Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Transkript

1 Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

2 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag og tiltag i henhold til folkeskolereformen Formålet med rammen er, at den skal medvirke til at sikre, at alle elever i kommunen møder den samme kvalitet i undervisningen, uanset hvilken skole man går på. I forlængelse af den politiske beslutning er nærværende rammebeskrivelse for faget Dansk blevet udarbejdet. Dansk og læsning er et af de centrale indsatsområder i reformen, hvilket blandt andet understreges af de nationale mål for reformen. Rammebeskrivelsen skal give et billede af hvilke fokuspunkter, der skal understøtte arbejdet mod opnåelsen af de nationale mål, men skal samtidig dække alle elementer der ligger i danskundervisningen, som strækker sig udover folkeskolereformens evalueringsinitiativer som eksempelvis tekstforståelse, fortolkning af tekst, mv. Danskfaget skal fremme elevernes oplevelse og forståelse af litteratur, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal desuden fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Nærværende rammebeskrivelse er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af en: - viceskoleleder, - afdelingsleder - udviklingskonsulent fra Skoleafdelingen - konsulent for læringscentre, IKT og dansk, Udviklingscenter for Børn og Børnekultur - læsekonsulent, Udviklingscenter for Børn og Børnekultur - inklusions- og læringskonsulent, Udviklingscenter for Børn og Børnekultur 2. Rammebeskrivelsens målgruppe Målgruppen for rammebeskrivelsen er primært dansklærere og læsevejledere. Derudover er det vigtigt, at skolelederne har et indgående kendskab til rammen. 3. Seks fokuspunkter Rammebeskrivelsen for dansk består af følgende fokuspunkter: 1. Nye Fælles Mål 2. Systematisk evaluering i elevplan gennem synlige mål 3. Fælles udgangspunkt i sprog- og læsestrategien 4. Videndeling og sparring mellem lærerne 5. Bevægelse i danskundervisningen 6. Blik for alle børn 2/7

3 Ad. 1: Nye Fælles Mål 2014 tager danskundervisningen udgangspunkt i de nye forenklede Fælles Mål. Lærerne planlægger året med udgangspunkt i nye Fælles Mål og sikrer således, at alle elever får kompetencer og viden inden for det enkelte område i undervisningen. For at sikre dette skal så mange af skolevæsenets dansklærere som muligt deltage i Undervisningsministeriets Udviklingsprogram for nye Fælles Mål indenfor fagblokken dansk, ligesom dansklærerne skal have mulighed for at fordybe sig i nye Fælles Mål enten på egen hånd, med en vejleder, i et fagteam eller med konsulenter fra Udviklingscenter for Børn og Børnekultur (UBK). Deltagerne i Udviklingsprogrammer skal efterfølgende sikre, at den ny viden om arbejdet med de Fælles Mål og målstyring bliver delt med alle relevante kollegaer på deres respektive skoler. For at sikre kvaliteten i danskundervisningen lægges der i den strategiske kompetenceudviklingsplan op til, at skolernes læsevejledere efteruddannes til også at vejlede i dansk. Dansk-læsevejlederne samt læringsvejledere har en særlig rolle med at støtte det undervisende personales planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i nye Fælles Mål. Med udgangspunkt i de nye Fælles Mål opstiller læreren læringsmål, som er fælles for klassen. Der kan eventuelt være flere mål som er taksonomisk opstillet. Der kan være flere veje til at nå læringsmålet, hvilket muliggøres med undervisningsdifferentiering. Tegn på læring er individuelle og bruges til at evaluere den enkelte elev. Implementeringen og anvendelsen af de nye Fælles Mål og læringsmålsstyret undervisning understøttes af kommunens læringskonsulenter i UBK. UBKs konsulenter fremmer udviklingen af danskfaget med danskfaglige initiativer, oplæg og kommunale netværk samt ved at tilbyde forløb, sparring og vejledning til skoles ledelse, vejledere og dansklærere. Skoleledelsen har ansvaret for at sikre, at der arbejdes med årsplanlægning og læringsmål ud fra skabeloner, der tager udgangspunkt i nye Fælles Mål, og at de udarbejdede forløb gøres tilgængelige på den kommende fælles læringsportal. Ad. 2: Systematisk evaluering i elevplan gennem synlige mål Flere undersøgelser viser, at en løbende og systematisk evaluering af eleverne og deres faglige progression, har en positiv effekt på elevernes udbytte af undervisningen. Eleverne skal derfor evalueres løbende gennem elevplan. Evalueringen skal baseres på de nye Fælles Mål og de opstillede kompetence-, videns- og færdighedsmål for faget Dansk. Evalueringen og opfølgningen, som sker i samarbejde med eleverne og forældrene, skal løbende føres ind i den kommende digitale kommunikationsplatform, som anvendes til elevplan på en måde, så elevernes progression i forhold til læringsmålene synliggøres. Feedback fra elev til elev er en del af den systematiske evaluering og feedback. 3/7

