Den internationale dim mension i Folk keskolen 2010-2014 En strategiplan vedrørende Internationalisering udarbejdet af Center for skoler marts 2010
Afgrænsning Nærværende strategi for Den internationale dimension i folkeskolen i Greve Kommune bygger på følgende visioner og politiker: Vision: Politik: Fagpolitik: Vision 2020 i Greve - Hvor livet er grønt. (2009) Børne- og ungepolitikken (2005) Skolepolitik 2010 2014 (2010) Indholdsfortegnelse Afgrænsningg Indholdsfortegnelse Forord Ønskede tilstande og indikatorer Strategi- og handleplan Ressourcer Implementering Bilag 1 2 2 3 5 5 8 8 9 Den internationale dimension i folkeskolen er en strategiplan for arbejdet med internationalisering og globalisering i Greve Kommune på folkeskolernee og skal i sin nuværendee form dække tidsperioden 2010 2014. 2
Forord Formålet med en strategi- og handleplan for Internationalisering - som tema i Greve Kommunes skolevæsen - er at sikre eleverne en højt kvalificeret og konkurrencedygtig undervisning og uddannelse, så de er rustet til at klare sig bedst muligt som individer såvel som en del af fremtidens samfund lokalt, nationalt og internationalt. Danmarks muligheder for vækst er afhængig af et uddannelsessystem, der kan måle sig med de bedste i verden og i skarp konkurrence med andre lande. Vi skal leve af menneskelig formåen. Fundamentet for den videre uddannelse og Danmarks fremtidige placering globalt set bliver støbt i folkeskolen, og ønsket for Greve Kommunes skolevæsen er netop at styrke alle kommunens elevers formåen ved at tilbyde undervisning i verdensklasse for fremtidens verdensborgere. I regeringens globaliseringsstrategi Fremgang, fornyelse og tryghed de vigtigste initiativer, udgivet af Globaliseringsrådet og offentliggjort den 20. april 2006, hedder det bl.a. i kommissoriet: Det danske samfund og den enkelte borger skal rustes bedre til at klare de udfordringer, som møder os fra en stadig mere globaliseret verden. Det stiller krav til det danske samfund og til den enkelte dansker. Vores velstand afhænger i stigende grad af vores evne til at konkurrere på ny viden og nye ideer, som anvendes til produktion og nye arbejdspladser med en høj værditilvækst. Det stiller krav om bedre uddannelse og forskning. Om et dynamisk samfund, hvor ny viden og nye ideer ved godt købmandskab og gode erhvervsvilkår udnyttes kommercielt og skaber nye arbejdspladser. [ ] Der er derfor behov for, at hele samfundet får kendskab til og forståelse for de udfordringer, vi står overfor, og for de måder, vi kan ruste os på for at håndtere dem. I samme globaliseringsstrategi formulerer globaliseringsrådet en række anbefalinger for internationalisering af uddannelserne, herunder at undervisningen i folkeskolen får et globalt perspektiv, og at eleverne erhverver grundlæggende kompetencer, som gør dem i stand til at deltage aktivt i en globaliseret verden. Det betyder for eksempel, at eleverne skal have viden om andre lande, sprogfærdigheder og international kultur- og samfundsforståelse. I publikationen Den internationale strategi Region Sjælland (2008) hedder det bl.a.: [at] Det indebærer en øget satsning på uddannelse, nyskabende forskning, flere iværksættere samt omstilling og fornyelse. 3
