Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere
|
|
|
- Karen Nørgaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Lederne December 2013
2 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke lederroller der er de vigtigste for en topchef, hvad der er forudsætningerne for at bliver topchef, samt hvor mange ledere der har ambitioner om at blive topchef. Der sættes desuden fokus på, hvad der ifølge ledere har størst for, at medarbejderne er motiverede. Respondenterne har svaret på, hvad der efter deres vurdering har for, om de er en succes som leder i deres nuværende job, samt om finanskrisen har betydet ændringer i virksomhedens fokus på en række områder. Undersøgelsen omfatter ledere, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen. De vigtigste lederroller for en topchef Jobbet som topchef kræver en bred vifte af kvalifikationer og kompetencer, og der er nok ikke en entydig facitliste for, hvor hvad den gode topchef skal kunne. Der kan derimod peges på en række lederroller, som en topchef skal kunne udfylde. Respondenterne er blevet bedt om at svare på, hvilke fire lederroller der efter deres vurdering er de vigtigste for en topchef. Svarene fremgår af tabel 1. Tabel 1. Hvilke af disse lederroller er efter din vurdering de fire vigtigste for en topchef? Prioriteret. Procent. Procent Inspirator og Motivator 62 Kommunikator 42 Rollemodel som leder 40 Resultatskaber 38 Strateg 34 Problemløser 32 Visionsskaber 31 Styrmand/Dirigent 29 Værdiskaber 26 Ambassadør for virksomheden 24 Planlægger 18 Idémager 12 Taktiker 8 Ingen af disse 1 Det er klart rollen som inspirator og motivator, langt de fleste vurderer, er den vigtigste. Det vurderer mere end 6 ud af 10 ledere. Tabel 1 viser et totalbillede, hvor der ikke er taget højde for, hvilket ledelsesniveau respondenterne befinder sig på. Antallet af respondenter på nederste ledelsesniveau (linjeledere) udgør 59 procent af respondenterne, og det påvirker totalbilledet. 2
3 Når svarene opdeles på ledelsesniveauer ser prioriteringen noget anderledes ud, se tabel 2. Tabel 2. Hvilke af disse lederroller er efter din vurdering de fire vigtigste for en topchef? Svar fordelt på ledelsesniveau. Procent angivet i parentes. 1 Direktion (N=228) 2 Mellemleder (N=192) 3 Linjeleder (N=594) Inspirator og Motivator (56) Inspirator og Motivator (58) Inspirator og Motivator (66) Resultatskaber (48) Resultatskaber (41) Kommunikator (46) Strateg (43) Strateg (40) Rollemodel som leder (45) Kommunikator (33) Kommunikator (38) Resultatskaber (34) Rollemodel som leder (33) Rollemodel som leder (35) Problemløser (33) Visionsskaber (33) Problemløser (34) Visionsskaber (29) Styrmand/Dirigent (33) Visionsskaber (32) Styrmand/Dirigent (28) Ambassadør for Styrmand/Dirigent (26) Strateg (28) virksomheden (29) Problemløser (29) Ambassadør for Værdiskaber (27) virksomheden (24) Værdiskaber (24) Værdiskaber (24) Ambassadør for virksomheden (22) Planlægger (16) Planlægger (16) Planlægger (20) Idemager (13) Idemager (13) Idemager (12) Taktiker (7) Taktiker (9) Taktiker (7) Ingen af disse (1) Ingen af disse (2) Ingen af disse (1) Samlet set er vurderingen fra gruppen Direktion og gruppen Mellemleder forholdsvis tæt på hinanden. Vurderingen fra gruppen Linjeleder adskiller sig fra de to andre respondentgrupper på nogle punkter. I denne gruppe er der også flest, der peger på Inspirator og Motivator som den vigtigste lederrolle. Til gengæld peger for eksempel væsentlig flere på rollen Kommunikator og Rollemodel som leder som vigtigst sammenlignet med de to andre respondentgrupper og væsentligt færre på rollen som Strateg og Resultatskaber. De vigtigste forudsætninger for at blive topchef Hvad skal der til for at blive topchef? Respondenterne er blevet bedt om at forholde sig til en række forudsætninger for at blive topchef. Svarene fremgår af tabel 3. Tabel 3. Hvilke af disse aspekter er efter din vurdering de tre vigtigste forudsætninger for at blive topchef? Prioriteret. 1 Administrerende direktør samt øvrig direktion 2 Leder med ledelsesansvar for ledere og eventuelt også andre medarbejdere 3 Leder med ledelsesansvar for medarbejdere, men ikke for andre ledere 3
