Derfor er karantæne vigtig! Af Jytte og Kurt Sørensen Forord Dette skulle have været en artikel der kun omhandlede Koi Herpes Virus i daglig tale kaldet KHV. Men på grund af, at vi nu herhjemme og rundt omkring os i Europa har måtte sande at sygdommen er ude af kontrol, vil jeg overlade denne del til forskerne. Dog vil vi fortælle vores egen oplevelse med KHV. og bruge den til at slå et slag for hvor vigtigt det er at have en karantæne når vi køber flotte koier, som vi gerne nyder at betragte - og som får os til at glemme alt om tid og sted, samt stress og jag i vores hverdag. Lidt om hvorfor det er så vigtigt at have en effektiv karantænestation Jytte og jeg havde planlagt at vi i august 2006 ville udvide vores dam. Planlægningen gled stille og roligt, der blev diskuteret for og imod de forskellige løsninger, med hensyn til placering, størrelse og ikke mindst filter-løsning. Den 1. Juli var vi enige, dog med undtagelse af filterløsningen (kunne ikke bestemme os), vi havde bestemt os for at udbygge det ene karantæne-kar (palletank) til at bestå af 3 stk. så at vores koier (15) kunne være der mens vi lavede deres dam. Midt i juli blev jeg ringet op og tilbudt at overtage en komplet dam, da de ønskede at nedlægge deres. Dammen bestod af: et 4 kammer række filter til 35.000l, Aquamax 16.000l pumpe m/skimmer, Estro 2 sive, Bio-uv til 10.000l, samt diverse. I dammen var der 13 stk. koier fra 20 til 45cm + 2 stør ca. 50cm. Så der blev travlhed med at færdiggøre karantænen til de nye koier, størene skulle en god nabo have. Som tiden gik hørte vi flere rygter om KHV nede i landet, hvilket gjorde os nervøse. KHV står for koi herpes virus, som er en frygtet sygdom blandt koi-holdere og forhandlere, da der ikke er fundet et behandlings middel som kan fjerne virusen helt. KHV kræver nogle faktorer, som skal være tilstede for at den vil gå i udbrud. Det skal dog påpeges at alle faktorerne ikke behøver at være tilstedet samtidig. Vi vil her føre dagbog over forløbet i vores karantæne, da det viste sig at koierne var inficeret med virusen. Jeg kontaktede Søren, (Team Enghavegård) og forelagde problemet, da jeg ikke var 100% sikker på hvor de 13 koier var købt, og at nogle var købt inden for de sidste par mdr. så vi ønskede at sikre vores egne koier mod KHV..hvis de nye havde det.
Fredag d. 21/7 var vi nede ved Lise og Søren for at få de sidste formaninger, og for at købe diverse som skulle bruges til flytningen. Om lørdagen flyttede vi så det hele. Ca. kl. 13:00 kom de 13 nye koier i karantænen. Alt som vi havde fået med hjem blev lagt for sig selv, for det er ikke kun koierne der kan have virusen, så alle delene blev skilt af, damprenset og lagt i et kar med Virkon-S (desinficerende middel). Grunden til at vi startede med at behandle alle delene var fordi den forrige ejer havde døjet med sår, så vi turde ikke tage nogen chancer. Onsdag den 26/7: Der er nu gået 4 dage, to af de store, en Tancho og en Showa, kommer nu til hånden for at blive fodret. Der var nu gået ca. 10 dage siden vi fik de nye koierne i karantænen, temperaturen havde ligget på 19 til 23. Alle koierne så friske ud, de 4 største var efter hånden ved at blive håndtamme. Vi begyndte anden del af testen, at bringe vandtemperaturen ned på ca. 16 (det er sku.) ikke let når temperaturen ikke er under de 20 udenfor, men med store vandskift og is flere dage i træk, kom vi ned på 17, hvorefter vi lod den stige igen op til de 24. Mandag den 7/8 Havde vi besøg af Søren, for at lægge sidste hånd på forberedelserne til den nye dam, og for at se på en sår-skade på snehvide (vores Platinum Ogon), som jeg syntes var længe om at hele. Vi var lige omkring karantænen, da jeg havde observeret at en af de små (en Goshiki) skilte sig ud fra de andre (var ikke så livlig). Vi aftalte med Søren at den af vores egne, som gik i akvariet (en Goshiki som hade haft revet lidt skind af ryggen), skulle sættes ud til de nye i karantænen. Vi flyttede den, den samme aften. Grunden til at vi satte en af vores egne koier i, sammen med dem, var for at tilføre en stress-faktorer og en anden parasit-stamme. Om aften aftalte vi at jeg skulle passe karantænen og Jytte vores egne. Der blev indført et regelsæt for os og børnene.
