SFR ØNH inkl. audiologien Til: Region Hovestaden Center for Sundhed Att. Niels Erik Jørgensen Blegdamsvej 9 2100 København Ø Opgang 11, 4. sal Afsnit 11.04 Telefon 35455685 Direkte 35455685 Web www.rigshospitalet.dk Dato: 19. maj 2016 Høringssvar fra SFR ØNH inkl. audiologien vedr. Udkast til rapport til evaluering af høreapparatsområdet SFR for ØNH & Aud i Region Hovedstaden har med interesse læst og gennemgået Udkast til rapport til evaluering af høreapparatsområdet fra Sundheds- og Ældreministeriet (version af d 27/4 2016). Nedenfor fremgår en række fagspecifikke kommentarer til udkastet. Kommentarer: - Udkastet fremtræder stedvist som, at der næppe er læst audiologisk-faglig korrektur. - Side 4, tabel 1: I søjlen Grad af hørenedsættelse er i parentes anført nogle frekvenser angivet i Hz. Dette giver ingen mening. Parenteser med indhold skal fjernes. - Side 4 - Tilføjelse: Hørenedsættelse er sædvanligvis en langsomt udviklende tilstand, som ofte er aldersrelateret. Der forekommer dog nogle tilfælde af pludseligt opståede udtalte forværringer og også helt voldsomme tilfælde af debut med døvhed eller nær døvhed i det ene eller begge ører. I disse tilfælde er hurtig opsporing og behandling af stor betydning for reduktion i det senere udviklede handikaps størrelse. Det er derfor afgørende, at henvisning til øre-næse-halslægebehandling ikke udsættes af en ellers velmenende øgning i forstærkningsgraden i høreapparatbehandlingen. - Side 5, øverst: For medfødt hørenedsættelse er der hyppigt en arvelig komponent, men andre årsager til medfødt hørenedsættelse/døvhed kan være relateret til genetiske faktorer samt komplikationer i graviditeten eller under fødslen. Arvelig komponent og genetisk faktor er vel det samme.
- Side 5, øverst: De fleste mennesker får desuden aldersrelateret hørenedsættelse af varierende omfang. De fleste er en ikke specielt veldefineret angivelse, men er brugt i denne sammenhæng måske alligevel en overdrivelse. Blandt 70-79 årige har ca. 60 % hørenedsættelse baseret på måling af hørelsen, mens forekomsten af selvrapporterede hørevanskeligheder er noget lavere, i størrelsesordenen 30 % for 75-84 årige. - Side 5, midt: Et Cochlear Implantat er et avanceret, indopereret apparat, der omdanner lyd til elektriske signaler, som via en elektrode sendes ind i øresneglen på bæreren. Herudover findes også behandlingsmuligheder med såkaldte knogleforankrede høreapparater, som forudsætter kirurgisk indgreb. Et cochlear implant består af en udvendig del og en indopereret elektrode. Den udvendige lydprocessor omdanner lyd til elektriske signaler, der trådløst transmitteres til den indopererede elektrode. Det bør måske nævnes, at nogle former for hørenedsættelse kan behandles ved kirurgi på mellemøret. Det gælder f.eks. mange tilfælde af otosklerose og hørenedsættelse som følge af mellemørebetændelse. - Side 5 nederst og fremefter: er i gennemsnit 46.000 voksne årligt blevet diagnosticeret med høretab. Læseren kan være i tvivl, om der menes nydiagnosticeret (incidens) eller undersøgt og/eller behandlet under diagnosen høretab. Der må i betragtning af antallet være tale om det sidste. Det foreslås, at præcisere dette. I øvrigt er det ikke angivet hvilke diagnoser, der er inkluderet som høretabsdiagnoser. - Side 7: Figur 2 forvirrende idet der fra en audiologisk afdeling ikke henvises patienter tilbage til f.eks. høreapparat hos privatpraktiserende ØNH-lægemed aftale (puljelæge) i hvert tilfælde ikke i Region Hovedstaden. Den praktiserende ørenæse-halslæge visiterer efter informeret samtykke, selv til