Status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU

Transkript

1 Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 17 Offentligt Notat Modtager(e) > SU-forligskredsen Status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU Opsummering Antallet af vandrende arbejdstagere, der modtager SU, er steget siden L.N.- dommen, og udgiften til SU lå i 2017 på 483 mio. kr. (2019 PL-niveau). Udgiften i 2017 oversteg således det i SU-reformen forudsatte skøn på 437 mio. kr. (2019 PL-niveau) før skat og tilbageløb. Antallet af vandrende arbejdstagere, der modtog SU i december måned, er fra 2016 til 2017 steget med ca. 700 studerende. Til sammenligning steg antallet af vandrende arbejdstagere med knap fra 2015 til Der har fra 2016 været et mindre fald i antallet af støttemodtagere fra Estland, Bulgarien, Letland og Litauen, mens antallet af SU-modtagere fra de øvrige EU/EØS-lande er steget. Den største stigning i antallet af vandrende arbejdstagere med SU ses blandt borgere fra Slovakiet, Polen, Tyskland og den Tjekkiske Republik. Den største procentvise stigning ses dog blandt borgere fra Portugal, den Tjekkiske Republik, Nederlandene, Grækenland og Island. Med studerende i 2017 er Rumænien fortsat det land, der kommer flest vandrende arbejdstagere fra. Stigningen i antallet af studerende fra Rumænien, der får SU som vandrende arbejdstagere, er dog stagneret i På baggrund af den skærpede administration og kontrol udtages de studerende, som ikke umiddelbart lever op til kriterierne for status som vandrende arbejdstagere, til manuel kontrol. Gruppen, der udtages til nærmere kontrol, udgør fortsat ca. 4 pct. af antallet af stipendiemodtagere hver måned (ca. 260 personer ved de seneste månedlige kontrolkørsler). 10. oktober 2018 Børsgade 4 Postboks København K Tel Fax ufm@ufm.dk CVR-nr Ref.-nr. 18/ Side 1/12

2 SU til vandrende arbejdstagere Som følge af EU-Domstolens afgørelse i sag C-46/12, L.N. af 21. februar 2013 er praksis ændret således, at EU/EØS-borgere, der rejser til Danmark med det hovedformål at studere, har ret til SU, hvis de samtidig har status som vandrende arbejdstagere. Det betyder, at EU/EØS-borgere, der er indrejst med det formål at tage en uddannelse og har arbejde ved siden af studierne, har adgang til SU på samme vilkår som danske studerende. Som udgangspunkt skal den studerende have beskæftigelse i mindst timer ugentligt. Den ændrede praksis har, som tidligere anslået, betydet en stigning i antallet af EU/EØS-borgere, der modtager SU som vandrende arbejdstagere. Antallet er i 2017 opgjort på månedsbasis øget fra ca i slutningen af 2016 til knap i slutningen af 2017, jf. tabel 1. Af tabel 1 fremgår det, at antallet af støttemodtagere udvikler sig fra måned til måned, særligt i forbindelse med studiestart og afslutning af studieforløb. Tabel 1 SU-modtagere godkendt efter reglerne for EU-arbejdstagere under uddannelse, antal støttemodtagere, i månederne fra januar 2013 til juli * Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December * Foreløbige oplysninger. Tallene vil løbende blive justeret på baggrund af to modsatrettede effekter: dels en stigning, bl.a. fordi en række ansøgninger om SU kræver ekstra administrativ opfølgning, dels et fald, da der i forbindelse med kontrolindsatsen bliver rejst krav om tilbagebetaling af SU. Oplysningerne er baseret på SU-registrene opdateret til og med juli 2018, trukket 6. august Som det fremgår af Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse (2013), blev der indarbejdet et skøn for merudgifterne til SU efter C- 46/12, L.N. på 200 mio. kr. efter skat og tilbageløb svarende til 418 mio. kr. i 2019 Side2/12

