STUDERENDE FRA ANDRE EU- LANDE ER EN GOD FORRETNING

Transkript

1 STUDERENDE FRA ANDRE EU- LANDE ER EN GOD FORRETNING Kontakt: Jurist, Nadja Schou Lauridsen RESUME I 2013 afsagde EU-domstolen den såkaldte SU-dom. Dommen betyder, at alle EU-borgere i Danmark, der studerer og samtidig arbejder over timer ugentligt, har ret til SU. Det har medført en stigning i antallet af SU-modtagere fra andre EU-lande, hvilket har fået uddannelses- og forskningsminister, Ulla Tørnæs, til at kræve værn, der kan bremse udviklingen. Det forekommer dog at være et meget drastisk skridt i den nuværende situation. Selv om stigningen er betydelig, holder både antallet af studerende og de økonomiske omkostninger sig nemlig inden for det skøn, som regeringen selv har haft for udviklingen. Der er således 82 mio. kr. lunte tilbage, før SU-bomben springer. Undersøgelser viser desuden, at det er en god forretning for Danmark at tiltrække udenlandske studerende hvis de fastholdes. Både på de korte og de lange videregående uddannelser giver udenlandske studerende et samfundsøkonomisk overskud. På den måde er de faktisk med til at finansiere det danske SU-system. Det gælder især studerende fra Østeuropa, som i højere grad end f.eks. studerende fra de nordiske lande bliver i Danmark efter endt uddannelse. Beskæftigelsen er særligt høj på tekniske- og naturvidenskabelige uddannelser. Udenlandske studerende er ikke et problem, men en del af løsningen på Danmarks demografiske udfordringer, herunder tiltrækningen af højtkvalificeret arbejdskraft. Der er til gengæld brug for en nærmere analyse af, hvordan vi får fat i og fasholder dygtige studerende fra andre EU-lande, så de bliver en endnu bedre forretning for Danmark. Tænketanken EUROPA 2016 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: Efter EU-domstolen i 2013 afsagde dom i den såkaldte SU-sag, har der været en markant stigning i antallet af EU-borgere på SU. I 2015 er antallet af helårsstøttemodtagere nået helårsstøttemodtagere. Det er dog stadig et godt stykke under regeringens skøn for antallet af SUmodtagere fra EU-lande på helårsstøttemodtagere. Alligevel har stigningen fået uddannelses- og forskningsministeren til at kræve værn, der kan bremse udviklingen. Intet tyder imidlertid på, at stigningen skyldes, at flere studerende kommer til Danmark pga. muligheden for SU. Faktisk er der kun en lille stigning i antallet af EU/EØS-studerende i Danmark efter dommen faldt i Stigningen er alene 4 pct. fra , hvilket sammenlignet med årene før er lavt. Analyser viser, at det er en økonomisk gevinst for det danske samfund at tiltrække udenlandske studerende. Det er dog afgørende, om vi er i stand til at fastholde de studerende i beskæftigelse efter endt uddannelse. Det er især de østeuropæiske studerende, som bliver i Danmark efter endt uddannelse, mens f.eks. skandinaver i højere grad rejser hjem igen. Flere østeuropæiske studerende er altså en rigtig god nyhed, og reelt er de en bedre samfundsøkonomisk forretning end f.eks. studerende fra andre nordiske lande. Det er særligt økonomisk attraktivt at optage internationale studerende på erhvervsakademier og på lange videregående uddannelser. Når man kigger på fordelingen af de EU-borgere, der modtager SU, er det især på disse uddannelser, at de er repræsenteret. Danske politikere bør ikke gøre studerende fra andre EU-lande til syndebukke for noget, der er en samfundsøkonomisk overskudforretning. Men Danmark bør analysere området med henblik på at blive endnu bedre til at udnytte potentialet i udenlandske studerende. 2

