KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af HUR SmartTouch træningsmaskiner Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet HUR SmartTouch træningsmaskiner Vurderingen er sket i november 2015, og har fundet sted hos Gennemført hos Rehabiliteringscenter Indre By/Østerbro og Aktivitetscenter Østerbro Resultaterne fremgår af VTV af HUR SmartTouch træningsmaskiner. Vurderingen er godkendt af Rehabiliteringscenter Indre By/ Østerbro og Aktivitetscenter Østerbro samt afdelingslederen for Afdeling for Sund Vækst. VTV modellen er ejet af Teknologisk Institut Signe Louise Tholstrup Afdelingsleder Afdeling for Sund Vækst KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Nørre Allé 41 2200 København N Email zb4v@suf.kk.dk Telefon 2363 7340 Hjemmeside: http://sundvaekst.kk.dk Afdeling for Sund Vækst Nørre Allé 41 2200 København N EAN nummer 5798009290359
VTV af HUR SmartTouch træningsmaskiner 0,1 test Gennemført hos Rehabiliteringscenter Indre By/Østerbro og Aktivitetscenter Østerbro, november, 2015 Træningsmaskinerne skulle være mindre terapeutafhængig og give flere ressourcer ved, at borgeren selv kan bippe sig ind med armbånd, men det fungerer ikke. En fysioterapeut
Indhold Baggrund og formål... 4 Teknologi... 4 Dataindsamling... 4 Testforløb... 4 Data... 5 Borgere i testen... 5 VTV vurdering... 5 Borger... 6 Organisation... 7 Teknologi... 9 Økonomi... 10 Konklusion... 11 VTV udarbejdet af Sund Vækst, Københavns Kommune, Mathilde Brandstrup, december, 2015.
Baggrund og formål Denne rapport er en VTV af træningsmaskinerne SmartTouch fra HUR. Formålet med VTV en er, at vurdere træningsmaskinernes anvendelighed blandt ældre borgere på et rehabiliteringscenter. Fysioterapeuter på et rehabiliteringscenter har dagligt styrketræningshold med de ældre borgere. Under holdtimen er det vigtigt, at holde øje med den enkeltes træningsindsats og løbende opdatere styrketræningsprogram i forhold til ændringer i niveau og dagsform. Overblikket tager ressourcer fra fysioterapeuter, specielt når den ældre har svært ved at huske antal gentagelser og styrkeniveau. Derfor kan det for fysioterapeuter være vanskeligt, at systematisere og holde øje med den ældre borgers udvikling. For at imødekomme denne problemstilling testes SmartTouch s intelligente træningsmaskiner, der sammen med et styresystem har til formål, at gør det lettere for medarbejdere at følge med i borgerens træningsudvikling. I testen af SmartTouch vurderes: Ændring af fysioterapeuters arbejdsgang under styrketræning med borgere. Mulighed for at kognitivt velfungerende borgere nemmere kan klare sig selv under træningen, så fysioterapeuter i højere grad kan koncentrere sig om mere kognitive udfordrede borgere. Mere empowerment til de ældre borgere, herunder; uafhængighed, selvhjulpenhed og effektiv træning. Teknologi SmartTouch er intelligente styrketræningsmaskiner koblet til monitorerings- og træningssoftware, der giver borgere en træningsprofil. Som en del af træningsprofilen medfølger et elektronisk træningsarmbånd, der genkender borgerens niveau og belastning fra sidst træning og for hver træningsmaskine. Dette kan lade sig gøre, da træningsmaskinerne reguleres ved hjælp af luft frem for vægtskiver. Belastningen forudbestemmes af fysioterapeuten i softwaretræningsprogrammet og giver fysioterapeuten et værktøj til at monitorere og dokumentere borgernes træningsforløb. Dataindsamling Data er indsamlet i perioden midt oktober til midt november i 2015 på Rehabiliterings- og aktivitetscenter Indre By/Østerbro. Testforløb Testen forløb over tre uger. Testen inkluderede seks borgere, der fik tildelt armbånd og løbende blev superviseret af flere forskellige fysioterapeuter under træningen.