4 Procent Personlige egenskaber 65 Ledelsesmæssige kompetencer 53 Talent for ledelse 49 Faglige kvalifikationer 38 Ambitioner og ærgerrighed 18 Opbakning fra familien 17 At have det/de rigtige netværk 16 Hårdt arbejde (arbejde meget, hele tiden stå til rådighed etc.) 15 Branchekendskab 10 Ledelseserfaring som mellemleder 10 Relevant efteruddannelse 6 Ingen af disse 1 Der er Personlige egenskaber, Ledelsesmæssige kompetencer og Talent for ledelse, der vurderes som de tre vigtigste forudsætninger. Svarene opdelt på de tre ledelsesniveauer fremgår af tabel 4. Tabel 4. Hvilke af disse aspekter er efter din vurdering de tre vigtigste forudsætninger for at blive topchef? Svar fordelt på ledelsesniveau. Procent angivet i parentes. Direktion Mellemleder Linjeleder Personlige egenskaber (65) Personlige egenskaber (60) Personlige egenskaber (66) Talent for ledelse (49) Ledelsesmæssige kompetencer (51) Ledelsesmæssige kompetencer (57) Ledelsesmæssige kompetencer (46) Talent for ledelse (43) Talent for ledelse (51) Faglige kvalifikationer (34) Faglige kvalifikationer (36) Faglige kvalifikationer (41) Opbakning fra familien (27) At have det/de rigtige netværk (21) Ambitioner og ærgerrighed (17) Hårdt arbejde (arbejde meget, hele tiden stå til Opbakning fra familien (19) At have det/de rigtige netværk (14) rådighed etc.) (24) Ambitioner og Ambitioner og Opbakning fra familien (13) ærgerrighed (21) At have det/de rigtige netværk (16) Branchekendskab (7) ærgerrighed (17) Ledelseserfaring som mellemleder (15) Hårdt arbejde (arbejde meget, hele tiden stå til rådighed etc.) (14) Branchekendskab (10) Hårdt arbejde (arbejde meget, hele tiden stå til rådighed etc.) (12) Branchekendskab (11) Ledelseserfaring som mellemleder (6) Ledelseserfaring som mellemleder (10) Relevant efteruddannelse Relevant efteruddannelse Relevant efteruddannelse (3) (9) (7) Ingen af disse (0) Ingen ad disse (2) Ingen af disse (1) Uanset niveau er det Personlige egenskaber, Talent for ledelse og Ledelsesmæssige kompetencer, respondenterne vurderer, er de tre vigtigste forudsætninger for at blive topchef. 4
5 Respondentgruppen Direktion adskiller sig på to punkter. Dels når det gælder Opbakning fra familien, dels når det gælder Hårdt arbejde. Her er der således væsentligt flere, der peger på disse to aspekter som de vigtigste forudsætninger, henholdsvis 27 og 24 procent. Ambitioner om en stilling som topchef De respondenter, som ikke er ledere på direktionsniveau er blevet spurgt, om de har ambitioner om at blive topchef. Svarene fremgår af tabel 5. Tabel 5. Har du ambitioner om at bliver topchef i din nuværende eller en anden virksomhed? N=786) Procent Ja, helt sikkert 9 Ja, måske 33 Nej 55 Ved ikke 3 Total 100 Der er ikke signifikante kønsmæssige forskelle. 7 procent af kvinderne og 10 procent af mændene svarer Ja, helt sikkert. Forskellen er dog lidt større, når det gælder andelen, der svarer Ja, måske og Nej. 36 procent af mændene svarer Ja, måske mod 28 procent af kvinderne, og 60 procent af kvinderne svarer Nej mod 52 procent af mændene. Der er en klar sammenhæng mellem alder og ambitioner om at blive topchef, se tabel 6. Tabel 6. Har du ambitioner om at bliver topchef i din nuværende eller en anden virksomhed? Fordelt på aldersgrupper. Procent. Aldersgruppe Under 35 (N=87) (N=333) (N=309) Ja, helt sikkert Ja, måske Nej Ved ikke Note: Forholdsvis få respondenter i aldersgruppen under 35 år. Ikke overraskende er andelen, der svarer Ja, helt sikkert, faldende med alderen, og tilsvarende er andelen, der svarer Nej, stigende med alderen. 5