3 Antallet af vandrende arbejdstagere, der modtager SU, er steget kraftigt siden, EU-Domstolen den 21. februar 2013 i den såkaldte SU-dom 1 fastslog, at Danmark ikke kan afskære vandrende arbejdstagere at modtage SU under henvisning til, at hovedformålet med opholdet er at studere. Siden dommen blev afsagt i 2013, har Danmark ændret praksis, hvilket ikke overraskende har medført en stigning i antallet af SU-modtagere efter reglerne for vandrende arbejdstagere. I 2015 var der ifølge nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet helårsstøttemodtagere til EU/EØS-borgere efter disse regler. 2 Det er stigning på siden Det er dog ikke i sig selv mærkeligt, at der ses en stor stigning, da personkredsen for berettigede til SU blev udvidet med dommen i Derfor er det ganske naturligt, at flere personer, der er berettiget til SU, også søger SU. Det har alligevel fået uddannelses- og forskningsminister, Ulla Tørnes, til at trække i nødbremsen og indkalde forligspartierne til drøftelser. 3 Regeringen vil kræve analyse og værn, der kan bremse udviklingen. Analysen skal give svar på, om de studerende bliver en del af det danske arbejdsmarked efter endt uddannelse. 4 Hvis nogle uddannelser ikke lever op til forventningerne til kvalitet og grad af beskæftigede efter endt uddannelse, vil ministeren se på, om de uddannelser skal have automatisk ret til at udbyde engelsksprogede uddannelser. 5 Det virker dog ganske utidigt at lave et indgreb, for de udenlandske studerende er stadig en samfundsøkonomisk overskudsforretning. Og det kan give bagslag i forhold til Danmarks langsigtede interesse i at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft i takt med, at befolkningen aldres og arbejdsstyrken skrumper. Selvom der er sket en stigning, er antallet af helårsstøttemodtagere dog stadig et godt stykke under det forudsatte skøn på Udgifterne var i 2015 på 321 mio. kroner, og de er et godt stykke under det forudsatte skøn på 403 mio. kroner. Der er stadig 82 mio. kroner i lunte tilbage før SU-bomben springer. Derfor bør regeringen slå koldt vand i blodet og analysere nøgternt udviklingen i stedet for at gøre studerende fra andre EU-lande til syndebukke og tale om værnsregler, selv om udenlandske studerende er en samfundsøkonomisk 1 EU-Domstolens afgørelse af 21. februar 2013 i sag C-46/12, L.N. 2 Helårsstøttemodtagere svarer til 12 måneders støtte for en eller flere SU-modtagere. 3 EU-borgere på dansk SU udløser nødbremse, Jyllandsposten, 16. maj 2016, ( 4 Tørnæs: SU-modtagere skal bidrage til Danmark, dr.dk, 17. maj 2016, ( 5 EU-borgere på dansk SU udløser nødbremse, Jyllandsposten, 16. maj

4 gevinst, og selv om det er i Danmarks langsigtede interesse at kunne tiltrække og fastholde højtkvalificeret arbejdskraft. Efter dommen kommer stigningen SU-dommen faldt midt i en meget ophedet debat om reformering af SU-systemet, og skabte stor debat om EU-borgeres ret til danske velfærdsydelser. Juridisk set var dommen dog ikke nogen overraskelse. 6 Faktisk er EU s retspraksis på området ganske klar. EU-Domstolen har i flere sager bekræftet, at såfremt en EUborger arbejder i et andet land, skal personen sidestilles med landets egne statsborgere også i forhold til sociale ydelser. Samtidig har EU-Domstolen fastslået, at motiverne for at søge arbejde er uden betydning for vurderingen af, om personen omfattes af reglerne. 