Ydelseskatalog Visionen Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet Missionen Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog Værdier Vores værdier er åbenhed, ordentlighed og respekt for forskellighed Bærende principper Vi benytter en rehabiliterende, forebyggende, samarbejdende og inkluderende tilgang med udgangspunkt i borgerens behov
Indhold 1. Forord... 3 2. Indledning... 4 3. Råd og vejledning... 6 3.1. Råd og vejledning gennem en elektronisk platform... 6 3.2. Åbent rådgivningstilbud... 6 4. Inddragelse af og samarbejde med pårørende... 7 4.1. Kurser til pårørende til voksne borgere med handicap... 7 5. Borgerstyrede handleplaner og kompetenceudvikling... 8 5.1. Den fremtidige handleplan... 9 5.2. Borgerdreven støtte og kompetenceudvikling... 11 6. Familier til børn med handicap... 11 6.1. Tættere tværgående samarbejde om tidlig opsporing og støtte... 12 6.2. Familiemestring og netværksgrupper... 13 6.3. Weekendaflastning i dag- og aftentimer... 13 7. Botilbud og bostøtte... 14 7.1. Fremtidens botilbud... 14 7.2. Fremtidens bostøtte... 15 7.3. Fortsat udvikling af boligmassen... 16 7.3.1. Boliger til borgere med udviklingshæmning... 16 7.3.2. Boliger til borgere med autisme spektrum forstyrrelser... 17 7.3.3. Boliger til borgere med senhjerneskade... 18 7.3.4. Boliger til børn med handicap... 18 8. Beskæftigelse og uddannelse... 19 8.1. Fremtidens beskæftigelse... 20 9. Fremtiden Aktivitets- og samværstilbud... 21 9.1. Åbent aktivitetshus... 21 Side 1 af 27
9.2. Fremtidens Fritidsliv... 23 9.3. Netværks- og samværstilbud til unge med autisme spektrum forstyrrelser... 24 10. Tilgængelighed i Randers Kommune... 25 10.1. Tilgængelighedskonsulent... 25 10.2. Planlægning... 25 10.3. Veje og trafik... 25 10.4. Byg... 26 10.5. Ejendomsservice... 26 10.6. Natur og miljø... 26 Side 2 af 27
1. Forord Ydelseskataloget er en del af den samlede handicapplan, der i sidste ende vil bestå af et strategigrundlag, et ydelseskatalog samt et forslag til organisering. Formålet med ydelseskataloget er at give et overblik over hvilke nye typer ydelser, indsatser og tilbud, som handicapområdet i Randers Kommune i fremtiden bør råde over. Som beskrevet i indledningen til strategigrundlaget skal handicapområdet sikre, at området er gearet til at imødegå kommende udfordringer og udviklingstendenser. Ydelseskataloget er derfor et samlet overblik over de nye ydelser og det nye indhold i indsatserne, der fremover fokuseres på i udviklingen af handicapområdet i Randers Kommune. Det vedvarende fokus på aktuelle udviklingstendenser skal eksempelvis foregå gennem løbende kontakt til handicap- og brugerorganisationer, der kan kvalificere det på et givent tidspunkt aktuelle billede af handicapområdet. Det betyder, at ydelseskataloget, på samme vis som resten af handicapplanen, har en dynamisk karakter. Ydelsestyperne er beskrevet overordnet ud fra formål, indhold samt målgruppe. Ydelsestyperne er ikke knyttet til fysiske tilbud. På samme vis er den nærmere organisering af de nye ydelser ej heller beskrevet. Det sker i næste fase organiseringsfasen. Side 3 af 27
2. Indledning Strategigrundlagets vision, mission, værdier og de bærende principper udgør fundamentet for ydelseskataloget og består i hovedlinjer af: Visionen: Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet Missionen: Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog Værdier: Vores værdier er åbenhed, ordentlighed og respekt for forskellighed Bærende principper: Vi benytter en rehabiliterende, forebyggende, samarbejdende og inkluderende tilgang med udgangspunkt i borgerens behov. Hele strategigrundlaget kan findes på www.handicap.randers.dk Strategigrundlaget bygger videre på Randers Kommunes mere overordnede Politik for borgere med særlige behov, hvorfor der også er en rød tråd fra denne politik til forslaget til nye ydelser. Ligeledes er ydelseskataloget skrevet med udgangspunkt i den nuværende økonomiske ramme for området og hvorfor der er mulighed for, at nye tilbud træder i stedet for gamle tilbud. Ydelseskataloget omsætter de temaer og værdier, der kommer til udtryk i strategigrundlaget til konkrete indsatser. Ydelseskataloget er blevet til på baggrund af de ideer og tanker om nye ydelser, tilbud og aktiviteter på handicapområdet, som de mange deltagere i processen har bragt frem. Den viden der blev indsamlet i kortlægningsfasen fra blandt andet de målgruppespecifikke workshops om det gode liv, og gruppen af borgere i livsbilledeprojektet, er båret videre til ydelsesfasen. Idegenereringen i forhold til nye ydelser er sket til stormøder, men også gennem ydelsesworkshops for pårørende og medarbejdere. Som ved strategigrundlaget har en intern og ekstern referencegruppe også bidraget til kvalificering af de nye ydelser. Herudover er forslaget blevet kvalificeret af borgere med handicap på målgruppespecifikke workshops. Borgere på handicapområdet har udtrykt ønske om: Flere aktiviteter efter arbejdstid, i weekenden og i ferier, flere forskellige jobmuligheder, fleksibel støtte og vejledning og det at indgå i meningsfulde relationer og opnå en meningsfuld beskæftigelse. Side 4 af 27
Pårørende på handicapområdet har udtrykt ønske om: Flere aktiviteter på tværs af tilbuddene og det at understøtte forskellige former for fællesskaber, individualitet, fleksibilitet, forebyggende råd og vejledning samt pårørendesamarbejde. Hovedlinjerne i ønsker til nye ydelser på handicapområdet er: Nye former for råd og vejledning Borgerens selvbestemmelse og involvering Familiemestring og netværksgrupper Øget fokus på aktiviteter på tværs af tilbuddene og øget fokus på at åbne tilbuddene mere op for omverdenen Mere fleksibel bostøtte Flere borgere med handicap i arbejde eller under uddannelse Fremtidens aktivitetshus med samling af flere forskellige aktiviteter og støttemuligheder Øget fokus på understøttelse af aktiviteter i ferierne og i weekenden Oversigt over nye ydelser på handicapområdet: I de følgende afsnit præsenteres hver af de nye ydelser på handicapområdet i Randers Kommune. De nye ydelser kan knyttes til følgende overordnede temaer: Råd og vejledning Pårørendesamarbejde og inddragelse Borgerstyrede handleplaner og kompetenceudvikling Familiemestring og støtte Fleksibel bostøtte Fortsat udvikling af boligmassen Fremtidens beskæftigelse og uddannelse Fremtidens aktivitetstilbud Side 5 af 27
