Flygtninge på arbejdsmarkedet

Relaterede dokumenter
Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Lederes opfattelse af diversitet

Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet

Work-life balance Lederne Februar 2015

Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018

Lederes arbejdstid Undersøgelse om lederes arbejdstid fordelt på Administration og organisering, Mål- og resultatstyring, Personaleudvikling og

Hindringer for god ledelse

Tilfredshed, engagement og passion

Praktikpladser Lederne Juni 2016

Lederens ferie 2016 Lederne August 2016

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2017

Udviklingssamtaler og dialog

Møder og mødekultur 2017

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Samarbejdet i ledergruppen

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Distanceledelse Lederne September 2015

Kommunalvalg De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Ledelsesudfordringer de tre kommende år

Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015

Gode ledere og gode medarbejdere

Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014

Kvinder, mænd og karriere

Kommunikation Lederne September 2016

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Jobmobilitet Lederne Maj 2015

Lederudvikling 2018 Lederne Januar 2019

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane

STRESS Lederne April 2015

Lederjobbet Lederne April 2016

Lederudvikling Lederne April 2015

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere

Lederudvikling Lederne Marts 2017

Køn, uddannelse og karriere

Sundhedsfremmeordninger på virksomhederne

Integration på arbejdsmarkedet 2014

FN s verdensmål for bæredygtig udvikling

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2013

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Jobskifte. Undersøgelse af lederes overvejelser om jobskifte anno 2013

ANALYSE: VIRKSOMHEDERNES SAMARBEJDE MED JOBCENTRENE

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Ledernes vurderinger om konjunktur 2. halvår 2011

Alderens indflydelse på at komme i beskæftigelse igen.

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Vækstbarometer. Flygtninge i virksomhederne. Region Hovedstaden

ANALYSE: VIRKSOMHEDERNES SAMARBEJDE MED JOBCENTRENE

Den Sociale Kapitalfond Analyse små og mellemstore virksomheder tager et særligt socialt ansvar

ANALYSE: VIRKSOMHEDERNES SAMARBEJDE MED JOBCENTRENE

Vækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Vækstbarometer. Opkvalificering og efteruddannelse. Region Hovedstaden

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Vejen til et bedre seniorarbejdsmarked

April Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

Møder og mødekultur Lederne Oktober 2015

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK

ARBEJDSKRAFTANALYSE 2019

Det rummelige arbejdsmarked. Ringsted Kommune

Akutpakkeindsatsen. Oktober Socialpædagogernes Landsforbund

Lederes holdning til og brug af sociale medier.

Nordjyske virksomheders brug af jobrotation

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...

Vilkår for privatansatte. Privatansattes vilkår med hensyn til fri ved barns sygdom, barsel, seniorordninger mv. 2018

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder

Præstationsbonus. HR-analyse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

De private virksomhedernes forventning til beskæftigelsen i Østdanmark. Juni 2009

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

Dialog med jobcentret. Rummelighed på arbejdsmarkedet

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.

Antal. Bruttostikprøve 550. Frafald - ikke del af population 72. Nettostikprøve (renset) 478. Antal gennemførte besvarelser 248.

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Sundhedsledelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang pr. 1. februar 2012

Om ledere i 1. række

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Virksomhedspraktik til flygtninge

Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012

Krisen påvirker praktikpladssituationen

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)

Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater alle arbejdspladser Kryds på størrelse og respondentens køn

OPNÅ FORDELE VED AT REKRUTTERE BREDT

Elevundersøgelse

Transkript:

Flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne Marts 16

Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederes initiativer til beskæftigelse af flygtninge Hvor mange ledere der personligt vil være villige til at beskæftige flygtninge Sprogkrav Lederes kendskab til støttemuligheder ved beskæftigelse af flygtninge Lederes tilfredshed med jobcentrenes indsats i forbindelse med beskæftigelse af flygtninge Lederes vurdering af virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud Om særlige servicejob til flygtninge vil øge deres jobparathed Respondentgruppens sammensætning fremgår af afsnittet Om undersøgelsen. Lederes initiativer til beskæftigelse af flygtninge 12 procent af respondenterne er ansat på virksomheder, der har taget initiativ til at beskæftige flygtninge, flest blandt mellemstore og store virksomheder. Jo større virksomheden er, jo flere svarer. Figur 1. Har du eller din virksomhed taget initiativer til at beskæftige flygtninge i forbindelse med den aktuelle flygtningesituation?. 8 6 74 12 15 Ja Nej Ved Ikke Tabel 1. Har du eller din virksomhed taget initiativer til at beskæftige flygtninge i forbindelse med den aktuelle flygtningesituation? Fordelt på virksomhedsstørrelse 1.. Virksomhedsstørrelse 1-9 ansatte N=154-49 ansatte N=51 5-249 ansatte N=522 25 eller flere ansatte N=687 Ja 1 13 15 Nej 94 85 78 58 5 5 9 28 Total 1 Seks respondenter har svaret på spørgsmålet om virksomhedsstørrelse. Der kan blandt respondenterne være flere, der er ansat på samme virksomhed. I forhold til sammensætningen af virksomheder i Danmark, er antallet af mikrovirksomheder og små virksomheder underrepræsenteret og antallet af mellemstore og store virksomheder overrepræsenteret. 2

Fordelt på brancher er det virksomheder inden for Handel og Transport, hvor flest har taget initiativer til at beskæftige flygtninge. Det er virksomheder inden for Handel, der trækker andelen op. Således svarer 17 procent af respondenterne inden for Handel ja mod ni procent inden for Transport. Tabel 2. Har du eller din virksomhed taget initiativer til at beskæftige flygtninge i forbindelse med den aktuelle flygtningesituation? Fordelt på udvalgte brancher. Kun medtaget brancher med mindst respondenter. Brancher Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed N=557 Bygge og anlæg N=215 Handel og transport N=5 Information og kommunikation N=115 Ja 12 15 8 Nej 74 71 73 77 14 19 13 15 Total Beskæftigelsestype og antal beskæftigede flygtninge Flygtninge bliver først og fremmest beskæftiget i virksomhedspraktik og i væsentligt mindre omfang i løntilskud og i job på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Som det fremgår senere i rapporten, forventes virksomhedspraktik også at være det mest anvendte redskab til beskæftigelse af flygtninge, både når det gælder virksomheder, der har drøftet mulighederne for at beskæftige flygtninge (figur 4), samt blandt de ledere, som personligt ville være villige eller måske villige til at beskæftige en flygtning (figur 5). Figur 2. Hvilken af følgende typer af beskæftigelse har du eller din virksomhed taget initiativ til at beskæftige flygtninge i? (N=219). Mulighed for flere svar.. 8 74 7 6 5 25 11 Virksomhedspraktik Ordinært job på almindelige løn- og ansættelssesvilkår I løntilskud 3

De fleste forventer at beskæftige mellem én og fire flygtninge. Der er dog 34 procent, som svarer, at de ikke ved, hvor mange flygtninge virksomheden forventer at beskæftige. Tabel 3. Hvor mange flygtninge planlægger/forventer din virksomhed at beskæftige alt i alt? N=219. 1-4 38 5-9 11 eller flere 17 34 Total Knap otte ud af ti job til flygtninge forventes at være ufaglærte job. Tabel 4. Hvilke jobtyper forventer du, at de pågældende flygtninge beskæftiges i? Mulighed for flere svar. N=219. I ufaglærte job 79 I job, der kræver en faglært uddannelse 18 I job som menige medarbejdere, der kræver en videregående uddannelse 14 I lederjob 9 Respondenter, som har svaret nej eller ved ikke til spørgsmålet, om de selv eller deres virksomhed har taget initiativer til at beskæftige flygtninge i forbindelse med den aktuelle flygtningesituation (figur 1), er blevet spurgt, om mulighederne for at beskæftige flygtninge er blevet drøftet på virksomheden. Det svarer ti procent ja til. Figur 3. Har du eller din virksomhed drøftet mulighederne for at beskæftige flygtninge i forbindelse med den aktuelle flygtningesituation? N=1.651.. 8 72 6 18 Ja Nej 4