7 I den danske dom var det ubestridt, at personen opfyldte de EU-retlige betingelser for at blive anset som arbejdstager, hvorfor han havde ret til SU, på trods af at motiverne for opholdet i Danmark var, at han skulle studere. Dommen medførte en praksisændring i Danmark, der betød, at personer fra andre EU-lande, som studerer i Danmark, har ret til uddannelsesstøtte, såfremt de samtidig anses for at være arbejdstagere i EU-retlig forstand. Generelt vil et arbejde på timer ugentligt være nok til, at personen skal anses som værende arbejdstager. Der er dog også andre kriterier som f.eks. ret til betalt ferie og arbejdsforholdets tidmæssige udstrækning. Det er altid en konkret vurdering, der skal foretages af de danske myndigheder. Det afgørende er, at personen udøver en beskæftigelse, der er faktisk og reel og at selve beskæftigelsen ikke udgør det, der i EU-retten betragtes som et marginalt supplement. Det er forudsat, at personen skal modtage en form for betaling for arbejdsydelsen, der dog kan udgøre andet end penge, f.eks. dækning husomkostninger og udgifter til mad. Arbejdstagerbegrebet fortolkes udvidende. Det er altså relativt nemt at opfylde de EU-retlige krav med et studiejob. Det er dog vigtigt, at de danske myndigheder fører en skarp kontrol med, at de studerende lever op til de konkrete krav, da det kan hindrer misbrug. Af SU-forliget fremgår det, at der skal indføres skærpet administrativ praksis som værn mod misbrug. På baggrund af data fra e-indkomstregisteret foretages der løbende kontrol med, at de studerende lever op til kravene for at få SU. Der 6 Dugfrisk SU-dom på mudret baggrund, Lektor, Ph.d. Catherine Jacqueson, Jyllands-Posten, 2013, ( 7 Sag C-53/81, Levin, pr

5 udtages knap 4 pct. til kontrol hver måned, hvoraf størstedelen af dem, der udtages, bliver mødt af krav om tilbagebetaling, pga. manglende status som arbejdstagere efter EU-retten. Det er vigtigt, at denne skærpede kontrol fortsætter, så SU alene tildeles til dem, der har ret til SU. Ændringen i reglerne har ført til en markant stigning i antallet af personer, der modtager SU på baggrund af EU-reglerne. 8 Tallene før SU-dommen, som var på 263 er dog på ingen måde sammenlignelige med tallene efter dommen, da dommen netop udvidede personkredsen der omfattes af retten til SU væsentligt. Figur 1. Flere EU-borgere modtager dansk SU efter dom Antal støtteårsværk til studerende, der er ligestillet efter reglerne for EU-arbejdstagere under uddannelse fra (den røde linje angiver regeringens forudsatte skøn for antal) Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet. De samlede udgifter til SU til personer på baggrund af reglerne om vandrende arbejdstagere beløber sig til 319 mio. kroner, og det er et stadig beskedent beløb i forhold til de samlede SU-stipendier i Danmark, der i alt beløber sig til 21.5 mia. kroner. 9 Stigningen efter EU-dommen er alligevel blevet kaldt for en bombe under det danske SU-system, men reelt ligger den stadig inden for den ramme, som forligskredsen (Den daværende S-R-SF-Regering samt V, K, DF og LA) bag SU-reformen fastsatte i 2013 på årsværk. 10 Partierne var enige om, at såfremt udviklingen i antallet af SU-modtagere afveg væsentligt fra det forudsatte (dvs. de støtteårsværk) var man forpligtet til, at sikre finansiering inden SU-området og iværksætte værnsinitiativer. 11 Det er denne nødbremse, uddannelses- og forskningsministeren nu hiver i. Det kan dog 8 Status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Finanslov for Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse, 2013, 11 Ibid. 5

6 undre, at det sker allerede nu, da udviklingen ikke som det ellers står i aftalen, at den skal afviger (væsentligt) fra det forudsatte. At man alligevel indkalder forligsgruppen skyldes angiveligt, at der er sket store stigninger. Med den stigningstakst der har været de seneste år, kunne man forestille sig, at det forudsatte skøn på årsværk snart er nået. Målingsperioden er dog stadig kun tre år. Det er således stadig meget usikkert om, og i givet fald hvornår, tallet stabiliserer sig, eller om stigningen fortsætter. Ingen tegn på velfærdsturisme En frygt fremsat i forbindelse med SU-dommen, var, at der fremadrettet på grund af de fordelagtige SU-vilkår i Danmark, ville komme flere studerende til Danmark, altså såkaldte velfærdsturister eller studiestøtteturister. Mads Rørvig (V), der på daværende tidspunkt var skatteordfører, udtalte bl.a. om udenlandske studerende: Det belaster velfærdssamfundets økonomi. Vi må erkende, at vi ikke har råd til at uddanne hele Europa. Den erkendelse savner jeg uddannelsesministeren, som bare har slået ud med armene og accepteret, at EUdomstolen har åbnet SU-kassen for velfærdsturister. 