Data I løbet af de tre uger skulle medarbejderne teste armbåndets funktion og hvorledes de gav værdi i arbejdsgangen. Armbåndene blev samlet set anvendt 34 gange under styrketræningsforløb i løbet af perioden. Observation og indblik i træningsmaskinerne samt styresystemet. Semistrukturerede interview med tre fysioterapeuter. Semistrukturerede interview med afdelingsleder. Borgere i testen For at borgerne kan anvende SmartTouch kræver det, at borgerne er kognitive velfungerende. Derfor har alle borgere i testen været kognitive velfungerende. Medarbejderne testede SmartTouch på seks borgere på et rehabiliteringscenter: - To borgere har kun benyttet træningsmaskinerne 1 gang - To borgere har brugt dem sparsomt svarende til 3-4 gange - To borgere har brugt dem flittigt svarende til 9-12 gange VTV vurdering VTV af SmartTouch træningsmaskiner har fokus på medarbejdere og teknologi. Træningsmaskinerne har til formål at forenkle arbejdsgange for terapeuter, så de kan have større fokus på de mere kognitive udfordrede borgere under en træningssession. Teknologien i VTV en er træningsmaskiner koblet med et styresystem og dermed adskiller de sig fra traditionelle træningsmaskiner. I den sammenhæng er det interessant, hvordan teknologien kan servicere medarbejderne (her fysioterapeuter) til bedre arbejdsgange og måske et bedre arbejdsmiljø (området organisation ). I VTV en vil der også være fokus på de to sidste områder borgere og økonomi, men ikke i lige så stort omfang som de to førnævnte områder.
Borger Nedenstående afsnit tager udgangspunkt i anvendelighed og værdi for borgeren. I VTV en har det ikke været muligt at tale med borgere, som har deltaget i testen. Det er for denne 0,1 test VTV af SmartTouch heller ikke relevant, da fokus er at teste om træningsmaskinerne har en forbedring af medarbejdernes arbejdsgange. Træningsmaskinerne adskiller sig fra traditionelle træningsmaskiner ved et tilkoblet styresystem, der skal give et bedre overblik over de ældres træning og forbedringer. Opfylder teknologien borgernes behov? Ifølge fysioterapeuterne, så opfylder teknologien borgernes behov, da træningsmaskinerne i sig selv er med til at give øget styrke og mobilitet. Træningsmaskinerne er udover et styresystem forsynet med en række funktioner, som er anvendelige for borgerne. For eksempel er vægten i maskinerne er baseret på luft frem for vægtskiver. En af fysioterapeuterne mener, at den skjulte effekt fungerer godt hos borgerne, da de psykologisk ikke påvirkes på samme måde, som når vægten øges synligt med vægtskiver. Derudover er træningsmaskinerne indrettet, så de er nemme for borgerne at komme ind og ud af. Ønsker borgerne at anvende teknologien? Borgerne træner hver dag med styrketræningsmaskiner, da de dagligt indgår i træningssammenhæng. For de seks borgere, der har været en del af testen har 2 borgere anvendt armbåndet hyppigt med 12 gange, 2 borgere har anvendt dem 3-4 gange og 2 borgere har anvendt armbåndet en enkelt gang. Anvendelsen af armbåndene er møntet på, om borgeren har haft mulighed for at træne, om de er tjekket korrekt ind (på maskinerne) og om fysioterapeuten har været opmærksom på, at huske borgerne på at anvende armbåndet. Er borgerne mere selvhjulpne med brugen af teknologien? Ifølge fysioterapeuterne, bliver borgerne ikke mere selvhjulpne med brugen af teknologien. De (borgerne) ved ikke helt, hvordan de skal forholde sig til maskinerne, fortæller en fysioterapeut. Derfor bliver fysioterapeuterne nødt til at hjælpe borgerne undervejs i træningen. Flere af fysioterapeuterne påpeger et problem ved, at der for hver træningsmaskine er 2 øvelser. Dette gør umiddelbart træning på maskinerne komplekst og i den forbindelse bliver borgerne ikke mere selvhjulpne, i forhold til at anvende maskinerne. Selv de kognitive velfungerende har svært ved at gå videre til den anden øvelse i maskinen, fortæller en terapeut. Når borgeren er færdig med en øvelse vises en grøn pil på træningsmaskinens display, der betyder at borgeren skal gå videre til næste øvelse. Dette opfattes ikke som let forståeligt for borgerne, som i stedet venter på at en fysioterapeut hjælper dem videre til næste øvelse.
