indkaldelse af ideer og forslag til debatoplæg om temaplanlægning KYSTOMRÅDET, KULTURMILJØET, JORDBRUGET OG LANDSKABET 2011
2
Temaplanlægningen er en del af processen om Kommuneplan 2013 I byrådsperioden 2006-2009 blev der foretaget en gennemgribende revision af kommuneplanen. Med vedtagelsen af Kommuneplan 2009 blev principperne for byudviklingen frem til 2030 således fastlagt. Byudviklingen skal i perioden 2009-2030 skabe plads til 50.000 nye arbejdspladser og 75.000 nye indbyggere, og det skal først og fremmest ske via udviklingen af fire nye tætte byer og omdannelse og fortætning af den eksisterende by. Denne temaplanlægning skal ses i sammenhæng med Forslag til Planstrategi 2011, der ligeledes er i offentlig høring. Forslag til Planstrategi 2011 redegør i overordnede træk for udviklingen i perioden 2006-2009 og i det hele taget siden den seneste planstrategi, der blev vedtaget endeligt i 2008. Dernæst fremhæves de væsentligste områder, hvor der vil ske en konkret udmøntning af Kommuneplan 2009. Hovedbudskabet i Forslag til Planstrategi 2011 og dermed strategien for revisionen af kommuneplanen i byrådsperioden 2010-2013 er at der primært gennemføres en temaplanlægning om fire emner, der alle vedrører det åbne land. Nogle af emnerne berører dog også byområder og bymæssige anvendelser. Det er i hovedsagen emner, der blev overdraget til kommunerne i forbindelse med strukturreformen. Dette fokus er i overensstemmelse med det forrige byråds endelige vedtagelse af Kommuneplan 2009. Temaplanlægning om fire emner Temaplanlægningen omfatter følgende fire emner: Kystområdet Kulturmiljøet Jordbruget Landskabet De fire emner er samlet i dette debatoplæg, dels fordi de indholdsmæssigt er forbundne og derfor skal ses i en sammenhæng, og dels for at fremhæve dem i forhold til planstrategien som helhed. Fremlæggelsen af debatoplægget om de fire emner udgør den formelle forudgående høring forud for væsentlige ændringer af kommuneplanen. 3
K y s t o m r å d e t Formålet med at sætte fokus på kystområdet er at fremme en udvikling, der styrker kvaliteterne samtidig med, at der bliver en god balance mellem benyttelsen og beskyttelsen. Planlægningen vil omhandle strande, naturområder, sommerhusområder, byområder, fritidsanlæg, havne og kystvande. Links: Naturstyrelsen om planlægning i kystnærhedszonen: http://www.naturstyrelsen.dk/planlaegning/ Planlaegning_i_det_aabne_land/kystnaerhedszonen/ Nybyggeri i kystområder og klimatilpasning: http://www.klimatilpasning.dk/da-dk/kyst/ Risiko_for_oversvoemmelse/Planlaegning/ Sider/Forside.aspx Miljøministeriets vejledning om planlægning i kystområderne (1995): http://www.naturstyrelsen.dk/nr/rdonlyres/ C0C24D17-46A3-49FC-9667-09D69A31E- CEE/64484/Vejl_om_planlaegning_i_ kystonmraaderne_1995.pdf Kystområdet er meget karakteristisk for Aarhus Kommune og af stor betydning for byens og borgernes tilværelse, identitet og rekreative aktiviteter. De ubebyggede arealer langs kysten er næsten uden undtagelse registreret som områder af særlig landskabelig interesse. Hertil kommer, at store områder er af stor geologisk og/eller kulturhistorisk interesse eller er udpeget som beskyttede naturområder. Tilsvarende er lystbådehavne, erhvervshavne og bebyggede områder dvs. sommerhusområder, boligområder og andre byområder, væsentlige elementer i det, der karakteriserer Aarhus. Planlægningen vil bl.a. fastlægge i hvilket omfang, der kan ske udvidelser af lystbådehavnene, udvidelse af turismefaciliteterne eller etableres nye fritidsanlæg, og i givet fald også, hvilke hensyn, der skal tages til øvrige rekreative interesser, de landskabelige interesser og naturbeskyttelsesinteresserne m.v. Et andet emne i planlægningen handler om de områder, hvor der bl.a. som følge af klimaændringer er en risiko for oversvømmelse. Der foregår for tiden en registrering af disse områder. Gennem planlægningen kan der fastlægges retningslinjer for, hvad arealerne skal bruges til, for hvilke områder, der skal 4