12 Det er korrekt, at en større andel af de studerende EU/EØS landene modtager SU, men samlet set er der ikke kommet mange flere udenlandske studerende til Danmark efter SU-dommen i Der er alene opgjort samlet tal for antallet af nytilkomne på de videregående uddannelser til og med Disse tal viser en lille stigning fra på 4 pct. Dette minder dog snarere om en stagnation ift. perioden for hvor der kom 43 pct. flere studerende til Danmark og årene hvor der kom hele 234 pct. flere udenlandske studerende til Danmark. 13 Denne tendens er endnu tydeligere når man kigger på antallet at nytilkomne studerende på universiteterne. Her er der rent faktisk et fald fra SU-udgifter til udlændinge eksploderer, Metroxpress, 8. oktober 2013, ( 13 Flere studerende fra Sydeuropa, Danmarks Statistik, 2014, ( 6

7 Figur 2. Færre nytilkomne på universiteterne Antallet af indgående studentermobilitet på universiteterne fra (blå) (den røde linje angiver det år SU-dommen faldt og praksis ændrede) Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab. Der er ingen grund til at antage, at udenlandske studerende vil flokkes til Danmark pga. muligheden for at modtage SU. Var det tilfældet, ville stigningsgraden se væsentlig anderledes ud. Da der imidlertid kun er opgjort tal til og med 2014 for alle uddannelsesinstitutionerne, er det svært at vurdere, hvordan udviklingen fremadrettet vil være. Flere østeuropæiske studerende er en god nyhed Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at det primært er skandinaver og østeuropæere, der tager til Danmark for at studere. De seneste år er der dog sket en forskydning, hvor de sydeuropæiske lande samlet har haft en vækst i tilgangen på 145 pct. mellem Det er dog stadig de to andre grupper (skandinaver og østeuropæere), der dominerer top 10 over afsenderlande. 14 Flere studerende fra Sydeuropa, Danmarks Statistik, 2014, ( 7

8 Figur 3: Mange østeuropæere og skandinaver studerer i Danmark Top 10 afsenderlande af studerende på hele uddannelse (dvs. ikke udvekslingsstuderende) og top 10 modtagere af SU i Danmark efter reglerne om vandrende arbejdstagere i hhv og Top 10 (Afsenderlande) År 2014 Top 10 (SU-modtagere) År Norge Rumænien Tyskland Litauen Rumænien Ungarn Sverige Bulgarien Litauen Polen Bulgarien Tyskland Polen Slovakiet Ungarn Letland Italien Spanien Spanien Sverige 253 Bemærkning: Top 10 (afsenderlande) er opgjort efter antal studerende, mens Top 10 (SUmodtagere) er opgjort efter helårsstøttemodtagere. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet 15. I Danmark hvor uddannelse er gratis, og hvor man tilmed får en generøs støtte, imens man er under uddannelse, kan udgifterne til udenlandske studerende have samfundsøkonomiske konsekvenser. Om de studerende er en underskudsforretning handler i høj grad om, hvorvidt de bliver i Danmark og arbejder efter endt studie. Mens de studerende er en omkostning, når de er under uddannelse, udgør de en indtægt efter endt uddannelse, hvis de vel og mærke bliver i Danmark og arbejder. Det er en stor fordel for Danmark at fastholde de udenlandske dimittender i Danmark, da de udgør højtkvalificeret arbejdskraft. Det er dog vigtigt, at de kommer i arbejde, da det ellers medfører udgifter i form af offentlig støtte og evt. opkvalificering. 