Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 632 Offentligt Notat Modtagere: SU-forligskreds Kopi: UFU, EUU Status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU Opsummering Antallet af vandrende arbejdstagere, der modtager SU er steget siden L.N.- dommen, men ligger i 2015 fortsat inden for det i SU-reformen forudsatte skøn på ca. 5.500 helårsstøttemodtagere. Antallet af vandrende arbejdstagere, der modtog SU i december måned, er fra 2014 til 2015 steget med omkring 1.500 studerende. Det er samme stigning som fra 2013 til 2014. 13. maj 2016 Jura og Internationale Forhold Børsgade 4 Post Postboks 2135 1015 København K Tel. 3392 9700 Fax 3332 3501 Mail ufm@ufm.dk Web www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Fra samtlige medlemsstater og EØS-lande er antallet af studerende, der modtager SU som vandrende arbejdstagere steget fra 2014 til 2015. Med en stigning på 315 er antallet af studerende fra Rumænien, der modtager SU som vandrende arbejdstagere i løbet af året, steget mest. Derefter følger Slovenien, Ungarn og Tyskland med en stigning på mere end 200 studerende pr. land fra 2014 til 2015. SU-modtagere fra Den Tjekkiske Republik og Norge står for de største procentvise stigninger. På baggrund af den skærpede administration og kontrol udtages de studerende, som ikke lever op til kriterierne for status som vandrende arbejdstagere, til nærmere sagsbehandling. Gruppen, der udtages til nærmere kontrol udgør fortsat ca. 4 pct. af antallet af stipendiemodtagerne hver måned (knap 200 personer ved de seneste månedlige kontrolkørsler). Ref.-nr. 16/008220-32 SU til vandrende arbejdstagere Som følge af EU-domstolens afgørelse i sag C-46/12 L.N. af 21. februar 2013 er praksis ændret således, at EU/EØS-borgere, der indrejser til Danmark med det hovedformål at studere, har ret til SU, hvis de samtidigt har status som vandrende arbejdstagere. Det betyder, at EU/EØS-borgere, der er indrejst med det formål at gennemgå en uddannelse og har arbejde ved siden af studierne, har adgang til SU på samme vilkår som danske statsborgere. Som udgangspunkt skal den studerende have beskæftigelse i mindst 10-12 timer ugentligt. Den ændrede praksis har, som tidligere anslået, betydet en stigning i antallet af EU/EØS-borgere, der modtager SU som vandrende arbejdstagere. Antallet er i Side 1/11
2015 - opgjort på månedsbasis - øget fra ca. 3.900 i slutningen af 2014 til knap 5.500 i slutningen af 2015, jf. tabel 1. Tabel 1 viser, hvor mange vandrende arbejdstagere, der modtog SU i de enkelte måneder og skal ikke forveksles med helårsstøtteværk. Af tabel 1 fremgår det, at antallet af støttemodtagere udvikler sig fra måned til måned, særligt i forbindelse med studiestart og afslutning af studieforløb. Tabel 1 SU-modtagere i måneden fra januar 2013 til marts 2016 godkendt efter reglerne for EUarbejdstagere under uddannelse 2013 2014 2015 2016 1) ---------------------- Antal ------------------------- Januar 546 2.460 3.595 5.688 Februar 590 2.585 3.697 5.633 Marts 653 2.764 3.970 5.621 April 820 2.913 4.212 Maj 1.037 3.028 4.467 Juni 1.166 3.132 4.611 Juli 1.145 2.767 4.117 August 1.299 2.841 4.175 September 1.879 3.451 4.847 Oktober 2.151 3.700 5.139 November 2.409 3.904 5.509 December 2.495 3.902 5.446 1) Foreløbige oplysninger. Særligt marts måned forventes at stige i den endelige opgørelse, bl.a. fordi