Skal de rekreative muligheder på bugten og langs kysten udvides og i givet fald hvordan? Hvordan kan tilgængeligheden til de kystnære rekreative områder forbedres? Hvor kan en eventuel kabeltrukket vandskibane placeres? Hvor er der mulighed for udvidelse af lystbådehavnene? skal der i højere grad tillades byggerier til andre formål i disse områder? Hvordan kan turismen langs kysten i Aarhus Kommune styrkes? Hvordan skal erhvervsinteresser varetages i kystområdet? beskyttes mod oversvømmelse, og hvilke, der gerne må oversvømmes. Med hensyn til kystvandene vil der blive sat fokus på de erhvervsmæssige interesser, diverse fritidsinteresser samt opstilling af kystnære vindmøller. F.eks. skal det undersøges om der skal gives muligheder for etablering af muslingefarme, om der gives mulighed for etablering af en kabeltrukket vandskibane, om der skal ske udbygning af badefaciliteterne m.v. Overordnet set vil planlægningen således fokusere på kystområdets rekreative muligheder i samspil med byudvikling, turisme og erhverv. 5
K u lt u r m i l j ø e t Formålet med at sætte fokus på kulturmiljøet er at forbedre tilstanden i de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer. Ved et kulturmiljø forstås et geografisk afgrænset område, som fysisk afspejler væsentlige spor fra menneskers virksomhed på landet og i byerne fra den ældste tid og til i dag. En forbedring skal i første omgang ske via selve planlægningen og senere via administration, plejeforanstaltninger, kanalisering af støttemidler og information m.v. Links: Kommuneatlas Århus: http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/index. htm Kulturhistorisk redegørelse Århus Amt: http://www.naturstyrelsen.dk/nr/rdon- lyres/c7e58d31-2734-492d-823f-9fc0862f- 0DC2/33676/kulturhist_redegoerelse_2005. pdf Kulturarvsstyrelsens redskaber til planlægning for kulturarven: http://www.kulturarv.dk/kommune-plan/ planlaegning/ Udgangspunktet er de værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier, der fremgår af Kommuneplan 2009. Udpegningen af arealerne er foretaget på baggrund af Kulturhistorisk Redegørelse 2005 fra Århus Amt og Kommuneatlas Århus I og II, udarbejdet af det daværende Miljø- og Energiministerium i samarbejde med Aarhus Kommune i 1997. Det daværende Århus Amts kulturhistoriske udpegninger fokuserer blandt andet på kirker, lands-byer, gårde, møller og forskellige forhistoriske bopladser, gravhøje m.v., som primært knytter sig til enkeltelementer eller strukturer i landskabet. Kommuneatlassets udpegninger omfatter bevaringsværdige bygninger og eksempler på bevaringsværdige bymiljøer. Registreringerne i kommune og amt af de forskellige kulturmiljøemner varierer således mellem en tilstræbt komplet udpegning og udvalgte eksempler. Fælles for de kendte udpegninger er, at kulturmiljøerne er af ældre dato for kommuneatlassets vedkommende omfatter bygningsregistreringerne således kun bygninger opført før 1940. De senere års byomdannelse og havneomdannelse, peger imidlertid på, at især industrimiljøer og lignende, som er opført efter 1940, kan have stor bevaringsværdi. Kommuneplan 2009 indeholder allerede en udpegning af bevaringsværdige enkeltbygninger. Denne forudsættes videreført. Dertil indeholder kommuneplanen en udpegning af bevaringsværdige kulturmiljøer. Da 6
