Klimatilpasning i Danmark

Relaterede dokumenter
Vindrelaterede problemer skabt af klimaændringer og deres betydning for veje

Klimatilpasning - allerede igangværende og kommende initiativer i 2008

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

klimatilpasningsområdet

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasningsportalen Viden og værktøjer Louise Grøndahl Videncenter for klimatilpasning

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af regelforenklingsindsatsen. August 2011

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

LAR og klimasikring af bygninger

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Staten ansætter ikke seniorer

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Perspektiv nr. 17, Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Spildevandsplan Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Fremtidens natur med klimaændringer

Klimaets betydning for de kommunale veje

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Hvad er problemet med vandet?

Værktøjer. - Hvad kan vi og hvad mangler vi? Daniel Grube Pedersen Videncenter for Klimatilpasning

Klima tilpasning på Fanø

B Bilag 6 Offentligt

Grontmij. Vand på vejene - LAR-løsninger, skybrud og RoSy. RoSy brugerseminar, 24. september Af: Uffe Gangelhof, Markedschef i Grontmij

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner

Hvad gør Nordvand med regnvandet i Gentofte Kommune?

LAR hvad er det og hvad kan det?

Henriette Berggreen Københavns Kommune

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt?

Samfundsøkonomisk prioritering af ressourcer til klimatilpasning af veje - principper og metode

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier

Servicemål for kloaksystemer Alle nye kloakoplande og fuldt ud fornyede kloakoplande dimensioneres ud fra følgende servicemål.

Spildevandsplan

Tillæg nr. 7 til. Spildevandsplan Skybrudssikring af Kastellet September 2017

Klimatilpasningsstrategi - Banedanmark

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Klimatilpasning udfordringer for virksomhederne

Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn

Titel SAMKOM analyse af Kommunevejenes tilstand 2017

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Modelusikkerhed og samfundsøkonomisk optimering af skybrudssikring

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Bilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi

Brændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

Oversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen

Blå Plan Kolding Kolding Kommunes Spildevandsplan. Kolding Kommune

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Paradigme for indstilling om principper for klimasikring af letbanen

-Vand i byer risikovurderinger

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan for Lemvig Kommune.

Notat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN

Handlingsplan for gennemførelse af forslagene i rapporten vedrørende øget anvendelse af lodser samt styrket overvågning af sejladssikkerheden.

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft

Baseret på disse forslag lod kommunen et skitseprojekt udfærdige af Orbicon.

Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve

Kloaksystemets opbygning og funktion

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

PLASK. Baggrund. Projekt om Lokale Analyser af Samfundsøkonomi i Klimatilpasning

Udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød

Naturstyrelsen Haraldsgade Kbh. Ø. cc.: j.nr. NST

9/21/2009. Dræn. Henning Stabell. Providing Essentials

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Et eksempel på den gode klimaansøgning

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Strategi og baggrundsrapport strategi for klimatilpasning

Samfundsøkonomisk prioritering af ressourcer ved klimatilpasning af veje

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

Klimaets betydning for de kommunale veje

Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Klimaets betydning for veje, jernbaner og bygninger. Klimaforandringernes effekt på infrastrukturen?

Klimasikring. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Findes klimaænderinger?

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2003

Transkript:

Klimatilpasning i Danmark Den ubehagelige usikkerhed Informationsdag Clarion Hotel Olso Airport, Gardermoen Af Michael Quist Vejdirektoratet

Regeringens udspil i forhold til klimatilpasning i Danmark

Katalog over mulige konsekvenser af fremtidige klimaændringer og overvejelser om klimatilpasning Udarbejdet af den Tværministerielle Arbejdsgruppe for Klimatilpasning. August 2007 Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Transport- og Energiministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet

Forskningsstrategi for klimatilpasning Udgangspunkt for strategiarbejde: Ø-udvalgets beslutning den 3. Oktober 2006. Arbejdsgruppe skal udarbejde forslag til national forskningsfaglig strategi for koordinering og vidensdeling i forbindelse med forskning i klimatilpasning. Mål for strategiarbejde: Forskningsstrategi indgår som del af den samlede strategi for klimatilpasning Strategien udpeger de væsentligste udfordringer og behov når det drejer sig om forskning inden for klimatilpasning.

Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark Udarbejdet af den Tværministerielle Arbejdsgruppe for Klimatilpasning marts 2008 for den danske regering Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Transport- og Energiministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet

Konsekvenser for veje ved klimaændringerne i forhold til IPCC s tal Nedbør Vind Højvande Temperatur

Tiltag og overvejelser om handlemuligheder på 10-års sigt inde for byggeri/veje Reaktionshastighed Klimaændring Fysiske konsekvenser Handlemulighed / tiltag Tiltagets levetid (hvor lang en tidshorisont har tiltaget) Øget døgnnedbørs maksimum 21% Hyppigere forekomst af risiko for akvaplaning Brug af drænende slidlag på risikostrækninger. Evt. ændring af længde- og tværprofiler Ubegrænset ved fortsat brug. Ubegrænset 1-10 år, når slidlag skal skiftes. 2-4 år afhængigt af lokalitet og omfang do. Nedsat bæreevne sfa. vand i vejbefæstelsen Øget kapacitet af afvandingsforanstaltninger ifm. nyanlæg af veje Ubegrænset 1-3 år (kræver nye vejregler) Højere maksimum temp. i vejens overfladelag Reduceret friktion og øget sporkøring Skift til belægninger som tåler højere temperaturer Ubegrænset ved fortsat brug 1-2 år efter skaderne er observeret