3 PL-niveau før skat og tilbageløb. Dette svarer til en stigning på ca støtteårsværk fra niveauet i De samlede SU-udgifter til vandrende arbejdstagere udgjorde i alt 483 mio. kr. i 2017 før tilbageløb af skatter og afgifter (2019 PL-niveau), hvilket er en stigning på 464 mio. kr. i forhold til 2012, hvor SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere var 19 mio. kr. (2019 PL-niveau). SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere på i alt 483 mio. kr. (2019 PL-niveau) overskrider således rammen for de samlede afsatte midler til SU til vandrende arbejdstagere på i alt 437 mio. kr. (2019 PL-niveau), jf. tabel 2. Antallet af vandrende arbejdstagere, der modtager SU, er tilsvarende steget, og samlet set er antallet på støtteårsværk i Tabel 2 SU tildelt til EU-/EØS-borgere samt heraf godkendt efter reglerne for EU-arbejdstagere, antal støttemodtagere, kr. (2019-PL) og støtteårsværk, SU-modtagere* Antal personer, der har modtaget SU EU-/EØS-borgere** Heraf Ligestillet efter reglerne for EU-arbejdstagere under uddannelse Tildelt stipendium (2019- priser) Mio. kr EU-/EØS-borgere** Heraf Ligestillet efter reglerne for EU-arbejdstagere under uddannelse Støtteårsværk*** Antal EU-/EØS-borgere** Heraf Ligestillet efter reglerne for EU-arbejdstagere under uddannelse * En støttemodtager er en person, der i minimum en måned har fået tildelt stipendium og/eller lån. ** Inklusiv Kroatien, der blev medlem af EU i 2013, og Schweiz. *** Et støtteårsværk svarer til 12 måneders støtte for én eller flere SU-modtagere. Antallet af støttemodtagere er opgjort pr. januar Der er for årene taget udgangspunkt i data opgjort for det enkelte år opgjort pr. januar det følgende år. Opgørelsen af SU-udgifter for 2017 dækker derfor fx over udbetalinger i 2017 fratrukket udbetalinger, hvor der med udgangen af januar 2018 er rejst krav om tilbagebetaling. Opgørelserne vedrørende SU-modtagere, udgifterne til SU-stipendier samt udviklingen fordelt på ligestillingsårsager fremgår nedenfor, jf. tabel 3. Side3/12

4 Tabel 3 SU tildelt til EU-/EØS-borgere fordelt på baggrunden for tildeling af SU, kr. (2019-PL), Mio. kr Tildelt stipendium til EU-/EØS-borgere* Ligestillingsårsag Danske regler for SU til udenlandske statsborgere i SU-bekendtgørelsens 8** Under 20 år ved indrejsen m. forældre Sydslesviger års fast ophold Ægteskab med dansker timer/uge i 2 år Integrationslov Islændinge bosat før EU-regler om støtte til EU-/EØS-borgere i SU-bekendtgørelsens 2-7** EU arbejdstager under uddannelse*** EU 5 års ophold EU ægtefælle EU barn m.fl. (direkte efterkommer), bosat i DK**** EU kontinuitet EU barn m.fl. (direkte efterkommer), ikke bosat i DK**** EU barn m.fl. (direkte efterkommer), bosat før 21. år i DK med en forælder EU forælder m.fl. (slægtning i opstigende linje) EU barn m.fl. (direkte efterkommer), forsørget af en forælder EU omskoling Gl. ligestillingsårsager***** Side4/12

