Klimatilpasningsstrategi - Banedanmark

Transkript

1 Klimatilpasningsstrategi - Banedanmark

2 Klimatilpasningsstrategi Infrastruktur Telefon Miljø- & Arbejdsmiljø banedanmark.dk Mellem Broerne 14 Direkte 4100 Ringsted Revideret Revideret af Godkendt Godkendt af KHKB LEN

3 Klimatilpasningsstrategi - Banedanmark Indhold Side 1.1 Indledning Klimaforandringer i Danmark Baggrund og ramme for Banedanmarks Klimatilpasningsstrategi Stærk nedbør, regn og stormflod Temperatur Udsving og ekstremer Storm og blæst 7

4 1.1 Indledning Klimaforandringer i Danmark FNs Klimapanel forventer mere nedbør, højere grundvandsstand, stigende havoverflader, kraftigere vinde og højere temperaturer i de kommende år. Jernbanen vil med de fremtidige klimaændringer blive mere sårbar over for især stigning i nedbørsmængder og kraftigere nedbørsintensiteter. Dette øger risikoen for oversvømmelser og jordskred i baneskråninger. Mere regn. Vi får mere regn om vinteren og mindre om sommeren. Om sommeren får vi både flere tørkeperioder og kraftigere regnskyl. Mildere vintre. Vintrene vil blive mildere og fugtigere. Det betyder, at planternes vækstsæson kan blive forlænget. Varmere somre. Somrene bliver varmere, og der kan komme flere og længere hedebølger. Højere vandstand. Der forventes en generel vandstandsstigning i havene omkring Danmark. Mere vind. Vi kan forvente flere kraftige storme. 1.2 Baggrund og ramme for Banedanmarks Klimatilpasningsstrategi Klimaændringer har allerede påvirket jernbanenettet de seneste år. For eksempel påvirkede det kraftige stormvejr i efteråret 2013 infrastrukturen ved nedfaldende køreledninger og træer, der væltede ind over jernbanen, og derudover var der også store konsekvenser efter skybruddet i København i juli 2011, der oversvømmede store områder af banearealerne. Det forventes, at klimaændringer fortsat vil påvirke de enkelte dele af jernbaneanlægget, og derfor er det nødvendigt at undersøge tiltag, instrukser og beredskabs- og indsatsplaner i forhold til at sikre banen imod ekstreme vejrsituationer og på længere sigt de forventede klimapåvirkninger. Banedanmarks Klimatilpasningsstrategi er, at vi vil være beredt på, at kunne håndtere fremtidens klimaændringer således, at jernbanens robusthed, funktionalitet og regularitet samt togdriften påvirkes mindst muligt og med så få omkostninger og konsekvenser som muligt. Udover at sikre jernbanen mod effekterne af klimaforandringer arbejder Banedanmark også med at reducere klimaforandringer. Således arbejder Banedanmark hvert år med projekter, der skal optimere energiforbruget samt mindske udledningen af CO2 ved overgang til renere energiformer. Banedanmark holder sig til stadighed orienteret om anbefalingerne fra FN s klimapanel og deltager i regeringens klimaforum, ligesom der udveksles erfaringer med andre infrastrukturforvaltere i Europa. Klimatilpasningsstrategien sætter rammerne for, hvordan Banedanmark håndterer aktuelle og forebygger kommende klimaudfordringer, således at Banedanmark både sikrer stabil togdrift og agerer som ansvarlig myndighed i forebyggelsen af klimaforandringer. Klimatilpasningsstrategi - Banedanmark 4/7

5 1.3 Stærk nedbør, regn og stormflod Vandophobning i lavtliggende områder kan kortslutte elektrisk udstyr hos fagene Sikring og IT, hvor især kabler som er splidset eller utætheder i samledåser vil kunne kortslutte ved højvande. Ved vand i skinnehøjde vil togdetekteringen (faget Sikring) ikke længere virke, og der kan kun vanskeligt afvikles tog. Andet udstyr som sporskiftedrev, baliser akseltællere o.l. som af naturlige grunde er anbragt i niveau med skinnen risikerer at blive ødelagt eller sat ud af drift med vandstand i skinnehøjde. Afhængig af varighed og intensitet, vil afvandingen af oversvømmede og regnmættede områder kunne skade faget Broers broer og dæmninger også ved vand under skinnehøjde. Navnlig dimensionering af afløb kan være et problem for ældre konstruktioner. Større regnmængder i længere tid kan desuden svække træers evne til at modstå hård blæst og give problemer for faget Forst, med afledt virkning på faget Kørestrøm Ved en stormflod, som er højvande kombineret med en storm, har Banedanmark ifølge klimatilpasning.dk 11 lokationer, hvor jernbanearealer kan komme under vand. Banedanmark har en aftale med Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) om, at DMI sender varsler til Banedanmark om kraftig nedbør, så Banedanmark kan nå at fremskaffe ekstra mandskab med pumpemateriel 1. Der eksisterer aftaler med Dansk Overpumpning om forskellige former for beredskab. Dette viste sig allerede effektivt under sidste skybrud. IT er ved at få godkendt en anden kabeltype (vaselinekabel), som bedre end eksisterende strækningskabler på ældre strækninger, kan tåle kraftig regn i længere tid. Broer har fokus på kritiske underføringer, der skal dimensioneres for at kunne klare øgede vandmængder. Ved projektering af nye jernbaner og ved ombygning af den eksisterende jernbane, som for eksempel ved hastighedsopgraderinger og elektrificeringer, tages det allerede med i VVM redegørelser og projekteringen, at der forventes mere nedbør. Banedanmarks normer skal indeholde dimensioneringsgrundlag for fremtidige klimaforandringer, især nedbør og vind. 1 Jf. i øvrigt Vejledning i brug af ekstra pumper til afvanding af Banedanmarks arealer Klimatilpasningsstrategi - Banedanmark 5/7

