Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune
|
|
|
- Lise Bjerre
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng
2 Modeller for hverdagsrehabilitering Hjemmepleje i samarbejde med andre afdelinger (60) Hjemmepleje med ekstra (terapeut) ressourcer (14) Tværfaglig specialenhed (13) Terapeutmodellen (7) Kilde: kortlægning af kommunernes erfaringer med rehabilitering på ældreområdet, Socialstyrelsen maj 2013
3 Organisering Decentral forvaltning Lokalområdechefer Lokale ledere i visitation, træningscentre og hjemmepleje Lokal visitator visiterer tidsafgrænset hverdagsrehabilitering efter serviceloven. En terapifaglig vejleder med udadgående funktion fra træningscenteret i hvert lokalområde Faglig leder i hjemmeplejen, Sygeplejefaglig leder Læringskonsulenter osv Central forvaltning Leverandører Faglig koordinering af implementering, udviklingstiltag, kompetenceudvikling, dokumentation, evaluering osv Terapeuter fra lokale træningscentre Sosu assistenter/sosuhjælpere fra lokale hjemmeplejeenheder Private leverandører
4 Træning i praktiske/personlige opgaver 1. Planlægningsmøde med borger, terapeut og hjælper 2. Planlægningsmøde med borger, terapeut og hjælper 3. Planlægningsmøde med borger, terapeut og hjælper Blok og/eller enkeltydelser Borger træner med støtte fra hjælper Indhold: ADL-I Interview og ADL-cirkel Praktisk afprøvning af aktiviteten Mål og plan for træning Vejledning i indkøb af hjælpemidler Indhold: Praktisk afprøvning af aktiviteten Evt. justering af mål og plan for træning Evt. afslutning Indhold: ADL-I Interview og ADL-cirkel Praktisk afprøvning af aktiviteten 12 uger Evaluering af effekt og målopfyldelse Plan for aktiviteter /hjælp efter afslutning. Afslutning
5 Vejledning i praktiske/personlige opgaver 1.Vejledning 2. Vejledning 3. Vejledning Borger selvtræner Indhold: Interview og undersøgelse Afprøvning af aktiviteten Vejledning og rådgivning Instruktion i principper Vejledning i indkøb af hjælpemidler Indhold: Opfølgning og evaluering Evaluering af aktivitetsproblematikken Opfølgning af vejledning og rådgivning Evt. afprøvning af nye redskaber Evt. Afslutning af forløbet Indhold: Opfølgning og evaluering af aktivitetsproblematikken 16 uger Afslutning af forløbet
6 2010/2011pilotprojekt Træning ved hjælper 2012 Hverdagsrehabilitering på praktisk hjælp 2013 hverdagsrehabilitering på praktisk hjælp og personlig pleje
7 Forskellige ressourcer og behov forskellige mål Ingen begrænsninger Kan klare sig selv. Mål: forebygge Lette begrænsninger Kan træne, så tabte funktioner kommer tilbage/ nye kompetencer udvikles. Mål: udvikle Moderate begrænsninger Kan fastholde funktioner, så tab af evne til at klare sig selv udsættes. Mål: udvikle eller fastholde Svære/totale begrænsninger Varigt behov for hjælp. Mål: understøtte og lindre
8 Pilotprojekter 2010/2011 Stigning i funktionsniveau hos 44 borgere Borgere med lette begrænsninger Gennemsnitlig visiteret tid primært praktisk hjælp 0,7 time Borgere med moderate begrænsninger Gennemsnitlig visiteret tid praktisk hjælp og personlig pleje 4,4 time Borgere med svære begræsninger Gennemsnitlig visiteret tid praktisk hjælp og personlig pleje 14,8 time 16 borgere (25%) 24 borgere (40,6%) 4 borgere (6%)
9 ADL-værdi Side Udvikling i aktivitets- og funktionsniveau fordelt på målgrupper 3,00 Træning ved hjælper 2,50 2,00 1,50 2,52 Før intervention Efter intervention 1,00 2,00 0,50 0,00 0,96 0,82 0,66 0,61 0,67 0,29 Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Nyhenvendere Søger om ny ydelse Søger om mere af samme ydelse Modtager hjælp
10 Træning ved Hjælper Nyhenvendere Søger om ny ydelse Søger om mere af samme ydelse Modtager hjælp
11 Evaluering af hverdagsrehabilitering dec Strategi-og analysestaben, Sundheds-og omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune Effekten på aktivitetsniveau og funktionsevne Den økonomiske effekt Borgernes motivation for hverdagsrehabilitering Erfaringer med implementering og drift
