Center for Teknik, Miljø og Klima Anette Kjelde og Peter Svendsen Mailet dd Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsnr. 15/18930 Sagsbeh. Hanne Wagnkilde Arkæolog Tlf. 49 28 25 82 hwa02@helsingor.dk www.helsingor.dk Landzonetilladelse til hønsegård og høns i udhus Adresse Danstruplund, Danstrupvej 27 tidligere 25, 3480 Fredensborg Matr.nr 4a Ll. Esbønderup, Tikøb Ejendom 235987 Kære Annette Kjelde og Peter Svendsen Vi () giver hermed landzonetilladelse (planlovens 35 stk. 1) til hønsegård/voliere og til, at bygning 11 registreret som udhus atter benyttes som hønsehus. Landzonetilladelsen er givet i forlængelse af Fredningsnævnets dispensation til projektet 11. juli 2016. Da ejendommen ligger inden for skovbyggelinjen til Danstrup Hegn, er skovhensynet varetaget med tilladelsen. Vilkår Med tilladelsen følger dette vilkår: Lægterne males sorte eller brune (jordfarver), så de synes mindst muligt i landskabet. Baggrunden for tilladelsen - hovedtræk Baggrunden for tilladelsen er i hovedtræk, at: Hønsegården ikke er synlig fra offentlige veje og ikke skæmmer skovbrynet Hønseholdet indrettes i en eksisterende bygning, og dermed i en overflødiggjort landbrugsbygning som herved udnyttes, så der ikke skal opføres en ny bygning i værdifuldt landskab Hønsegården kun i ringe omfang påvirker naboejendommen, da den er af ringe højde og bagved hæk
SIDE 2 Bemærk Tilladelsen er omfattet af klageadgang vi offentliggør tilladelsen på vores hjemmeside i dag (se nedenfor) I må ikke udnytte tilladelsen før klagefristen for denne landzonetilladelse og for fredningsdispensationen udløbet og kun såfremt der ikke er klaget over afgørelserne Tilladelsen skal ellers udnyttes, inden der er gået 3 år. Hvis den ikke er udnyttet inden, bortfalder den (planlovens 56) Vi retter BBR (Bygnings- og boligregistret), når klagefristen er udløbet Afgørelsen er truffet efter Skovbyggelinjebestemmelsen (naturbeskyttelseslovens 17) Undtagelsen fra skovbyggelinjebestemmelsen (naturbeskyttelseslovens 17 stk. 2 nr. 5) Landzonebestemmelserne (planlovens 35 stk. 1) Bestemmelsen om naboorientering (nabohøring) i planlovens 35 stk. 4 og 5 Klageadgang er fastlagt i planlovens 58 stk. 1, nr. 1 og naturbeskyttelseslovens 87 (se nedenfor) EU's habitatdirektiv, Bilag IV listen over særlig sårbare og truede dyrearter Lovgivningen Landzonebestemmelserne Planlovens 35, stk. 1 indebærer, at byggeri og/eller arealanvendelser, der ikke er nødvendige for driften af landbrug, kræver landzonetilladelse. Ejendommen er uden landbrugspligt (se nedenfor) og bygningen noteret som udhus. Om end høns hører til på landet udløser ændringen fra udhus til hønsehus med gård krav om landzonetilladelse. I overflødiggjorte landbrugsbygninger må man ellers uden landzonetilladelse (planlovens 37 stk. 1) indrette visse former for erhverv, så som kontor, lager og mindre produktion. Ved vurdering af om projekter kan opnå landzonetilladelse afvejes formålet nytten nøje i forhold til især landskabs- og nabopåvirkningen, men også i forhold til de generelle, planmæssige aspekter. Kommuneplanen Foruden at være omfattet af arealfredning (Danstrupfredningen) og skovbyggelinjen til Danstrup Hegn er ejendommen i kommuneplanen udpeget som værdifult landskab og kulturmiljø. De værdifulde landskaber og kulturmiljøer administreres efter kommuneplanens retningslinjer, der bl.a. indebærer: Inden for de udpegede beskyttelsesområder må tilstanden eller arealanvendelsen af sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi.