Skal der oprettes et kulturmiljøråd til at rådgive Aarhus Kommune om sikring af kulturarven i den fysiske planlægning? Hvilke kulturmiljøer på landet og i byerne er særligt bevaringsværdige? Hvilke typer af anlæg fra nyere tid bør medtages i kommuneplanens kulturmiljøer? denne delvist bygger på registrering af eksempler, er der behov for at vurdere om udpegningerne skal suppleres. I forbindelse med planlægningen for de kulturhistoriske miljøer i byen og i det åbne land overvejes nedsat et lokalt kulturmiljøråd i lighed med det, som eksisterede før strukturreformen. Formålet kunne være at inddrage eksterne ressourcepersoner i bestræbelserne på at understøtte de kulturhistoriske og bygningskulturelle værdier i den fysiske planlægning. Aarhus Kommune ønsker med temaplanen at samle og bearbejde de eksisterende registreringer af kulturmiljøer og bevaringsværdier i kommunen. Derudover ønsker Aarhus Kommune at fastlægge målsætninger og retningslinjer til fremadrettet at sikre bevaringsværdige kulturmiljøer, herunder bygninger og miljøer fra nyere tid, gennem sagsbehandling og lokalplanlægning. Erstattes af foto fra Moesgård Alléen 7
J o r d b r u g e t 8 Formålet med at sætte fokus på jordbruget er, at der skal sikres mulighed for at drive et rationelt og miljømæssigt bæredygtigt landbrug. Interesser og udviklingsmuligheder i jordbrugserhvervene dvs. landbrug, skovbrug og gartneri skal indgå i den samlede afvejning af interesser ved planlægningen af den fremtidige arealanvendelse i det åbne land. Ifølge Statsforvaltningens jordbrugsanalyse, se link, rummer Aarhus Kommune godt 1.450 landbrugsejendomme over 2 ha, heraf seks landsbrugsejendomme mellem 200 og 400 ha. Gennemsnitsstørrelsen ligger på 18 ha. Jordbrugserhvervet dækker i dag ca. 55 % af kommunens samlede areal. Fordelingen Links: Statsforvaltningens analyse af jordbrugserhvervene for Aarhus Kommune: http://www.statsforvaltning.dk/everest/ tmp/090623145605/aarhus.pdf Regeringens aftale om Grøn Vækst: http://www.fvm.dk/groen_vaekst_2.0. aspx?id=44068 Den nationale aftale for vedvarende energi i Danmark (herunder biogas): http://www.ens.dk/da-dk/politik/eus-klimaog-energipolitik/klima-og-energipakken/documents/national%20ve-handlingsplan%20 juni%202010.pdf mellem arealer til plantebrug og til husdyrbrug er nogenlunde ligelig. Plantebrug dominerer i det åbne land tæt på byen, mens svinebrug dominerer i den sydlige og nordlige del af kommunen og kvægbrug i den vestlige del af kommunen. Af den samlede husdyrproduktion udgør svineavl 74 % og kvægavl 23 %. Hidtil har der skullet være balance mellem husdyrproduktionen og det areal, den enkelte landmand kunne disponere over. I forbindelse med regeringens plan Grøn Vækst, er det aftalt, at landets kommuner skal planlægge for lokalisering af større fælles biogasanlæg, således at dele af det såkaldte arealkrav kan tilgodeses gennem en energiproduktion. Modsatrettede interesser Da jordbrugsarealet udgør over halvdelen af kommunens areal, skal jordbrugsinteresserne ofte ses i sammenhæng med andre interesser i det åbne land. Og der er flere modsatrettede interesser. Først og fremmest kan nævnes interessemodsætningen mellem at drive landbrugsjorden intensivt og hensynet til rent grundvand og overfladevand, idet en del af landbrugsproduktionen kan medføre udvaskning af næringsstoffer til søer, vandløb og kystvande samt forurening af grundvandet. Men der er også modsatrettede interesser i forhold til naturbeskyttelsen, de landskabelige interesser, beskyttelsen af kulturhistoriske spor og de rekreative interesser. Et særligt problem knytter sig til den luftbårne ammoniak fra fordampning af husdyrgødning, idet mange naturområder er følsomme over for tilførsel af kvælstof fra ammoniakfordampning. Grænsen for, hvad kvælstoffølsomme naturområder kan tåle,
