentale tilstand er vigtig for den samlede følelse af livsglæde og sundhed. Selv elsker jeg et godt glas rødvin eller to, men så stopper det også dér. Det sker vel kun en enkelt gang om året, at jeg får lidt mere og bliver svimmel Glad for rygeforbuddet Ja tak til et godt glas vin, men absolut nej tak til røg. Julie Steincke har aldrig været ryger, hvis man ser bort fra de nytårsaftener, hvor et par sug på en cigar er indgået i som en del af traditionen i vennekredsen. Tidligere var det faktisk en halv cigar, men nu er det altså skåret ned til et enkelt bøv eller to, og jeg inhalerer altså ikke en gang. Hvis jeg gjorde, ville min stemme, der er dyb i forvejen, lyde som Barry White, og det er jo ikke lige det, folk betaler for at høre, når jeg er med i en forestilling, griner talent-dommeren, som i det daglige glæder sig over de nye regler og forbud mod rygning på offentlige steder. Det har givet mig et ekstra socialt liv, at der nu er røgfrit næsten overalt. Mange af mine venner er rygere, og førhen kunne jeg kun deltage i en times tid, når vi gik ud sammen, før jeg måtte gå» Ja tak til et godt glas vin, men absolut nej tak til røg «igen. Mine lunger ikke kunne klare røgen, så det er skønt, at jeg ikke behøver at tage hensyn til det mere. Julie Steinckes aversion mod rygning hænger også sammen med private oplevelser. Hendes farfar var ryger og døde af halskræft, og hendes mor, som røg gennem mange år, fik også problemer med halsen og måtte gennem en operation. 10 SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008

Hun er heldigvis røgfri nu og har det godt, men for pokker, det var en slem oplevelse. Stiff upper lip og jantelov Jobbet som dommer i»talent 2008«har vendt en del op og ned i Julie Steinckes liv. En hverdag i forholdsvis anonymitet er ændret til at blive genkendt i køen i supermarkedet, men også i Julie Steinckes indre er der sket et skifte. I London, hvor jeg først og fremmest er vokset op, lever man stadig i høj grad med»the stiff upper lip«. Man siger kun sin ærlige mening inden for hjemmets fire vægge, så det har været lidt af en udfordring for mig at skulle være så uforbeholden på TV. Men befriende og meget lærerigt, og så har det måske også hjulpet mig på vej, at jeg efter at være flyttet til Danmark for et par år siden har opdaget, hvor dansk jeg egentlig er. Jeg kan mærke, at jeg har janteloven i mig, men omvendt dyrker jeg den ikke. Julie Steincke holder en lille pause, mens hun vender begrebet danskhed i forhold til sig selv: Jo, jeg tør godt sige, at jeg opfatter mig selv som dansker, selv om min baggrund er lidt blandet, og jeg har boet så længe i udlandet. Rødderne er danske, kan jeg mærke, og jeg har fået en ro her i Danmark, som jeg måske i virkeligheden har savnet i London. Det giver mig et overskud, at alting er mindre stresset, og både direkte og i overført betydning er det en positiv oplevelse, at man her kan pudse sin næse, uden at alting bliver sort hvis du forstår, hvad jeg mener Sin egen værste kritiker Steincke beskriver sig selv som sin værste kritiker, og det gælder ikke mindst, når hun ser og hører sig selv på TV. Da jeg så den første udsendelse sammen med mine venner, kunne jeg for eksempel godt selv høre, at jeg taler en lille smule anderledes dansk. Måske lidt gammeldags, faktisk. Hvis jeg var i tvivl, behøvede jeg bare at se på vennerne, for de skreg af grin over mig, he-he, og jeg må da indrømme, at jeg også godt selv kan høre, det er lidt morsomt. Min»accent«, som jeg kalder det, er mere udpræget, når jeg er på