SIDE 3 Inden for beskyttelsesområderne må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller inddrages arealer til byudvikling, råstofindvinding og placering af ren jord. Nødvendige driftsbygninger og anlæg skal placeres og udformes under hensyntagen til bevaringsværdierne og muligheden for at styrke disse. Udpegningerne af beskyttelsesområderne er implementering af overordnede Statslige Interesser. Skovbyggelinjen Ejendommen ligger indenfor skovbyggelinjen (naturbeskyttelseslovens 17), der indebærer et byggeforbud i en bræmme på 300 meter langs skovbryn. Formålet med bestemmelsen er navnlig at sikre skove som landskabselementer og at sikre dyrs og planters levesteder langs skovbryn. Når byggeri som her opnår landzonetilladelse (planlovens 35 stk. 1), bortfalder kravet om dispensation fra skovbyggelinjen (naturbeskyttelseslovens 17 stk. 2, nr. 5). Vi har derfor ikke dispenseret fra skovbyggelinjen i denne sag, men de visuelle og biologiske forhold i relation til skoven er vurderet som led i landzonebehandlingen. Habitatdirektiv biotop- og artsbeskyttelse Før vi tillader projekter i landzonen og inden for skovbyggelinjen skal vi vurdere, om det har afgørende virkning på habitatområder og dyrearter, der er omfattet af beskyttelsen i EU's habitatdirektiv. Landskabet Området er i kommunens landskabsanalyse område nr. 4D og E, der rummer landsbyer, men også den fritliggende proprietærgård Danstruplund, som terrænmæssigt ligger på kanten af den skål/sænkning, der udgør Esrum Sø med omgivelser. Esrum Sø er landets største dødisbassin. Landskabet er her præget af den store gård med store marker omkring men også af skov, levende hegn og diger. Her er tale om et særlig karakteristisk landskab med høj autenticitet og sårbarhed med hensyn til blandt andet nybyggeri. Projektet, ejendommen og sagsforløbet I har påbegyndt og søgt om opsætning af en hønsegård med lægter og hønsetråd. Forud herfor er anlagt arbejdsstier mellem træerne og frem til hønsehuset. Hønsene skal bo i det eksisterende hønsehus, som dog ikke har været brugt til hønsehus i mange år, og derfor i BBR er noteret som udhus (bygning 11 og 12). I har forklaret, at de ønsker et mindre hobbyhønsehold.
SIDE 4 Bygningerne er tilsammen 32 m 2. Hønsegårdens mål er ca. 5,5 x 12 meter og afstanden til naboskel er 17,7 meter. Gården står på et eksisterende fundament fra tidligere drivhus), og er skønsmæssigt ca. to meter høj. Ejendommen Danstruplund er en ganske stor boligejendom i landzone (10 ha). Ejendommen er i dag med en del skov, og ejendommens udstykningshistorie er: Kort Den tidligere ejer drev virksomhed her, og fik ophævet landbrugspligten og stykkede fra. Landbrugspligten blev ophævet på Danstruplund i 1998. Bygningssættet med ca. 10 ha blev frastykket en større landbrugsejendom i 2000 ved tilladelser fra de relevante myndigheder. Herved blev Danstruplund en stor boligejendom i landzonen. Portnerbolig (Danstrupvej 25) stykkedes yderligere fra i 2006 ved tilladelser fra relevante myndigheder. Naboen ejer og bebor i dag ejendommen Danstrupvej 25. Luftfoto 2015 med hønsegården (rød stjerne) bagved naboejendommen til Danstruplund. Fredning (skraveret violet) og skovbeskyttelseszonen(grøn).
SIDE 5 Oversigt - situationsplan Skitse fra ansøgningen med arbejdsstier (blå streg) og placering af hønsegården
SIDE 6 Fotos Fotos af hønsegård og indretning af hønsehus fra ansøgningen.
SIDE 7 Høring Kommunen har haft projektet i den lovpligtige nabohøring (planlovens 35 stk. 4 og 5) hos den nærmeste nabo, idet vi har vurderet, at landzonetilladelse til projektet er nødvendigt. Naboen har ved kommunens nabohøring svaret, at: Det ifølge fredningen er forbudt, at opføre skæmmende indretninger. Hønsegården skæmmer udsigten fra vej og bolig og forringer udsigten i fredningen. Fotos viser, at hønsegården vil blive synlig fra min bolig og ejendom. Hønseholdet er ikke landbrugsdrift. Forskelsbehandling i forhold til udhussag på min ejendom. Hønsehuset skal bruges til kommercielt fasaneri. Arbejdsstier og hønsehus er til gene for mig på naboejendommen og kunne lægges et andet sted. I har tilkendegivet, at: Hønsegården kun kan være her, da træer gør, at gården ikke kan anlægges på den anden side af bygningen. Hæk (mellem ejendommene) vil gro op, så naboen ikke kan se hønsegården fra terrassen. Kommunen har som landzone- og tilsynsmyndighed for fredninger vurderet, at: Udhuset på Danstrupvej 25E (FS 82/2013 og 39/2014) ikke er sammenligneligt med hønsegården. Her blev udhus søgt ud til Danstrupvej, mens hønsegården er søgt bagved eksisterende bygninger og i tilknytning til eksisterende udhuse - tidligere hønsehus. Begge dele kræver landzonetilladelse. Vi sendte også høringsbrevet til Danmarks Naturfredningsforening (Helsingørafdeling) og Friluftsrådet for Nordsjælland til orientering. Kommunens vurderinger og afvejninger fremgår nedenfor.
