Kommuneplan 2013 Særligt med fokus på jordbrugsplanlægningen. Christina Lohfert Rolandsen

Transkript

1 Kommuneplan 2013 Særligt med fokus på jordbrugsplanlægningen Christina Lohfert Rolandsen

2 Faaborg-Midtfyn Kommune ha indbyggere To større byer; Faaborg og Ringe 30% af vores borgere bor i små landsbyer eller på landet 60% af kommunen er dækket af landbrugsjord 13% er skov Konklusion: Vi er en landkommune 2

3 Kommuneplan 2013 Revisionstemaer og større ændringer: 1. Byudvikling og detailhandel 2. Trafik 3. Klima 4. Kulturarv og kulturhistorie 5. Jordbrug 6. Øvrige ændringer

4 3. Klima Integration af klimatilpasningsplan: Hovedstrukturen Vådområder, skovrejsning, spildevand samt byggeri og anlæg i landzone Rammeniveau Klimaområder i byerne (risiko for oversvømmelse ved ekstrem regn), risikoområder for havvandsstigninger, befæstelsesgrader, LARløsninger mv. Kommuneplantillæg ultimo 2013.

5 5. Jordbrug Nyt plantema. Udpegningerne skal sikre at jordbrugets interesser inddrages i planlægningen. Udpegningerne tjener primært et strategisk formål. Udpegninger binder os selv.

6 Vores strategiske ramme. Et moderne midtfynsk Toscana - Hvilken type landbrug er det? Hvilket bymønster skal planlægningen understøtte på lang sigt? 6

7 Vores præmis Præmissen for opgaven: Alt landbrugsjord er værdifuldt, men det kan være særligt værdifuldt for hhv. planteavl, husdyrbrug, frugt- og grøntsagsavl, hobbybrug og specialproduktioner. Vi skal fortsat være en landbrugskommune Konklusion: Vi skal planlægge for alle typer landbrug

8 Særligt værdifuldt landbrugsområde Vi foreslår at vi udpeger ha (dvs. 40%) af kommunes areal til særligt værdifulde landbrugsarealer Områder der ikke er uforenelige med andre anvendelser i dag, fx by Områder der ikke er uforenelige med andre anvendelser i fremtiden, fx råstofgravning Områder hvor som der ikke har en anden strategisk funktion, fx byvækstretninger Men arbejdet fortsætter Natur- og vandplaner Klimatilpasningsplan Grundvandskortlægning

9 Nuanceringen i redegørelsen Det fremgår af jordbrugsanalysen, at tætheden af kulturhistoriske elementer er særligt stor i dele af kommunens sydlige del, og at landbrugsudviklingen derfor skal ske under hensyntagen til denne struktur. Disse områder kan være særligt egnede til små og mere hobbyprægede landbrug og specialiserede landbrug. I modsætning hertil er den centrale og østlige del af kommunen præget af store sammenhængende dyrkede flader som efterspørges af planteavlerne. Arealer der er udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder kan ikke som udgangspunkt rumme alle typer landbrugsproduktion. Der vil altid være en områdespecifik situation, som kan kræve særlige hensyn.

10 Områder til særligt store husdyrbrug Strategisk udpegning Sammenhæng til vores bymønster Sammenhæng til vores infrastruktur Landbrugslandet Motorvejsbåndet 10

11 Biogas Vi har udpeget ét område til ét biogasanlæg. Dette aftager 60% af kommunens gylle. NYT: Perspektivområde Oversigtskort over leverandører til biogasanlægget ved Sandholdt Lyndelse, samt typen af husdyrproduktion, og afstanden til biogasanlægget

12 Perspektivområde for biogas Særlig situation ét anlæg er planlagt Men sårbar situation, derfor udpeges et perspektivområde Hvorfor et perspektivområde? Tidsnød Politisk ønske om ikke at sætte alt på et bræt Kortlægning Central placering i kommunen og ift. biogasleverandører Miljøministeriets kortlægningsmetode Afstande til boliger Kortlægning af grundvand i 2015

13 Processen 1. møde med landbruget - okt-nov 2011 GIS-analyser og jordbrugsanalyse - jan-mar 2012 Temamøde: EPU, TMU og ØU - apr 2012 Projektet: Landbruget og landskabet i kommuneplanen - maj 2012 Retningslinjer, redegørelse og udpegninger til kommuneplan jun-sep møde med landbruget - sep 2012 Temamøde: EPU, ØU og KB - okt-nov 2012 Forslag til kommuneplan nov-dec 2012

14 Spørgsmålene fra politikerne: Risici, konsekvens, potentiale og inddragelse 1. Risici: Hvilke bindinger pålægger vi landbruget? Hvor følsomt er emnet? 2. Konsekvens: Hvilke bindinger pålægger vi os selv? Hvilken betydning har planlægningen for landbruget? 3. Potentiale: Hvad kan vi bruge planlægningen til? Og hvordan kan vi bruge den aktivt? 4. Inddragelse: Er planlægningsopgaven udført på en måde, så jordbruget føler sig inddraget ikke bare formelt, men også reelt? Er der tilfredshed med processen (det skal ikke forveksles med tilfredshed med resultatet)? Har planlægningsprocessen været gennemskuelig? 14

15 Stadig stor usikkerhed om planlægningsopgaven. 1. Der er stor forskel på hvilken vigtighed landbruget lægger i opgaven. 2. Opgaven løses forskelligt afhængig af i hvilken forvaltning den løses - Strategisk redskab, planlægningsredskab eller sagsbehandlingsredskab? 3. Mange kommuner ser det som en overskuelig opgave. 4. Der skal bruges tid på at afmystificere opgaven overfor politikere og ledelse. 5. Planlægningen bør bindes op på kommunens øvrige strategier. 6. Dialogen med landbruget er essentiel. 7. Jordbrugsanalysen er vigtig (som argumentation, formidling, temamødeoplæg mv.) 8. Kommunerne skal løse forskellighederne hen over kommunegrænsen. 9. Det forventes at udpegningerne vil have en økonomisk effekt, men den belyses ikke.

16 Natur- og landbrugskommissionen Sammenfattende konkluderer kommissionen, at der er behov for et paradigmeskift i dansk natur og miljøregulering. Gennemsnitsbetragtninger skal erstattes af en målrettet og mere differentieret regulering, hvor man bedre kan udnytte produktionspotentialer, samtidig med man begrænser belastningen af natur og miljø de steder, hvor der er størst behov. ( 16

17 Se kommuneplan 2013 for Faaborg-Midtfyn Kommune