4 Ad. 3: Fælles udgangspunkt i sprog- og læsestrategien Sammen med de nye Fælles Mål og den systematiske evaluering skal kommunens Sprog- og Læsestrategi danne ramme for danskundervisningen. Strategien har til formål at skabe en sammenhængende indsats, der styrker elevernes sprog- og læsekompetencer i dagtilbud og skole. Strategien er udmøntet i en konkret handleplan, der formulerer indsatserne omkring sprog og læsning. Skolens ledelse og læsevejledere sikrer, at alle dansklærere kender Sprog- og Læsestrategien og arbejder ud fra de mål og opgaver, der er opstillet i strategien og handleplanen. Ad. 4: Videndeling og sparring mellem lærerne For at sikre en fælles kvalitet i danskundervisningen er det vigtigt, at dansklærerne på hver skole deler deres viden og erfaringer på det pædagogiske felt gennem skolens fagudvalg, som etableres, hvis det ikke findes i forvejen. Denne videndeling har tillige det formål, at der herved kan skabes en hensigtsmæssig overgang mellem de forskellige trin. På tværs i skolevæsenet skal skolerne også videndele med hinanden. Det betyder, at udvalgte dansklærere fra hver skole skal mødes med hinanden for at videndele og koordinere indsatser. Det er hensigtsmæssigt, at indskoling, mellemtrin og udskoling for hver matrikel er repræsenteret ved disse møder. UBK s konsulenter er tovholdere, der kvalificerer og faciliterer dansknetværket. Formålet her er ligeledes, at der skabes en god overgang for eleverne mellem eksempelvis mellemtrin og udskoling ved skift mellem skolens matrikler, ligesom der skal videndeles omkring det anvendte undervisningsmateriale på de forskellige skoler og matrikler. Ad. 5: Bevægelse i danskundervisningen Den seneste forskning viser, at motion og bevægelse ikke kun fremmer sundhed og trivsel, men også indlæring. Det er derfor vigtigt, at bevægelse indgår som element i danskundervisningen. Dette kan foregå i den fagdelte danskundervisning eller i den understøttende undervisning, hvis der undervises i dansk. Som lærer kan man anvende en lang række bevægelsesøvelser, hvor der samtidig løses konkrete danskopgaver. Her fremgår en række links, der giver eksempler på, hvordan man kan kombinere danskundervisning med bevægelse. Ad. 6: Blik for alle børn Det faglige niveau i skolevæsenet skal hæves, hvilket betyder, at de fagligt dygtige elever udfordres, så deres fulde potentiale udvikles, ligesom andelen af elever med dårlige resultater i nationale test skal falde. Folkeskolen skal desuden mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater. Dette stiller store krav til underviserens kompetencer indenfor klasseledelse, relationskompetence, i at sætte taksonomisk opstillede læringsmål for klassen og skabe en fagligt velfunderet og varieret undervisning med blik for undervisningsdifferentiering med forskellige læringsveje mod målet og udfordringsopgaver til fagligt dygtige elever. Dette gøres fx med brug af digitale læremidler, hvor eleverne i en klasse kan opnå de samme lærings- og progressionsmål på forskellig måde og i deres eget 4/7

5 tempo. Digitale hjælpemidler stilles til rådighed og tilpasses den enkelte elevs behov. Punkt 2-5, som er beskrevet ovenfor skal i denne sammenhæng ses som vigtige redskaber, der kan understøtte intentionerne, ligesom dansklærernes mulighed for at strukturere undervisningen på forskellig vis kan støtte op om formålet, at elevernes forskellige behov og faglige niveau tilgodeses. Ved specifikke udfordringer har lærerne mulighed for at benytte forskellige evidensbaserede værktøjer, f.eks. analysemodeller, eller trække på særlig viden og faglig sparring. Disse kompetencer kan være til stede lokalt hos skolens ressourcepersoner, vejledere, psykolog, forebyggelseskonsulent mfl. eller fra fælles kommunale ressourcepersoner fra UBK og eventuelt Familieafdelingen ved mere komplekse opgaver. 4. Rammebeskrivelsens mål, evaluering og tidsplan Rammebeskrivelsen vil have følgende mål, som vil blive evalueret én gang årligt ved udgangen af marts. Alle skoler/lærere skal indenfor faget Dansk: Hvornår: Arbejde ud fra de nye forenklede Fælles Mål fra august Deltage i Udviklingsprogrammet for de nye Fælles Mål Anvende en fælles elektronik platform til løbende Ultimo evaluering / elevplan Anvende elevplan til at synliggøre elevernes mål og faglige progression Anvende og arbejde ud fra kommunens sprog- og læsestrategi Udarbejdelse af taksonomisk opstillede læringsmål for klassen. Dette skal understøttes af UBK. Fastlægge/afsætte tid til at ledere og lærere i samarbejde med konsulenter fra UBK, kan opstille rammer, skabeloner og konkrete læringsmål for eleverne. Dette kan eksempelvis ske på en workshop eller pædagogisk dag. Videndele omkring metoder, læringsformer, materialer, udarbejdelse af læringsmål, mv. på egen skole fx i fagudvalg. Videndele omkring metoder, læringsformer, materialer, udarbejdelse af læringsmål, elevernes overgang fra mellemtrin til udskoling, mv. Dette skal ske - på den enkelte skole i fagudvalget - og på tværs af skolerne og matriklerne 2014 Inddrage bevægelse i den fagdelte danskundervisning Kombinere danskundervisning og bevægelse i den understøttende undervisning Støtte inklusion gennem en styrket undervisningsdifferentiering 5/7

6 Ovenstående mål skal understøtte følgende effektmål, der ligger i de nationale mål for skolereformen samt de effektmål, som Frederikssund Kommune har opstillet i sin målsætning for Børne- og ungepolitikken (0-18 år): mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse andelen af de allerdygtigste elever i dansk skal stige år for år andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests for læsning skal reduceres år for år elevernes trivsel øges alle elever udfordres, så de bliver så dygtige, de kan betydningen af elevernes sociale baggrund skal mindskes i forhold til de faglige resultater 6/7

7 OPVÆKST, UDDANNELSE OG KULTUR SKOLEAFDELINGEN Lundevej 13, 1., 3600 Frederikssund 3600 Frederikssund Telefon: 1257 Telefax: /7