SIKRINGEN Én landsafdeling for de farligste psykotiske patienter i Danmark
Sikringen Nykøbing Sjælland
Sikringen Oprettet i 1918 efter en folketingsbeslutning. Har været drevet som en del af psykiatrien i det tidligere Vestsjællands Amt (Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland), nu Region Sjælland. Oprettet med 50 pladser. De nuværende rammer (bygninger) blevet taget i brug i 1981. Igennem de sidste godt 25 år har der været 30 pladser på Sikringen.
Enggården
Bakkegården, den tidligere Sikring
Bakkegården 2
Sikringen Af Regulativet for Sikringen fremgår : Der skal være fængselsmæssig sikkerhed udadtil. og moderne psykiatrisk standard indadtil
Sikringen Patienterne indlægges på baggrund af farlighed for andre eller flugtfare: Indlæggelse kan kun ske på farlighedsdekret udstedt af Justitsministeriet eller efter en kendelse fra retten: Anbringelsesdom til Sikringen Varetægtsfængsling på Sikringen Mentalundersøgelse på Sikringen
Farlighedsdekret i henhold til Psykiatrilovens 40: Patienten skal være sindssyg. Patienten skal være til fare for andre. Tilstanden skal være vedvarende. Behandlingen skal være forsøgt i tilstrækkelig lang tid.
Farlighedsdekret: Ansøges af overlæge ved den psykiatriske afdeling, hvor patienten er indlagt eller overlæge i fængslet, hvor den psykotiske person er indlagt. Ansøgningen stiles til Justitsministeriet. JM forelægger forespørgslen for Retslægerådet. JM træffer beslutningen om farlighedsdekretets udstedelse.
Farlighedsdekret: Efter administrativ udstedelse af farlighedsdekret forelægges farlighedsdekretet til prøvelse ved Byretten. Farlighedsdekretet kan efterfølgende indbringes for retten 2 måneder efter sidste prøvelse. Afgørelsen kan ankes til Landsretten.
Friheder gives af Justitsministeriet i henhold til Frihedscirkulæret: Overlægen ved Sikringen skal søge om i hvert fald den 1. udgang på hospitalets terræn. Overlægen skal derefter søge om udvidelse af tilladelsen til at patienten må komme på ledsagede ture udenfor hospitalets område. Ansøgning om udgang forelægges retslægerådet.
Fakta fra Sikringen: Igennem de sidste 45 år er der afsagt 92 domme gående på anbringelse på Sikringen. I samme periode har der været udstedt 114 farlighedsdekreter til Sikringen. 46 % af de anbringelsesdømte patienter på Sikringen var 20-29 år. 93 % var dømt for personfarlig kriminalitet.
Udvikling i patientgrundlaget (1) For 10 år siden var det næsten udelukkende danske mænd, der var indlagt på Sikringen. For 11 år siden kom den første kvinde. Op til godt 20 % af patienterne var for 4 år siden kvinder. For 7 år siden var der kun enkelte patienter med anden etnisk baggrund, i dag er det 35 %.
Udvikling i patientgrundlaget (2) Tidligere blev der foretaget mange mentalundersøgelser, i dag er der mest anbringelsesdømte patienter og patienter på et farlighedsdekret på Sikringen. Indlæggelsestiden er gennemsnitlig 6 år for anbringelsesdømte patienter og patienter på et farlighedsdekret på Sikringen. For 7 år siden var indlæggelsestiden gennemsnitligt 7 år.
Behandlingen har udviklet sig meget på Sikringen.(1) Før 1950 var metoden hovedsagligt faste rammer, ro og forudsigelighed. Fra omkring 1950 startede brugen af psykofarmaka. Indtil 1987 var patienterne som hovedregel alle på egen stuen døgnet igennem, bortset fra værkstedsaktiviteter og gårdture. Ingen patient havde været på udgang fra SA under indlæggelsen, før udskrivningen.
Behandlingen har udviklet sig meget på Sikringen. (2) Fra 1987 begyndte patienterne at komme ud i afsnittene til kortspil m.v. Fra 1989 begyndte man at ansætte kvinder på Sikringen, tidligere havde der kun været mænd. Fra 1996 begyndte man at indføre idræt og andre aktiviteter på Sikringen på baggrund af en interviewundersøgelse blandt patienter og medarbejdere (nuværende viceafdelingsleder Nomi Vejgård).
Behandlingen har udviklet sig meget på Sikringen.(3) I dag omfatter behandlingen mange forskellige ting: Forskellige psykofarmakologiske muligheder Terapeutiske forløb ved: psykiater Psykolog Musikterapeut
Behandlingen har udviklet sig meget på Sikringen.(4) Miljøterapi i afdelingen med grænsesætning og træning i dagligdagens funktionen, herunder træning i at være sammen med andre. Strukturerede aktiviteter, herunder udgange. Idræt, både som gruppeaktivitet og individuelt. Ergoterapi, grundig udredning og bl.a. Sanseintegrationsbehandling Fokus på kost risiko for metabolisk syndrom. Begrænset mulighed for indkøb af nydelsesmidler med højt sukker- og fedt-indhold.