5 * Inklusiv Kroatien, der blev medlem af EU i 2013, og Schweiz. ** Tidligere 66 (danske regler) og 67 (EU-regler) i SU-bekendtgørelsen, som med bekendtgørelsesændringen i juni 2014 blev til 9 (danske regler) og 2-8 (EU-regler), og med bekendtgørelsesændringen i december 2015 blev til 8 (danske regler) og 2-7 (EU-regler). *** Styrelsens praksis ændrede sig efter EU-Domstolens afgørelse i L.N.-sagen (C-46/12), hvorefter arbejdstagere, der var indrejst med det formål at studere, nu kunne opnå SU som vandrende arbejdstagere. Tal frem til 2012 er derfor ikke helt sammenlignelige med tal efter 2013, da persongruppen er udvidet. **** Ligestillingsårsager, der ikke længere anvendes, da reglerne for, hvornår en direkte efterkommer (barn m.fl.) af en EU-arbejdstager har ret til SU, blev ændret pr. 1. oktober 2016 med en bekendtgørelsesændring. ***** Ligestillingsårsager anvendt inden regelændringer i 2006, hvor dele af EU s opholdsdirektiv (2004/38/EF) samtidig blev implementeret i SU-loven. For modtagere, der er blevet tildelt SU efter flere årsager, er SU en i en måned kategoriseret efter den sidste årsagsangivelse inden denne måned. Summen afviger grundet afrunding. Den største stigning i udgifter til SU-modtagere fra EU/EØS-lande er til EU-arbejdstagere under uddannelse. Der har dog også været en stigning i antallet af EU/EØS-borgere, der har haft sammenhængende ophold i Danmark i 5 år, jf. tabel 3. Derimod har der været et mindre fald i udgifterne til en række af de øvrige grupper af EU/EØS-borgere. Tabel 4 viser udviklingen i antallet af SU-modtagere fordelt på deres statsborgerskab i medlemsstaterne, samt EØS-landene. Der har fra 2016 været et mindre fald i antallet af støttemodtagere fra Estland, Bulgarien, Letland og Litauen, mens antallet af SU-modtagere fra de øvrige EU/EØS-lande er steget. Den største stigning i antallet af vandrende arbejdstagere med SU ses blandt borgere fra Slovakiet, Polen, Tyskland og den Tjekkiske Republik. Den største procentvise stigning ses dog blandt borgere fra Portugal, den Tjekkiske Republik, Nederlandene, Grækenland og Island. Med studerende i 2017 er Rumænien fortsat det land, der kommer flest vandrende arbejdstagere fra. Stigningen i antallet af studerende fra Rumænien, der får SU som vandrende arbejdstagere, er dog stagneret i Tabel 4 SU tildelt til EU-/EØS-borgere godkendt efter reglerne for EU-arbejdstagere fordelt efter statsborgerskab og stigning fra , antal støttemodtagere og pct., Stigning EU-/EØSlande samt Schweiz Antal Pct. Bulgarien ,4 Estland ,6 Finland ,8 Frankrig ,6 Grækenland ,5 Island ,8 Italien ,8 Letland ,6 Side5/12

6 Litauen ,3 Nederlandene ,6 Norge ,2 Polen ,7 Portugal ,4 Rumænien ,3 Slovakiet ,1 Spanien ,7 Storbritannien ,1 Sverige ,2 Tjekkiske Republik ,5 Tyskland ,2 Ungarn ,1 Øvrige EU- /EØS-lande samt Schweiz* Andre lande/ukendt** , ,6 Total ,6 * Øvrige EU-/EØS-lande omfatter Belgien, Liechtenstein, Kroatien, Irland, Schweiz, Slovenien, Malta, Cypern, Luxembourg, Makedonien og Østrig. ** Personer med dobbelt statsborgerskab, hvoraf det ene er EU-/EØS-statsborgerskab, men hvor det er tredjelandsstatsborgerskabet, der er registreret i Det Centrale Personregister (CPR). Ved dobbelt statsborgerskab indgår kun det ene statsborgerskab i registrene. SU-modtagere fra EU-/EØS-lande fordelt på institutionstyper i 2017 Af tabel 5 fremgår antallet af EU/EØS-arbejdstagere fordelt på institutionstype i Til tabellen kan det bemærkes, at erhvervsakademierne og universiteterne har det største antal EU/EØS-arbejdstagere på henholdsvis og støttemodtagere. Tabel 5 EU-/EØS-arbejdstagere fordelt på uddannelsesinstitutionstyper, antal støttemodtagere og pct., 2017 Maritime Kunstneriske uddan- Universite- Professi- Ungdomsuddannelser uddannel- Erhvervsakademienelsesinstiteonshøjskoler mv. sesinstituti- oner tutioner I alt Antal EU-/EØS-arbejdstagere Fordelingen af EU- /EØS-arbejdstagere på uddannelsesinstitutioner 0 % 34 % 16 % 2 % 47 % 2 % 100 % Side6/12

