Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT

Relaterede dokumenter
Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT

MRSA i Danmark. Årsrapport 2014

MRSA i Danmark. Årsrapport 2013

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011

MRSA-enheden i Region Midtjylland

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012

Anmeldelse af MRSA. Robert Skov Stafylokoklaboratoriet Statens Serum Institut

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014

Årsrapport 2017 Regional Koordinerende Enhed for MRSA

Årsrapport 2016 Regional Koordinerende Enhed for MRSA

HUSDYR MRSA. Tinna Ravnholt Urth. Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut. Hygiejnesygeplejerske, MPH

Årsrapport 2018 Regional Koordinerende Enhed for MRSA

MRSA-enheden i Region Midtjylland. Årsberetning Aarhus Universitetshospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Infektionshygiejnisk Afsnit

Afholdt d. 18. maj 2017

Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker. Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai

Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007

Afholdt d. 23. maj 2019

MRSA-enheden i Region Midtjylland. Årsberetning Klinisk Mikrobiologi Infektionshygiejnisk Afsnit

Hovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006.

Statens Serum Institut

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

Resistente bakterier

Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi?

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

MRSA udvikling I Danmark. Robert Skov Stafylokoklaboratoriet Statens Serum Institut

Annette Hartvig Christiansen Sygeplejerske, Epidemiologisk afdeling, SSI

Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013

MRSA-patienter 2012 fordelt på køn og alder

Infektionshygiejne og brug af antibiotika

MRSA- yllandd. Årsb. ogi

INFLUENZA SOM EKSEMPEL PÅ ANVENDELSE AF MIBA DATA. Hanne-Dorthe Emborg og Marianne Voldstedlund

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET

CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt

Carbapenemase-producerende organismer (CPO)

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital

MRSA-enheden i Region Midtjylland. Årsberetning Aarhus Universitetshospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Infektionshygiejnisk Afsnit

Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

MRSA-enheden i Region Midtjylland. Årsberetning Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Infektionshygiejnisk Afsnit

Antallet af ældre patienter hos de praktiserende læger stiger markant

PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge

Epidemiologi, forskning og udfordringer

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Dansk Intensiv Database

Overordnet bilagstabel

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Tabel 2: Angst Viser samlede udgifter, antal patienter og antal konsultationer pr. patient for angst i maj 2016, maj 2015 samt udviklingen i procent

Dansk Intensiv Database Årsrapport 2011

Antibiotikaforbrug på offentlige sygehuse i Danmark LKT Antibiotika

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Antibiotikaforbrug på offentlige sygehuse i Danmark LKT Antibiotika

DANRES: DSKM-resistensovervågningsmøde, KMA, Amtsygehuset i Herlev,

Afholdt d. 4. juni 2019

Kilde: CSC Scandihealth

Resistensbestemmelse af Aerococcus arter

Rådgivning og patientstøtte 2017 Årsrapport for rådgivningerne

Hospitalsinfektioner, antibiotikaforbrug og -resistens Task Fore Forebyggelse af Hospitalsinfektioner, Region Hovedstaden

Sammenfatning af case-kontrol studie til afklaring om MRSA CC398 er associeret til landbrug/husdyrsproduktion

Afholdt d. 18. maj 2017

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og fødestedsniveau

Statens Serum Institut

Konkurser og jobtab 2013

MRSA STATUS + BEGRÆNSNING I STALDEN

Resistensbestemmelse af Enterokokker

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Afholdt d. 4. december 2018

3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg

Årsrapport 2017: Luftvejsinfektioner og meningitis

Antibiotikaforbrug på offentlige sygehuse i Danmark LKT Antibiotika 1. juni 2018

Udvikling i sygefravær i regionerne

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 232 Offentligt. Til Folketingets Skatteudvalg

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor

Faktaark til RKI analyse

Dansk Intensiv Database

MRSA er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år

Bilag 1: Forløbsdiagrammer, enheder

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Resultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom

Omkostninger ved husdyr-mrsa for sundhedsvæsenet i Danmark

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Konkursanalyse Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