På et punkt mener fysioterapeuterne, at borgerne bliver mere selvhjulpne, da det er nemmere for dem at komme ind og ud af maskinerne. Samtidig er træningsmaskinerne lettere at indstille for borgeren, hvis de altså forstår og kan huske, hvordan maskinerne fungerer. På rehabiliteringscenteret er der regler for, at borgerne ikke selvstændigt må anvende vægtbærende maskiner uden der er en terapeut til stede. Dermed kan borgerne ikke 100 pct. anvende maskinerne uden hjælp fra en supervisor, så borgerne vil aldrig kunne blive 100 pct. selvhjulpne. Er teknologien årsag til større livskvalitet? Dette spørgsmål kan ikke besvares, da medarbejderne ikke kan tale ud fra borgernes subjektive livskvalitet. Organisation Nedenstående afsnit tager udgangspunkt i organisation med fokus på medarbejdere og afdelingslederens vurdering af SmartTouch træningsmaskiner. Er teknologien årsag til et forbedret arbejdsmiljø? Fysioterapeuterne mener, at SmartTouch træningsmaskiner og styresystem er en god idé, da de statistisk kan følge med i borgernes træningsudvikling, og samtidig skabe et overblik over alle borgernes træningsforløb. Jeg kan holde øje med borgernes forløb uden at, holde styr på alle under træning. Man mister hurtigt overblikket, da der kan være fra 10-20 borgere på de store hold, fortæller en fysioterapeut. Problemet med SmartTouch er ifølge fysioterapeuterne, at de mangler en række funktioner i forhold til at teknologien reelt kunne forbedre arbejdsgange. Det største problem er, at systemet ikke registrerer manuel indtastning af maskinernes vægt. I stedet skal fysioterapeuten indstille vægt og borgerens stilling på en computer. Dette er et problem, fordi borgerne på et rehabiliteringscenter ikke har et kontinuerligt træningsforløb. Fysioterapeuterne har dermed behov for løbende at regulere vægt og stilling ud fra borgerens dagsform. Hvis det var muligt at ændre på vægten direkte på maskinen samtidig med, at det blev registreret i systemet, så vil det give mere mening for fysioterapeuternes arbejdsgange. Er der motivation til at bruge teknologien? Ifølge fysioterapeuterne så er der motivation til at anvende maskinerne, men det er nyt at man som borger dels skal huske armbåndet dels skal have en fysisk dims på. Borgeren blev umiddelbart ikke (ekstra) motiveret til at træne fordi de have et armbånd på.
Problemet er, at hvis maskinerne anvendes uden armbånd, så forsvinder værdien af det intelligente træningssystem. Der er i den forbindelse en række fordele og begrænsninger i den overordnede motivation for at anvende træningsmaskinerne. Styrker for anvendelse af SmartTouch: Både borgere og fysioterapeuter har mulighed for, at se borgerens træningsgentagelser på maskinen. Det betyder både, at borgeren selv husker gentagelserne og, at fysioterapeuten kan holde øje med, om borgeren tager det korrekte antal gentagelser. Træningsmaskinerne er nemme at komme ind og ud af for borgerne. Vægtmodstand i træningsmaskinerne er baseret trykforskel i luft i stedet for vægtskiver, hvilket psykologisk kan forbedre træningsindsatsen hos borgerne. Begrænsninger for anvendelse af SmartTouch: Som skrevet i ovenstående afsnit påvirker mangel på manuel registrering fysioterapeuternes arbejdsgange under en træningssession. Når borgerne sidder i træningsmaskinen har de svært ved at registrere armbåndet og dermed koble armbåndet til systemet. Borgerne på rehabiliteringscentre skal igennem et forløb på 4-uger. Spørgsmålet er hvorvidt et statistisk system kan gavne fysioterapeuternes arbejde og om det har en gavnlig effekt på borgerens forløb, med henblik på, at borgerne hurtigere genvinder styrke. Anvendelse af armbånd kræver, at borgerne er kognitive velfungerende og derfor skal fysioterapeuterne løbende vurdere om borgeren kan håndtere armbåndet og om de kan få relevant indblik i borgerens træning. Når maskinerne ikke er velimplementeret, så er der pt. et tidspres i forhold til de vante arbejdsgange. Hvis ikke maskinerne anvendes kontinuerligt, kan terapeuterne miste følelsen med systemet. Er der ledelsesmæssig opbakning til brug af teknologien? Ifølge afdelingslederen er SmartTouch træningsmaskiner et godt supplement til træningen. Afdelingslederen mener, at armbåndet er forbeholdt de borgere, der selv kan styre deres træning med mulighed for, at fysioterapeuterne kan fokusere på de mere kognitive udfordrede borgere. Afdelingslederen mener, at træningsmaskinerne i fremtiden kan frigive flere medarbejderressourcer, hvis fysioterapeuter kan koncentrere sig om de mere kognitive udfordrede borgere. Derudover kan træningsmaskinerne give de kognitive velfungerende borgere mere selvstændighed i deres træning. Det vil i det lange løb gavne begge målgruppers genoptræningsperiode. Afdelingslederen tilføjer dog, at det kræver, at systemet fungerer uden