en række ansøgninger om SU kræver ekstra administrativ opfølgning. Anm.: Oplysningerne for 2016 er baseret på SU-registrene opdateret til og med marts, trukket 13. april 2016. Kilde:. Som det fremgår af Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse, blev der indarbejdet et skøn for merudgifterne til SU efter C-46/12 L.N. på 200 mio. kr. efter skat og tilbageløb svarende til ca. 390 mio. kr. i bevilling på finansloven (403 mio. kr. i 2016-PL). Dette svarer til en stigning på ca. 5.500 helårsstøttemodtagere 1 fra niveauet i 2012. De samlede udgifter til SU til vandrende arbejdstagere, der var i beskæftigelse under deres uddannelse, udgjorde i alt 321 mio. kr. i 2015 før tilbageløb af skatter og afgifter. I 2014 var det tilsvarende tal 224 mio. kr., i 2013: 97 mio. kr. og i 2012: 19 mio. kr. Dermed er der sket en stigning på 302 mio. kr. før tilbageløb af skatter og afgifter i forhold til udgangsåret 2012 i SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere. Udgiften er inden for det forudsatte skøn på 403 mio. kr., jf. tabel 2. 1 Helårsstøttemodtagere er det samme som støtteårsværk, der svarer til 12 måneders SU til én eller flere SU-modtagere. Side 2/11
33321 Antallet af vandrende arbejdstagere, der modtager SU, er tilsvarende steget, og samlet set er antallet på 4.484 helårsstøttemodtagere i 2015 ligeledes inden for det forudsatte skøn på 5.500 helårsstøttemodtagere. Tabel 2 SU tildelt til EU/ EØS-borgere i støtteårene 2008-2015 samt heraf godkendt efter reglerne for EUarbejdstagere 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 SU-modtagere ----------------------------- antal personer, der har modtaget SU -------------------- EU/EØS-borgere 1) 5.098 5.780 6.626 7.391 8.357 11.419 14.906 17.975 Heraf Ligestillet efter reglerne for EU-arbejdstagere under udd. 130 202 279 340 441 2.902 5.369 7.653 Tildelt stipendium --------------------------------- mio. kr. --------------------------------- SU-ligestillede EU/EØS-borgere 1) 202 236 285 321 376 482 661 799 Heraf Ligestillet efter reglerne for EU-arbejdstagere under udd. 5 8 11 14 19 97 224 321 Støtteårsværk 2) ---------------------------------- antal ---------------------------------- SU-ligestillede EU/EØS-borgere 1) 3.411 3.821 4.458 4.939 5.614 7.103 9.511 11.393 Heraf Ligestillet efter reglerne for EU-arbejdstagere under udd. 77 120 165 204 263 1.345 3.121 4.484 1) Inklusiv Kroatien, der blev medlem af EU i 2013 og Schweiz. 2) Et støtteårsværk svarer til 12 måneders støtte for én eller flere SU-modtagere. Kilde:. Opgørelserne vedrørende SU-modtagere, udgifterne til SU-stipendier samt udviklingen fordelt på ligestillingsårsager fremgår nedenfor, jf. tabel 3. Side 3/11
Tabel 3 SU tildelt til EU/ EØS-borgere i støtteårene 2008-2015 fordelt på baggrunden for tildeling af SU 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Tildelt stipendium til EU/EØSborgere 1) Ligestillingsårsag Danske regler for SU til udenlandske statsborgere i SU-bekendtgørelsens 8 2) Under 20 år ved indrejsen m. forældre --------------------------------- mio. kr. --------------------------------- 202 238 287 321 374 484 661 799 23 41 75 99 122 139 153 158 Sydslesviger 22 33 43 51 60 66 70 70 5 års fast ophold 10 18 28 35 39 38 37 34 Ægteskab med dansker 8 11 14 14 16 18 19 18 30 timer/uge i 2 år 4 6 10 13 15 15 15 13 Integrationslov 2 2 3 