Tiltag og overvejelser om handlemuligheder på 10-års sigt inde for byggeri/veje Øget stormstyrke Maksimum Hyppigere spærring af veje pga. vindfælder Forebyggende fældninger af træer i særligt udsatte naboarealer Ubegrænset, når begrænsning af brugen af arealet er tinglyst 1-2 år til gennemførelse af begrænsningen på arealet do. Vindbelastning kan overstige dimensionering af dagens portalskilte Næppe relevant, da sådan information vil være elektronisk e.l. Øget havniveau og maksimum vandstand Hyppigere oversvømmelser af veje i lavt, kystnært terræn Ombygning af udsatte vejstrækninger Ubegrænset 5-7 år, afhængigt af projektets omfang

Transport- og Energiministeriets bidrag til klimatilpasning i forhold til veje Handlingsmuligheder Det vil være hensigtsmæssigt at lave risikoanalyser af de offentlige afløbssystemer for kraftigere regn for at fastlægge hydrauliske flaskehalse i systemer og de mest kritiske lokaliteter med hensyn til oversvømmelser. Ud fra risikoanalyse vil det være muligt at kortlægge og prisfastsætte tilpasningstiltag.

Transport- og Energiministeriets bidrag til klimatilpasning i forhold til veje Samfundsøkonomi Vurdering af samfundsøkonomiske tab og gevinster ved at inddrage arealer til afledning af ekstreme regnmængder Vurdering af samfundsøkonomiske konsekvenser af at regulere afløbssystemer med henblik på at sikre løbende renovering og opgradering af afløbssystemer til et ensartet nationalt niveau.

Tiltag der er eller vil blive igangsæt i 2008 inde for klimatilpasning i Vejdirektoratet Vejdirektoratet har på baggrund af den forventede klimaudvikling besluttet dels at implementere klimatilpasning i hele Vejdirektoratet via samlet handlingsplan.

Tiltag der er eller vil blive igangsæt i 2008 inde for klimatilpasning i Vejdirektoratet Der iværksættes en analyse af de forhold, der skal afdækkes forud for en revision af vejreglerne og udbudsforskrifterne for afvanding, som kan forebygge de skader, som intensiv nedbør ellers vil kunne påføre vejene og dertil hørende bygværker og andet vejudstyr.

Tiltag der er eller vil blive igangsæt i 2008 inde for klimatilpasning i Vejdirektoratet Vejdirektoratet vil i 2008 deltage i udbud af et treårigt projekt Road Owners Gettting to grips with Climate Change sammen med en række statslige vejadministrationer i Europa. Projektet er finansieret af parterne. Indholdet er bl.a. risikoanalyse, klimaets indflydelse på vejinfrastrukturen, vejinfrastrukturens kapacitet overfor klimaforandringer og mulighed for risikostyring.

Tiltag der er eller vil blive igangsæt i 2008 inde for klimatilpasning i Vejdirektoratet I nordisk regi arbejdes der med klimatilpasning i veje i Norden med henblik på vidensdeling og samarbejde i forskning til sikring af veje via risikoanalyseværktøjer, som er udviklet til infrastruktursystemer.

Hvad vil vi undgå

Vands veje i veje 1. Vejoverfladens afvanding på tværs 2. Revner i asfalt giver vand i konstruktionen 3. Vand trænger ned i rabatkant. 4. Vand løber langs rabat og skaber høj kant/rende på langs 5. Drænvand løber i drænrør 6. Vand kan trænge ind i konstruktionen og pumpes ind og ud pga. trafikbelastning 7. Vand løber i sporkøring - aquaplanning 8. Vandoverfladen skal trækkes ned under planum!

Hvilken sikkerhed kan der lægges i rør Nye sikkerhedsfaktorer giver regnintensiteter 1,8 gange højere for 25 års regn og 1,1 gange højere for 5 års regn. Ved krav om at opstuvning til terræn kun må ske 1 gang pr. 25 år skal rør være væsentligt større. 1/25 kan måske give problemer med selvrensningsevnen Anbefaling er derfor at acceptere stuvning til terræn hvert 5. år og opstuvninger til kørebane hvert 25 år suppleret med yderligere foranstaltninger for dybdepunkter

Hvad kan gøres? Differentiering af gentagelsesinterval for stuvning Fastlæggelse af serviceniveau Muligheder for monitering/varsling Topografisk identifikation af dybdepunkter med risici for blå søer på vejnettet samt forslag til at afværge/minimere følgevirkninger

Hvad kan gøres? Ændret design separat system til flere veje end i dag udbygning overløbsbassiner/nedsivningsanlæg Ændring af dækseludformning (riste/fastgørelse?) Opfølgning og vurdering af aktuel klimaændring

Med hvad kan det gøres med Klimadata Oceanografiske data Grundvandsdata Geodata

Hvad skal styrer disse tiltag Økonomiske analyseværktøjer Information om forskning og udvikling Klimatilpasningsportal

Vejreglrådsarbejde for afvanding 1) Inden 1 juni 2008 at implementere Spildevandskomiteens skrift 27, herunder også de nye officielle regnintensiteter, i vejreglerne og udbudsforskrifterne for afvanding. Arbejdet skal være afsluttet inden udgangen af 2008

Vejreglrådsarbejde for afvanding 2) Desuden skal der i samarbejde med arbejdsgrupperne for følgende vejregler: - Projektering og udbud af vejudstyr - Projektering og drift af vejafvanding - Dimensionering af vejbefæstelser - Udformning af veje i åbent land

Klimatilpasning for veje De videre udfordringer på området er store og vil udvikle sig løbende med ny forsking i det videre arbejde i de næste mange år. Tak opmærksomheden