scenen eller foran et kamera og skal tale højt, som jeg er blevet skolet i, men den er der også, når vi bare sidder her og taler almindeligt sammen. Forklaringen er nok, at jeg først og fremmest har lært sproget fra min mor, der selv taler på den måde, og at jeg altså har været væk fra Danmark og hverdagssproget her i så mange år. Det skal ikke tages som nogen kærlighedserklæring, men engelsk er i virkeligheden mit første sprog, også selv om jeg altså føler mig som dansker. For eksempel taler jeg udelukkende engelsk med min far, som godt nok er dansker, men blev født i Malaysia og voksede >>>»Chicago«med Julie Steincke som frontfigur blev set af over 100. 000, da den første gang blev sat op på Det Ny Teater. K.K. Steincke (1880-1963) var en karismatisk politiker, der både beklædte justitsog socialministerposten. Han er utvivlsomt stolt i sin politiske himmel lige nu over sit oldebarn, som hedder, ja rigtigt gættet, Julie Efter at jeg er flyttet tilbage, har jeg mærket, hvor dansk jeg egentlig er. SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008 11

Familie og børn indgår i Julie Steinckes fremtidsplaner, men lige nu er der altså ikke tid til en mand >>> op i USA. Han var kun i Danmark som teenager. Jeg arbejder dog med sproget og synes også, at jeg kan mærke forbedringer, jo længere tid jeg er i Danmark. Ordblindhed En anden medvirkende årsag til den lille sprogforbistring er måske, at Julie Steincke fra barnsben har måttet kæmpe med en medfødt ordblindhed. Det er klart et handicap, men jeg har haft det i så mange år, at jeg har lært at håndtere det og komme videre på trods. Især som helt lille fik jeg mange nederlag på den konto i skolen i England. På den anden side har modgangen her været med til at styrke mig og fået mig til at kæmpe for det, jeg virkelig ville. Jeg er sikker på, at jeg aldrig var kommet så langt inden for teaterverdenen, hvis jeg ikke på den måde havde lært at kæmpe og aldrig give op. Handicappet er mest udpræget på dansk, mens det går noget bedre på engelsk. Jeg vil mene, at min staveformåen på dansk svarer til 7. eller 8. klasses niveau, så jeg må snarest muligt få koblet en dansk stavekontrol på min computer, for jeg har virkelig brug for at skrive en masse nu. Computeren er jo engelsk og født med en stavekontrol til det sprog, så her har jeg ikke nogen problemer. Ikke tid til en kæreste Når der blændes op for»talent 2008«, er der formentlig mange danske mænd, der lige rykker stolen et par tommer tættere på skærmen for bedre at kunne se Julie Steincke. Det vil være en overdrivelse at påstå, at hun stod bagest i køen, da udseendet blev delt ud, men mandlige fans må nøjes med at kigge langt efter hende. Også selv om hun er single. Jamen, jeg elsker da mænd og synes, de er fantastiske, men lige nu har jeg simpelt hen ikke tid til at involvere mig med nogen. Det ville ganske enkelt ikke være fair at bringe en mand ind i mit liv, for jeg arbejder nærmest 24 timer i døgnet, og det kan man ikke byde nogen. Men det kommer lige pludselig, det ved jeg, og familie plus børn er helt sikkert noget, der indgår i mine fremtidsplaner. Og så vil jeg da godt indrømme, at jeg lige for tiden går og kigger lidt efter en bestemt mand. Jeg kan bare håbe, at han har tålmodighed og vil vente på mig. Vil han ikke det, kan jeg ikke gøre noget, og det er en situation, jeg har stået i før. Det gør ondt, men det er altså et vilkår lige i øjeblikket» Det er helt i orden at spise en kage en gang imellem, man skal bare ikke spise ti om dagen. Lev livet, men alt med måde «12 SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008