SIDE 8 Baggrund og vurdering Vi har - med baggrund i Fredningsnævnets dispensation, landskabs- og kulturværdierne omkring Danstruplund samt naboens bemærkninger - lagt vægt på, at: Hønsegården ikke er synlig fra offentlige veje og ikke skæmmer skovbrynet Hønseholdet indrettes i en eksisterende bygning, og dermed i en overflødiggjort landbrugsbygning som herved udnyttes, så der ikke skal opføres en ny bygning i værdifuldt landskab Hertil har vi tillagt det positiv vægt, at: Her har været høns før, og at høns kan forventes på landet, om end her ikke længere er tale om en landbrugsejendom. Hønsegården er et gennemsigtigt bygværk, som vil ligge ca. 17 meter fra skellet til naboen og ca. 28 meter fra boligen på naboejendommen, så det ikke synes meget Hønsegården vil være skjult bag hækken mellem ejendommene Hønsegården etableres indenfor hidtidige fundamenter til drivhus, og således ikke bryder nyt land Med hensyn til dyr og natur vi vurderet, at: Projektet ikke vil have afgørende betydning for udpegningsgrundlaget for det nærmeste habitatområde Esrum Sø, som er EU-habitat- og Natura 2000-område nr. 190. Projektet vil heller ikke indvirke på dyrearter, som er omfattet af beskyttelsen i habitatdirektivet (Bilag IV) og som måtte leve her, fordi her er tale om haveareal med menneskers daglige færden Klageadgang Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen på kommunens hjemmeside. Det vil sige fristen for at klage er til og med 10. august 2016. Eventuel klage skal indtastes i og sendes elektronisk via Natur- og Miljøklagenævnets klageportal. Klageportalen nås på klagenævnets hjemmeside. I må ikke udnytte tilladelsen, før de 4 uger er gået. Hvis der bliver klaget, har klagen den virkning, at tilladelsen kun må udnyttes, hvis Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer det.
SIDE 9 Klageberettigede er: Enhver med retlig interesse i sagen. Modtageren af afgørelsen. Ejeren af ejendommen. Offentlige myndigheder. Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis formål er beskyttelse af natur og miljø. Landsdækkende foreninger og organisationer, som varetager væsentlige rekreative interesser. Det er Natur- og Miljøklagenævnet, der bestemmer, om afsenderen er berettiget til at klage. Til klageberettigede Hvis Natur- og Miljøklagenævnet modtager en klage kvitterer Nævnet for ansøgningen og ansøger får besked. Nævnet videresender også klagen til kommunen. Kommunen har herefter 3 uger til at kommentere klagepunkterne og fremsende alle sagens dokumenterer, så de kan indgå i Nævnets behandling af klagen. Klager og ansøger får kopi af kommunens bemærkninger til klagen. Klagegebyret er 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet sender selv en opkrævning, når klagen er modtaget - men påbegynder ikke behandlingen, før gebyret er modtaget rettidigt. Oplysninger om klageadgang og gebyr finder du på Nævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Du får det indbetalte gebyr tilbage, hvis du får helt eller delvis medhold i klagen. En eventuel retssag på baggrund af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder fra datoen for afgørelsen. Med venlig hilsen Hanne Wagnkilde
SIDE 10 Kopi til orientering Nabo: Danstrupvej 25, som har indgivet bemærkninger Foreninger: Danmarks Naturfredningsforening DN og DN-Helsingør: helsingoer@dn.dk og dn@dn.dk Danmarks Ornitologiske Forening DOF: natur@dof.dk og Helsingoer@dof.dk Dansk Botanisk Forening: nbu@botaniskforening.dk og nbu@sj_botaniskforening.dk Friluftsrådet, Nordsjælland: nordsjaelland@friluftsraadet.dk Myndigheder: Erhvervsstyrelsen: erst@erst.dk Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning svana@svana.dk