7 En støttemodtager kan have gået på flere forskellige typer af uddannelsesinstitutioner i løbet af året. I tabellen registreres kun den sidste institution i støtteåret, som støttemodtageren gik på i Det fremgår af tabel 6, at vandrende arbejdstageres andel af det samlede antal SU-modtagere på erhvervsakademierne udgør ca. 11 pct., hvorimod det på de resterende institutionstyper udgør mellem 0 og 5 pct. Tabel 6 SU-modtagere fordelt på uddannelsesinstitutionstyper særskilt efter statsborgerskabsgruppe, antal støttemodtagere og pct., 2017 Institutioner Danmark EU-/EØS Øvrige EU-/EØSborgere Øvrige I alt Andel EU- Andel EUarbejdsta- EU-/EØSborgere i lande /EØS- ar- /EØS-bor- gere alt bejdsta- gere gere Ungdomsuddannelser ,1 % 1,9 % mv.* Maritime uddannelsesinstitutioner ,0 % 1,0 % Erhvervsakademier ,8 % 13,8 % Professionshøjskoler ,1 % 4,2 % Kunstneriske ud ,9 % 8,5 % dannelsesinstitutio- ner Universiteter ,3 % 5,5 % Øvrige** ,0 % 4,0 % I alt ,3 % 4,3 % * Primært erhvervsskoler, gymnasier og voksenuddannelsescentre. ** Herunder støttemodtagere, der bl.a. læser hele videregående uddannelser i udlandet, politiuddannelser m.fl. Støttemodtagere, der har modtaget støtte i mindst én måned i 2017 er medregnet i tabellen. En støttemodtager kan have gået på flere forskellige institutioner i løbet af året. Det er den institution, som støttemodtageren senest har gået på og modtaget SU til, som er indregnet i tabellen. Skærpet administration og kontrol EU-/EØS-borgere, der har opnået ret til SU på grundlag af deres arbejdstagerstatus, skal opretholde denne status under hele uddannelsesforløbet for at opretholde retten til SU. Beskæftigelsen må ikke have karakter af såkaldt marginalt supplement 1, og der skal være en vis stabilitet i beskæftigelsen. Som udgangspunkt skal en studerende have beskæftigelse i mindst timer ugentligt. Som aftalt i SU-forligskredsen i Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse (2013), blev en skærpet administrativ praksis indført efter L.N.-dommen som værn mod misbrug, hvor der i et digitalt kontrolsystem foretages en løbende kontrol af beskæftigelsen på baggrund af data fra eindkomstregistret. Alle personer, der modtager SU som vandrende arbejdstagere, kontrolleres hver 1 Beskæftigelsen må ikke have et så beskedent omfang, at den ikke kan betragtes som faktisk og reel. Side7/12