Hvad forstår du ved et godt sygehus? Tasja Nielsen, Kalundborg, sosu-assistent, 31 år Dygtigt personale og nok af dem er det vigtigste. Jeg prioriterer absolut fagligheden højest. Og så vil jeg helst have et sygehus i nærheden, selv om det i givet fald også vil være ok at skulle køre lidt. Suthachandran Thabirasah, Slagelse, smed, 44 år Der skal være medarbejdere nok på sygehuset, så man kan undgå alt for megen ventetid. Og så er det rart, synes jeg, hvis sygehuset ligger i nærheden af, hvor man bor. Her er vi heldige i vores familie, for vi bor tæt på sygehuset. Karen Syberg, Møn, journalist og forfatter, 62 år For mig er et godt sygehus er et lokalt sygehus, som kan tilbyde borgerne både almen medicin og en skadestue. Dygtigt personale og nok af dem er det vigtigste. Jeg prioriterer absolut fagligheden højest SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008 13

Kort nyt Stor sundhedspris Uddeles første gang til december Sæt pris på sundhed! Har du et bud på, hvem der fortjener Sundhedsprisen 2008? Prisen er på 200.000 kr. Prisen gives for at anerkende en forbilledlig sundhedsfremmende indsats for borgere i Region Sjælland. Institutioner, virksomheder og organisationer kan komme i betragtning. Prisen er på 200.000 kroner. Med prisen følger et æble udformet af glaskunstneren Torben Jørgensen. Vi skal have dit forslag senest den 15. november. Læs mere på www.regionsjaelland.dk TEKST: ANITA LYKKE For at støtte udviklingen af Den Sunde Region har Regionsrådet indstiftet en sundhedspris. Prisen skal hvert år uddeles til nominerede kandidater inden for sundhedsvæsenet, uddannelses- og forskningsinstitutioner, erhvervsliv, foreninger, organisationer mv. Det sker første gang i december 2008.»Sæt pris på Sundhed«lyder det kampagneslogan, som følger årets sundhedspris. Region Sjælland vil medvirke til at skabe rammen om det gode liv blandt andet ved at arbejde for, at mange tilbud understøtter den samlede indsats for sundhed. Det kan handle om alt fra sunde fødevarer og varieret ernæring til motion og let adgang til ren natur. Den ramme skaber vi blandt andet ved at støtte regionale sundhedsfyrtårne og helt bogstaveligt sætte pris på sundhed, siger Kristian Ebbensgaard, formand for Regionsrådet. Prisen, der er på 200.000 kroner, gives for at anerkende en særlig sundhedsfremmende indsats for borgere i Region Sjælland. Med prisen følger også et æble, udformet af den lokale glaskunstner Torben Jørgensen. Et dommerpanel udvælger prismodtageren. I panelet sidder forstander Finn Berggren, Gerlev Idrætshøjskole, forfatter, coach og foredragsholder Marianne Florman, chefredaktør Bente Johannessen, Dagbladet Sjællandske, regionsrådsformand Kristian Ebbensgaard, Knud Munksgaard og Vibeke Greve Kristensen fra Regionsrådet samt direktør Flemming Nielsen, Region Sjælland. Frem til 15. november i år modtager panelet forslag til, hvilket projekt eller hvilken aktivitet der har fortjent Region Sjællands Sundhedspris. Se også side 16 og www.regionsjaelland.dk/sundhedspris. 14 SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008