3 4 4 4 3 Islændinge bosat før 1946 0 0 0 0 0 0 - - EU-rettens bestemmelser om støtte til EU/EØS-borgere i SUbekendtgørelsens 2-7 3) EU arbejdstager under uddannelse 4) 5 9 13 14 18 94 220 319 EU 5 års ophold 18 27 35 45 63 79 111 147 EU ægtefælle 4 6 9 11 14 15 17 20 EU barn m.fl. (direkte efterkommer), bosat i DK 1 2 2 3 4 4 4 7 EU kontinuitet 2 4 4 4 3 3 3 2 EU barn m.fl. (direkte efterkommer), ikke bosat i DK EU forælder m.fl. (slægtning i opstigende linje) 0 1 1 1 1 1 1 1 0 0 1 1 1 1 0 0 EU omskoling 0 1 1 1 0 0 0 0 Gl. ligestillingsårsager 5) 103 77 48 26 14 7 7 7 1) Inklusiv Schweiz, der via aftaler med EU også er omfattet af EU-retten vedr. studiestøtte, samt Kroatien, der blev medlem af EU i 2013. 2) Tidligere SU-bekendtgørelsens 66, som med bekendtgørelsesændringen i juni 2014 blev til 9, og ved den seneste bekendtgørelsesændring i december 2015 til 8. 3) Tidligere SU-bekendtgørelsens 67, som med bekendtgørelsesændringen i juni 2014 blev til 2-8, og ved den seneste bekendtgørelsesændring i december 2015til 2-7. 4) Styrelsens praksis ændrede sig efter EU-Domstolens afgørelse i L.N.-sagen (C-46/12), hvorefter arbejdstagere, der var indrejst med det formål at studere nu kunne opnå støtte som vandrende arbejdstager. Tal frem til 2012 er derfor ikke helt sammenlignelige med tal efter 2013, da persongruppen er udvidet. 5) Ligestillingsårsager anvendt inden regelændringer i 2006, hvor dele af EU s opholdsdirektiv samtidig blev implementeret i SU-loven. Anm.: For modtagere, der er blevet tildelt støtte efter flere årsager, er støtten i en måned kategoriseret efter den sidste årsagsangivelse inden denne måned. Kilde: Side 4/11
Det fremgår af tabel 3, at den største stigning i udgifter til SU-modtagere fra EU/EØS-landene er EU-arbejdstagere under uddannelse. Der har også været en stigning i antallet af EU/EØS-borgere, der har haft sammenhængende ophold i Danmark i 5 år. Tabel 4 viser udviklingen i støttemodtagere fordelt på medlemsstaterne, samt EØSlandene. Der har været en stigning i antallet af SU-modtagere fra samtlige lande fra 2014-2015. Den største udvikling i antallet af vandrende arbejdstagere ses blandt borgere fra Rumænien, Slovakiet, Ungarn og Tyskland. Ser man derimod på den procentvise stigning, er udviklingen mest markant blandt borgere fra den Tjekkiske Republik, Norge og Slovenien. Side 5/11
Tabel 4 SU tildelt til EU/ EØS-borgere i 2011-2015 godkendt efter reglerne for EU-arbejdstagere fordelt efter statsborgerskab 2011 2012 2013 2014 2015 Stigning 2014-2015 EU- og EØS-lande samt Schweiz -------------------------------- antal ----------------------------- Pct. Bulgarien 11 26 271 479 593 24 Estland 9 8 94 175 210 20 Finland 6 7 14 30 36 20 Frankrig 9 10 22 59 78 32 Grækenland 4 3 53 123 185 50 Island 29 27 100 142 198 39 Italien 11 18 64 140 249 78 Letland 12 26 230 353 438 24 Litauen 20 37 482 698 760 9 Nederlandene 3 4 20 41 67 63 Norge 11 9 23 52 120 131 Polen 27 39 228 404 585 45 Portugal 10 13 28 58 91 57 Rumænien 33 58 526 998 1.313 32 Slovakiet 3 5 106 245 509 108 Spanien 16 17 81 165 276 67 Storbritannien 31 36 83 125 186 49 Sverige 44 46 99 178 253 42 Tjekkiske Republik - 1 23 76 192 153 Tyskland 33 28 146 327 532 63 Ungarn 11 12 168 386 599 55 Øvrige EU- og EØSlande samt Schweiz 1) Andre lande/ukendt 2) 7 11 41 103 166 61 12 17 55 Total 340 441 2.902 5.369 7.653 43 1) Øvrige EU- og EØS-lande omfatter Belgien, Liechtenstein, Kroatien, Irland, Schweiz, Slovenien, Malta, Cypern og Østrig 2) Personer med dobbelt statsborgerskab, hvoraf det ene er EU/EØS statsborgerskab, men hvor det er tredjelands statsborgerskabet, der er registreret i cpr-registeret. Anm: Ved dobbelt statsborgerskab indgår kun det ene statsborgerskab i registrene Kilde: Side 6/11