Det vil primært være virksomhedspraktik, som vil blive anvendt. Figur 4. Hvilken af følgende typer af beskæftigelse har du eller din virksomhed drøftet mulighederne for at beskæftige flygtninge i? N=165. Mulighed for flere svar.. 6 5 51 41 24 19 Virksomhedspraktik Ordinært job på almindelige løn- og ansættelssesvilkår I løntilskud Tre ud af ti ledere er personligt villige til at ansætte en flygtning Blandt respondenter, der har ansvar for at ansætte medarbejdere, svarer procent ja på spørgsmålet, om de ville være villige til at beskæftige en flygtning i deres virksomhed/afdeling/team. Andre 41 procent svarer, at de måske vil være villige til at beskæftige en flygtning i deres virksomhed/afdeling/team. Tabel 5. Vil du personligt være villig til at beskæftige en flygtning i din virksomhed/afdeling/ team? N=1.533. Ja Måske 41 Nej 22 6 Total 5

Der er potentiale til at øge beskæftigelsen blandt flygtninge Der er således flere ledere, som personligt ville være villige til at beskæftige en flygtning, end ledere ansat på virksomheder, som konkret har taget initiativer til at beskæftige flygtninge. For at belyse potentialet til at øge beskæftigelsen blandt flygtninge viser tabel 6 sammenhængen mellem, om man (måske) er villig til at beskæftige en flygtning, og om man er ansat på en virksomhed, der har taget konkrete initiativer til at beskæftige flygtninge. Blandt de 1.92 ledere med ansættelsesansvar, der har svaret, at de (måske) er villige til at ansætte en flygtning, svarer 7 procent nej til, at virksomheden har taget initiativ til at beskæftige flygtninge. Blandt dem, som er villige til at beskæftige flygtninge, svarer 57 procent nej til, at virksomheden har taget initiativ til at beskæftige flygtninge. Blandt dem, som måske er villige til at beskæftige flygtninge, svarer 79 procent nej til, at virksomheden har taget initiativ til at beskæftige flygtninge. Det tyder på, at der er et potentiale for at øge beskæftigelsen af flygtninge. Tabel 6. Andel, der (måske) vil være villig til at beskæftige en flygtning i deres virksomhed/afdeling/team sammenlignet med, om de selv eller deres virksomhed har taget initiativer til at beskæftige flygtninge i forbindelse med den aktuelle flygtningesituation. Villig og måske villig til at beskæftige en flygtning Villig til at beskæftige en flygtning Måske villig til at beskæftige en flygtning N=1.92 N=463 N=629 Virksomheden har taget initiativ til at beskæftige flygtninge 16 32 5 Virksomheden har ikke taget initiativ til at beskæftige flygtninge 7 57 79 om virksomheden har taget initiativ til at beskæftige flygtninge 14 12 16 Total 6

Blandt de respondenter, som har svaret ja eller måske til, at de personligt er villige til at beskæftige en flygtning, svarer de fleste, at beskæftigelsen skulle være i virksomhedspraktik. Figur 5. Hvilken af følgende typer af beskæftigelse vil du være villig til at beskæftige flygtninge? Mulighed for flere svar. N=1.92.. 7 6 6 5 46 17 I virksomhedspraktik i op til 13 uger uden lønudgift for virksomheden Ansættelse med løntilskud på pt. 74,5 kr. pr time i op til et år i private virksomheder I et ordinært job på almindelige løn og ansættelsesvilkår Blandt respondenter med ansættelsesansvar, der har svaret ja eller måske til, at de er villige til at beskæftige en flygtning, svarer 32 procent, at de vil have mulighed for at etablere en eller flere særlige funktioner i virksomheden/afdelingen/teamet, som kan varetages af flygtninge. Tabel 7. Vil du have mulighed for at etablere en eller flere særlige funktioner i din virksomhed/afdeling/team, som kan varetages af flygtninge? N=1.92. Ja 32 Nej 44 24 Total 7