Kirsten Jakobsen, 48 år, underviser Lider af angst sammen med 350.000 andre danskere. ANGST ER EN SYGDOM, DER BRINGER DIG UD AF BALANCE De fleste kender til den lille ekstra angst, når tingene brænder på. Men angst kan også være en sygdom, der knuger om hjertet og lammer følelser og handlinger. Op imod 700.000 danskere vil på et tidspunkt i deres liv opleve en sådan angst. Den kan gøre ondt både psykisk og fysisk. Den kan føre til ensomhed og depression. Og mange får ikke den nødvendige behandling. Derfor bringer vi angsten frem i lyset og sætter den til debat. Læs mere på psykiatrifonden.dk Landsindsats mod angst Mere viden og nedbrydning af tabuet. Det er nogle af formålene bag Landsindsatsen mod Angst, som Region Sjælland samarbejder med Psykiatrifonden om. Angst er en af de hyppigste psykiske sygdomme i Danmark, og omkring 250.000 danskere lider af sygdommen. Over et år er der cirka 350.000, som får en angstlidelse, men alligevel er angst ofte en uopdaget og ubehandlet sygdom. Det vil Landsindsatsen mod Angst gøre op med. Større kendskab til sygdommen skal gøre det acceptabelt at være ramt af lidelsen og søge hjælp. For angst er blandt de sygdomme, der med gode resultater kan behandles. Som i så mange andre forhold handler det om at sætte ind så tidligt som muligt. Ny skanner Kortere ventetid og øget kvalitet er blandt forbedringerne på Holbæk Sygehus, hvor en ny skanner til godt 3,5 millioner kroner er blevet taget i brug. Skanneren er en såkaldt SPECT/CT-skanner, som på samme tid udfører to undersøgelsesmetoder, så man både undersøger for sygdomme i organer og kan studere knogler og eventuelle knogleforandringer. Den nye skanner kommer ikke mindst brystkræft- og prostatapatienter til gode, men også for hjertepatienter betyder skanneren bedre og hurtigere undersøgelser. Halvt så mange tvangsfikseringer Antallet af tvangsfikseringer, hvor patienter spændes fast til sengen, er i løbet af de sidste par år blevet mere end halveret på Region Sjællands psykiatriske N1-afdeling i Vordingborg. Og i de tilfælde, hvor det alligevel har været nødvendigt med tvangsfiksering, har fikseringerne typisk varet under halvt så længe som tidligere. Årsagen skal findes i ændrede procedurer i samtalerne mellem behandlere og patienter. Dialogen er blevet bedre, og patienten er i højere grad kommet i fokus, hvilket i øvrigt også kan aflæses i en tilfredshedsundersøgelse på afdelingen. Her var ni ud af ti patienter tilfredse eller meget tilfredse efter indlæggelsen. SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008 15

Sæt pris på sundhed! Har du et bud på, hvem der fortjener Sundhedsprisen 2008? Prisen er på 200.000 kr. Prisen gives for at anerkende en forbilledlig sundhedsfremmende indsats for borgere i Region Sjælland. Institutioner, virksomheder og organisationer kan komme i betragtning. Prisen er på 200.000 kroner. Med prisen følger et æble udformet af glaskunstneren Torben Jørgensen. Vi skal have dit forslag senest den 15. november. Læs mere på www.regionsjaelland.dk

Det største øjeblik TEKST: GERT ELLEGAARD FOTO: BO NYMANN HVAD ER DET største øjeblik i dit liv? Spørg en statsministerfrue, spørg en skraldemand, spørg en skolelærer, spørg din nabo eller spørg dig selv. Du får i 99 procent af tilfældene det samme svar: -Mit barns fødsel. I Region Sjælland er der rundt regnet omkring 8.000 største øjeblikke om året, og langt de fleste opleves på sygehusene i Roskilde, Holbæk, Næstved, Nykøbing Falster og Slagelse. Et par hundrede af slagsen forekommer i de små hjem hvert år, for hjemmefødsler er også en mulighed i regionen. I tidligere generationer var fødsler et anliggende mellem moderen og barnet, men i dag er faderen kommet langt mere på banen og er som oftest med på fødestuen. Samtidig er der sket en markant ændring af rutinerne efter fødslen. Førhen var normalen, at mor og barn blev på sygehuset i adskillige dage efter fødslen, i dag kommer mange hjem samme dag eller dagen efter. På de følgende sider kan I læse mere om fødslerne i Region Sjælland nu og i fremtiden. Om et nyt jordemodertilbud på Næstved Sygehus, om den iscenesatte fødsel, og om de genvordigheder, man kan risikere at løbe ind i, når man pludselig er tre i stedet for to. Der er også nogle gode råd til, hvordan I bedst tackler graviditeten, fødslen og tiden bagefter. SUNDHEDSMAGASINET SOMMER 2008 17