16 Mens det ofte giver negativ omtale, at der er mange østeuropæere i Danmark, viser en ny analyse tænketanken Kraka, at det faktisk er de østeuropæiske (sammen med de sydeuropæiske studerende), der har størst tilbøjelighed til at blive i Danmark efter endt uddannelse og arbejde. 17 Det samme gælder for sydog centraleuropæere. Baggrunden for dette er, at de studerende bl.a. motiveres af, at der er et væsentligt højere lønniveau i Danmark end i hjemlandet Internationale studerende på en hel uddannelse i Danmark 2014, Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2015 og Status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Hvordan fastholder vi udenlandske studerende i Danmark, Kraka, 2016, s Hvordan fastholder vi udenlandske studerende i Danmark, Kraka, 2016, s Ibid., s. 1 og 7. 8

9 Ifølge Krakas beregninger har østeuropæere 17 procentpoint større sandsynlighed for at blive i Danmark efter endt uddannelse end personer fra de skandinaviske lande. 19 Uddannelses- og Forskningsministeriet har fået udarbejdet en analyse af, hvad der har betydning for, om de studerende bliver i Danmark efter endt studie. 20 Her konkluderes det, at de nordiske lande er mindre tilbøjelige til at blive i Danmark efter endt uddannelse. 21 En anden faktor af betydning er, om de studerende har haft et studiejob eller har ønsket at få et studiejob. 22 Altså er der for personer med arbejde i Danmark dvs. de personer der har adgang til SU en større tilbøjelighed til at blive i Danmark. Studiet konkluderer i tråd med Krakas analyse, at lønniveauet er en af de mest afgørende faktorer for, om de studerende bliver i Danmark efter endt studie. 23 Samtidig fastslår rapporten at de fleste studerende alene ser sig selv arbejde i Danmark i en kortere periode, mens de på længere sigt forventer at bo i et andet land. 24 Det er ligeledes en fordel for Danmark, da udgifterne til alderdom ikke skal afholdes af Danmark. Samtidig udtrykker 40 pct. af de respondenter, der er rejst hjem, at de stadig har kontakt med det Danmark, hvilket ifølge rapporten tyder på, at der er skabt kontakt med det danske erhvervsliv. 25 Særligt studerende på teknik- og naturvidenskab får job Krakas analyse viser beskæftigelsesfrekvensen for de udenlandske studerende på forskellige uddannelser. Her er billedet klart. De udenlandske studerende har langt nemmere ved at få job med en tekniske eller naturvidenskabelige uddannelser. Her er beskæftigelsesfrekvensen henholdsvis 72 og 76 pct. Der er dog flere der læser på de samfundsvidenskabelige videregående uddannelser, hvor beskæftigelsesfrekvensen er noget lavere (58 pct.) og de studerende har også mindre tendens til at blive i Danmark. 26 Dette er sandsynligvis fordi, at disse uddannelser retter sig mere mod den offentlige sektor, hvor danskkundskaber er afgørende for jobbet. Af de samfundsvidenskabeligt uddannede er det også hele 80 pct. af dem der er i job, der er beskæftiget inden for det private. 19 Ibid. 2016, s Internationale studerende i Danmark: Hvad har betydning for om internationale studerende bliver i Danmark efter endt studie?, Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2015, s Ibid. s Ibid. s Ibid. s Ibid. s Ibid. s Hvordan fastholder vi udenlandske studerende i Danmark, Kraka, 2016, s