LKT antibiotika - Hvad har vi opnået? Formandsskabet for ekspertgruppen Svend Ellermann-Eriksen Christian Backer Mogensen

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

HOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller

Transkript:

Årsrapport: MRSA i Danmark 2011

Indledning Denne rapport beskriver kliniske og mikrobiologiske data samt epidemiologiske oplysninger for danske førstegangstilfælde med MRSA diagnosticeret i 2011. Et førstegangstilfælde er defineret som første gang en patient eller asymptomatisk bærer bliver fundet positiv for MRSA eller en ny subtype af MRSA bliver identificeret hos en person, der tidligere er fundet positiv for MRSA. Materialer og metoder Indsendte isolater blev konfirmeret at være MRSA ved detektion af meca eller den nye meca genvariant kaldet mecc, spa genet, samt testet for tilstedeværelsen af lukf/s-pv generne, der koder for Panton-Valentine leukocidin (PVL). Alle MRSA isolater blev typet ved sekventering af spa gen fragmentet, og spa typen blev fundet ved analyse af sekvenserne i Bionumerics v. 6.1. Ud fra spa typen blev der lavet en approksimation til hvilket MLST klonalt kompleks (CC) isolatet tilhørte. Antibiotikaresistensbestemmelse blev foretaget med disk diffusion efter EUCAST metoden (www.eucast.org) med disks fra Oxoid på Müller Hinton Agar. De antibiotika, der blev testet var penicillin, cefoxitin, erythromycin, clindamycin, tetracyklin, kanamycin, rifampicin, fusidinsyre, norfloxacin, trimethoprim-sulfametoxazol, linezolid og mupirocin. Isolaterne blev screenet for resistens mod glykopeptider med spot test på agar plader indeholdende teicoplanin (5 mg/l), og konfirmeret med Etest samt populationsundersøgelse (PAP-AUC). Epidemiologisk kategorisering af isolaternes oprindelse som import (IMP), hospitalserhvervet (HA), hospitalsassocieret (HACO) med og uden kendt eksponering, samt samfundserhvervet (CA) med og uden kendt eksponering blev foretaget ud fra en samlet vurdering af oplysningerne på anmeldelsesblanketten. Resultater og diskussion Der blev i 2011 rapporteret i alt 1292 nye tilfælde af MRSA (Tabel 1). Af disse, havde 1255 det normale meca gen, mens 37 havde mecc (tidligere kaldt mecalga251). I 2010 var der 1097 nye MRSA tilfælde, hvor 1078 var meca positive, og 21 var mecc positive. Dermed fortsætter stigningen i antallet af MRSA (18 % fra 2010 til 2011) og antallet af mecc positive MRSA (stigning 76 %). I alt udgjorde de mecc positive isolater 2,9 % af det totale antal. Antallet af nye MRSA tilfælde siden 1994 er vist i Figur 1. Tendenslinjen i Figur 1 viser

at antallet af tilfælde stabiliserede sig mellem 2006 og 2009 efter en kraftig stigning fra 2002 til 2005, og at stigningen fra 2010 fortsatte i 2011. Tabel 1 Antal nye MRSA tilfælde per klinisk mikrobiologiske laboratorium (KMA) 2010 og 2011 KMA MRSA 2011 MRSA 2010 Esbjerg 35 23 Herning 39 43 Hillerød 62 85 København 521 418 Herlev 123 148 Hvidovre 355 225 Rigshospitalet 43 45 Næstved 49 52 Odense 68 71 Slagelse 135 72 Statens Serum Institut 21 51 Sønderborg 55 60 Vejle 68 40 Viborg 36 20 Aalborg 108 81 Århus 95 81 I alt: 1292 1097 Tabel 2. Antal nye mecc positive tilfælde fra 2004-2011, og den regionale fordeling År mecc Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 2004 7 1 6 2005 10 3 2 4 1 2006 13 2 2 5 2 2 2007 6 2 1 3 2008 5 3 1 1 2009 9 1 2 3 2 1 2010 21 2 7 4 6 2 2011 37 9 8 8 6 6 I alt 108 18 29 27 18 16