Styr på scenariet Allerede på spirestadiet er baby på plads i familiealbummet TEKST: ANITA LYKKE FOTO: GERT ELLEGAARD, COLOURBOX FAMILIEFORØGELSE HAR, NA- TURLIGT nok, altid været en begivenhed, der har påkaldt sig stor opmærksomhed, men næppe før så meget som i dag, hvor mange børn allerede på fosterstadiet er en slags aktører med mor og far som iscenesættere. For 30 år siden var det stort, når man hørte hjertelyd via en højttaler. For 20 år siden kunne man få et utydeligt billede med hjem fra besøget hos jordemoderen. Anno 2008 er det muligt at få 3D-billeder og DVD er med den ufødte baby, dog ikke i fra Region Sjællands fødesteder. Nej, det rækker vore ressourcer ikke til, vi kan levere et almindeligt billede fra ultralydsskanningen til fotoalbummet, konstaterer Dorthe Puggaard, jordemoder på Næstved Sygehus. Men en del gravide vælger at møde til ekstra skanninger på private klinikker for at følge barnet og for at være sikre på barnets køn. Og på en 3D-skanning kan forældrene faktisk se, hvem barnet ligner! På regionens sygehuse tilbydes en nakkefoldsskanning og en blodprøve, en såkaldt doubletest. Tilsammen kan de to tests fortælle noget om fosterets risiko for Downs Syndrom (mongolisme), og omkring 18. graviditetsuge tilbydes endnu en skanning for alvorlige misdannelser, siger Dorthe Puggaard og tilføjer, at det ofte er manden, som går meget op i skanningsbilledet. Han går med til skanningen, men vælger jordemoderbesøget fra Styr på scenariet Ellen Tobiasssen er ledende jordemoder i den sydlige del af Region Sjælland, og hun mener, at de kommende forældre i dag gerne vil have styr på hele scenariet omkring det at skulle være mor og far. Det er ikke så meget et spørgsmål om for eksempel kejsersnit eller ej, men forældrene vil gerne vide alt om indholdet i fødslen, og især førstegangsfødende spørger også den jordemoder, de ser i starten, om det er hende, der kommer til fødslen. Det er det for de færreste. Lige nu har en tredjedel af de kvinder, der føder på Næstved Sygehus, muligheden, oplyser Ellen Tobiassen. Med til at have styr på scenariet hører, at de vordende forældre ringer til fødegangen døgnet rundt for at få svar på spørgsmål. Det kan være hvad som helst, der bliver ringet om, fortæller Dorthe Pugga- 18 SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008

Få beder om kejsersnit ard og understreger, at fødegangen er til akutte situationer og jordemoderkonsultationen til spørgsmål. Fakta om graviditet og fødsel er væsentlige elementer for forældrenes»drejebog«. Her spiller fødselsforberedelsen, som er et tilløbsstykke, en stor rolle. Det er her, vi for eksempel kan forklare, at en Ellen Tobiasen var i 2005 medforfatter til Sundhedsstyrelsens rapport»kejsersnit på moders ønske«. Rapporten konkluderer blandt andet, at kejsersnit først og fremmest ønskes af flergangsfødende med en dårlig fødselsoplevelse bag sig. Ved at sikre gode førstegangsfødsler kan vi forebygge, at kvinderne bliver så nervøse for at føde, at de beder om kejsersnit anden gang. Og hos os har vi ikke mange, der kommer og beder om kejsersnit, fortæller hun og smiler