At kunne dansk er langt fra en forudsætning for at starte i en virksomhed Det er tilstrækkeligt at kunne engelsk for at starte i virksomheden, svarer 72 procent 2 blandt de respondenter, som (måske) er villige til at ansætte en flygtning eller er ansat på virksomheder, der har taget initiativer til eller drøftet mulighederne for at ansætte flygtninge. Den respondentgruppe udgør 63 procent af respondenterne i undersøgelsen. Figur 6. Når det gælder sprogkundskaber, vil det så være tilstrækkeligt, at en flygtning kan tale engelsk for at starte i din virksomhed/afdeling/team? N=1.186.. 5 45 35 25 15 5 27 Ja 45 Ja, hvis flygtningen sideløbende lærer dansk 27 Nej, det er en forudsætning, at flygtningen allerede kan tale dansk 2 Også blandt virksomheder med 1-9 ansatte svarer langt de fleste, at det er tilstrækkeligt at kunne engelsk for at starte i virksomheden. 27 procent svarer ja hertil og andre 36 procent ja, hvis flygtningen sideløbende lærer dansk. Tabel 8. Når det gælder sprogkundskaber, vil det så være tilstrækkeligt, at en flygtning kan tale engelsk for at starte i din virksomhed/afdeling/team? Fordelt på virksomhedsstørrelse 3. Virksomhedsstørrelse 1-9 ansatte N=74-49 ansatte N=9 5-249 ansatte N=348 25 eller flere ansatte N=451 Ja 27 25 25 Ja, hvis flygtningen sideløbende lærer dansk 36 45 45 45 Nej, det er en forudsætning, at flygtningen allerede kan tale dansk 36 28 28 23 2 2 1 Total 2 De 27 procent, der svarer ja, sammenlagt med de 45 procent, der svarer ja, hvis flygtningen sideløbende lærer dansk. 3 Blandt respondenterne til dette spørgsmål har fire svaret på spørgsmålet om virksomhedsstørrelse. 8

Fordelt på udvalgte brancher er det mest markante, at 55 procent af respondenterne ansat inden for Bygge og anlægsbranchen svarer, at flygtningen sideløbende skal lære dansk mod henholdsvis 43 procent inden for Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed og 44 procent inden for Handel og Transport. Til branchen Handel og Transport skal det bemærkes, at inden for Handel svarer 31 procent, at det er en forudsætning, at flygtningen allerede kan tale dansk mod 23 procent inden for Transport. Tabel 9. Når det gælder sprogkundskaber, vil det så være tilstrækkeligt, at en flygtning kan tale engelsk for at starte i din virksomhed/afdeling/team? Fordelt på brancher. Kun medtaget brancher med mindst respondenter. Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed N=377 Bygge og anlæg N=124 Handel og Transport N=349 Ja 15 27 Ja, hvis flygtningen sideløbende lærer dansk 43 55 44 Nej, det er en forudsætning, at flygtningen allerede kan tale dansk 25 27 27 1 2 2 Total De respondenter med ansættelsesansvar, der svarer ja det vil være bedst, hvis flygtningen sideløbende lærer dansk, er blevet spurgt, om danskundervisningen skal foregår i eller uden for arbejdstiden. 71 procent svarer, at det vil være bedst, at danskundervisningen foregår uden for arbejdstiden. Tabel. Vil det være bedst, hvis danskundervisningen foregår uden for arbejdstid? N=59 Ja, det vil være bedst, at danskundervisningen foregår uden for arbejdstiden 71 Det er lige meget, om danskundervisningen foregår uden for arbejdstiden eller i arbejdstiden 26 Det er bedst, at danskundervisningen foregår i arbejdstiden 1 2 Total 9

Kendskab til støttemuligheder Kendskabet til de eksisterende støttemuligheder er begrænset blandt ledere med ansættelsesansvar. Omkring halvdelen kender til virksomhedspraktik, knap fire ud af ti til muligheden for løntilskudsansættelse og hver tredje til mentortilskudsordningen. Tabel 11. Ved du, at der er mulighed for følgende, hvis du eller din virksomhed skal beskæftige en flygtning? Respondenter med ansættelsesansvar. N=1.533. Ja Nej Total Virksomhedspraktik i op til 13 uger uden lønudgift for virksomheden 51 49 Ansættelse med løntilskud på pt. 74,5 kr. pr time i op til et år i private virksomheder 38 62 Tilskud til mentor i forbindelse med virksomhedspraktik, løntilskud eller ordinær ansættelse 33 67 Sammenhængen mellem personlig villighed til at beskæftige en flygtning og kendskab til støttemuligheder Det kan antages, at ledere på virksomheder, der enten har taget initiativ til at beskæftige flygtninge eller har drøftet mulighederne herfor, i højere grad kender de forskellige støttemuligheder. Ser man derfor på de ledere, som er villige eller måske er villige til at beskæftige flygtninge, og som har svaret nej på spørgsmålene, om deres virksomhed har taget initiativ til at beskæftige flygtninge eller har drøftet mulighederne herfor, er der en stor gruppe, der ikke kender til støttemulighederne. 51 procent af de ledere, der personligt er villige til at ansætte en flygtning, svarer, at de ikke kender virksomhedspraktikordningen, og 68 procent kender ikke løntilskudsordningen. Figur 7. Sammenhængen mellem personlig villighed til at beskæftige en flygtning og kendskab til støttemulighederne. Kun respondenter, der har svaret nej på spørgsmålene, om virksomheden har taget initiativer til at beskæftige flygtninge eller har drøftet mulighederne her 4.. 8 7 6 5 68 69 7 72 69 74 51 56 55 6 61 5 Villig til at ansætte en flygtning (N=188) Måske villig til at ansætte en flygtning (N=421) Ikke villig til at ansætte en flygtning (N=264) om man er villig til at ansætte en flygtning (N=62) Kender ikke virksomhedspraktik Kender ikke løntilskud Kender ikke mentorordning 4 I undersøgelsen er spørgsmålet om kendskab til støttemulighederne stillet før spørgsmålet, om man personligt ville være villig til at beskæftige en flygtning.