offentlig behandling ved praktiserende øre-næse-halslæge efter aftale som puljeklinik i Region Hovedstaden. Denne vej er ikke markeret. Den skitserede vej fra praktiserende ørenæse-halslæge over regional visitation til offentlig behandling ved praktiserende øre-næse-halslæge med aftale med regionen, er ved 64 aftaler (ikke puljeklinikker). En del patienter henvender sig først til den alm. praktiserende læge og henvises derfra direkte til Audiologisk Afdeling. Nogle af disse henvender sig siden grundet den lange ventetid til enten den praktiserende ØNH læge eller en privat høreklinik. Denne vej er ikke markeret. Denne vej kan forvirre patienterne. - Side 9 (afsnit 2.3): Personer, som er blevet behandlet med høreapparat, har behov for løbende opfølgning, fx fordi hørenedsættelsen ændrer karakter, deres høreapparat ophører med at fungere, eller fordi den teknologiske udvikling muliggør en bedre behandling. Det betyder, at personer med hørenedsættelse løbende vil skulle gennemgå et af de beskrevne forløb. Den enkeltes forløb er dog ikke nødvendigvis identiske, netop fordi der kan ske ændringer i den pågældendes behandlingsbehov. Det kan fx være ændringer i hørenedsættelsens karakter, der kræver yderligere udredning enten hos praktiserende øre-næse-halslæge eller på offentlig audiologisk Side 2
sygehusafdeling. Det kan også være, at hørenedsættelsen ændrer sig, så der opstår behov for andre relevante indsatser. - Side 9, nederst: Det manglende krav til henvisning fra ØNH-læge ved genudlevering efter 4 år savner sundhedsfagligt rationale. Sundhedsstyrelsen har siden vedtagelsen af L 59 publiceret en også i rapporten nævnt faglig vejledning til speciallæger i ØNH-sygdomme om proceduren for udredning og henvisning af patienter med hørenedsættelse. I denne vejledning præciseres bl.a. hvilke patienter, der må anses for at have en kompliceret hørenedsættelse i høreapparatbehandlingssammenhæng, og som derfor skal henvises til en audiologisk sygehusafdeling. Da ukompliceret hørenedsættelse hos den enkelte patient ikke sjældent med tiden udvikler sig til kompliceret hørenedsættelse, er bortfald af genhenvisningskravet uhensigtsmæssigt af hensyn til korrekt visitation af patienten. Dertil kommer risikoen for at overse nytilkommen lægeligt behandlingskrævende sygdom som baggrund for hørenedsættelsen. - Side 10: Den sidste linje stiller krav til regionen om sundhedsfaglig vurdering, som rettelig bør ligge i sundhedsstyrelsens regi. - Side 11-13: Ventetiden på de audiologiske afdelinger afhænger først og fremmest af hvor mange ressourcer, der tildeles området, altså prioritering. De offentlige audiologiske afdelinger skal løse en række opgaver, der ikke varetages andre steder, herunder hørescreening af nyfødte, diagnostik og behandling af børn med hørenedsættelse, diagnostik og behandling af voksne med kompliceret hørenedsættelse og behandling med cochlear implant og andre implanterbare devices. Mange af disse patienter har en måneds udredningsgaranti, og skal derfor prioriteres. - Side 11: Af Tabel 3 ses at antallet af høreapparater udleveret i 2012 er højere end i 2013. Dette skyldes delvis et meget højt aktivitetsniveau i sidste kvartal af 2012, hos de private høreklinikker, da det var varslet at tilskuddet ville falde betydeligt. Samtidigt medførte dette også det modsatte i første kvartal af 2013, da tilskuddet var formindsket væsentligt. - Side 13 nederst: Ifølge HØPA er ventetiden 2-4 uger hos praktiserende øre-næsehalslæger med offentlig høreapparatbehandling efter aftale med Regionen. - Side 14: Da det samlede