12 Langtidseffekt af pilotprojekter ADL-I nye kendte aktivitetsniveau før aktivitetsniveau efter aktivitetsniveau opfølgning Kr nye kendte Kilde: Evaluering af hverdagsrehabilitering. Strategi-og analysestaben, Sundheds-og omsorgsforvaltningen. Københavns Kommune dec 2012 udgifter før udgifter efter udgifter 6 mdr udgifter 12 mdr
13 Effekt ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Aktivitetsniveau (træning) ADL-I % 4 4,6 Måling ved forløbets start Måling ved forløbets afslutning Helt/delvist selvhjulpne træning vejledning nye kendte Kilde: Evaluering af hverdagsrehabilitering. Strategi-og analysestaben, Sundheds-og omsorgsforvaltningen. Københavns Kommune dec 2012
14 Udgifter nye kendte Udgifter i kr pr borger pr dag udgifter før udgifter efter udgifter 3 mdr Kilde: Evaluering af hverdagsrehabilitering. Strategi-og analysestaben, Sundheds-og omsorgsforvaltningen. Københavns Kommune dec 2012
15 Konklusion Hverdagsrehabilitering virker både på kort og langt sigt, men det skal undersøges hvordan effekten kan fastholdes. Der er størst effekt hos nye borgere, med lette til moderate funktionsbegrænsninger, men alle borgere med potentiale bør trænes Borgerens motivation er væsentlig for et godt resultat, men det bør nærmere undersøges hvad der skaber denne motivation. Der bør løbende arbejdes med et lokalt konstruktivt tværfagligt samarbejde med plads til erfaringsudveksling
16 Systematisk målsætning i Rehabilitering
17 ADL- I ADL I kortlægger effektivt borgers hverdagsopgaver ADL I fungerer hos borgere med et rehabiliterende behov ADL - I kræver erfaring og god interviewteknik
18 Inviterende samtale Coachende metode Anvender borgerens værdier Tryghed/vovemod, at hygge sig/at være sund Anvende borgerens erfaringer Borgeren vælger mål og handlinger med baggrund i overstående
19 Målsætning i hverdagsrehabilitering Anbefaling: Systematisk identifikation af borgeroplevede problemområder Kvalitetsmål: Er ADL I anvendt? Er alle områder afdækket? Er der foretaget en vurdering på baggrund af ADL-I? Tværfaglig konference med dialogvisitation
20 Man vil jo helst klare dagligdagen selv og være fri og uafhængig; så at der ikke er nogen, der skal komme på bestemte tider af dagen. det er jo godt at holde sig i gang og få lavet nogle ting selv og ikke være afhængig af, at hjemmehjælpen først kommer i næste uge, hvis man får gæster i morgen, man vil jo gerne bevare et vist renommé i vennekredsen.
21 Man vil jo helst klare dagligdagen selv og være fri og uafhængig; så at der ikke er nogen, der skal komme på bestemte tider af dagen. det er jo godt at holde sig i gang og få lavet nogle ting selv og ikke være afhængig af, at hjemmehjælpen først kommer i næste uge, hvis man får gæster i morgen, man vil jo gerne bevare et vist renommé i vennekredsen.
IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE
IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering
Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?
Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Oplæg på årskursus for demenskoordinatorer i Danmark d. 10.09.2014 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering
EVALUERING AF HVERDAGSREHABILITERING
EVALUERING AF HVERDAGSREHABILITERING December 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og omsorgsforvaltningen Strategi og Analysestaben Sjællandsgade 40 2200 København N www.kk.dk INDLEDNING En af visionerne
Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune
Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund
Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre
Indsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne
Indsatsområde: Funktions- og ADL-udredning Indsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne Lovgrundlag Lov om Social Service 1, 86 og 88 stk. 3. Funktionsniveau for bevilling af indsatsen: Hvem
Styrk Hverdagen. Implementering af 83a
Styrk Hverdagen Implementering af 83a 2015 Kort om Gribskov Kommunes udbud og nuværende setup Fakta om Gribskov Gribskov Kommune har en IKU på 41 % - (indikator for konkurrenceudsættelse) det er landets
Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.
Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl
Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010
Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a
Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde
Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp
Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende
Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet
Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet
Kontrakt bilag F. Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016
Kontrakt bilag F Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016 1 Lovgivning 83a» 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat
Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12
Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Personlig pleje og praktiskhjælp (SEL 83)
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg NOTAT 05-08-2014 Bilag 1: Forslag til harmonisering af serviceniveau - uddybende beskrivelse Personlig pleje og praktiskhjælp (SEL
Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2
Ældreområdet, 1. april 2011 Kvalitetsstandard Træning Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 2011 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 1 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning - formålet med kvalitetsstandarder
Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov:
Kvalitetsstandard: Træning Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov: Borgere, der efter sygdom er midlertidigt svækkede Borgere, der har behov for træning
Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune
Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Side 1 af 8 Tilbudsgiver skal besvare og vedlægge tilbuddet nedenstående vedrørende
Gennemgang af de 29 anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune
Gennemgang af de 29 anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Nr. Anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen 1 At fremtidens hjemmehjælp tager afsæt i det
Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet:
1 1 of 6 2 of 6 Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikrer vi igennem - En aktiv dialog indadtil og udadtil - Synlighed
Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0
Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft
Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for afløsning, aflastning og midlertidigt ophold på ældreområdet
Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for afløsning, aflastning og midlertidigt ophold på ældreområdet Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget, 6. januar 2014 Administrativt revideret februar 2016
Horsens Kommune - 83a rehabilitering
Horsens Kommune - 83a rehabilitering Sundhedscenterleder Anne Sloth-Egholm Vital Horsens Træning og rehabilitering Aktiviteter og frivillige Den kommunale hjemmepleje Ca. 600 medarbejdere Distriktsterapeut
NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen
NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats
Notat: Hjemmehjælpskommissionens rapport
Sag: 13/11077 Dok: 110767-13 August 2013 / SAMO Notat: Hjemmehjælpskommissionens rapport Resume Folketinget nedsatte i juni 2012 en Hjemmehjælpskommission, der har haft til opgave at beskrive udfordringerne
GLOSTRUP KOMMUNE Tilsyn for genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86
GLOSTRUP KOMMUNE Tilsyn for genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 Godkendte leverandør: Træningscentret Dommervangen Dato for tilsynsbesøg: 7. april 2016 Start- og sluttidspunkt
Fra pleje og omsorg til rehabilitering
Fra pleje og omsorg til rehabilitering Evaluering af arbejdet med Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune Oplæg på konference i Lillehammer v/ Pia Kürstein Kjellberg Analyse
Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning
Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden
Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen
Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4
Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte
Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte En historie fra hverdagen om en borgers forløb fra Neurorehabiliteringen Ringe - gennem udskrivelse - til fortsat rehabilitering i Kerteminde Kommune. Hvem
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard
Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune
En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft Økonomi 1.050 Pleje n Ældreplejen - forventet fald i medarbejderantal Forventet
Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:
Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale
Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning
Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning 2014 Løbenr. og år: 150443/14 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 2. Lovgrundlaget... 3 3. Hvad er formålet med træningen... 3 4. Hvem
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Længst Muligt i Eget Liv
Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut
Søjleopdelt dokumentation
Søjleopdelt dokumentation Søjleopdelt dokumentation Klient Sygepleje Hjemmehjælp Plejecenter Hjælpemidler Træning Funktionsvurdering Plejeplan Handleplan/døgnrytme Handleplan/døgnrytme Funktionsvurdering
Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?
Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?
råd og vejledning i udførelse af opgaverne
Personlig hjælp og pleje efter Servicelovens 83 samt træning efter Servicelovens 86 stk 2 samt vedligeholdende træning Indledning Denne tekst beskriver Gribskov Kommunes personlige hjælp og pleje til borgere
Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen
Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen Viborg Kommune Job & Velfærd Omsorgsområdet Prinsens Allé 5 8800 Viborg 1.1 Resume af Projekt DigiRehab - Digital understøttet
Hverdagsrehabilitering
Ydelsestype Ydelsens Serviceloven 83 a og Sundhedsloven 138 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse
Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter:
Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATATIONSRETNINGSLINJER 2.4.2 VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING Tr2-pakke Hvem kan få træning Borgere med nedsat fysisk eller psykisk
Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne. Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12.
Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12. november 2012 Indhold i oplæg svare på spørgsmålene? Hvilke erfaringer