3. Råd og vejledning Borgere med handicap og pårørende har i dag mulighed for at få gratis råd og vejledning om, hvilke muligheder man har for at modtage støtte, hvis man har et handicap. Dette foregår typisk ved hjælp af en socialrådgiver i myndighedsafdelingen eller andre fagprofessionelle i tilbuddene. Nye ydelser Handicapområdet vil styrke borgerens mulighed for at få råd og vejledning for dels at styrke borgerens selvstændighed og mestringsevne og dels øge fleksibiliteten i indsatsen. Dette vil blive gjort gennem to nye tiltag: En elektronisk platform og et åbent rådgivningstilbud. 3.1. Råd og vejledning gennem en elektronisk platform Der skal etableres en elektronisk platform, hvor man kan få råd og vejledning. Borgerne og deres pårørende vil eksempelvis kunne få inspiration og vejledning i forhold til at håndtere forskellige støttesystemer, der kan afhjælpe hverdagens udfordringer, når de opstår. Det kan eksempelvis være støttevideoer eller guides med gode råd om, hvordan man som borger med handicap eller pårørende til en borger med handicap kan tackle bestemte situationer. Det kan også være konkrete bud på visualisering af eksempelvis madtilberedning eller tøjvask, der kan understøtte borgeren i hverdagen, således den bliver mere overskuelig. Derved understøttes mestring i hverdagssituationer. Den elektroniske platform gør det muligt at få elektronisk sparring, vejledning og rådgivning af fagprofessionelle medarbejdere via hotline og hjemmeside, som er målrettet de enkelte målgrupper og/eller pårørende. Samtidig kan en elektronisk hotline give borgeren og pårørende en mulighed for at få hjælp, selvom behovet opstår om aftenen/natten eller i weekenden. Borgere, der bor alene, har herved en fleksibel mulighed for støtte efter deres ønsker og behov. Vejledningen tager sit udgangspunkt i en samling af aktuel viden og praksis. Vejledningen skal også understøtte de pårørendes ønske om og behov for at kunne tilgå oplysninger hurtigt og skabe sig et overblik over tilbud og ydelser. Hjemmesiden vil også hjælpe borgere med handicap og pårørende, så de i højere grad føler sig klædt på til at navigere rundt i systemet og de tilbud og muligheder, der findes. Der gives derfor hjælp til at finde rundt i det kommunale system, men også til at finde relevant viden, råd og vejledning i forhold til egen situation. 3.2. Åbent rådgivningstilbud Der skal etableres et åbent rådgivningstilbud, hvor det på faste tidspunkter vil være muligt at få råd og vejledning af en medarbejder. Dette kan eksempelvis være hjælp til post, økonomi eller personlige Side 6 af 27
forhold. Det åbne rådgivningstilbud er også en indgang til aktivitetshusets uvisiterede tilbud (Se afsnit 9.1. Åbent aktivitetshus ). 4. Inddragelse af og samarbejde med pårørende Når et familiemedlem har et handicap, er de pårørende en meget vigtig faktor og tovholder i dette menneskes liv. Handicapområdet ønsker altid, med udgangspunkt i pårørendepolitikken på socialområdet, at styrke og forbedre den samlede indsats for borgere med handicap ved at inddrage de pårørendes erfaringer og ressourcer. Alle voksne mennesker har ret til selv at bestemme over eget liv. Der kan imidlertid være tilfælde, hvor borgernes fysiske eller psykiske handicap gør det svært at udtrykke egne ønsker og behov. Pårørende og fagprofessionelle har, særligt i sådanne tilfælde, altid et vidtgående ansvar for at tage udgangspunkt i den enkelte borgers individuelle handicap. På børneområdet er forældrene ofte de naturlige, primære pårørende til et barn med handicap. Den voksne borger med handicap vælger derimod selv, hvem der er dennes pårørende. Såfremt borgeren med handicap ønsker det, kan den eller de pårørende derfor forvente at blive inddraget i større og væsentlige ændringer, der har betydning i den enkeltes liv. På samme måde som brugerråd, er pårørenderåd og forældreråd i dag en etableret del af området, og er et vigtigt forum for dialog, der er med til at styrke samarbejdet med og inddragelsen af pårørende. Nye ydelser Vi vil understøtte de pårørendes muligheder men også vilkår for involvering og det at være en aktiv del af borgerens liv og klæde dem bedre på, så deres ressourcer bringes mere i spil til gavn for borgeren. Derfor vil vi tilbyde kurser til pårørende til voksne borgere med handicap. For at tage hånd om og støtte forældre til et barn med handicap i deres rolle, målrettes en række familiecentreret tiltag til denne gruppe af pårørende (se også afsnit 6. Familier til børn med handicap ). 4.1. Kurser til pårørende til voksne borgere med handicap De pårørende skal klædes på til at mestre rollen som pårørende, og det at være en del af netværket omkring borgeren med handicap. De handler blandt andet om at give dem en tryghed i forhold til, hvad de kan og må gøre som pårørende, samt viden om vilkår for deres involvering. Konkret kan det være kurser i det gode samarbejde med fagprofessionelle herunder hvad tavshedspligt, den udvidede omsorgspligt eller selvbestemmelsesretten indbefatter. Der vil også være kursustilbud, der bidrager til bedre handicapforståelse hos den enkelte pårørende. Der vil ligeledes blive tilbud om kurser i det juriske og praktiske indhold af et værgemål, værgens opgaver og de muligheder og begrænsninger, der ligger i værgens indflydelse på den voksne borger med handicaps liv. Herunder også Side 7 af 27