problemer og er velintegreret i medarbejdernes dagligdag. Afdelingslederen mener desuden, at en stor barriere for implementering af træningsmaskinerne er risikoen for at teknologien svigter. Understøtter teknologien gode arbejdsgange? Afdelingslederen mener, at træningsmaskinerne kan understøtte og forbedre gode arbejdsgange, hvis maskinerne virker efter hensigten og integreres i medarbejdernes hverdag. Et reelt problem er kontinuitet i anvendelsen af maskinerne. Kontinuiteten kræver blandt andet en specifik målgruppe; kognitive velfungerende ældre og det er i forhold til denne målgruppe at fysioterapeuterne kan opnå forbedrede arbejdsgange (vinding af tid, der så kan bruges overfor andre borgere eller andre aktiviteter). Teknologi Nedenstående afsnit tager udgangspunkt i teknologiens funktionalitet og brugervenlighed. Er teknologien let og intuitiv at anvende? De interviewede fysioterapeuter mener, at selve træningsmaskinerne er nemme at anvende. Maskinerne er lette at komme ind og ud af for borgerne. De kan bedre selv forflytte sig fortæller en terapeut. Men et af de væsentligste problemer er, at borgeren ikke forstår, at der er to øvelser i en maskine (se tidligere afsnit). Ifølge fysioterapeuterne er det også et problem for borgerne, at registrere armbåndet, når de sidder ved træningsmaskinerne. Derudover glemmer borgere også armbåndet, når de skal træne. Det betyder ifølge fysioterapeuterne, at det kun er få af borgerne, som kan anvende træningsmaskinerne med SmartTouch teknologien hver gang de træner. Er teknologiens manualer og vejledninger anvendelige? Fysioterapeuterne har fået 2 gange undervisning af en times varighed hver gang. I løbet af de to undervisningsgange blev træningsmaskiner og det tilknyttede computersystem gennemgået. Fysioterapeuterne mener, at de har fået den viden, der behøves for at anvende maskinerne. Kan teknologien det, som det forventes at den skal kunne? Ifølge fysioterapeuterne så kan systemet det, som det forventes at skulle kunne. Problemet med maskinerne er sammenspillet med de daglige arbejdsgange og borgeres kunnen og færdigheder i forhold til at anvende træningsmaskiner med det tilhørende touch system. Som nævnt i tidligere afsnit om motivation påpeger fysioterapeuterne problemet med, at systemet ikke registrerer manuel betjening, at det terapeuterne har indtastet manuelt på maskinerne efterfølgende skal tilføjes igen i systemet.
Træningsmaskinerne gemmer ikke indstillingen i borgerens system. Hvis jeg ændrer vægten manuelt, så registrerer systemet det ikke. Det bedste ville være, hvis maskinerne gemmer manuelt, så du får et overblik over ændringerne og gentagelser i systemet, fortæller en fysioterapeut. Fysioterapeuterne påpeger, at det er et problem, at maskinerne automatisk bipper, når borgeren har taget 10 gentagelser. Borgeren vil automatisk stoppe med at øvelsen, når han eller hun hører bippet. Problemet med dette er, at systemet kun øger vægten, hvis borgeren efter bippet tager tre ekstra løft. Fysioterapeuterne mener i den forbindelse ikke, at det giver mening for borgeren at tage de tre ekstra løft. Derfor er fysioterapeuterne nødt til at anvende computersystemet for at øge maskinernes vægt. Fungerer teknologien hver gang den anvendes? Der har været tekniske problemer på enkelte maskiner. I den forbindelse er der tilkaldt teknikere til at ordne det. Derudover mener en af fysioterapeuterne, at der er nogle konstruktionsproblemer i forhold til vægt på maskinerne. For eksempel er der mange af de ældre borgere som har problemer med at bøje deres ben. Det