Skal der udpeges særlige landbrugsområder og i givet fald hvor? Hvordan kan kommuneplanen understøtte udviklingen af et rationelt og bæredygtigt landbrug? Hvordan kan ønsker om sikring af jordbrugets produktionsvilkår forenes med ønsker om byvækst, rent grund og overfladevand, natur og rekreative muligheder? Hvordan kan jordbrugserhvervet bidrage til at værne om det åbne lands natur- og landskabsværdier? uden at naturtypen forringes, er mange steder overskredet. Den byvækst, som Aarhus oplever i disse år, kan skabe nye muligheder og udfordringer for jordbrugserhvervene. Nærheden til byen skaber mulighed for nye produktionsformer, de såkaldte multifunktionelle jordbrug, hvor fødevareproduktion kombineres med gårdbutikker, naturpleje, energiproduktion, hestestutterier, skovrejsning og lignende. På den anden side betyder nærheden til byen i nogle tilfælde også begrænsninger som følge af afstandskrav og lugtgener i forbindelse med husdyrbrug, gyllespredning m.m. Byrådet skal planlægge for de jordbrugsmæssige interesser og landbrugets udviklingsmuligheder gennem en samlet afvejning af de hensyn, der indgår i planlægningen og på grundlag af en samlet vurdering af udviklingen i kommunen. Planlægningen skal derfor afklare, om og i givet hvor, der skal udpeges særligt værdifulde landbrugsområder. Ligeledes skal det afklares, om biogaskapaciteten skal udvides i Aarhus Kommune og i givet fald, hvor det skal ske. Andre forhold har også betydning for jordbrugserhvervene. Rammebetingelserne f.eks. landbrugsstøtten og fødevarepriserne har stor indvirkning på jordbrugsområderne. Den stigende effektivisering af landbrugsproduktionen indebærer større investeringstunge bedrifter, hvor der ikke længere nødvendigvis er sammenhæng mellem husdyrproduktionen og arealkravet til udspredning af husdyrgødning. Forudsætningen for disse store husdyrbrug er en langsigtet sikkerhed for, at produktionsvilkårene ikke forringes. 9
L a n d s k a b e t 10 Danmark har tiltrådt den europæiske landskabskonvention, som forpligter os til at fremme beskyttelse, forvaltning og planlægning af landskaber. Landskabskonventionen tager udgangspunkt i, at landskabet er en vigtig del af livskvaliteten for mennesker overalt; i byen og på landet, i landskaber af høj kvalitet og almindelige landskaber uden særlige kendetegn. Konventionen tager ligeledes udgangspunkt i, at ændringen i by og på land i dag sker meget hurtigt. Det medfører, at forandringen af landskaber sker med tilsvarende høj hastighed. Derfor er det landskabskonventionens mål at de europæiske Links: Den europæiske landskabskonvention: http://www.naturstyrelsen.dk/nr/ rdonlyres/8954907c-6c5c-49ea-89ad- 7CF90E15E9B1/78164/EuropiskLandskabskonvention.pdf Miljøministeriets hæfte: Landskabskaraktermetoden og byudvikling: http://www.naturstyrelsen.dk/nr/ rdonlyres/3a0fc4c1-3b6b-49d3-8c16-0ab6f012b0ce/0/apropos02_okt08.pdf Skov og landskab: Landskabskaraktermetoden et kompendium: http://www.sl.life.ku.dk/upload/ap_sl20_001. pdf landskabers kvalitet og mangfoldighed bevares, styres og planlægges. Med udgangspunkt i landskabskonventionen har Miljøministeriet udarbejdet et planlægningsværkstøj til brug for kommunernes landskabsvaretagelse den såkaldte landskabskaraktermetode. Landskabskaraktermetoden dækker hele det åbne land Landskabet i Aarhus Kommune er under konstant forandring. Det skyldes især byens hastige vækst, men også ændrede vilkår i landbruget påvirker landskaberne. Landskabsvaretagelsen i Kommuneplan 2009 består grundlæggende af en udpegning af landskaber, som er særligt værdifulde, og som bør beskyttes mod ændringer. I modsætning hertil har landskabskaraktermetoden til formål at udvikle landskabsstrategier for hele det åbne land. Den omfatter altså ikke blot de særlig værdifulde landskaber, men også de mere almindelige landskaber tillige med de beskadigede landskaber. Udgangspunktet er, at alle landskaber rummer værdifulde elementer. Landskabet er et resultat af naturgrundlaget geologi, terræn, jordbund, vandforhold, bevoksning m.v. samt de menneskeskabte forhold arealanvendelse, bebyggelse, dyrkning, infrastrukturer m.v. Nogle steder understøtter naturgrundlaget og de menneskeskabte forhold hinanden, så der opstår landskaber med store oplevelsesmuligheder. Andre steder er samspillet mellem natur og kultur uklart, eller i værste fald modarbejder de hinanden, hvilket forringer oplevelsen af landskabet.