sammenspillet med handicapområdets medarbejdere, når man er værge. 5. Borgerstyrede handleplaner og kompetenceudvikling Borgere med handicap, der er visiteret til en ydelse efter serviceloven, tilbydes en 141 handleplan. Formålet med en social handleplan er netop at klargøre målet med indsatsen, at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats og at tydeliggøre forpligtigelsen for alle involverede personer, instanser og forvaltningsgrene. Samtidig skal den sociale handleplan medvirke til at styrke den enkeltes indflydelse på sagsbehandlingen. Handleplanen skal altid tage udgangspunkt i borgerens egne håb, drømme og mål for tilværelsen og skal medvirke til at realisere disse. Borgere, der skal have behandlet sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension, er i dag omfattet af reglen om rehabiliteringsteam, der skal sikre, at borgeren får en tværgående og skræddersyet indsats på tværs af de kommunale myndighedsområder. Det tværgående samarbejde om borgerens handleplan ønskes videreført, så det fremover i højere grad også inddrages hos borgere, der ikke har et rehabiliteringsteam. Handicapområdet arbejder målrettet med at dokumentere resultaterne af den sociale indsats og med systematisk opfølgning på handleplanerne gennem værktøjet Faglig Kvalitets Oplysning (FKO) for borgere inden for handicap- og psykiatriområdet. Der arbejdes med at sætte klare og præcise mål, som der kan følges op på. Dette i forhold til at måle, hvorvidt der er sket en progression i et givent mål. Men FKO skal samtidig også være et dialogværktøj til at drøfte målets indhold og hensigten med målet. Værdien af det levede livs erfaringer Habiliteringsbegrebet betyder at udvikle nye evner og har til formål at støtte udviklingen hos et menneske med handicap. Habilitering er en bred, sammenhængende indsats og har til formål, som rehabilitering at fremme bedst mulig kropsfunktion, indlæring, selvstændighed og selvtillid samt medvirke til borgerens aktive sociale deltagelse. Med udgangspunkt i habilitering bliver der sat fokus på borgernes ressourcer, og hvorledes disse styrkes bedst muligt. Ud fra et ressourcesyn er det væsentligt at sætte fokus på at bringe den enkeltes kompetencer og erfaringer i spil. På flere tilbud arbejdes der allerede i dag aktivt med nye former for at bringe den enkeltes kompetencer og erfaringer i spil. På et tilbud arbejdes der aktivt med, at borgerne Side 8 af 27
selv oplever at blive ressourcepersoner ved at anvende sidemandsoplæring som redskaber til personlig og faglig udvikling. På den måde understøtter borgere andre borgere i at opnå nye kompetencer og erfaringer. Samtidig opnår den borger, der støtter en anden borger, øget sociale og faglige færdigheder gennem øget ansvar. Et andet eksempel er, at et botilbud har arbejdet aktivt med at styrke beboernes selvstændighed gennem deltagelse i kampagnen Cykelby Randers. Ved at deltage i dette blev borgerne motiveret til at cykle, og deres trafiksikkerhed blev trænet med pædagogisk personale. Dermed opnår borgeren øget selvstændighed og uafhængighed, idet flere af borgerne nu er i stand til at cykle til og fra eksempelvis deres arbejde. Nye ydelser I forhold til den borgerstyrede handleplan vil handicapområdet styrke den fremtidige handleplan ved øget tværsektorielt samarbejde og brugen af nye metoder til borgerinddragelse og videreudviklingen af eksisterende netværksmøder. Derudover vil handicapområdet styrke arbejdet med at udvikle borgeres kompetencer i forhold til være at mentor for andre og give andre mulighed for at få glæde af den enkelte borger med handicaps egne erfaringer og kompetencer. 5.1. Den fremtidige handleplan For at skabe en helhedsorienteret indsats, jævnfør visionen i strategigrundlaget, og styrke borgerens mulighed for at have fuld indsigt i og it-adgang til egen handleplan, vil handicapområdet igangsætte følgende tre initiativer: Fælles plan for borgeren, nye inddragende metoder for at understøtte borgerens formulering af håb og drømme og inddragelse af ressourcepersoner. Tværgående koordinering og fælles plan Handicapområdet vil styrke samarbejdet med øvrige myndigheder som eksempelvis jobcenteret, Rusmiddelcenter Randers, Børn og Skole eller sundhedsområdet og dermed koordinere og styrke indsatsen. Dette indbefatter fælles koordinerende indsatsplansmøder mellem Jobcentret, Pædagogiske Psykologisk Rådgivning Randers og Ungdommens Uddannelseshus Randers, hvor borgeren deltager, og hvor dennes ønsker og drømme er i centrum for indsatsen. Det er altid en vurdering i forhold til den enkelte borgers sag, hvad der er behov for af koordinering. Nogle borgere vil ikke nødvendigvis profitere af en samlet handleplan og fælles møder. Andre borgere med komplekse problemstillinger vil profitere af en koordineret sagsbehandling og netværksmøder på Side 9 af 27
tværs af afdelinger. For enkelte borgere med meget komplekse problemstillinger, vil der være behov for at styrke indsatsen med tilknytning af en casemanager/en koordinerende bostøttemedarbejder, der arbejder efter en bestemt systematik. Casemanageren er kendt fra social- og psykiatriområdet med gode erfaringer. For børn og familier gælder det helt særligt, at det er væsentligt at fastholde forældrenes ret til selv at koordinere deres familieliv. Når der for familier med børn med handicap er mange afdelinger og institutioner involveret i barnets liv, er det væsentligt at tilbyde dem støtte, der gør dem i stand til at kunne håndtere og koordinere deres hverdag med et barn med handicap (se også afsnit 6.2. Familiemestring og netværksgrupper ). Nye metoder til at øge borgerinddragelsen Nogle borgere kan have behov for støtte i forhold til at formulere egne håb og drømme. Derfor er det relevant fortsat at have fokus på at udvikle nye metoder og tilgange, der kan understøtte borgeren i at formulere egne håb og drømme. Det kan eksempelvis være gennem metoden Livsbilleder, der understøtter borgeren i at formidle det, der er med til at skabe det gode liv for dem. Metoden hjælper de borgere, som har svært ved at udtrykke sig verbalt, med at give udtryk for, hvad der betyder noget særligt i deres liv ved at bruge billeder som kommunikationsmiddel. Et andet initiativ, der vil blive afprøvet, er brugen af borgerpaneler. Borgerpanelet består af en gruppe borgere i forskellige aldersgrupper med udviklingshæmning, autisme spektrum forstyrrelser eller senhjerneskade. Medlemmer af borgerpanelet er ansat til at formidle den særlige ekspertviden om, hvad det vil sige at leve med et givent handicap, som de har fra eget liv, og ud fra dette give råd og vejledning til andre borgere i samme situation, for eksempel barnet eller pårørende til barnet, som står over for overgangen fra barn til voksen eller via ung-til-ung erfaringsudveksling. Dette vil foregå i samarbejde med fagprofessionelle. Borgerpanelet skal støtte den enkelte borgers formulering af egne håb og drømme ved at give eksempler og dele erfaringer fra egne livssituationer (se også afsnit 5.2 borgerdreven støtte og kompetenceudvikling ). Herudover kan borgerpanelet også fungere som en form for erfaringspanel for fagprofessionelle, der har brug for nye perspektiver på borgerrelaterede problemstillinger, for eksempel rådgivning om borgernes opfattelse af overgangen fra barn til voksen. Inddragelse af ressourcepersoner Derudover vil handicapområdet arbejde med en videreudvikling af de eksisterende netværksmøder for voksne med handicap med udgangspunkt i ideerne og erfaringerne fra familierådslagningsmodellen fra børneområdet. Dette skal naturligvis samtidig ske under respekt for den voksne borgers selvbestemmelsesret som en myndig person. Side 10 af 27