6 Motivation af medarbejdere Respondenterne i undersøgelsen er blevet bedt om at svare på, hvad der efter deres vurdering har for, at deres medarbejdere er motiverede, se tabel 7. Tabel 7. Hvor stor har følgende efter din vurdering for, at dine medarbejdere er motiverede? Prioriteret efter andelen af respondenter, der har svaret Meget stor. Procent At jeg giver medarbejderne ansvar og frihed til at løse deres 57 arbejdsopgaver At jeg selv udviser begejstring og godt humør 49 At jeg stiller klare mål og har gjort forventningerne til mine 46 medarbejderes arbejdsopgaver klare At jeg roser en medarbejder, der har fortjent ros, personligt 45 At jeg involverer og inddrager medarbejderne i, hvordan 42 arbejdsopgaverne skal løses At jeg sikrer, at ressourcer og mål for mine medarbejderes 36 opgaveløsning passer sammen At jeg løbende synliggør successer - også de små 35 At jeg viser forståelse for og accept af, at mine medarbejdere kan 33 begå fejl At det sociale samvær mellem medarbejderne er godt 30 At jeg løser konflikter og uenighed blandt medarbejderne 30 At jeg roser en medarbejder, der har fortjent ros, foran 25 teamet/afdelingen At mine medarbejdere får lønstigning efter deres indsats 9 At jeg kan belønne et team/afdeling, der har gjort en særlig indsats (fx 9 gaver, middag, biograftur) At jeg kan belønne en medarbejder, der har gjort en særlig indsats (fx 9 gaver, middag, biograftur) Note: Se desuden bilagstabel 1, hvoraf svarene fordelt på den fulde svarskala fremgår. De fem aspekter flest respondenter peger på, har meget stor for, at deres medarbejdere er motiverede, er følgende: Ansvar og frihed Lederen selv udviser begejstring og godt humør Klare mål og klare forventninger Personlig ros Involvering og inddragelse Samtidig er det ganske markant, at lønstigning samt belønning af et team/afdeling eller medarbejder af under ti procent af respondenterne vurderes at have meget stor. Når det gælder ros, er det værd at lægge mærke til, at hvor 45 procent mener, at det har meget stor, at man roser en medarbejder, der har fortjent ros, personligt, er det kun 25 procent, der mener, at det har meget stor, at rosen gives foran 6
7 teamet/afdelingen. Det kan muligvis hænge sammen med, at det harmonerer dårligt med dansk arbejdspladskultur at rose enkeltpersoner i en mere offentlig sammenhæng. Den succesfulde leder Respondenterne i undersøgelsen er blevet bedt om at forholde sig til en række udsagn, som sætter fokus på, hvad der har for, at de er en succes som leder, se tabel 8. Tabel 8. Hvilken har følgende for, at du er en succes som leder i dit nuværende job? Prioriteret efter andelen af respondenter, der har svaret Meget stor. Procent At jeg har fokus på, at kunder/brugere er tilfredse 49 At jeg sikrer, at kerneopgaverne bliver løst 47 At jeg når mine mål 36 At mine medarbejdere er tilfredse 34 At jeg skaber vækst inden for mit område 24 At jeg overholder mit budget 21 At sygefraværet blandt mine medarbejdere er lavt 19 At jeg sætter nye initiativer i gang 18 At jeg holder min chef godt informeret om mine 16 beslutninger og mine indsatser At jeg løbende kommer med nye ideer 14 At jeg er vellidt blandt mine lederkollegaer 9 At jeg er risikovillig 8 Note: Se desuden bilagstabel 2, hvoraf svarene fordelt på den fulde svarskala fremgår. Knap halvdelen peger på, at fokus på tilfredse kunder/brugere, samt at kerneopgaverne bliver løst, har meget stor for, at de er en succes som leder. Derudover peger mindst en tredjedel på, at dét at nå sine mål, samt at deres medarbejdere er tilfredse, har meget stor for, at de er en succes som leder. I tabel 9 er svarene opdelt på ledelsesniveauer. Selv om der er forskel på, hvor stor en andel, der svarer meget stor, og det ændrer på prioriteringen, er det de samme fire aspekter (fokus på tilfredse kunder/brugere, at kerneopgaverne bliver løst, at nå sine mål samt tilfredse medarbejdere), flest vurderer har meget stor for, at de er en succes som leder. 7