8 måned, og der udtages ca. 4 pct. til manuel kontrol. Antallet af arbejdstagere er løbende steget, og det samme er antallet, der udtages til manuel kontrol. Ved de seneste månedlige kontrolkørsler er der udtaget ca. 260 personer pr. måned. Størstedelen af de vandrende arbejdstagere, der udtages til manuel kontrol, får et krav om tilbagebetaling af SU på grund af manglende status som arbejdstager efter EU-retten. Det kan herved konstateres, at den digitale kontrol fortsat fungerer efter hensigten. I perioden fra maj 2014 til juli er der ved kontrolindsatsen rejst i alt tilbagebetalingskrav for støtteårene Tabel 7 viser antallet af rejste krav ved kontrolindsatsen opgjort efter det støtteår, de vedrører. Har en EU-arbejdstager modtaget et krav for to støtteår, indgår kravet under begge støtteår. Det bemærkes, at antallet af krav for støtteåret 2017 er et foreløbigt tal, der vil blive opjusteret grundet den løbende kontrolindsats. Hovedprincippet i det digitale kontrolsystem er en rullende kontrolmodel, hvor den enkelte studerendes beskæftigelse kontrolleres for de forudgående tre måneder. Kontrolmodellen medfører, at de studerende, der udtages til manuel kontrol til og med april-kontrolkørslen i et år, får kontrolleret deres beskæftigelse tilbage til december i det foregående år. Der er samtidig en ekspeditionstid på sagerne i den manuelle kontrol blandt andet på grund af gennemførelse af partshøring. Samlet set betyder det, at der løbende i 2018 vil blive rejst krav om tilbagebetaling af SU for støtteåret Tabel 7 EU-arbejdstagere med krav ved kontrolindsatsen fremsat i perioden maj 2014 til juli 2018, kr. (2019-PL) EU-arbejdstagere med krav ved kontrolindsatsen For meget udbetalt stipendium efter evt. fradrag af tilbageført skat For meget udbetalt lån Tilbagekrævede beløb i alt Antal Mio. kr * * Foreløbige tal, der vil blive opjusteret grundet kontrolindsatsen. Tallene er baseret på SIU s registre pr. august I tabellen indgår krav med positiv hovedstol for tilbagekrævet stipendium eller SU-lån. EU-arbejdstagere med krav angående flere støtteår indgår under hvert støtteår. Udbud af engelsksprogede uddannelser og optagemønstre Igennem en årrække har en internationalisering af uddannelsessystemet været en central del af uddannelsespolitikken. Det gælder i forhold til at få danske elever og studerende til at tage dele af eller hele uddannelser i udlandet samt at understøtte en international dimension på de danske uddannelsesinstitutioner. 2 Der er også rejst krav om tilbagebetaling i perioden fra januar 2013 til april 2014, men disse krav kan ikke opgøres særskilt. Side8/12

9 Ca. hver fjerde internationale studerende på henholdsvis erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne skønnes at give et positivt nettobidrag til de offentlige finanser. På kandidatuddannelserne er det lidt flere end hver tredje, der skønnes at give et positivt nettobidrag. Det skyldes først og fremmest, at mange internationale studerende rejser hjem igen relativt hurtigt efter studiet. Der er derfor et potentiale for at forbedre nettobidraget, hvis de internationale studerende, der optages på uddannelser i Danmark i højere grad også bliver og arbejder i Danmark efter endt uddannelse. I s analyser skønnes de internationale studerende at bidrage med mellem og kr. pr. studerende til de offentlige finanser set over et livsforløb. Det svarer i gennemsnit til mellem kr. pr. studerende pr. år fra studiestart og 50 år frem. Skønnet er behæftet med væsentlig usikkerhed. Udtræk fra uddannelsesregisteret viser andelen af engelsksprogede uddannelsesudbud, jf. tabel 8. Uddannelsesregisteret indeholder endnu ikke muligheden for at lave tidsserier, men det forventes at blive muligt fremadrettet. Tabel 8 Udbud af engelsksprogede videregående uddannelser under s ressort ultimo 2017 Engelsksprogede udbud Samlet antal udbud Andel engelsksprogede udbud (pct.) Universitet Erhvervsakademiuddannelse Professionsbachelor Bachelor Kandidat I alt Professionshøjskole Erhvervsakademiuddannelse Professionsbachelor Professionsbachelor (overbygning) I alt Erhvervsakademi Erhvervsakademiuddannelse Professionsbachelor Professionsbachelor (overbygning) I alt Kunstneriske uddannelser Maritime uddannelser Øvrige I alt Side9/12