Familierådslagning på børneområdet bygger på ideen om, at barnets ressourcepersoner vil kunne bidrage med andre nyttige erfaringer og perspektiver i kraft af deres kendskab til barnet. Dette skal anvendes aktivt til at skabe en bedre indsats over for barnet og styrke det tætte samarbejde med pårørende. Familierådslagning anvendes eksempelvis, som et led i en afklaring af, hvad den rette foranstaltning for barnet kan være. Det særlige ved familierådslagning er, at barnets netværk inddrages aktivt i beslutningen. Netværket kan bestå af andre og flere end barnets biologiske forældre. Dette for at aktivere alles ressourcer, og sikre de bedst mulige tiltag for barnet. 5.2. Borgerdreven støtte og kompetenceudvikling Det styrkede fokus på at udvikle borgernes kompetence i forhold til at være mentor for andre borgere, kan ske i relation til konkrete arbejdsopgaver, men også som rådgiver og støtteperson. Endelig kan det også være mere uformelt som besøgsven eller lignende. Det afgørende for handicapområdet er, at det gennem disse nye ydelser sikres, at de erfaringer fra det levede liv, som borgere med handicap har, videregives og tillægges en høj værdi og bringes aktivt i spil, når man får mulighed for at støtte en anden person i en lignende situation. Der skal være et fokus på, at de kompetencer, som den enkelte borger med handicap har, bringes i spil på en ny måde, som foregår ved en relation mellem to ligeværdige parter. Tankegangen er lig peer-to-peer tankegangen kendt fra psykiatriområdet. Grundideen i peer-to-peer er, at tidligere brugere inden for socialpsykiatrien bruger egne erfaringer til at støtte andre borgere i samme situation. Den som modtager støtten, modtager den hermed fra en ligeværdig part, som har egne erfaringer fra samme situation. Ud fra denne tankegang får man ved borger til borger støtte mulighed for at give en hel unik støtte, som tager afsæt i håb og drømme og er baseret på det levede liv med et handicap, hvormed borgeren bliver præsenteret for et perspektiv, som kommunen ikke selvstændigt kan tilbyde borgeren. 6. Familier til børn med handicap Som forældre til et barn med handicap skal man i Randers kommune kunne få den nødvendige støtte således, at man som familie, så vidt som muligt, kan føre et familieliv som andre. Familien til et barn med handicap har ret til at leve et så normalt familieliv som muligt, hvor barnet med handicap opretholder et hverdagsliv, så tæt på det, som andre børn har, som muligt, og hvor søskendes behov også tilgodeses. Derfor skal familien understøttes i at leve et familieliv, der inkluderer et barn med særlige behov. De skal opleve mestring af hverdagslivet, hvor de har den Side 11 af 27
nødvendige viden og de nødvendige redskaber. Forældre til børn med handicap skal opleve at kunne navigere rundt i det system, de møder, når der opstår behov i forbindelse med, at de som familie skal mestre hverdagen med et barn med handicap. De skal opleve at blive imødekommet på den måde, de som familie har brug for. Det betyder blandt andet, at de skal opleve sammenhæng og gennemsigtighed i overgangen fra barn til voksen. Ud fra et forebyggende sigte skal der tages hånd om familiens problemer og udfordringer så tidligt som muligt. Der skal iværksættes en tidlig indsats, hvor der handles hurtigt og på rette tid og sted. Det fordrer et tæt samarbejde mellem det specialiserede og almene børneområde i Randers Kommune. Nye ydelser Udover de eksisterende tilbud, vil der fremadrettet være fokus på tættere tværgående samarbejde, familiemestring, netværksgrupper og mere fleksibel aflastning. 6.1. Tættere tværgående samarbejde om tidlig opsporing og støtte Indsatsen over for børn med handicap er i dag placeret i to forvaltninger. Børn og deres familie vil som udgangspunkt være i kontakt med Randers Kommune gennem daginstitutions- og skoletilbud. Disse er organiseret i forvaltningen Børn og Skole. Det vil ofte være gennem disse tilbud, at børn med særlige behov opspores. Såfremt børnene har en varig funktionsnedsættelse, vil børnene og deres familier være berettiget til støtte gennem socialafdelingen. På den baggrund er det helt centralt, at de to forvaltninger Børn og Skole og Socialafdelingen har et tæt samarbejde. Dette for det første i forhold til opsporing af børnene og for det andet om den fælles indsats for at styrke børn og deres familiers mestringsevne på tværs af børnenes skolegang og familiens hjemmeliv. Den fælles indsats handler blandt andet om fælles målsætninger og koordinerede indsatser til gavn for familien og barnet med handicap. I sommeren 2016 nedsættes en tværgående arbejdsgruppe, der får til opgave at styrke samarbejde på børneområdet på tværs af de to forvaltninger. Tidlig opsporing og det at tage hånd om familiens problemer og udfordringer så tidligt som muligt, tager afsæt i tænkningen fra Randers-trappen, der anvendes som den fælles referenceramme for det tværgående samarbejde mellem Socialafdelingen og Børn og Skole. Randers-trappen understøtter for det første tanken om mindst mulig indgribende indsats og inklusion i nærmiljøet eller så tæt på nærmiljøet som muligt. For det andet tilsigter den, at familierne får den rette hjælp og støtte på det rette tidspunkt for derigennem at forebygge, at barnet med handicap på et senere tidspunkt får brug for mere indgribende indsatser. Den fælles koordinering af indsatser skal sikre, at den rette støtte sker Side 12 af 27