SU-modtagere fra EU/EØS-lande fordelt på institutionstyper i 2015 Af tabel 5 fremgår EU/EØS-arbejdstagere optaget på en videregående uddannelse fordelt efter institutionstype. Til tabellen kan det bemærkes, at erhvervsakademierne og universiteterne har det største antal EU/EØS-arbejdstagere på henholdsvis 2.965 og 3.540 støttemodtagere. Tabel 5 EU/EØS-arbejdstagere fordelt på uddannelsesinstitutioner Maritime Uddannelsesinstitutioner Erhvervsakademier Professionshøjskoler Antal EU/EØSarbejdstagere Fordelingen af EU/EØSarbejdstagere på uddannelsesinstitutioner Kunstneriske uddannelsesinstitutioner Universiteter 0 2.965 1.310 75 3.540 7.893 0 % 38 % 17 % 1 % 45 % 100 % I alt Det fremgår endvidere af tabel 6, at vandrende arbejdstageres andel af det samlede antal SU-modtagere på erhvervsakademierne udgør 8 pct., hvorimod det på de resterende institutionstyper udgør mellem 0 og 2 pct. Tabel 6 SU-modtagere fordelt på Danmark, EU/EØS-lande, herunder EU/EØS-arbejdstagere, og øvrige lande Institutioner Danmark EU/EØS arbejdstagere Øvrige EU/EØSborgere EU/EØSborgere i alt ØVrige lande I alt Andel EU/EØSarbejdstagere Andel EU/EØSborgere Maritime uddannelsesinstitutioner 4.063 0 32 32 37 4.132 0 % 1 % Erhvervsakademier 30.012 2.965 1.097 4.062 1.228 35.302 8 % 12 % Professionshøjskoler 77.153 1.310 1.736 3.046 2.041 82.240 2 % 4 % Kunstneriske uddannelsesinstitutioner 2.938 75 105 180 22 3.140 2 % 6 % Universiteter 166.130 3.540 4.081 7.621 3.212 176.963 2 % 4 % I alt 280.660 7.893 7.055 14.948 6.541 302.149 3 % 5 % Anm. kun institutioner under UFM s ressort. Det er institutionstyper og ikke uddannelsesniveauer. De maritime uddannelsesinstitutioner er inkl. ungdomsuddannelser. Anm. Det skal bemærkes, at tallene repræsentere samtlige støttemodtagere, der har modtaget SU i 2015. Støttemodtagerene kan derfor have modtaget SU imellem 1 og 12 måneder i 2015. Skærpet kontrol og administration EU/EØS-borgere, der opnår ret til SU på grundlag af deres arbejdstagerstatus, skal opretholde denne status under uddannelsesforløbet for fortsat at have ret til SU. Beskæftigelsen må ikke have karakter af marginalt supplement, og der skal være en vis stabilitet i beskæftigelsen. Som udgangspunkt skal en studerende have beskæftigelse i mindst 10-12 timer ugentligt. Som aftalt i SU-forligskredsen i Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse, blev en skærpet administrativ praksis indført efter LN- Side 7/11
dommen som værn mod misbrug, hvor der på baggrund af data fra e- indkomstregisteret foretages en løbende automatiseret kontrol af beskæftigelsen. Alle stipendiemodtagere kontrolleres hver måned, og der udtages ca. 4 pct. til nærmere kontrol. Dette svarede til knap 200 personer ved de seneste månedlige kontroller. Størstedelen af de vandrende arbejdstagere, der udtages til nærmere kontrol, får et krav om tilbagebetaling af SU på grund af manglende status som arbejdstager efter EU-retten. Det kan herved konstateres, at den digitale