Basisblokke addition Programmet viser enere, 10-bunker, 100- bunker osv. Det kan bruges til at visualisere, hvordan man lægger tal sammen. Basisblokke - decimaltal Programmet viser enere, 10-bunker, 100- bunker osv. Det kan desuden vise decimaler og dermed give eleven visuel støtte i arbejdet med addition og subtraktion af decimaltal. Basisblokke subtraktion Programmet viser enere, 10-bunker, 100- bunker osv. Positive tal vises som blå blokke og negative tal som røde. Dermed har eleven en visuel støtte til at trække tal fra hinanden, og programmet anskueliggør, hvad det vil sige at låne. Brøkdele Dette program kan bruges til at arbejde med brøkdele af en cirkel eller et kvadrat. Programmet visualiserer størrelsen af en brøk.
Brøker addition Dette program viser den totrins-metode, der bruges til at lægge ægte brøker sammen. Første trin er at finde en fællesnævner. Andet trin er at lægge brøkerne sammen. Hele regnestykket vises samtidig som farvede dele af et hele og som algebraisk udtryk. Man kan vælge mellem tre sværhedsgrader. Brøker - dele af en hel Programmet støtter eleven visuelt i at lave brøker. Når en eller flere dele af en hel er fremhævet, vises det tilsvarende udtryk og den tilsvarende brøk ved siden af billedet. Brøker farvelægning I dette program skal man illustrere en angiven brøk ved at opdele en figur i det antal dele, der svarer til brøkens nævner, og farvelægge det antal dele, der svarer til brøkens tæller. Brøker multiplikation Programmet arbejder med multiplikation af brøker gennem en grafisk visualisering. Man kan vælge multiplikation med ægte brøker eller med uægte brøker. Brøker navngivning I dette program skal man navngive brøker ved at tælle hvor mange dele, de viste figurer er opdelt i, og hvor mange af delene, der er farvelagt.
Brøker omskrivning Programmet støtter eleven visuelt i at omskrive brøker til ækvivalente brøker. Brøker sammenligning Programmet arbejder med at finde en fællesnævner for to brøker. Disse to brøker placeres på en tallinje, og man arbejder videre med at finde andre brøker, der ligger mellem dem. Den falske mønt I dette program skal eleven finde et system, hvormed man kan finde den falske mønt. Vippen kan bruges til at sammenligne mønternes vægt for at finde ud af, hvilken af dem der er falsk. Division Programmet visualiserer og øver division ved inddeling af et rektangel. Funktionsmaskine Programmet giver mulighed for at eksperimentere med forskellige funktioner. Ved at trække tal ned i tragten og se, hvordan funktionsmaskinen behandler dem, kan man gætte, hvordan funktionen virker, og dermed blive i stand til at udfylde tabellen. Der kan forekomme negative tal.
Funktionsvippen I dette program skal man løse enkle lineære ligninger ved hjælp af balancestangen. Blokke (der står for enere) og X-bokse (for den ukendte, X) placeres på vippens vægtskåle. Man kan udføre alle de regnestykker, man har lyst til, så længe man gør det samme på begge sider, så stangen holder balancen. Målet er at have en enkelt X-boks på den ene side og det antal blokke på den anden side, der skal til, for at vippen balancerer. Graftegner I dette program kan man tegne og studere grafer. Der er mulighed for at indsætte tre funktioner og finde deres skæringspunkter. Minus-jetoner Dette program bruger plus- og minusjetoner til at vise, hvordan positive og negative tal trækkes fra hinanden. Multiplikation Dette program giver brugeren mulighed for at synliggøre produktet af to faktorer i en matrix på tre forskellige måder: Gruppering, Almindelig eller Gitter. Plus-jetoner Dette program bruger plus- og minusjetoner til at vise, hvordan positive og negative tal lægges sammen.
Primfaktortræer I dette program arbejder man med faktortræer til primfaktorerne for to tal, hvilket giver mulighed for at finde deres mindste fælles multiplum og største fælles faktor. Procentregning I programmet kan man angive to vilkårlige mængder ud af de tre mulige: Del, Hel eller Procent. Når man klikker på knappen Beregn, beregner computeren størrelsen af den resterende mængde. Det procentvise forhold vises grafisk i procentmålerens lodrette kolonne og i et cirkeldiagram. En ligning viser, hvordan den ukendte mængde beregnes, og resultatet beskrives med tekst. Tallinje-aritmetik Støtter eleverne i arbejdet med addition. Når de har set på, hvordan talsætningen vises på tallinjen, skal de besvare opgaven med: "(Facit) er (antal) lagt sammen med (antal)." Fx "7 er 3 lagt sammen med 4." Tallinje-aritmetik Støtter eleverne i arbejdet med subtraktion. Når de har set på, hvordan talsætningen vises på tallinjen, skal de besvare opgaven med: "Der er (antal) tilbage, når man tager (antal) fra (antal)." Fx "Der er 4 tilbage, når man tager 5 fra 9." Tallinje-aritmetik Støtter eleverne i arbejdet med multiplikation. Når de har set på, hvordan talsætningen vises på tallinjen, skal de besvare opgaven med: "(Facit) er (antal) grupper af (antal)." Fx "12 er 2 grupper af 6." Eller "12 er 6 grupper af 2."
Tallinje-aritmetik Støtter eleverne i arbejdet med division. Når de har set på, hvordan talsætningen vises på tallinjen, skal de besvare opgaven med: "Der er (antal) grupper af (antal) i (antal)." Fx "der er 4 grupper af 3 i 12." Talmønstre I dette program arbejdes der med genkendelse og færdiggørelse af talmønstre.