så tidligt i barnets og familiens forløb som muligt. Indsatstrappe tænkningen fordrer også et øget fokus på mestringsstøtte til familien, som en del af de forebyggende og støttende indsatser. I arbejdsgruppen kan det eksempelvis komme til udtryk ved fokus på vidensdeling og erfaringsudveksling på dette område, og eksempelvis det at tilbyde relevante gruppeforløb til forældrene med fokus på mestringsstøtte (se også afsnit 6.2 Familiemestring og netværksgrupper ). 6.2. Familiemestring og netværksgrupper Der har hidtil været givet særlig støtte til familien omkring barnet med handicap. Udover fokus på de særlige behov hos barnet med handicap, vil der fremover være et stigende fokus på familiens behov, hvor de støttes til at kunne mestre familielivet, når familielivet inkluderer et barn med handicap. Ud fra tanken om at forebyggende tiltag skal ske så tidligt som muligt, tilbydes forskellige former for støttende og kompetenceudviklende kursusforløb. Familierne har forskellige ressourcer og forudsætninger for mestring af familielivet, hvorved der som en del af mestringsstøtten også vil være et fokus på behovsafdækning hos den enkelte familie. Formålet er, at familien og de pårørende oplever kontrol over eget liv, hvor den øgede mestring bidrager til livskvalitet, trivsel og styrket samspil. Familien og pårørende til børn med handicap skal opleve, at de ikke står alene med deres udfordringer, men at de er en del af et netværk, hvor de eksempelvis kan dele de glæder og sorger, som tilværelsen med et barn med handicap indbefatter. Forskellige former for netværksgrupper skal give mulighed for, at familier og pårørende mere generelt mødes med ligesindede, hvor de kan erfaringsudveksle og skabe relationer til andre i samme situation uden for den kommunale arena. Pårørendekurserne og netværksgrupperne kan eksempelvis integreres som en del af tilbuddene i aktivitetshuset. Det vil understøtte, at huset bliver et samlingssted på tværs af målgrupper, hvor pårørende også tænkes ind som en aktiv del af husets aktiviteter (se afsnit 9.1. Åbent aktivitetshus ). 6.3. Weekendaflastning i dag- og aftentimer Weekendaflastning i dag- og aftentimerne skal fremover tilbydes i en mere fleksibel form, hvor der tages hensyn til de individuelle behov i den enkelte familie. Det skal aflaste forældrene, give rum til forældrerollen over for eventuelle søskende og sikre, at mestringen i øvrigt kan være til stede i forhold til det almene familieliv. Side 13 af 27
En udvidelse af den eksisterende barnepigeordning målrettet forældre til børn med handicap, skal muliggøre, at forældrene overlader ansvaret for barnet i deres hjem til barnepigen i kortere perioder, eksempelvis et par timer. Samtidig skal weekendaflastningen uden for hjemmet kunne erstattes med en mere fleksibel form for aflastning i eget hjem, hvor forældrene, mod ikke at sende barnet i weekendaflastning, eksempelvis kan få hjælp til praktiske gøremål, der frigiver ressourcer til at kunne mestre familielivet med sit barn med handicap. 7. Botilbud og bostøtte Handicapområdet yder i dag bostøtte til voksne borgere med handicap, der bor for sig selv. Bostøtten er individuel. Handicapområdet har ligeledes en række små bofællesskaber til borgere med udviklingshæmning, der ikke har behov for døgndækning. Handicapområdet har også botilbud med døgndækning til borgere med udviklingshæmning, senhjerneskade og autisme spektrum forstyrrelser. Formålet er at styrke selvstændighed og mestringsevne og/eller vedligeholde et funktionsniveau, så borgeren kan leve et så normalt liv som muligt. Nye ydelser For at styrke ovenstående eksisterende ydelser vil der fokuseres på en udvikling af indholdet i de nuværende botilbud og sikre tilbud om mere fleksibel bostøtte. Dette med henblik på, at understøtte det aktive medborgerskab og inklusion i det omkringliggende samfund. Derudover vil der, jævnfør boligplanen for socialområdet, fortsat ske en udvikling af den fysiske boligmasse. 7.1. Fremtidens botilbud Botilbuddene skal fremover have et styrket og særligt fokus på aktivt medborgerskab og inklusion. Det betyder, at der skal være fokus på at understøtte samvær med andre, etablering af netværk på tværs af tilbud samt øget deltagelse i lokalsamfundets fritidstilbud. Der skal endvidere være et øget fokus på at åbne tilbuddene op for omverdenen. Allerede i dag inviteres oplysningsforbundene ind på nogle tilbud, til at lave forskellige typer af aktiviteter og mindre undervisningsforløb. Denne form for omvendt inklusion skal styrkes fremover. Der skal derfor arbejdes målrettet med at lave konkrete aftaler med frivillige foreninger, sportsklubber og oplysningsforbund om brugerønskede aktiviteter på botilbuddene - også for de borgere, som er over 65 år. Dette vil have den fordel, at gruppen af borgere, der på grund af psykisk og/eller fysisk funktionsnedsættelse ikke er selvtransporterende, får mulighed for at deltage i aktiviteter, som de Side 14 af 27
ellers ville have begrænset adgang til. Hertil kommer, at de aktiviteter, der laves på botilbuddene, skal gøres tilgængelige for andre borgere i målgruppen, der enten bor selv eller i de små bofællesskaber. Dette har til formål at hindre social isolation og ensomhed og fremme aktiviteter på tværs af tilbuddene. I forlængelse af ovenstående skal der arbejdes med at styrke den enkelte borgers sociale relationer. Nogle borgere med handicap har et meget lille og svagt netværk, der ofte kun består af forældre og søskende. Dette gør borgerne sårbare, og kan gøre dem ensomme. Derfor skal der arbejdes på at styrke den enkeltes sociale netværk og relationer. Det skal gøres ved at opsøge og dyrke frivillige besøgsvenner, som kendt fra ældreområdet. Det kan også være frivillige, der ud fra et interessefællesskab, kan ledsage borgere med handicap til eksempelvis biografen, fodboldkampe eller være indkøbsguider. 