Den internationale dimension og Greve Kommune Greve Kommune vil gøre en forskel! Med udgangspunkt i Greve Kommunes egen historie, tanker om fremtiden vedrørende verdenssamfundet, Regeringens globaliseringsstrategi og region Sjællands tanker vedrørende internationalisering vil Greve kommune til stadighed udvikle sin fagstrategi inden for skolevæsenet vedr. den internationale dimension. (se bilag 1) Hvis børn af i dag skal blive både fremtidens borgere i Greve Kommune og kommende verdensborgere er det tvingende nødvendigt, at skolerne for alvor sætter internationalisering på skemaet! Hvis Danmark vil være en bærende kraft i udviklingen af en verden, som bliver mindre og mindre, må de enkelte kommuner sørge for en undervisning i folkeskolen, hvor begreber som internationalisering og globalisering bliver nærværende og virkelige på tværs af emner og fag. Denne strategi bygger især på: Fælles Mål 2 og det netop afsluttede Partnerskab om Folkeskolen, hvori man blandt andet har fokuseret på evnen til samarbejde og forståelsen for fremmede mennesker og kulturer som afgørende for at kunne indgå i ligeværdige relationer. Folkeskolens formålsparagraf lægger op til både dannelse og uddannelse af eleverne. 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Fælles Mål 2 og Partnerskab om Folkeskolen FORMÅLSPARAGRAF OG FÆLLES MÅL 2 Folkeskolens formålsparagraf og Fælles Mål 2009 for fag og emner er udgangspunktet for arbejdet med internationalisering i folkeskolen. På nationalt plan er internationalisering defineret som en tværgående dimension i folkeskolen. Den internationale dimension i folkeskolen skal ses som et rummeligt begreb, hvor både indhold, metoder og indsatsniveau kan diskuteres. KL - PARTNERSKAB OM FOLKESKOLEN I det afsluttede Partnerskab om Folkeskolen har man blandt andet fokuseret på, at evnen til samarbejde og forståelsen for fremmede mennesker og kulturer er afgørende for at kunne indgå i ligeværdige relationer. Indgår elever i en række relationer med multikulturelle input i forhold til forskellige problemstillinger gennem skolegangen, opnår de en åbenhed og en nysgerrighed, der afhjælper fremmedgørelse mellem de forskellige dele i samfundet. Partnerskab om Folkeskolen har på baggrund af arbejdet med Den internationale Dimension opstillet en række ønskede tilstande og indikatorer, som indgår i denne strategiplan. 4
Ønskede tilstande og indikatorer Internationalisering er en tilgang, der imødekommer mangfoldighed og inklusion lokalt og globalt. Det er derfor vigtigt at understrege, at arbejdet med internationalisering forudsætter nysgerrighed og interesse. Dialog er vigtig, og åbenhed over for uenighed er helt centralt. Aktører, der arbejder med internationalisering, må kende eget værdigrundlag og samtidig anerkende, at andre værdier har samme ret. For at leve op til skolevæsenets forventninger om at sætte internationalisering på skolernes dagsorden samt intentionerne i Fælles Mål 2009 vedrørende internationalisering er det afgørende, at det kommunale niveau tydeligt tilkendegiver retning (som ønskede tilstande ) og udtrykker konkrete forventninger på området (som indikatorer ). Greve Kommunes skolevæsen går derfor forrest ved at tænke internationalisering ind i alle kommunale tiltag og løbende dokumentere indsatsen. Strategi- og handleplan Nedenfor følger en opstilling af målsætninger på såvel kommunalt niveau som på skoleniveau. Målsætningerne er udmøntet i ønskede tilstande og med indikatorer for målopfyldelse med et tidsperspektiv for effektuering af disse. Tidsperspektiv for Målopfyldelse Målsætning 1: Politisk vedtagelse april 2010 efterfølgende sendes strategiplanen i høring. Strategiplanen inkl. høringssvar til endelig politisk godkendelse maj/juni 2010. Målsætning 2: Den administrative rammesætning og prioritering iværksættes efter vedtagelse af Målsætning 1 (maj/juni 2010) Målsætning 3 + 4 + 5: Målopfyldelse for skoleåret 2010 2011 ved at: Skolens bestyrelse vedtager principper for arbejdet med den internationale dimension senest ved udgangen af oktober 2010. Skolen udvælger selv 2 4 indikatorer for målopfyldelse som indsatsområder. Skolens valgte indikatorer evalueres i førstkommende kvalitetsrapport. April/maj 2010 August 2010 Oktober 2010 Oktober 2011 Målsætning 1 vedtages Skolens principper vedtages Strategiplanen sendes i høring (del af målsætning 3) Strategiplanen inkl. høringssvar til endelig politisk godkendelse maj/juni 2010 Målsætning 2 iværksættes Arbejde med målsætning 3 + 4 + 5 på skolerne Evaluering gennemført/kvalitetsrapport 2010-2011 5