10 Tabellen viser udbud på s område på baggrund af udtræk fra Den Koordinerede Tilmelding (erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser og bacheloruddannelser) samt uddannelsesregisteret (top-up og kandidatuddannelser) Nye engelsksprogede uddannelser godkendt siden 2007 Udviklingen i nye, godkendte universitetsuddannelser, herunder nye uddannelser på engelsk kan følges siden 2007, hvor uddannelsesakkreditering blev indført. Denne udvikling i bruttotilgangen er vist nedenfor, jf. tabel 9. Tabel 9 Nye uddannelser på universitets-, erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne herunder engelsksprogede uddannelser godkendt siden 2007/ Total Bachelor Antal nye Heraf på engelsk Andel på engelsk (pct.) Kandidat Antal nye Heraf på engelsk Andel på engelsk (pct.) Professionsbacheloruddannelser Antal nye Heraf på engelsk Andel på engelsk (pct.) Erhvervsakademiuddannelse Antal nye Heraf på engelsk Andel på engelsk (pct.) I alt alle uddannelser Antal nye Heraf på engelsk Andel på engelsk (pct.) Engelsksprogede uddannelser blev ikke selvstændigt akkrediteret på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne før Årstallet henviser til året for ansøgningen. Der er nogle uddannelser, der blev ansøgt om i 2016, men som blev godkendt senere, hvorfor tallet afviger fra tidligere års opgørelser. på baggrund af uddannelsesregisteret Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er indtil 1. juli 2013 blevet akkrediteret efter andre regler end universiteterne, og engelsksprogede uddannel- Side10/12

11 sesudbud er således ikke tidligere blevet selvstændigt akkrediteret på dette område, hvorfor der ikke findes en samlet opgørelse over udviklingen i akkrediteringen af nye engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser fra før Optag på engelsksprogede uddannelser Det er endnu ikke muligt at koble uddannelsesregisterets oversigt over uddannelsesudbud med antal af studerende på uddannelserne. I stedet vises på baggrund af et udtræk fra den koordinerede tilmelding, udviklingen i antallet af optagne på engelsksprogede uddannelser set i forhold til det samlede optag siden At den koordinerede tilmelding anvendes som datakilde betyder, at optaget på blandt andet top-op- og kandidatuddannelserne ikke kan opgøres. Nedenstående oversigt inkluderer både danske og udenlandske studerende. Tabel 10 Optag på engelsksprogede videregående uddannelser under s ressort, Ændring Alle uddannelser Engelsksprogede uddannelser Antal Pct. Erhvervsakademiuddannelse % Professionsbacheloruddannelse % Bacheloruddannelse % I alt % Erhvervsakademiuddannelse % Professionsbacheloruddannelse % Bacheloruddannelse % I alt % Andel optagne på engelsksprogede uddannelser (pct.) Erhvervsakademiuddannelse 24 % 23 % 22 % 23 % 24 % 25 % 23 % 18 % Professionsbacheloruddannelse 4 % 4 % 4 % 5 % 5 % 5 % 5 % 5 % Bacheloruddannelse 11 % 11 % 12 % 12 % 12 % 12 % 12 % 13 % Alle uddannelser 10 % 10 % 11 % 11 % 12 % 12 % 11 % 11 % 3 Opgørelsen omfatter uddannelsessøgende, der har fået tilbudt studieplads i forbindelse med sommeroptag i det pågældende studieår. Side11/12

12 På grund af opdateringer af datasættet afviger data fra tidligere år fra tidligere opgørelser. s datavarehus på basis af data fra Den Koordinerede Tilmelding I 2017 traf den daværende uddannelses- og forskningsminister i forståelse med erhvervsakademierne og professionshøjskolerne beslutning om at reducere tilgangen på udvalgte engelsksprogede uddannelser med ca. 25 pct. I 2017 er optaget på engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser således reduceret med 27,8 pct. i 2017, svarende til en reduktion i antallet af studiepladser på knap 1.700, jf. tabel 10. Side12/12