7.2. Fremtidens bostøtte I dag ydes der primært individuel bostøtte til borgere med udviklingshæmning, senhjerneskadede og autisme spektrum forstyrrelser. Det vurderes, at alle målgrupper på forskellig vis vil profitere af en udvidelse af typerne af bostøtte. Ved at kombinere forskellige former for bostøtte på én gang sikres det, at borgerne får en så målrettet bostøtte som muligt, samtidig med at der sikres fleksibilitet for den enkelte borger. For nogle borgere er der et behov for, at bostøtten kan tilrettelægges mere fleksibelt hen over en uge. Det gælder eksempelvis borgere, der går på uddannelse, eller er i beskæftigelse. Det skal i højere grad end tidligere være muligt at tilrettelægge bostøtten efter dette. Ofte vil borgeren have mulighed for guidning og støtte i hverdagen via uddannelses- eller arbejdspladsen. Derved vil borgerens behov for bostøtte være mere aktuelt, når denne har fri. Det vil sige om aftenen eller i weekenden. Hensigten med gruppebaseret bostøtte er at skabe netværk, udvikle sociale færdigheder og selvhjulpenhed og ikke mindst udveksle erfaringer med borgere, som er i samme situation. Den kan ligeledes animere til, at borgere kan opbygge relationer til og netværk med andre borgere med samme udfordringer, og derigennem vedligeholde eller opbygge sociale kompetencer sideløbende med den øvrige fagprofessionelle støtte, som udbydes af kommunen. Indholdet af den gruppebaserede bostøtte vil være meget målgruppeafhængig. Som eksempel kan et gruppebostøtteforløb for borgere med autisme spektrum forstyrrelser have fokus på social træning eller for eksempel træning i forbindelse med indflytning i egen lejlighed. For borgere med senhjerneskade kan der være gruppeforløb med et rehabiliterende sigte, men også forløb, der Side 15 af 27
understøtter, at den støtte borgeren skal have via bostøtte, kan foregå i grupper og derigennem understøtte fællesskabet og minimere ensomheden. Hensigten med den virtuelle bostøtte er at skabe en endnu mere tilgængelig, fleksibel og tilpasset bostøtte til borgere med handicap ud over den gruppebaserede og den individuelle med fysisk fremmøde fra en bostøtte. Nogle borgere vil kunne profitere af virtuel bostøtte. Dette kan eksempelvis være borgere, der har modtaget bostøtte igennem længere tid, og som kan have et behov for fortsat at have en kontakt, hvor støttesystemer med videre genopfriskes. Det kan også være borgere, der via virtuel bostøtte får hjælp til at huske aftaler eller får et tryghedsopkald. Den virtuelle bostøtte giver mulighed for fleksibilitet i ydelsen og muligheden for at skabe denne fleksibilitet, øges jo mere udbredt den virtuelle bliver. Derfor vil der være et særligt fokus på at udbrede den virtuelle bostøtte for den enkelte borger. 7.3. Fortsat udvikling af boligmassen Socialområdet har i 2014 lavet en stor analyse af det fremtidige behov for boliger for alle målgrupper på tværs af socialområdet. Analysen har resulteret i en boligplan med et samlet anlægsbudget på 95 mio. kr. Boligplanen blev godkendt i byrådet den 12. januar 2015. Handicapplanen følger boligplanen, men på baggrund af den dynamiske udvikling på området, forslås i de følgende afsnit ligeledes enkelte nye tiltag. 7.3.1. Boliger til borgere med udviklingshæmning Det vurderes i boligplanen, at boliger til borgere med udviklingshæmning, overordnet set, matcher den forventede efterspørgsel de kommende år. Tendensen er, at borgere med handicap vil bo i den by, de er vokset op i. På den baggrund forventes det, at der vil ske et fald i antallet af solgte pladser til andre kommuner. Omvendt vil de voksne borgere i Randers ønske et botilbud i Randers. Sammensætningen på botilbuddene ændres dog kraftigt. I dag bor der en stor andel ældre borgere med udviklingshæmning. Det betyder, at der er et behov for at indrette boligerne til dette. Det gælder også borgere med særlige udfordringer eksempelvis demens. Jævnfør boligplanen vil der blive opført 55 nye boliger, og 68 boliger vil blive renoveret over de næste fire år. Derudover tyder tendenserne også på, at tilgangen til området fremover primært består af unge. Der foreslås derfor følgende: Afsøgning af mulighed for midlertidig overgangsbolig til unge med udviklingshæmning Side 16 af 27
Det skal undersøges, hvorvidt det er muligt at etablere et midlertidigt ungetilbud i form af en overgangsbolig til borgere med udviklingshæmning. Handicapområdet råder allerede i dag over et ungetilbud på Bostedet Høvejen. Dette tilbuds formål er at skabe et ungdomsmiljø, hvor den unge kan få botræning og udvikle sit funktionsniveau og sin individuelle identitet i samspil med andre ligestillede unge. Botilbuddet retter sig mod unge med udviklingshæmning mellem 18-30 år, der har behov for et døgndækket tilbud. Målet er, at de unge efter en periode er i stand til at flytte i egen lejlighed med støtte. Det skal undersøges, om der er muligt at etablere et tilbud for en anden målgruppe af unge, som har et mindre støttebehov og dermed eksempelvis ikke behov for døgndækning og derfor ikke den fulde fordel af det eksisterende ungetilbud. For denne målgruppe gælder det, at de vil have brug for en mere intensiv støtte i en overgangsperiode i den første tid, hvor de flytter hjemmefra. For at øge denne gruppe af unges mestringsevne og mulighed for at leve så selvstændigt et liv som muligt, skal mulighederne for at oprette et midlertidig botilbud til denne gruppe undersøges. Her vil de unge få en intensiv bo- og Almindelig Daglig Livsførelses-træning (ADL-træning) samtidig med, at de vil få mulighed for at danne netværk og relationer med ligesindede unge. Målet vil være, at de unge efter et kortere ophold vil være i stand til at flytte i egen bolig eventuelt med bostøtte. 7.3.2. Boliger til borgere med autisme spektrum forstyrrelser Randers Kommune har gennem årene opbygget en så stor faglig viden på autismeområdet, at det er muligt at tilbyde borgere med autisme spektrum forstyrrelser et stærkt fagligt tilbud i Randers. Det er dog en stor udfordring, at der er mangel på boliger til disse unge. Der er tilmed tale om en meget sammensat gruppe, hvorfor der er meget forskellige behov, der skal tages hensyn til. For det første er der i dag en stor gruppe af unge voksne med diagnosen infantil autisme, som på meget kort sigt har brug for andre rammer, da de ikke kan rummes i den nuværende boligmasse. Placeringen af disse borgere på et af kommunens eksisterende tilbud er midlertidig, idet stedet for det første er bygget til børn. For det andet vil hovedparten af borgerne være over 25 år inden for de næste to år. Endelig er der en række voksne i målgruppen, som i dag er hjemmeboende, og som inden for en overskuelig tidshorisont vil have behov for en bolig. Der vil derfor, jævnfør boligplanen, blive etableret boliger til målgruppen. Dette vil ske gennem en ombygning af et eksisterende tilbud til et tilbud til voksne med autisme spektrum forstyrrelser med op mod 18 pladser. En anden større målgruppe er borgere med aspergers syndrom eller lignende diagnoser. Her har Side 17 af 27