8 Tabel 9. Hvilken har følgende for, at du er en succes som leder i dit nuværende job? Svar fordelt på ledelsesniveau. Prioriteret efter andelen af respondenter, der har svaret Meget stor. Procent. Direktion Mellemleder Linjeleder At jeg har fokus på, at kunder/brugere er tilfredse (55) At jeg sikre at kerneopgaverne bliver løst (54)) tilfredse (48) At jeg har fokus på, at kunder/brugere er At jeg sikre at kerneopgaverne bliver løst (43) At jeg har fokus på, at kunder/brugere er tilfredse (47) At jeg sikre at kerneopgaverne bliver løst (45) At jeg når mine mål (42) At jeg når mine mål (35) At mine medarbejdere At mine medarbejdere er tilfredse (33) At jeg skaber vækst inden for mit område (29) At jeg sætter nye initiativer i gang (23) At jeg overholder mit budget (20) At sygefraværet blandt mine medarbejdere er lavt (20) At jeg løbende kommer med nye ideer (18) At jeg holder min chef godt informeret om mine beslutninger og mine indsatser (14) At jeg er risikovillig (11) At jeg er vellidt blandt mine lederkollegaer (8) Finanskrisens At mine medarbejdere er tilfredse (30) At jeg skaber vækst inden for mit område (24) At jeg overholder mit budget (21) At sygefraværet blandt mine medarbejdere er lavt (21) At jeg holder min chef godt informeret om mine beslutninger og mine indsatser (21) At jeg sætter nye initiativer i gang (17) At jeg løbende kommer med nye ideer (14) er tilfredse (36) At jeg når mine mål (35) At jeg overholder mit budget (22) At jeg skaber vækst inden for mit område (21) At sygefraværet blandt mine medarbejdere er lavt (19) At jeg sætter nye initiativer i gang (17) At jeg holder min chef godt informeret om mine beslutninger og mine indsatser (15) At jeg løbende kommer med nye ideer (12) At jeg er vellidt blandt mine At jeg er vellidt blandt lederkollegaer (9) mine lederkollegaer (9) At jeg er risikovillig (8) At jeg er risikovillig (6) Der hersker ikke tvivl om, at finanskrisen i 2008 har betydet ændringer for mange danske virksomheders driftsmæssige og strategiske prioriteringer, og måske også har betydet ændringer i selve virksomhedskulturen. Respondenterne er blevet bedt om at svare på, hvad finanskrisen har betydet på en række udvalgte områder i den virksomhed, de aktuelt er ansat i, se tabel 10. 8
9 Tabel 10. På hvilken måde har finanskrisen, der satte ind i 2008, efter din vurdering ændret på følgende forhold i din nuværende virksomhed? Procent Fokus på omkostninger og ressourcer Mindre Uændret Mere Ved Ikke ikke relevant Risikovillighed Videndeling Innovation og nytænkning Fokus på nye forretningsområder Fokus på nye investeringer Fokus på kerneopgaverne Fokus på drift Fokus på udvikling Mest markant, men næppe overraskende er, at syv ud af ti ledere peger på, at der er kommet mere fokus på omkostninger og ressourcer, at seks ud af ti ledere peger på, at der er kommet mere fokus på drift, samt at knap halvdelen peger på, at der er kommet mere fokus på kerneopgaverne. Til gengæld peger næsten halvdelen på, at der er kommet mere fokus på innovation og nytænkning, og næsten lige så mange på mere fokus på nye forretningsområder og udvikling. Det kan være udtryk for, at krisen netop har betydet, at man i mange virksomheder har været nødt at tænke nyt og revurdere sine forretningsområder. Blandt svarmulighederne er der kun et område, hvor flere svarer mindre end mere. Det gælder risikovillighed. Det kan muligvis ses i sammenhæng med, at risikovillighed også er det område, som relativt få ledere vurderer har meget stor for, om de er en succes som ledere, se tabel 8 og 9. 9