10 Da jobmuligheden er højest blandt de tekniske og naturvidenskabelige studier, vil det være hensigtsmæssigt, at kigge nærmere på, hvordan man tiltrække endnu flere studerende til netop disse uddannelsesretninger. Erhvervsakademierne og kandidatuddannelser er en god forretning Krakas analyse tager alene udgangspunkt personer med lange videregående uddannelser. Opgjort på SU-modtagere fra EU-lande udgør det den største gruppe med 45 pct. Den næststørste gruppe er de studerende på erhvervsakademierne, der udgør 38 pct. af persongruppen. 27 Tænketanken DEA fremlagde i februar 2015 en samfundsøkonomisk analyse, der viste, at internationale studerende i gennemsnit giver en nettoindtægt for den danske statskasse på kr. 28 Undersøgelsen dækker over 6000 studerende der har taget en hel videregående uddannelse i Danmark fra Undersøgelsen konkluderer ikke overraskende, at det er afgørende for den økonomiske gevinst, at Danmark kan fastholde de studerende efter endt uddannelse. Hvis det ikke er muligt, giver det et minus i statskassen. Selvom de fleste tager hjem efter endt uddannelse, er der ifølge undersøgelsen hele 40 pct. der bliver et mindst et år, og såfremt de bliver mere end et år, bliver disse personer i gennemsnit 5,5 år. 30 I gennemsnit giver de studerende ifølge beregningerne et plus på kr. i statskassen, der er dog stor forskel på, hvilket uddannelser, der kan betale sig ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Figur 4. Korte- og lange videregående uddannelser giver overskud Cost-benefit regnskab pr. studerende, 2014-niveau, kroner. Korte Mellemlange Bachelor Uddannelsestyper videregående videregående Lange videregående Samlede netto-bidrag pr. studerende Kilde: De samfundsøkonomiske konsekvenser ved internationale studerende på danske videregående uddannelser fra 1996 til 2012, Tænketanken DEA, 2015, Tabel Status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU, Uddannelses- og Forskningsministeriet, De samfundsøkonomiske konsekvenser ved internationale studerende på danske videregående uddannelser fra 1996 til 2012, Tænketanken DEA, Undersøgelsen, der er lavet før EU-domstolen afsagde dom i SU-sagen, dækker ikke over studiestøtte, som de studerende fra EU evt. modtager efter SU-dommen. En undersøgelse fra DREAM konkluderer dog, at der stadig er en samfundsøkonomisk gevinst selvom 35 pct. af de vestlige studerende modtager SU og gratis uddannelse i Danmark, Se: Analyse af samfundsøkonomisk gevinst ved tiltrækning og fastholdelse af internationale studerende, DREAM, Dette tal er lavt sat, da der ifølge undersøgelsen stadig er personer der opholder sig i Danmark. 10

11 Der er tale om et meget konservativt skøn, da man kun har medtaget de offentlige indtægter fra kildeskat, men ikke fra de udenlandske arbejdstageres og studerendes betaling af moms og afgifter. Da DEA samtidig har undladt at vurdere de dynamiske gevinster for virksomhederne af at kunne få adgang til mere højtkvalificeret arbejdskraft, som medvirker til at løfte produktiviteten, må man konkludere, at de samfundsøkonomiske gevinster sandsynligvis er endnu større for alle typer uddannelser, end det fremgår af figur 4. Finansministeriets DREAM-gruppe har i 2013 også udarbejdet en analyse på vegne af Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, der viser, at det faktisk er en overskudsforretning. Ifølge analysen er effekten ved at tiltrække internationale studerende flere om året en varig forbedring af de offentlige finanser på mellem 0,4 og 0,8 mia. kr. 31 Undersøgelsen der baserer sig på studerende, der indskriver sig på kandidatuddannelserne viser, at vestlige studerende selvom de modtager både gratis uddannelse og ca. 35 pct. modtager SU, vil give en varig forbedring på de offentlige finanser på 0,75 mia. kr. Gevinsten skyldes ifølge undersøgelsen, at Danmark ikke har udgifter i forbindelse med opvæksten, da disse er afholdt af et andet land. Samtidig er der en stor del af personerne der genudvandre fra Danmark, hvilket betyder, at Danmark heller ikke har udgifter til pension og pleje, da færre er her ved pensionsalderen. 