betyder at borgerne ikke har mulighed for at anvende maskinerne fra nulpunkt, men hvis maskinen ikke er i nulpunkt, så registreres vægten forkert. Det går udover borgerens samlet træningsstatistik. En af fysioterapeuterne oplevede forsinkelse af systemets registrering af maskinerne. Borgeren blev oprettet inden træningen, men med en forsinkelse på opdateringen gik der noget tid før borgeren kom i gang med træningen. Økonomi I nedenstående afsnit vurderes implementering og drift. Frigiver teknologien medarbejderressourcer? Under selve testen frigav teknologien ikke medarbejderressourcer, men fysioterapeuterne kan godt se, at systemet giver mulighed for at træne/supervisere flere borgere på en gang med mulighed for at fokusere mere på kognitive udfordrede borgere eller de nye borgere. Umiddelbart mener fysioterapeuterne ikke, at SmartTouch frigiver medarbejderressourcer, da der er en række usikre parametre, som har betydning for kvaliteten og udbyttet af styrketræningsforløb for borgerne. For eksempel er det ofte ikke et kontinuerligt forløb for borgerne, da de kan blive afbrudt i deres forløb grundet hospitalsindlæggelse og sygdom. Derudover er det en specifik målgruppe (de kognitivt velfungerende), der kan anvende maskinerne og deres træningsforløb skal kunne monitoreres uden medarbejder involvering, hvis det skal kunne frigive ressourcer.
Erstatter teknologien brugen af andre hjælpemidler eller tilbud? SmartTouch teknologien bygger ovenpå rettere end erstatter andre hjælpemidler/tilbud (her almindelige træningsmaskiner). Den store forskel er, at der er koblet et computersystem til træningsmaskinerne, der følger og regulerer de ældre borgeres træningsforløb. Kan teknologen benyttes uden ressourcetung kompetenceudvikling? Ja, SmartTouch kan benyttes uden ressourcetung kompetenceudvikling. Fysioterapeuterne har inden anvendelse af SmartTouch haft to times uddannelse, hvilket de mener, gav dem et godt grundlæggende kendskab og kompetencer til at bruge maskinerne. Det har været nemt at sætte sig ind i systemet, da det er intuitivt at anvende, fortæller en fysioterapeut. Fysioterapeuten tilføjer, at det er trygt og nemt at bruge systemet. Fysioterapeuten mener, at det i høj grad handler om at lege med systemet for bedre at kende det og finde ud af, hvilke funktioner man som fysioterapeut finder relevant. Hvis man har godt og bredt kendskab til systemet bliver det intuitivt og nemmere at anvende det kontinuerligt i hverdagen. Kan teknologien benyttes uden ombygning eller indkøb af produkter? Ja, teknologien kræver træningsmaskiner og træningssoftwaresystem. Konklusion Den generelle vurdering af SmartTouch træningsmaskinerne er ikke umiddelbar positiv. Jævnfør testen har teknologien ikke kunne bidrage til lettere og mere effektive arbejdsgange for medarbejderne - herunder give et godt overblik over borgernes træning og udvikling i træning. I det samlede vurderingsresultatet gives der få point fra personalet og teknologien, mens borgernes anvendelighed og værdi gives flere point: Funktionalitet 4 VTV 0,1 Personale 3 Brugervenlighed 2 1 Ledelse 0 Investering VTV 0,1 Anvendelighed Drift Værdi
Det vurderes, at SmartTouchs grundlæggende system kan have stor værdi i forhold til at give medarbejdere et overblik over ældres borgeres træningsforløb. I forhold til SmartTouch s anvendelse på et rehabiliteringscenter er der en række manglende funktioner, som påpeges af fysioterapeuterne før systemet giver mening for deres arbejdsgang. Ifølge fysioterapeuterne så kan systemet kun anvendes sammen med kognitive velfungerende borgere, der forstår hvordan systemet bygget op og kan finde ud af at anvende armbåndet. Nedenstående opsummerer funktioner som fysioterapeuterne efterspøger eller anbefalinger til forbedringer af SmartTouch træningssystem: Det skal være muligt for systemet, at registrere manuelindstillinger af maskinerne. Det skal være intuitivt for borgeren, hvorledes maskinerne øges i vægt. Anvendelse af armbånd skal være intuitivt for borgeren. Træningsmaskinen skal kunne registre den korrekte vægt, selvom maskinen ikke er i nulpunkt. Det skal undersøges, hvordan to øvelser i en maskine kan gøres intuitivt for borgeren.