Side 3 SKIBET historien om Noas ark 1 En god mand 4 2 Skibet 6 3 Dyrene 8 4 Mad til alle 10 5 Det regner 12 6 Duen 14 7 Land 16 8 Den grønne jord 18 9 Noas bøn 20 10 Løftet 22
Side 4 En god mand Engang skabte Gud jorden Han skabte også mænd og kvinder Men han var ikke glad for dem Mange var onde Nogle kom op at slås Andre slog nogen ihjel Næsten alle snød og løj Det ville Gud ikke have Han var ked af det
Side 5 Han var også vred Mon alle var blevet onde? Gud ledte og ledte efter en god mand Han mødte mange onde Men ingen gode Til sidst fandt han dog én Det var Noa Gud talte til Noa Han skulle bygge en ark Et stort skib med tre dæk Øverst skulle der være et tag
Side 6 Skibet»Hvad skal jeg med skibet?«sagde Noa»Jeg vil redde dig og din familie,«sagde Gud»Men hvad vil der ske?«sagde Noa»Folk på jorden er onde De skal dø I mange dage vil det regne Havet vil stige Alt vil stå under vand Selv de høje bjerge Men dig vil jeg redde For du er god,«sagde Gud
Side 7»Men hvad med dyrene?«sagde Noa For han kunne godt lide dyr»dyrene skal også dø Men ikke alle Du skal tage to dyr af hver slags Det skal være en han og en hun Du skal føre dem ind i skibet Så bliver de reddet,«sagde Gud
Side 8 Dyrene Nu fik Noa travlt Han kaldte på sine sønner De skulle bygge det store skib Det skulle bygges af træ I flere dage blev træer fældet Så blev skibet bygget
Side 9 Da det stod klar, sendte Noa dyrene ind Gud havde sendt to af hver slags Der var køer og grise Der var høns og duer Der var løver og aber og mange flere Alle kom ind gennem en stor dør
Side 10 Mad til alle»sørg for mad og foder til alle,«sagde Gud Noa hørte Gud Han fik fat i en masse mad Der var frugt og korn Der var mel og olie Der var også græs og grene For Noa tænkte både på dyrene og sin familie Der skulle være nok til mange dage
Side 11 Til sidst var skibet fuld af mad og foder»hent nu din familie Så vil jeg lukke skibet,«sagde Gud Lidt efter kom Noa Han gik med hele sin familie ind i skibet Så blev det lukket
Side 12 Det regner Straks kom den første regn Det var stille regn Men så kom der mere og mere Til sidst øste det ned Skibet stod på jorden Men vandet steg og steg Snart nåede vandet op til skibet Kort efter lå det i et stort hav
Side 13 Noa kunne høre folk De råbte om hjælp Men han kunne ikke gøre noget For Gud havde sagt, at de skulle dø Længe stod regnen ned Til sidst var hele jorden dækket med vand
Side 14 Duen Efter mange uger holdt regnen op Noa gik hen til en luge Han åbnede den Men han kunne kun se vand Mon der var land nogen steder? Så fik Noa en ide Han kunne sende en due ud Hvis den blev væk, var der land Han tog en due
Side 15»Find land,«sagde han til den Så fløj den Duen fløj længe Den så efter land Men der var kun vand Derfor kom den igen Noa tog imod den Han måtte vente noget mere
Side 16 Land Der gik en uge Så sendte Noa duen ud igen Den blev væk hele dagen Så kom den I næbet havde den et blad Det var et blad fra et træ
Side 17 Noa blev glad Nu vidste han, at der var land Men han vidste ikke hvor Derfor måtte han vente lidt mere Nogle dage efter sendte han duen ud igen Denne gang kom den ikke igen Den havde fundet land, og den var blevet der
Side 18 Den grønne jord Noa gik op på tredje dæk Så åbnede han en stor luge Nu så han den grønne jord Nej, hvor havde han savnet den Han var blevet rigtig træt af vand Noa så, at skibet var sejlet på grund Det sad fast på et højt bjerg
Side 19 Noa åbnede alle luger Han åbnede også den store dør Så lod han dyrene gå ud Fugle fløj op mod himlen Dyr løb ned ad det høje bjerg Noas familie kom også ud De råbte og sang De var så glade Tænk at de stod på jorden igen
Side 20 Noas bøn Noa var glad Han ville takke Gud Han fandt træ til et bål Så tændte han det Røgen steg lige op til himlen Noa satte sig på knæ
Side 21»Kære Gud Jeg takker dig Tak, at du har reddet mit liv Tak, at du har reddet dyrene og min familie Det vil jeg aldrig glemme,«bad Noa Gud hørte Noa Han var glad for Noas bøn
Side 22 Løftet Gud kom til at tænke på jorden Den var næsten helt tom Der var kun få dyr Der var Noas familie Ingen andre Og det var hans skyld Han blev ked af det Måske var det dumt, hvad han havde gjort Måske skulle alle have lov til at leve
Side 23 Gud tænkte sig om Så lovede han sig selv en ting Vandet skulle aldrig mere stige og dække jorden Som tegn på det sendte han en regnbue Den stod smukt på himlen Gud syntes, det var et godt tegn Han havde givet et løfte Det ville han holde