10 Bilagstabeller Bilagstabel 1. Hvor stor har følgende efter din vurdering for, at dine medarbejdere er motiverede? Procent. At jeg giver medarbejderne ansvar og frihed til at løse deres arbejdsopgaver At jeg selv udviser begejstring og godt humør At jeg stiller klare mål og har gjort forventningerne til mine medarbejderes arbejdsopgaver klare At jeg roser en medarbejder, der har fortjent ros, personligt At jeg involverer og inddrager medarbejderne i, hvordan arbejdsopgaverne skal løses At jeg sikrer at ressourcer og mål for mine medarbejderes opgaveløsning passer sammen At jeg løbende synliggør successer - også de små At jeg viser forståelse for og accept af, at mine medarbejdere kan begå fejl At det sociale samvær mellem medarbejderne er godt At jeg løser konflikter og uenighed blandt medarbejderne At jeg roser en medarbejder, der har fortjent ros, foran teamet/afdelingen At mine medarbejdere får lønstigning efter deres indsats At jeg kan belønne et team/afdeling, der har gjort en særlig indsats (fx gaver, middag, biograftur) At jeg kan belønne en medarbejder, der har gjort en særlig indsats (fx gaver, middag, biograftur) Ingen Mindre Nogen Stor Meget stor Ikke relevant Ved ikke
11 Bilagstabel 2. Hvilken har følgende for, at du er en succes som leder i dit nuværende job? Procent. Ingen Mindre Nogen Stor Meget stor Ikke relevant Ved ikke At jeg har fokus på, at kunder/brugere er tilfredse At jeg sikrer, at kerneopgaverne bliver løst At jeg når mine mål At mine medarbejdere er tilfredse At jeg skaber vækst inden for mit område At jeg overholder mit budget At jeg sætter nye initiativer i gang At jeg holder min chef godt informeret om mine beslutninger og mine indsatser At sygefraværet blandt mine medarbejdere er lavt At jeg løbende kommer med nye ideer At jeg er vellidt blandt mine lederkollegaer At jeg er risikovillig
12 OM UNDERSØGELSEN Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført CAWI-interview med danske ledere i perioden 24. til 30. oktober Tabel A. Respondenternes køn Frekvens % Kvinder Mænd Total Tabel B. Respondenterne alder Frekvens % Under 35 år år år eller mere Total Tabel C. Uddannelsesniveau Frekvens % Folkeskole/grundskole 34 3 Student/HF/HH/HTX o.l Faglært, erhvervsfaglig o.l Kort videregående eller akademi, merkonom, teknonom o.l. Mellemlang videregående eller diplomuddannelse Lang videregående master eller mere/ph.d. eller mere Anden uddannelse 8 1 Total
13 Tabel D. Ledelsesniveau Frekvens % Direktion Mellemledere Linieledere Total I tabeller med procentangivelser kan det ske, at summen angives til 100 procent, mens en simpel sammentælling af tallene giver 1 2 point højere eller lavere. Det er ikke udtryk for en fejl, men skyldes almindelige afrundingsprincipper. Yderligere oplysninger om undersøgelsen kan fås ved henvendelse til analysechef Kim Møller Laursen, [email protected] telefon Administrerende direktør samt øvrig direktion 5 Leder med ledelsesansvar for ledere og eventuelt også andre medarbejdere 6 Leder med ledelsesansvar for medarbejdere, men ikke for andre ledere 13
Gode ledere og gode medarbejdere
Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner
Lederes opfattelse af diversitet
Lederes opfattelse af diversitet Lederne Juni 2 Indledning Undersøgelsen belyser hvordan ledere opfatter diversitet respondenternes vurdering af, om ledergrupper i Danmark generelt er tilstrækkeligt bredt
Distanceledelse Lederne September 2015
Distanceledelse Lederne September 15 ndledning Undersøgelsen belyser: Hvor mange ledere der har distanceledelsesansvar Overordnet karakteristik af ledere med distanceledelsesansvar De ledelsesmæssige udfordringer
Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere
Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.
Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil
Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvilke kompetencer privatansatte topledere, mellemledere og linjeledere mener, er de vigtigste i deres
Work-life balance Lederne Februar 2015
Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance
Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014
Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver
Ledelsesudfordringer de tre kommende år
Ledelsesudfordringer de tre kommende år Lederne Januar 2016 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke ledelsesopgaver der ifølge ledere vil få betydning for deres lederjob de næste tre år. For ledere i
Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane
Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane Lederne Maj 16 Indledning Undersøgelsen sætter fokus på den aktuelle status for det psykiske arbejdsmiljø og konfliktniveauet på arbejdspladserne.
Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier
Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier
Køn, uddannelse og karriere
Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke
Flygtninge på arbejdsmarkedet
Flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederes initiativer til beskæftigelse af flygtninge Hvor mange ledere der personligt vil være villige til at
Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar
Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET
SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet
Værdi af lederuddannelse
Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og
Lederes holdning til og brug af sociale medier.
SOCIALE MEDIER Facebook, twitter og LinkedIn Lederes holdning til og brug af sociale medier. Juni 2010 Resumé... 1 Lederne aktive på sociale medier... 2 Begrænset aktivitet i arbejdstiden... 3 Sociale
2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse
2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker
Elektroniske netværk og online communities
Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk
CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?
CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning
Akademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor
15. november 2013 Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor TNS Gallup har lavet en spørgeskemaundersøgelse for OAO omkring tillidsreformen i den offentlige sektor. 1054 offentligt ansatte har svaret
Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
Lederlønninger i den offentlige sektor 2012
Lederlønninger i den offentlige sektor 2012 Der oplyses ikke lønstigning, idet der er så få svar fra det offentlige område, så en beregning af stigningen ville give uanvendelige oplysninger, som ville
Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272
Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...
Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse.
Hovedresultater Færre kvindelige ledere på alle niveauer De kvindelige ledere i CA har et karrieremæssigt efterslæb. 54 af mændene i undersøgelsen er ledere, mens kun 39,9 af kvinderne er ledere. Jo højere
DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse
DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere
Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Lederløn 2015 Lederne December 2015
Lederløn 2015 Lederne December 2015 Velkommen til Lederløn 2015 21 sider med de bedst underbyggede tal for lederes løn i Danmark netop nu. Lederløn 2015 giver mulighed for at sammenligne, hvad ledere i
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA
Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse
2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år
3F s ledighed i februar 2012
3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner
YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering
Færre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