6 1.4 Temperatur Udsving og ekstremer Stærk varme & Tørke Stærk varme kan på Sikringsområdet give problemer med overophedet teknik i hytter og teknikskabe. Overophedede hytter har været et større problem de seneste år, dels pga særligt varme perioder, dels fordi der med tiden indsættes stadigt mere elektrisk udstyr i hytterne.. Derudover kan længere tids varme få flere sporskifter til at løbe tør for smøremiddel i bevægelige dele. På Signalprogrammets område skal det ligeledes undgås at teknik hytterne overopheder. Alle teknikhytter er dog nye og forberedt på varmt klima, hvorfor problemet forventes at blive mindre. Spor spændingsudligner sporet året igennem, men pludselig hedebølge kan skabe flaskehalsproblemer og dermed risiko for solkurver. I løbet af sommeren 2018 skete der en del sætningsskader i sporet primært i Jylland, og det er muligvis den langvarige tørke, som har forårsaget destabilisering af sporet. Kraftigere ventilation af Sikrings mest kritiske hytter og skabe. Ventilation er forholdsvis billig, men tilbagebetalingstiden er dårlig, fordi hytterne bliver skiftet i forbindelse med Signalprogrammet. Derfor udstyres kun de mest kritiske steder med ventilation. Infrastruktur undersøger løbende om der er nye værktøjer der kan tages i brug. Der har bl.a. været eksperimenteret med at male skinner og hytter hvide, dog uden mærkbare resultater. Velvedligeholdte spor reducerer problemer som følge af tørke. Banedanmark undersøger dog pt. den mulige effekt af tørke på sporet til bunds. Spor måler skinnetemperaturen og foretager spændingsudligning, hvis der er risiko for solkurver. Spor vurderer, om hastigheden skal sænkes, og arbejder sammen med Trafik om at spændingsudligning kan udføres i umiddelbar forlængelse af en reparation, således at flaskehalsproblemer kan undgås. Stærk kulde Stærk kulde kan på Spor give skinnebrud, og i Sikring kan længere tids frost betyde, at sporskiftevarmen benyttes så intensivt, at sporskifter løber tør for smøremiddel. For både Spor og sikring er problemet særligt aktuelt ved bratte temperaturskift. Problemerne er kendt fra en normal vinter og vokser ikke drastisk med stærk frost, om end intensiveres ved bratte temperaturskift. Det er ukendt, om ekstremt klima vil øge forekomsten af bratte temperaturskift. Skinnebrud kan delvis modvirkes ved spændingsudligning og øvrigt korrekt vedligehold. Klimatilpasningsstrategi - Banedanmark 6/7

7 1.5 Storm og blæst Stærk blæst giver især problemer for fagene Forst og Strøm. Stærk blæst kan vælte træer eller blæse andre effekter ned på sporet. Væltede træer eller effekter, såsom hustage, stilladser etc., kan ødelægge køreledningsanlæg 2. Forst beskærer træer langs sporet og holder øje med risiko træer. Det er dog umuligt at forudsige, hvilke træer der vil vælte eller tabe grene i en storm. Strøm har udarbejdet vindinstruks, som indeholder kriterier for, hvornår driften skal reduceres eller lukkes, så skader på personer eller kørende materiel begrænses. Ved meget stærk storm indstilles togdriften. Der er i forbindelse med el-programmet opstillet kriterier for, hvilken vindbelastning nye kørestrømsanlæg skal være dimensioneret til baseret på Dansk Standard. 2 Jf. Trafikinstruks for regulering af trafikken på grund af storm Klimatilpasningsstrategi - Banedanmark 7/7