Tirsdag den 8/8: Vandstanden er faldet med 35cm over natten i min sø, så vandløbet må være sprunget op i limningen igen. Vi bestemte os for at flytte vores gamle koier, da jeg havde bygget en midlertidig tank/kar på terrassen, hvor de alligevel skulle flyttes over i senere. Om aften da jeg kikkede i karantænen kunne jeg se den lille Goshiki, som ikke var så livlig lå på siden. Jeg ville tage den op da jeg troede den var død, men den svømmede frisk væk igen. Onsdag d. 9/8: Den lille Goshiki døjer mere og mere med at holde balancen, også når den svømmer. Torsdag d 10/8: Vi er nu ved at have tømt forhaven for planter og sten, så vi er klar til gravkoen der gerne skulle komme den 12/8. Denne gang var det slut, den lille goshiki var død her til aften. Der var ingen synlig tegn på kroppen, havde dog lidt indsunkene øjne, syntes gællerne virkede lidt grå, kunne ikke se nogen indvendig defekt. Når der snakkes så meget om KHV. kan det ikke undgås at ens tankerne begynder at køre, er det mon KHV? Sådanne tanker gør at man bliver ekstra opmærksom, især på karantænen, da vi har nye koier, til at gå der. Og gud ske tak og lov for vi valgte at omgås det hardware og koier da vi opkøbte den anden dam, som inficeret. Men der skete ikke noget specielt de næste dage, alle kom op og spiste. Og de gamle på terrassen havde det fint. Mandag den 14/8: Den entreprenør der skulle grave dammen ud for os kom ikke, havde forsøgt at ringe ham op. Havde bemærket at den store Tancho, med det lille sår er ved at hele, men den har fået et rødt mærke lige før halen.
Tirsdag den 15/8: Stadig ingen gravko, men havde nu fået kontakt med entreprenøren og det lod til at det kunne vare længe inden, han havde tid til det. Intet nyt var godt nyt, det så ud til at de havde det fint i karantænen. Ditto på terrassen. Onsdag den 16/8: Startede dagen med at ringe rundt for at finde en anden, som ville grave for mig. Efter et par forsøg, lykkes det for mig. Torsdag over middag blev aftalen. Tanchoens røde mærke kunne godt ligne begyndelsen på et sår. Torsdag den 17/8: Hvor går tiden dog langsom når man venter, men endelig kom han og efter små to timer, havde han gravet vores nye dam på ca. 6 x 3 meter, og gravet renden til rørene. Tanchoens røde mærke er blevet dobbelt så stort, og den er begyndt at blive rød andre steder. Hos de små er min egen Goshiki kommet til at se anderledes ud, som om at finnerne er blevet grålige? Den lille Ogon er begyndt at opholde sig for sig selv, gerne under indløbet. Vandkvaliteten er hel i top. Har bedt Jytte om at være ekstra opmærksom på forandringer med vores gamle koier, både stort og småt. Snehvides sår er helet op, og Plets (ukendt koi) skæl-skade er næsten helet. Fredag den 18/8: Så skulle den onde da også.. 1 m³ var skredet i nat, gode råd var dyre. Måtte have fat i entreprenøren. Han lovede at komme samme dag, hvilket han også gjorde. I karantænen var en Goshiki og Ogon fundet døde. Let øget slimlag på dem, og grålige gæller. Yamabuki Ogon hænger oppe i overfladen, og ser ikke godt ud. Den har enkelte hvide pletter på venstre side. Tror den står for tur næste gang. (Jeg er bange for at det er KHV) Lørdag den 19/8: Yamabukien er død, ellers ingen forandring. På terrassen havde de gamle det fint temperaturen har de sidste to dage lagt på 17 hos dem. Søndag den 20/8: En af Tanchoene, og den største Showa hænger nu. Hos de små er det en Kohaku og en af Showaene som sikkert bliver de næste. (Det er ved at være hårdt at være vidne til, ville ønske der var et vidundermiddel som kunne redde de flotte fisk)