Figur 1. Antal nye MRSA tilfælde 1994-2011, vist med tendenslinje, udregnet som 3 års bevægeligt gennemsnit. Antal isolater 1400 1300 1200 1100 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 46 1994 1995 77 Epidemiologi 34 41 54 67 1996 1997 1998 1999 97 104 100 Erhvervelse: 1039 (80 %) af isolaterne var erhvervet i Danmark, mens de øvrige 253 (20 %) af tilfældene blev fundet i direkte relation til udlandsrejse (Tabel 3). Af disse havde 92 (37 %) haft kontakt med udenlandsk sundhedsvæsen, 153 (60 %) havde ingen kontakt haft med sundhedsvæsen i udlandet, mens det var ukendt for de resterende 8 tilfælde. Ud af de 1039 tilfælde af MRSA erhvervet i Danmark udgjorde HA-, HACOog CA-MRSA, hhv. 61 (5 %), 187 (14 %) og 751 (58 %). Blandt HACO-MRSA var der ingen kendt eksponering for 143/187 (76 %) tilfælde. Af 40 tilfælde blandt sundhedspersonale, havde 34 kendt eksponering i forbindelse med deres arbejde, mens det var usikkert for de 6 øvrige. Af de 751 tilfælde af CA- MRSA havde 454 (60 %) kendt eksponering, hyppigst i form af et familiemedlem og dyrekontakt (henholdsvis 76 og 22 %). Klinisk infektion vs. asymptomatisk bærertilstand: 681 (53 %) tilfælde havde MRSA isoleret fra en klinisk infektion, i 438 (34 %) tilfælde var indikationen screening for asymptomatisk bærertilstand, mens indikation var anført som "anden"/ ikke anført i 173 (13 %) tilfælde. Der var i 2011 en lavere andel tilfælde med klinisk infektion end i 2010 (n=647, 59 %). 239 2000 2001 2002 2003 2004 556 876 740 666 857 817 1097 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 1292

Tabel 3. Epidemiologisk klassifikation af nye MRSA tilfælde i Danmark 2011. Epidemiologisk klassifikation Antal Antal med infektion (%) Import (IMP) 253 145 (57) Hospitalserhvervet (HA) 61 32 (53) Hospitalsassocieret (HACO) 187 132 (71) med kendt eksponering 44 10 (23) uden kendt eksponering 143 122 (85) Sundhedspersonale 40 7 (18) Samfundserhvervet (CA) 751 365 (49) med kendt eksponering 454 111 (24) uden kendt eksponering 297 254 (86) Total 1292 681 (53) Epidemiologisk klassifikation (Tabel 3): På trods af stigningen i det samlede antal tilfælde lå antallet af hospitalserhvervede tilfælde på det samme antal som i 2010. MRSA stigningen i 2011 kan primært tilskrives tilfælde klassificeret som CA-MRSA. Antal CA-MRSA infektioner steg fra 2010 til 2011 mens antal infektioner fra øvrige epidemiologiske klassifikationer var på samme niveau eller svagt faldende. (Figur 2).