MÅLSÆTNING 1 KOMMUNALT NIVEAU - POLITISK Ønsket tilstand Indikatorer for målopfyldelse Målet er politisk opbakning til arbejdet med Børne- og Ungeudvalget har godkendt en strategi for den internationale dimension i kommunens arbejdet med indsatsen for. folkeskoler. Der er politisk repræsentation, hvor der er formelt samvær med besøgende ledere og lærere. MÅLSÆTNING 2 KOMMUNALT NIVEAU - FORVALTNINGSMÆSSIGT Ønsket tilstand Målet er, at Center for Skoler prioriterer og sætter rammer for arbejdet med den internationale dimension i kommunens folkeskoler. Indikatorer for målopfyldelse Der er udarbejdet en strategi- og handleplan for området. Center for Skoler faciliterer og koordinerer et kommunalt netværk, hvor alle skoler er repræsenteret. Center for Skoler formulerer i samarbejde med netværket mål for netværkets arbejde og følger op ved en evaluering, som indgår i kvalitetsrapporten for Greve kommunes skolevæsen. Center for Skoler har initieret et antal fyraftensmøder (min 2 pr. skoleår) for medarbejdere i skolevæsenet vedr. den internationale dimension i undervisningen. MÅLSÆTNING 3 SKOLENIVEAU - SKOLEBESTYRELSE - SKOLELEDELSE Ønsket tilstand Målet er, at Skolebestyrelsen vedtager principper samt en handleplan for det internationale arbejde. Indikatorer for målopfyldelse Skolebestyrelsen har vedtaget principper og har formuleret en handleplan/strategi for arbejdet med den internationale dimension, som er offentligt tilgængelig på skolens hjemmeside. Målet er, at skolens ledelse sikrer, at den internationale dimension implementeres i alle fag og inddrages i undervisningen, når det er relevant. Skolens pædagogiske servicecenter er aktivt i forhold til det internationale arbejde. Den internationale profil er tydelig i skolens 6
kommunikation. Der er mindst én koordinator på skolen for arbejdet med den internationale dimension. Skoleledelsen sikrer, at lærerne får kvalifikationer, og at den internationale dimension er genstand for evaluering i den årlige teamsamtale med skolelederen. Målet er, at skolens ledelse deltager aktivt i arbejdet med den internationale dimension. Oplysninger om arbejdet med den internationale dimension indgår i skolens virksomhedsplan/udviklingsplan og kvalitetsrapport. Skolens ledelse har iværksat konkrete initiativer på området, herunder at alle børn på mellemtrinet samt i udskolingen deltager i minimum ét internationalt projekt pr. fase (på mellemtrinnet og i udskolingen).. Skolens ledelse motiverer, følger op og evaluerer de iværksatte initiativer. MÅLSÆTNING 4 SKOLENIVEAU LÆRERNES INDSATS Ønsket tilstand Indikatorer for målopfyldelse Målet er, at lærerne inddrager og prioriterer Den internationale dimension fremgår af klassernes arbejdet med den internationale dimension i årsplaner. undervisningen. Alle børn på mellemtrinet samt udskolingen deltager i minimum et internationalt projekt pr. fase. Alle klasser samarbejder med elever fra andre lande. Lærerne samarbejder aktivt med den internationale koordinator med henblik på at styrke inddragelsen af den internationale dimension i undervisningen. Lærerne søger selv en evt. nødvendig uddannelsesmæssig opdatering.. 7