offentlige høreapparat indkøbsforbrug iflg. Delta i 2014 er 123 mill. kr. kan det noget lavere tal ovenfor ikke passe. - Side 14: Regner man på de offentlige udgifter pr. udleveret høreapparat med de data, som rapporten indeholder, fremkommer en pris på 1.014 kr./høreapp. ved offentlig behandling og 3.359 kr./høreapp. Ved privat behandling. Man savner omtale af datagrundlaget for udgifterne ved offentlig behandling, men det må antages, at udgifterne er fejlagtigt lavt angivet. Det undrer, at den tilsyneladende store forskel i udgift for det offentlige er ukommenteret i rapporten. Side 3
- Side 16: Helbredstillæg til pensionister udgør er betydeligt beløb. Det kan anbefales, at de samledes offentlige udgifter til høreapparatbehandling i privat regi sammenstilles mere tydeligt. - Side 17: Rapporten der henvises til synes tendentiøs og udtryk for producenters/private klinikkers ønsker er upassende placeret i ministeriets offentlig udgivet evaluering. Man bør overveje at lade referencer hertil bortfalde. Flere partsindlæg fra interesseorganisationen nævnes (bl.a. I Fremtidens hørerehabilitering i Danmark anbefales det, at de eksisterende uddannelser på området gentænkes med henblik på at skabe en mere målrettet uddannelse på området i stedet. Indholdet og opbygningen af en sådan uddannelse vil fx kunne tage udgangspunkt i anbefalingerne i den europæiske standard for høreapparatbehandling (jf. evalueringens appendiks b). ) uden at andres partsindlæg medtages (f.eks. HØPA s indlæg mf.). Desuden i sætningen i afsnit justeres Uddannelsen i audiologi ved Syddansk Universitet: Uddannelsen består af en 3-årig bacheloruddannelse og en 2-årig kandidatuddannelse, hvor adgangskravet er en studentereksamen. Uddannelsen kombinerer medicinske, sproglige og tekniske fag og har to forskellige retninger: teknisk audiologi og. - Øverst side 20: En betydelig del af de private høreklinikker drives som deltidsklinik med begrænset åbningstid (Shop in shop). Til kontrol af klinikkens arbejdsmetode og journalføring af forløbet for høreapparatbehandlingen, udvælger klinikken selv de 2 borgere, som tilsynet skal bedømme klinikken på, om kravene er efterlevet. Der udtages ikke en tilfældig stikprøve blandt høreapparatbrugerne. - Side 21, 2 afsnit: Det bør dog forinden tages op, om det strider imod borgernes frie rettigheder. - Side 21, 3 afsnit evt. tilføjelse: Ventetiden hos de praktiserende øre-næsehalslæger med offentlig høreapparatudlevering efter aftale med Regionen er 2-4 uger. - Side 21, sidste afsnit: Den europæiske standard er genereret af producenterne og ikke forankret i en lægefaglig konsensus. Desuden, Ventetiden på offentlige hospitalsklinikker er for en stor dels vedkommende et resultat af prioritering. Tilføres ekstra ressourcer, vil man kunne behandle flere patienter. Denne effekt kunne observeres i Sønderborg, hvor man opprioriterede audiologien og nedbragte ventetiden til 14 dage på kort tid. Efterfølgende har man (af politiske/økonomiske grunde?) nedprioriteret audiologien igen, hvorfor ventetiden igen er steget. - Side 23, appendix b: Bl.a. arbejdsgruppen bag rapporten Fremtidens hørerehabilitering i Danmark har peget på, at en implementering af standarden via relevante regelsæt formentligt vil kunne medvirke til at sikre en ensartet kvalitet af høreapparatbehandlingen på tværs af leverandører. Dette er et partsindlæg og bør ikke medtages i ministeriets evaluering. Side 4
På vegne af SFR ØNH inkl. audiologien, Med venlig hilsen Susanne Poulsen næstformand for SFR ØNH Mads Klokker næstformand for SFR ØNH Side 5