32 På de mellemlange videregående uddannelser har det dog været en udfordring, at de har mange nordiske statsborgere, og at denne gruppe hurtigere tager hjem efter endt uddannelse. 33 Dette stemmer overens med Krakas analyse, der også konkluderer at de fleste skandinaver ikke bliver i Danmark efter endt uddannelse. For bacheloruddannelserne er det især fordi, det danske arbejdsmarked er mindre gearet til denne type uddannelser, der er derfor større sandsynlighed for, at de studerende rejser hjem. 34 Modsat giver de korte videregående uddannelse (bl.a. erhvervsakademierne) og de lange videregående uddannelser et solidt overskud. Der er en klar økonomisk fordel at optage udenlandske studerende på de danske erhvervsakademier og de lange videregående uddannelser. Faktisk bliver de studerende på disse uddan- 31 Analyse af samfundsøkonomisk gevinst ved tiltrækning og fastholdelse af internationale studerende, DREAM, 2013, ( 32 Læsevejledning - Analyse af samfundsøkonomisk gevinst ved tiltrækning og fastholdelse af internationale studerende, Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2013, ( 33 De samfundsøkonomiske konsekvenser ved internationale studerende på danske videregående uddannelser fra 1996 til 2012, Tænketanken DEA, 2015, s Ibid. s

12 nelser allerede en overskudsforretning efter måneder efter dimension, samtidig med at de uddannelsestyper i gennemsnit opholder sig i Danmark måneder efter dimension. Den største gruppe af udenlandske SU-modtagere var i 2015 rumænere, hvor 1313 af dem modtog SU. Men det behøver ikke give anledning til bekymring for velfærdsturisme og tale om tikkende SU-bomber, for ifølge ministeriets egen opgørelse var hele 942 rumænere på en længere videregående uddannelse i 2015, og sandsynligheden for at de bliver i Danmark efter endt studie med positive økonomiske effekter til følge er relativ høj. Det samme gælder f.eks. de 760 SU-modtagere fra Litauen, og der er hele 585 littauske studerende, der er på en længerevarende videregående uddannelse i Danmark. Sagt lidt firkantet kan man sige, at det er en rigtig god forretning for Danmark, hvis der satses direkte på at tiltrække udenlandske studerende fra østlande på de korte eller lange videregående uddannelser, og særligt inden for teknik- og naturvidenskab, hvor beskæftigelsesfrekvensen er særligt høj. Muligheder for danske løsninger Ovenstående analyse viser, at der ikke på nuværende tidspunkt er noget samfundsøkonomisk problem i, at flere udenlandske studerende kommer til Danmark og får SU. Derfor er det helt ude af proportion med virkeligheden at at begynde at tale om værnsregler på området. Man kan selvfølgelig ikke udelukke, at der på sigt vil opstå samfundsøkonomiske konsekvenser, som vil være negative, og som i givet fald vil lægge pres på politikerne om at gøre noget ved problemet. Hvis den nuværende stigningstaks for internationale studerende f.eks. fortsætter, og Danmark ikke lykkes med at fastholde de studerende efter endt uddannelse, kan det blive en økonomisk underskudsforretning for Danmark. Her er der dog flere muligheder for at finde danske løsninger, der kan finde anvendelse uden at komme på kollisionskurs med EU-retten. Det kunne f.eks. være: Bedre fastholdelsespolitik Som anført ovenfor er det altafgørende for samfundsøkonomien, at vi fastholder de studerende i Danmark efter endt uddannelse. I 2015 afsatte Uddannelses- og Forskningsministeriet 3 mio. til at erhvervsakademierne og professionshøjskolerne iværksætter en række pilotprojekter, der skal tiltrække og fastholde internationale studerende til regioner og kommuner, hvor der er mangel på 12