lidt ved tanken om, at en journalist kontaktede hende i begyndelsen af august og spurgte, om afdelingen tog imod bestillinger på kejsersnit til 08.08.08. Jeg sagde, at vi havde ingen henvendelser fået og at de i givet fald havde fået et meget klart nej. egentlig drejebog for fødselsforløbet er umulig at garantere. En fødsel er uforudsigelig. Det går ikke altid som planlagt, påpeger Dorthe Puggaard. Arbejdssmerter og lindring Mange spørger om rygmarvsbedøvelse, når de skal føde, og mange får den. Men vi kan ikke garantere. Hvis de kommer ind en lørdag, og der kun er ét narkosehold på vagt, og hr. Jensen er blevet kørt ned og kommer ind og skal opereres akut. Så har hr. Jensen førsteprioritet, fastslår Ellen Tobiassen. Fødselsveerne betegner hun med varme i blikket som arbejdssmerter. Veerne kan også lindres af for eksempel akupunktur, vand og af en nærværende og tilstedeværende jordemoder. Undersøgelser viser, at det sidste giver færre komplikationer og et hurtigere forløb, oplyser hun. Fødslerne følges nøje undervejs af vemåler, hjertelydsmåler og af faderen. Er der nogen, der aflæser os, er det faderen, smiler Dorthe Puggaard. Kigger jeg på skærmen, så kigger han ikke på skærmen, men holder i stedet øje med mit ansigtsudtryk SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008 19

Vi ses på fødegangen Nyt tilbud på Næstved Sygehus: Den gravide kender den jordemoder, hun skal føde med AF LISA WESTENGAARD FOTO: COLOURBOX OG KIM DARLING HOV, JEG TROR, jeg skal føde nu. Jeg ringer lige til min jordemoder, så hun kan møde mig på fødegangen. Den mulighed bliver til virkeligheden for knap 500 gravide, der skal føde på Næstved Sygehus. Som det første sted i Region Sjælland har Næstved Sygehus indført ordningen»kendt jordemoder«, som betyder, at kvinden kender den jordemoder, hun føder hos. Mere tryghed To jordemødre er fælles om en gruppe gravide kvinder, som de følger i jordemoderkonsultationen. Når kvinden skal føde, ringer hun til en vagttelefon. Den af de to jordemødre, der har vagt, møder på fødeafdelingen og bliver hos den fødende, til fødslen er slut. Ved den sidste konsultation plejer jeg at sige til den gravide: Jeg håber, at du får en god fødsel. Nu kan jeg sige: Vi ses på fødegangen, siger jordemoder Diana Bjerre. Jeg håber, at kvinderne føler sig mere trygge, når de kender mig i forvejen, og får en bedre fødselsoplevelse, tilføjer jordemoder Lisbeth Munkesø. Døgnvagt i en uge Jordemødrene er på skift på døgnvagt en hel uge ad gangen. Det er en helt anden måde at arbejde på end normalt. Alligevel var det let at få otte jordemødre til at tilmelde sig ordningen. Som jordemoder er du ofte med til mange halve fødsler, fordi der er vagtskifte. Nu kan jeg være med til hele fødslen og får et mindre opsplittet arbejdsliv, siger jordemoder Lise Porst. - I forvejen bliver vi ofte ringet op midt om natten og kaldt til assistance på fødeafdelingen. Så er det noget helt andet, når det er Gitte, der ringer, fordi nu skal vi føde sammen. Og jeg ved, hvilken måde hun gerne vil føde på, siger jordemoder Malene Hegenberg. De gravide kan dog opleve at hendes jordemoder må afløses under fødslen, hvis barnet er meget længe undervejs. Fakta Cirka 480 ud af de 1650 kvinder, der i løbet af ét år føder på Næstved Sygehuset, indgår i Kendt jordemoder-ordningen. De gravide kan ikke selv vælge at indgå i ordningen, men er tilfældigt udvalgt. Gravide under 21 år samt gravide, der er tilknyttet jordemoderkonsultationen i Fakse, er dog altid omfattet. 20 SUNDHEDSMAGASINET EFTERÅR 2008