Kontakten med jobcentrene 12 procent af respondenterne i undersøgelsen svarer, at de eller deres virksomhed har været i kontakt med et jobcenter om beskæftigelse af flygtninge. Tabel 12. Har du eller din virksomhed været i kontakt med et jobcenter om beskæftigelse af flygtninge? N=1.87. Ja 12 Nej 61 28 Total Kontakten med et jobcenter resulterede i halvdelen af tilfældene i, at der blev indgået en aftale om beskæftigelse af flygtning. Kun i 14 procent af tilfældene førte kontakten ikke til beskæftigelse af flygtninge. Tabel 13. Resulterede kontakten med jobcenteret i en aftale om beskæftigelse af flygtninge? N=2. Ja 5 Nej 14 Nej, ikke endnu 5 Total Omkring en tredjedel oplevede kontakten med jobcentret som smidig, enkel og fleksibel. Bemærk dog, at lidt over hver femte svarer på spørgsmålet. Det kan blandt andet skyldes, at en større gruppe af respondenterne ikke personligt har været i kontakt med jobcentret, men at det er en kollega eller HR-afdelingen, der har stået for kontakten. Det samme kan være årsagen til, at der i figur og 11 er en stor gruppe, som svarer. Figur 8. I hvilken grad oplevede du eller din virksomhed kontakten med jobcentret som? N=2.. 18 17 17 Slet ikke/i mindre grad 29 26 I nogen grad 35 33 33 I høj/i meget høj grad 22 21 21 Smidig Enkel Hurtig 11

Ikke overraskende er der flere blandt de respondenter, hvor kontakten førte til beskæftigelse, der i høj eller meget høj grad oplevede kontakten som hurtig, smidig og fleksibel. Figur 9. I hvilken grad oplevede du eller din virksomhed kontakten med jobcentret som? Kontakten med jobcenteret førte til beskæftigelse af flygtninge. N=1.. 5 14 15 15 Slet ikke/i mindre grad 35 32 I nogen grad 45 39 42 I høj/i meget høj grad 12 11 12 Smidig Enkel Hurtig Lidt over halvdelen er alt i alt tilfredse eller meget tilfredse med den service, de fik fra jobcentret. Ikke overraskende er der flest tilfredse eller meget tilfredse blandt de respondentgrupper, hvor kontakten til jobcentret resulterede i beskæftigelse af en flygtning og færrest tilfredse eller meget tilfredse blandt de respondenter, hvor kontakten ikke eller ikke endnu har resulteret i beskæftigelse af en flygtning. Figur. Hvor tilfreds eller utilfreds er du eller din virksomhed alt i alt med den service, I fik fra jobcentret i forbindelse med beskæftigelse af en flygtning? Total og fordelt på, om kontakten førte til beskæftigelse eller (endnu) ikke førte til beskæftigelse.. 8 7 7 6 5 11 18 13 27 53 18 Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds/Meget tilfreds Alle (N=2) Kontakten førte til beskæftigelse (N=1) Kontakten førte ikke eller ikke endnu til beskæftigelse (N=98) 12