løbende kontrol fungerer efter hensigten. Antallet af arbejdstagere er steget løbende og det samme er antallet, der udtages til nærmere kontrol. Der pågår fortsat et arbejde med at behandle de stigende mængder af sager, hvorfor tallene over de rejste krav fra især 2015 fortsat er foreløbige. Erfaringsgrundlaget samt datamængden er endnu sparsom og tabel 5 skal læses i dette lys. Fra maj 2014 til medio februar 2016 er der rejst 1.623 krav ved kontrollen overfor i alt 1.549 EU-arbejdstagere, der er blevet tildelt SU. Samlet er der tilbagekrævet ca. 48 mio. kr. i stipendium og 3 mio. kr. i lån baseret på registrene pr. februar 2016. Tabel 7 viser antallet af rejste krav fordelt over perioden. Tabel 7 Krav til EU-arbejdstagere rejst maj 2014- medio februar 2016 ved kontrol af arbejdsomfang. Krav fremsat Maj-dec 2014 2015 Til medio feb 2016 Total ----------------------------------- antal ----------------------------------- Krav 406 1.089 128 1.623 Anm.: Tabellen anvender en anden definition af krav end tabel 5 i afrapporteringen fra 25. marts 2015. En nærmere analyse af kravene viste, at én afgørelse kunne resultere i flere krav, hvis afgørelsen vedrørte flere støtteår. Af tabel 5 fremgår antallet af afgørelser om krav opgjort for det støtteår, hvor afgørelsen er truffet. Det bemærkes, at tabellen kun viser de krav, der er registreret digitalt. Side 8/11
Udbud af engelsksprogede uddannelser og optagemønstre Igennem en årrække har en internationalisering af uddannelsessystemet været en central del af uddannelsespolitikken. Det gælder i forhold til at få danske elever og studerende til at tage dele af eller hele uddannelser i udlandet, og det gælder i forhold til at få udenlandske statsborgere til at tage en uddannelse i Danmark. Internationaliseringen har været særlig markant inden for EU og understøtter overførsel af viden mv. En række undersøgelser dokumenterer bl.a., at internationale studerende, der vælger at tage en hel uddannelse i Danmark, bidrager til det danske samfund, idet en relativ stor andel af dem efterfølgende overgår til det danske arbejdsmarked. Udtræk fra uddannelsesregisteret viser andelen af engelsksprogede uddannelsesudbud, jf. tabel 8. Uddannelsesregisteret indeholder endnu ikke muligheden for at lave tidsserier, men det forventes, at det vil blive muligt fremadrettet. Tabel 8 Udbud af engelsksprogede uddannelser ultimo 2015 Institutionstype Universitet Engelsksprogede udbud Samlet antal udbud Andel engelsksprogede udbud (Pct.) Erhvervsakademiuddannelser 0 1 0 Professionsbachelor 5 69 7 Bachelor 31 390 8 Kandidat 248 564 44 I alt 284 1.024 28 Professionshøjskole Erhvervsakademi Erhvervsakademiuddannelse 11 33 33 Professionsbachelor 18 174 10 Professionsbacheloruddannelse (overbygningsuddannelse) 14 27 52 I alt 43 234 18 Erhvervsakademiuddannelse 51 188 27 Professionsbachelor 5 19 26 Professionsbacheloruddannelse (overbygningsuddannelse) 37 87 43 I alt 93 294 32 Kunstneriske udd. 4 14 29 Maritime uddannelser 0 13 0 Øvrige 0 3 0 I alt 424 1.582 27 Kilde: forskningsministeriet Side 9/11