Figur 2. Antal MRSA tilfælde med infektion i forhold til epidemiologisk klassifikation 2006 2011. IMP: Import; HA: Hospitalserhvervet; HACO: Hospitalsassocieret; CA: Samfundserhvervet Blandt tilfælde med klinisk infektion blev MRSA hyppigst påvist fra hud og sår (n=529). Der blev rapporteret om 21 tilfælde af MRSA blandt bakteriæmier i 2011, svarende til 1,4 % af alle bakteriæmier. Disponerende faktorer: Oplysninger om disponerende faktorer var anført for 544 tilfælde, heraf var de hyppigste sår (n=208), kronisk hudlidelse (n=76), og fremmedlegemer, f.eks. dræn, urinvejs- eller intravenøst kateter (n=56) samt en stor gruppe andet (n=179). Udbrud: Af de anmeldte tilfælde kunne 93 relateres til 22 forskellige udbrud. Der blev set udbrud på neonatalafdelinger i Hovedstadsområdet af spa type t304 med spredning til Sjælland. Udbruddene involverede op til 29 tilfælde. To af de øvrige største udbrud var i plejesektoren mens det fjerdestørste var i en dagpleje. Typning Der blev i 2011 påvist 193 forskellige spa typer blandt de danske MRSA isolater. Seks isolater kunne ikke types vha. spa typning. De 10 hyppigste typer (Tabel 4) udgjorde 57 % af alle isolater, hvilket er samme andel som i 2010. I 2011 var t034, med relation til husdyr, specielt svin, den hyppigste spa type selv om der ikke blev udført målrettet screening efter denne type. spa type

t304 steg kraftigt som følge af udbrud på neonatalafdelinger i Hovedstadsområdet og på Sjælland. Der blev fundet 29 tilfælde af t843 som dermed er den dominerende spa type indeholdende mecc. Tabel 4. Antal og frekvens af de ti hyppigste spa typer blandt danske MRSA tilfælde i 2010 og 2011. spa type CC gruppe Antal (%) i 2011 Antal (%) i 2010 t034 CC398 130 (10) 93 (8) t008 CC8 122 (9) 90 (8) t002 CC5 119 (9) 110 (10) t019 CC30 97 (8) 73 (7) t024 CC8 68 (5) 80 (7) t044 CC80 58 (5) 34 (3) t127 CC1 46 (4) 33 (3) t304 CC8 37 (3) 5 (0,5) t032 CC22 32 (3) 39 (4) t223 og t843 CC22,CC130 29 (2) 17 (2), 13(1) De 177 forskellige spa typer kunne associeres til 17 CC-grupper (Tabel 5). Den største CC-gruppe var CC8 med 270 isolater, svarende til 21 % af alle tilfælde i 2011. De to hyppigste spa typer indenfor CC8 var t008 og t024, der udgjorde hhv. 45 % og 25 % af gruppen, men derudover var CC8 meget divers med i alt 27 spa typer. CC5 udgjorde den næststørste gruppe (n=194) i 2011, med 30 spa typer, hvoraf t002 dominerede (n=119, 61 %). CC398 var tredjehyppigste CC-gruppe med 164 isolater domineret af spa type t034. Tabel 5 Antal og andel af de ti hyppigste CC grupper blandt MRSA tilfælde i Danmark 2011, med de samme CC gruppers antal og andel i 2010 til sammenligning Antal isolater (%) CC gruppe 2011 2010 CC8 270 (21) 212 (19) CC5 194 (15) 195 (18) CC398 164 (13) 109 (10) CC30 132 (10) 128 (12) CC22 108 (8) 99 (9) CC80 64 (5) 54 (5) CC1 61 (5) 49 (4) CC45 57 (4) 40 (4) CC97 50 (4) 41 (4) CC88 37 (3) 18 (2)