Vurderingen af virksomhedspraktik og løntilskud De respondenter, som har svaret, at deres virksomhed beskæftiger flygtninge i virksomhedspraktik og eller i løntilskud, er blevet bedt om at vurdere, om det er en langsommelig proces, bureaukratisk og ufleksibelt. Når det gælder virksomhedspraktik, svarer 13 procent, at det i høj eller i meget høj grad er ufleksibelt. 23 procent svarer, at det i høj eller i meget høj grad er en langsommelig proces, og 17 procent svarer, at det er bureaukratisk. Figur 11. I hvilken grad oplevede du eller din virksomhed følgende i forbindelse med beskæftigelse af en flygtning i virksomhedspraktik? (N=162).. 6 5 51 36 36 25 27 19 23 17 13 16 18 At det er en langsommelig proces At det er bureaukratisk At det er ufleksibelt Slet ikke/i mindrre grad I nogen grad I høj/i meget høj grad Der er få respondenter, som beskæftiger flygtninge i løntilskud. Med det væsentlige forbehold skal det dog bemærkes, at flere svarer, at det i høj eller i meget høj grad er bureaukratisk sammenlignet med virksomhedspraktik, mens færre svarer, at det er en langsommelig proces. Figur 12. I hvilken grad oplevede du eller din virksomhed følgende i forbindelse med beskæftigelse af en flygtning i løntilskud? (N=43).. 5 45 35 25 15 5 42 47 Slet ikke/i mindrre grad 35 23 I nogen grad 14 26 14 I høj/i meget høj grad 12 9 9 At det er en langsommelig proces At det er bureaukratisk At det er ufleksibelt 13

Etablering af servicejob til flygtninge som en vej til at øge deres jobparathed Respondenterne er blevet bedt om at vurdere om en ordning, hvor flygtninge i en periode er beskæftiget i et servicejob i private hjem, vil øge deres jobparathed. Vurderingen blandt respondenterne i undersøgelsen er delte. Stort set lige mange svarer ja og nej til, at det vil øge flygtninges jobparathed. Gruppen, der svarer ved ikke, udgør mere end en fjerdedel. Tabel 14. Vurderer du, at en særlig ordning for flygtninge, hvor de i en periode arbejder i et servicejob i private hjem (for eksempel hjælp til indkøb til pensionister, hjælp til afhentning/pasning af børn, hjælp til rengøring, almindeligt havearbejde) vil betyde, at flygtninge efter en periode i et sådant servicejob vil være mere jobparate? N=1.87. Ja 38 Nej 36 27 Total Hvis der blev etableret disse job for flygtninge, vil otte procent benytte ordningen, mens procent svarer nej. 41 procent svarer, at de måske ville benytte ordningen. Tabel 15. Hvis der blev indført en sådan særlig servicejobordning for flygtninge, ville du så personligt anvende den? N=1.87. Ja 8 Måske 41 Nej 11 Total 14

Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Der er gennemført i alt 1.87 CAWI-interview med privatansatte medlemmer af Lederne i perioden fra den. til den 27. januar 16. Nedenfor er en gennemgang af udvalgte baggrundsvariabler. Køn Antal Kvinder 4 24 Mænd 1.4 76 Total 1.87 Alder Antal Under 16-44 6 16 45-49 37 5-54 435 23 55-59 3 16 6 og derover 156 8 Total 1.87 Ledelsesniveau Antal Administrerende direktør/øvrig direktion 2 12 Leder med ledelsesansvar for ledere og eventuelt også andre medarbejdere 525 28 Leder med ledelsesansvar for medarbejdere, men ikke for andre ledere 858 46 Leder uden personaleansvar/særligt betroet medarbejder 242 13 Selvstændig erhvervsdrivende 15 1 Total 1.87 Virksomhedsstørrelse Antal 1-9 ansatte 154 8-49 ansatte 51 27 5-249 ansatte 522 28 25 eller flere ansatte 687 37 6 Total 1.87 Brancher Antal Industri, råstof og forsyningsvirksomhed 557 Bygge og anlæg 215 11 Handel og Transport 5 29 Information og kommunikation 115 6 Øvrige brancher samt ved ikke 443 24 Total 1.87 I tabeller med procentangivelser kan det ske, at summen angives til procent, mens en simpel sammentælling af tallene giver 1-2 procentpoint højere eller lavere. Det er ikke en fejl, men skyldes almindelige afrundingsprincipper. Yderligere oplysninger om undersøgelsen kan fås ved henvendelse til analysechef Kim Møller Laursen, kml@lederne.dk, telefon 32 83 32 83. 15