Randers Kommune i dag to bofællesskaber for målgruppen, og der vil på sigt kunne etableres endnu et mindre bofællesskab inden for kommunens eksisterende bygningsmasse. De resterende tilbud vil enten, som i dag, være egen lejlighed eller lejligheder, der lejes af Randers Kommune til videreudlejning. 7.3.3. Boliger til borgere med senhjerneskade Der er i boligplanen afsat midler til 10 nybyggede boliger. Disse boliger skal for det første øge kapaciteten i forhold til den målgruppe, der i dag får en bolig i kommunes døgntilbud. For det andet skal der etableres et antal genoptræningspladser til borgere, der udskrives fra sygehuset med behov for massiv støtte i en periode. En gruppe borgere har behov for vedvarende bostøtte, men har ikke et behov for at være i et døgndækket botilbud. Disse borgere er i risiko for at blive socialt isolerede og ensomme, hvorfor der også arbejdes med at skabe aktiviteter for disse borgere (se mere i afsnit 9). For at styrke den eksisterende indsats over for denne gruppe, skal der arbejdes målrettet med at give denne gruppe af borgere bostøtte, der i endnu højere grad hviler på det stærke faglige fundament, der er i kommunens døgntilbud. Det betyder også, at der skal være mulighed for at profitere af det fælleskab, der kan være i døgntilbuddet. Borgerne vil modtage støtte fra et bostøttekorps tilknyttet det eksisterende døgntilbud, samt have mulighed for at få tryghedsbesøg om aftenen/natten ved behov. 7.3.4. Boliger til børn med handicap Børneområdets døgntilbud samles fremadrettet på en matrikel. Formålet er at styrke tilbuddets faglige indhold. Det betyder, at to bygninger på matriklen er ved at blive ombygget, så de kan rumme børn med større funktionsnedsættelser. Den ene bygning skal huse børn med fysiske handicap, og den anden bygning børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Det ene hus vil ligeledes blive indrettet således, at der kan etableres aflastningspladser. Der vil blive tale om nogle fleksible huse med mulighed for etablering af små levegrupper, der tilgodeser børnenes behov. Der vil ligeledes være gode muligheder for udfoldelse i udemiljøet, da dette byder på en natur, der både indeholder, skov og fjord. Udendørsfaciliteterne giver mulighed for aktiviteter, der tilgodeser individuelle behov, såsom ridning, motocross og overnatning i shelters. Side 18 af 27
8. Beskæftigelse og uddannelse Mennesker med handicap ønsker på lige fod med andre borgere at indgå i fællesskaber, gøre nytte og have meningsfuld beskæftigelse. Randers Kommune skal tilbyde og tilbyder i dag beskyttet beskæftigelse til voksne borgere med udviklingshæmning, som modtager førtidspension. Ydelsen retter sig mod borgere, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Ydelsen skal tilgodese den enkeltes ønske om at få indhold, struktur og et aktivt arbejdsliv, samt mulighed for at udvikle, lære og vedligeholde færdigheder og arbejdsidentitet, herunder mulighederne for at erhverve sig et job. Et tilbud om beskyttet beskæftigelse indeholder konkret deltagelse i produktion eller andet relevant arbejde samt oplæring og støtte til udvikling af egne sociale kompetencer og arbejdsrelaterede færdigheder. Randers Kommune har gennem en årrække haft stor succes med at få borgere med udviklingshæmning i ekstern beskyttet beskæftigelse. Det vil sige borgere med førtidspension, der jævnfør serviceloven er visiteret til et 103 beskyttet beskæftigelsestilbud. I den eksterne beskyttede beskæftigelse får de mulighed for at få et job på samme vilkår på en ordinær arbejdsplads med socialpædagogisk støtte. Herudover samarbejder Randers Kommune med Randers Bo- og Erhvervstræning (RBE) vedrørende en særlig gruppe af borgere. Det drejer sig om den gruppe af unge, der forlader folkeskolen med udfordringer, som gør, at de ikke til fulde kan profitere af et ordinært uddannelsestilbud, og ikke på egen hånd kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. RBE iværksætter mentorstøttede virksomhedspraktikker med det formål at afklare og udvikle borgerens arbejdsmæssige kompetencer. Forløbene har til formål at skabe selvforsørgelse via ansættelse på særlige vilkår på det ordinære arbejdsmarked. Randers Kommune har samarbejdet med RBE i over 10 år, og erfaringen er, at cirka 80 procent af de unge får en ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet efter forløbet. Nye ydelser Handicapområdet vil ud over den eksisterende indsats styrke området ved at forbedre mulighederne for beskæftigelse til borgere med handicap gennem øget samarbejde med jobcentret og virksomhederne, herunder at arbejde for flere socioøkonomiske virksomheder. Side 19 af 27
8.1. Fremtidens beskæftigelse Reformen af fleksjob og førtidspension samt introduktionen af (re)habiliteringsbegrebet sætter tilsammen en ny ramme for borgere med handicap og deres muligheder for at opnå meningsfuld beskæftigelse. Reformen skaber et bredere arbejdsmarked end det hidtidige og dermed flere valgmuligheder for borgere med handicap, i forhold til hvilke typer af jobs de kan få og på hvilke vilkår. Samtidig giver flere borgere med handicap udtryk for ønsket om at være en del af det ordinære arbejdsmarked. Randers Kommune har en målsætning om, at flere borgere med handicap eller sindslidelse kommer i uddannelse eller i beskæftigelse. Ifølge lov om aktiv beskæftigelsesindsats skal kommunen bidrage til et velfungerende arbejdsmarked, herunder også ved at støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevne har et særlig behov for hjælp til at få arbejde. Erfaringen fra andre kommuner og det eksisterende samarbejde med Randers Bo- og Erhvervstræning viser, at der er et stort potentiale for borgere med handicap for at opnå fleksjob men også løntilskudsjob (tidligere skånejob). Handicapområdet vil på den baggrund igangsætte en særlig indsats på tværs af socialområdet og jobcenteret. Det skal sikre, at flest mulige borgere med handicap får mulighed for at bruge deres kompetencer på arbejdsmarkedet fremfor at være i kommunaldrevet beskyttet beskæftigelse. Strategien er for det første, at dele af STU, beskyttet beskæftigelse og jobcenterindsatsen knyttes endnu tættere sammen i forsøget på at knytte borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Det skal her bemærkes, at dele af STU en er målrettet borgere, der har et funktionsniveau, der betyder, at de ikke vil kunne indgå i et fleksjob eller et løntilskudsjob. Derudover skal der gøres en strategisk indsats for at øge andelen af virksomheder, hvor der ansættes borgere i fleksjob eller med løntilskud. En del af denne indsats vil være at udvikle flere socialøkonomiske virksomheder. Indsatsen skal sammentænkes med Randers Kommunes beskæftigelsesudspil 2016 En kommune og et arbejdsmarked i vækst. Ifølge dette udspil skal der skabes inklusion til alle borgere på fremtidens arbejdsmarked. Et af midlerne til at øge antallet af rummelige arbejdspladser er at etablere virksomhedscentre, hvor udsatte ledige kan deltage i praktikker og arbejdsprøvninger i et samarbejde med jobcenteret og lokale virksomheder. Derudover vil der blive lavet håndholdt individuelt tilpasset mentorstøtteforløb, der kan støtte den enkelte borger i forhold til dennes konkrete arbejdssituation. Hertil kommer, at der skal arbejdes systematisk med kompetenceudvikling af borgeren, og med Side 20 af 27
borgerens motivation. Indsatsen dækker over en bred målgruppe. For de borgere, der er indskrevet i et 103 beskyttet beskæftigelsestilbud, eller er i gang med et STU forløb, tilbyder området et særligt socialpædagogisk afklaringsforløb. For dem, det er muligt, skal det styrke deres muligheder for at opnå tilknytning til det ordinære arbejdsmarked på særlige vilkår. Det samme vil være gældende for en begrænset andel af de borgere, der i dag er indskrevet i et aktivitets- og samværstilbud. Der vil blive arbejdet ud fra en værdimæssig tilgang, som består i, at den enkelte skal opnå en arbejdsidentitet. Der vil blive arbejdet med metoder, der systematisk kan kortlægge borgerens kompetencer og ressourcer. Derved opnås, at det bliver mere præcist, hvilken social indsats der skal igangsættes for at understøtte, at der kan ske et målrettet jobmatch. I forhold til borgere med autisme spektrum forstyrrelser har handicapområdet i dag samarbejde med virksomheder, hvor der er jobs, som er tilpasset målgruppen. Denne indsats vil blive videreført og udviklet fremover. Det betyder også, at området fremover vil kunne intensivere indsatsen i forhold til at skabe beskæftigelsesrettede indsatser, som er tilpasset målgruppen. Det gælder også beskæftigelsesforberedende indsatser. 9. Fremtiden Aktivitets- og samværstilbud Handicapområdet tilbyder allerede i dag en række aktivitets- og samværstilbud til borgere med udviklingshæmning og senhjerneskade og samværstilbud til ældre borgere med handicap. Denne indsats skal styrkes fremadrettet med henblik på at skabe mere samvær på tværs af målgrupper og tilbud og muligheden for at kunne møde andre borgere med handicap og derigennem være noget for andre og ikke mindst skabe flere aktiviteter i weekender og ferier. Nye ydelser Handicapområdet vil, som supplement til de eksisterende aktivitets- og samværstilbud, derfor skabe et nyt åbent aktivitetshus med både uvisiterede og visiterede tilbud, styrke samarbejdet med frivillige foreninger for derigennem at sikre flere muligheder for fritidsaktivitet for borgere med handicap. Derudover vil handicapområdet etablere et aktivitets- og samværstilbud til borgere med autisme spektrum forstyrrelser. 9.1. Åbent aktivitetshus Handicapområdet vil ud over de nuværende aktivitets- og samværstilbud etablere et åbent aktivitetshus med både uvisiterede og visterede tilbud. Formålet med aktivitetstilbuddet er at give borgerne mulighed for at deltage i mange forskellige interessebaserede forløb og aktiviteter disse Side 21 af 27
kan enten være i grupper eller individuelt. Det kan også være, at aktivitetshuset er et samlings- og mødested, hvorfra man sammen kan gå ud i verden. Aktivitetshuset vil være fysisk tilgængeligt for borgere med alle typer af handicap. Aktivitetshuset skal også rumme kursusforløb, (se også afsnit 5.2 Borgerdreven støtte og kompetenceudvikling ), samt frivillige og frivillige foreninger. På den måde kan huset blive et samlingspunkt for en lang række forskelligartede aktiviteter, som man kan mødes om på kryds og tværs. Det er også hensigten, at borgere med handicap har mulighed for at blive introduceret til frivillige følgesvende, som sammen med dem kan gå til eksempelvis koncerter eller sportsbegivenheder. Aktiviteterne i huset er som udgangspunkt interessebaserede, men også kan være alders- eller målgruppeopdelt, hvorfor der også vil være mulighed for at etablere klub- eller aktivitetstilbud til borgere over 65 år med handicap eller særlige aktiviteter for børn og unge. Tilbuddene til borgere over 65 år skal tage inspiration fra de tilbud, som findes for aldersgruppen på almenområdet (for eksempel pensionistklubber), under hensyn til de særlige behov, som målgruppen har. Som nævnt under afsnit 7.1. Fremtidens botilbud, vil sådanne tilbud til borgere over 65 år ligeledes blive videreudviklet på botilbuddene. Aktivitetshuset vil kunne rumme både indendørs og udendørs aktivitets- og samværstilbud, for eksempel idrætsakademi med motionskurser og sportsaktiviteter både for de borgere med handicap, som bor på kommunens botilbud, bor selv eller i bofællesskaber. Frivillige foreninger og interesseorganisationer vil også have mulighed for at afvikle deres aktiviteter i huset, og samtidig hermed virke som medyder på nogle af aktiviteterne. Hermed skal det sikres, at aktivitetshuset inviterer verden indenfor og ikke kun bliver et hus for borgere med handicap, men derimod et sted, hvor omverden kan virke sammen med borgere med handicap. Huset vil også rumme forskellige rådgivnings- og gruppestøttefunktioner for både borgere med handicap og pårørende. Det kan eksempelvis danne udgangspunkt for netværksgrupper for forældre til børn med handicap (se afsnit 6.2. Familiemestring og netværksgrupper ). Huset skal herigennem også skabe mulighed for og understøtte et godt samarbejde med pårørende. Borgere med forskellige funktionsniveauer vil have forskellige forudsætninger for at deltage i aktiviteterne, og det vil derfor være nødvendigt med forskellige typer af støtte, for at borgerne kan deltage. Borgere med svære psykiske funktionsnedsættelser har eksempelvis behov for overblik, Side 22 af 27