13 kvalificeret arbejdskraft. 35 Flere projekter af denne type ville kunne have en positiv indvirkning på, om de studerende bliver i Danmark efter endt uddannelse. Lånebaseret SU En anden mulig løsning er at gøre SU en lånebaseret, som velfærdskommissionen tidligere er kommet med forslag om. 36 Studerende kunne f.eks. pålægges brugerbetaling, hvor de låner af staten til fordelagtige lånevilkår. Og de kunne samtidig låne deres SU. Færdiguddannede kandidater, der bliver i Danmark og arbejder i en periode, kunne så få nedslag i skatten, der finansierer afdrag og renter på lånene. De, der flytter permanent til udlandet, skal betale begge lån tilbage. Det er et politisk valg, om man i Danmark ønsker at benytte en sådan model, som andre lande har brugt. Rent EU-retligt er det dog vigtigt, at den i givet fald også skal gælde for danskere, da det ellers vil være i strid med EUrettens forbud mod diskrimination. Der er sikkert flere forskellige kombinationsmuligheder, men i den lånebaserede model vil den danske stat stadig kunne modtage tilbagebetaling, selvom den udenlandske studerende ikke længere er skattepligtig i Danmark. Samtidig vil sandsynligvis være muligt inden for EU-retten, at gøre tilbagebetalingen af SU fradragsberettiget. Krav om arbejde i Danmark efter endt uddannelse Undersøgelserne der er lavet på området viser ikke overraskende, at det altafgørende at de studerende bliver i Danmark efter endt uddannelse. Som det er i dag, er der dog ikke nogle krav om dette. Danmark kan ikke stavnsbinde de studerende, men EU-domstolen har åbnet op for, at der kan stille visse økonomiske krav om tilknytning til landet. I en sag for EU-domstolen, der omhandlede SU til grænsearbejderes børn i Luxembourg, gjorde EU-domstolen gældende at.. for så vidt som den tildelte støtte eksempelvis udgøres af et lån, kan et finansieringssystem der gør tildeling af dette lån, lånets størrelse eller dets ikke-tilbagebetaling betinget af, at den støttemodtagende studerende efter at have afsluttet sin uddannelse i udlandet vender tilbage til Luxembourg for at arbejde og bo dér gøre det muligt 35 Flere internationale studerende skal blive i Danmark, Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2015, pressemeddelelse, ( 36 Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd - vores valg. December

14 at nå det mål, der forfølges,.. 37 Det stilles dog krav om, at et sådant krav ikke går videre end nødvendigt for at opnå målet. Det EU-retlige arbejdstagerbegreb Ud over de rent danske løsninger og reformer kan Danmark også arbejde for i EU at få ændret den fælles definition af arbejdstagerbegrebet. Hele SU-sagen handler nemlig i bund og grund om, hvornår studerende omfattes af arbejdstagerbegrebet. EU-Domstolen slog således fast, at det bliver de, når de omfattes af den EU-retlige arbejdstagerdefinition uanset motiverne for indrejse. Da lovgiver i EU ikke har defineret, hvornår borgere er arbejdstagere, har dette været op til EU-Domstolen, der har fortolket begrebet meget bredt. Det har betydet, at en arbejdsuge på timer er nok til, at unionsborgere er arbejdstagere med de rettigheder, der følger af denne status dvs. f.eks. retten til sociale ydelser. Når Kommissionen senere på året åbner forordningen for arbejdskraftens fri bevægelighed som et led i mobilitetspakken, kan den danske regering arbejde for, at begrebet defineres nærmere i forordningen. Dette er selvfølgelig forudsat, at det holder sig inden for traktatens grænser. Hvis det kræves, at en unionsborger arbejder eksempelvis 25 timer om ugen mod de timer i dag, vil det reducere antallet af SU-modtagere betydeligt, da det ofte ikke er muligt at arbejde så meget ved siden af studierne, og da så meget arbejde i langt de fleste tilfælde vil betyde, at en studerende tjener mere, end det er tilladt, når man samtidig modtager SU i Danmark. 37 EU-Domstolens afgørelse af 20. juni 2013 i sag C-20/12, Giersch, pr