Mandag den 21/8: Ingen forandring, vandkvaliteten er stadig i orden, koierne virker ikke så sulten mere. Tirsdag den 22/8: Den største Showa, Asagi, Kohaku og den lille Showa er nu døde. Grå gælder, indsunkne øjne, blod fra gattet, store gule slimklatter, og så lugtede de noget så råddent (mener ikke selv, at der kan være tvivl længere. Det må være KHV). Tanchoen så ikke godt ud længere. Havde snakket med Lise og Søren om forløbet, og aftalte at Søren skulle tage en test-fisk med, når han kom om torsdagen, til at sætte sammen med de gamle koier, så vi kan køre en test på dem. Onsdag den 23/8: Der er ingen forandring (trist syn, under halvdelen er tilbage i karantænen). Det var ikke nemt at holde modet oppe, når man gik her nede i hullet, som vi havde glædet os sådan til at se vores koier i. Havde gået hele dagen, og tænkt på hvis jeg var ramt af KHV, kunne det så betale sig. Var det ikke nemmere at dække hullet igen, og så opgive koihold. Jeg kunne ikke se formålet med at have en sø på godt 30.000L, hvis jeg ingen koier havde til at svømme der i. Vi har internt diskuteret for og imod, igennem de sidste dage, og var enige om, at var det KHV, kommer de nye ikke i vores dam. Skulle de gamle også være ramt, måtte de lade livet, selvom det gjorde forbandet ondt at tænke på. Torsdag den 24/8: Søren kom med en lille Chagoi som test-fisk til de gamle koier, samt dugen og for at hjælpe. Ca. kl. 13.30 begyndte vi at fylde vand i. Humøret steg hurtigere end vandet, og eftermiddagen gik med tilretning af folder. Efter aften var vi inde for at se i karantænen. Så var det ligesom gejsten forsvandt igen. Den flotte Tancho på 43 cm, var nu også død. De samme tegn som de andre, afbrændte gæller, og organer meget grå. Søren sagde at han syntes, at vi skulle sende den ind til test. Den blev pakket og lagt på køl, til Søren kørte, da han tilbød at aflevere den for os. Fredag den 25/8: Den lille Hi Utsuri var nu også død. Havde nu kun 4 tilbage. Ude i dammen steg vandet stødt. Men det kunne man ikke just sige om mit humør. Snart måtte ingen røre ved noget. Ungerne sagde det ved vi godt, du behøver ikke at sige det igen før mine advarsler var sagt. Selv naboerne listede omkring mig med fingrene dybt begravet i lommerne, for ikke at få formaninger. Lørdag den 26/8: På terrassen hos de gamle, havde vi nu indledt test perioden. Temperaturen var nu oppe på de 24, som var den ideelle for at bringe KHV. i udbrud. Der var ikke noget at se på de 4 sidste i karantænen, de svømmede roligt rundt og tiggede mad. Søndag den 27/8: Ingen reaktion hos de gamle bortset fra at man næsten kunne høre at de skreg på mad. Uændret i karantænen, prøvede at koncentrerer mig om dammen og haven. Det skred langsomt fremad.