Nye engelsksprogede uddannelser godkendt siden 2007 Udviklingen i nye, godkendte universitetsuddannelser, herunder nye uddannelser på engelsk kan følges siden 2007, hvor uddannelsesakkreditering blev indført. Denne udvikling i bruttotilgangen er vist i tabel 9. Tabel 9 Nye uddannelser på universitets, erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, herunder engelsksprogede uddannelser godkendt siden 2007/2013 Bachelor 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Total Antal nye 9 8 12 12 6 5 8 1 1 62 Heraf på engelsk 2 1 2 0 2 0 4 1 1 13 Andel på engelsk (Pct.) 22 13 17 0 33 0 50 100 100 21 Kandidat Antal nye 27 14 13 11 22 19 19 3 10 138 Heraf på engelsk 15 10 9 6 15 13 12 1 9 90 Andel på engelsk (Pct.) 56 71 69 55 68 68 63 33 90 59 Professionsbacheloruddannelser Antal nye 8 4 2 14 Heraf på engelsk 0 2 1 3 Andel på engelsk (Pct.) 0 50 50 21 Erhvervsakademiuddannelser Antal nye 11 4 2 17 Heraf på engelsk 0 1 0 1 Andel på engelsk (Pct.) 0 25 0 6 I alt alle uddannelser Antal nye 36 22 25 23 28 24 46 12 15 231 Heraf på engelsk 17 11 11 6 17 13 16 5 11 107 Andel på engelsk (Pct.) 47 50 44 26 61 54 35 42 73 46 Kilde: forskningsministeriet Anm.: Engelsksprogede uddannelser blev ikke selvstændigt akkrediteret på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne før 2013. Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er indtil 1. juli 2013 blevet akkrediteret efter andre regler end universiteterne, og engelsksprogede uddannelsesudbud er således ikke tidligere blevet selvstændigt akkrediteret på dette område, hvorfor der ikke findes en samlet opgørelse over udviklingen i akkrediteringen af nye engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser fra før 2013. Udviklingen i udbuddet vurderes ikke at være påvirket af C-46/12 L.N. fra februar 2013. Side 10/11
Optag på engelsksprogede uddannelser Det er endnu ikke muligt at koble uddannelsesregisterets oversigt over uddannelsesudbud med antal af studerende på uddannelserne. I stedet vises på baggrund af et udtræk fra den koordinerede tilmelding, udviklingen i antallet af optagne på engelsksprogede uddannelser set i forhold til det samlede optag siden 2009. At den koordinerede tilmelding anvendes som datakilde betyder, at optaget på blandt andet kandidatuddannelserne ikke kan opgøres. Nedenstående oversigt inkluderer både danske og udenlandske studerende. Tabel 10 Optag på engelsksprogede uddannelser, 2009-2015 Ændring 2014-2015 Engelsksprogede uddannelser 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Antal Pct. Erhvervsakademiuddannelse Professionsbacheloruddannelse Universitetsuddannelse I alt Alle uddannelser Erhvervsakademiuddannelse Professionsbacheloruddannelse Universitetsuddannelse I alt 1.503 1.644 1.574 1.886 2.245 2.624 2.653 694 810 780 937 1.089 1.182 1.222 2.125 2.477 2.567 3.300 3.466 3.548 3.393 4.322 4.931 4.921 6.123 6.800 7.354 7.268 2.009 2.010 2.011 2.012 2.013 2.014 2.015 7.347 8.146 7.965 9.860 10.753 11.691 11.498 17.686 20.017 20.029 22.787 23.678 23.303 24.525 20.942 23.709 24.522 27.957 29.310 29.367 29.258 45.975 51.872 52.516 60.604 63.741 64.361 65.281 29 1 % 40 3 % -155-4 % -86-1 % -193-2 % 1.222 5 % -109 0 % 920 1 % Andel optagne på engelsksprogede uddannelser (Pct.) Erhvervsakademiuddannelse 20 % 20 % 20 % 19 % 21 % 22 % 23 % Professionsbacheloruddannelse 4 % 4 % 4 % 4 % 5 % 5 % 5 % Universitetsuddannelse 10 % 10 % 10 % 12 % 12 % 12 % 12 % Alle uddannelser 9 % 10 % 9 % 10 % 11 % 11 % 11 % Kilde: UFM s datavarehus på basis af data fra Den Koordinerede Tilmelding Anm.: Pga. af brug af en anden opgørelsesmetode afviger data fra tidligere år fra tidligere opgørelser. Side 11/11