Stigningen i antallet af CC398 kunne ikke tilskrives forskningsbaseret screening og antallet af infektioner steg også betydelig, fra 36 i 2010 til 63 i 2011. Størstedelen (95 %) af CC398 isolaterne blev klassificeret som CA-MRSA og majoriteten blev fundet i personer med relation til svineproduktion eller deres familiemedlemmer. CC398 isolater fortsatte med at være hyppigste CC gruppe blandt CA-MRSA tilfældene (n=155, 21 %). CC8 og CC5 udgjorde henholdsvis 15 % og 13 % af alle CA-MRSA i 2011. CC80, som tidligere var den dominerende CA-MRSA klon i Danmark, var i 2011 kun den sjette hyppigste CA-MRSA klon og udgjorde 7 % af alle CA-MRSA tilfælde (n=50). Fordelingen af CC-grupper for hver klinisk mikrobiologisk afdeling (KMA) er vist i Tabel 6. Tabel 6. Fordeling af CC grupper per Klinisk Mikrobiologisk Laboratorium KMA)* CC AKH ASS ESB HE HER HIL HVI NÆS ODE RH SLA SSI SØ VBS VEJ Hovedtotal CC8 16 6 4 25 2 13 103 14 8 26 34 2 4 3 10 270 CC5 21 8 5 30 10 14 44 5 8 6 18 3 12 5 5 194 CC398 18 46 13 1 11 1 2 1 17 8 8 17 9 12 164 CC30 8 18 1 8 2 12 39 5 5 1 12 4 1 8 8 132 CC22 3 7 5 9 5 4 32 7 5 16 2 10 1 2 108 CC80 1 2 7 4 21 7 8 4 10 64 CC1 5 7 2 5 2 3 11 5 1 14 5 1 61 CC45 1 1 2 12 3 16 3 7 5 1 6 57 CC97 4 2 5 2 2 23 4 1 1 2 1 3 50 CC88 3 3 22 5 3 1 37 CC130 4 5 1 3 5 3 7 1 5 34 CC59 3 5 2 10 4 1 1 3 29 CC72 4 3 9 2 3 21 ST152/377 4 3 2 8 17 CC509 1 3 4 CC2361 1 1 1 3 CC12 3 3 Ukendt 4 1 8 1 14 2 4 1 1 2 3 3 44 Hovedtotal 95 108 35 123 39 62 355 49 68 43 135 21 55 36 68 1292 *AKH: Århus; ASS: Aalborg; ESB: Esbjerg; HE: Herlev; HER: Herning; HIL: Hillerød; HVI: Hvidovre; NÆS: Næstved; ODE: Odense; RH: Rigshospitalet; SLA: Slagelse; SSI: Statens Serum Institut; SØ: Sønderborg; VBS: Viborg; VEJ: Vejle.

Resistens Sammenlignet med 2010 faldt resistensen overfor erythromycin og clindamycin mens resistensforekomst overfor øvrige antibiotika lå på samme niveau som i 2010. Resistensforekomsten var generelt relateret til spa typen, f.eks. var spa type t044 generelt resistent overfor fusidinsyre, kanamycin, og tetracyklin. Tetracyklinresistens sås også hos t034, hvor alle isolater i 2011 var tetracyklinresistente. spa type t019 var følsom for de fleste antibiotika (Tabel 7). Multiresistens (resistens til β-lactamer og mindst to andre antibiotika-grupper) blev observeret i 677 tilfælde (52 %). Tabel 7 Resistensfrekvens (%) for alle MRSA i 2011 og 2010 samt for de seks hyppigste spa typer i 2011 spa type t034 t008 t002 t019 t024 t044 Alle Klonalt kompleks (CC) CC398 CC8 CC5 CC30 CC8 CC80 Alle 2010 Antal n=130 n=122 n=119 n=97 n=68 n=58 n=1292 n=1097 Antibiotika Resistens (%) ERY 35 60 40 0 93 3 37 45 CLI 82 16 31 0 93 3 34 39 TET 99 4 16 1 3 60 28 28 FUS 1 7 25 0 32 90 13 15 RIF 0 0 2 1 1 0 1 3 NFX 34 59 34 2 43 5 28 31 KAN 3 62 24 0 1 91 28 31 LIN 1 0 0 0 0 0 0,08 0 MUP 0 2 1 0 0 0 0,4 3 SxT 0 0 0 0 0 0 1 - ERY: Erythromycin; CLI Clindamycin; TET: Tetracyklin; FUS: Fusidinsyre; RIF: Rifampicin; NFX: Norfloxacin; KAN: Kanamycin; LIN: Linezolid; MUP: Mupirocin; SxT: Trimethoprim/Sulfametoxazol.

Rapporten er udarbejdet af Andreas Petersen, ph.d (aap@ssi.dk) Statens Serum Institut Stafylokoklaboratoriet Artillerivej 5 2300 København S www.ssi.dk