MÅLSÆTNING 5 SKOLENIVEAU UNDERVISNINGENS INDHOLD Ønsket tilstand Målet er, at undervisningen sikrer elevernes evne til at agere i et globalt samfund. Interkulturelle kompetencer betyder, at eleverne er bevidste om eget perspektiv, og at deres tænkning er kulturelt bestemt. Interkulturel kompetence kommer til udtryk i elevens evne til interaktion. Indikator Arbejdet med den internationale dimension i undervisningen har sikret eleverne: viden om andre lande og deres kulturer og værdier evnen til at sætte sig i andres sted bevidsthed om globale sammenhænge interkulturelle kompetencer Ressourcer Arbejdet med den internationale dimension på skolerne afholdes inden for skolernes og skolevæsenets eksisterende budgetramme. Implementering Arbejdet med den internationale dimension i Folkeskolen iværksættes med to-fire indikatorer på skole- og undervisningsniveau pr. skoleår for at opnå de ønskede tilstande. Den enkelte skole udarbejder selv mål og handleplaner for arbejdet på egen skole. Mål og handleplaner for det internationale arbejde indgår i skolens egen kvalitetsrapport sammen med en evaluering af arbejdet.. I forbindelse med evalueringen justeres formålet for strategi- og handleplan for internationalisering i Greve Kommunes skolevæsen (jf. Forord side 3). Evaluering Arbejdet med den internationale dimension evalueres hvert andet år i forbindelse med skolernes udarbejdelse af den lokale og kommunale kvalitetsrapport (jf. endvidere side 10 11 i Bilag 1). 8
Bilag 1 Den internationale dimension og Greve Kommune en kort historik Den internationale dimension skal på landkortet på alle skoler i Danmark, og således også i Greve kommune. Der har igennem årene i Greve Kommune været tiltag af sporadisk og spredt karakter, hvilket man kan se under afsnittet Status og evaluering (side 8). I løbet af maj 2010 vil Styrelsen for International Uddannelse undersøge status for indsatsen i Danmark gennem en online spørgeskemaundersøgelse for at finde ud af, om der er grundlag for en yderligere indsats på området. En sådan har fundet sted i Greve i form af en lokal spørgeskemaundersøgelse (Internationalisering hvad sker der på den enkelte skole?), som blev rundsendt til skolerne i foråret 2009 1. Det er svarene herfra, som danner grundlag for omtalte status (side 8). Der har været foretaget andre internationale tiltag i Greve kommune igennem årene. Der kan ud over de i skolesvarene angivne lokale tiltag nævnes centrale tiltag som: Europa på skinner (1993) med deltagelse af seks af kommunens skoler (Damagerskolen, Gersagerskolen, Hedelyskolen, Holmeagerskolen, Krogårdskolen og Mosedeskolen). Projektet var for kommunens 10. Klasser. De seks skoler havde udtrykt ønske om at kunne samarbejde på tværs af såvel skoler som kendte strukturer i kommunen. Formålet med projektet var at bibringe elever i 10. Klasse i Greve kommune en fælles forståelse af at være ung EF-borger set i et kulturelt, uddannelsesmæssigt og socialt perspektiv. Undervisningen, som blandt andet havde samarbejde med skoler i Europa på dagsordenen, mundede ud i, at de seks skolers 10. Klasser sammen med deres lærere rejste på besøg hos de samarbejdende klasser i rundt i Europa. Hele forløbet er beskrevet i rapporten Europa på skinner (1993). Ung i Det lokale Europa (1998-2000), som var en kursusrække for Greve kommunes lærere. Dette førte til adskillige lokale forbindelser med udenlandske skoler som Comenius-projekter. Et større projekt deltog Gersagerskolen i, nemlig Baltic Sea-projektet, som var et samarbejde mellem en tysk skole, Gersagerskolen samt en række skoler fra lande omkring Det baltiske hav). Men den afsmittende effekt herfra ud i en hverdagspraksis, hvor internationaliseringen blev en naturlig del af skolens hverdagsliv, udeblev stort set. Nærværende strategi skal rette op på dette forhold, således at den internationale dimension - med afsæt i en centralt formuleret og politisk vedtaget strategi og skolernes heraf afledte lokale handleplaner - kommer til at indgå som et vilkår i skolens daglige undervisning. Den internationale dimension og Verdenssamfundet Verden bliver til et verdenssamfund i kraft af den uhyre dynamik hos systemer, som vi kalder verdenssystemer. Det er markeder, der har spredt sig over hele kloden og som forsyner verden med fælles 1 Resultatet af denne undersøgelse udgjorde bilag til BUU-mødet den 21.10.2009 9