Hvilke landskaber er særlig karakteristiske for Aarhusområdet? Hvad karakteriserer et attraktivt landskab? Hvilke landskabelige kvaliteter skal prioriteres højest? hvordan skal byen afgrænses mod det åbne land? Landskabskaraktermetoden skal bruges til at afklare, hvilke kvaliteter, der bør værnes om, når landskabet undergår ændringer. Landskabskaraktermetoden giver overblik over et landskab ved at inddele det i delområder, som kendetegner sig ved at være geografiske enheder, der adskiller sig fra omgivelserne. Delområderne beskrives og deres sårbarhed over for fremtidige ændringer vurderes. Landskabskaraktermetoden bliver således det værktøj, som skal sikre, at landskabelige vurderinger indgår i planlægningsprocessen, hvad enten det drejer sig om placering af nye byområder eller om indpasning af nye tekniske anlæg, veje m.v. i det åbne land. Retningslinier til kommuneplan 2013, der sikrer landskabsvaretagelsen Det overordnede mål er, at landskabsændringer sker i respekt for landskabets værdier samt at der skabes og videreudvikles et positivt samspil mellem naturgrundlaget og de menneskeskabte elementer. Landskabsanalysen skal anvendes til at formulere retningslinjer i Kommuneplan 2013, så landskabsvaretagelsen indgår i beslutningsprocessen på lige fod med andre interesser, når der træffes beslutninger om ændringer af landskabet. 11
Forfatter og grafisk produktion: Aarhus Kommune januar 2011 O f f e n t l i g h ø r i n g o m Forslag til Planstrategi 2011, Agenda 21-redegørelse og debatoplæg om Temaplanlægning for Kystområdet, Kulturmiljøet, jordbruget og Landskabet Vi hører gerne Din mening Forslagene til Planstrategi 2011, Agenda 21-redegørelse samt debatoplægget om Temaplanlægning for Kystområdet, Kulturmiljøet, Jordbruget og Landskabet er fremlagt til offentlig høring i perioden xx til xx 2011. Det samlede høringsmateriale består af: Forslag til Planstrategi 2011 Oversigt over vedtagne planer siden Planstrategi 2008 Forslag til Agenda 21-redegørelse Debatoplæg om Temaplanlægning om Kystområdet, Kulturmiljøet, Jordbruget og Landskabet Materialet kan ses på Aarhus Kommunes hjemmeside: aarhuskommune.dk, hos Borgerservice og på kommunens biblioteker. Forslag til Planstrategi 2011 og debatoplægget om Temaplanlægning om Kystområdet, Kulturmiljøet, Jordbruget og Landskabet, findes desuden som tryksag, og kan samlet købes hos Borgerservice for 40 kr. ideer og forslag Alle borgere inviteres til at fremkomme med kommentarer, ideer og forslag m.v. Benyt venligst e-mail til planlaegningogbyggeri@aarhus.dk eller alternativt postadressen Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Kalkværksvej 10 8000 Aarhus C Den videre proces Når den offentlige høring er gennemført, vil de indkomne synspunkter blive vurderet og indgå i byrådets beslutningsgrundlag om den endelige vedtagelse af Planstrategi 2011 og Agenda 21-redegørelsen. Ideer og forslag m.v. til temaplanlægningen om kystområdet, kulturmiljøet, jordbruget og landskabet vil indgå direkte i udarbejdelsen af et Forslag til Temaplan. Forslaget forventes byrådsbehandlet ultimo 2012, hvorefter det vil blive fremlagt i offentlig høring.