Mandag den 28/8: Alle de gamle kom for at få mad, selv dem som plejer at være tilbageholdene. Der var blevet knoklet i haven med at flytte jord, for at lave stien og for at få plads. Skulle gerne have den dynge der lå i indkørslen, flyttet ind i baghaven. Hver eneste børefuld skulle køres ind gennem karantænen. hver gang tænkte jeg: mon der kommer svar i dag. Sidst på eftermiddagen blev vi enige om, at der ikke kom svar i dag. Kl. 17.30 ringede Søren for at bekræfte min mistanke om KHV. Testen er positiv. Søren tilbød igen at hjælpe med at immunisere de sidste, men vi takkede nej, med henblik på at vi havde været meget forsigtige, så det var ikke sikkert, at det har bredt sig til vores egne (immunisering gøres ved at hæve vand temperaturen til 30 i 11 dage). Stod lige og sundede mig, mens jeg fortalte Jytte hvad Søren havde sagt, vi var stadig enige om hvad der skulle ske, så jeg hentede min genbo. Han havde sagt at han gerne ville hjælpe, når og hvis det skulle ske. Nu er det overstået. Resten er aflivet, karantænen er tømt for vand, så nu var det bare at sortere resten, i hvad der kunne renses/behandles, og hvad der skulle destrueres. Krydsede fingre for at det ikke havde bredt sig til vores egne koier. Mens dette stod på, kom der gæster og det var nok noget af det sidste jeg ønskede denne dag. Var ved at have bidt hovedet af min far, for en uvidende kommentar, som han kom med (...sikke en dag at blive 45 år på! ). Tirsdag d. 29/8: Der var ingen ændring at se på koierne, så snart man nærmede sig stod de i samlet flok med åben mund og skreg: MAD!. Alt som lignede noget som kunne spises blev slugt, så jeg kunne godt forstå at test-fisken gemte sig. Havde kun set den en gang, siden den kom i karret. Onsdag d. 30/8: Prøvede på at koncentrerer mig om at lave have, men det er sku svært. Ville hellere stå inde på terrassen hos koierne for at holde øje med dem, at der ingen tegn på sygdom var, så humøret steg for hver dag, indtil tankerne vendte sig mod oprydningen inde i karantænen. Havde ikke lyst til at være i nærheden af den. Der var for mange minder, og så længe at vi levede i uvished om skæbnen på terrassen, producerede hjernen nogle billeder, som ikke var særlig hyggelige. Torsdag og fredag: Alt åndede fred hos koierne, undtagen når der blev fodret. Sjældent havde jeg set dem så ivrige for at være den første til at få mad. Det var begrænset for hvor meget vi så til den lille testfisk. Døjede lidt med nitrit. Lørdag d. 3/9: Vi har nu stoppet for varmen, og der var stadig ingen tegn på sygdom.
Søndag d. 4/9: temperaturen var faldet til 21. Test-fisken blev fundet og fanget efter megen stor tålmodighed. Havde aftalt med Søren at vi kom med den, og de så ville indlevere den mandag morgen, for at få resultatet så hurtigt som muligt. Mandag d. 4/9: Ingen ændring bortset fra koierne klagede over den sænkende temperatur, nu på 19. Fik mig endelig taget sammen til at få resten behandlet i karantænen, ikke særligt sjovt. Mange tanker og billeder passerede stadig. Tror ikke at det er en oplevelse som vil gå i glemmebogen. Dog skete der noget positiv den dag, Hans Christian og Pia Gydesen ringede for at spørge om de måtte kikke ind, da de var på campingtur i det Nordjyske. Resten af karantænen er pillet ned, da vi efter denne oplevelse har bestemt at der skal bygges en bedre, formentlig i løbet af vinteren/foråret 2007. Tirsdag d. 6/9: Endelig! Søren ringede kl.18.45. Han havde lige fået svar på testfisken. Vi var erklæret KHV-FRIE, sikke en lettelse! så har man det straks bedre. Onsdag d. 7/9: Så er alle vores koier flyttet til deres nye dam.
Efterskrift Søndag d. 1/10. I dammen nyder vores koier deres nye hjem i fulde drag, og haven begynder at se fornuftigt ud igen, men der mangler stadig en del detaljer. Det er med sorg jeg ser tilbage på de dage med KHV, at miste 13 gode koier på så kort tid, at føle sig magtesløs, uden at kunne gøre noget. Dette er ikke en situation som jeg ønsker at hverken os selv eller andre skal komme ud for. Det har været, og er en svær tid at ryste af sig, vi ønsker at takke de mennesker som har bistået os med råd, vejledning og hjælp gennem denne tid. Skulle vi have trådt nogle over tæerne beder vi dem vis overbærenhed med os. Det jeg gerne vil med denne artikel er at få så mange som muligt til at tænke sig om en ekstra gang. - Spørg hvis i er i tvivl. - Intet spørgsmål er dumt. - Ingen ved alt. - Alle vil gerne svare, hvis de kan. - Ingen kan føle sig sikker. - Alle har vi et ansvar. - Oplys altid hvis din dam er immuniseret. Derfor kære læsere tænk jer godt om: Når I køber nye koier uanset om det er hos forhandler eller ved private, spørg om de er KHV-testede og lad dem gå en tid i karantæne. Brug tiden til at lære de nye koier at kende, undersøg dem for parasitter og skader. Det er, nemmere og billigere at behandle en koi i karantæne, end en hel dam. Der er ingen der siger, at en karantæne skal rumme flere tusinde liter vand. Så hvis du ikke har en karantæne, så overvej om ikke du har et hjørne, der kunne undværes til formålet...det kan godt betale sig!