sprog og målestokke, så alle kan sammenligne sig og konkurrere med alle. Sådan skriver filosoffen Ole Thyssen i sin bog Verdenssamfundet, 2009. Status på Internationaliseringen på skolerne i Greve kommune pr. 01. 01. 2010 Center for Skoler udsendte i efteråret 2009 et spørgeskema (Internationalisering hvad sker der på den enkelte skole?) til kommunens skoler for at indhente oplysninger om, hvad der sker på de enkelte skoler i henhold til Internationaliseringen. Status over skolernes besvarelser ser således ud: Seks af kommunens skoler har ingen kontakter haft med udenlandske skoler eller har deltaget i konferencer el. lign. To skoler anfører dog, at de er tilknyttet det internationale koncept Grøn skole grønt flag. En anden skole anfører, at den har planer om et internationalt projekt næste skoleår. Dertil ønskes en udveksling af korrespondance med samarbejdsskole i Wales. Med henblik på senere elevudveksling. En skole har haft pennevenneskrivning med udenlandsk klasse En skole anfører, at der er forhold vedrørende deres egen eksistens som skole, der har fyldt så meget, at der ikke har været overskud til at tænke i internationaliseringsbaner. Seks af kommunens skoler har haft forskellige former for kontakter til skoler i udlandet enten via Comenius projekter gennem CIRIUS 2 eller gennem kontakter via internettet eller i form af klasseudvekslinger. Eller gennem læreres deltagelse i fx konferencer eller på efteruddannelse. Skolerne skriver selv om forløb med inddragelse af elever og lærere, at: En skole har deltaget i internationale projekter med elever Flere skoler har kun haft internationale projekter via Internettet Et par skole har initieret, at elever fik pennevenner over nettet og andre muligheder, der ikke involverer klasseudveksling Skolerne skriver selv om forløb med inddragelse af lærere, at: Flere skoler har mindst én gang deltaget i en international konference/seminar eller haft lærere på efteruddannelse. En skole har deltaget i Bett-konference i London bl.a. vedrørende Interaktive Whiteboards, hvor 2 lærere deltog. En skole anfører, at den vil sætte tid af til en international koordinator Greve Ungdomsskole Skolen har mindst én gang deltaget i en international konference/seminar. Skolen har mindst én gang haft en udenlandsk gæstelærer til at undervise på skolen. 2 CIRIUS (som er en styrelse under Undervisningsministeriet) bidrager til at styrke Danmarks position i det globale samfund ved at fremme uddannelsernes internationalisering, interkulturel forståelse, integration og globalt udsyn. Fx gennem Comenius Regio Partnerskaber, der er bilaterale samarbejder mellem to kommunale eller regionale myndigheder i to forskellige lande med indflydelse på skole og uddannelsesrelaterede områder. Kun sådanne myndigheder kan ansøge om tilskud. 10
Ungdomsskolen har hvert år besøg af udenlandske gæstelærere i forbindelse med Sprogdage. Skolen har ingen planer om at deltage i internationale projekter. Opsummerende kan man konkludere, at der er plads til øgede internationale tiltag. Alle skoler kan ved små initiativer gøre betydeligt mere for at give skolen en international orientering og dermed hjælpe deres elever i den målrettede dannelses- og uddannelsesproces vedrørende Internationalisering. De ønskede tilstande med tilhørende indikatorer vil vise en udvikling gennem såvel skolernes handleplaner som Center for Skolers. Fremtidige evalueringer i kvalitetsrapporten vil måles ud fra denne status. 11
12